Kendelse af 17-06-2021 - indlagt i TaxCons database den 10-07-2021

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandøren [virksomhed1] ApS med i alt 125.890 kr. for perioden 3. kvartal 2017.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] (herefter benævnt virksomheden), cvr-nummer [...1], blev startet den 1. oktober 2004 og er fortsat aktiv. Virksomheden er registreret under branchekode 811000 kombinerede serviceydelser, samt bibrancherne 494100 Vejgodstransport og 812100 Almindelig rengøring i bygninger. Virksomheden var i perioden 1. oktober 2004 – 30. juni 2020 registreret under navnet [virksomhed3] v/[person1].

I perioden 1. januar 2008 til 10. februar 2021 var virksomheden registreret under branchekode 494100 Vejgodstransport.

Virksomhedens indehaver er [person1] (herefter benævnt virksomhedsindehaveren).

I den påklagede periode har virksomheden ikke været registreret med ansatte.

For 3. kvartal 2017 har virksomheden angivet følgende i moms:

Virksomheden har i 3. kvartal 2017 gjort brug af underleverandøren [virksomhed1] ApS. Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for i alt 125.890 kr. for udgifter til [virksomhed1] ApS.

Der er nægtet fradrag for følgende fakturaer fra [virksomhed1] ApS:

Fakturaerne er betalt via virksomhedsindehaverens konto i [finans1], kontonummer [...13].

Virksomheden har bogført udgifter til fremmed arbejde for i alt 2.705.959,60 kr. for 2017.

[virksomhed1] ApS, cvr-nummer [...2]

Anpartsselskabet [virksomhed1] ApS (herefter benævnt [virksomhed1]) blev stiftet den 1. december 2015 af [person2] og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 24. maj 2018.

[virksomhed1] var registreret under branchekode 782000 Vikarbureauer og havde til formål at udleje mandskab og dermed beslægtet aktivitet.

[virksomhed1] har ikke været registreret med ansatte.

Virksomheden har fremlagt en underleverandøraftale mellem virksomheden og [virksomhed1]. Af kontrakten fremgår følgende: ”Underleverandøren skal i leverandørens navn levere de ydelser, som er beskrevet i opgaven”, og at der mellem ”leverandøren og underleverandøren gøres back-to-back vilkår” gældende. Hermed forstås, at ethvert forhold som kunden kan gøre gældende overfor klagerens virksomhed, kan klageren gøre gældende overfor [virksomhed1].

Der fremgår ikke en aftalt timepris mellem parterne i kontrakten, kun at dette er fastsat i opgaven. Det fremgår, at den normale arbejdstid er hverdage mellem kl. 21 – kl. 08. Der er aftalt en måneds opsigelse, og at opsigelse kræver skriftligt samtykke. Kontrakten er underskrevet den 1. juni 2017.

Der er i relation til hver af de fremlagte fakturaer vedlagt registreringer, som angiver specifikation af beløbene. Af teksten på registreringerne fremgår f.eks. ”Rute 124400, Rute 28100, Rute 1-, Rute 2-, osv.” Det fremgår ikke af registreringerne, hvem der har udført arbejdet, hvor det er udført, eller hvornår arbejdet er udført.

Skattestyrelsen modtog den 4. december 2019 oplysninger fra [by1] Politi, [afdeling], vedrørende virksomheden og [virksomhed1]. Ifølge Skattestyrelsens oplysninger har [virksomhed1] udstedt fiktive fakturaer til virksomheden efter opfordring fra virksomhedsindehaveren. Kommunikationen er, ifølge Skattestyrelsens oplysninger, foregået via appen Whatsapp.

Blandt det materiale, som Skattestyrelsen modtog fra politiet den 4. december 2019, fremgår tillægsrapport til bilag 58-4-22-23, som er dateret den 29. oktober 2018. Rapporten omhandler overensstemmelser mellem fakturaindhold på fakturaer, som er udstedt af [virksomhed1], og tekster, som indgår på en Whatsapp korrespondance mellem [person3] og telefonnummer [...], som ifølge rapporten er et telefonnummer virksomhedsindehaveren anvender. [person3] er, ifølge Skattestyrelsens oplysninger, tiltalt for at udstede fiktive fakturaer.

I rapporten nævnes blandt andet, at [person3] den 12. september 2017 sender en tekstbesked via Whatsapp til virksomhedsindehaveren, hvoraf [virksomhed1]s mailadresse fremgår. Virksomhedsindehaveren sender derefter en tekstbesked retur, hvoraf følgende fremgår: ”673* 130 avispakning. Har sendt mail”. Af fakturanr. 5979, udstedt den 31. august 2017, fremgår følgende beskrivelse af fakturaen: ”Avispakning 673,00 timer, stk. pris 130,00”.

Virksomhedsindehaveren har den 9. december 2019 under vidneansvar oplyst, at han var bruger af telefonnummer [...], men at telefonen stod i hans kones navn. Ifølge oplysninger fra retsbogen kan virksomhedsindehaveren ikke huske korrespondancerne via Whatsapp. Virksomhedsindehaveren har, ifølge retsbogen, forklaret, at han ikke kender [person3], men at han har mødt ham før, samt at virksomhedsindehaveren lider af dårlig hukommelse.

Politiet har ligeledes fremsendt en afhøringsrapport af 21. marts 2018. Den afhørtes navn er overstreget, men afhøringsrapporten omhandler en given person, som har arbejdet på et ”kontor” i [by2], hvor den afhørte fik udleveret [virksomhed1]s log-in oplysninger til regnskabet Dinero, hvor han skulle udarbejde fakturaer. Den afhørte har i rapporten oplyst, at der ofte kom ”kunder” forbi, som havde medbragt et stykke papir, hvorpå der var anført cvr-nummer på det selskab, som skulle modtage fakturaen, og hvor der også var anført en tekst og et beløb, som skulle fremgå af fakturaen. Endvidere var der nogle ”kunder”, som mundtligt dikterede, hvad der skulle stå på fakturaerne.

Det fremgår af afhøringsrapporten, at der på et tidspunkt kom en mail fra en ”kunde”, som efterspurgte billede-ID på [virksomhed1]s direktør. Herefter fik den afhørte besked på at vente med at svare ”kunden”. Den efterfølgende dag fik den afhørte opdateret et USB-stik med flere oplysninger, som også indeholdt et billede-ID og sundhedskortsoplysninger på en person ved navn [person2]. Efterfølgende sendte den afhørte oplysningerne til de ”kunder”, som havde forespurgt oplysningerne.

Adspurgt til prisen for at få udarbejdet en faktura har den afhørte i rapporten oplyst, at prisen varierede. Den afhørte har hørt, at procentsatserne afhang af beløbet, der blev overført, og at satserne 8 % og 10 % blev nævnt.

Det fremgår af afhøringsrapporten, at den afhørte ikke var alene om at udfærdige fakturaer med [virksomhed1] som underleverandør. Efter et par måneder, hvor den afhørte havde udfærdiget fakturaer, fik den afhørte adgang til [virksomhed1]s bankkonto, hvor den afhørte skulle samstemme beløb, som [virksomhed1] havde faktureret, og som var indbetalt på bankkontoen. Efterfølgende fik den afhørte også til opgave at overføre beløb fra [virksomhed1]s bankkonto. Den afhørte har også oplyst, at han foretog betalinger fra [virksomhed1], og at betalingerne ikke skete på eget initiativ.

Den afhørte har afslutningsvist nævnt i rapporten, at han fik mellem 10.000 og 20.000 kr. om måneden for at udføre opgaverne.

Virksomhedsindehaveren udtalte sig den 9. december 2019, under vidneansvar, i en sag, hvor en række personer blandt andet er tiltalt for at udstede fiktive fakturaer, herunder også [person3]. Af uddrag af retsbogen fremgår, at virksomhedsindehaveren har oplyst, at virksomheden beskæftigede sig med rengøring og transport. Virksomhedsindehaveren oplyste derudover, at fakturaerne ikke siger ham noget, og at han ikke husker, om han har haft jobs med avispakning. Han husker ikke, hvordan han kom i kontakt med [virksomhed1], hvem der var direktør i [virksomhed1], eller om han havde kontakt med nogen fra Spanien i forbindelse med [virksomhed1]. Derudover husker virksomhedsindehaveren ikke, om fakturaerne er blevet betalt.

Skattestyrelens afgørelse

Skattestyrelsen har for perioden 3. kvartal 2017 nægtet virksomheden fradrag for købsmoms på i alt 125.890 kr. for udgifter til underleverandøren [virksomhed1].

Som begrundelse for afgørelsen har Skattestyrelsen anført følgende:

”...

Skattestyrelsen har som nævnt modtaget oplysninger fra Politiet om, at fakturaerne fra [virksomhed1] ApS er fiktive, og udfærdiget på bestilling af dig. Det fremgår af vedhæftede politirapport, at kommunikationen foregår gennem Whatsapp, og består i, at du sender besked om hvad fakturaen skal indeholde.

Skattestyrelsen anser fakturaerne vedrørende [virksomhed1] ApS, som værende flytning af penge i et større hvidvask og svigs-setup og ikke betaling for leverede ydelser.

Dette begrundes med, at der er tale om falske fakturaer, idet udsteder af disse, til politiet har oplyst, at fakturaerne er lavet pr. opfordring fra andre, og alene udarbejdet til brug for kunders fradragsmulighed samt flytning af penge, der senere skulle komme retur i kontanter.

Som følge heraf godkender vi ikke fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra [virksomhed1] ApS.

På baggrund af den fremlagte dokumentation, mener Skattestyrelsen derfor, at der er tvivl om fakturaernes realitet og virksomhedens bevisbyrde for, at fakturaerne dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.

Selvom der er indsendt kontrakter og timesedler gøres det gældende, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra [virksomhed1] dækker over reelle leverancer af timer vedrørende avispakning og kørsel. Der er således ikke fremlagt dokumentation for, at arbejdet rent faktisk er udført af [virksomhed1] ApS.

Der henvises til EU-rettens dom af 13. december 1989, sag 342/87, Genius Holding BV, hvor det af præmis 15 og 19, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, fordi den er anført på fakturaerne.

Nyt afsnit med svar på bemærkningerne fra [virksomhed4] Advokatfirma til Skattestyrelsens forslag

Skattestyrelsens fastholder at der ikke er momsfradrag for fakturaerne fra [virksomhed1]. Der er i det væsentligste lagt vægt på, at fakturaerne og de vedlagte specifikationer ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til at identificere de leverede ydelser. Til de udstedte fakturaer er der et bilag med oplysning om ruter og beløb i runde tal. Det fremgår ikke hvor ruterne er, og det fremgår heller ikke hvordan de pågældende beløb er fremkommet, hvem/hvor mange der har udført arbejdet og i hvor lang tid.

Det fremgår ligeledes heller ikke af den indgåede kontrakt hvad der rent faktisk leveres af [virksomhed1]. Der er tale om en standard kontrakt der ikke indeholder en detaljeret specifikation af hvad arbejdet går ud på, ligesom det heller ikke fremgår hvor arbejdet fysisk foregår (ruter m.v.).

Der er en fast praksis for, at de leverede ydelser skal specificeres så ydelsernes omfang fremgår af fakturaen, herunder ydelsernes art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der er praksis for, at der skal fremlægges timesedler og oplysning om hvilke medarbejdere der udfører arbejdet.

Skattestyrelsen nægter derfor fradrag for købsmoms vedrørende fakturaerne fra [virksomhed1] ApS ApS:

Der nægtes momsfradrag for 125.890 kr. for perioden juli kvartal 2017, og momsfradraget nedsættes således fra 186.271 kr. til 60.381 kr.

...”

Skattestyrelsen er i udtalelse af 23. september 2020 fremkommet med følgende bemærkning til klagen:

”...

Klager mener, at momstilsvaret for 3. kvartal 2017 skal nedsættes, fordi der skal imødekommes momsfradrag for momsen på omkostningerne til [virksomhed1] ApS. Der argumenterer blandt andet med, at proceduren med at [person1] giver oplysninger til brug for faktureringen er sædvanlig.

Skattestyrelsen skal henvise til vedlagte uddrag fra retsbogen, hvor [person1] den 9. december 2019 afhøres under vidneansvar i en sag, hvor en række personer blandt andet er tiltalt for at udstede fiktive fakturaer. Da [person1] afhøres under vidneansvar må det antages, at han taler sandt. Det er den såkaldte [...] sag, hvor dokumenter i form af afhøringsrapporter m.v. indgår som dokumentation i sagen.

Ifølge retsbogen forklarer [person1], at det er underleverandørerne der opgør timerne på timesedlerne, og at [person1] ikke kender til korrespondancen omkring oplysninger til brug for udfærdigelse af fakturaer, og ikke kender de personer der er sendt oplysninger til. Det skal understreges, at oplysningerne i retsbogen ikke har indgået i Skattestyrelsens sagsbehandling, hvorfor der ikke er henvist til dette materiale i afgørelsen. Uddrag af retsbogen fremsendes alene fordi der i klagen er beskrevet en procedure omkring udlevering af oplysninger til brug for fakturering.

Med hensyn til de øvrige argumenter i klagen henvises til Skattestyrelsens begrundelse i afgørelsen.

...”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens tidligere repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar for 3. kvartal 2017 nedsættes med i alt 125.890 kr.

Til støtte for sin påstand har virksomhedens tidligere repræsentant anført:

”...

For en nærmere belysning af de faktiske omstændigheder i sagen henvises i første omgang til sagsfremstillingen indeholdt i Skattestyrelsens afgørelse af den 15. juli 2020, jf. Bilag 1.

Supplerende kan oplyses følgende:

[virksomhed3] er fast leverandør af arbejdskraft til [virksomhed5] A/S, der udbringer aviser m.v. for [virksomhed6], der leverer breve, magasiner, aviser og små pakker. [virksomhed6] omdeler ca. 500.000 forsendelser hver nat året rundt og anvender mere end 4000 omdelere til dette arbejde.

[virksomhed6] er ejet i fællesskab af [virksomhed7] A/S og [virksomhed8] A/S.

[virksomhed3] er fast samarbejdspartner med [virksomhed6], via [virksomhed5] A/S. Foruden [person1], der selv deltager i arbejdet, anvender [virksomhed3] underleverandører til opgaven, herunder f.eks. [virksomhed1] ApS.

Inden for transportbranchen, herunder særligt ved distribution af aviser og blade med videre er brugen af flere leveringsled ofte anvendt. Dette foregår, ved at hovedleverandøren modtager en række ordrer fra sine kunder om transport af varer. Denne hovedleverandør benytter sig herefter af en række underleverandører til at foretage transporterne. Disse underleverandører benytter sig igen af egne underleverandører til at udføre den endelige transport. Det er således kendt praksis inden for transportbranchen, at den enkelte leverandør modtager flere kundeordrer, end den enkelte leverandør selv har mulighed for at udføre, hvilket påkræver brug af fremmed arbejde.

[person1] fakturerer [virksomhed5] A/S for sin ydelse, og betaler så derefter sine underleverandører - efter fakturering - for deres andel af den ydede arbejdskraft. Forskellen udgør [virksomhed3]s fortjeneste.

[person1] deltager som nævnt i arbejdet med udbringning af aviser m.v., og har således styr på hvor mange timer hver underleverandør har leveret, og dermed kan fakturere. Dette regnestykke er nødvendigt at holde styr på, idet de leverede timer også er afgørende for, hvad [virksomhed3] kan fakturere [virksomhed5] A/S.

Arbejdet er konkret udført med base i [virksomhed6]s lokaler.

Der er således intet odiøst i, at fakturering fra underleverandørerne sker efter konkret oplysning fra [person1] om, hvor mange timer han har modtaget fra den pågældende underleverandør.

Hvad underleverandørerne herefter har gjort med pengene, har [virksomhed3] og [person1] ingen viden om.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af 15. juli 2020, jf. Bilag 1, alene nægtet moms­ og skattefradrag vedrørende fakturaer fra [virksomhed1] ApS (CVR-nr. [...2]). Der er tale om følgende fakturaer:

Fakturaerne med specifikationer vedlægges som Bilag 2, Bilag 3, Bilag 4, Bilag5, Bilag 6 og Bilag 7.

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, jf. Bilag 1, s. 2, at fakturaer udstedt af [virksomhed1] ApS er fiktive. Passagen er en gentagelse fra Skattestyrelsens forslag til afgørelse af den 22. maj 2020, jf. Bilag 8, s. 2. Det ses at Skattestyrelsens sagsnotat, jf. Bilag 9, at dette er en konklusion, som Skattestyrelsen har draget allerede ved opstart af sagen, og således inden [virksomhed3] er hørt om spørgsmålet

Underleverandøraftalen mellem [virksomhed3] og [virksomhed1] ApS vedlægges som Bilag 10.

Som oplyst til Skattestyrelsen foregik korrespondancen mellem [person1] og [virksomhed1] ApS over telefon. Kontaktpersonen hos [virksomhed1] ApS var [person4], tlf.nr. 51537786. Faktureringen skete gennem virksomhedernes økonomisystemer.

Fakturaerne er bogført i [virksomhed3]s regnskabsmateriale for perioden, jf. Bilag 11, s. 2, 18 og 19, og er alle betalt ved overførsel fra [virksomhed3]s bankkonto, jf. Bilag 11, s. 10 og 11, samt Bilag 12, s. 2, 5, 6, 11 og 13, samt Bilag 13, s. 1.

Virksomhedens regnskab vedlægges som Bilag 14.

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [virksomhed2]s momstilsvar gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje [virksomhed2]s momstilsvar for 3. kvartal 2017 med kr. 125.890.

...

Til støtte for, at [virksomhed2]s momstilsvar for 3. kvartal 2017 skal nedsættes med kr. 125.890, gøres det nærmere gældende, at betingelserne for at opnå momsmæssigt fradrag vedrørende [virksomhed3]s udgifter til [virksomhed1] ApS, er opfyldt.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår, at der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Bestemmelsen angående levering af ydelser implementerer momssystemdirektivets artikel 24-25 og 28, og fastslår blandt andet, at momspligten indtræder, hvis der er sket levering af en vare eller en ydelse. Samtidig er det en betingelse, at der som modydelse for leverancen opnås et vederlag.

Videre fremgår det af momslovens§ 37, stk. 1, vedrørende muligheden for at opnå momsfradrag, at registrerede virksomheder kan fradrage dansk moms betalt af virksomhedens køb til brug for den momspligtige virksomhed. Bestemmelsen i momslovens § 37 opstiller således alene betingelsen om, at virksomheden, der ønsker at fradrage momsen, er registreret.

Dokumentationskravene for at opnå fradrag efter§ 37 følger nærmere af momsbekendtgørelsen, herunder blandt andet bestemmelsen i momsbekendtgørelsens § 82, hvoraf det fremgår, at registrerede virksomheder skal kunne fremlægge fakturaer til dokumentation af den indgående afgift.

Det er således en overordnet betingelse for at opnå fradrag for købsmoms, at virksomheden er i besiddelse af fakturaer som dokumentation for indkøbet og momsen. Momssystemdirektivet, der udgør grundlaget for den fælles EU­momsregulering, har fastsat en række formelle krav, der stilles til de enkelte fakturaer. Disse krav er gennemført i Danmark i momsbekendtgørelsens § 58, hvoraf det fremgår, at fakturaen blandt andet skal indeholde udstedelsesdato, fortløbende faktura-nummer, identifikation af køber henholdsvis sælger samt angivelse af momsgrundlag og momssats.

Det gøres gældende, at de fremlagte fakturaer fra [virksomhed1] ApS opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58, og således i udgangspunktet kan danne grundlag for momsfradrag efter momslovens§ 37, stk. 1.

Som det ses af virksomhedens regnskab for indkomståret 2017, jf. Bilag 14, havde virksomheden et resultat på kr. 350.887,41 i indkomståret 2017.

Resultatet baserer sig på en omsætning på kr. 3.691.623, jf. Bilag 14, s. 1, der udgør fakturaer udstedt af [virksomhed3] til f.eks. [virksomhed5], for kørsel m.v. [person1] har helt evident ikke selv forestået arbejde for dette beløb, og har derfor anvendt underleverandører til en stor del af opgaven, helt som sædvanligt i denne branche. Til brug for at generere omsætningen har [virksomhed3] afholdt udgifter til underleverandører på kr. 2.705.595,60, jf. Bilag 14, s. 1.

Udgifterne til underleverandører, og enkelte yderligere udgifter, har herefter givet

[virksomhed3] et dækningsbidrag på kr. 985.005,80. Virksomheden har herefter afholdt yderligere driftsomkostninger til blandt andet autodrift, lønninger og administration, hvorefter resultatet på kr. 350.887,41 fremkommer, jf. Bilag 14, s. 4.

Det gøres gældende, at [virksomhed2] har godtgjort, at den i sagen omhandlede afgift knytter sig til ydelser, der reelt er leveret til virksomheden.

At fakturering er sket efter forudgående aftale mellem [person1] og [virksomhed1] ApS ændrer ikke herved, idet dette blot er en naturlig følge af, at det var [person1], som selv deltog i det praktiske arbejde, der holdt styr på underleverandørernes leverede ydelser.

Såfremt betalingerne på i alt kr. 629.450 af udgifterne til underleverandører reelt ikke udgør leverede ydelser, som antaget af Skattestyrelsen, medfører dette, at [virksomhed3] reelt skulle have haft et overskud på driften på kr. 980.337,41 alene baseret på [person1]s personlige arbejdsbyrde. Dette er selvsagt yderst uantageligt.

Der er således intet grundlag for at forhøje [virksomhed2]s momstilsvar for 3. kvartal 2017.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms for i alt 125.890 kr. for 3. kvartal 2017 for udgifter til underleverandøren [virksomhed1].

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. momsdirektivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EU-Domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har for den omhandlede periode angivet et fradrag for fremmed arbejde på 125.890 kr. fra underleverandøren [virksomhed1]. Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt seks fakturaer fra [virksomhed1]. Der er endvidere fremlagt en underleverandørkontrakt, underliggende registreringer til fakturaerne og kontooverførsler, der kan henføres til de konkrete fakturaer.

Landsskatteretten finder, at der på baggrund af de fremlagte fakturaer ikke kan anses at være sket levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person. Der er herved lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, samt hvem der har udført arbejde.

Den af virksomheden fremlagte underleverandørkontrakt og de underliggende registreringer til fakturaerne kan ikke føre til et andet resultat. Retten bemærker herved, at underleverandørkontrakten har karakter af en generel og standardiseret kontrakt, der ikke nærmere beskriver, hvilke opgaver [virksomhed1] som underleverandør skal varetage, eller til hvilken pris. For så vidt angår de registreringer, som er underliggende til fakturaerne, bemærkes det, at det ikke af registreringerne fremgår, i hvilket tidsrum arbejdet er udført, hvem der har udført arbejdet, eller hvor arbejdet er udført.

Retten har endvidere lagt vægt på, at Skattestyrelsen har oplyst, at [virksomhed1] er kendt fra en sag, hvori der er rejst tiltale for svig med fiktive fakturaer. Der foreligger en detaljeret afhøringsrapport fra politiet og en tillægsrapport, hvoraf det fremgår, at telefonnummer [...] har korresponderet med en person, som er tiltalt for at udstede fiktive fakturaer og har oplyst via Whatsapp, hvilket indhold der skal fremgå af fakturaerne. Virksomhedsindehaveren har under vidneansvar oplyst, at telefonnummeret er registreret i hans kones navn, men at det er ham, som anvender telefonen.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Henset til den meget sparsomme angivelse af arten og omfanget af de leverede ydelser og manglen af støttebilag, finder Landsskatteretten endvidere, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by3] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.