Kendelse af 03-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2023

Journalnr. 20-0074810

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 245.147 kr. for perioden 1. april 2017 til 31. december 2018. Forhøjelsen vedrører nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] v/ [person1], herefter virksomheden, er en enkeltmandsvirksomhed med CVR-nr. [...1]. Virksomheden blev startet den 7. november 2016 og registreret under branchekoden 412000 ”Opførelse af bygninger”. Virksomhedens indehaver var [person1]. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden i den relevante periode ikke haft medarbejdere. Virksomheden ophørte den 30. september 2020.

Virksomheden har udført opgaver inden for opførelse af bygninger, herunder [Lufthavnen] og [by1] Rådhus. Virksomheden har anvendt underleverandører til at udføre bygningsarbejder. Virksomhedens indehaver har oplyst, at kontakten til underleverandørerne er foregået igennem [person2]. Det er videre oplyst, at kontakten til [person2] blev etableret på en byggeplads.

Skattestyrelsen har i forbindelse med kontrol af virksomhederne [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] og [virksomhed4] ApS fundet anledning til at se nærmere på virksomhedens momsangivelser.

Virksomhedens repræsentant har den 19. juni 2020 i forbindelse med en genoptagelsesanmodning fremlagt virksomhedens regnskab for indkomstårene 2017 og 2018.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 fremgår det, at virksomheden har haft en omsætning på 1.198.584 kr. ekskl. moms, og udgifter til fremmed arbejde på 597.986,95 kr. ekskl. moms. Virksomhedens skattepligtige resultat blev opgjort til 483.631 kr. ekskl. moms.

Af resultatopgørelsen for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 fremgår det, at virksomheden har haft en omsætning på 1.111.099 kr. ekskl. moms, og udgifter til fremmed arbejde på 666.588 kr. ekskl. moms. Virksomhedens resultat blev opgjort til 309.075 kr. ekskl. moms.

Det fremgår af virksomhedens kontokort for 2017 og 2018, at udgifterne til underleverandørerne er blevet bogført under bogføringskonto 1410 ”Fremmed arbejde”.

Virksomheden har angivet moms kvartalsmæssigt.

Virksomheden har i perioden 1. april 2017 til 31. december 2018 bogført salgsmoms med 560.979 kr. og købsmoms med 284.028 kr.

Virksomheden har angivet salgsmoms for perioden 1. april 2017 til 31. december 2018 med i alt 311.341 kr. For samme periode har virksomheden angivet købsmoms med i alt 30.336 kr.

Skattestyrelsen har nægtet virksomhedens fradrag for købsmoms med i alt 249.181 kr. for perioden 1. april 2017 til 31. december 2018.

Skattestyrelsen har sammenholdt virksomhedens bogføringskonti med virksomhedens momsangivelser og nægtet fradrag for købsmoms og på den baggrund opgjort virksomhedens momstilsvar for den pågældende periode til følgende:

Forhøjelse af salgsmoms jf. bogføring 249.638 kr.

Forhøjelse af købsmoms jf. bogføring -253.672 kr.

Nægtet fradrag underleverandører 249.181 kr.

Forhøjelse af momstilsvar i alt 245.147 kr.

Skattestyrelsen har specificeret ændringerne på følgende måde:

År

Kvartal

Salgsmoms

Købsmoms

Momstilsvar

2017

1. kvartal

0

0

0

2017

2. kvartal

1.200

-5.766

6.966

2017

3. kvartal

0

3.209

-3.209

2017

4. kvartal

47.625

-9.301

56.926

I alt

48.825

-11.858

60.683

2018

1. kvartal

42.075

-4.763

46.838

2018

2. kvartal

34.038

-2.062

36.100

2018

3. kvartal

94.237

4.405

89.832

2018

4. kvartal

30.463

18.769

11.694

I alt

200.813

16.349

184.464

Total

249.638

4.491

245.147

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter til købsmoms for følgende fakturaer, som vedrører virksomhedens underleverandører:

Underleverandør

Fakturadato

Faktura nr.

Beløb i kr. u/moms:

Moms i kr.

Beløb i kr. m/moms

Faktura tekst

[virksomhed5] IVS

31-05-2017

1004

***

40.050

10.012,40

50.062

Leje af mand

Indsættes på konto nr. [...10]

[virksomhed6] ApS

05-06-2017

1002*+**+

***+

*****

39.187

9.796

48.983

Leje af mand

[virksomhed6] ApS

05-06-2017

1002*+**+

*****

15.000

3.750

18.750

Fast pris.

Fundament

[virksomhed6] ApS

02-08-2017

23

**+

*****

27.500

6.875

34.375

Leje af mandskab

[virksomhed6] ApS

02-08-2017

24

**+

*****

44.687

11.171,95

55.859,75

Leje af mandskab

Håndmænd

[virksomhed7] IVS

05-09-2017

2041

****+

*****

81.400

20.350

101.750

Leje af mandskab

Håndmænd

[virksomhed7] IVS

05-09-2017

2025

****+

*****

32.000

8.000

40.000

Leje af mandskab

Håndmænd

[virksomhed7] IVS

01-10-2017

472

****+

*****

65.000

16.250

81.250

Leje af mandskab

Håndmænd

[virksomhed8] ApS

31-10-2017

299

***+

*******

60.775

15.193,75

75.968,75

1 leje af mand

[virksomhed7] IVS

13-11-2017

772

****+

*****

111.925

27.981,25

139.906,25

Leje af mandskab

Håndmænd

[virksomhed9] ApS

28-02-2018

1097

****

65.037,50

16.259,38

81.296,88

Mandskab

[virksomhed9] ApS

30-03-2018

1870

****

30.937,50

7.734,38

38.671,88

Leje af mandskab

[virksomhed10] IVS

07-03-2018

216

***

57.337,50

14.334,38

71.671,88

10 mandskab

[virksomhed11] IVS

30-06-2018

474

****

74.937,50

18.734,38

93.671,88

Leje af Mandskab

[virksomhed12] ApS

30-06-2018

51

****

80.575

20.143,75

100.718,75

Udlejning af arbejdsmand

[virksomhed11] IVS

07-07-2018

290

****

25.300

6.325

31.625

Mandskab

I alt

851.649

212.912

1.064.561

* Samme fakturanummer

** Forskellig fakturalayout og virksomhedsnavn

*** Samme fakturalayout og fakturatekst

****Samme fakturalayout og fakturatekst

***** Anvender samme bankkonto nummer

****** Det betalte beløb jf. virksomhedens bankkonto er 81.125 kr.

******* Fakturaen er først blevet betalt den 6. december 2017

Virksomheden har endvidere fremlagt faktura fra [virksomhed13] ApS af den 4. februar 2019 på 181.343,75 kr., heraf udgør momsen 36.268,75 kr. Fakturaen er blevet bogført den 31. december 2018 på bogføringskonto 1410 ”Fremmed arbejde”.

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation til understøttelse af fremlagte fakturaer i form af time-, arbejdssedler eller mailkorrespondance m.v.

Virksomheden har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt kontoudtog for perioden 1. januar 2017 til 24. juni 2018 vedrørende kontonummer [...23]. Nogle af fakturaerne kan ikke genfindes på kontoudtoget. Virksomheden har yderligere fremlagt kontoposteringer fra [finans1] vedrørende betaling af fakturaerne med fakturanr. 23, 24, 2041 og 2025.

Virksomheden har derudover fremlagt billeder af byggegrunde med tilhørende beskrivelser.

Følgende forhold gør sig gældende for de anvendte underleverandører:

[virksomhed8] ApS , CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed8], blev stiftet den 8. september 2016 og registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed8] var i perioden registreret med følgende bibranche 649900 ”Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring”. [virksomhed8]´s formål var at drive et bygge og anlægsvirksomhed og hermed beslægtet aktiviteter. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed8] i 3. kvartal af 2017 haft 5-9 medarbejdere. [virksomhed8] blev blevet taget under konkurs den 23. oktober 2018, og blev opløst den 6. november 2019.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt én faktura for 2017. Fakturaen vedrører ”Leje af mandskab”. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. Fakturaen af den 31. oktober 2017 fra [virksomhed8] er først blevet betalt den 6. december 2017.

Det fremgår af Skattestyrelsens oplysninger, at [virksomhed8] kun i begrænset omfang har angivet lønninger til eIndkomst, at 50 % af den samlede omsætning hos [virksomhed8] anses for at være fiktiv, at [virksomhed8] både har udstedt fakturaer for udført arbejde, men også har udstedt fiktive fakturaer, og at størstedelen af de indbetalte beløb til [virksomhed8] er efterfølgende blevet hævet i kontanter ved fordeling af indbetalte beløb til ni forskellige bankkonti, tilhørende tre forskellige virksomheder.

[virksomhed6] ApS , CVR-nr. [...3], herefter [virksomhed6], blev stiftet den 10. marts 2015 og registreret under branchekoden 282500 ”Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg til industriel brug”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed6] ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed6] blev blevet taget under konkurs den 4. december 2017 og blev opløst den 4. december 2019.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt fire fakturaer for 2017. Fakturaerne vedrører ”Leje af mandskab” og ”Leje af håndmænd”. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde. To af fakturaerne har samme fakturanummer. Fakturaerne har forskelligt fakturalayout. Størstedelen af fakturaerne fra [virksomhed6] er ikke angivet med virksomhedsbetegnelsen ”ApS”.

[virksomhed5] , CVR-nr. [...4], herefter [virksomhed5], blev stiftet den 14. april 2016 og registreret under branchekoden 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed5]´s formål var at udøve virksomhed med handel og service, samt aktiviteter i tilknytning hertil. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed5] ikke haft medarbejdere i 3. kvartal af 2017. [virksomhed5] blev blevet taget under konkurs den 17. oktober 2017, og blev opløst den 19. september 2018.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt én faktura for 2017. Fakturaen vedrører ”Leje af mand”. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

[virksomhed9] ApS, CVR-nr. [...5], herefter [virksomhed9], blev stiftet den 17. september 2010 og registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed9] var registreret med følgende bibrancher 620200 ”Konsulentbistand vedrørende informationsteknologi” og 433900 ”Anden bygningsfærdiggørelse”. [virksomhed9]´s formål var at tilbyde service-, bygge- og IT-ydelser samt at drive international handel. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed9] ikke haft medarbejdere i den påklagede periode. [virksomhed9] blev taget under konkurs den 12. september 2019, og blev opløst den 3. november 2020.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed9] fremlagt to fakturaer for 2018. Fakturaerne vedrører ”Mandskab” og ”Leje af mandskab”. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

[virksomhed10] IVS , CVR-nr. [...6], herefter [virksomhed10], blev stiftet den 1. april 2017 og registreret under branchekoden 811000 ”Kombinerede serviceydelser”. [virksomhed10] var registreret med følgende bibrancher 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment” og 782000 ”Vikarbureauer”. [virksomhed10]´s formål var at drive virksomhed med handel og service samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed10] haft 2-4 medarbejdere i 1. kvartal af 2018. [virksomhed10] blev taget under konkurs den 15. januar 2019 og blev opløst den 23. juni 2020.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [...] fremlagt én faktura for 2018. Fakturaen vedrører ”10 mandskab”. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

[virksomhed11] IVS, CVR-nr. [...7], herefter [virksomhed11], blev stiftet den 15. november 2017 og registreret under branchekoden 532000 ”Andre post- og kurertjenester”. [virksomhed11] var registreret med følgende bibranche 782000 ”Vikarbureauer” og binavne ”[virksomhed14] IVS” og ”[virksomhed15] IVS”. [virksomhed11]´s formål var at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed11] været registreret med 2-4 medarbejdere i 2. og 3. kvartal af 2018. [virksomhed11] blev taget under konkurs den 30. oktober 2019 og blev opløst den 4. marts 2021.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11] fremlagt to fakturaer for 2018. Fakturaerne vedrører ”Mandskab” og ”Leje af mandskab”. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

[virksomhed7] IVS , CVR-nr. [...8], herefter [virksomhed7], blev stiftet den 7. september 2017 og registreret under branchekoden 282500 ”Fremstilling af køle- og ventilationsanlæg (til industriel brug)”. [virksomhed7]´s formål var at drive virksomhed indenfor ventilationsbranchen og hermed beslægtet virksomhed. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed7] ikke haft medarbejdere i perioden. [virksomhed7] blev taget under konkurs den 14. maj 2019 og blev opløst den 11. januar 2021.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt fire fakturaer for 2017. Fakturaerne vedrører ”Leje af mandskab håndmænd”. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

Det fremgår af virksomhedens bankkonto, at faktura med fakturanr. 472 af den 1. oktober 2017 fra [virksomhed7] er blevet betalt med 81.150 kr. og ikke med det beløb, som er angivet på fakturaen.

[virksomhed12] ApS , CVR-nr. [...9], herefter [virksomhed12], blev stiftet den 12. april 2019 og registreret under branchekoden 461900 ”Agenturhandel med blandet sortiment”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed12] ikke haft medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed12] er blevet opløst den 18. februar 2019. Skifteretten i [by2] har den 12. april 2019 besluttet at genoptage [virksomhed12]´s bobehandling.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed12] fremlagt én faktura for 2018. Fakturaen vedrører ”Udlejning af arbejdsmand”. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af det udførte arbejde.

Generelt om underleverandørerne

Det følger af Skattestyrelsens oplysninger, at underleverandørerne indgår i kædesvig og ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser. Transaktioner mellem [virksomhed5] og [virksomhed8] har været foranlediget af fiktive fakturaer, og [virksomhed5]´s kontohaver [person2] har ligeledes indgået i direktionen hos og [virksomhed16] IVS.

[virksomhed9] har udstedt et større antal fakturaer påført salgsmoms, men har ikke angivet salgsmoms til Skattestyrelsen. [virksomhed9] har ikke været arbejdsgiverregistreret og har ikke afregnet skyldige beløb til Skattestyrelsen. De beløb, som [virksomhed9], [virksomhed12] og [virksomhed10] har modtaget, er efterfølgende blevet overført til udlandet og afregnet til en bankkonto tilhørende en virksomhed, som ikke har haft tilknytning til [virksomhed9], [virksomhed12] og [virksomhed10].

[virksomhed11] har ikke har angivet moms og har indberettet lønninger, der langt fra vurderes at udgøre et realistisk grundlag for [virksomhed11]´s oppebårne omsætning. [virksomhed11]´s fakturerede omsætning er ikke blevet afregnet til [virksomhed11]´s bankkonto, hvorfor Skattestyrelsen har anset en del af [virksomhed11]´s omsætning for fiktiv.

[virksomhed12] har ikke angivet moms, og [virksomhed12]´s bankkonto er blevet spærret grundet uoverensstemmelser mellem de oplysninger, banken har modtaget, og de på kontoen faktiske transaktioner. Der er ikke transaktioner på [virksomhed12]´s bankkonto, som er forbundet med almindelig virksomhedsdrift.

[virksomhed12], [virksomhed7], [virksomhed9] og [virksomhed11] anvender samme fakturalayout samt samme betalingsbetingelser.

[virksomhed7] og [virksomhed6] anvender samme bankkonto nummer. [virksomhed5] og [virksomhed6] anvender samme fakturalayout.

[virksomhed10], [virksomhed6] og [virksomhed8] anvender samme fakturalayout samt samme angivelse af ”Vor bank” og ”Ved for sen betaling påregnes rent i henhold til gældende lovgivning”.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 245.147 kr. for perioden 1. april 2017 til 31. december 2018. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for udgifter til købsmoms vedrørende fremmed arbejde.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

Skattestyrelsen har gennemgået den bogføring [virksomhed1] har fremsendt, og har i den forbindelse ændret den foretagne momsindberetning i henhold til modtaget bogføring.

[virksomhed1] har fremsendt dokumentation for sin brug af fremmed assistance. I den forbindelse har Skattestyrelsen gennemgået disse i ovenstående afsnit. Ved kontrol af de enkelte virksomheder, har Skattestyrelsen konstateret at disse har indgået i kædesvig. Begrundelserne herfor er anført i ovenstående. Ligeledes kan Skattestyrelsen konstatere et meget sammenhængende betalingsforløb imellem de pågældende underleverandører.

[person1] har på møde den 8. juli 2020 oplyst at, der ved brug af alle virksomhedens underleverandører, alene har været én kontaktperson, [person2]. Dette uagtet [person2] ikke ses at have en tilknytning til alle virksomhederne. [person2] har udelukkende registreret tilknytning til [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] IVS, [virksomhed5] og [virksomhed17] IVS.

Det lange transaktionsforløb kan ikke umiddelbart forklares af økonomiske grunde, idet der for hvert led burde kunne aflejres et overskud hos den enkelte underleverandør. Ligeledes sker der betalinger mellem virksomheder, som [virksomhed1] allerede har etableret en forretningssammenhæng til, og derfor ikke umiddelbart kan begrundes med almindelige forretningstransaktioner. Det længste transaktionsforløb ses af nedenstående betaling, også visualiseret i figur i afsnit 1.1.2.

Nedenstående skal forstås således at [virksomhed1] overfører beløb til [virksomhed13] ApS. [virksomhed13] ApS ses at overføre penge til [virksomhed10] IVS osv.

(...)

På baggrund af ovenstående samt beskrivelser i afsnit 1.1., anser Skattestyrelsen det for usandsynligt at [virksomhed1] skal have entreret med de i afsnit 1.1. beskrevne virksomheder, ud fra et almindeligt forretningsmæssigt princip. Den eneste begrundelse for det lange transaktionsforløb er ud fra Skattestyrelsens opfattelse at sløre betalingsstrømmen, for i sidste ende at kunne aflønne personale uden indberetning til eIndkomst.

[person1] oplyser ligeledes at han har henvendt sig til [person2], som så har henvist personale. [person1] har deltaget som instruerende part samt arbejdsudførende på byggepladserne sammen med det mandskab der har udført arbejdet. [person1] har aldrig modtaget en opgørelse over timer der skal være leveret, dette er alene oplyst ud fra de timer der fremgår af fakturaen. [person1] har aldrig meldt sygdom til kontaktperson for underleverandørerne. Der ses ingen reklamationer over det udførte arbejde, f.eks. i form af kreditnotaer fra underleverandørerne, på mangler ved det udførte arbejde.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det personale [person1] har rådet over, ikke har været stillet til rådighed af en underleverandør. Skattestyrelsen har gennemført kontrol af underleverandørerne, og det er Skattestyrelsens opfattelse at de påståede underleverandører ikke har rådet over personale, for hvem der kan ske fakturering af timer. Risikoen for det udførte arbejde anses alene for at ligge hos [virksomhed1].

Den af [virksomhed18] A/S fremsendte billeddokumentation for udført arbejde, sammenholdt med det fakturerede og hvad der er købt af underleverandørydelser, ses ikke at virke sammenhængende, henset til den beskrevne avance på side fire i sagsfremstillingen.

Henset til ovenstående, nægter Skattestyrelsen med henvisning til momslovens § 37 stk. 1., fradrag for købsmoms på følgende underleverandører:

31-05-2017

1410

49

[virksomhed5]

50.062

10.012

40.050

05-06-2017

1410

18

[virksomhed6] ApS

48.983

9.797

39.186

05-06-2017

1410

19

[virksomhed6] ApS

18.750

3.750

15.000

02-08-2017

1410

32

[virksomhed6] ApS

55.860

11.172

44.688

02-08-2017

1410

31

[virksomhed6] ApS

34.375

6.875

27.500

05-09-2017

1410

36

[virksomhed7] IVS

101.750

20.350

81.400

05-09-2017

1410

37

[virksomhed7] IVS

40.000

8.000

32.000

01-10-2017

1410

40

[virksomhed7] IVS

81.250

16.250

65.000

31-10-2017

1410

44

[virksomhed8] ApS

75.969

15.194

60.775

13-11-2017

1410

42

[virksomhed7] IVS

139.906

27.981

111.925

28-02-2018

1410

21

[virksomhed9] ApS

81.297

16.259

65.038

07-03-2018

1410

19

[virksomhed10] IVS

71.672

14.334

57.338

30-03-2018

1410

22

[virksomhed9] ApS

38.672

7.734

30.938

30-06-2018

1410

11

[virksomhed11] IVS

93.672

18.734

74.938

30-06-2018

1410

15

[virksomhed12] ApS

100.719

20.144

80.575

07-07-2018

1410

7

[virksomhed11] IVS

31.625

6.325

25.300

31-12-2018

1410

9999

[virksomhed13] ApS

181.344

36.269

145.075

1.245.905

249.181

996.724

Skattestyrelsen henviser ligeledes til SKM2019.332.ØLR, SKM2017.117.ØLR, SKM2017.40.BR samt SKM2016.9.BR, tidligere afgørelser, hvor der ansås for at påhvile virksomheden som ville fratrække fremlagte fakturaer for underleverandørydelser, en skærpet bevisbyrde for at de på fakturaerne anførte ydelser reelt var leveret.

Skattestyrelsen henviser ligeledes til EU-domC-342/87Genius Holding, C-439/04 Axel - Kittel, C-18/13 Maks Pen. De i ovenstående anførte underleverandører ses ikke at have rådet over personale der kan have leveret det på fakturaerne anførte. Ligeledes anser Skattestyrelsen samhandlen for værende omfattet af en skærpet bevisbyrde for at det på fakturaerne anførte reelt er leveret, som ikke anses for løftet.

Skattestyrelsen har opgjort nedenstående ændring af [virksomhed1]s’ moms:

Forhøjelse salgsmoms jf. bogføring 249.638 kr.

Forhøjelse købsmoms jf. bogføring -253.672 kr.

Nægtet fradrag underleverandører 249.181 kr.

Forhøjelse momstilsvar i alt 245.147 kr.

(...)

Skattestyrelsen anser ikke de fremsendte bemærkninger for at give anledning til en anden opfattelse. Der henvises til Skattestyrelsens bemærkninger af afsnit 1.1., 1.3. og 1.5.

Der træffes hermed afgørelse i overensstemmelse med forslag af den 13. juli 2020.

(...)”

Skattestyrelsen er den 19. oktober 2022 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Fradrag for købsmoms

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt klager har fradrag for udgifter til de omhandlede underleverandører. Det er imidlertid alene klager, som den der ønsker fradraget, der skal dokumentere retten hertil, herunder at der er sket levering af momsbelagte ydelser til klager. Det følger af EU-domstolens praksis samt Højesterets dom SKM2019.231HR, at fradrag for købsmoms af leverancer efter momslovens § 37, stk. 1., er betinget af, at leverancerne faktisk er blevet leveret.

Henset til de særlige forhold i sagen vedrørende forholdende omkring de pågældende underleverandører, finder Skattestyrelsen, at der foreligger en væsentlig tvivl forbundet med de omhandlede fakturaer. Der er i vurderingen blandt andet lagt vægt på underleverandørernes forhold, herunder at flere af underleverandørerne ikke har været registreret med ansatte i perioden, hvor ydelserne skulle være udført og leveret til klager. Underleverandørerne har således ikke haft de nødvendige ressourcer til at udfører de på fakturakopierne angivet ydelser.
Herudover henses der til, at flere af underleverandørerne er kendt i forbindelse med kædesvig, hvilket understøttes af at underleverandørerne ikke har angivet moms og at underleverandørerne har haft korte levetider, hvorefter de er gået konkurs, blevet opløst, er under tvangsopløsning eller er under konkurs.

Det er herved Skattestyrelsens opfattelse, at der tilfalder klager en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er sket levering af de fakturerede ydelser til klager, jf. SKM2009.325.ØLR og SKM2017.40.BR.

Klager har til støtte for sin fradragsret fremlagt en række fakturakopier samt fremlagt diverse billeder af igangværende arbejder og arbejdspladser.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager ved fremlæggelse af fakturaer og øvrige bilag har løftet den skærpet bevisbyrde. Der henses til, at de fremlagte fakturaer ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført og hvem der har udført arbejdet. Fakturaerne opfylder således ikke kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og nr. 6. Der er ikke blevet fremlagt timesedler eller andre underbilag til fakturaerne.

Der er herudover ikke fremlagt samarbejdskontrakter, mails eller anden korrespondance med underleverandørerne, som omhandler stedet for, omfang og specifikation på de fakturerede opgaver, indsigelser om eventuelle mangler ved arbejdet m.v., som underleverandøren ifølge fakturakopierne skulle have udført.

De fremlagte billeder findes ikke at kunne føre til et andet resultat. Det bemærkes, at det ikke ud fra de fremlagte billede materiale kan dokumenteres, at de pågældende underleverandører har udført det fakturerede arbejde.

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at klager ved fremlæggelsen af fakturaer og billeder, har løftet bevisbyrden for, at de omhandlede underleverandører har leveret momsbelagte ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden er berettiget til fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter vedrørende fremmed arbejde med 284.009 kr. for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2018.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende (uddrag):

”(...)

Når man som nystartet selvstændig påbegynder sin virksomhed, så er der mange pligter, som skal iagttages, samtidig med, at man skal udføre det arbejde, der kan generere indkomst og danne grundlaget for den fortsatte drift af virksomheden. Med henblik på at kunne påtage sig en række opgaver, har klager været nødsaget til at anvende underleverandører, hvilket er sædvanligt indenfor håndværksvirksomhed.

I forhold til underleverandørerne har klager primært haft fokus på antallet af timer, der er leveret af underleverandørerne, og på at modtage faktura for udførte arbejdsopgaver, der svarer hertil. Hvorvidt underleverandører eventuelt har udeholdt indtægter fra deres indkomstopgørelser m.v., har klager ikke skænket en tanke, idet han har lagt til grund, at når der modtages en faktura fra en underleverandør, så er grundlaget for en efterfølgende kontrol hos underleverandøren til stede, og at det derfor ikke giver mening for underleverandøren at udeholde en indtægt, når der netop er udstedt en faktura.

Konkret fremkommer Skattestyrelsen i forslag til afgørelse med en lang række oplysninger om flere forskellige selskaber, som har været underleverandører for klager. Oplysninger som hverken klager eller andre uden Skattestyrelsens muligheder og kompetencer på nogen måde ville kunne opnå kendskab til. Det kan således ikke forventes af klager, at han bl.a. skulle have opnået indsigt i, at et selskab var blevet nægtet arbejdsgiverregistrering, at der, som påstået af Skattestyrelsen, er blevet foretaget dobbeltfakturering i selskaberne, at selskaberne ikke har angivet moms, at indbetalinger til selskaberne efterfølgende er videreført til udlandet, at der ikke svares på Skattestyrelsens henvendelser m.v. Alt sammen forhold, som kun personer med stor indsigt i virksomhederne kunne opnå kendskab til, ligesom nogle af forholdene kræver regnskabsmæssig kompetence (bl.a. dobbeltfakturering).

Klager har ikke været vidende om, hvad der er foregået hos underleverandørerne, og har heller ikke den indsigt, de kompetencer og de beføjelser, der gør ham i stand til at kortlægge det spindelvæv af selskaber og de metoder, som underleverandørerne ifølge Skattestyrelsens oplysninger har anvendt.

I årene 2017 og 2018 anvendte klager underleverandører i de situationer, hvor han ikke selv kunne løfte den arbejdsopgave, han stod overfor i bl.a. [lufthavn1] og på [by1] Rådhus.

Klager har på intet tidspunkt 1) haft arbejdsgiverbeføjelser eller de forpligtelser, der følger heraf, 2) skulle dække ”personaleomkostninger”, 3) haft opsigelsesvarsel eller lignende i forhold til de personer, som på vegne af underleverandørerne udførte opgaverne. Herudover ses ingen af betingelserne i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 at være opfyldt. Klager kan således ikke anses for arbejdsgiver overfor de personer, der på vegne af underleverandørerne udførte underentrepriserne, hvorfor der ikke skal beregnes A-skat og AM-bidrag.

Skattestyrelsen anfører, at ”Det lange transaktionsforløb kan ikke umiddelbart forklares af økonomiske grunde, idet der for hvert led burde kunne aflejres et overskud hos den enkelte underleverandør”. Denne påstand er forstået sådan, at Skattestyrelsen ikke mener, at de anvendte timesatser ved fakturering er reelle. Forholdet underbygges ikke nærmere af Skattestyrelsen. Der er fri konkurrence, og den pris, som klager har betalt, indikerer ikke en for lav prissætning for underentreprisen, og som skulle give anledning til konkret mistanke. Hertil bemærkes, at det som selvstændig ikke er forbudt at være ”en god eller dårlig købmand”. Samtidig må det formodes, at de overliggende virksomheder alle blot har skulle have en beskeden mark-up (fortjeneste), idet de ikke har haft medarbejderforpligtelser m.v.

Klager har som anført selv holdt styr på, at de fakturerede timer fra underleverandørerne stemte overens med de faktiske timer. Dette var nødvendigt for, at han kunne fakturere sine kunder korrekt. Hertil kan bemærkes, at det efter vores opfattelse er normalt for små selvstændige erhvervsdrivende, at der ikke anvendes IT-systemer for at holde styr på projekterne.

Skattestyrelsen anfører i tilknytning hertil, at Skattestyrelsen ikke anser de fakturerede ydelser/timer for reelt udført/leveret. Klager har dokumenteret/sandsynliggjort arbejdsopgaverne i bl.a. [lufthavn1] og på [by1] Rådhus med billeddokumentation og datostempel i billedfilernes metadata. Alle billedfiler med beskrivelser er tidligere fremsendt til Skattestyrelsen.

Ligeledes har klager ikke modtaget efterkrav for det arbejde, som han sammen med underleverandørerne har udført – igen et forhold der påviser, at arbejdet faktisk er udført fra underleverandørernes side af.

Det gøres tillige gældende, at den af Skattestyrelsen foretagne konklusion om, at den fremsendte billeddokumentation ikke anses for sammenhængende i forhold til de af Skattestyrelsen opgjorte avancer, er forkert. De samlede avancer for alle sagerne i 2017 og 2018 kan opgøres til de regnskabsmæssige resultater for de pågældende år til henholdsvis 481.015 kr. og 304.381 kr.

Ud fra Skattestyrelsens metodik vil der således på de andre sager være realiseret betydelige tab (negative dækningsbidrag), hvilket må anses som urealistisk. Det bestrides således, at arbejdet ikke er udført, og det gøres gældende, at den af Skattestyrelsen anførte præmis for afgørelsen faktuelt er forkert. Skattestyrelsen anfører, at klager burde have været opmærksom på, at bankkontooplysningerne på nogle fakturaer skiftede. Det bestrides, at dette forhold kan bebrejdes klager, idet det ikke er usædvanligt, at en virksomhed skifter bankkonto, og os bekendt er der ingen steder, hvor det er muligt at få verificeret, at den bankkonto, man overfører penge til, nu også er ejet af det skattesubjekt, man tror, man overfører penge til.

Endeligt skal det bemærkes, at der på flere fakturaer fra underleverandører er anført arbejdssted og periode. Forhold, som efter vores vurdering er med til at dokumentere, at arbejdet faktisk er udført samt sikre, at fakturaerne opfylder momsbekendtgørelsens fakturakrav. Der kan bl.a. henvises til faktura nr. 24 (02.08.2017 [virksomhed6] ApS), faktura nr. 290 (07.07.2018 [virksomhed11] IvS), faktura nr. 51 (30.06.2018 [virksomhed12] ApS), faktura nr. 9 (31.10.2018 [virksomhed19] IVS), faktura 2364 (04.02.2019 [virksomhed13] ApS, arbejde udført i 2018) m.fl. Endvidere gøres det gældende, at Skattestyrelsens forslag til ændring af skatteansættelsen er i strid med det grundlæggende nettoindkomstprincip i statsskattelovens §§ 4 og 6, idet der ikke indrømmes fradrag for de udgifter, som klager har afholdt for at erhverve den pågældende indkomst. Samtidig gøres det gældende, at det er i strid med momslovgivningen, at der ikke indrømmes fradrag for den indgående moms, som faktisk er betalt.

At underleverandørerne muligvis ikke har opfyldt deres forpligtigelser, må disse underleverandører selv stå på mål for. En retstilstand, hvor erhvervsdrivende hæfter for en underleverandørs lovbrud i form af besvigelser, unddragelser m.v. baseret på oplysninger, som en erhvervsdrivende på ingen måde har adgang til, er både utålelig set fra en kommerciel synsvinkel og uden hjemmel i lovgivningen. Retssikkerheden vil tillige være fuldstændig elimineret, idet det ikke vil være muligt at efterprøve de af Skattestyrelsens anførte oplysninger.

(...)

Skattestyrelsen henviser i deres forslag til afgørelse til SKM2019.332.ØLR. Det bemærkes, at den pågældende dom og nærværende sag ikke kan sammenlignes, idet klager har dokumenteret, at der er udført arbejde i form af billeddokumentation samtidig med, at det fremgår af underleverandørfakturaer, hvor og hvornår arbejdet er udført. I den konkrete dom kunne sagsøgte ikke dokumentere dette. Sagerne anses derfor ikke for sammenlignelige. Skattestyrelsen henviser til SKM2017.546.ØLR, hvoraf det fremgår, at Landsretten lagde væsentlig vægt på, at fakturaerne fra underleverandørerne ikke opfyldte momsbekendtgørelsens fakturakrav i forhold til tidspunkt, omfang, sted m.v. I forhold til klagers modtagne fakturaer fra underleverandører anses disse for at indeholde disse oplysninger, hvilket der også er redegjort for ovenfor. Sagerne er derfor ikke sammenlignelige med nærværende sag. Skattestyrelsen henviser til SKM2017.117.ØLR. Opmærksomheden henledes på, at den pågældende dom og nærværende sag er usammenlignelige, idet klager har foretaget sine betalinger elektronisk, ligesom klager har anvendt underleverandører. I den konkrete dom var der foretaget kontante betalinger, ligesom det ikke kunne dokumenteres, at der var anvendt underleverandører. Sagerne anses derfor ikke for sammenlignelige.

(...)

Samtidig gøres det gældende, at det er i strid med momslovgivningen, at der ikke indrømmes fradrag for den indgående moms, som faktisk er betalt.

At underleverandørerne muligvis ikke har opfyldt deres forpligtigelser, må disse underleverandører selv stå på mål for. Klager har ingen mulighed for at bestride eller tilbagevise de forhold, som faktisk er foregået hos underleverandørerne, ligesom klager ikke kan tage ansvaret for deres handlinger. Handlinger, som han i øvrigt ikke har opnået nogen fordel af, idet han har betalt for udført arbejde inkl. moms. Det bestrides derfor også, at klager med afsæt i de for ham tilgængelige oplysninger burde have indset, at underleverandørerne har ageret som af Skattestyrelsen påstået.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet virksomheden fradrag for købsmoms vedrørende udgifter til underleverandører for i alt 245.147 kr. for perioden 1. april 2017 til 31. december 2018.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav.

Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168) skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Der henvises til Østre Landsrets domme offentliggjort i SKM2019.332.ØLR og SKM2017.461.ØLR. I begge domme fandt landsretten, at sagsøger ikke havde løftet bevisbyrden for, at der havde fundet levering sted. Fakturaerne i de pågældende sager opfyldte ikke momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet der bl.a. ikke i fakturaerne var foretaget en tilstrækkelig præcis angivelse af ydelsernes omfang og art samt tidspunkt og sted for levering, ligesom der ikke var fremlagt arbejdssedler, opgørelser eller andet bevis for, at de hævdede ydelser var leveret. Samme forhold forelå i den nyere byretsdom SKM2021.395.BR, hvor de i sagen fremlagte samarbejdsaftaler blev fundet for upræcise til at løfte bevisbyrden. Byretten udtalte, at det forhold, at der var sket pengeoverførsler fra sagsøgerens konto ikke i sig selv dokumenterede, at der var sket levering af momsbelagte ydelser fra de angivne underleverandører.

Der henvises endvidere til Retten i [by3] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Bevisbyrden vil være skærpet i tilfælde, hvor der foreligger usædvanlige omstændigheder i relation til fakturering og samhandlen med underleverandørerne. Der henvises til Østre Landsrets dom af 28. april 2009, offentliggjort i SKM2009.325.ØLR og Københavns Byrets dom af 10. oktober 2016, offentliggjort i SKM2017.40.BR.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har for perioden 1. april 2017 til 31. december 2018 bogført udgifter for købsmoms for fremmed arbejde på 284.008 kr. Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt én faktura fra [virksomhed8], fire fakturaer fra [virksomhed6], én faktura fra [virksomhed5], to fakturaer fra [virksomhed9], én faktura fra [virksomhed10], to fakturaer fra [virksomhed11], fire fakturaer fra [virksomhed7] samt én faktura fra [virksomhed12].

Landsskatteretten finder, at der foreligger så usædvanlige omstændigheder i forbindelse med virksomhedens brug af underleverandører, at der påhviler virksomheden en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at der er leveret tjenesteydelser. Der er herved henset til underleverandørernes forhold, fakturaernes udfærdigelse og den manglende understøttende dokumentation i form af samarbejdsaftaler, time- eller arbejdssedler. Der er endvidere henset til, at flere af underleverandørerne ifølge Skattestyrelsens oplysninger har indgået i kædesvig.

Retten finder, at selskabet ikke har løftet sin skærpede bevisbyrde for, at der i den påklagede periode er leveret ydelser fra underleverandørerne. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt timesedler, samarbejdsaftaler eller anden lignende dokumentation, som kan understøtte fakturaernes realitet.

Retten har endvidere henset til, at fakturaerne ikke indeholder en tilstrækkelig angivelse af omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført, og hvem der har udført arbejdet. Der er flere uoverensstemmelser i de enkelte fakturaer i form af samme fakturanummer, samme bankkontonummer, samme fakturatekst samt samme fakturalayout fra ikke samme underleverandør, hvilket er uforeneligt med, at der er tale om forskellige underleverandører.

Retten bemærker desuden, at [virksomhed6], [virksomhed5], [virksomhed9], [virksomhed7] og [virksomhed12] ikke har haft ansatte medarbejdere i den påklagede periode, ligesom det fremgår af Skattestyrelsens kontroloplysninger, at underleverandørerne ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser og ikke har indberettet moms i den relevante periode.

Under disse omstændigheder finder retten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer, ligesom flere af fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1.

Det forhold, at nogle af fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, udgør ikke i sig selv dokumentation for, at leveringerne af ydelserne har fundet sted, hvorfor dette ikke kan føre til et andet resultat. Det skal i den forbindelse bemærkes, at [virksomhed6] og [virksomhed7] anvender samme kontonummer.

De fremlagte billeder af byggegrunde med beskrivelser kan ikke kan føre til et andet resultat. Retten har herved henset til, at det ikke ud fra billederne og beskrivelserne kan ses, hvem der har udført opgaverne, eller hvornår opgaverne er blevet udført.

Virksomheden har fremlagt faktura fra [virksomhed13] ApS dateret den 4. februar 2019 på i alt 181.343,75 kr., heraf udgør momsen 36.268,75 kr. Skattestyrelsen har medtaget fakturaen fra 2019 under den påklagede periode. Det skal bemærkes, at udgiften til fakturaen er medtaget under virksomhedens bogføringskonto 6902 ”Indgående moms” den 31. december 2018, selvom fakturaen først er udstedt i 2019. Retten finder derfor, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms vedrørende denne udgift i momsperioden.

Landsskatteretten stadfæster på den baggrund Skattestyrelsens afgørelse.