Kendelse af 06-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 27-06-2023

Journalnr. 20-0072759

Skattestyrelsen har givet afslag på anmodning om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at klageren ikke er part.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at [virksomhed1] ApS (herefter ”selskabet”) er stiftet den 1. august 2011 under branchekoden ”782000 Vikarbureauer”. Selskabet blev stiftet af [MJS], som var i direktionen til den 1. september 2011. [JY] indtrådte i direktionen den 1. september 2011 til den 13. november 2013. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 13. november 2013 og er opløst ved konkurs den 7. oktober 2014.

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), at klageren ikke har nogen aktive eller ophørte relationer til selskabet. Det fremgår videre, at klageren har været registreret eller tilknyttet flere forskellige virksomheder med tiltrædelse fra den 22. april 2004 og til den 31. december 2018.

Det fremgår endvidere af klagerens personlige skatteoplysninger (R75), at klageren ikke har modtaget A-indkomst fra selskabet i indkomstårene 2011 og 2012.

Ifølge Skattestyrelsens afgørelse har klageren den 24. marts 2020 anmodet om genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse vedrørende selskabet for perioden 1. august 2011 til 3. december 2012. Til anmodningen om genoptagelse er der fremlagt saldobalance for perioden 1. august 2011 til 31. december 2012 og kontoudskrifter for bankkonto [...22] for selskabet for perioden 11. oktober 2011 til 29. juni 2012.

Skattestyrelsen har ved afgørelsen af 2. juni 2020 nægtet klageren ekstraordinær genoptagelse af selskabets skatte- og momsansættelser for, da Skattestyrelsen ikke anser klageren for at have en væsentlig, direkte og individuel interesse, og dermed ikke anser klageren for part i selskabets sag.

Klageren har i forbindelse med klagen anført, at han ved dom fra [by1] Byret er anset for at udgøre den reelle ledelse i selskabet. Klageren har trods anmodning herom ikke fremlagt dommen eller andet materiale til støtte herfor.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen givet afslag på klagerens anmodning om ekstraordinær genoptagelse af selskabets moms, A-skat og AM-bidrag for perioden 1. august 2011 til 3. december 2012.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Din begrundelse for at bede om at få ændret moms, A-skat og am-bidrag hos [virksomhed1] ApS

Som begrundelse anfører [virksomhed2], at du har en retlig interesse i genoptagelse af selskabets moms, A-skat og am-bidrag, idet du ved [by1] Byret er fundet skyldig i skatte unddragelse som selskabsdeltager i [virksomhed1] ApS.

(...)

Vores begrundelse for ikke at imødekomme din anmodning

Vi anser dig ikke for at have en væsentlig, direkte og individuel interesse i at få ændret en afgørelse vedrørende [virksomhed1] ApS for perioden 1/8 2011 til 3/12 2012. Vi anser dig ikke for part i sagen.

Du har ikke været ejer af, i direktionen eller ansat hos [virksomhed1] ApS, hvorfor det er Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke kan repræsentere [virksomhed1] ApS. At du af dom fra [by1] Byret er anset for at være den reelle leder ændrer jævnfør Skattestyrelsens opfattelse ikke herved. [virksomhed1] ApS er desuden erklæret konkurs per 7/10 2014 og eksisterer derfor ikke mere som selvstændig juridisk enhed.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at din interesse i at få ændret den trufne afgørelse vedrørende [virksomhed1] ApS for perioden 1/8 2011 til 31/12 2012 skal anses for afledet og indirekte og har sammenhæng med den af [by1] Byret afsagte dom. Af SKM2011.449 fremgår, at en hovedanpartshaver ikke anses for part i selskabets skatteansættelse uanset hovedanpartshaveren har været sigtet for groft skatte- og momssvig vedrørende unddragelser i en række selskaber. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at din situation er sammenlignelig hermed.

Du har ligeledes mulighed for at varetage dine personlige interesser vedrørende strafudmåling og tillægsbøde ved påklage af den af [by1] Byret trufne dom.

Skattestyrelsen modtager den 28/5 2020 en mail fra [virksomhed2]. Der er jævnfør Skattestyrelsens opfattelse ikke modtaget nye oplysninger til belysning af sagen, hvorfor sagen fastholdes på det foreliggende grundlag.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han skal anses for part i Skattestyrelsens sag vedrørende selskabet.

Klageren har anført følgende:

”(...)

1. SAGSFREMSTILLING

[person1] blev den 1. juli 2019 ved [by1] Byret straffet med fængsel i 6 år, samt blev idømt en tillægsbøde på kr. 117.000.000 kr.

[by1] Byret fandt det bevist, at [person1] udgjorde den reelle ledelse i en række selskaber, der havde begået skatte- og afgiftssvig, herunder selskabet, der er genstand for denne genoptagelsesanmodning.

[by1] Byret lagde SKATs skønsmæssige ansættelse af selskabernes a-skat og momstilsvar til grund for dommen.

I henhold til forklaringerne fra sagens parter og vidner, der blev lagt til grund for [by1] Byrets dom, kan det imidlertid konkluderes, at SKATs oprindelige ansættelser er forkerte, og på denne baggrund begæres ansættelsen genoptaget.

Af forklaringerne for [by1] Byret fremgår det, at selskaberne mod tog betaling fra kunderne på faktura, og herefter helt eller delvist hævede de af kunderne betalte beløb kontant, hvorefter de kontante penge blev tilbagebetalt til kunderne, muligvis til finansiering af sort arbejde.

2. LOVHJEMMEL FOR GENOPTAGELSE

Det følger af Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at ansættelsen kan genoptages indenfor 10 år, såfremt skatteyderen – eller nogen på dennes vegne - har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. [person1] er fundet skyldig i skatteunddragelse, og derfor er forældelsesfristen 10 år.

For en god ordens skyld skal det oplyses, at denne genoptagelsesbegæring ikke er udtryk for [person1]s anderkendelse af skyld, eller anderkendelse af, at [person1] har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, men [person1] må naturligvis forholde sig til, at [person1] er fundet skyldig af domstolene.

3. [person1]S RETLIGE INTERESSE I GENOPTAGELSE

[person1] er fundet skyldig i skatteunddragelse som selskabsdeltager i ovennævnte selskab, og har derfor retlig interesse i genoptagelse af ansættelsen.

Skattestyrelsen har gjort gældende, at [person1] ikke har retlig interesse i at få sagen genoptaget, eftersom eftersom selskabet er taget under konkursbehandling, og selskabet opløst efter konkurs, [person1] ikke er skattesubjekt.

Som det følger af såvel Landsskatteretten og Landsretten praksis, skal der både forvaltningsretligt og skatteretligt lægges vægt på, om ansøger om genoptagelse har en væsentlig individuel retlig interesse i genoptagelsen og om ansøger er væsentligt berørt af udfaldet af sagen. Der stilles ikke krav om, at ansøger er skattesubjekt.

[person1] henviser til SKM2008.166ØLR, SKM2011.323.LSR og SKM2011.449.LSR, samt til Skattestyrelsens opfattelse af partsbegrebet på https://skat.dk/skat.aspx?oid = 1898547, hvoraf det følger, at enhver der er væsentlig berørt af Skattestyrelsens afgørelse har retlig interesse.

Det følger således af præmissen i sagen SKM2008.166ØLR:

” A kan herefter ikke anses for at være berørt af den afgørelse, der er truffet vedrørende selskabet, på en sådan måde, at han i medfør af skatteforvaltningslovens § 40 er berettiget til at klage herover. Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.”

Begge afgørelser skal forstås modsætningsvis således, at såfremt klager var berørt af afgørelsen, ville sagen skulle have været genoptaget, hvilket er tilfældet i denne sag.

[person1] blev af [by1] Byret fundet at været selskabets reelle ledelse, og derfor skal denne begæring behandles som var den indleveret af selskabets direktør.

Det betyder, at min Klient kan kræve skatteansættelsens genoptaget af de årsager, som anført i [person1]s begæring om genoptagelse af skatteansættelsen – uanset at selskabet er opløst efter konkurs.

4. HASTEBEHANDLING

[person1] har anket [by1] Byrets dom, der pt. verserer for Østre Landsret. Eftersom sagen er verserende, og denne genoptagelsesanmodning, samt udfaldet af en eventuel genoptagelsessag kan have indlfydelse på straffesagens udfald, anmoder [person1] om at denne sag hastebehandles.

Ankesagen er oprindelig berammet til afslutning oktober / november 2020, men forventes afsluttet før tid ultimo august / september 2020.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klageren kan anses for part i forhold til selskabets moms, A-skat og AM-bidrag for perioden 1. august 2011 til 3. december 2012.

Partsbegrebet er hverken defineret i skatteforvaltningsloven eller i forvaltningsloven, men udtrykket skal forstås i overensstemmelse med det almindelige forvaltningsretlige partsbegreb, herunder den praksis, der har udviklet sig i tilknytning hertil. Som part anses herefter personer, der har en væsentlig, direkte, individuel og retlig interesse i sagens afgørelse, herunder i overensstemmelse med ordlyden i skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 2.

At interessen skal være væsentlig indebærer, at afgørelsen skal angå den pågældendes forhold med en vis intensitet og styrke, herunder at der skal være et vist direkte forhold mellem den involverede interesse og parten. Spørgsmålet om, hvorvidt en interesse er tilstrækkelig væsentlig, vil ofte opstå i situationer, hvor der er tale om en afledet interesse

Ved bedømmelsen af, om en afledt interesse er tilstrækkelig væsentlig til at kunne medføre partsstatus, må der foretages en konkret vurdering, hvor blandt andet mængden og arten af de led, der er mellem sagens udfald og den aktuelle betydning for den pågældende må tages i betragtning.

Klageren har den 24. marts 2020 anmodet om genoptagelse af selskabets moms, A-skat og AM-bidrag for perioden 1. august 2011 til 3. december 2012.

Selskabet er den 7. oktober 2014 er ophørt ved konkurs.

Klageren har henvist til, at det fremgår af dom fra [by1] Byret, at klageren udgjorde den reelle ledelse i selskabet. Klageren har imidlertid ikke fremlagt dommen eller anden dokumentation for, at han har været tilknyttet selskabet.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke har godtgjort en interesse i selskabets skatte- og momsansættelser for indkomstårene 2011 og 2012. Klageren kan derfor ikke anses for at være part.

Retten har ved afgørelsen lagt vægt på, at klageren ikke har dokumenteret et tilknytningsforhold til selskabet.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.