|
|
Kendelse af 25-11-2021 - indlagt i TaxCons database den 14-12-2021
Journalnr. 20-0070821
Afgiftsperioden 1. oktober 2016 til 30. september 2017
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 40.780 kr. Forhøjelsen vedrører nægtelse af fradrag for købsmoms af selskabets udgifter til kost til indehaver og personale.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, således at det af selskabet foretagne fradrag for moms vedrørende kost til indehaver og personale godkendes. Landsskatteretten finder, at selskabet i stedet skal betale yderligere salgsmoms med 12.551 kr. på baggrund af, at selskabet har udtaget kost til indehaver og personale.
Faktiske oplysninger
Beskrivelse af selskabet
[virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], beliggende [adresse1], [by1] (herefter ”selskabet”), driver restaurantionsvirksomhed under branchekode 561010. Selskabets registrerede formål er cafédrift med alkoholbevilling samt anden dermed beslægtet formål. Selskabet blev stiftet den 18. maj 2007. Selskabets adresse var i indkomståret 2017 [adresse2], [by1], frem til den 27. august 2017, herefter [adresse3], [by2].
Selskabets regnskabsår løber fra den 1. oktober til den 30. september. Selskabets indkomstår 2017 udgjorde således perioden fra den 1. oktober 2016 til den 30. september 2017.
I indkomståret 2017 var selskabets anpartskapital 100 % ejet af [person1] igennem holdingselskabet [virksomhed2] ApS, og [person1] var frem til den 30. september 2019 ansat som selskabets direktør.
Ifølge CVR på virk.dk blev [person2] per 1. oktober 2018 registreret som reel ejer af selskabet, og [person2] har siden den 30. september 2019 været selskabets registrerede direktør.
Udtagning af kost
Selskabet har oplyst, at der er udtaget kost til personale.
Antal måltider
Selskabet har ikke løbende foretaget registreringer af antallet af de udtagne måltider til personale eller til den tidligere direktør og reelle ejer [person1]. Selskabet har anslået, at der er udtaget i alt 3.287 måltider til personalet.
Det er anført i Skattestyrelsens referat af møde afholdt den 22. november 2019 med selskabet, at selskabets restaurant har åben 109 timer pr. uge, at personalet før eller efter deres vagt kunne tage et måltid mad uden beregning, og at [person1] dagligt spiste i selskabets restaurant i indkomståret 2017. Selskabets repræsentant, som deltog på mødet med Skattestyrelsen, har bestridt, at det på mødet blev oplyst, at [person1] dagligt spiste i selskabets cafe i indkomståret 2017.
Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at der for indkomståret 2017 er indberettet 36.857 arbejdstimer for personalet eksklusiv de 1.924 timer, der er indberettet for [person1].
Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort antallet af udtagne måltider til personale til i alt 4.740 måltider i indkomståret 2017 og har skønsmæssigt opgjort antallet af dage med delvis fuld kost for [person1] til 220 arbejdsdage.
Selskabet har i forbindelse med klagesagen oplyst, at medarbejderne i indkomståret 2017 kun måtte tage et vederlagsfrit måltid, hvis medarbejderens vagt oversteg 6 timer, og såfremt den pågældende medarbejder valgte at holde en pause.
Som dokumentation for personalepolitikken er der fremlagt 6 erklæringer fra medarbejdere. Erklæringerne er identiske med undtagelse af dateringen og underskriften.
Følgende oplysninger fremgår af de 6 erklæringer:
”VEDRØRENDE PERSONALEMAD HOS [virksomhed1]
Undertegnede har været ansat hos cafe [virksomhed1] i 2016 og 2017 og kan bekræfte, at politikken omkring personalemad på daværende tidspunkt var følgende:
| • | Gratis personalemad var alene muligt ved længere vagter, dvs. vagter på mere end 6 timer |
| • | Maden omfattede salat, burger eller club sandwich |
Det var ikke alle medarbejdere, der fik betalt mad hver gang, der blev arbejdet, bl.a. når der var travlt, men ofte var der medarbejderne der selv havde mad med, eller købte det andre steder i byen, da man bliver træt af den samme mad.
Bekræftet (…)”
Til brug for klagesagen har selskabets repræsentant endvidere fremlagt billeder af udskrifter fra [virksomhed3] med vagtplaner for selskabets ansatte i indkomståret 2017.
Det fremgår af de fremlagte udskrifter, at medarbejdernes vagter varierede i længde fra vagter af under én times varighed til vagter på mere end 9 timer. Der fremgår ikke oplysninger om vagter for [person1].
Den nuværende reelle ejer og direktør i selskabet, [person2], som i indkomståret 2017 var ansat som køkkenchef i selskabets restaurant, har på vegne af selskabet og med udgangspunkt i udskrifterne fra [virksomhed3] foretaget et skøn over, hvor mange personalemåltider der er udtaget i de enkelte måneder i indkomståret 2017.Det er anført på udskrifterne fra [virksomhed3], hvilke vagter der ikke er medtaget i selskabets skønsmæssige opgørelse.
For så vidt angår skønnet for januar og juni 2017 er det oplyst, at skønnet er baseret på [person2]s personlige kendskab til medarbejderne og på hans erfaring fra hans daglige gang som køkkenchef i restauranten. Det er endvidere oplyst, at vagter på over 6,5 timers varighed er medtaget i den skønsmæssige opgørelse. Endelig er det anført, at det faktiske antal var lavere end selskabets skøn, idet mange medarbejdere ikke kunne få mad omkring 11:30-14:00 på grund af travlhed, omkring kl. 18-20 om sommeren, og hver lørdag. Det er endvidere anført, at en del medarbejdere køber mad, efter de har fået fri.
Følgende oplysninger fremgår af de fremlagte udskrifter fra [virksomhed3]:
Kalendermåned | Selskabets skøn over antallet af måltider | Antal vagter ifølge udskrifter fra [virksomhed3] | Antal vagter registreret under afdeling ”[virksomhed4]” |
Oktober 2016 | 242 | 343 | 4 |
November 2016 | 227 | 296 | 7 |
December 2016 | 243 | 296 | 3 |
Januar 2017 | 207 | 316 | 16 |
Februar 2017 | 199 | 299 | 3 |
Marts 2017 | 243 | 340 | 3 |
April 2017 | 294 | 383 | 6 |
Maj 2017 | 299 | 462 | 4 |
Juni 2017 | 343 | 518 | 12 |
Juli 2017 | 363 | 513 | 0 |
August 2017 | 337 | 457 | 0 |
September 2017 | 290 | 383 | 0 |
I alt indkomståret 2017 | 3.287 | 4.606 | 58 |
Side 15 af 17 vedrørende august 2017 er ikke fremlagt, og der mangler derfor oplysninger for medarbejdernummer 401 og 44. Det fremgår af udskrifterne, at de pågældende medarbejdere havde vagter svarende til henholdsvis i alt 150,17 timer og 159,42 timer i august 2017. Der er ikke i ovenstående sum medtalt de 7 vagter, som fremgår på side 16 af udskrifterne for august 2017.
Selskabets repræsentant har oplyst, at medarbejderne registreret under afdelingen ”[virksomhed4]” ikke har arbejdet i selskabets cafe, men i stedet var ansat og arbejdede i [virksomhed5], som ligeledes var ultimativt ejet af [person1] i indkomståret 2017.
Som dokumentation er der fremlagt en lønseddel for 3 ud af de i alt 5 personer, som er registreret under afdelingen ”[virksomhed4]” i [virksomhed3]. Lønsedlerne vedrører [virksomhed5], [adresse4], [by1], se-nr. [...2].
For så vidt angår medarbejderen [person3] er der ifølge den fremlagte lønseddel for januar 2017 afregnet 15,75 timers arbejde. Det fremgår af den fremlagte oversigt fra [virksomhed3], at der i januar 2017 er registreret én vagt af i alt 4 timers varighed for medarbejderen [person3].
I forhold til medarbejderen [person4] er der ifølge den fremlagte lønseddel fra [virksomhed5] afregnet løn for 25,83 timers arbejde vedrørende lønperioden januar 2017. Det fremgår af oversigten fra [virksomhed3], at der er registreret 8 vagter af i alt 53,67 timers varighed i januar 2017 for [person4].
Med hensyn til medarbejderen [person5] er der for lønperioden februar 2017 afregnet løn svarende til 80,67 arbejdstimer. Det fremgår ikke af oversigten fra [virksomhed3], at medarbejderen [person5] havde vagter i februar 2017.
Kostpris
Selskabet har til brug for klagesagen fremlagt en beregning af indkøbsprisen for råvarer anvendt til fremstilling af henholdsvis en clubsandwich, [virksomhed1] burger og cæsarsalat, samt referencebilag bestående af en liste over generelle priser i 2017, samt én faktura fra selskabets leverandør [H]. Selskabet har endvidere fremlagt et estimat over fremstillingsprisen for personalemåltider, inklusiv indirekte produktionsomkostninger for indkomståret 2017.
Følgende fremgår af selskabets estimat:
BEREGNING AF INDIREKTE PRODUKTIONSOMKOSTNINGER PR. MÅLTID
Antal måltider til personale i 2016/17 | 3.287 |
Clubsandwich, kostpris | 9,25 |
[virksomhed1] burger, kostpris | 11,69 |
Cæsarsalat, kostpris | 12,34 |
Gennemsnitlig kostpris | 11,09 |
Vareforbrug personalemad 2016/17 | 36.464 |
Vareforbrug ifl. 2016/17 regnskabet | 5.581.609 |
Andel personalemad ift. vareforbrug ialt | 0,65% |
Indirekte produktionsomkostninger i 2016/17 | |
Husleje, 10% produktionsareal | 144.476 |
Vand & varme, 10% produktionsandel | 12.075 |
El, vand og gas, 50% | 57.190 |
Reparation og vedligehold, 10% | 3.123 |
Rengøring, 10% | 30.590 |
Renovation, 10% | 10.406 |
Skadedyrsbekæmpelse, 10% | 821 |
Vask, 10% | 13.185 |
Personaleomkostninger, køkken | 2.570.398 |
Afskrivninger på køkkenudstyr | 18.922 |
2.861.186 | |
Andel vedr. personalemad | 18.692 |
IPO pr. måltid | 5,69 |
Kostpris pr. måltid (råvarer + IPO) | 16,78 |
Selskabets beregning tager udgangspunkt i oplysningen om, at medarbejderne havde tre muligheder at vælge imellem, henholdsvis [virksomhed1] burger, clubsandwich og cæsarsalat, at indkøbsprisen for råvarer til personalemad var 11,09 kr. pr. måltid svarende til den beregnede gennemsnitspris for de tre typer af retter, samt at antallet af udleverede personalemåltider i indkomståret 2017 var 3.287 stk. Selskabets beregning tager endvidere udgangspunkt i en fordeling af de indirekte omkostninger på henholdsvis 10 % og 50 %.
Der er ikke fremlagt dokumentation for fordelingen af de indirekte omkostninger, og det er for flere af posterne ikke muligt at henføre beløbet til ét punkt i saldobalancen. Der fremgår endvidere poster i saldobalancen, som ikke ses at være medtaget i opgørelsen, herunder eksempelvis posterne service og dækketøj køkken, mindre nyanskaffelser køkken og posten arbejdstøj.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har for afgiftsperioden 1. oktober 2016 – 30. september 2017 nedsat selskabets fradrag for moms med 40.780 kr. som følge af, at Skattestyresen ikke har godkendt fradrag for moms af indkøb af kost til indehaver og personale.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”(…)
10. Mad til personale
(…)
10.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Der er ikke fradrag for moms af kost til indehaver og personale, jf. momslovens § 42, stk. 1. Sådanne indkøb betragtes som indkøb til endeligt forbrug. Dette skyldes at personalet - hvis der i stedet for kost blev givet højere pengeløn - måtte betale moms ved køb af disse varer og ydelser.
Selskabet har ikke begrænset deres momsfradrag af indkøb af varer til fremstilling af mad til personalet og der er ikke beregnet udtagningsmoms, jf. momslovens § 5, stk. 2.
Da der ikke er foretaget en nøjagtig registrering af hvilke måltider, der er givet til personalet, og der således ikke er et grundlag til beregning af en kostpris/fremstillingspris jf. momslovens § 28, ansætter Skattestyrelsen værdien af fri kost ud fra et skøn efter principperne i momslovens § 38, stk. 2. Vi underbygger skønnet ved at anvende Skatterådets takster jf. momsbekendtgørelsens § 18, hvoraf fremgår at Skattestyrelsen ved udøvelse af et skøn efter momslovens § 38, stk. 2 kan anvende den værdi der godkendes ved skatteansættelsen. Værdien af fri kost til personale er 40 kr. pr. måltid.
Skattestyrelsens kommentarer til selskabets bemærkninger
Selskabets rådgiver har anført, at det er fast praksis at anvende den forenklede metode til opgørelse af moms vedr. kantineordninger.
Skattestyrelsen skal indledningsvist bemærke, at vi ikke har anset den vederlagsfri bespisning af ansatte som en kantineordning, da der momsretligt ikke er tale om en kantine der sælger kantineydelser.
Vi anser bespisningen som en vederlagsfri leverance mellem interesseforbundne parter.
Idet der er tale om en vederlagsfri leverance, som vedrører formål nævnt i momslovens § 42, stk. 1 nr. 1, sidestilles denne vederlagsfri leverance med en leverance mod vederlag. Det fremgår af momslovens § 5, stk. 2.
Skattestyrelsen har holdt to møder med repræsentanter for selskabet, hvor dette spørgsmål om moms af kost til indehaver og personale er blevet drøftet. Det er oplysninger fra disse møder, der danner grundlag for Skattestyrelsens beregnede moms af kost til indehaver og personale.
Det bemærkes samtidigt, at den beregnede moms af kost til indehaver og personale i nærværende sag vedrører perioden fra 1. oktober 2016 til 30. september 2017 og derfor tager udgangspunkt i, hvordan bespisningen af personalet foregik i den periode.
I indkomståret 2017, som denne sag vedrører, var [person1] hovedaktionær og direktør i [virksomhed1] ApS.
Ved mødet den 21. oktober 2019, på selskabets adresse, oplyste [person1] i hovedtræk følgende:
• I arbejdstiden kan personalet tage vand, kaffe og 1 sodavand.
• Personalet kan før eller efter vagten tage et måltid mad uden beregning.
Ved mødet den 22. november 2019 på revisors adresse, oplyste revisor, [LN], at han dagen forinden havde haft møde med [person2], hvor spørgsmålet om bespisning af personale blev drøftet, herunder i forhold til moms af indkøb af kost til indehaver og personale. [person2] havde til revisor oplyst, at det kun var få ansatte, der fik mad og drikke, når de var på arbejde i [virksomhed1].
Til revisors oplysninger bemærkede [person1] på mødet, at revisors oplysninger ikke var korrekte, idet ”en vagt normalt er på ca. 8 timer. Der er ingen, der kan arbejde 8 timer uden at spise”.
Selskabets rådgiver har, i bemærkningerne til Skattestyrelsens forslag, lavet en beregning af udtagning af mad, der tager udgangspunkt i en kostpris på 12 kr. pr. måltid. Det er ikke beskrevet eller dokumenteret, hvordan selskabet/rådgiver er kommet frem til denne kostpris.
Moms ved kost til indehaver og personale kan beregnes efter reglerne omkring udtagning i momslovens § 5, stk. 2. Beregningen skal ske på baggrund af den faktiske bespisning af personalet og selskabets hovedaktionær. Alternativt kan selskabet begrænse momsfradraget for indkøb af varer til brug for bespisning af indehaver og personale efter momslovens § 38, stk. 2. Selskabet skal ved denne metode kunne begrunde det skøn, som lægges til grund.
Da der i indkomståret 2017 ikke er foretaget en nøjagtig registrering af hvilke måltider, der er givet til personalet, og der således ikke er et grundlag til beregning af en kostpris/fremstillingspris jf. momslovens § 28, har Skattestyrelsen ansat værdien af fri kost ud fra et skøn efter principperne i momslovens § 38, stk. 2.
Skatterådet har for blandt andet serverings- og køkkenpersonale fastsat normalværdien for et måltid mad til 40 kr. Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 18, stk. 2, at Skattestyrelsen ved vurdering af, om den skønsmæssige fordeling af momsen efter momslovens § 38, stk. 2, på virksomheden og på indehaverens private forbrug m.v. er foretaget på rimelig måde, normalt vil lægge den fordeling, som er godkendt i forbindelse med skatteansættelsen, til grund.
Den skattemæssige fordeling tager udgangspunkt i Skatterådets normalværdi for et måltid mad og er foretaget ud fra en beregning af gennemsnitlige antal personer på arbejde pr. vagt, på baggrund af antal indberettede arbejdstimer for indkomståret 2017, i kombination med de oplysninger, der er fremkommet i forbindelse med de to møder, der er afholdt med selskabet og dets repræsentanter.
Da selskabet ikke har foretaget en nøjagtig registrering af hvilke måltider, der er givet til personalet, er det vores opfattelse, at der ikke kan beregnes en kostpris for indkomståret 2017. Da den af selskabet foreslåede kostpris på 12 kr. afviger markant fra Skatterådets normalværdier og kostprisen ikke er begrundet og underbygget med dokumentation, kan Skattestyrelsen ikke lægge selskabets opgørelse til grund.
Skattestyrelsen træffer, på baggrund af ovenstående, afgørelse i overensstemmelse med forslaget af 29. november 2019.
Opgørelse
På baggrund af antal indberettede løntimer for personalet kan kost til personalet opgøres til 4.740 gratis måltider mad i regnskabsåret 2017. Dette giver en samlet værdi på 189.600 kr. (4.740 måltider x 40 kr.).
Hertil kommer værdien af gratis kost til selskabets direktør og hovedaktionær, [person1].
Selskabet har i 2017 indberettet 1.924 arbejdstimer på [person1].
Da der ikke er foretaget en nøjagtig registrering af hvilke måltider, [person1] har udtaget til eget brug, og der således ikke er et grundlag til beregning af en kostpris/fremstillingspris jf. momslovens § 28, ansætter Skattestyrelsen værdien af fri kost ud fra et skøn efter Skatterådets satser til 14.300 kr. (220 arbejdsdage x 65 kr. pr. dag).
Den samlede værdi af kost udgør 203.900 kr.:
Personale | 189.600 kr. |
Indehaver | 14.300 kr. |
I alt | 203.900 kr. |
Moms af kost til indehaver og personale udgør herefter 203.900 kr. x 20 % = 40.780 kr.
Fradrag for købsmoms af varer til fremstilling af mad til indehaver og personale nedsættes med 40.780 kr., jf. momslovens § 42, stk. 1 og 38, stk. 2.
(…)”
I forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:
”(…)
Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller, at klagers momstilsvar for perioden 1. oktober 2016 – 30. september 2017 forhøjes med 40.492 kr.
I den påklagede afgørelse er afgiftstilsvaret forhøjet med 40.780 kr., og ændringen består af en nedsættelse af klagers momsfradrag for udgifter til brug for kost til personale. Skatteankestyrelsen indstiller, at momsfradraget godkendes, men at klager med henvisning til momslovens § 5, stk. 2 og § 42, stk. 1, nr. 1 i stedet skal have forhøjet den udgående moms.
Udtagning iht. momslovens § 5, skt. 2.
Klager har foretaget vederlagsfri udlevering af kost til egne ansatte.
Efter en fornyet gennemgang af sagens oplysninger er vi enige i, at de afholdte udgifter på tidspunktet for indkøbet kan anses for indkøbt til brug for i klagers momspligtige virksomhed og således give adgang til momsfradrag efter momslovens § 37, stk. 1. Når indkøbene efterfølgende i stedet udtages til brug for formål i momslovens § 42, stk. 1, nr. 1 sidestilles anvendelsen med leverancer mod vederlag.
Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens indstilling om, at udlevering skal anses som udtagning iht. momslovens med levering af varer mod vederlag, jf. § 5, stk. 2. § 5, skt. 2. Da klager har foretaget fuldt fradrag for købsmomsen ved indkøbet, sidestilles den gratis udlevering af kost omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 5
Opgørelse af antal udtagne personalemåltider.
Skattestyrelsen kan tilslutte sig det af Skatteankestyrelsens foretagne skøn over antallet af udtagne personalemåltider til klagers personale, hvorefter antallet nedsættes fra 4.740 stk. til 4.704 stk.
Skattestyrelsen finder det ikke dokumenteret eller godtgjort, at vagterne registreret i [virksomhed3] med angivelse ”[virksomhed4]”, vedrørte et andet selskab. Der henses blandt andet til, at der ikke er overensstemmelse mellem de registrerede timer ifølge udskrifterne fra [virksomhed3] og arbejdstimerne iht. de fremlagte lønsedler.
Skattestyrelsen finder ligeledes, at de fremlagte erklæringer fra klagers medarbejdere ikke kan tillægges betydning. Der henses til, at erklæringerne er udarbejdet og indhentet i forbindelse med klagesagen. Videre henses der til, at der består et interessefællesskab mellem klager og medarbejderne.
Klager ikke har ikke fremlagt oplysninger som dokumenterer eller sandsynliggør, at den daværende direktør og hovedaktionær ikke har udtaget kost fra selskabet i forbindelse med sit arbejde. Skattestyrelsen fastholder således den skønsmæssige opgørelse over antallet af udtagne personalemåltider til klagers daværende direktør og hovedaktionær opgjort til 440 stk. (2 x 220 stk.)
Momsgrundlaget – Værdi af udtagninger - momsgrundlaget
Klager har anført, at der ved opgørelse af afgiftsgrundlaget skal tages udgangspunkt i kostprisen for måltiderne, hvilke er opgjort af klager til hhv. 12 kr. pr. måltid ekskl. indirekte produktionsomkostninger (IPO) og 16,78 kr. pr. måltid inkl. IPO.
Skattestyrelsen finder i overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, at det ikke tilstrækkelig dokumenteret, at klagers udgifter til fremstilling af et medarbejdermåltid i 2017 udgjorde 16,78 kr. inkl. IPO.
Der henses blandt andet til, at klagers beregning er sket ud fra en forudsætning om, at der udleveret 3.287 medarbejdermåltider i 2017 og at dette antal er fastsat skønsmæssigt af klager. Videre er fordelingen af de indirekte produktionsomkostninger på hhv. 10 og 50% ikke dokumenteret ved bilag eller indeholder specifikation over medtagne omkostningsposter.
Skattestyrelsen fastholder derfor, at det er Skatterådets satser for værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2017, som skal anvendes ved momsberigtigelsen af klagers udtag af kost jf. momslovens § 29, stk. 4 og momsbekendtgørelsens § 15.
Værdien af de udtagne måltider findes derved at skulle opgøres således:
7.704 måltider á 40 kr. pr. måltid | 188.160 kr. |
220 dage med to måltider á 65 kr. pr. dag | 14.300 kr. |
I alt | 202.460 kr. |
Momsgrundlaget udgør herefter 80 % af 202.460 kr., svarende til 161.968., hvoraf der skal beregnes moms med 25 %, svarende til 40.492 kr.
I overensstemmelse med Skatteankestyrelsens indstilling, er Skattestyrelsen enig i, at den påklagede afgørelse ændres således, at nedsættelsen af klagers fradrag for købsmoms på i alt 40.720 kr. bortfalder, og i stedet beregnes yderligere salgsmoms med 40.492 kr. for udtagning af kost til klagers personale og daværende direktør og hovedaktionær. Jf. momslovens § 5, stk. 2.
(…)”
Klagerens opfattelse
Selskabet har fremsat påstand om, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende nedsættelse af selskabets fradrag for moms af indkøb af kost til personale og indehaver skal ændres, således at selskabets momstilsvar nedsættes.
Selskabet har som begrundelse for påstanden anført følgende:
”(…)
Påstand:
Indkomståret 2017:
Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at for indkomståret 2017 ansættes klagers skattepligtige
indkomst til kr. 5.438.945.
Skattestyrelsen tilpligtes at anerkende, at for indkomståret 2017 nedsættes klagers moms
med kr. 34.954.
Sagsfremstilling:
[person1] ejer den fulde anpartskapital i selskabet [virksomhed2] ApS, som i indkomståret 2017 ejede den fulde anpartskapital i selskabet [virksomhed1] ApS.
Med nærværende klage er der samtidig indgivet klager for ændring af skatteansættelser for [person1] og selskabet [virksomhed2] ApS. Der henvises i det hele til sagsfremstillingen i klagen for [person1], jf. bilag 1.
I tilknytning til Skattestyrelsens sagsfremstilling i afgørelsen af den 29. maj 2020 skal følgende fremhæves:
(…)
Ad mindre moms af indkøb af kost til indehaver/personale:
Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår, at Skattestyrelsen har anvendt normalværdier til beregning af momsen. Det er imidlertid fast praksis at anvende den forenklede metode.
Indledningsvist skal det oplyses, at det ikke er alle medarbejdere som får gratis bespisning, ligesom medarbejderne ikke får sodavand.
Ifølge oplysninger fra selskabet er antallet af måltider til medarbejderne gennemsnitligt 8 om dagen, hvilket svarer til 2.856 måltider om året x kostprisen på kr. 12 = 34.272, hvoraf momsen udgør 20% = 6.854 kr.
Anbringender:
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende:
(…)
At antallet af måltider til medarbejderne gennemsnitligt er 8 om dagen, hvilket svarer til 2.856 måltider om året x kostprisen på kr. 12 = 34.272, hvoraf momsen udgør 20% = 6.854 kr.
(…)”
Selskabets repræsentant har overfor Skatteankestyrelsen bekræftet, at klagen over Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar begrænses til punkt 10 i Skattestyrelsens afgørelse.
På mødet med Skatteankestyrelsens sagsbehandler har selskabets repræsentant anført, at der i Skattestyrelsens afgørelse er taget udgangspunkt i en for høj kostpris samt et for stort antal medarbejdermåltider.Repræsentanten oplyste på mødet, at selskabet i indkomståret 2017 havde en personalepolitik, som gik ud på, at de ansatte måtte tage et måltid, såfremt deres vagt oversteg 6 timer, og repræsentanten oplyste endvidere, at flere medarbejdere fravalgte maden. I forhold til kostprisen oplyste repræsentanten, at medarbejderne kunne vælge mellem de samme 3 måltider i 2017, og at der til brug for klagesagen var udarbejdet beregninger over udgifterne til råvarer for hver af de 3 måltider.
Endelig fortalte repræsentanten, at Skattestyrelsens skøn resulterede i, at kostprisen for mad til medarbejdere og den tidligere direktør udgjorde omkring 200.000 kr. ud af en samlet indkøbspris for mad på omkring 4.000.000 kr.
Selskabets repræsentant har efter mødet med Skatteankestyrelsen indsendt følgende supplerende bemærkninger:
”(…)
Som aftalt på vores tlf. møde d. 8. februar 2021 fremsendes vedhæftet opgørelser af personalemad for alle månederne for oktober 2016 – september 17.
Cafeens nuværende ejer, [person2], har oplyst 2017 salgsprisen på personalemaden til 138 kr. for burger og 99 kr. for salat og sandwich. Priserne er inkl. moms. Han oplyser videre, at maden til personalet er lidt mere beskeden, bl.a. uden kartofler og chili mayo mv.
[person2] oplyser, at der ikke findes skriftlig medarbejderpolitik fra 2017 på personalemad ikke tilbydes på kortere vagter andet end at det er sådan, det er i dag og var den gang, og andet er jo heller ikke naturligt. I cafeer er der primært ansat en masse unge mennesker og der kommunikeres ikke skriftlige politikker, men primært kun på sociale medier/ facebook grupper. Fra og med 2020 er cafeen dog startet med registrering af personalemaden hver dag, og medarbejderne betaler fra 2020 nu selv maden med kr. 12 pr. måltid iht. Horestas overenskomst. Denne politik blev indført efter SKAT’s kontrolbesøg i efteråret 2019.
Vedr. de medarbejdere, der fremgår af vagtplanen deltaplan, men som ikke var ansat i cafe [virksomhed1], vedhæftes der lønsedler, hvoraf det fremgår, at de er aflønnet af cafe [virksomhed5] på daværende tidspunkt, der er en anden cafe, der dengang ligeledes var ejet af den daværende ejer, [person1]. Grunden til at der fremgår cafe [virksomhed5] medarbejdere på cafe [virksomhed1]s vagtplan er, at den daværende ejer anvendte deltaplan for begge cafeer sammen for ikke at skulle betale dobbelt licens. Derfor står medarbejderne som ”ori”, der betyder original [virksomhed5], for at de kunne kende forskel. [virksomhed5] er en kendt cafe i [by1] og i mange år beliggende på [adresse4], som også fremgår af lønsedlen.”
Retsmøde i Landsskatteretten
På retsmødet i Landsskatteretten nedlagde repræsentanten påstand om, at nedsættelsen af selskabets fradrag for moms af indkøb af kost til personale og indehaver skal ændres, således at selskabets momstilsvar nedsættes. Derudover gennemgik repræsentanten sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det blev yderligere anført, at der ikke er uenighed om, at der skal korrigeres vedrørende personalemad, men alene om størrelsen af korrektionen. Selskabet er uenige i såvel antallet af måltider som kostpris. Selskabet har ifølge repræsentanten ved hjælp af arbejdsplanen optalt 3.287 måltider og dokumenteret en kostpris på 16,78 kr., hvilket svarer til en skønnet kostpris på 9-12 kr. tillagt indirekte omkostninger, i alt 15-16 kr.
Skatteforvaltningen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.
Landsskatterettens afgørelse
Det er oplyst, at selskabet i et vist omfang har udleveret vederlagsfri mad til selskabets ansatte i indkomståret 2017.
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der fremgår af momslovens § 4 (lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016 om merværdiafgift).
Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift fradrage afgiften for virksomhedens køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Det følger af momslovens § 37, stk. 1.
I henhold til momslovens § 42, stk. 1, nr. 1, kan virksomheder ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører kost til virksomhedens indehaver og personale.
Efter momslovens § 5, stk. 2, sidestilles udtagning af varer og ydelser med levering mod vederlag, når de tages i anvendelse til formål som nævnt i momslovens § 42, stk. 1 og 3, såfremt der er opnået fuld eller delvis fradragsret ved indkøb, fremstilling m.v. af de pågældende varer og ydelser.
For varer og ydelser, hvoraf der skal betales afgift ved udtagning efter momslovens § 5, stk. 1-3, er afgiftsgrundlaget indkøbsprisen eller fremstillingsprisen, heri ikke indbefattet værdien af den afgiftspligtige persons eget arbejde og afgiften efter denne lov, men medregnet andre afgifter som anført i momslovens § 27, stk. 2, nr. 1. Det følger af momslovens § 28, stk. 1.
Skatteministeren kan for grupper af virksomheder bestemme, at varer og ydelser, der afgiftsberigtiges efter reglerne i § 28, stk. 1, kan afgiftsberigtiges med et standardbeløb. Skatteministeren kan tilsvarende bestemme, at afgiftsberigtigelsen skal foretages efter standardbeløb i tilfælde, hvor afgiftsgrundlaget opgøres på grundlag af en kalkulation. Det fremgår af momslovens § 29, stk. 4.
Ifølge momsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 om merværdiafgift) § 15 kan restaurationsvirksomheder m.fl., der udtager kost til naturalaflønning af virksomhedens ansatte, afgiftsberigtige denne udtagning på grundlag af de satser, som Skatterådet har fastsat for det pågældende indkomstår.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 16, at virksomheder, der anvender et andet indkomstår end kalenderåret, skal anvende de satser, der efter § 15 gælder for det kalenderår, som indkomståret træder i stedet for.
Skatterådet har i bekendtgørelserne om værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2017 (bekendtgørelse nr. 1327 af 15. november 2016) fastsat værdien af ét måltid til 40 kr. pr. dag. Skatterådet har desuden ansat værdien af fuld kost og delvis fuld kost, normalt to måltider, til henholdsvis 75 kr. og 65 kr. pr. dag. Det følger af bekendtgørelsernes § 1, stk. 2.
Selskabet har ikke nedsat sit fradrag for moms af indkøb af råvarer m.v. eller beregnet udtagningsmoms i forbindelse med udleveringen af vederlagsfri kost til personale og indehaver.
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om skønsmæssig nedsættelse af selskabets fradrag for moms vedrørende kost til indehaver og personale efter principperne i momslovens § 38, stk. 2.
Landsskatteretten finder, at der ved den vederlagsfri udlevering af kost til de ansatte er sket udtagning efter momslovens § 5, stk. 2, som skal sidestilles med levering af varer og ydelser mod vederlag, idet selskabet har opnået fuld fradragsret ved indkøbet.
Antal udleverede personalemåltider
Selskabet har estimeret, at der blev udleveret i alt 3.287 måltider til personalet i indkomståret 2017.
Det fremgår af selskabets forklaringer og erklæringer fra selskabets medarbejdere, at der i selskabet var en personalepolitik, der gik ud på, at medarbejdere, der havde vagter på mere end 6 timer, kunne få et vederlagsfrit måltid. Selskabet har i overensstemmelse hermed forklaret, at retten til et vederlagsfrit måltid kun var gældende, såfremt personalet valgte at holde pause. På den baggrund finder Landsskatteretten, at selskabet i tilstrækkelig grad har dokumenteret, at retten til vederlagsfrit måltid kun var gældende for medarbejdere med vagter over 6 timer, og som holdt pause. Landsskatteretten opgør på den baggrund og med udgangspunkt i udskrifter fra [virksomhed3] skønsmæssigt antallet af udtagne måltider til personale til 3.300.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt opgjort antallet af udtagne måltider til selskabets daværende direktør og reelle ejer, [person1], til 2 måltider pr. arbejdsdag i 220 dage.
Landsskatteretten er enig i Skattestyrelsens skøn over antallet af måltider udtaget til [person1].
Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt oplysninger om eller dokumentation for, hvorledes [person1]s arbejdsuge i selskabet så ud i indkomståret 2017, herunder hvor mange dage de 1.924 arbejdstimer, som selskabet indberettede for [person1], var fordelt ud over.
Retten har endvidere lagt vægt på, at [person1] i indkomståret 2017 var den registrerede direktør og reelle ejer af selskabet via holdingselskabet [virksomhed2] ApS, og at [person1] således havde en bestemmende indflydelse over selskabet. Endelig har retten lagt vægt på, at der ikke i forbindelse med klagesagens behandling er fremkommet oplysninger, som sandsynliggør, at [person1] ikke har udtaget kost fra selskabet i forbindelse med sit arbejde.
På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at antallet af udtagne personale måltider samt måltider udleveret til [person1] skønsmæssigt skal opgøres til henholdsvis 3.300 og 2 x 220 måltider, i alt 3.740 måltider.
Afgiftsgrundlag
Selskabet har anført, at der ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget skal tages udgangspunkt i kostprisen, som er henholdsvis 9-12 kr. ekskl. indirekte produktionsomkostninger og 16,78 kr. pr. måltid inkl. indirekte produktionsomkostninger.
Det fremgår af selskabets opgørelse over omkostninger til et medarbejdermåltid, at omkostningerne i afgiftsperioden 1. oktober 2016 til 30. september 2017 udgjorde 16,78 kr. inkl. indirekte produktionsomkostninger. Landsskatteretten anser det for i tilstrækkelig grad godtgjort, at selskabets udgifter til fremstilling af et medarbejdermåltid udgjorde 16,78 kr. inkl. indirekte produktionsomkostninger. Retten har lagt vægt på, at beregningen tager udgangspunkt i en forudsætning om, at der i alt er udleveret 3.287 medarbejdermåltider i indkomståret 2017. Retten har endvidere lagt vægt på, at selskabet har foretaget en konkret opgørelse over omkostningerne i den pågældende periode. Landsskatteretten finder på den baggrund, at Skatterådets satser for værdiansættelse af fri kost og logi gældende for 2017 i det konkrete tilfælde ikke skal anvendes ved afgiftsberigtigelsen af selskabets udtag af kost, jf. momslovens § 29, stk. 4, og momsbekendtgørelsens § 15.
Landsskatterettens finder således, at værdien af de udtagne måltider skønsmæssigt kan opgøres til 62.757 kr., svarende til 3.740 måltider af 16,78 kr. pr. måltid.
Afgiftsgrundlaget udgør 80 % af 62.757 kr., i alt 50.206 kr., og der skal beregnes moms med 25 % af afgiftsgrundlaget svarende til 12.551 kr.
På baggrund heraf ændrer Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse, idet Skattestyrelsens nedsættelse af selskabets momsfradrag på i alt 40.720 kr. vedrørende kost til indehaver og personale bortfalder, og i stedet beregnes yderligere salgsmoms med 12.551 kr. for udtagning af kost til personale og selskabets daværende direktør, [person1].
Forhøjelsen af selskabets salgsmoms foretages som en afledt ændring efter skatteforvaltningslovens § 45, stk. 1.