Kendelse af 02-01-2024 - indlagt i TaxCons database den 01-02-2024

Journalnr. 20-0070738

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at sagens køretøj blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, og at køretøjet derfor skal afgiftsberigtiges som personbil efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4. Motorstyrelsen har på denne baggrund opkrævet 401.263 kr. i registreringsafgift.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren er [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], [adresse1], [by1] (herefter selskabet), som var registreret som ejer og bruger af sagens køretøj på kontroltidspunktet. Køretøjet var registreret som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Toldstyrelsen har den 31. marts 2020 ved en kontrol standset køretøjet ved [by2]. På kontroltidspunktet var føreren af køretøjet [person1] og passager i køretøjet var [person2]. Begge personer var ansat i selskabet.

Forinden kontrollen fandt sted havde [person1] og [person2] begge underskrevet en erklæring på, at selskabets vare- og mandskabsvogne ikke må bruges til privat kørsel.

Ifølge selskabets repræsentant blev køretøjet før kontrollen anvendt i forbindelse med en arbejdsmæssig opgave i [by3] i Tyskland. Selskabet har fremlagt dokumentation til at belyse dette. På turen hjem fra arbejdsopgaven er det af repræsentanten oplyst, at [person1] og [person2] gjorde stop ved [virksomhed2] KG for at finde frokost. Det er ubestridt, at der samtidig indkøbtes en anseelig mængde øl (60 rammer) til [person1]s og [person2]s private brug. Dette blev endvidere konstateret under Toldstyrelsens kontrol.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at sagens køretøj blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, og at køretøjet derfor skal afgiftsberigtiges som personbil efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4. Motorstyrelsen har på denne baggrund opkrævet 401.263 kr. i registreringsafgift.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse:

”Da reglerne om mandskabsvogne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, er en undtagelsesbestemmelse fra den almindelige pligt til at betale fuld registreringsafgift, skal bestemmelsen som udgangspunkt fortolkes indskrænkende, jf. SKM2015.456.ØLR, der må derfor stilles skærpede krav til anvendelsen.

En mandskabsvogn er et køretøj, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet/mandskabsvognen må ikke benyttes til privat kørsel, indkøb samt andet privat relateret kørsel.

[virksomhed1] ApS repræsentant [virksomhed3] ApS, [person3] oplyser at medarbejderne, ikke havde haft mulighed for at få mad eller drikke på turen grundet COVID-19. Der må her antages, at medarbejderne allerede viste dette, inden de tog fra arbejdsstedet i [by3], Tyskland.

Det er Motorstyrelsen opfattelse, at indkøb af 60 rammer Øl = 1.440 stk. øl er et privat indkøb. Motorstyrelsen tillægger det således ikke betydning, at indkøbet blev foretaget spontant, eftersom det fremgår af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at en mandskabsvogn ikke må benyttes privat.

Revisor [person3] henviser til, at medarbejderne både skriftligt og mundtligt er gjort opmærksom på, at de IKKE må anvende selskabets køretøjer til private formål. På kontroltidspunktet den 31. marts 2020 fortalte medarbejderne, at de ikke var klar over, at bilen var en mandskabsvogn, og at der gjaldt særlige regler herfor. Dette er et civilretslig spørgsmål, som må blive mellem selskabet og medarbejderne.

Samtidig er det på baggrund af de modtagne indsigelser, Motorstyrelsens opfattelse af, at selskabet godt ved, at følgende kørsel var privat.

Med hensyn til bilaget fra [virksomhed4], som revisor [person3] ønsker beløbene slettet på, kan der oplyses, at Motorstyrelsens medarbejdere er underlagt tavshedspligt jævnfør Forvaltningslovens § 27, samt at det kun er den der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, der kan forlange at få aktindsigt jævnfør Forvaltningslovens kap. 4 § 9.”

Motorstyrelsen finder, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal indregistreres og afgiftsberigtiges som personbil efter § 4. Omregistrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 2 ske, inden køretøjet tages i anvendelse til andre formål end omfattet bestemmelsen for brug af mandskabsvogn.

Motorstyrelsen træffer afgørelse i henhold til det udsendte forslag til afgørelse.

Motorstyrelsen opkræver 401.263 kr. i registreringsafgift. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen. (...)”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at kravet nedsættes til 0 kr., idet kørslen på kontroltidspunktet opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse af køretøjet som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Selskabet har anført følgende begrundelse:

” Uddrag fra klage over forslag til afgørelse

"Kørsel den 31. marts 2020

Medarbejderne som denne dag førte køretøjet og blev standset til kontrol er begge ansatte i selskabet, og udfører begge de opgaver som er beskrevet ovenfor. Medarbejder var denne dag på vej fra en opgave i [by3], Tyskland som også fremgår af bilaget i sagsfremstillingen. Medarbejderne var kørt fra arbejdspladsen omkring kl. 11.00 og havde på turen ikke haft mulighed for at få mad eller drikke. Årsagen hertil kan tilskrives COVID-19 da samtlige cafeteriaer på motorvejen havde lukket på dette tidspunkt. Medarbejderne besluttede sig derfor for at prøve at finde noget frokost inden den sidste del af rejsen. I den forbindelse kørte de af motorvejen og hen til [virksomhed2] KG, [adresse2], [Tyskland]. Det lykkes her at finde noget frokost således at medarbejderne forsvarligt kunne kører de sidste kilometer hjem til selskabets adresse.

Det er naturligvis korrekt at medarbejderne i samme åndedrag købte noget øl til eget forbrug, da de var ved [adresse2]. Indkøbet blev foretaget spontant da de nu alligevel var på adressen.

Formålet med kørslen til denne adresse var dog ikke at udfører dette indkøb, men at få et hvil og lidt mad forinden rejsen gik videre."

Som tilføjelse til ovenstående må det konstateres at medarbejder var i en svær situation i forhold til det voldsomme udbrud af COVID-19. Danmark og Tyskland var lukket ned, men medarbejder foretog alligevel en rejse til Sydtyskland for at arbejde for deres arbejdsgiver.

I forhold til medarbejdernes kørsel til indkøbsstedet anfører Motorstyrelsen i deres afgørelse at:

"Det må her antages, at medarbejderne allerede viste dette inden de tog fra arbejdsstedet i [by3], Tyskland"

Det er tydeligt at Motorstyrelsen ikke har erfaring i den salgs situationer som selskabets ansatte optræder i. Der er tale om en køretur på 400 km i en varebil med stor trailer (se billeder i sagsfremstilling). En sådanne køretur betyder en maks. hastighed på 80 km/t eller en tidsfaktor uden nogen ophold på 5 timer. Hertil kommer, som beskrevet, at store dele af Tyskland også var gået i nødberedskab, hvorfor næsten alle de normale motorvejspladser var lukkede. Udover kørslen til grænsen var der yderligere 150 km til selskabets adresse som ville betyde yderligere 2 timers kørsel.

Ovenstående sandsynliggør medarbejdernes forklaring om, at de havde behov for et hvil og noget mad, inden turen gik videre. Kørslen til [adresse2] var der for ikke planlagt/tænkt som en privat kørsel men som et helt normalt stop på vejen i kørsel mellem arbejdspladsen og virksomhedens adresse.

Samtidig var både Tyskland og Danmark i en situation som ingen har prøvet før. Dette stiller medarbejder i mange nye situationer i løbet af dagen som ikke er normalen. Motorstyrelsen anførsel af "Det må her antages, at medarbejderne allerede viste dette inden de tog fra arbejdsstedet" må være skrevet uden tanke for den situation som hele verden befandt sig i.

Motorstyrelsen anfører følgende:

"På kontroltidspunktet den 31. marts 2020 fortalte medarbejderne, at de ikke var klar over, at bilen var en mandskabsvogn, og at der gjaldt særlige regler herfor. Dette er et civilretslig spørgsmål, som må blive mellem selskabet og medarbejderne.

Samtidig er det på baggrund af de modtagne indsigelser, Motorstyrelsens opfattelse af, at selskabet godt ved, at følgende kørsel var privat."

Motorstyrelsen anfører at det er konstateret at medarbejderen ikke vidste at han førte et køretøj med særlige afgiftsregler. Dette bygger Motorstyrelsen formentligt på et notat der er foretaget som "Indrapportering" nr. 996853251 af forholdet af kontrollanten ved grænsen. Denne "Indrapportering" er ikke underskrevet af føreren af køretøjet. Føreren af bilen kan ikke mindes at han skulle have udtalt at han ikke kendte til bilens særlige afgiftsstatus og at han godt viste at han ikke måtte køre privat i samme. Da rapporten ikke er forelagt føreren af bilen, til bekræftelse, må det være således at førerens allerede fremsendte erklæring om kendskab til bilens forhold vejer tungere. De i sagen af selskabet fremsendte erklæringer er i øvrigt udeladt i afgørelsen.

I øvrigt kan det ikke være normalt at Motorstyrelsen har holdninger til hvad selskabet ved og ikke ved. Det ligger ikke i forvaltningsretten at have holdninger til 3. parts viden.

Motorstyrelsen henviser i deres afgørelse til retspraksis på området, Østre Landsret, SKM2015.456.ØLR. Sagen har lighedspunkter med nærværende sag. Sagen omhandler kørsel i en arbejdsgivers mandskabsvogn af personer som ikke er ansat i dennes virksomhed og som anvendte bilen til kørsel til deres private bopæl i sommerferien.

Afgørelsen er derfor ikke relevant for denne sag.

Konklusion

I henhold til ovenstående er det derfor stadig selskabets opfattelse, at der ikke har været foretaget privat kørsel i den omtalte mandskabsvogn og at medarbejderne var informeret om, at de ikke måtte anvende bilen til privat transport.

Selskabets medarbejder anvendte således mandskabsvogne kun til erhvervsmæssige formål.

Selskabet skal derfor ikke opkræves den foreslåede registreringsafgift for den påståede overtrædelse af reglerne i Registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1 nr. 9.”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har afgivet følgende udtalelse i forbindelse med Skatteankestyrelsens sagsbehandling:

”(...)

Det fremgår af den juridiske vejledning 2020-2 afsnit I.A.1.3.6, at en mandskabsvogn kan anvendes til transportopgaver på samme måde som andre last- og varebiler forudsat, at der udelukkende er tale om erhvervsmæssig anvendelse.

Det er ubestridt, at køretøjet blev standset ved [by2] grænse den 31. marts 2020, og at der på kontroltidspunktet var 60 rammer øl på ladet til medarbejdernes eget forbrug.

Motorstyrelsen anser ikke indkøbet af 60 rammer øl = 1.440 stk. øl for at være i virksomhedens interesse, men udelukkende kun i de ansattes interesse.

Det er i klagen anført, at der var behov for hvile og mad i forbindelse med indkørsel til [adresse2] og at købet ikke var planlagt/tænkt, som en privat kørsel, men som et helt normalt stop på vejen. Disse indkøb foretages uanset situationen omkring COVID-19, som anføres flere gange i klagen.

Det anføres i klagen at Motorstyrelsen ikke har erfaring med den situation som selskabets ansatte optræder i, fordi Motorstyrelsen skriver, ”at det må antages, at medarbejderne allerede vidste dette (forholdet med COVID-19) inden de tog fra arbejdsstedet i [by3]”, (oplyses som Sydtyskland, dette vil nok nærmere være midt i Tyskland). Det der menes med dette, er at der kunne være indkøbt fornødenheder til rejsen hjem, inden man forlod [by3].

Revisor [person3] kommenterer, at de underskrevne erklæringer fra medarbejderne vedr. firmaets vare- og mandskabsvogne ikke er medtaget. Motorstyrelsen bemærker at følgende fremgår af sagsfremstillingen:

”Revisor [person3] henviser til, at medarbejderne både skriftligt og mundtligt er gjort opmærksom på, at de IKKE må anvende selskabets køretøjer til private formål. På kontroltidspunktet den 31. marts 2020 fortalte medarbejderne, at de ikke var klar over, at bilen var en mandskabsvogn, og at der gjaldt særlige regler herfor. Dette er et civilretslig spørgsmål, som må blive mellem selskabet og medarbejderne. Samtidig er det på baggrund af de modtagne indsigelser, Motorstyrelsens opfattelse af, at selskabet godt ved, at følgende kørsel var privat.”

De underskrevne erklæringer er dermed medtaget i den samlede betragtning.

Der er således ikke argumenter i den fremsendte klage, som ændrer ved Motorstyrelsens vurdering af sagen.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om afkrævning af registreringsafgift på 401.263 kr. over for [virksomhed1] ApS.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelse af 28. maj 2020 stadfæstes.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til registreringsloven og registreringsafgiftsloven, er dette henvisninger til henholdsvis lovbekendtgørelse nr. 186 af 1. marts 2020 om registrering af køretøjer og lovbekendtgørelse nr. 228 af 11. marts 2020 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere lovændringer indtil kontroltidspunktet den 31. marts 2020.

Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i Køretøjsregistret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1.

Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et motorkøretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), er fritaget for afgift. Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lign.).

Af dommen SKM2015.456.ØLR fremgår det, at bestemmelsen skal fortolkes indskrænkende, da der er tale om en undtagelsesbestemmelse.

Et køretøj, som er fritaget for afgift efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-5 c, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

For betaling af afgiften hæfter den, der ejer køretøjet på det tidspunkt, hvor afgiftspligten indtræder. Registreres køretøjet i forbindelse med afgiftspligtens indtræden, er det den registrerede ejer, der som ejer hæfter for betaling af afgiften. Ejeren eller den registrerede ejer hæfter dog ikke, hvis køretøjet er taget i brug på færdselslovens område, uden at den pågældende vidste eller burde have vidst dette, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

Som sagen er oplyst, lægger Landsskatteretten til grund, at køretøjet opfylder de fysiske betingelser for at være en mandskabsvogn, samt på kontroltidspunktet blev anvendt af personer ansat hos selskabet.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er en overordnet betingelse for afgiftsfritagelsen, at køretøjet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig brug.

Landsskatteretten finder herefter, at transport af adskillelige ølkasser til privat brug ikke er i overensstemmelse med betingelserne for afgiftsfritagelse af mandskabsvogne. Det er Landsskatterettens vurdering, at køretøjet i denne henseende må anses for at være anvendt til privat brug.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at køretøjet blev anvendt på færdselslovens område i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse af mandskabsvogne efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvorfor køretøjet i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, skal afgiftsberigtiges som personbil, jf. registreringsafgiftslovens § 4.

Landsskatteretten finder herefter, at selskabet, som er ejer af køretøjet, hæfter for betaling af registreringsafgiften jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.