Kendelse af 04-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2021

Faktiske oplysninger

I 2016 fik SKAT fra de hollandske skattemyndigheder oplysninger om, at personer bosiddende i Danmark i 2015 havde haft indtægt ved at køre som chauffør via [virksomhed1]s app. [virksomhed1] er en transportvirksomhed med europæisk hovedsæde i Holland.

Klagerens selvangivelse for 2015 blev på den baggrund udtaget til nærmere kontrol.

Den 15. august 2017 traf SKAT afgørelse om, at klagerens overskud af virksomhed med [virksomhed1]-kørsel i 2015 på baggrund af kontroloplysningerne blev ændret fra 0 kr. til 50.877 kr., og at han skulle betale 4.988 kr. i moms.

Den 17. december 2018 bad klageren Skattestyrelsen om genoptagelse af årsopgørelsen for 2015. Han henviste i den forbindelse til Højesterets dom af 13. september 2017 vedrørende en anden [virksomhed1]-chauffør, der er offentliggjort i U.2018.3745.H. Han oplyste desuden, at han søgte tilbagebetaling, da han både havde betalt moms og skat i 2015.

Den 29. juli 2019 sendte Skattestyrelsen forslag til afgørelse om afslag på genoptagelsesanmodningen. Forslaget var begrundet med, at der ikke var grundlag for at ændre klagerens skat og moms for 2015, da klageren ikke kunne fratrække bøden for ulovlig taxikørsel i sit skattepligtige resultat af [virksomhed1]-kørslen.

Den 23. september 2019 anførte klageren i sine bemærkninger til forslaget til afgørelse bl.a., at hans henvendelse til SKAT var blevet misforstået. Han havde skrevet, fordi han mente, at han ikke skulle betale skat eller moms af sin [virksomhed1]-kørsel fra 2015. Skattestyrelsen havde i forslaget anført, at en bøde ikke er fradragsberettiget. Dette var han indforstået med, og det var heller ikke det, han havde bedt om.

Videre anførte klageren, at ifølge Højesteret er al [virksomhed1]-kørsel foretaget i 2015 strafbart i form af en bøde, og i Danmark er der kun en form for afregning med staten. I klagerens tilfælde har han betalt sin bøde til politiet og kan derfor ikke opkræves skat eller moms.

Den 3. oktober 2019 traf Skattestyrelsen afgørelse om afslag på genoptagelse af klagerens skatte- og momsansættelse for 2015.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af klagerens momsansættelse for indkomståret 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

Afgørelse: Vi har ikke ændret din skat

Skattestyrelsen kan ikke genoptage din sag, da vi ikke mener, at der er grundlag for at ændre din skat og moms for 2015.

Dette betyder, at du ikke kan fratrække bøden for ulovlig taxikørsel i dit skattepligtige resultat af [virksomhed1]-kørslen. Skattestyrelsen fastholder således den gennemførte forhøjelse af din indkomst og moms erhvervet ved [virksomhed1]-kørsel.

Begrundelse

Selvom det må lægges til grund, at bøderne er udmålt efter princippet i straffelovens § 51, stk. 3, således at der sker inddragelse af den fortjeneste, der er opnået ved [virksomhed1]-kørslen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at bøderne i skattemæssig henseende ikke skal behandles, som om der var sket konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Skattestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at bøder pr. definition er pønale. Der lægges desuden vægt på, at bøderne for overtrædelse af taxilovgivningen er sammenlignelige med bøder for overtrædelse af konkurrencelovgivningen, der efter praksis ikke er fradragsberettigede, selv om størrelsen af den økonomiske gevinst ved at overtræde lovgivningen indgår som et væsentligt element ved bødeudmålingen.

Endvidere synes det forudsat i en Vestre Landsrets dom af 6. april 1982 (refereret i Ugeskrift for Retsvæsen, årgang 1982, side 998), at der ikke er fradragsret for bøder, selv om det er tilstræbt at inddrage udbyttet af en strafbar handling. Ifølge dommen er det således mest hensigtsmæssigt, at der ved fastsættelse af en sanktion for en lovovertrædelse, hvor der er opnået et udbytte, tages hensyn til udbyttets størrelse på den måde, at udbyttet konfiskeres. Alternativet ville være at udmåle så stor en bøde, at udbyttet blev inddraget. Det fremhæves i dommen, at fremgangsmåden med konfiskation bl.a. indebærer, at den skattepligtige har fradragsret for konfiskerede beløb i det omfang, at fortjenesten tidligere er blevet beskattet. Landsretten synes således at lægge til grund, at der ikke er fradragsret for bøder, selv om der ved bødeudmålingen er taget hensyn til bødernes størrelse.

I forlængelse heraf bemærkes, at Højesteret ikke ved bødeudmålingen i de fire prøvesager (U.2018.3745.H) tog hensyn til forsvarerens argumentation om, at bødeniveauet skulle sænkes som følge af, at bøderne ikke - i modsætning til hvis anklagemyndigheden havde nedlagt påstand om konfiskation - ville udløse en ny og lavere skatteansættelse. Derved synes Højesteret også at tilslutte sig Vestre Landsrets dom af 6. april 1982.

Dine bemærkninger

Du har ved mail af 23. september 2019 fremsendt dine bemærkninger til vores forslag til afgørelse. Du skriver:

”I forlængelse af vores telefonsamtale og dit svar dateret 29 juli 2019, mener jeg, at du eller SKAT har misforstået min henvendelse. Jeg skrev til jer fordi jeg mente, at jeg ikke skal betale SKAT eller moms af min [virksomhed1]-kørsel fra 2015. Du sender mig et brev, hvor du oplyser, at en bøde ikke er fradragsberettiget, hvilket jeg er indforstået med. Dette er i øvrigt heller ikke det jeg bad jer om.

Jeg skriver derfor igen da din kollega ikke har informeret mig korrekt. Ifølge højesteret er alt [virksomhed1]-kørsel fortaget i 2015 strafbart i form af en bøde og i DK er der kun en form for afregning med staten. I mit tilfælde har jeg betalt min bøde til politiet og kan derfor ikke opkræves SKAT eller moms.

For at uddybe min pointe kommer, jeg med et konkret eksempel: En pusher på Christiania vil aldrig blive opkrævet SKAT eller moms af sin hash-salg, men derimod hvis eller når politiet fange ham vil han blive pålagt en bøde. Dette er også gældende for mig. Jeg beder jer derfor om at tilbage betale mig momsen samt skatten for 2015, ydermere bedes i rette min årsopgørelse fra 2015 da din kollega har skønnet min indkomst højere end den reelt er.”

Vi mener, som begrundet ovenfor, ikke at det forhold, at du har afregnet din bøde vedrørende ulovlig taxikørsel kan udgøre et tilstrækkeligt grundlag for at ændre din skat og moms for 2015, da vi mener, at de to forhold er gensidigt uafhængige. Vi fastholder derfor, at din indtægt fra [virksomhed1]-kørsel er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 4. Ligeledes mener vi fortsat, at der skal afregnes moms af formidlingsydelsen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har fremsat påstand om, at hans momstilsvar for 2015 skal genoptages.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Jeg ønsker at klage over SKAT’s afgørelse dateret 3 oktober 2019, da sagen har været prøvet ved anden ret instans. Jeg henviser til højesterets dom fra 13 september 2018.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

En afgiftspligtig, der ønsker at få ændret sit afgiftstilsvar, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Såfremt værdien af en virksomheds samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Det følger af momslovens § 57, stk. 4.

Sagen vedrører afgiftsperioden fra den 1. januar til den 31. december 2015. Der foreligger ikke oplysninger om fordelingen på halvår af klagerens momstilsvar på i alt 4.988 kr., der vedrører ydelseskøb med omvendt betalingspligt.

Ekstraordinær genoptagelse for 1. halvår 2015

En anmodning om ordinær genoptagelse af afgiftsperioden 1. halvår 2015 skulle være sendt til Skattestyrelsen senest den 1. september 2018.

Klagerens anmodning om genoptagelse af det momstilsvar, der vedrører 1. halvår 2015, er fremlagt over for Skattestyrelsen den 17. december 2018. Anmodningen ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, for 1. halvår 2015.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvar, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 og 2.

Hvis betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, ikke er opfyldt, kan spørgsmålet om genoptagelse alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Ifølge denne bestemmelse kan afgiftstilsvaret genoptages ekstraordinært, når der foreligger særlige omstændigheder.

Ingen af betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, og det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen finder bl.a. anvendelse, hvor en forkert opgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige, eller hvor skattemyndigheden har foretaget en åbenbart urimelig afgiftsopgørelse.

Klagerens genoptagelsesanmodning er alene begrundet med en henvisning til Højesterets dom af 13. september 2017, der er offentliggjort i U.2018.3745.H. Efterfølgende har klageren præciseret, at al [virksomhed1]-kørsel foretaget i 2015 ifølge Højesteret er strafbart i form af en bøde. Han har videre anført, at der i Danmark kun er en form for afregning med staten. Da klageren har betalt sin bøde til politiet, mener han, at han ikke kan opkræves skat eller moms.

Landsskatteretten har i afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet Skattestyrelsens afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2015 med henvisning til, at bøder ikke er fradragsberettigede. Allerede derfor finder retten, at der ikke foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, som kan begrunde, at klagerens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret skal imødekommes.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse om afslag på ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 1. halvår 2015.

Ordinær genoptagelsefor 2. halvår 2015

En anmodning om ordinær genoptagelse af afgiftsperioden 2. halvår 2015 skulle være sendt til Skattestyrelsen senest den 1. marts 2019.

Klagerens anmodning om genoptagelse af det momstilsvar, der vedrører 2. halvår 2015, er fremlagt over for Skattestyrelsen den 17. december 2018. Anmodningen ligger således inden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, for 2. halvår 2015.

Afgørende for, om der skal ske ordinær genoptagelse, er, at der er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af momstilsvaret.

Klagerens genoptagelsesanmodning er som oplyst ovenfor alene begrundet med en henvisning til Højesterets dom af 13. september 2017, der er offentliggjort i U.2018.3745.H. Efterfølgende har klageren præciseret, at al [virksomhed1]-kørsel foretaget i 2015 ifølge Højesteret er strafbart i form af en bøde. Han har videre anført, at der i Danmark kun er en form for afregning med staten. Da klageren har betalt sin bøde til politiet, mener han, at han ikke kan opkræves skat eller moms.

Landsskatteretten har i afgørelse af samme dato som nærværende stadfæstet Skattestyrelsens afslag på genoptagelse af klagerens skatteansættelse for 2015 med henvisning til, at bøder ikke er fradragsberettigede.

Retten finder derfor, at der ikke foreligger retlige eller faktiske omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, som kan begrunde, at klagerens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret skal imødekommes.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om afslag på ordinær genoptagelse af momstilsvaret for afgiftsperioden 2. halvår 2015.