Kendelse af 17-08-2021 - indlagt i TaxCons database den 09-09-2021

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af yderligere 11.400 kr. i tinglysningsafgift for tinglysning af to skøder.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har den 11. december 2019 tinglyst et betinget skøde med løbenr. [...02] (herefter skøde nr. 1) på enfamiliesejendommen med matrikelnr. [...1], [by1] By, [by2] (herefter ejendom nr. 1).

Den 23. december 2019 har klageren endvidere tinglyst et betinget skøde med løbenr. [...12] (herefter skøde nr. 2) på enfamiliesejendommen med matrikelnr. [...2], [by1] By, [by2] (herefter ejendom nr. 2).

Ifølge skøderne er købesummerne 0 kr., og som begrundelse herfor er det anført, at der er tale om en fejlretning i tingbogen, da ejendom nr. 1 og ejendom nr. 2 har forbyttet matrikelnumre. Der er således ikke tale om en ejendomshandel.

Der blev ved tinglysningen af skøderne betalt i alt 1.660 kr. i tinglysningsafgift. Af skøde nr. 2 fremgår følgende vedrørende afgiftsberegningen:

”Der er tale om fejlretning i tingbogen, da de to ejendomme matr.nr. [...2][by1] By, [by2] og matr.nr. [...1][by1] By, [by2] har forbyttet matrikelnumre. Herunder henvises til tinglysningsafgiftslovens §23 stk. 1 nr. 6 for så vidt angår tinglysningsafgift, da der er tale om en åbenlys fejl. Afgiften beløber sig således til kr. 1.660,00 for begge skøder i mageskiftet, idet disse skøder er indbyrdes afhængige. Afgiften er betalt sammen med det tinglyste skøde af 11.12.2019 løbenr. 101145**** vedr. matr. [...1][by1] By, [by2].”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at der ved tinglysningen af de to skøder skal svares yderligere 11.400 kr. i tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”Ved overdragelse af en enfamiliesejendom mellem ikke-interesseforbundne parter, betales der som udgangspunkt 1.660 kr. og 0,6 % af ejerskiftesummen. Foreligger der ikke en ejerskiftesum, hvoraf afgiften kan beregnes, beregnes afgiften af ejendomsværdien.

Skattestyrelsen har den 25. maj 2020 modtaget dokumentation for, at skøderne er tinglyst i umiddelbar forlængelse af hinanden. Der skal derfor ikke betales fast afgift for tinglysningen af skøde nr. 2.

På baggrund af ovenstående, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der skal betales (6.300 + 5.100) 11.400 kr. mere i tinglysningsafgift.”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at afgiftsopkrævningen skal nedsættes fra 11.400 kr. til 0 kr., idet der allerede er betalt den korrekte tinglysningsafgift.

Det anføres herfor i klagen, at:

”Jeg har i mine anmeldelser af mageskiftet for ejendommene Åglimt 3 og 5 henvist til, at der var tale om fejlretning i tingbogen, da de to ejendomme matr.nr. [...1], [by1] By, [by2] og matr.nr. [...2][by1] By, [by2] havde forbyttede matrikelnumre (formentlig helt tilbage fra deres udstykning i 50’erne). Jeg valgte ikke at indbetale tinglysningsafgifterne for bagefter at søge dem refunderet i h. t. tinglysningsafgiftslovens §23 stk. 1 nr. 6. I stedet tillod jeg mig at modregne med henvisning til denne paragraf og afregnede kun den faste afgift. Jeg tænkte, at frem og tilbage var lige langt, og ville blot være rationel.

Jeg modtog ca. 4 måneder senere afgørelsen, som anfører, at afgifterne skulle have været betalt, og efterfølgende søgt refunderet senest en måned efter anmeldelserne. Jeg anfægter ikke, at det havde været den korrekte fremgangsmåde, og kan godt se procesfejlen, men jeg vil dog mene, at den paragraf, jeg henviser til, vel grundlæggende har til hensigt, at der ikke skal betales afgifter, når der tinglyses med henblik på at korrigere en åbenbart fejlagtig identifikation af den faste ejendom, og det må vel være hensigten med loven, som vejer tungest her, og ikke en procesfejl eller lange ekspeditionstider.

Som anført i min sagsfremstilling, så lyses skøderne begge med, at der er uoverensstemmelse mellem beregnet og betalt tinglysningsafgift, og i skøderne står endvidere, at hvis jeg er enig, så skal jeg efterbetale indenfor 14 dage. Jeg kan jo ikke være enig, når jeg netop henviser til §23 stk. 1 nr. 6 og har valgt at modregne med det samme, i stedet for at søge tilbagebetaling efterfølgende. Havde jeg så også fået en hurtig afgørelse, så havde jeg haft en chance for at rette fejlen.

Jeg mener således, at den ekstra tinglysningsafgift på kr. 11.400, - skal refunderes, og imødeser en ny, retfærdig afgørelse. Ejerne af ejendommene har indbetalt afgiften til mig, så det er for deres skyld, jeg påklager sagen, så de ikke skal betale mere end de allerede har gjort. De har i forvejen erlagt tinglysningsafgift på kr. 10.140, - og dermed betalt rigtig meget for at få rettet en fejl, de på ingen måde selv er skyld i.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til dagældende lovbekendtgørelse nr. 843 af 9. august 2019 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, at der skal betales en afgift til statskassen ved tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom.

Tinglysningsafgiften udgør 1.660 kr. og 0,6 % af afgiftsgrundlaget, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1.

Af tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6, fremgår det:

”§ 23. Afgift, som er indbetalt ved tinglysning, godtgøres af told- og skatteforvaltningen efter anmodning. Den del af afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, der ikke er beregnet som en procentdel, godtgøres ikke. Godtgørelse finder sted, når følgende dokumenteres:

(...)

Nr. 6 blev indsat i tinglysningsafgiftslovens § 23 ved lov nr. 474 af 15. maj 2017. Af forarbejder fremgår det generelt om godtgørelse af tinglysningsafgift, at tinglysningsafgiftslovens §§ 22-24 giver i en række tilfælde adgang til godtgørelse af den variable del af en tidligere indbetalt tinglysningsafgift. De tilfælde, hvor der kan ske tilbagebetaling af den variable tinglysningsafgift, er oplistet udtømmende i tinglysningsafgiftsloven. Særligt vedrørende nr. 6 fremgår det af forarbejderne, at bestemmelsen omfatter de situationer, hvor der ved en tidligere tinglysning er byttet rundt på matrikelnumrene mellem to ejendomme, f.eks. to naboejendomme, og fejlen kan rettes ved et mageskifte, hvorved der gensidigt tinglyses et ejerskifte af ejendommene. Det fremgår endvidere, at det i relation til nr. 6 er den variable afgift, som betales ved den korrigerende tinglysning, som kan godtgøres.

For tinglysning af de to skøder har Skattestyrelsen beregnet den samlede tinglysningsafgift til at udgøre 13.060 kr., hvoraf klageren allerede har betalt 1.660 kr. Der er ikke uenighed om størrelsen af tinglysningsafgiften.

Klageren henviser til, at den manglede betaling af 11.400 kr. i forbindelse med tinglysningen skyldes, at dette beløb kan godtgøres, jf. tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6. Klageren valgte derfor at modregne beløbet i forbindelse med tinglysningen fremfor at anmode om godtgørelse heraf.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at der i tinglysningsafgiftsloven ikke er hjemmel til i forbindelse med tinglysningen at foretage en modregning i tinglysningsafgiften for det beløb, som desuagtet på baggrund af en rettidig anmodning kan godtgøres efter tinglysningsafgiftslovens § 23, stk. 1, nr. 6. Det fremgår af lovens ordlyd samt forarbejderne, at et krav på tilbagebetaling af den variable tinglysningsafgift udelukkende kan opstå på baggrund af en godtgørelsesanmodning, som fremsættes efter tinglysningen er sket. På tidspunktet for tinglysningen har anmelderen således ikke noget modkrav, som kan modregnes i tinglysningsafgiften, hvorfor denne fremgangsmåde ikke kan anvendes. Det bemærkes i øvrigt, at det forekommer klart, at formålet med godtgørelsesordningen er at lette kontrollen med tinglysningsafgifterne.

Klagerens bemærkninger i øvrigt kan ikke føre til et andet resultat.

På ovenstående baggrund stadfæstes Skattestyrelsens afgørelse.