Kendelse af 05-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-10-2023

Journalnr. 20-0065693

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen for 1. og 2. kvartal 2017 har efteropkrævet klageren 1.745 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser (provision med omvendt betalingspligt), jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har primo 2019 fra de hollandske skattemyndigheder modtaget oplysninger om personer bosiddende i Danmark, som i 2017 har haft indtægt ved at køre som chauffør via [virksomhed1]s app. [virksomhed1] er en digital tjeneste til formidling af persontransportydelse med europæisk hovedsæde i Holland. Klageren har kørt som [virksomhed1]-chauffør fra 2015 og indtil 18. april 2017, hvor [virksomhed1] kørsel ophørte i Danmark.

Skattestyrelsen har på baggrund af kontroloplysningerne opgjort, at klageren i perioden 1. januar 2017 til den 18. april 2017 har kørt som chauffør for [virksomhed1] og optjent 28.424,85 kr., heraf udgør 498 kr. bonus.

De modtagne oplysninger blev sammenholdt med klagerens årsopgørelse og skattemyndighederne konstaterede, at klageren ikke havde selvangivet indtægter ved kørsel for [virksomhed1] og ikke afregnet moms.

Skattestyrelsen valgte at starte sagsbehandlingen op med udsendelse af forslag til klageren.

På baggrund af de modtagne kontroloplysninger fra de hollandske myndigheder omkring indkørt nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel på 27.926,85 kr. traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klagerens indtægter var at anse som erhvervsmæssig virksomhed. Skattestyrelsen har ved opgørelsen af det skønnede skattemæssige resultat taget udgangspunkt i det generelle kørselsmønster for [virksomhed1]-chauffører og [virksomhed1]s prissammensætning for 2015.

Skattestyrelsen har opgjort salgsmoms med omvendt betalingspligt til 1.745,43 på baggrund af [virksomhed1]s provision for at formidle kontrakten mellem chauffører og kunder på 6.981,71 kr., da der er leveret en formidlingsydelse til klageren her i landet.

Skattestyrelsen har opgjort det skattemæssige resultat således:

Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (27.926,85 kr./80x100) 34.908,56 kr.

-provision til [virksomhed1], 20 % 6.981,71 kr.

Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 27.926,85 kr.

-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % 8.378,06 kr.

-moms af provision (provision x 25 %) 1.745,43 kr.

+bonus 498,00 kr.

I alt til beskatning 18.301,36 kr.

Skattestyrelsen har statueret omvendt betalingspligt af moms af provisionen til [virksomhed1] på 20 %. Skattestyrelsen har fordelt momsbeløbet på årets to første kvartaler.

Klageren har ikke i forbindelse med klagesagsbehandlingen fremlagt dokumentation vedrørende [virksomhed1]-kørslen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2017 til 31. december med 1.745 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”...

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal ikke opkræves og betales dansk moms af din transport af passagerer (og ledsagende bagage), da personbefordring er fritaget for moms. Se momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Du kan derfor heller ikke fradrage moms på omkostninger, der vedrører transport af passagerer – for eksempel udgifter, som er afholdt for at kunne levere transporten, f.eks. brændstof, reparationer og vedligeholdelse.

[virksomhed1] har taget et gebyr for at formidle kontakten mellem chauffører og kunder og har således leveret en formidlingsydelse til dig her i landet, se momslovens § 16, stk. 1. Denne formidlingsydelse er momspligtig. Da [virksomhed1] har europæisk hovedsæde i Holland og ikke havde fast driftssted i Danmark, da kørselstjenesten var aktiv i landet, er ydelsen omfattet af moms med omvendt betalingspligt efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Dette betyder, at det er dig som chauffør, der skal betale moms af den provision, [virksomhed1] har taget for at formidle kontakten mellem dig og dine kunder.

Den beregnede moms af formidlingsydelsen (provision til [virksomhed1]) kan ikke fratrækkes i momsgrundlaget, da købet vedrører en momsfri aktivitet, men kan i henhold til statsskattelovens § 6 a fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Se opgørelsen i punkt 1.4.

Når du køber ydelser i udlandet, skal du betale moms, uanset om du er momsregistret i forvejen og uanset købets størrelse. Der gælder i den forbindelse ingen bagatelgrænse for registreringen. Der henvises til momslovens § 50 b.

Hvis du har modtaget bonus fra [virksomhed1], er beløbet ikke medregnet til momsgrundlaget, da det kan henføres til selve personbefordringen, der er fritaget for moms.

Skattestyrelsens forslag

Indkørt beløb udgør 34.908,56 kr., heraf udgør provisionen 20 % eller 6.981,71 kr.

Moms af provisionen kan herefter beregnes til (provisionen x 25 %) eller 1.745,43 kr.

Momsbeløbet er forholdsmæssigt fordelt på årets to første kvartaler, da vi ikke har oplysninger om perioden for din [virksomhed1]-kørsel, og da [virksomhed1] ophørte i Danmark i 2. kvartal 2017.

2.5 Skattestyrelsens afgørelse

Du anser skattestyrelsens forslag for uberettiget, med henvisning til at alt [virksomhed1]-kørsel er strafbart, jf. Højesteretsdom af 13. september 2018. Hertil anfører du at en pusher aldrig vil blive opkrævet skat eller moms.

Højesterets dom vedrører ulovlig kørsel efter bl.a. taxilovgivningen. Dommen tog ikke stilling til den skattemæssige og momsmæssige behandling af indtjeningen ved kørsel via [virksomhed1] app.

Du har indgået en aftale med [virksomhed1] om at køre via deres app. [virksomhed1] har taget et gebyr for at formidle mellem dig som chauffør og kunder, og har således leveret en formidlingsydelse til dig her i landet, jf. momslovens § 16, stk. 1. Der skal betales moms af denne formidlingsydelse.

Da dine bemærkninger ikke har tilført sagen nye oplysninger, som kan begrunde en ændret ansættelse, fastholdes den påtænkte ændring.

Du skal betale 1.745 i moms.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at han ikke skal afregne moms.

Klageren har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

1. PÅSTAND

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende afgrænsning af erhvervsmæssig virksomhed hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

2. SUBSIDIÆR PÅSTAND

Skattestyrelsens afgørelse vedrørende ændring af moms og skat for 2017 nedsættes til 0, eller skønsmæssigt til et beløb lavere end Skattestyrelsens afgørelse.

3. SAGSFREMSTILLING

Sagen vedrører Skatteyders kørsel for [virksomhed1] i indkomståret 2017. Skattestyrelsen har taget stilling til indkomstårene 2015 og 2016 i særskilte sager. Skatteyder har klaget over disse afgørelser ved særskilte klager.

Indeværende klage vedrører derfor udelukkende indkomståret 2017, hvor Skattestyrelsen har ændret Skatteyders årsopgørelse. Skattestyrelsen har i sin afgørelse henført 18.301,36 kr. til beskatning og har beregnet moms af provision til [virksomhed1] på i alt 1.745 kr.

Tvisten i sagen handler om, hvorvidt Skatteyder driver erhvervsmæssig virksomhed. Derudover handler tvisten om, hvorvidt Skattestyrelsens skøn over skat og moms er udøvet på et korrekt grundlag.

(...)

4. ANBRINGENDER

4.1 Erhvervsmæssig virksomhed

Indledningsvist bemærkes, at skattelovgivningen ikke indeholder en egentlig definition på begrebet selvstændig erhvervsvirksomhed. Statsskattelovens § 4 giver enkelte eksempler på erhvervsmæssig virksomhed, men bestemmelsen er ikke udtømmende. Bestemmelsen kommer derudover ikke nærmere ind på, hvordan erhvervsmæssig virksomhed skal afgrænses overfor eksempelvis hobbyvirksomhed. Bestemmelsen skal derfor i høj grad sammenholdes med Skattestyrelsens juridiske vejledning, hvorved det afhænger af en konkret vurdering, om der er tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Det gøres overordnet gældende, at skatteyder ikke har udøvet erhvervsmæssig virksomhed, således som erhvervsmæssig virksomhed er afgrænset i Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.

(...)

4.2 Opgørelse af skat

Med hensyn til den opgjorte skat har Skattestyrelsen lagt vægt på, at der ikke er sket væsentlige ændringer fra 2015 til 2017. Skattestyrelsen anfører:

"Ved udøvelse af skønnet for 2017 har vi taget udgangspunkt i det generelle kørselsmønster for [virksomhed1]-chauffører og [virksomhed1]s prissammensætning for 2015, da vi vurderer, at dette efterfølgende ikke har ændret sig væsentligt."

Skatteyder bestrider Skattestyrelsens skøn, som ikke er nærmere dokumenteret. Tværtimod har prisen været flydende og fastsat under hensyntagen til udbud og efterspørgsel. Derudover mødte [virksomhed1] en del modstand på det danske marked siden 2015 og har i princippet været under nedlukning, siden tjenesten kom til Danmark.

[virksomhed1] lukkede endeligt i Danmark den 18. april 2017 og derfor kan man med sikkerhed lægge til grund, at kørselsmønstret i 2017 for [virksomhed1]-chauffører, ikke har været den samme som i 2015. For 2017, har det derudover alene været muligt at køre [virksomhed1] knap i 3,5 måneder, hvortil der må påregnes en periode, hvor [virksomhed1] påbegyndte nedlukning administrativt, hvor det ikke har været muligt for [virksomhed1]-chaufførerne at tilgå [virksomhed1] platformen og hvor kunderne som følge af den omfattende presseomtale, har afholdt sig fra [virksomhed1]. Herved faldt efterspørgslen og som en naturlig følge, udbuddet.

Skatteansættelsen er derfor langt mere skærpet, end hvad der må anses for at være rimeligt og nødvendigt, når omstændighederne omkring [virksomhed1] kørsel for 2017 tages i betragtning.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at Skattestyrelsens skøn over de fradragsberettigende udgifter ikke er tilstrækkeligt dækkende i den konkrete sag. Det bemærkes at Skatteyder har fremsendt dokumentation og udfyldt de korrekte rubrikker ved indberetning. Det er Skatteyders opfattelse, at skønnet over udgifterne udgør mere end 30 % af det modtagne beløb for fra [virksomhed1].

4.3 Moms af provision til [virksomhed1]

Det fremgår af momslovens § 13, stk. 1. nr. 15, at personbefordring er fritaget for afgift, hvorfor der ikke skal betales moms af transport af passagerer. Som følge heraf, kan Skatteyder heller ikke fradrag moms på de omkostninger som Skatteyder har haft vedrørende transport af passagerer. Skattestyrelsen har derfor ikke beregnet af moms af Skatteyders transport af personer.

Skattestyrelsen har derimod beregnet moms af den provision, som er sendt til [virksomhed1]. Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført, at [virksomhed1] har formidlet kontakten mellem Skatteyder og kunderne og at formidlingsydelsen af momspligtig i Danmark.

Det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse vedrørende moms ikke er korrekt. Skattestyrelsen har for 2017 taget udgangspunkt i at det generelle kørselsmønster for [virksomhed1]-chauffører og [virksomhed1]s prissammensætning for 2015.

Som der er redegjort for ovenfor er dette imidlertid ikke korrekt og der har således været en afgørende forskel på, såvel kørselsmønstre som prissammensætning i de respektive indkomstår. Et forhold Skatteyder tidligere har gjort Skattestyrelsen opmærksom på, da [virksomhed1] kørsel i høj grad er præget af flydende priser. Det afgørende for prissammensætning er derfor det konkrete udbud og efterspørgsel.

Udbud og efterspørgsel er i sagens natur meget begrænset i indkomståret 2017, da [virksomhed1] som nævnt forlod det danske marked den 18. april 2017. Der kan derfor ikke anlægges samme type skøn som for [virksomhed1] kørsel udført i indkomståret 2015.

Skattestyrelsens skøn er således foretaget på et forkert grundlag, hvorved skønnet over moms af provisionen til [virksomhed1] er skærpet i forhold til det retvisende billede.

4.4 Sammenfatning

På baggrund af ovenstående gør Skatteyder gældende, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på fornyet vurdering af, om Skatteyder opfylder kriterierne for erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2017. I den forbindelse gør Skatteyder gældende, at Skatteyder ikke opfylder kriterierne for erhvervsmæssig virksomhed.

Såfremt Skatteankestyrelsen kommer frem til, at Skatteyder har drevet erhvervsmæssig virksomhed i indkomståret 2017, gør Skatteyder gældende, at skønnet over skat og moms, er udøvet på et forkert grundlag og derfor skal skatten og momsen i den konkrete sag nedsættes.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har efteropkrævet klageren 1.745 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt i 2017.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 16, stk. 1, fremgår følgende:

”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.”

Af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, fremgår følgende:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

(...)

3)

”aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet”

Af momslovens § 50 b fremgår:

”Afgiftspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter § 47, jf. § 48, eller efter § 50, og som ikke har ladet sig registrere efter § 49, § 50 a, § 51 eller § 51 a, skal ligeledes registreres hos told- og skatteforvaltningen, når de er betalingspligtige for køb af varer og ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, nr. 2 og 3, eller for køb omfattet af § 46, stk. 1, nr. 6-11”

Landsskatteretten har i den sammenholdte skattesag med sagsnummer 20-0064475 fundet, at klageren har udført erhvervsmæssig personbefordring.

Skattestyrelsen har modtaget kontroloplysninger om, at klageren i 2017 har modtaget 28.424,85 kr. fra [virksomhed1], heraf udgør bonus 498 kr. Beregnet nettoindtægt udgør i alt 27.926,85 kr. Skattestyrelsen har lagt til grund, at der er beregnet 20 % i provision til [virksomhed1], hvorefter indtægten fra [virksomhed1] udgør i alt 34.908 kr. (27.296,85 kr. /80 x 100), og at kørslen er sket i klagerens bil.

Retten lægger til grund, at [virksomhed1] har taget et gebyr for at formidle kontakten mellem chauffører og kunder og har således leveret en momspligtig formidlingsydelse til klageren er i landet. Skattestyrelsen har beregnet 20 % provision af 34.908,56 kr. i alt 6.981,71 kr. Denne provision er ekskl. moms, da der er tale om en ydelse med omvendt betalingspligt. Klageren skal således afregne salgsmoms på 25 % af provisionen, i alt 1.745,43 kr.

På baggrund af de foreliggende oplysninger kan Landsskatteretten tiltræde Skattestyrelsens skøn over provision på 20 %. Der er lagt vægt på, at klageren ikke har fremlagt oplysninger, der dokumenterer et andet og mere retvisende resultat, og at Skattestyrelsens skøn på det foreliggende grundlag vurderes at være retvisende.

Retten finder videre, at virksomhedens betaling af gebyrer til selskabet udgør vederlag for selskabets levering af afgiftspligtige formidlingsydelser til virksomheden, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Der er herved henset til, at [virksomhed1] efter det oplyste afregnede gebyrerne med klageren, og at det må lægges til grund, at gebyrerne blev opkrævet som følge af klagerens anvendelse af selskabets tjeneste. Der er videre henset til, at klageren efter det oplyste leverede personbefordring til passagererne, og at selskabet således alene forestod formidlingen mellem virksomheden og passagererne.

Retten finder endvidere, at formidlingsydelserne havde leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1, idet klagerens befordring af passagerer efter det oplyste foregik i Danmark. Som følge heraf finder retten, at klageren skal afregne moms af selskabets leveringer af formidlingsydelser efter reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, idet selskabet ikke havde et fast driftssted i Danmark, jf. i øvrigt en lignende situation i SKM2023.153.LSR. Den beregnede moms af formidlingsydelsen (provision til [virksomhed1]) kan ikke fratrækkes i momsgrundlaget, da købet vedrører en momsfri aktivitet, men kan i henhold til statsskattelovens § 6 a fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har efteropkrævet virksomheden moms af de modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt på 1.745 kr. Beløbsgrænsen på 50.000 kr. i momslovens § 50 b, finder ikke anvendelse.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.