Kendelse af 25-10-2023 - indlagt i TaxCons database den 23-11-2023

Journalnr. 20-0063581

Motorstyrelsen har genopkrævet tidligere udbetalt eksportgodtgørelse på 29.437 kr. under henvisning til, at betingelserne for at få udbetalt eksportgodtgørelse ikke er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 2, 1. og 2. pkt.

Landsskatteretten ændrer Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet driver virksomhed med køb og salg af brugte køretøjer.

Selskabet er registreret selvanmelder med den virkning, at selskabet kan angive eksportgodtgørelsen for et køretøj på selskabets månedsangivelse efter dagældende registreringsafgiftslovs § 14, jf. § 16, stk. 2.

Selskabet har anmodet om eksportgodtgørelse for køretøjet, Audi A6 med stelnummer [...], og angivet køretøjet på månedsangivelsen for april måned 2019 den 12. april 2019. Selskabet har som følge heraf fået udbetalt 29.437 kr. i eksportgodtgørelse.

Motorstyrelsen har efterfølgende foretaget en kontrol af selskabets månedsangivelse for april måned 2019. På baggrund af kontrollen har Motorstyrelsen opkrævet 29.437 kr., som selskabet fik udbetalt i eksportgodtgørelse for køretøjet, Audi A6 med stelnummer [...].

Køretøjet er afmeldt fra Køretøjsregisteret den 2. april 2019 og er toldsynet i registreringsklar stand den 12. april 2019.

Til dokumentation for ejerskabet af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura nr. 18159 af 26. marts 2019.Det fremgår, at selskabet har købt køretøjet for 32.000 kr. Selskabet har fremlagt dokumentation for betaling af købesummen ved bankoverførsel den 29. marts 2019. Selskabet har herudover fremlagt kopi af køretøjets danske registreringsattest del 1 og 2.

Til dokumentation for salg til eksport har selskabet fremlagt salgsfaktura nr. 18193 af 16. februar 2019. Det fremgår, at selskabet har solgt køretøjet for 1.500 euro med angivelse af køberens adresse i Litauen. Selskabet har videre fremlagt litauisk billed-id på køberen. Endvidere har selskabet fremlagt dokumentation for betaling af salgssummen ved bankoverførsel den 3. maj 2019.

Herudover har selskabet fremlagt en identisk salgsfaktura nr. 18193 af 16. april 2019.

Selskabet har forklaret, at det er en fejl, at køretøjet blev faktureret den 16. februar 2019.

Køberen har i mail af 4. august 2020 med henvisning til køretøjets stelnummer bekræftet, at han har købt køretøjet af selskabet den 16. april 2019.

Til dokumentation for udførsel af køretøjet her fra landet har selskabet fremlagt CMR-fragtbrev, hvor køretøjet er angivet med mærke og de sidste to bogstaver og fem cifre af køretøjets stelnummer. Selskabet er angivet som afsender, køberen er angivet som modtager, og [virksomhed1] er angivet som transportør. Det fremgår af CMR-fragtbrevet, at transportøren har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med stempel den 16. februar 2019. Køberen har kvittereret for modtagelsen af køretøjet med underskrift den 18. februar 2019.

Selskabet har forklaret, at CMR-fragtbrevet blev udfyldt af chaufføren ved benyttelse af den fejlagtige dateret faktura af 16. februar 2019.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har opkrævet tidligere udbetalt eksportgodtgørelse på i alt 29.437 kr., under henvisning til, at betingelserne for at få udbetalt eksportgodtgørelse ikke er opfyldt, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1 og § 7 c, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om, at I skal betale 29.437 kroner tilbage. Dette beløb har I via månedsangivelsen fået udbetalt for meget i eksportgodtgørelse for jeres AUDI, A6, 3,0 TDI med stelnummer [...], som I satte på månedsangivelsen for april 2019.

Inden for kort tid vil I fra Skattestyrelsen modtage et indbetalingskort, som I skal bruge til at tilbagebetale beløbet.

Sagsforløb

Den 12. april 2019 sætter I køretøjet på jeres månedsangivelse.

Den 24. september 2019 modtager I et brev med besked om, at køretøjet er udtaget til en pristjekkontrol, og I skal indsende dokumentation for ejerskab, udførsel og værdifastsættelsen inden fristens udløb. Derudover orienteres I om, at I vil modtage et forslag til afgørelse om tilbagebetaling af eksportgodtgørelsen, hvis vi ikke hører fra jer.

Den 9. oktober 2019 sender I dokumentation pr. mail.

Den 16. juni 2020 sender vi jer vores forslag til afgørelse om, at I skal betale eksportgodtgørelsen

tilbage. I forslaget skriver vi, at I har mulighed for at komme med bemærkninger, og at vi herefter vil træffe afgørelse i sagen.

Fremsendt dokumentation

Vi har frem til dags dato modtaget følgende dokumentation for ejerskab:

•	Dansk registreringsattest
•	Fakturanr. 18159 mellem seneste registrerede ejer og jer, dateret 26. marts 2019
•	Bankudskrift på 32.000, i overensstemmelse med faktura, dateret 29 marts

2019

Vi har frem til dags dato modtaget følgende dokumentation for udførsel:

•	Kopi af salgsfaktura nr. 18193 mellem [person1] og jer, dateret den
•	16. februar 2019.
•	ID på køber af køretøjet
•	Betaling på køretøjet, med henvisning til fakturanummer, dateret 3. maj 2019
•	Underskrevet CMR dokument, der viser udførsel den 16. februar 2019

Derudover har vi modtaget dokumentation for:

•	Dokumentation for pris
•	Synsrapport
•	Toldsynsrapport

Bemærkninger til sagen

Vi har ikke modtaget yderligere bemærkninger til sagen.

Begrundelse

Motorstyrelsen afgør, på baggrund af en konkret og individuel vurdering, at det fremsendte materiale dokumenterer, at køretøjet ikke er ejet af jer og udført af Danmark, herunder solgt, efter de gældende retningslinjer, da der er periodeforskydning i forhold til, hvornår køretøjet er sat på månedsangivelsen, og hvornår det er solgt og udført af Danmark.

Ved vurderingen er der lagt vægt på:

•	At køretøjet er solgt og udført den 16. februar 2019
•	At køretøjet bliver købt af jer den 26. marts og betaling sker den 29. marts
•	At køretøjet derfor er solgt af jer, uden i har været retmæssig ejer af køretøjet.
•	At køretøjet er solgt i februar måned, men først sat på månedsangivelsen i april 2019.
•	At køretøjet allerede var udført af landet på tidspunkt for påsætning på månedsangivelsen.

Den fremsendte dokumentation er derfor ikke i overensstemmelse med de gældende retningslinjer.

Ejerskab

Jævnfør Registreringsafgiftslovens § 7 c stk. 2 og SKAT meddelelse SKM2016.369.SKAT af 31. august 2016 om ejerskab skal den, som anmoder om eksportgodtgørelse fremlægge dokumentation for, at pågældende har ejendomsretten til køretøjet, hvis anmoder ikke er identisk med den, der står som indehaver af registreringsattesten

I denne sag vurderer Motorstyrelsen, at ejerskabet ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, på det tidspunkt hvor køretøjet bliver solgt og udført, det er den 16. februar 2019, da det fremgår af den fremsendte dokumentation at I har købt køretøjet den 26. marts 2019.

I er derfor ikke retmæssige ejer på anmodningstidspunktet.

Periodeforskydning - salg

Selvanmeldere skal sikre sig, at køretøjet påføres den rette månedsangivelse, så køretøjer, der er solgt til eksport, sættes på månedsangivelsen den måned, hvor salget faktisk har fundet sted. Der skal således fremlægges en faktura, som vedrører den periode, hvor køretøjet er solgt.

Det fremgår af Registreringsafgiftslovens § 17, at en selvanmelder afregner jf. bestemmelserne i opkrævningsloven. Opkrævningslovens § 2 stk. 1 og 2 foreskriver, at afregningsperioden er kalendermåneden, og at månedsangivelsen skal godkendes senest den 15. i den efterfølgende måned.

Vi har lagt vægt på, at køretøjet er påsat månedsangivelsen i april 2019, men ifølge dokumentationen solgt allerede den 16. februar 2019.

Vi mener derfor, at I ikke er berettiget til eksportgodtgørelse i april måned 2019, da køretøjet er solgt den 16. februar 2019. I må kun anmode om eksportgodtgørelse, når I er berettiget til det. I dette tilfælde skulle køretøjet have været påført månedsangivelsen for februar måned 2019.

Periodeforskydning - udførsel

Vi har lagt vægt på, at den fremsendte dokumentation viser, at køretøjet er udført af Danmark den 16. februar 2019, hvilket giver en periodeforskydning i forhold til at det er påsat månedsangivelsen i april måned 2019.

Det er en betingelse for udbetaling af eksportgodtgørelse, at køretøjet er udført af Danmark jf. registreringsafgiftslovens § 7 b stk. 1. Betingelsen om udførsel skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor månedsangivelsen godkendes, dvs. den 15. i den efterfølgende måned.

Det fremgår i registreringsafgiftslovens § 17 stk. 2, at en selvanmelder afregner jf. bestemmelserne i opkrævningsloven. Opkrævningslovens § 2 stk. 2 foreskriver, at månedsangivelsen skal godkendes senest den 15. i den efterfølgende måned. I § 16 stk. 3 i registreringsafgiftsloven står: ”en angivelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til kontrol af den angivne afgift eller godtgørelse”.

Det er derfor en forudsætning, når virksomheden godkender sin månedsangivelse senest den 15. i den efterfølgende måned, at betingelserne for eksportgodtgørelse af hvert enkelt køretøj er opfyldt i angivelsesperioden, og dermed at køretøjerne er udført inden lukning af månedsangivelsen den 15. Er disse betingelser ikke opfyldt, har selvanmelder pligt til at kontakte Motorstyrelsen for at få køretøjet taget af månedsangivelsen.

Det er et krav for udbetaling af godtgørelse, at udførselsdokumentationen er fyldestgørende og på tilstrækkelig vis dokumenterer, at køretøjet er udført af Danmark. Der skal være sammenhæng mellem de indsendte dokumenter. Det vil sige, at salgsdokumenterne skal hænge sammen med pengetransaktioner, transportbilag m.v. Reglerne om udførsel er beskrevet i registreringsafgiftslovens § 7 b stk. 1.

Endelig afgørelse

På baggrund af ovenstående er det Motorstyrelsens samlede vurdering, at I ikke er berettiget til eksportgodtgørelsen da den indsendte dokumentation viser en periodeforskydning, idet køretøjet ikke er solgt og udført efter de gældende retningslinjer. Køretøjet er solgt og udført 16. februar 2019, mens I først har ejerskab i marts måned 2019. Derudover er køretøjet først påsat månedsangivelsen i april måned 2019, hvor køretøjet allerede var solgt og udført i februar måned 2019.

Selvom Motorstyrelsen har set på sagen nu, udelukker det ikke, at der senere kan foretages yderligere kontrol indenfor Skatteforvaltningens myndighedsområde.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at genopkræve den udbetalte eksportgodtgørelse på 29.437 kr.

Selskabet har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen kræver eksportgodtgørelse tilbagebetalt. Motorstyrelsen mener ikke at vi var retmæssige ejere af køretøjet ved eksport.

Her er tale om en tastefejl. Køretøjet blev ved en tastefejl faktureret ud den 16.02.20 i stedet for den 16.04.20. Vedhæftet mail korrespondance fra køber som bekræfter, ligeledes vedhæftet vognfaktura med korrekt faktura dato.

Vi toldsynede køretøjet den. 12.04.20.

Køber betalte køretøjet d. 03.05.20.

Vi handlet først køretøjet ind den 26.03.20, det er logisk at vi ikke sælger et køretøj, som vi ikke er retmæssig ejer af.

Det er beklageligt at en sådanne indlysende tastefejl kræver tid og ressourcer for alle.

[...]”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har sendt følgende udtalelse til Skatteankestyrelsen (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsens indledende bemærkninger:

Klager kommer med nye oplysninger i sin klage den 3. august 2020.

Klager har i sin klage sendt nye oplysninger i form af faktura med en anden dato. Klager oplyser at der var tale om en tastefejl, og at salget er sket i april og ikke i februar som det fremgår i den faktura vi modtog den 9. oktober 2019.

Derudover har klager fremsendt en mail, fra køber, dateret den 4. august 2020 hvor køber bekræfter at han købte køretøjet Audi A6 med stelnummer [...] den 16. april 2019 og ikke den 16. februar 2019.

Vi har ikke tidligere modtaget de dokumenter som klager har sendt ind i forbindelse med klagen, og vi har overvejet at genoptage sagen på baggrund af nye oplysninger. Vi har dog vurderet at udfaldet stadig vil være til ugunst for klager, da der fortsat er tale om periodeforskydning på udførsel.

Udførsel er sket før ejerskab og salg. Klager har ikke kommenteret på udførslen i sin klage. Køretøjet er dokumenteret udført den 16. februar 2019, og er kvitteret modtaget den 18. februar 2019.

Toldsynet er sket den 12. april 2019, det vil sige at køretøjet må have været i Danmark den 12. april 2019. Vi vurderer at der ikke er sammenhæng, da udførslen er dokumenteret til at være den 16. februar 2019

Derudover undrer vi os over at det er samme faktura nummer på begge salgsfakturaer. Fakturaen dateret den 16. februar 2019, og fakturaen dateret den 16. april 2019 har begge fakturanummer 18193.

Motorstyrelsen har følgende bemærkninger:

Vi har i vores afgørelse lagt vægt på, at den fremsendte dokumentation viser, at køretøjet er udført af Danmark den 16. februar 2019, hvilket giver en periodeforskydning i forhold til at det er påsat månedsangivelsen i april måned 2019.

De nye oplysninger i sagen, hvor salget er i april, ændrer ikke på at der fortsat er periodeforskydning på udførslen.

Ifølge vejledning til selvanmeldere https://skat.dk/getfile.aspx?id = 140207

Det er et krav, at køretøjer som skal eksporteres med henblik på udbetaling af eksportgodtgørelse bliver påført månedsangivelsen 14 dage før, de bliver udført Motorstyrelsen har derved en frist på 14 dage til at indkalde et køretøj til besigtigelse eller toldsyn. Besigtigelsen eller toldsynet kan gennemføres efter 14-dages fristens udløb. Fristen regnes fra modtagelse af virksomhedens angivelse. Dvs. den dag, hvor køretøjet er ført på månedsangivelsen i Motorregistret.

Køretøjerne må derfor først udføres efter udløbet af 14-dages fristen, efter fremvisning til besigtigelse eller efter at køretøjet er godkendt ved toldsyn.

I § 16 stk. 3 i registreringsafgiftsloven står: ”en angivelse skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til kontrol af den angivne afgift eller godtgørelse”.

Det er derfor en forudsætning, når virksomheden godkender sin månedsangivelse senest den 15. i den efterfølgende måned, at betingelserne for eksportgodtgørelse af hvert enkelt køretøj er opfyldt i angivelsesperioden, og dermed at køretøjerne er ført inden lukning af månedsangivelsen den 15. Er disse betingelser ikke opfyldt, har selvanmelder pligt til at kontakte Motorstyrelsen for at få køretøjet taget af månedsangivelsen.

Det er et krav for udbetaling af godtgørelse, at udførselsdokumentationen er fyldestgørende og på tilstrækkelig vis dokumenterer, at køretøjet er udført af Danmark.

Der skal være sammenhæng mellem de indsendte dokumenter. Det vil sige, at salgsdokumenterne skal hænge sammen med pengetransaktioner, transportbilag m.v.

Reglerne om udførsel er beskrevet i registreringsafgiftslovens § 7 b stk. 1.

Motorstyrelsen indstiller, at afgørelsen af 10. juli 2020 fastholdes.

[...]”

Motorstyrelsens bemærkninger

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i høring hos Motorstyrelsen, der har sendt følgende bemærkninger (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen kan ikke tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Skatteankestyrelsen har i indstillingen af 9. juni 2023 lagt til grund, at klageren har fået den faktiske og retlige råderet over køretøjet den 26. marts 2019, at køretøjet er toldsynet i registreringsklar stand den 12. april 2019 og købt af en litauisk køber den 16. april 2019, samt at køretøjet er udført af Danmark senest i april måned 2019.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at der ikke er sammenhæng i den af klageren fremlagte dokumentation, herunder at klageren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at køretøjet er udført af landet.

Det fremgår af faktura af 16. februar 2019, at køretøjet er solgt til en litauisk køber. Klageren har gjort gældende, at køretøjet ved en tastefejl er faktureret den 16. februar 2019, og at den korrekte dato er den 16. april 2019. Klageren har fremlagt mail fra køberen af 4. august 2020, hvor køberen bekræfter, at den korrekte dato for købet er den 16. april 2019.

Motorstyrelsen bemærker hertil, at køberens mail af 4. august 2020 er en bekræftelse af en oplysning fra klageren og ikke en egenrådig besvarelse af et spørgsmål.

Klageren har også gjort gældende, at fragtbrevet blev udfyldt af chaufføren ved benyttelse af den fejldaterede faktura.

Motorstyrelsen finder, at det er usandsynligt, at chaufføren i april 2019 skulle have anført en dato i februar 2019 på CMR-fragtbrevet på baggrund af en (forkert) dato på en salgsfaktura.

Dette understøttes også af, at der både i felt 21 og felt 24 er angivet en dato i februar 2019. Der er således tale om, at to personer begge skulle have lavet samme datofejl med to dages mellemrum. Dette virker usandsynligt.

Motorstyrelsen er på den baggrund ikke enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at CMR-fragtbrevet skulle have været dateret i april 2019.

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at da køretøjet er toldsynet den 12. april 2019 og dermed var i Danmark denne dato, har klageren ikke fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at køretøjet er udført af landet.

Med baggrund i ovenstående indstiller Motorstyrelsen, at afgørelsen af 10. juli 2020 stadfæstes.

[...]”

Retsmøde

Selskabet fastholdt tidligere fremsatte påstand og anbringender. Selskabet gjorde således gældende, at der ikke er grundlag for at genopkræve den tidligere udbetalte eksportgodtgørelse på 29.437 kr., og at baggrunden for, at der er anført en forkert dato på CMR-fragtdokumentet, må være, at fragtmanden har anført den forkerte dato fra fakturaen på CMR-fragtdokumentet. Om fragtmanden har anført datoen i Danmark, eller da han kom til Litauen, ved han ikke, idet fragtmanden står for at udfylde CMR-fragtdokumentet.

Baggrunden for, at der er sendt en ny faktura med en ændret dato, men med samme fakturanummer, skyldes, at fakturaer på dette tidspunkt blev udfyldt manuelt på pc og udskrevet på printer. Bogføringen foregik ikke elektronisk, hvorfor det ikke var nødvendigt først at lave en kreditfaktura for efterfølgende at oprette en ny faktura med nyt fakturanummer med den korrekte dato for salg.

Selskabet anførte herefter, at køretøjet selvfølgelig ikke er solgt eller udført af landet, før det bliver købt i marts måned 2019, og køretøjet er også først afmeldt fra Køretøjsregisteret den 2. april 2017, og der er både betalt forsikring og vægtafgift for køretøjet frem til denne dato. Forklaringen på, at køberen også angiver en forkert dato på CMR-dokumentet, må være, at han har siddet med fakturaen med den forkerte dato, da han kvitterede for modtagelsen af køretøjet.

Selskabet fremlagde en rapport for køretøjets livscyklus fra [...com], hvor det fremgår, at køretøjet er synet i Litauen i maj måned 2019, hvilket i henhold til selskabet understøtter, at køretøjet først er udført i april måned 2019.

Adspurgt bekræftede selskabet, at det er korrekt, at køretøjet er købt for en højere pris, end det er solgt til udlandet for, og at selskabet opnår en fortjeneste som følge af udbetalingen af eksportgodtgørelsen.

Det blev videre forklaret, at et normalt forløb ved køb og salg af et køretøj er, at selskabet indkøber et brugt køretøj, hvorefter køretøjet synes og toldsynes og efterfølgende sælges til udlandet, oftest til Polen eller Litauen. Køberne er både privatpersoner og firmaer, og det er altid køberen, som står for transporten af køretøjet i forbindelse med udførslen. Det er meget forskelligt, om køretøjerne transporteres med et fragtfirma, afhentes på en autotrailer eller ved brug af prøvemærker.

Adspurgt forklarede selskabet, at det ikke er usædvanligt, at der gives kredit med betalingen for køretøjerne, og at kunden får lov til at transportere køretøjet til udlandet, før der er sket betaling, hvis det er en kunde, som selskabet handler meget med, eller der er tale om en kunde, der køber mange køretøjer på én gang. Selskabet sikrer sig betalingen ved at beholde registreringsattesten, indtil der er betalt, hvorefter selskabet eftersender registreringsattesten til køberen, når betalingen er modtaget.

Motorstyrelsen fastholdt indstillingen om, at Motorstyrelsens afgørelse stadfæstes og redegjorde for anbringenderne i henhold til tidligere udtalelser.

Adspurgt oplyste Motorstyrelsen, at Motorstyrelsen ikke bestrider, at køretøjet først er købt i marts måned 2019, idet der foreligger dokumentation herfor, men det fastholdes, at der ikke er sammenhæng i dokumentationen for udførslen af køretøjet, og indstillingen fastholdes derfor.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om betingelserne for udbetaling af eksportgodtgørelse er opfyldt for køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b og § 7 c, lovbekendtgørelse nr. 117 af 25. februar 2019.

Landsskatteretten skal nærmere tage stilling til, om køretøjet blev udført her fra landet i februar 2019 eller i april 2019.

Retsgrundlaget

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt motorkøretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 e, 29 eller 29 a godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregisteret og udføres fra landet.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, sidste pkt., at afgiften godtgøres af told- og skatteforvaltningen, når køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og told- og skatteforvaltningen har modtaget dokumentation for køretøjets afmeldelse fra Køretøjsregisteret og udførsel her fra landet.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som skattemyndighederne skønner som egnet dokumentation, jf. forslag til lov nr. 181 af 20. marts 2002, nr. 12 (Folketingstidende 2001-02, 2. samling, tillæg A, lovforslag nr. L 181, s. 4728).

Vestre Landsret har i dom af 14. juni 2014 (offentliggjort som SKM2014.428.VLR) fastslået, at det følger af registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c, at der gælder et egentligt dokumentationskrav for at få tilbagebetalt registreringsafgift ved eksport af køretøjer. Vestre Landsret anførte bl.a. følgende:

”Det følger af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved udførsel til andre EU-lande skal fremlægges passende dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering eller andet, som skattemyndighederne skønner egnet som dokumentation. At der gælder et egentligt dokumentationskrav fremgår også af SKATs blanket vedrørende “Regulering af registreringsafgift”, hvori blandt andet er anført: “Afgiften godtgøres, når der er indsendt dokumentation for køretøjets afmeldelse... og dokumentation for udførsel her fra landet...).”

Vestre Landsret anførte derudover, at det ikke er tilstrækkeligt for at opnå eksportgodtgørelse, at det er overvejende sandsynligt, at køretøjerne ikke længere er i Danmark, da der følger et dokumentationskrav i registreringsafgiftslovens §§ 7 b og 7 c:

”Det er i den henseende ikke tilstrækkeligt, at det søges sandsynliggjort, at en del af bilerne nu befinder sig uden for EU, eller at det efter omstændighederne i øvrigt ved driften af hans virksomhed sammenholdt med hans økonomiske dispositioner måtte være overvejende sandsynligt, at bilerne ikke længere er i Danmark.”

Vestre Landsrets dom blev anket til Højesteret. Højesteret tiltrådte, at det ved de fremlagte slutsedler om salg af brugte biler til udenlandske købere ikke var dokumenteret, at bilerne var udført her fra landet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, og § 7 c, stk. 1. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der var anført af landsretten, stadfæstede Højesteret dommen, jf. Højesterets dom af 8. januar 2016, offentliggjort som SKM2016.14.HR.

Landsskatterettens bemærkninger

Der er ikke uenighed om, at køretøjet er afmeldt af Køretøjsregisteret.

Der er uenighed om, hvorvidt køretøjet er udført her fra landet, herunder hvilke krav der kan stilles til denne dokumentation.

Der er videre uenighed om, hvorvidt selskabet har haft ejendomsretten til køretøjet på udførselstidspunktet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 1, 1. pkt. og 2. pkt.

Det er selskabet, der har bevisbyrden for, at selskabet opfylder betingelserne for at opnå eksportgodtgørelse.

Der gælder ikke et krav om, at der skal fremlægges en bestemt type af dokumentation for, at det pågældende køretøj er udført her fra landet. Der kan eksempelvis ved udførsel til EU-lande fremlægges dokumentation i form af faktura, bevis på indregistrering i et andet land eller anden form for egnet dokumentation. Dette følger af forarbejderne til bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 7 c.

Til dokumentation for ejerskabet af køretøjet har selskabet fremlagt købsfaktura af 26. marts 2019 og dokumentation for betaling af købesummen ved bankoverførsel den 29. marts 2019. Selskabet har endvidere fremlagt køretøjets danske registreringsattest del 1 og 2.

Landsskatteretten lægger herefter til grund, at selskabet har erhvervet og dermed fået den faktiske og retlige råderet over køretøjet den 26. marts 2019.

Til dokumentation for selskabets salg af køretøjet til eksport har selskabet fremlagt salgsfaktura nr. 18193 af 16. februar 2019 med angivelse af køberens adresse i Litauen og litauisk billed-id på køberen. Selskabet har fremlagt dokumentation for betaling af salgssummen ved bankoverførsel den 3. maj 2019.

Herudover har selskabet fremlagt en identisk salgsfaktura, dateret den 16. april 2019, og forklaret, at fakturaen af 16. februar 2019 ved en fejl blev dateret i februar måned 2019, og at fragtselskabet i henhold til den fejldaterede faktura anførte en forkert dato på CMR-fragtbrevet. Køberen af køretøjet har i mail af 4. august 2020 med henvisning til køretøjets stelnummer bekræftet, at køretøjet er købt den 16. april 2019.

Køretøjet er toldsynet i registreringsklar stand den 12. april 2019. Det lægges således til grund, at køretøjet befandt sig i Danmark den 12. april 2019.

Til dokumentation for udførsel af køretøjet har selskabet fremlagt CMR-fragtbrevet, hvoraf det fremgår, at køberen har kvitteret for modtagelsen af køretøjet med underskrift den 18. februar 2019. Henset til, at køretøjet er toldsynet i registreringsklar stand her i landet den 12. april 2019, selskabets forklaring om at CMR-dokument er fejldateret, og at køberen i mail af 4. august 2020 bekræfter, at køretøjet er købt den 16. april 2019, samt at det fremgår af rapporten fra [...com], at køretøjet er synet i Litauen i maj måned 2019, lægges det til grund, at CMR-fragtbrevet er fejldateret og skulle have været dateret i april måned 2019, herunder henset til, at selskabet først har anført køretøjet på månedsangivelsen den 12. april 2019.

Landsskatteretten lægger herefter til grund, at køretøjet er udført her fra landet senest i april måned 2019, herunder henset til, at der ikke efterfølgende er udstedt prøvemærker til køretøjet.

Landsskatteretten ændrer herefter Motorstyrelsens afgørelse, således at der ikke er grundlag for opkrævning af den tidligere udbetalte eksportgodtgørelse.