|
|
Kendelse af 21-09-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-10-2023
Journalnr. 20-0062960
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperiode 1. januar 2019 – 30. juni 2019 | |||
Momstilsvar | 358.419 kr. | 0 kr. | 653.826 kr. |
Faktiske oplysninger
[person1] (herefter benævnt indehaveren) drev i afgiftsperioden enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] og branchekode 471110 – købmænd og døgnkiosker.
Skattestyrelsens afgørelse af 25. juni 2020 vedrører moms, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det er alene det ændrede momstilsvar, som er påklaget.
Skattestyrelsen var på kontrol i kiosken den 8. oktober 2019, hvor de konstaterede, at der ikke var angivet moms for 1. halvår af 2019 til trods for, at fristen herfor udløb den 2. september 2019.
Der blev efterfølgende indberettet følgende moms fra virksomheden for 1. halvår 2019:
Salgsmoms | 422.471 kr. |
Købsmoms | 400.588 kr. |
Tilsvar | 21.883 kr. |
Skattestyrelsen har ved materialeindkaldelse af 13. november 2019 bedt om at se virksomhedens regnskabsmateriale. Skattestyrelsen har ikke modtaget materiale fra indehaveren.
Skattestyrelsen har indkaldt kontoudtog fra indehaverens bank, [finans1], den 3. december 2019. Skattestyrelsen har vurderet, at kontoen [...22] blev anvendt erhvervsmæssigt, og har på baggrund af konkrete indsætninger på 3.228.773 kr. på denne konto opgjort virksomhedens salgsmoms skønsmæssigt.
Skattestyrelsen har vurderet indsætninger fra pengeautomater som hidrørende fra en del af kontantomsætningen i kiosken. Disse indsætninger beløber sig til 271.400 kr. Skattestyrelsen har skønnet den kontante omsætning til at være 10 % af den samlede omsætning, svarende til 328.597 kr., baseret på tal fra Nationalbankens analyse fra 2019 om kontantomsætning i detailbranchen.
Skattestyrelsen har derfor i deres opgørelse fratrukket indsætningerne fra pengeautomat og i stedet tillagt 10 % af de samlede indsætninger, som værende kontantomsætningen.
Skattestyrelsen har ligeledes fratrukket et skønsmæssigt beløb for omsætning hidrørende fra avissalg, som Skattestyrelsen har anset for momsfritaget, jf. momsloven § 34, stk. 1, nr. 18. Skattestyrelsen har fundet at betalinger på i alt 15.307 kr. til ”[virksomhed2]” hidrører fra avissalg, og har derefter antaget, at avancen beløb sig til 10 %, hvorfor de har tillagt 1.531 kr. for at få omsætningen fra avissalg, som samlet beløber sig til 16.838 kr.
Skattestyrelsen har samlet skønnet virksomhedens omsætning i 1. halvår af 2019 til 3.269.132 kr. Skattestyrelsen har herefter skønsmæssigt opgjort salgsmomsen til 653.826 kr.
Skattestyrelsen har på kontoudtoget fundet momspligtige, erhvervsmæssige køb fra f.eks. [virksomhed3] og [virksomhed4] for i alt 1.477.033 kr.
Skattestyrelsen har givet virksomheden et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, svarende til momsen af de afgiftspligtige køb på 295.407 kr.
Skattestyrelsen har herefter opgjort momstilsvaret for 1. halvår af 2019 til følgende:
Skønnet salgsmoms | 653.826 kr. |
Skønnet købsmoms | 295.407 kr. |
Skønnet momstilsvar | 358.419 kr. |
Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående, sendt forslag den 28. maj 2020 til virksomheden. Virksomheden har ikke reageret herpå, hvorfor Skattestyrelsen har sendt afgørelsen den 25. juni 2020.
Indehaveren har den 5. juli 2020 skrevet til Skattestyrelsens medarbejder, at han var uenig i afgørelsen, bl.a. fordi han som [virksomhed5] forhandler har haft en omsætning på 1.8 mio. kr. i den pågældende periode, og at han gerne ville sende materiale. Indehaveren skriver desuden:
”... jeg vil også gerne sende mine mapper til dig, men jeg har lige modtaget brevet da det lå i en postkasse i opgangen som vi ikke bruger, postmanden aflever altide posten inde i kiosken til mig. ...”
Skattestyrelsens medarbejder har bedt indehaveren om at sende en klage til Skatteankestyrelsen, idet sagen var afsluttet hos Skattestyrelsen.
Indehaveren har i forbindelse med indgivelse af klagen den 2. august 2020 meddelt, at han ikke har modtaget andet fra Skattestyrelsen end selve afgørelsen.
Indehaveren har sammen med klagen sendt en leverandøroversigt fra [virksomhed5], tilstillet [virksomhed1], [person1], dateret den 30. juni 2019. Der er tale om 2 dokumenter; leverandørservicen på 1 side og et afregningsbilag på 2 sider.
Det fremgår af leverandøroversigten, at der er et beløb på 31.176,89 kr. til afregning. Af afregningsbilaget ses, at der er tale om afregningsperioden 24. juni 2019 til 30. juni 2019, og opgørelsesmetoden for de 31.176,89 kr. fremgår ligeledes af dette bilag.
Af afregningsbilaget fremgår, at provisionen for perioden 24. juni 2019 til 30. juni 2019 udgør 1.305,49 kr. og moms af provisionen udgør 326,40 kr. Momsen ses indeholdt af [virksomhed5] forud for afregningen til virksomheden.
Side 2 til afregningsbilaget er en specifikation, som viser forskellige tal for hhv. ugen og året.
Følgende fremgår af specifikationen:
Salg for ugen | Provision for ugen | Præmier for ugen | Salg for året | Provision for året | Præmier for året |
26.764 kr. | 1.306 kr. | 56.006 kr. | 1.897.092 kr. | 74.833 kr. | 1.174.544 kr. |
Skattestyrelsen har i sin udtalelse til Skatteankestyrelsen den 17. august 2020 bemærket, at omsætningen relateret til [virksomhed5] for perioden 24. juni 2020 til 30. juni 2020 ikke kan genfindes på kontoudtogene.
Der findes på kontoudtoget en indsætning på 31.176,89 kr. den 4. juli 2019 med transaktionsteksten ”[...] [x1]”.
Der ses ugentlige transaktioner fra [x1] på klagerens konto. I perioden 4. januar 2019 til 26. juni 2019 ses der 26 transaktioner. Alle transaktioner er overførsler til [x1] og alle har transaktionsteksten ”Ls, kreditor 10995 [x1]”. Beløbsmæssigt varierer overførslerne fra ca. 6.000 kr. til ca. 60.000 kr.
Der ses 24 overførsler til [finans2] i perioden 7. januar 2019 til 28. juni 2019.
På kontoudtoget ses flere transaktioner med en tekst, som lyder ”Dankortsalg” efterfulgt af en dato, og en serie tal med kombinationen [...42] og så endnu et tal, som er nogenlunde fortløbende fra den første transaktion den 2. januar 2019, hvor der står ”Dankort-salg 01.01 [...42] [...]52” og er indsat 891 kr. til den sidste transaktion den 28. juni 2019, hvor der står ”Dankort-salg 27.06 [...42] [...]31” og er indsat 5.042 kr.
Skatteankestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af klagen gentagne gange anmodet indehaveren om at fremsende yderligere bilagsmateriale – herunder især de resterende afregningsbilag fra [virksomhed5], dokumentation relateret til [finans2] og øvrige købsbilag.
Skatteankestyrelsen har den 2. juni 2023 haft kontakt med indehaveren, hvor han telefonisk har oplyst, at han har holdt møde med sin revisor, og hvor han igen er blevet oplyst om, at han skal fremsende bilag.
Skatteankestyrelsen har bedt Skattestyrelsen udtale sig om, hvordan materialeindkaldelse og forslag er fremsendt til virksomheden – herunder om det alene er sendt pr. almindelig post eller om det også er sendt elektronisk. Skattestyrelsen har oplyst, at materialet er sendt pr. almindelig post, og at der ikke er modtaget breve retur hos Skattestyrelsen.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 1. kvartal 2019 skønsmæssigt med 336.536 kr.
Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:
”...
1. Moms
...
1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse
Som momsregistreret skal du føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momsen for hver momsperiode og for kontrollen af momsen. Se momsloven§ 55.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. De generelle krav til regnskabet fremgår af momsbekendtgørelsens § 72 og § 73. Regnskabet skal føres på en klar og overskuelig måde og indeholde sådanne specifikationer, at det kan danne grundlag for vores kontrol af momsens rigtige beregning. Se momsbekendtgørelsens § 73.
Vi har ønsket at kigge nærmere på dine momsindberetningerne, og har derfor bedt om at se dit regnskabsmateriale. Hvis vi beder om det, skal regnskabsmaterialet afleveres til os. Se momsloven§ 74, stk. 1 og 4.
Da vi ikke har modtaget det udbedte materiale, har vi ikke haft mulighed for at kontrollere grundlaget for salgs- og købsmomsen. Vi mener derfor ikke, at regnskabsmaterialet er egnet som grundlag for opgørelsen af momsen. Vi tilsidesætter derfor dit regnskab, og fastsætter den moms du skal betale efter et skøn. Se opkrævningsloven § 5, stk. 2.
Da du ikke har sendt det materiale som vi har bedt om, har vi bedt [finans1] om at sende dine kontoudtog til os. Ved skønnet af den moms du skal betale, har vi taget udgangspunkt i de kontoudtog som [finans1] har sendt til os.
Vi har vurderet, at kontoen i [finans1] med reg.nr.: [...], kontonr.: [...22] anvendes erhvervsmæssigt, idet der indsættes MobilePay og dankortbetalinger på kontoen, og der betales udgifter til f.eks. aviser og [virksomhed3]. Vi har vurderet, at dine øvrige konti ikke anvendes erhvervsmæssigt.
Salgsmoms
Vi har antaget, at samtlige indsættelser på bankkontoen vedrører omsætning i virksomheden, dog har vi ikke medtaget overførelser imellem dine forskellige konti. Vi har opgjort indsættelserne til 3.228.772,56 kr. Se bilag 1 som tidligere er fremsendt.
Desuden har vi observeret, at der er en række indsættelser med teksten "pengeautomat den... ".
Vi formoder, at dette er dele af den kontante omsætning i virksomheden. Indsættelserne udgør i alt 271.400 kr.
Vi har set på, hvad der statistisk set er af kontantsalg i detailbranchen.
Statistikkerne viser, at der i 2015 var en gennemsnitlig kontantomsætning i detailbranchen på 20 % af den samlede omsætning. Statistikoplysningerne fremgår i en rapport fra Betalingsrådet " Rapport om kontanters rolle i samfundet" udgivet i juni 2016.
Der er ikke noget nyere tal fra Betalingsrådet, men ifølge en analyse fra Danmarks Nationalbank er kontantomsætningen faldende i detailbranchen på grund af større muligheder for digitale betalinger, f.eks. via MobilePay. Analysen viser, at betalinger foretaget med kontanter udgjorde 16 % af den totale transaktionsværdi i 2017. Tilsvarende udgjorde værdien 10 % i 2019.
Se link:
http:// www.nationalbanken.dk/da/publikationer/Documents/2020/02/ANALYSE_Nr %203_Der %20bliver %20længere %20mellem %20kontantbetalinger.pdf
Da vi ikke har modtaget dit regnskabsmateriale, har vi ikke nogen faktiske oplysninger omkring den reelle størrelse af din kontante omsætning. Vi skønner derfor din kontantomsætning til 10 % af din samlede omsætning. Ved skønnet har vi taget udgangspunkt i Nationalbankens analyse for 2019.
Salg af aviser er fritaget for moms, da aviser sælges til 0-momssats. Derfor er der en lille del af din omsætning, som der ikke skal beregnes moms af. Se momsloven§ 34, stk. 1, nr. 18.
Vi har ikke oplysninger om, hvor stor en del af omsætningen som avissalget udgør af den samlet omsætning. Vi har derfor taget udgangspunkt i de opgjorte udgifter, og opgjort omsætning vedrørende aviser ud fra et skøn.
Vi har vurderet, at betalingerne til "[virksomhed2]" udelukkende vedrører aviser. Udgifterne er opgjort til 15.307 kr. Se bilag 2. Vi har ikke oplysninger om, hvor meget fortjenesten udgør vedrørende salg af aviser. Vi har skønnet, at der er en avance på 10 %, hvilket anses for et realistisk og forsigtigt skøn.
Omsætning vedrørende aviser er skønnet til:
Udgifter vedrørende aviser | 15.307 kr. |
Fortjeneste, skøn 10 % | 1.531 kr. |
Skønnet omsætning med 0-moms | 16.838 kr. |
Herefter skønner vi din omsætning inkl. moms til:
Indsættelser | 3.228.773 kr. |
-kontant indsættelser | 271.400 kr. |
Omsætning uden kontant salg, 90 % | 2.957.373 kr. |
Kontant omsætning, 10 % | 328.597 kr. |
Samlet omsætning, 100 % | 3.285.970 kr. |
- skønnet avissalg (0-moms) | 16.838 kr. |
Omsætning med moms | 3.269.132 kr. |
Beløbet er momspligtigt efter bestemmelsen i momsloven § 4, stk. 1.
Salgsmomsen for 1. halvår 2019 kan da opgøres til:
20 % af 3.269.132 kr. = 653.826 kr.
Købsmoms
Momsregistrerede virksomheder kan, som hovedregel, trække momsen fra, når virksomheden køber varer og ydelser, som videresælges eller bruges til virksomhedens drift. Se momslovens § 37, stk. 1.
Da vi ikke har modtaget regnskabsmaterialet, har vi skønnet din købsmoms ud fra udgiftsposterne på din bankkonto.
Vi har opgjort de momspligtige udgifter til 1.477.032,56 kr. Se bilag 2 som tidligere er fremsendt. Ved opgørelsen af udgifterne har vi medtaget udgifter, som vi ud fra de foreliggende oplysninger vurderer at være erhvervsmæssige og momspligtige. Det er f.eks. udgifter til [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed6], [virksomhed7], Ugeblade med mere.
Vi har vurderet, at betalingerne til [virksomhed2] udelukkende vedrører aviser. Da aviser er omfattet af en såkaldt 0-momssats, indebærer dette, at transaktioner vedrørende handel med aviser er helt fritaget for moms. Se momsloven § 34, stk. 1, nr. 18. Udgiften til aviskøb vil derfor ikke påvirke købsmomsen.
I samme forbindelse har vi vurderet, at betalingerne til Ugeblade udelukkende vedrører ugeblade, som ikke kan sidestilles med aviser, hvorfor der er almindelig moms på disse udgifter. Udgifterne er medtaget i ovennævnte bilag 2.
Vi har ikke medtaget overførelser imellem dine forskellige konti, samt udgifter som vi har anset for at være private. Det er f.eks. udgifter til Fitness, [virksomhed8], [bro], [virksomhed9], lægemiddelstyrelsen med mere.
Desuden har vi vurderet, at der ikke er moms på udgifter til f.eks. husleje, personaleudgifter til Atp med mere.
Vi har herefter opgjort den skønnet købsmoms således:
Momspligtige udgifter | 1.477.033 kr. |
Moms heraf | 295.407 kr. |
Opgørelse af skønnet moms
Skønnet moms til indberetning og betaling opgjort efter opkrævningsloven § 5, stk. 2, er opgjort således:
Skønnet salgsmoms | 653.826 kr. |
Skønnet købsmoms | 295.407 kr. |
Skønnet moms | 358.419 kr. |
Yderligere moms til betaling
Herefter kan den yderligere moms til betaling opgøres således:
Skønnet moms | 358.419 kr. |
Indberettet moms til betaling | 21.883 kr. |
Yderligere moms til betaling | 336.536 kr. |
Skattestyrelsen har den 17. august 2020 udtalt følgende i relation til afregningsbilaget fra [virksomhed5]:
”...
Indsættelserne på kontoen er opgjort 3.228.772,56 kr. Det fremgår ikke af teksten på indsættelserne, at en del af indsættelserne vedrører [finans2] og [virksomhed5]. Ved skønnet af momsen er der derfor kun taget højde for, at der er omsætning med 0-moms vedrørende salg af aviser.
Vi har følgende kommentarer til de nye oplysninger, som ikke står i sagsfremstillingen:
Klager har vedlagt afregningsbilag samt specifikation fra [virksomhed5] for perioden 24-06-2019 – og ikke kun perioden 24. juni til 30. juni 2019. Materialet anses ikke for tilstrækkeligt, til at kunne behandle sagen for perioden 1. januar til 30. juni 2019.
For at kunne behandle sagen, er nødvendigt at modtage følgende materiale (se materialeindkaldelse af den 13. november 2019):
| • | Samtlige kontospecifikationer |
| • | Momsregnskab |
| • | Kassekladder |
| • | Kasseafstemninger |
| • | Samtlige købs- og salgsbilag (herunder Z-bonner) |
...”
Klagerens opfattelse
Virksomheden har klaget over, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar.
Virksomheden har anført følgende i sin klage:
”Jeg vil gerne klage over skats afgørelse om at forhøje mit moms for 1 halvår 2019.
Jeg har ikke modtaget nogle breve fra dem før den hvor de har afgjort sagen, så jeg har ikke kunne sende regnskab til dem eller andet materiale til dem. de har pålagt moms på alt hvad der er kommet ind på min konto, men det er ikke alt der er momspligtigt feks er jeg forhandler af [finans2] der er ikke moms på det. Jeg er også forhandler af [virksomhed5] som havde en omstætning på 1,8 mio. i 1 halvår 2019. og de penge er gået igennem min konto og videre til [virksomhed5] min provision var kun på ca. 75000kr. for 1 halv år.
Jeg har skrevet til [navn sagsbehandler i Skattestyrelsen], men hun bad mig om at klage da de havde lukket sagen
jeg vedhæfter [virksomhed5] afregning i kan se på s. 3 årsomsætningen for perioden 1-1-2019 – 30-06-2019
Jeg vedhæfter også afgørlsen som er det eneste brev jeg har modtaget.”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt Skattestyrelsen med rette har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 1. halvår af 2019, idet virksomheden ikke har indsendt regnskabsmateriale.
Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt.
Af momslovens § 3, stk. 1 fremgår følgende:
”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”
Af momslovens § 4, stk. 1 fremgår følgende:
”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”
Af momslovens § 37, stk. 1 fremgår følgende:
”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.”
Af momslovens § 38, stk. 2 fremgår følgende:
”For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.”
Efter momsloven § 13, stk. 1, nr. 12 er lotteri og lignende samt spil om penge undtaget for afgift.
Efter momsloven § 34, stk. 1, nr. 18 er levering af aviser fritaget for afgift.
Betaling af afgift påhviler som udgangspunkt den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1, 1. pkt.
Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med efterfølgende ændringer) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009 med efterfølgende ændringer).
Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.
Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, fremgår det, at kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt.
Landsskatteretten har i SKM2021.456.LSR fastlagt, at der ikke kan indrømmes skønsmæssigt fradrag for købsmoms, idet fradraget er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering af betalt moms.
Salgsmoms
For Skattestyrelsen havde klageren ikke fremlagt nogen former for bilag, hvorfor Skattestyrelsen, på det grundlag, som de havde til rådighed, var berettiget til at fastsætte salgsmomsen skønsmæssigt, som sket med udgangspunkt i den skønnede momspligtig omsætning.
Indehaveren er, trods opfordring hertil, ikke fremkommet med yderligere bilag eller forklaringer, som kan dokumentere den omsætning, som fremgår af opgørelsen fra [virksomhed5] af salg for året, og som med udgangen af juni 2019 viste et samlet salg til dato på 1.897.091,50 kr. i [virksomhed1]. Der foreligger således ikke konkrete bilag til dokumentation for hver enkelt uges omsætning af [virksomhed5] produkter.
De konkrete indsætninger, som hidrører fra salg af [virksomhed5] produkter kan ikke genfindes på kontoudtoget. Dankort-salg ser ud til at være afregnet pr. dag, og ikke pr. transaktion. På det foreliggende grundlag er det således ikke muligt at konstatere, at der i den af Skattestyrelsen skønnede omsætning indgår omsætning fra [virksomhed5], som kan være undtaget fra momspligt.
Indehaveren er ikke fremkommet med yderligere dokumentation eller forklaringer relateret til [virksomhed5] omsætningen. Landsskatteretten finder ikke på det foreliggende grundlag, at den samlede opgørelse fra [virksomhed5] kan danne grundlag for at fratrække omsætningen af [virksomhed5] produkter fra opgørelsen af den momspligtige omsætning.
Indehaveren har ej heller, trods opfordringer hertil, fremsendt andet materiale, hvorfor der ikke er fremlagt bilag til dokumentation af omsætningen med [virksomhed5] produkter, [finans2] eller øvrige salgs- og købsbilag.
Under de konkrete omstændigheder, finder Landsskatteretten at Skattestyrelsens beregning af kontantomsætningen i virksomheden, hvor Skattestyrelsen henviser til en analyse af Danmarks Nationalbank, er berettiget.
Landsskatteretten finder ligeledes, at der i den konkrete situation, hvor Skattestyrelsen har fradraget en skønnet omsætning relateret til salg af 0-momsvarer i form af aviser, kan ske godkendelse af Skattestyrelsens opgørelsesform, således at der i opgørelsen af den momspligtige omsætning, er sket fradrag for omsætning relateret til avissalg og en skønnet fortjeneste heraf.
Det er herefter Landsskatterettens vurdering, på det foreliggende grundlag, at Skattestyrelsens skøn over salgsmomsen kan lægges til grund.
Købsmoms
Såfremt en registreret virksomhed ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens regler herom, skal der fremlægges dokumentation på afholdelse af momsen, f.eks. i form af faktura, afregningsbilag eller lignende.
Skattestyrelsen har givet et skønsmæssigt fradrag for købsmoms hidrørende fra de hævinger, som Skattestyrelsen har vurderet som værende afgiftspligtige køb. Landsskatteretten har den 26. august 2021 i en anden sag, offentliggjort som SKM2021.456.LSR, truffet afgørelse vedrørende fortolkning af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt.
På baggrund af EU-Domstolens praksis i blandt andet C-516/14 (Barlis) og C-664/16 (Vadan) fandt Landsskatteretten, at SKAT uretmæssigt havde fastsat et skønsmæssigt fradrag for købsmoms, da der ikke var objektive beviser, der understøttede dette skøn.
Landsskatteretten udtalte i den forbindelse følgende:
”... Det er nødvendigt for godkendelse af et skønsmæssigt momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag. Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, og dette ses ikke sket i denne sag. Betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 og momssystemdirektivet er således ikke opfyldt.
...”.
Med henvisning til SKM2021.456LSR var det med urette, at Skattestyrelsen gav virksomheden et skønsmæssig fastsat momsfradrag.
Som konsekvens heraf, og fordi virksomheden ikke har fremlagt konkrete bilag for afgiftsperioden, kan der ikke gives fradrag for købsmoms. Landsskatteretten forhøjer derfor virksomhedens momstilsvar fra 358.419 kr. til 653.826 kr.
Landsskatteretten skærper dermed Skattestyrelsens afgørelse.