Kendelse af 03-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 05-01-2023

Journalnr. 20-0057085

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 340.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2017 til den 31. december 2017, idet Skattestyrelsen har anset selskabets salg af ejendommen for momspligtigt, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter benævnt selskabet) er et anpartsselskab, der havde startdato den 6. juni 1986. Selskabet er registreret i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, under branchekoden 412000 Opførelse af bygninger. Det fremgår af CVR, at selskabets formål er ”opførelse af og handel med fast ejendom, og anden dermed beslægtet virksomhed, samt at drive tømrer- og snedkervirksomhed.”

Den 1. april 2008 erhvervede selskabet ejendommen beliggende [adresse1], [ø1] (matrikel nr. [...1]) (herefter benævnt ejendommen). Ejendommen var et ubebygget areal. Herudover erhvervede selskabet samme dato ejendommen beliggende [adresse2], [ø1] (matrikel nr. [...2]) (herefter benævnt den tilstødende ejendom). Denne ejendom var bebygget med et sommerhus. Ejendommene ligger i forlængelse af hinanden.

Selskabet erhvervede ejendommen med henblik på at opføre tre sommerhuse, som skulle sælges. På grund af lokalplanen for området kunne der imidlertid kun opføres et sommerhus på ejendommen.

Selskabet har oplyst, at der grundet finanskrisen ikke blev opført et sommerhus på ejendommen, og at ejendommen herefter blev forsøgt solgt sammen med den tilstødende ejendom, hvilket ligeledes ikke lykkedes.

Selskabet udlejede i stedet den tilstødende ejendom. Af en afregningsoversigt udstedt af et udlejningsbureau den 1. maj 2012 fremgår der, at den tilstødende ejendom blev udlejet henholdsvis den 24. november 2011 og den 13. marts 2012. Selskabet oplyste til Skattestyrelsen, at ejendommen indgik som en del af det udlejede.

Under klagesagens behandling har selskabets repræsentant fremlagt en udlejningsannonce, hvoraf det fremgår, at der var adgang fra den tilstødende ejendom til stranden hen over klitterne. Det er oplyst af selskabets repræsentant, at selskabet over for lejerne oplyste, at ejendommen kunne anvendes som led i lejen – både til aktivitet og som adgang til stranden.

Selskabets repræsentant har fremlagt en lejeaftale vedrørende den tilstødende ejendom. Det følger heraf, at udlejning fandt sted fra den 1. maj 2008 til den 4. maj 2008 til en pris på 3.200 kr. I lejeaftalen indgik et hus på 85 m² med 8 sovepladser. Ifølge lejeaftalen var grunden ca. 13.000 m².

I 2015 solgte selskabet den tilstødende ejendom, idet køberen ikke ønskede at erhverve ejendommen.

Selskabet solgte efterfølgende ejendommen med overtagelse den 1. december 2017 for 1.700.000 kr.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 340.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2017 til den 31. december 2017, idet Skattestyrelsen har anset selskabets salg af ejendommen for momspligtigt, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), jf. momslovens § 4, stk. 1.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført følgende:

”...

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Efter momslovens § 4, skal der betales moms ved levering af varer og ydelser mod vederlag her i landet, medmindre leverancen er omfattet af fritagelserne i momslovens § 13, stk. 1 og 2.

I 2008 køber selskabet et sommerhus på adressen [adresse2] og en byggegrund på adressen [adresse1]. Begge beliggende på [ø1] og i forlængelse af hinanden. I har oplyst, at begge ejendomme er købt som en samlet investering.

Det var oprindeligt hensigten, at der skulle bygges 3 sommerhuse på [adresse1]. Dette var imidlertid ikke muligt, fordi arealet indenfor byggelinjen kun udgjorde 2.700 m2, og lokalplanen for [ø1] kræver, at sommerhuse kun må opføres på grunde, der som minimum er på 1.800 m2.

I valgte derfor i stedet at sætte det eksisterende sommerhus og grunden til salg, som et samlet salg. I en periode op til salget, blev sommerhuset udlejet. I har oplyst, at grundarealet på [adresse1], indgik som en del af udlejningen.

Resultatet blev ikke et samlet salg som forudsat. Sommerhuset blev solgt i 2015. Der skal ikke afregnes moms af dette salg, da sommerhuset er opført før 1. januar 2011.

Grunden, [adresse1], blev først solgt i 2017, med overtagelse den 1. december 2017. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at I skal betale moms af dette salg, fordi salg af byggegrunde ikke er omfattet af fritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, jf. nr. 9) litra b).

Det forhold, at grunden har været lejet ud sammen med sommerhuset, ændrer ikke herpå. Det begrunder vi med, at grunden ikke selvstændigt har været genstand for udlejning. Den ’vare’ der udgør grunden i forbindelse med salget, er nemlig ikke identisk med den ’vare’ der har været genstand for udlejning. Grunden har således ikke i sig selv været anvendt til momsfritaget udlejning, og kan derfor ikke sælges momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2. Se SKM2016.314.LSR.

Det forhold at grunden har været udbudt til salg sammen med sommerhuset, ændrer heller ikke herpå. Der er nemlig uagtet dette, tale om to selvstændige matrikler, der momsmæssigt skal behandles hver for sig. Hertil kommer, at grunden rent faktisk ikke blev solgt sammen med sommerhuset.

Jeres bemærkninger til Skattestyrelsens forslag til afgørelse, og Skattestyrelsens kommentarer hertil:

Jeres repræsentant, [person1] fra [virksomhed2], har meddelt, at I ikke er enig i Skattestyrelsens forslag til afgørelse.

I lægger vægt på, at grunden har været anvendt til momsfri udlejning forud for salget, og I mener ikke, at fakta i nærværende sag er sammenlignelige med forholdene SKM2016.314.LSR, som Skattestyrelsen henviser til. Det begrunder I med, at denne afgørelse vedrører en situation, hvor en grund med tilhørende bygning, har været udlejet momsfrit. På salgstidspunktet, sker ikke et salg af grund med bygning, men alene et salg af grundstykket. Her finder Landsskatteretten, at der ikke er tale om den samme vare som bliver som solgt, som tidligere blev anvendt til momsfritaget aktivitet.

I henviser herudover til SKM2012.263.SR, hvor Skatterådet fandt, at en byggegrund, der havde været anvendt i en momspligtig virksomhed, var momspligtig ved salg. I konkluderer modsætningsvis, at når grunden i nærværende sag har været anvendt til momsfritaget virksomhed, kan den sælges momsfrit, under henvisning til momslovens § 13, stk. 2.

I henviser videre til, at grunden er forsøgt solgt sammen med et sommerhus, beliggende på en anden grund.

Skattestyrelsens kommentarer hertil:

Vi er enige med jer i, at de faktiske forhold i SKM2016.314.LSR, ikke er helt i overensstemmelse med fakta i nærværende sag. Sagen omhandler rent faktisk to grunde, som i nærværende sag. Den ene af disse grunde var bebygget. Begge grunde (inkl. bygning) havde været udlejet momsfrit forud for salget. Grunden hvorpå der ikke var nogen bygning, kunne sælges momsfrit, fordi den kun havde været anvendt til momsfri udlejning. Grunden hvorpå der oprindeligt havde været en bygning, kunne ikke sælges momsfrit, fordi der på salgstidspunktet ikke længere var en bygning på grunden. For så vidt angik denne grund, fandt Landsskatteretten, at den vare der blev solgt (grund uden bygning), ikke var identisk med den vare, der tidligere havde været udlejet (grund med bygning).

Skattestyrelsen har lagt vægt på Landskatterettens begrundelse i sagen, hvorefter den ’vare’ der ønskes solgt momsfrit efter momslovens § 13, stk. 2, skal være identisk med den ’vare’, der har været genstand for momsfri udlejning.

I påstår, at [adresse1], har været genstand for momsfri udlejning. Hvis dette var tilfældet, er det som udgangspunkt korrekt, at salget kunne ske momsfrit, under henvisning til SKM2016.314.LSR. Men den momsfri udlejning som grunden skulle have været genstand for, skal efter Skattestyrelsens opfattelse kunne dokumenteres. Og udlejningen skulle være sket i egenskab af en grund. [adresse1], har ifølge selskabets forklaring ikke været udlejet som en grund, men derimod ”været anvendt til momsfri udlejning som sommerhus”.

Det forstår Skattestyrelsen på den måde, at grunden kan have indgået som en integreret del af udlejningen af sommerhuset på [adresse2]. I afregningen af udlejningsindtægter fra [virksomhed3], fremgår også kun, at der afregnes for udlejning af [adresse2]. Grunden [adresse1], nævnes ikke i afregningen. I har heller ikke fremlagt nogen lejeaftale, der dokumenterer udlejning af [adresse1].

Når I kun har dokumenteret, at I har udlejet et sommerhus momsfrit, finder Skattestyrelsen, i overensstemmelse med Landskatterettens begrundelse i SKM2016.314.LSR, at den vare der sælges ([adresse1]), ikke er identisk med den vare der har været genstand for udlejning ([adresse2]).

I har også lagt vægt på, at grundene er købt som en samlet investering, og at de har været udbudt til salg sammen.

Skattestyrelsen mener ikke, at det ændrer på den momsretlige vurdering ved salget af [adresse1]. Uanset om der har været tale om en samlet investering, skulle der ved et eventuelt samlet salg, foretages vurdering af hver enkelt vare, der indgik i dette samlede salg, idet der i den situation, ville være tale om salg af to enkeltstående varer (to matrikler), nemlig salg af en gammel bygning og salg af en byggegrund. Disse to varer skulle hver især underkastes en selvstændig momsretlig vurdering, som ville føre til det resultat, at salget af den ene vare (den gamle bygning) ville være momsfri, og salget af den anden vare (grunden) ville være momspligtig.

Det forhold at selskabet anser de to matrikler for at være en samlet investering ændrer således ikke på Skattestyrelsens vurdering af momspligten.

Hvis der rent faktisk havde været tale om køb af én stor matrikel (og ikke to som i nærværende sag), hvorpå der var et sommerhus, som havde været genstand for momsfri udlejning, ville der ganske vist ikke skulle betales moms af salget, jævnfør momslovens § 13, stk. 2, hvis sommerhuset og det grundareal huset var beliggende på, havde været genstand for momsfri udlejning.

Men hvis en del af grunden blev udstykket, og solgt som en byggegrund, ville dette salg være omfattet af momspligten i momslovens § 4. Se begrundelsen i SKM2015.627.LSR, hvor der på samme måde som i SKM2016.314.LSR, lægges vægt på, at den ’vare’, som sælges, ikke har været anvendt i forbindelse med momsfritaget virksomhed

Skattestyrelsen fastholder, at den ’vare’, der udgør grunden, beliggende [adresse1], ikke isoleret set, har været anvendt til momsfri udlejning.

Skattestyrelsens endelige afgørelse:

I har ikke opkrævet moms ved salget af grunden, fordi I har anset salget for at være fritaget for moms efter momslovens § 13, og vi foreslår derfor at momsen beregnes som 20 % af salgsprisen, jævnfør Den Juridiske Vejledning, afsnit D.A.8.1.1.12.

Hvis I har afholdt momsbelagte udgifter i forbindelse med byggemodning og salg mm., kan I få fradrag for momsen efter momslovens almindelige regler. Det forudsætter, at I indsender dokumentation i form af momsbelagte fakturaer, jf. momsbekendtgørelsens § 82. I har ikke indsendt dokumentation for afholdte omkostninger.

Der skal betales 20 % moms af selskabets salg af [adresse1], [ø1], som er solgt for 1.700.000 kr.

Beregnet moms: 20 % af 1.700.000 kr. = 340.000 kr.

(...)”

Under klagesagens behandling har Skattestyrelsen den 20. august 2020 anført følgende:

”...

Det fremgår af klagen, at klager har en annonce fra et udlejningskatalog hvor det fremgår, at ved leje af [adresse2] (sommerhuset) er der 100 meter til vandet (hen over klitterne/[adresse1]), og at der er afbilledet en sti som kan benyttes af de gæster som lejer sommerhuset. Det fremgår videre, at der ved udlejning af sommerhuset ([adresse2]), er oplyst overfor lejerne, at grunden ([adresse1]) kan anvendes som led i lejen – både til aktivitet og som adgang til stranden.

Skattestyrelsens kommentar hertil:

Efter Skattestyrelsens opfattelse, ændrer oplysningerne i klagen, ikke på det forhold, at grunden [adresse1], ikke har været genstand for selvstændig udlejning. Det er således fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at den ’vare’ der sælges, ikke er identisk med den ’vare’ der har været genstand for momsfri udlejning

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar skal bortfalde.

Til støtte herfor har repræsentanten blandt andet anført følgende:

”...

Påstand og begrundelse

Vi og vores kunde mener, at når grunden ([adresse1]) faktuelt har været anvendt til momsfri aktivitet i forbindelse med udlejningen af sommerhuset beliggende [adresse2], vil et salg af grunden være omfattet af momslovens § 13, stk. 2.

Af bestemmelsen fremgår det således, at såfremt et gode (eksempelvis en grund) er indkøbt, og alene anvendt til momsfrie formål, kan et salg ske momsfrit.

Eftersom grunden ([adresse1]) aldrig er blevet anvendt til momspligtig anvendelse, men til momsfri anvendelse i forbindelse med udlejningen af [adresse2], er denne betingelse opfyldt.

Vi og vores kunde er pt. i færd med at fremfinde dokumentation for den momsfri anvendelse. Pt. har det være muligt at finde en annonce fra et udlejningskatalog hvor det fremgår at ved leje af [adresse2] (sommerhuset) er der 100 meter til vandet (hen over klitterne/[adresse1]). Det er tillige afbilledet en sti som kan benyttes af de gæster som lejer sommerhuset.

Ved udlejning af sommerhuset ([adresse2]) er det tillige overfor lejere blevet oplyst, at grunden ([adresse1]) kan anvendes som led i lejen – både til aktivitet og som adgang til stranden.

Henset til at der forefindes dokumentation for den momsfrie anvendelse af grunden, mener vi og kunden at bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 2, kan anvendes.

Vi vil snarest fremsende en uddybende begrundelse bilagt relevant billede og tekst materiale.

(...)”

Selskabets repræsentant har fremsendt følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Vi og vores klient kan faktuelt påvise at grunden [adresse1], har været anvendt til momsfritagne formål.

Som det ses af vedlagte udlejningsaftale, har lejere af sommerhuset [adresse2] tillige betalt for benyttelse af [adresse1]. Således fremgår det af lejeaftalen, at det samlede areal er ca. 13.000 m2. Dvs. [adresse1] har haft momsfrie indtægter i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8.

Vedlagte lejeaftale bekræfter vores og klientens påstand om, at [adresse1] har været en del af den momsfrie sommerhusudlejning. De lejere som har betalt for benyttelsen af sommerhuset beliggende [adresse2], har også været bekendt med, at [adresse1], har været en del af aftalen.

Det er således vores påstand, at lejerne har betalt for benyttelsen af to matrikler, hvoraf den ene har været bebygget med et sommerhus.

Vores klient har de facto benyttet de to matrikler til momsfri udlejningsaktivitet. Grundet at der ikke har været noget sommerhus opført på [adresse1], er der ikke lavet nogen selvstændig udlejningsaftale på denne matrikel. Tillige ville det også være kunstigt at foretage en sådan opdeling henset til de to matriklers placering.

Ovenstående bekræfter selskabets påstand om, at grunden har været anvendt til momsfritaget virksomhed.

Af tidligere fremsendte udlejningsaftaler ([virksomhed3]) fremgår det, at der kun er 100 meter til havet. Heri forstås at lejere af sommerhuset beliggende [adresse2], frit kan færdes på [adresse1], herunder benytte stien som er dannet gennem matriklen ned til stranden.

Vores påstand om momsfrihed ved salget af [adresse1], kan tilmed underbygges ved henvisning til et par nylige afgørelser.

I den forbindelse skal vi henvise til SKM2021.347. Her fandt Skatterådet, at overdragelsen ikke kunne anses for levering mod vederlag i momslovens forstand, jf. momslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., modsætningsvis. Dette med henvisning til, at Spørger på intet tidspunkt havde haft retten til momsfradrag i relation til den faste ejendom. Overdragelsen var af denne årsag ikke momspligtig.

Har en byggegrund alene indgået i en aktivitet hvor der ikke kan opnås momsfradrag, vil et salg af grunden efterfølgende kunne ske uden tillæg af moms.

Vi skal tillige henvise til SKM2021.274. Her fandt Landsskatteretten, at en overdragelse af sommergrunde var momspligtige eftersom grundene på intet tidspunkt efter udmatrikuleringen havde været anvendt til momsfrie formål.

SKM2021.274 adskiller sig væsentlig fra denne sag eftersom [adresse1], har været selvstændigt matrikuleret, og anvendt til momsfrie formål i form af udlejning.

I SKM2021.274 havde byggegrundene efter udmatrikuleringen ikke indgået eller været anvendt til momsfritaget virksomhed.

Som anført ved vores påklage, kan det tillige udledes af SKM2012.263, at når en grund som er selvstændig matrikuleret har været anvendt til momspligtige formål, vil et senere salg kunne ikke kunne ske uden moms. Omvendt når en byggegrund har været anvendt i forbindelse med momsfritaget virksomhed, vil et senere salg af grunden kunne ske uden moms.

Da [adresse1], som er selvstændigt matrikuleret – og har været det i hele ejerperioden, alene har været anvendt til momsfrie formål, og dermed uden retten til momsfradrag, kan et salg af grunden ikke blive omfattet af momspligten.

De af Skattestyrelsen anførte afgørelser (SKM2016.314, SKM2015.627) mener vi ikke kan begrunde momspligt ved salget af [adresse1].

(...)”

Retsmøde

Selskabets repræsentant nedlagde påstand og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede til, at den påklagede afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 340.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2017 til den 31. december 2017, idet Skattestyrelsen har anset selskabets salg af ejendommen for momspligtigt, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten skal således tage stilling til, hvorvidt transaktionen – som anført af Skattestyrelsen – var et momspligtigt salg af en byggegrund, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), jf. momslovens § 4, stk. 1, eller om transaktionen – som anført af repræsentanten – var momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 2.

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at momspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Det fremgår af momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., at der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8 og 9, og stk. 2, fremgår der følgende:

”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

...

8.Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, herunder levering af gas, vand, elektricitet og varme som led i udlejningen eller bortforpagtningen...

9.Levering af fast ejendom. Fritagelsen omfatter dog ikke:

a)Levering af en ny bygning eller en ny bygning med tilhørende jord.

b)Levering af en byggegrund, uanset om den er byggemodnet, og særskilt levering af en bebygget grund.

...

Stk. 2.Levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for afgift efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for afgift.”

Momslovens § 13, stk. 2, implementerer momssystemdirektivets artikel 136, der har følgende ordlyd:

“Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

a)levering af varer, der udelukkende har været anvendt i forbindelse med sådanne former for virksomhed, som er fritaget for afgift i medfør af artikel 132, 135, 371, 375, 376 og 377, artikel 378, stk. 2, artikel 379, stk. 2, samt artikel 380-390b, såfremt disse varer ikke har givet ret til fradrag

b)levering af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra fradragsretten i medfør af artikel 176.”

Af momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved en byggegrund i momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b, forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning eller forskrifter udstedt i medfør heraf er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger, jf. § 54 i denne bekendtgørelse.”

Af momsbekendtgørelsens § 134, stk. 7, fremgår følgende:

”Den i § 3, stk. 4, i lov nr. 520 af 12. juni 2009 om ændring af lov om merværdiafgift og lov om afgift af lønsum m.v. (Ophævelse af visse momsfritagelser og øget lønsumsafgift for den finansielle sektor m.v.) omhandlede godtgørelse af afgift gives ved fradrag som indgående afgift (købsmoms) på momsangivelsen for den afgiftsperiode, hvori afgiften af salget af byggegrunden m.v. skal medregnes som udgående afgift (salgsmoms). For byggegrunde, der ikke er solgt inden udgangen af 2015, gives godtgørelse ved fradrag som indgående afgift (købsmoms) på momsangivelsen for den sidste afgiftsperiode i 2015.”

Det følger af momslovens § 13, stk. 2, at levering af varer, der alene har været anvendt i forbindelse med virksomhed, der er fritaget for moms efter stk. 1, eller af varer, hvis anskaffelse eller anvendelse har været undtaget fra retten til fradrag efter kapitel 9, er fritaget for moms.

Formålet med bestemmelsen er, at videresalg af varer er fritaget for moms, når varerne forudgående er købt af en afgiftspligtig person til brug for dennes momsfritagne aktiviteter, jf. momslovens § 13, stk. 1, og når momsen ved det forudgående køb er endelig erlagt uden mulighed for fradrag heraf.

Selskabet driver afgiftspligtig virksomhed med opførelse og salg af fast ejendom og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet erhvervede den 1. april 2008 som led heri ejendommen og den tilstødende ejendom.

Selskabet havde til hensigt at opføre tre sommerhuse på ejendommen med henblik på efterfølgende salg. Hensigten blev aldrig realiseret.

Selskabet forsøgte forgæves at sælge ejendommen sammen med den tilstødende ejendom. Den tilstødende ejendom blev solgt i 2015, mens ejendommen blev solgt i 2017.

I selskabets ejertid skete der udlejning af den tilstødende ejendom. Af en afregningsoversigt udstedt af et sommerhusudlejningsbureau den 1. maj 2012 fremgår der, at den tilstødende ejendom blev udlejet henholdsvis den 24. november 2011 og den 13. marts 2012.

Under klagesagens behandling har selskabets repræsentant fremlagt en udlejningsannonce, hvoraf der fremgår, at der var adgang fra den tilstødende ejendom til stranden hen over klitterne. Videre er der fremlagt en lejeaftale for perioden fra den 1. maj 2008 til den 4. maj 2008, hvoraf der fremgår, at lejen omfatter et hus på 85 m² med 8 sovepladser og en grund på 13.000 m².

Repræsentanten har oplyst, at lejerne kunne anvende ejendommen – både til aktiviteter og som adgang til stranden - som en del af lejen af den tilstødende ejendom.

Landsskatteretten lægger til grund, at selskabet ved salget af ejendommen var en afgiftspligtig person, der handlede i egenskab heraf, jf. momslovens § 4, stk. 1, jf. momslovens § 3, stk. 1. Videre lægges det til grund, at ejendommen var ubebygget, jf. momsbekendtgørelsens § 56, stk. 1.

Landsskatteretten finder, at selskabets salg af ejendommen ikke er omfattet af momslovens § 13, stk. 2, og at transaktionen dermed var momspligtig, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), jf. momslovens § 4, stk. 1.

Der er herved henset til, at selskabet erhvervede ejendommen med henblik på bebyggelse og efterfølgende momspligtigt salg. Ejendommen anses dermed for indkøbt og anvendt som led i selskabets momspligtige aktiviteter med køb og salg af fast ejendom.

Det forhold, at ejendommen måtte have været udlejet sammen med den tilstødende ejendom, medfører ikke, at ejendommen kan sælges momsfrit i henhold til momslovens § 13, stk. 2, idet ejendommen ikke alene har været anvendt til momsfritaget virksomhed, som forudsat i momslovens § 13, stk. 2, 1. led.

Såfremt selskabet havde afholdt afgiftsbelagte udgifter i forbindelse med ejendommen, havde selskabet været godtgørelsesberettiget heraf, jf. momsbekendtgørelsens § 134, stk. 7. Selskabet har således heller ikke været undtaget fra retten til fradrag ved ejendommens anskaffelse eller anvendelse, jf. momslovens § 13, stk. 2, 2. led.

De af repræsentanten fremhævede bindende svar fra Skatterådet offentliggjort som SKM2012.264.SR og SKM2021.347.SR ændrer ikke herved.

Det er således med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 340.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2017 til den 31. december 2017, idet Skattestyrelsen har anset selskabets salg af ejendommen for momspligtigt, jf. momsloven § 13, stk. 1, nr. 9, litra b), jf. momslovens § 4, stk. 1.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.