Kendelse af 12-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0056771

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2014
Ekstraordinær genoptagelse	Afslag	Ja	Stadfæstelse
Afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2015
Ekstraordinær genoptagelse	Afslag	Ja	Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at virksomhedens indehaver i afgiftsperioderne i 2014 og 2015 har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1].

Virksomheden stod anført med branchekoden 466900 ”Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr.”

SKAT (nu Skattestyrelsen) har den 15. februar 2017 modtaget oplysninger om, at virksomhedens indehaver fortsat drev virksomhed, selvom virksomheden den 20. august 2015 blev tvangsafmeldt.

SKAT har på baggrund heraf den 23. februar og 30. marts 2017 bedt om moms- og skatteregnskaber, indtægts- og udgiftsbilag samt bankkontoudskrifter. SKAT modtog ikke materialet fra virksomhedens indehaver.

SKAT har herefter den 14. december 2017 fremsendt forslag til afgørelse vedrørende ændring af virksomhedsindehaverens skatteansættelse og virksomhedens afgiftsansættelse for indkomst- og afgiftsårene 2014, 2015 og 2016.

SKAT modtog ikke indsigelser til forslaget, og har herefter den 17. januar 2018 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget og forhøjet virksomhedens momstilsvar for afgiftsårene 2014, 2015 og 2016 med henholdsvis 148.765 kr., 198.099 kr. og 232.785 kr.

Virksomhedens repræsentant har herefter den 21. juni 2019 anmodet Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens afgiftsansættelse for afgiftsårene 2014 og 2015.

Repræsentant har i anmodningen om ekstraordinær genoptagelse oplyst, at SKAT har angivet valuta i danske kroner om end valutaen var i Euro, samt at SKAT ikke i afgørelsen har taget højde for, at der internt mellem to af virksomhedsindehaverens konti er flyttet betydelige beløb, som herefter indgår i forhøjelsen af virksomhedens overskud og afgiftsansættelsen.

Videre har repræsentanten oplyst, at på baggrund af at virksomhedsindehaveren ikke har kunnet betale den skatte- og afgiftsforhøjelse, som er opkrævet, har Gældsstyrelsen begæret virksomhedens indehaver personligt konkurs den 14. maj 2019. Ifølge virksomhedens repræsentant var det først på dette tidspunkt, at virksomhedsindehaveren blev opmærksom på ovenstående fejl i SKATs afgørelse.

Der er i nærværende sag som dokumentation fremlagt konkursbegæring, årsrapport og skattemæssige specifikationer for årene 2014 og 2015 samt kontoudskrifter vedrørende to bankkonti for årene 2014 og 2015.

Virksomhedens repræsentant har ved brev af 19. august 2021 fremlagt et telefonnotat, hvoraf det fremgår, at indehaveren var i vildrede om, hvad han skulle fortage sig i sagen. Sagsbehandleren og indehaveren aftalte, at indehaveren efter at have skabt overblik over regnskaber og bogføring, skulle vende tilbage, så det kunne besluttes, hvorvidt denne ønskede at påklage afgørelsen, eller eventuelt anmode om genoptagelse. Indehaveren kontaktede herefter den 8. februar 2018 Skattestyrelsen og oplyste, at han ville forsøge at finde en revisor. Det fremgår, at Skattestyrelsen i forlængelse heraf har gjort indehaveren opmærksom på, at han skulle være meget opmærksom på klagefristerne, da det ellers kunne være svært at få sagen genoptaget.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på virksomhedens indehavers anmodning om genoptagelse af ansættelsen af momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2014 og 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Begrundelse

1. Anmodning om genoptagelse for perioden 1. januar 2014 til 31. december 2015.

Vi har modtaget jeres anmodning om ændring af momsen den 21. juni 2019.

Momsen for 4. kvartal 2015 skulle have været angivet senest den 1. marts 2016. Se momslovens § 57, stk. 3.

De foregående perioder i 2014 og 2015 skulle således alle have været angivet inden den 1. marts 2016.

(...)

1.2. Vores begrundelse

Skattestyrelsen kan ikke imødekomme, at der skal ske genoptagelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2014 til 31.december 2015. Anmodningen er foretaget senere end 3 år efter angivelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk.

2.

I forbindelse med anmodningen om genoptagelse har I oplyst at:

(...)

Det er Skattestyrelsens vurdering, at ovenstående oplysninger ikke giver anledning til ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32 herunder § 32, stk. 1 nr. 4, der omhandler særlige omstændigheder.

Ved vurdering af, om der er tale om særlige forhold som anført i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 4, er der henset til, at:

•	Skattestyrelsen har truffet afgørelse om forhøjelse af virksomhedens moms den 17. januar 2018. På dette tidspunkt var indehaver bekendt med, at ansættelsen ikke var korrekt. I havde derfor mulighed for at påklage sagen indenfor 3 måneders klagefristen, hvilket I ikke har gjort.

-Vi modtager anmodningen om genoptagelse den 31. maj 2019 vedrørende 2016 og først den 21. juni 2019 vedrørende 2014, 2015 og2017. Anmodningen er således modtaget mere end 6 måneder efter, Skattestyrelsen er en del af Skatteforvaltningen Side 7 / 10 at indehaver var bekendt med, at Skattestyrelsen havde ændret hans afgiftstilsvar. I den forbindelse er det uden betydning, hvornår rådgiver er blevet opmærksom på, at afgiftstilsvaret er ændret. Det er kundskabstidspunktet for indehaver der er gældende.

•

Skattestyreles skøn i afgørelsen af den 17. januar 2018, på baggrund af det på daværende tidspunkt foreliggende materiale, kan ikke anses for at være forkert til ugunst for virksomheden. Ligesom den ikke anses for at være åbenbart urimelig, på baggrund af det materiale Skattestyrelsen havde til rådighed på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse.

- I oplyser, at den skønsmæssige opgørelse i afgørelsen af den 17. januar 2018 er forkert. I forbindelse med sagsbehandlingen fremsendte virksomhedens ikke de ønskede oplysninger til Sk attestyrelsen. Skattestyrelsen har derfor indhentet kontoudtog fra banken og på baggrund af disse opgjort momsen efter et begrundet skøn. I henviser i den forbindelse til, at skønnet på baggrund af kontoudtogene fra banken ikke er korrekt, idet der i opgørelsen er medtaget indsætninger, der er indgået på kontoen i euro. Disse beløb er i skønnet medtaget som danske kroner, uden at omregne beløbet til danske kroner. Beløbet vedrørende disse indsætninger er således ca. 7,5 gange for lavt. Selvom skønnet var for lavt på baggrund af de foreliggende oplysninger, medfører det ikke mulighed for genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 4.

- I henviser ligeledes til, at der i afgørelsen af den 17. januar 2018 ved opgørelse af salgsmomsen, er medtaget en indsætning, der ikke er en indtægt, men en overførsel imellem 2 konti. Her skal der igen henses til, at der er tale om et skøn på baggrund af det foreliggende materiale, som alene var bankkontoudtog. Skattestyrelsen har således ikke været vidende om, hvilke disponeringer der er lavet mellem de forskellige konti.

•

Selvom Skattestyrelsens afgørelse har haft stor økonomisk betydning for virksomheden, medfører det ikke, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 4. Praksis på området slår fast, at dette forhold alene, ikke medfører mulighed for ekstraordinær genoptagelse. Det forhold, at afgørelsen af den 17. januar 2018 har haft store økonomiske konsekvenser for virksomheden, kan således ikke medføre ekstraordinær genoptagelse af årene 2014 og 2015.

Vi finder derfor ikke, at de forhold I nævner i jeres anmodning, giver anledning til særlige omstændigheder, der medfører ekstraordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2014 og 2015.

Videre har virksomhedens repræsentant ved brev af 19. august 2021 fremsat subsidiær påstand om, at der skal ske ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2.

Repræsentanten har til støtte for sine påstande anført følgende:

”(...)

Baggrund

[person1] drev tidligere enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1], der var registreret under CVR-nr. [...1]. Virksomheden er afmeldt den 31. december 2019.

Den 17. januar 2018 modtog [person1] en afgørelse fra daværende SKAT, hvorved SKAT ændrede [person1]s moms og skat for perioden 2014-2016. [virksomhed1] ’s moms for den i klagesagen omhandlende periode – indkomstårene 2014 og 2015 – blev herved på baggrund af bankkontoudskrifter skønsmæssigt forhøjet således:

2014
Samlet moms til betaling er opgjort til	156.7665 kr.
Angivet moms (foreløbigt fastsat)	8.000 kr.
Yderligere moms til betaling	148.765 kr.
2015
Samlet moms til betaling er opgjort til	222.099 kr.
Angivet moms (foreløbigt fastsat)	24.000 kr.
Yderligere moms til betaling	198.099 kr.

SKAT har opgjort momstilsvaret baseret på bankkontoudskrifter ud fra følgende principper:

- Vedrørende køb og salg til udlandet: For varekøb i udlandet er den indgående moms ansat til 0 kr. Der er beregnet salgsmoms for salg til udlandet.

- Vedrørende køb og salg i Danmark: Udgående moms er opgjort på grundlag af indsætningerne på bankkontiene, som Skattestyrelsen har anset for at være momspligtig aktivitet. Der er ikke givet fradrag for udgående moms.

Afgørelsen er vedlagt som bilag 2.

[person1] havde på tidspunktet for afgørelsen ikke et overblik over, hvorvidt SKAT afgørelse var korrekt eller ej, og [person1] foretog sig derfor beklagevis ikke yderligere i sagen.

[person1] betalte ikke det forhøjede momstilsvar (og skatten af den forhøjede indkomst), hvilket førte til, at Gældsstyrelsen den 14. maj 2019 indgav konkursbegæring på [person1] til skifteretten. Se vedlagte bilag 3. [person1] havde forinden, den 3. maj 2019, modtaget et varsel om konkurs.

På baggrund af konkursbegæringen iværksatte [person1] med bistand fra [virksomhed2] en større undersøgelse for at få et overblik over den faktiske skyldige skat og moms opgjort på baggrund af regnskabsmaterialet for de pågældende år. Det viste sig, at SKATs skønsmæssige forhøjelse væsentligt oversteg virksomhedens reelle momstilsvar.

Ved brev af 21. juni 2019 anmodede [virksomhed2] på vegne af [person1] og [virksomhed1] derfor nuværende Skattestyrelsen om ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar i 1.-4. kvartal 2014 og 1.-4. kvartal 2015 til følgende:

(tabel udeladt)

Opgørelserne er lavet på baggrund af virksomhedens regnskabsmateriale. Underliggende bilag for opgørelsen er vedlagt som hhv. bilag 4-7.

Anmodningen om ekstraordinær genoptagelse af 21. juni 2019 er tillige vedlagt som bilag 8. De underliggende bilag til anmodningen er dog ikke vedlagt, da disse er vedlagt nærværende klagesag som selvstændige bilag.

Ved afgørelse af 16. juni 2020 nægtede Skattestyrelsen ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar i 1.-4. kvartal 2014 og 1.-4. kvartal 2015 (bilag 1), og vi skal herved påklage denne afgørelse.

For god ordnes skyld, bemærkes at [virksomhed2] den 31. maj 2019 og 21. juni 2019 også indsendte en anmodning om ordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar i 1.-4. kvartal 2016 og 1.- 4. kvartal 2017, og at Skattestyrelsen har imødekommet disse anmodninger og ændret virksomhedens momstilsvar i overensstemmelse med vores opgørelser.

Endeligt bemærkes, at konkurssagen i øjeblikket er sat på standby, idet der pga. først genoptagelsesanmodningen og nu klagesagen er usikkerhed om beståen af de krav, der ligger til grund for konkurssagen.

3.0	Anbringender og skattemæssig vurdering

Reglerne om ekstraordinær genoptagelse af et afgiftstilsvar findes i Skatteforvaltningslovens § 32. Heraf følger det af bestemmelsens stk. 1, nr. 4, at en ændring af ansættelsen kan se, der når foreligger særlige omstændigheder.

3.1 Særlige omstændigheder – Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Indledningsvis skal vi bemærke, at § 27, stk. 1, nr. 8 ikke er formuleret som ”ganske særlige omstændigheder”, men blot ”særlige omstændigheder”. Bestemmelsen bør således ikke fortolkes for snævert og bør endvidere vurderes ud fra konkrete og individuelle forhold.

Bestemmelsen i Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, fandtes tidligere i Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8. I bemærkningerne til lovbestemmelsen er der blandt andet anført følgende (vores fremhævelse):

”Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

...

Endvidere vil bestemmelsen kunne finde anvendelse, såfremt myndighederne har foretaget en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse , eller hvis det må lægges til grund, at den lokale skattemyndighed fejlagtigt har afgivet genoptagelsestilsagn til den skattepligtige ud over den ordinære ansættelsesfrist, og den skattepligtige som følge heraf ikke rettidigt har klaget eller anmodet om genoptagelse af ansættelsen.

...

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen.

Vedrører det forhold, der begrunder ansættelsens foretagelse, flere indkomstår, skal der foretages en samlet vurdering, således at en indkomstændring for samtlige indkomstår på i alt 5.000 kr. eller mere ligeledes normalt vil tale for, at anmodningen om genoptagelse imødekommes.

Den skattepligtige skal endvidere dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den skattepligtige bærer således risikoen for, at bevisbyrden kan være tungere, jo ældre år der er tale om. Er der således tale om genoptagelse for indkomstår, der ligger langt tilbage i tid, og skattemyndighederne af denne grund ikke længere er i besiddelse af selvangivelsesmaterialet, må der stilles krav om, at den skattepligtige fuldt og helt kan dokumentere ændringens berettigelse eksempelvis ved fremlæggelse af kopi af det relevante selvangivelsesmateriale.

...”

Af bemærkninger kan således udledes, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse i følgende situationer:

1) Det anses for urimelig at opretholde ansættelsen,

2) den skønsmæssige ansættelse er urimelig, eller

3) skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige.

Det er vores opfattelse, at alle disse forhold ses at være opfyldte i nærværende sag, jf. straks nedenfor.

Genoptagelsen har væsentlig betydning for [person1], idet en imødekommelse af anmodning vil betyde:

1)

En indkomstændring på langt mere end DKK 5.000. SKAT har opgjort [person1]s skattepligtige indkomst for 2014 og 2015 til hhv. DKK 399.990 og DKK 770.924, i alt 1.170.914. [person1]s skattepligtige indkomst opgjort på baggrund af regnskabsmateriale er for de samme år opgjort til hhv. DKK 143.370 og DKK 239.481, i alt DKK 382.851. Der er således på blot to år en difference i opgørelserne på DKK 780.063, og

2)	at grundlaget for konkursbegæringen vil bortfalde. Hvis genoptagelsesanmodning derimod ikke imødekommes, vil [person1] qua konkursbegæringen være økonomisk påvirket af SKATs forhøjelse resten af livet – og dette på baggrund af krav, der ikke har realitet i virkeligheden.

Det bemærkes endvidere, at det – grundet forskellen på SKAT skønsmæssige opgørelse og den reelle opgørelse – må anses som urimeligt at opretholde SKATs opgørelse af indkomstskatteansættelsen, da SKATs opgørelse er åbenbar forkert. Den af [virksomhed2] foretagne opgørelse er endvidere foretaget på baggrund af virksomhedens regnskabsmateriale, hvorimod SKATs opgørelse er skønsmæssig.

Det er beklageligt, at SKAT ikke tidligere har modtaget regnskabsmateriale til brug kontrolsagen, men dette bør ikke medføre, at SKATs opgørelse skal stå ved magt, når det reelle virksomhedsoverskud kan dokumenteres og er så meget lavere, end det af SKAT opgjorte overskud.

Udover ovenstående forhold er SKATs afgørelse også behæftet med fejl – og dette både til gavn og til skade for virksomheden og [person1].

Til illustration herfor kan nævnes:

1)

SKAT anvender til brug for opgørelsen to bankkonti: Konto nr. [...54] (bilag 7) og konto nr. [...65] (bilag 8 (SKATs udskrift)). SKAT tager dog ikke højde for, at der internt mellem disse to konti flyttes penge. Som eksempel herpå kan nævnes, at der på konto nr. [...65] den 17-10-2014 indsættes DKK 148.654,20. Skattestyrelsen anser denne indsætning som omsætning, jf. bilag 1 til SKATs afgørelse af 17. januar 2018 (bilag 2). Et tilsvarende beløb på EUR 20.000 hæves dog på konto nr. [...54] samme dag, og der er således blot tale om en intern overførelse. Hævningen på EUR 20.000 fremgår dog ikke af Skattestyrelsens opgørelse af konto nr. [...54] – hverken i euros eller danske kroner.

Dette ses at gentage sig i Skattestyrelsens opgørelse følgende datoer:

- 02-06-2014

- 18-08-2014

- 26-09-2014

- 17-10-2014

- 22-12-2014

- 22-12-2014

- 04-02-2015

- 03-03-2015

- 06-05-2015

- 22-05-2015

- 17-07-2015

- 14-08-2015

- 15-09-2015

- 21-10-2015

- 02-11-2015

Var der taget højde herfor, ville SKAT i 2015 have opgjort en bruttoomsætning på konto nr. [...65] på DKK 0 i stedet for DKK 692.428,64. I 2014 ville bruttoomsætning have været DKK 11.341,48 i stedet for DKK 476.247,91.

2) Skattestyrelsen tager ikke højde for, at angivne valuta på de to konti er forskellig; hhv. euros og danske kroner, jf. bilag 7 og 8. Alle beløbene medtages i danske kroner, hvilket resulterer i et forkert resultat.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at en ekstraordinær genoptagelse ikke kan imødekommes. Som begrundelse herfor anfører Skattestyrelsen, at SKATs skøn i afgørelsen af 17. januar 2018 (bilag 2) på baggrund af det på daværende tidspunkt foreliggende materiale ikke kan anses for at være forkert til ugunst for virksomheden, ligesom at skønnet ikke kan anses for at være åbenbar rimelig på baggrund af det materiale, SKAT havde til rådighed på tidspunktet for den skønsmæssige ansættelse.

Det er vores opfattelse, at det ikke er af afgørende betydning, hvorvidt kontrolsagen er gunst eller ugunst for virksomheden – formålet må være at sikre en korrekt ansættelse, og det fremgår intetsteds i hverken lovgivningen eller retspraksis at andet skulle være gældende. Som anført af Skattestyrelsen, er det korrekt, at SKATs skøn på baggrund af det materiale, SKAT havde til rådighed, ikke er til ugunst for virksomheden, men dette materiale – der udelukkende bestod af bankkontoudtog – har ikke været tilstrækkeligt til at kunne opgøre virksomhedens reelle momstilsvar, og derfor er det i sidste ende reelt til ugunst for virksomheden, da skønnet er opgjort på et ufuldstændigt grundlag. Selvom det skyldes [person1]s egne forhold, at SKAT ikke har haft tilstrækkeligt med oplysninger, bør det ikke medføre, at et skøn, der er så åbenbart langt fra virkeligheden og har meget store personlige konsekvenser, bør stå ved magt, når det korrekte momstilsvar kan opgøres (og med opgørelser, Skattestyrelsen desuden er enige i).

Vi har med ovenstående godtgjort, at SKAT har begået fejl i den skønsmæssige forhøjelse af virksomhedsoverskuddet i kontrolsagen af 17. januar 2018. [virksomhed2] har udarbejdet regnskabsmaterialet, der viser at det korrekte virksomhedsoverskud, er væsentligt lavere.

3.2 Reaktionsfrist – Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt.

Såfremt reaktionsfristen på 6 måneder i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1 pkt. skal regnes fra SKATs afgørelse den 17. januar 2018 anerkendes, at denne er overskredet.

Det er dog vores vurdering, at reaktionsfristen først begynder at løbe fra det tidspunkt, der konstateres materielle fejl i SKATs afgørelse, som ovenfor beskrevet. [person1] er først efter [virksomhed2]s indtræden i sagen i maj 2019 blevet opmærksom på fejlene, og det er derfor vores opfattelse, at reaktionsfristen ved indsendelse af genoptagelsesanmodningen den 21. juni 2019 (bilag 8) er overholdt.

Skulle Skatteankestyrelsen være af den modsatte opfattelse, er det vores vurdering, at den dispensationsmulighed, der er hjemlet i bestemmelsens 4. pkt., hvorved der kan dispenseres fra 6 måneders fristen, såfremt ”særlige omstændigheder taler derfor” bør finde anvendelse.

I bemærkningerne til lovforslag LFF 2003-03-12 nr. 175 er der vedrørende denne bestemmelse anført følgende (vores fremhævelser):

”Der kan således efter en konkret vurdering af de foreliggende omstændigheder, herunder sagens karakter og den skattepligtiges personlige forhold, gives dispensation, således at en anmodning om genoptagelse behandles, uanset at denne er indgivet mere end 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder den ekstraordinære ansættelse.”

Genoptagelsessagen er særlig, idet den vedrører store skønsmæssige forhøjelser, der kan moddokumenteres, samt store personlige og livsvarige konsekvenser, såfremt den afvises. Herudover er SKATs afgørelse behæftet med materielle fejl. Af disse grunde taler sagens karakter for, at genoptagelsesanmodningen imødekommes.

Herudover gøres de betragtninger, der er anført under pkt. 3.1 om Skattekontrollovens § 32, stk. 1, nr.4 vedrørende særlige omstændigheder ligeledes gældende.

3.3 Konklusion

Med henvisning til ovenstående, er det vores opfattelse, at [person1] opfylder betingelserne for ekstraordinært at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015, jf. Skatteforvaltningslovens § 27.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har endvidere i forbindelse med telefonmøde den 18. maj 2021 henvist til Landsskatterettens afgørelse af 8. maj 2014, offentliggjort i SKM2014.637.LSR, hvor retten konkret fandt, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 8, jf. § 27, stk. 2 var opfyldt.

Virksomhedens repræsentant har ved brev af 19. august 2021 fremsendt nedenstående bemærkninger og påstand i forlængelse af, at Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse i sag nr. [sag1] har været sendt i høring.

Repræsentanten har oplyst, at bemærkningerne ligeledes gør sig gældende i nærværende sag.

”(...)

1.0 Vores bemærkninger

Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at [person1] ikke opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 27 vedrørende indkomstårene 2014 og 2015.

1.1 Særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8

Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse [person1]s skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015.

Som begrundelse herfor henviser Skatteankestyrelsen til lovens bemærkninger, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor det må anses som urimeligt at opretholde ansættelsen, og det er således Skatteankestyrelsen opfattelse, at det i nærværende sag ikke vil være urimeligt at opretholde [person1]s skatteansættelse i 2014 og 2015.

Skatteankestyrelsen forholder sig dog ikke til, at det i samme bemærkninger fremgår, at en indkomstændring på mere end 5.000 kr. som udgangspunkt taler for en genoptagelse af ansættelsen. For [person1]s vedkommende er der samlet for 2014 og 2015 tale om en indkomstændring på 780.063 kr. Vi skal i den forbindelse henvise til Landsskatterettens afgørelse af 29. juni 2021 (19-0110635), hvor Landsskatteretten imødekom en ekstraordinær genoptagelse af Skattestyrelsens foreløbige fastsættelse af en virksomheds momstilsvar på 8.000 kr. til 0 kr., da det fastsatte momstilsvar var ubestridt forkert.

Vi skal for en god ordens skyld gøre opmærksom på, at der i nærværende sag ikke er tvivl om, at det af [virksomhed2] opgjorte virksomhedsoverskud er korrekt (Skattestyrelsen har accepteret [virksomhed2]s opgørelser for indkomstårene 2016 og 2017), og at Skattestyrelsens opgørelse udelukkende er skønsmæssig og dermed også ubestridt forkert.

Skatteankestyrelsen henviser derudover til, at de fejl, Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse er behæftet med, ikke medfører, at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse er åbenbart urimelig eller har medført uretmæssig beskatning. Dette er vi ikke enige i, da Skattestyrelsen – som også illustreret i vores klage af 14. februar 2020 – i den skønsmæssige opgørelse har medtaget interne kontooverførelser som omsætning, hvilket medfører, at Skattestyrelsens opgjorte skønsmæssige bruttoopgørelse for 2014 er 464.906.43 kr. for høj og for 2015 er 692.428,64 kr. for høj.

Skatteankestyrelsen gør derudover gældende, at en skønsmæssig ansættelse som udgangspunkt ikke berettiger til en ekstraordinær ansættelse. Med henvisning til forbuddet om at sætte skøn under regel, må Skatteankestyrelsen ikke afvise vores anmodning om ekstraordinær genoptagelse med henvisning til, at der er tale om skønsmæssig ansættelse, men er forpligtet til at foretage en konkret vurdering af den pågældende sag.

Slutteligt skal vi, som tidligere gjort gældende, gøre opmærksom på, at en nægtelse af en ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015 vil have meget store personlige konsekvenser for [person1], idet han som følge af en nægtelse vil blive erklæret personlig konkurs på baggrund af krav, der ikke har realitet i virkeligheden.

1.2 Reaktionsfrist, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2

Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at den 6-måneders reaktionsfrist ikke er overholdt, da denne efter Skatteankestyrelsens opfattelse skal regnes fra den 17. januar 2018 og vores anmodning om ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015 først er fremsendt den 21. juni 2019.

Det er vores opfattelse, at reaktionsfristen tidligst skal regnes fra det tidspunkt, hvor [person1] blev opmærksom på konsekvenserne af Skattestyrelsens skatteansættelse, dvs. tidligst i forbindelse med indledning af konkurssagen den 14. maj 2019, jf. det til klagen vedlagte bilag 3. Vi skal i den forbindelse henvise til Landsskatterettens afgørelse i SKM2014.637.LSR.

I SKM2014.637.LSR fremsendte klager anmodning om ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen for 2008 i december 2012. Klageren havde i 2008 arvet en større sum penge, som ikke var oplyst til Skattestyrelsen. Skattestyrelsen havde derfor for indkomståret 2008 opgjort et negativt privatforbrug og derfor skønsmæssigt forhøjet klagerens indkomst med 600.000 kr. ved en agterskrivelse af 16. oktober 2009 og endeligt den 16. november 2009. Klageren havde ikke reageret herpå. I december 2012 blev der indledt en inkassosag mod klageren som følge af den for 2008 manglende betalte restskat og først på dette tidspunkt anmodede klageren om at få genoptaget skatteansættelsen for 2008.

Landsskatteretten fandt, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en ekstraordinær ansættelse, idet det ville være åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen, da denne var baseret på et klart urigtigt grundlag og fordi det ville medføre en uretmæssig beskatning af klageren, såfremt ansættelsen blev opretholdt.

Landsskatteretten fandt endvidere, at reaktionsfristen ikke var overskredet, da denne først skulle regnes fra klagerens subjektive kundskabstidspunkt, som i den konkrete sag var tidspunktet for indledningen af inkassosagen i december 2012, da det først var på dette tidspunkt, klageren fik reelt kendskab til skattekravet (på trods af tidligere fremsendte agterskrivelse).

Med henvisning til ovenstående er det således vores opfattelse, at reaktionsfristen tidligst skal regnes fra den 14. maj 2019, da konkurssagen først indledes på dette tidspunkt, og da [person1] først efter dette tidspunkt bliver opmærksom på, at Skattestyrelsens ansættelser vil medføre en uretmæssig beskatning på grundlag af et opgjort indkomstgrundlag med store afvigelser fra virkeligheden og med flere materielle fejl.

Vi er uenige med Skatteankestyrelsen i, at SKM2014.637.LSR ikke er sammenlignelig med nærværende sag, da de to sager som ovenfor illustreret har flere ligheder. Vi finder Skatteankestyrelsens afvisning af SKM2014.637.LSR ubegrundet og utilstrækkelig, da Skatteankestyrelsen blot henviser til, at SKM2014.637.LSR var konkret begrundet i en arv, hvilket efter vores opfattelse er uden betydning for, hvorvidt afgørelsen kan tillægges værdi eller ej. Landsskatteretten ses intetsteds i afgørelsen at ligge vægt på, at der er tale om en arv, men på det forhold, at Skattestyrelsens afgørelse var baseret på et klart urigtigt grundlag, der ville medføre en væsentlig uretmæssig beskatning, samt at klageren først i forbindelse med inddrivelsen blev opmærksom Skattestyrelsens ukorrekte ansættelse.

Ved fremsendelse af anmodning om ekstraordinærgenoptagelse den 21. juni 2019 er reaktionsfristen således overholdt.

Subsidiært er det vores opfattelse, at der i sagen foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der kan dispenseres fra reaktionsfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 5. pkt. Der henvises til ovenstående betragtninger samt tidligere fremsendte betragtninger.

2.0 Fremsættelse af subsidiær påstand

Vi skal hermed fremsætte følgende subsidiære påstand:

Det er vores subsidiære påstand, at [person1] opfylder betingelserne for ordinært at få genoptaget sin skatteansættelse for indkomstårene 2014 og 2015.

2.1 Anbringender og skattemæssig vurdering

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, at fristen for en ordinær genoptagelse af en skatteansættelse skal ske senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse af indkomståret 2014 udløb derfor den 1. maj 2018 og for indkomståret 2015 udløb fristen den 1. maj 2019.

Det er vores opfattelse, at [person1] ved hans henvendelse til Skattestyrelsen den 8. februar 2018, hvor han overfor Skattestyrelsen telefonisk oplyser, at han vil forsøge at finde en revisor til at hjælpe sig i sagen efter at have modtaget Skattestyrelsens afgørelse af 17. januar 2018, herved reelt indgiver en genoptagelsesanmodning. Telefonnotatet er vedlagt som bilag 9.

[person1] bliver under telefonsamtalen ikke vejledt om særlige formkrav til en genoptagelsesanmodning eller om særlige tidsfrister at være opmærksom på. Endelig ses af telefonnotatet, at Skattestyrelsen oplyser [person1] om en sammenhæng mellem klagefristen og genoptagelse, hvilket er en direkte forkert oplysning, da klage- og genoptagelsesmuligheden ikke har nogen indbyrdes sammenhæng.

Det er uden betydning for anmodningen, at [person1] ikke samtidig fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en ændring af indkomstårene, da [person1] ikke vejledes om en sådan pligt, hvorfor Skattestyrelsens er nærmest til at bære denne risiko, da Skattestyrelsen har tilsidesat sin vejledningspligt efter forvaltningslovens § 7.

Med henvisning til ovenstående, indgiver [person1] således en genoptagelsesanmodning den 8. februar 2018, dvs. inden fristerne for ordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015 er udløbet, og det er derfor vores opfattelse, at [person1] reelt opfylder betingelserne for en ordinær genoptagelse af indkomstårene 2014 og 2015.

3.0 Klage over afslag på ekstraordinær genoptagelse af momsansættelse

Vi har på vegne af [person1] den 13. juli 2020 indsendt en klage over Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse af momsansættelserne for 1.-4. kvartal 2014 og 1.-4. kvartal 2015.

Ved telefonmøde af 18. maj 2021 i nærværende sag vedrørende [person1]s skatteansættelser i 2014 og 2015 er det aftalt, at de to klager skal behandles samlet. Ovenstående betragtninger (pkt. 1) samt ovenstående fremsættelse af en subsidiær påstand (pkt. 2) gør sig således også gældende for momsansættelserne.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har ved brev af 29. september 2021 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Indledningsvist skal vi for en god ordens skyld bemærke, at fremsendte bemærkninger både vedrører klagesagen vedrørende [person1]s skatteansættelse (j.nr. [sag1]) og klagesagen vedrørende [person1]s momsansættelse (j.nr. [sag2]).

1.1 Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 27. september 2021

* Skattestyrelsen skriver i udtalelsen, at dét, at der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse er udarbejdet et regnskab, ikke er en særlig omstændighed, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Vi skal i den forbindelse bemærke, at det ikke er det forhold, at der er udarbejdet regnskaber, der er særligt, men at de korrekte, dokumenterede regnskaber viser en stor difference i forhold til Skattestyrelsens skønsmæssige opgørelser.

* Skattestyrelsen henviser i udtalelsen til en afgørelse; SKM2019.262.BR. Denne afgørelse kan vi ikke finde, og vi skal således anmode om, at denne fremsendes forud for retsmødet eller – hvis fejl i navnet – at det nye afgørelsesnummer fremsendes forud for retsmødet.

1.2 Bemærkninger til Skatteankestyrelsens udtalelse af 13. september 2021

* Skatteankestyrelsen henviser i deres udtalelse til, at afgiftstilsvaret for perioderne i 2014 og 2015 på hhv. 148.765 kr. og 198.099 kr. ligger inden for den skønsmæssige margin forvaltningen har. Vi skal i den forbindelse henvise til, at disse beløb kun vedrører den skønsmæssige opgørelse af momstilsvaret. For så vidt angår skatten er der for 2014 og 2015 tale om en indkomstændring på hhv. 254.434 kr. og 538.180 kr.

Det fremgår desuden intetsteds hverken i lovgivningen eller i praksis, at Skatteforvaltningen er tillagt visse generelle skønsmæssige margener. Dette bør vurderes konkret i hver enkelt sag.

* Vedr. SKM2021.53.LSR (Landsskatterettens afgørelse af 29. juli 2021): Skatteankestyrelsen skriver i udtalelsen, at tilladelsen til ekstraordinær genoptagelse var begrundet i særlige omstændigheder, da Skattestyrelsens afgørelse om skønsmæssige ansættelse ikke var kommet klager til kundskab. Det bemærkes hertil, at Landsskatteretten af to årsager fandt, at der i sagen var tale om særlige omstændigheder: (1) At afgørelsen ikke var kommet til klagerens kundskab, og (2) at Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse var ubestridt forkert – på samme måde, som det er tilfældet i nærværende klagesag.

* Vedr. beløbsgrænsen i forarbejderne på 5.000 kr.: Det er Skatteankestyrelsens opfattelse, at denne beløbsgrænse for, hvornår en ekstraordinær genoptagelse bør tillades, kun indgår som et moment i den samlede afvejning. Vi er enige i, at dette ikke nødvendigvis kan stå alene, men en beløbsgrænse på 5.000 kr. indikerer, at reglerne om ekstraordinær genoptagelse skal fortolkes langt mindre restriktivt end det er tilfældet. I nærværende sag, kan Skatteankestyrelsen således ikke se bort de store beløbsmæssige ændringer, en genoptagelse vil medføre.

* Vedr. SKM2014.637.LSR: Vi er ikke enige i Skatteankestyrelsens fortolkning af Landsskatterettens afgørelse i SKM2014.637.LSR. I afgørelsen fremgår intetsteds, at det er en forudsætning for Landsskatterettens kendelse om at tillade ekstraordinær genoptagelse, at klager var en privat person, der ikke drev virksomhed. Det relevante i sagen er, at det er det subjektive kundskabstidspunkt, der anvendes ved vurderingen af om reaktionsfristen på 6 måneder er over- holdt eller ej. Det subjektive kundskabstidspunkt er – som det følger af navnet – subjektivt og kan således ikke defineres efter hvorvidt skatteyder er erhvervsdrivende eller ej.

* Vedr. Skattestyrelsens vejledning den 8. februar 2018: Vi fastholder, at [person1] ved telefonopkaldet den 8. februar 2018 (tidligere fremsendte bilag 9) ikke er blevet vejledt tilstrækkeligt, samt at den at vejledning, der blev ydet, er forkert, da reglerne vedrørende genoptagelse og klage sammenblandes selvom der reelt er tale om to særskilte og uafhængige regelsæt.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har ved brev af 4. oktober 2021 fremsendt følgende yderligere bemærkninger:

”(...)

1.0	Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 27. september 2021

Skattestyrelsen skriver i udtalelsen, at dét, at der i forbindelse med anmodningen om genoptagelse er udarbejdet et regnskab, ikke er en særlig omstændighed, der kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse. Vi skal i den forbindelse bemærke, at det ikke er det forhold, at der er udarbejdet regnskaber, der er særligt, men at de korrekte, dokumenterede regnskaber viser en stor difference i forhold til Skatte- styrelsens skønsmæssige opgørelser.

Vi skal desuden fastholde, at [person1] ved telefonopkaldet den 8. februar 2018 (tidligere fremsendte bilag 9) ikke er blevet vejledt tilstrækkeligt, samt at den at vejledning, der blev ydet er forkert, da reglerne vedrørende genoptagelse og klage sammenblandes selvom der reelt er tale om to særskilte og uafhængige regelsæt. Ved Skattestyrelsens vejledning ”Jeg oplyste ham om, at han skulle være meget obs på klagefristen i vores afgørelse, da det ellers kan være svært at få sagen genoptaget”, bliver [person1] således ikke vejledt tilstrækkeligt om genoptagelsesreglerne, men kun om klagefristerne – som jo ikke har noget med genoptagelsesreglerne at gøre.

(...)”

Retsmøde i Landsskatteretten

På retsmødet i Landsskatteretten fastholdt repræsentanten de tidligere fremsatte påstande og anbringender herunder, at der foreligger særlige omstændigheder. Repræsentanten gjorde herved gældende, at ændringerne ville få store konsekvenser for virksomhedsindehaveren og dennes familie. Repræsentanten anførte, at virksomhedsindehaveren i den omhandlede periode ikke havde haft overskud og overblik.

Repræsentanten gjorde endvidere gældende, at SKAT for afgiftsårene 2014 og 2015 ved den ordinære genoptagelse faktisk havde ændret virksomhedsindehaverens afgiftsansættelse ifølge det af repræsentanten opgjorte resultat.

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.

Landsskatterettens afgørelse

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigerede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis kriterierne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

En ansættelse kan kun foretages efter de i § 32, stk. 1, nr. 1-4, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den afgiftspligtige senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan dog behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter denne frist, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, sidste pkt.

Det fremgår af forvaltningsloven § 7, at en forvaltningsmyndighed i fornødent omfang skal yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde.

Virksomheden var, jf. oplysningerne i sagen, omfattet af reglerne om kvartalsvis moms. Angivelsesfristen for et kvartal er senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb. Dette fremgår af momslovens § 57, stk. 1 og 3.

Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for 4. kvartal 2015 udløb 1. marts 2019.

Skattestyrelsen modtog den 21. juni 2019 anmodning om genoptagelse af momsansættelsen. Anmodningen ligger derfor uden for fristen for ordinær genoptagelse for afgiftsperioderne fra 1. kvartal 2014 til og med 4. kvartal 2015 jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Spørgsmålet om genoptagelse skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-2 eller 4 og stk. 2.

Landsskatteretten finder, at virksomhedsindehaveren ikke opfylder betingelserne for genoptagelse efter de objektive kriterier i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3, og det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder endvidere, at der ikke forligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Disse retsmedlemmer bemærker, at SKATs ansættelser af virksomhedsindehaverens momstilsvar for afgiftsårene 2014 og 2015 ved afgørelsen af 17. januar 2018 er foretaget, da indehaveren på trods af opfordring hertil, ikke har fremlagt regnskaber og indtægts- og udgiftsbilag for indkomstårene 2014 og 2015. Som følge heraf, har SKAT foretaget en skønsmæssig ansættelse af momstilsvaret. SKAT har været berettiget til at udøve et skøn på baggrund af de oplysninger, der er umiddelbart tilgængelige for SKAT, såsom tidligere årsopgørelser, bankindsætninger m.v. Det ses endvidere ikke for godtgjort, at virksomhedsindehaveren har været ude af stand til at reagere i omhandlede periode.

Disse retsmedlemmer finder, at SKATs skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2014 og 2015 til henholdsvis 148.765 kr. og 198.099 kr., har taget udgangspunkt i de faktiske oplysninger, der forelå på tidspunktet for afgørelsen, og ansættelserne må anses at ligge inden for den skønsmargin forvaltningen har, når virksomhedsindehaveren på trods af opfordring hertil, ikke har fremlagt regnskaber og indtægts- og udgiftsbilag for de pågældende afgiftsår.

For så vidt angår repræsentantens henvisning til Landsskatterettens afgørelse af 29. juni 2021, offentliggjort i SKM2021.53.LSR, bemærker disse retsmedlemmer, at afgørelsen er konkret begrundet i det forhold, at der forelå særlige omstændigheder jf. skatteforvaltningslovens §§ 31 stk. 2 og 32 stk. 1 nr. 4, da Skattestyrelsens afgørelse ikke var kommet skatteyderen til kundskab.

For så vidt angår repræsentantens henvisning til lovforslag nr. 175 fremsat den 12. marts 2003 og beløbsgrænsen på 5.000 kr., bemærker disse retsmedlemmer, at beløbsgrænsen blot indgår som et moment i afvejningen af, om der skal ske ekstraordinær genoptagelse.

Disse retsmedlemmer bemærker endvidere, at det forhold, at virksomhedsindehaveren for efterfølgende indkomstår har fået imødekommet anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelserne, ikke kan føre til et andet resultat. Det bemærkes herved tillige, at det af Østre Landsrets dom af 18. oktober 2013, offentliggjort i SKM2013.739.ØLR. følger, at en forkert skatteansættelse ikke i sig selv er en særlig omstændighed.

Et retsmedlem finder det tilstrækkelig godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder. Dette retsmedlem finder, at det må lægges til grund, at SKATs har ansat virksomhedsindehaverens momstilsvar for afgiftsårene 2014 og 2015 væsentlig for højt. Retsmedlemmet har herved henset til, at SKAT har imødekommet indehaverens anmodning om genoptagelse af skatte- og afgiftsansættelserne for de efterfølgende indkomst- og afgiftsår og foretaget ændringer i overensstemmelse med virksomhedsindehaverens opgørelser.

Landsskatteretten bemærker tillige, at genoptagelsesanmodningen skal fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at den skattepligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Ud fra de foreliggende oplysninger finder retten, at virksomhedsindehaveren ikke har dokumenteret, at genoptagelsesanmodningen er fremsat senest 6 måneder efter, at indehaveren er kommet til kundskab om det forhold der begrunder ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Retten har herved lagt vægt på, at SKAT den 23. februar 2017 og den 30. marts 2017 har bedt virksomhedens indehaver om materiale i sagen. Der er herefter den 14. december 2017 fremsendt forslag til afgørelse og den 17. januar 2018 er der truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget. Virksomhedens indehaver må derfor senest på dette tidspunkt anses for at være kommet til kundskab om ændringen af virksomhedens afgiftsansættelse.

Retten har endvidere lagt vægt på, at virksomhedens indehaver den 8. februar 2018 overfor SKAT har oplyst, at indehaveren vil forsøge at finde en revisor til at hjælpe sig i sagen. Virksomhedens indehaver er i forbindelse hermed blevet oplyst om klagefristerne. Der er herefter den 21. juni 2019 anmodet om ekstraordinær genoptagelse, dvs. efter udløbet af 6 måneders-fristen.

Retten finder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation fra fristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 4. pkt. Hverken sagens karakter eller virksomindehaverens personlige forhold kan ud fra en konkret vurdering begrunde en dispensation fra fristen.

På baggrund af ovenstående anses virksomhedsindehaveren ikke for at opfylde betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Virksomhedens repræsentant har endvidere fremsat subsidiær påstand om, at der skal ske ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven § 31 stk. 2.

Retten finder, at der ikke er grundlag for ordinær genoptagelse af virksomhedens afgiftsansættelse for afgiftsperioderne i 2014 og 2015.

Retten bemærker indledningsvist, at fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for 4. kvartal 2014 udløb 1. marts 2018 og fristen for 4. kvartal 2015 udløb 1. marts 2019. Fristen for at anmode om ordinær genoptagelse for 1., 2., og 3. kvartal 2014 var således udløbet.

Afgørende for, om der kan ske ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31 stk. 2, er, at virksomhedsindehaveren har fremsat en anmodning om ordinær genoptagelse og herunder fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan danne grundlag for en ændret skatteansættelse.

Selv om virksomhedens indehaver den 8. februar 2018 var blevet oplyst om klagefristen, fremgår det af klagen over Skattestyrelsens afslag på ekstraordinær genoptagelse, at først efter at Gældsstyrelsen den 14. maj 2019 indgav konkursbegæring til skifteretten, henvendte virksomhedens indehaver sig til repræsentanten, som herefter den 21. juni 2019 til Skattestyrelsen fremsendte anmodning om ekstraordinær genoptagelse og i den forbindelse blev fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter.

Fristen for anmodning efter skatteforvaltningsloven § 31 stk. 2, om ordinær genoptagelse er således overskredet på dette tidspunkt.

I relation til repræsentantens anbringende om, at SKAT ikke har overholdt vejledningspligten i henhold til forvaltningslovens § 7, finder retten, at virksomhedsindehaveren er blevet vejledt om sagens videre forløb i fornødent omfang. Retten har herved lagt vægt på, at det af sagsnotatet fremgår, at SKATs sagsbehandler har erindret indehaveren om klagefristen og oplyst indehaveren, at det ellers kan være svært at få sagen genoptaget. Sammenfattende finder retten, at der ikke er grundlag for at fastslå, at SKAT skulle have behandlet henvendelsen fra indehaveren d. 8. februar 2018 som en anmodning om ordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2014 og 2015.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse vedrørende afgiftsperioderne i 2014 og 2015.