Kendelse af 14-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 06-05-2022

Journalnr. 20-0055844

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Selskabets

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Forhøjelse af momstilsvar

2015

kvartal
kvartal
kvartal
kvartal

34.345 kr.

0 kr.

67.656 kr.

36.377 kr.

0 kr.

34.345 kr.

0 kr.

67.656 kr.

36.377 kr.

2016

kvartal
kvartal
kvartal
kvartal

63.897 kr.

46.535 kr.

34.250 kr.

49.104 kr.

0 kr.

63.897 kr.

46.535 kr.

34.250 kr.

49.104 kr.

2017

kvartal
kvartal
kvartal

24.300 kr.

24.638 kr.

24.691 kr.

0 kr.

24.300 kr.

24.638 kr.

24.691 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet [virksomhed1] ApS, med CVR-nummer [...1], har eksisteret siden 14. november 2006 og er registreret med branchekode 494100 Vejgodstransport.

Det fremgår af selskabets indkomstoplysninger, at selskabet har selvangivet en skattepligtig indkomst på henholdsvis 273.936 kr., -38.777 kr. og 62.903 kr. for indkomstårene 2015, 2016 og 2017. Af selskabets offentliggjorte årsrapporter fremgår et overskud før skat på henholdsvis 273.639 kr., 31.467 kr. og 103.764 kr.

Selskabet har for de påklagede afgiftsperioder i 2015, 2016 og 2017 indberettet følgende i købsmoms:

2015:

kvartal: 225.172 kr.
kvartal: 162.460 kr.
kvartal: 210.969 kr.
kvartal: 249.649 kr.

2016:

kvartal: 187.921 kr.
kvartal: 168.334 kr.
kvartal: 144.388 kr.
kvartal: 172.729 kr.

2017:

kvartal: 161.001 kr.
kvartal: 94.924 kr.
kvartal: 125.611 kr.

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 138.378 kr., 193.786 kr. og 73.629 kr. for afgiftsperioderne i 2015, 2016 og 2017. Skattestyrelsen har begrundet forhøjelsen med, at selskabet har anvendt fiktive virksomheder som underleverandører. Forhøjelsen udgør ikke godkendte fradrag for købsmoms.

Det fremgår af selskabets kontokort for bogføringskonto 2605 – underentreprenører, at selskabet havde udgifter til underleverandører på 618.327,64 kr. ekskl. moms i 2015 og det fremgår af kontokort for bogføringskonto 2305, at selskabet havde udgifter til underentreprenører på 892.504,30 kr. ekskl. moms i 2016. Det fremgår endvidere af selskabets kontokort for bogføringskonto 2305, at selskabet frem til 30. september 2017 havde en udgift til underleverandører på 367.030,23 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for udgifter til [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed5], [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS.

Af de bogførte udgifter på 618.327,64 kr., 892.504,30 kr. og 367.030,23 kr. fremgår 553.512 kr., 775.144 kr. og 294.513 kr. som afholdt til ovenstående underleverandører i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Købsmoms på 20.487 kr. vedrørende [virksomhed5] har Skattestyrelsen ikke godkendt for indkomståret 2015, da der ikke er fremlagt underbilag. Skattestyrelsen har endvidere ikke godkendt købsmomsfradrag på 26.800 kr. vedrørende fakturaer fra [virksomhed3] ApS, da fakturaerne ikke er specificerede og da Skattestyrelsen ikke ud fra fakturaerne kunne se, hvilket adresser der er kørt til, eller hvilke personer der har kørt. Ligeledes kan man ifølge Skattestyrelsen ikke se, hvilke dage der er kørt.

For indkomståret 2016 fremgår endvidere en postering med teksten ”Hensat underleverandører” på 56.265 kr., ekskl. moms. Skattestyrelsen har ikke godkendt købsmomsfradrag på 14.066 kr. for denne udgift, da det underliggende bilag ikke er fremlagt.

De resterende købsmomsfradrag, vedrørende fakturaer fra underleverandører, på henholdsvis 111.578 kr., 179.720 kr. og 73.629 kr. i afgiftsperioderne i 2015, 2016 og 2017 har Skattestyrelsen ikke godkendt, da de har fundet, at der er tale om fiktive fakturaer og, at det er selskabets egne ansatte, der har forestået leveringerne.

Skattestyrelsen har i deres afgørelse oplyst, at [virksomhed2] ApS, [virksomhed4] ApS, [virksomhed6] ApS, [virksomhed7] ApS og [virksomhed8] ApS ikke har været registreret med biler i indkomstårene 2015 og 2016. [virksomhed3] ApS har været registreret med biler. Der er i Skattestyrelsens afgørelse ingen oplysninger om, hvorvidt [virksomhed5] har været registreret med biler.

Skattestyrelsen har anmodet selskabet om dokumentation for de fratrukne udgifter til underleverandørydelser i form af kørelister. Selskabets repræsentant har over for Skattestyrelsen oplyst, at underbilagene er blevet smidt ud på grund af GDPR-lovgivningen.

I forbindelse med klagesagens behandling har selskabets repræsentant fremlagt køreliste og modtagelseskvitteringer for indkomståret 2020. Modtagelseskvitteringerne er udstedt af [virksomhed9].

Der er endvidere fremlagt link til artikler omkring brud på persondata som følge af opbevaring af personoplysninger og faktura fra [virksomhed10] dateret den 24. februar 2017. Fakturaen lyder på 56.265 kr., ekskl. moms for opgaver udført i 2016 iht. specifikation. Specifikationen er ikke fremlagt.

Derudover er der fremlagt fakturaer fra [virksomhed1] ApS til [virksomhed9]. Fakturaerne er specificeret med 1 stk. kørsel for en stk. pris på 350.685 kr., ekskl. moms for januar 2015, 292.230 kr. ekskl. moms for februar 2015, 300.574 kr. ekskl. moms for marts 2015 m.v.

Selskabets repræsentant har også fremlagt uddrag af korrespondance mellem [virksomhed11] og selskabets ejer. Det fremgår heraf, at selskabet har kørt for [virksomhed12] og [virksomhed13] og at selskabet har fået ture kørt af andre. Liste med datoer og pris for lastbil 1+2 og 3 er også fremlagt. Der er med håndskrift anført, at det vedrører ”[virksomhed11]”. Afsender og modtager fremgår ikke.

Endvidere er der fremlagt faktura fra [virksomhed3] ApS. Af fakturaen fremgår 1 stk. Fk provision december til 7.550 kr., 1 stk. Fk provision januar til 8.792,50 kr., 1 stk. julefrokost med minigolf til 2.491 kr., 1 stk. flytning til 2.715 kr. og 11,5 mandetimer for den 28./30./31. til samlet 2.185 kr. Samlet beløb ekskl. moms udgør 23.733,50 kr.

Politianmeldelse af stjålet værktøj m.v. og korrespondance med [politiet] og dokument benævnt opgørelse til afregning er fremlagt til brug for klagesagen. Der fremgår et bestemmelsessted, antal timer og en pris. Det fremgår, at beløb overført til faktura udgør 56.265 kr. Afsender og modtager fremgår ikke.

Endelig har selskabets repræsentant fremlagt chaufførrapporter og fragtbreve fra ”[virksomhed11]”, ”[virksomhed12]” og ”[virksomhed9]” for kørsel i indkomståret 2016. Afsender og modtager fremgår af dokumenterne. Det fremgår ikke, hvem der har foretaget leveringen.

Serviceattest fra Erhvervsstyrelsen for ”[virksomhed4] ApS” er også fremlagt til brug for sagen. Det fremgår af attesten at ”[virksomhed4] ApS” er et selskab, der er stiftet i overensstemmelse med dansk lovgivning og er en lovligt bestående dansk virksomhed. Attesten er underskrevet den 18. november 2015.

Skattestyrelsen har opstartet sagen mod selskabet på baggrund af oplysninger modtaget fra Politiet. Skattestyrelsen modtog oplysningerne den 4. december 2019 og fremsendte forslag til afgørelse den 26. marts 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar for 1., 2. og 3. kvartal 2015 med henholdsvis 34.345 kr., 67.656 kr. og 36.377 kr.

For 1.-4. kvartal 2016 har Skattestyrelsen forhøjet selskabets momstilsvar med henholdsvis 63.897 kr., 46.535 kr., 34.250 kr. og 49.104 kr.

For 1.-3. kvartal 2017 har Skattestyrelsen forhøjet selskabets momstilsvar med 24.300 kr., 24.638 kr. og 24.691 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

1.Moms

(...)

1.3.Retsregler og praksis

Forældelse moms

Fristen for ændring af momstilsvaret for 1.- 4. kvartal 2015 og 2016 er umiddelbart overskredet, da ændringen for de enkelte kvartaler, da dette skulle have været varslet senest henholdsvis 1. juni 2018 og 2019, 1. september 2018 og 2019, 1. december 2018 og 2019 og 1. marts 2019 og 2020, jf. Skatteforvaltningslovens § 31. Uanset fristen i Skatteforvaltningslovens § 31, kan Skattestyrelsen ændre momstilsvaret for 1.-4. kvartal 2015 og 2016, efter Skatteforvaltningslovens § 32, hvis virksomheden eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt ved momsangivelserne eller manglende angivelse af samme.

Jfr. Skattekontrollovens § 32 stk. 2 skal forældede perioder varsles senest 6 måneder efter Skattestyrelsen blev klar over fordringens eksistens. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der som minimum er handlet groft uagtsomt. Da Skattestyrelsen har modtaget oplysninger fra politiet den 4. december 2019 begynder 6 måneders fristen først at løbe fra dette tidspunkt. De opgjorte forhøjelser af momstilsvarene for 1. - 4. kvartal 2015 og 2016 er således ikke forældede.

(...)

1.4.Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har foretaget en gennemgang af hver enkelt underleverandør og kan konstaterer følgende faktiske forhold:

[virksomhed2] ApS cvr.nr. [...2]

Skattestyrelsen har modtaget følgende fakturaer udstedt til [virksomhed1] ApS:

Dato	Bilag	Fakt.	Tekst	Beløb	Moms	I alt
28-02-2015	141	33	Diverse kørsel	31.700	7.925	39.625
I alt					7.925
06-07-2015	482	102	Diverse kørsel	32.800	8.200	41.000
06-07-2015	483	101	Diverse kørsel	24.700	6.175	30.875
06-07-2015	484	100	Diverse kørsel	21.300	5.325	26.625
31-07-2015	578	205	Diverse kørsel	49.760	12.440	62.200
30-09-2015	3009	200	Diverse kørsel(Modtaget4/6-2020)	41.800	10.450	52.250
30-09-2015	3009	300	Diverse kørsel (Modtaget4/6-2020)	47.550	11.888	59.438
I alt				249.610	54.478	312.013

Fakturaerne er bogført på konto 2305 Underentreprenør i 2015.

Skattestyrelsen er ikke i besiddelse af bagvedliggende timesedler vedrørende fakturaerne. Fakturaerne er ikke specificeret. Man kan ikke ud fra fakturaerne se, hvilket adresser der er kørt til, eller hvilke personer der har kørt. Ligeledes kan man ikke se hvilken dage der er kørt. Der er kun anført diverse kørsel for en periode.

På flere af fakturaerne er der anført antal 1 stk.

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af [virksomhed2] ApS som blev stiftet 15. december 2014 under navnet [virksomhed14] ApS.

Selskabets branche er "Anden finansiel formidling undtagen forsikring og pensionsforsikring".

Stifter/Ejer og direktør er [person1].

[person1] indrejser den 11. november 2014 fra Litauen til Danmark hvor han bliver registreret på en adresse i [by1]. Han flytter til [by2] den 4. maj 2015, og fra 14. januar 2016 er han registreret med ukendt adresse.

[person1] stifter selskabet en måned efter han tilflytter Danmark. Selskabets adresse bliver ikke registreret på hans adresse, men en anden adresse i [by1].

Skattestyrelsen har ikke kunne få kontakt med selskabet og derfor rekvireret udskrift af selskabets bankkonto fra banken.

Der fremgår af udskriften af bankkonto, at der ikke er almindeligt forekommende omkostninger til virksomhedsdrift. Øvrige omkostninger afholdt på virksomhedskontoen er så få og vedrører kun omkostninger til banken. Skattestyrelsen har vurderet, at der ikke er tale om reel virksomhedsdrift.

Begrundelsen for denne vurdering er:

•	at der ikke er sket levering af de fakturerede ydelser
•	at de udstedte fakturaer er fiktive, med henblik på at modtageren kan opnå fradrag
•	at beløbene der er overført til [virksomhed2] ApS, vil flyde tilbage til indbetaler, i form af kontanter til betaling af sorte lønninger.

De af selskabet betalte fakturaer indgår derfor i Skattestyrelsens beregning af manglende A-skat og am-bidrag.

[virksomhed3] CVR-nr. [...3]

Skattestyrelsen har modtaget følgende fakturaer udstedt til [virksomhed1] ApS:

Dato	Bilag	Fakt.	Tekst	Beløb	Moms	I alt
18-02-2015	73	276	FK Provision-julefrokost-flytning- mandetimer	23.734	5.933	29.667
					5.933
30-09-2015	715	742	Diverse kørsel	52.711	13.178	65.989
					13.178
30-10-2015	714	939	Diverse kørsel	30.757	7.689	38.446
				107.202	7.689	134.102

Fakturaerne er bogført på konto 2305 Underentreprenør i 2015.

På fakturaerne er der anført antal 1 stk.

[virksomhed3] ApS har ikke angivet moms.

[fagforening] har henvendt sig til Skattestyrelsen og oplyst, at der ikke er afleveret lønsedler til en ansat.

Det har ikke været muligt at få kontakt til selskabet.

Virksomheden er taget under konkursbehandling den 10. maj 2016 og er efterfølgende gået konkurs.

[virksomhed4] ApS CVR-nr. [...4]

Skattestyrelsen har modtaget følgende fakturaer udstedt til [virksomhed1] ApS:

Dato	Bilag	Fakt.	Tekst	Beløb	Moms	I alt
30-10-2015	775	257	Diverse kørsel	39.750	9.938	49.688
30-11-2015	776	265	Diverse kørsel	57.350	14.338	71.688
07-12-2015	777	280	Special Kørsel Black Friday	17.650	4.413	22.063
2015				114.750	28.688	143.438
14-01-2016	37	405	Diverse kørsel 1 stk.	77.300	19.325	96.625
27-01-2016	69	502	Diverse kørsel 1 stk.	71.189	17.797	88.986
2016				148.489	37.122	185.611

Fakturaerne er bogført på konto 2305 Underentreprenør i 2015 og 2016.

På alle fakturaer er der anført antal 1 stk.

[virksomhed4] ApS er efterforsket af politiet, som har anset virksomheden som en stråmandsvirksomhed.

Selskabet blev stiftet/registreret af [person2] den 11. november 2014, samme dag som han er indrejst til Danmark. Han er udrejst af Danmark den 20. december 2016.

Skattestyrelsen har haft kontrol af selskabet. Da det ikke har været muligt for Skattestyrelsen at få kontakt til selskabet, hvorfor Skattestyrelsen har indhentet oplysninger om selskabets bankkonto hos banken og bogføring hos Dinero.

Det er konstateret, at en stor del af indbetalingerne til selskabets konto er overført til søsterselskabet [virksomhed15], hvorfra de er videreoverført til vekselbureauet [virksomhed16]. Der er endvidere konstateret en række overførsler til udenlandske virksomheder, bl.a. [virksomhed17] FZE i Dubai, [virksomhed18], [virksomhed19], [virksomhed20] Inc. i Taiwan og [virksomhed21] i Polen.

Selskabet har dog ikke, hverken ifølge egen bogføring eller importoplysninger, importeret varer fra disse virksomheder. Overførslerne til de udenlandske virksomheder ses således ikke at modsvare varekøb i udlandet, men anses alene som transaktioner, der har til hensigt at fjerne virksomhedens likvide midler fra selskabets konto.

Selskabet har været registreret som indeholdelsespligtigt for A-skat og AM-bidrag, men har ikke angivet lønudgifter til Skattestyrelsen.

For indkomståret 2015 er der på [virksomhed4] ApS's bankkonto indgået over 22 millioner kr. og for 2016 over 15. millioner kr. Der er således tale om mange og store transaktioner på selskabets konto.

Skattestyrelsen er af den overbevisning at beløbene der er overført til [virksomhed4] ApS, vil flyde tilbage til indbetaler, i form af kontanter til betaling af sorte lønninger.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er sket levering af de fakturerede ydelser, og de udstedte fakturaer er fiktive, med henblik på at modtageren kan opnå fradrag samt, at beløbene der er overført til [virksomhed4] ApS, vil flyde tilbage til indbetaler, i form af kontanter til betaling af sorte lønninger.

De af selskabet betalte fakturaer indgår derfor i Skattestyrelsens beregning af manglende A-skat og am-bidrag.

[virksomhed5] (Skattestyrelsen har ikke selskabets cvr.nr)

Følgende fakturaer er bogført på konto 2305:

Dato	Bilag	Fakt.	Tekst	Beløb	Moms	I alt
13-02-2015	104		Bilag ikke modtaget	81.950	20.487	102.437
				81.950	20.487	102.437

Skattestyrelsen har ikke modtaget ovenstående faktura.

Skattestyrelsen godkender ikke fradrag for udgifter der ikke opfylder Momsbekendtgørelsens § 58 stk. 1 eller Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvor der ikke er oplyst mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser. Ligeledes godkendes der ikke fradrag for udgifter der ikke er dokumenteret ved et bilag.

[virksomhed6] CVR-nr. [...5]

Skattestyrelsen har modtaget følgende fakturaer udstedt til [virksomhed1] ApS:

Dato	Bilag	Fakt.	Tekst	Beløb	Moms	I alt
29-02-2016	198	106	Diverse kørsel 1 stk.	39.800	9.950	49.750
31-03-2016	208/3103	126	Diverse kørsel 1 stk.	67.300	16.825	84.125
					26.775
09-05-2016	266	241	Diverse kørsel 1 stk.	95.100	23.775	118.875
31-05-2016	241/3006	604	Diverse kørsel 1 stk.	53.750	13.438	67.118
30-06-2016	392/3006	740	Diverse kørsel 1 stk.	37.290	9.3222	46.612
				293.240	46.535	336.550

Fakturaerne er bogført på konto 2305 Underentreprenør i 2015 og 2016.

På alle fakturaerne er der anført antal 1 stk.

[virksomhed6] ApS er efterforsket af politiet, som har anset virksomheden som en stråmandsvirksomhed.

Skattestyrelsen har haft kontrol af selskabet. Skattestyrelsen har ikke modtaget nogen dokumentation fra selskabets.

Skattestyrelsen kan ud fra selskabets bankkonto konstatere, at der samlet er indgået over 63 millioner kr. ved kontrol af perioden 8. marts til 20. september 2016. Af disse samlede indbetalinger sker der direkte overførsel af 53 millioner kr. til en anden konto som ikke anses at være erhvervsmæssigt begrundet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de udstedte fakturaer er helt eller delvis fiktive og således udelukkende oprettet for at modtageren af denne kan opnå momsmæssigt fradrag.

Selskabet har ikke været registreret for A-skat og am-bidrag i den kontrollerede periode.

De af selskabet betalte fakturaer indgår derfor i Skattestyrelsens beregning af manglende A-skat og am-bidrag.

[virksomhed7] ApS CVR-nr. [...6]

Skattestyrelsen har modtaget følgende fakturaer udstedt til [virksomhed1] ApS:

Dato	Bilag	Fakt.	Tekst	Beløb	Moms	I alt
31-07-2016	524/3009	3817	Kørsel efter aftale 1 stk.	57.250	14.313	71.563
31-08-2016	528/3009	3900	Kørsel efter aftale 1 stk.	79.750	19.937	99.687
				137.000	34.250	171.250

På alle fakturaerne er der anført antal 1 stk.

[virksomhed7] ApS er efterforsket af politiet, som har anset virksomheden som en stråmandsvirksomhed.

Skattestyrelsen har foretaget kontrol af selskabet. Selskabet er registreret som: Vikarbureauer

Virksomheden er stiftet 1. december 2015 af [person3], som er indrejst fra Spanien den 27. oktober 2015.

Pengene der går ind på selskabets bankkonto er videreført til et vekselbureau. Skattestyrelsen har ikke kunne få kontakt med selskabet og selskabet har ikke angivet moms.

Selskabet er kendt i kædesvig sammenhæng.

Det er Skattestyrelsens opfattelse at de udstedte fakturaer er helt eller delvis fiktive og således udelukkende oprettet for at modtageren af denne kan opnå momsmæssigt fradrag.

De af selskabet betalte fakturaer indgår derfor i Skattestyrelsens beregning af manglende A-skat og am-bidrag.

[virksomhed8] ApS CVR-nr. [...7]

Skattestyrelsen har modtaget følgende fakturaer udstedt til [virksomhed1] ApS:

Dato	Bilag	Fakt.	Tekst	Beløb	Moms	I alt
31-10-2016	640	4035	Kørsel efter aftale 1 stk.	32.550	8.138	40.688
30-11-2016	341	4071	Kørsel efter aftale 1 stk.	43.250	10.813	54.063
31-12-2016	34	4479	Diverse kørsel 1 stk.	64.350	16.087	80.437
				140.150	35.038	175.188

31-01-2017	110	4673	Diverse kørsel 1. stk.	38.250	9.562	47.812
28-02-2017	111	4690	Diverse kørsel 1. stk.	27.750	6.938	34.688
31-03-2017	3103	4939	Diverse kørsel if. aftale 1. stk. Modtaget 4/6-2020	31.200	7.800	39.000
					24.300
02-06-2017	269	5120	Diverse kørsel 1. stk.	32.850	8.213	41.063
31-05-2017	320	5309	Diverse kørsel 1. stk.	33.800	8.450	42.250
30-06-2017	322	5340	Diverse kørsel 1. stk.	31.900	7.975	39.875
					24.638
31-07-2017	409	5554	Diverse kørsel 1. stk.	31.275	7.819	39.093
31-08-2017	440	5883	Diverse kørsel 1. stk.	32.888	8.222	41.110
29-09-2017	509	7103	Diverse kørsel 1. stk.	34.600	8.650	43.250
				294.513	24.691	368.141

På alle fakturaerne er der anført antal 1 stk.

[virksomhed8] ApS er efterforsket af politiet, som har anset virksomheden som en stråmandsvirksomhed.

Skattestyrelsen har indkaldt regnskabsmateriale hos [virksomhed8] ApS, men har intet modtaget. [virksomhed8] ApS angiver og betaler ikke moms, A-skat m.v. og er under konkurs.

Skattestyrelsen har fra politiet modtaget oplysninger omkring det mellem [virksomhed1] ApS og [virksomhed8] ApS's påståede samarbejde.

Politiet har undersøgt et svigsarrangement, hvor flere bagmænd oprettede fiktive virksomheder, hvori der blev indsat stråmænd som direktører/ejere. Disse virksomheder udstedte fakturaer til brug for andre virksomheder (heriblandt [virksomhed1] ApS), til opnåelse af uretmæssigt moms- og skattemæssigt fradrag, samt til fremskaffelse af kontanter til sort aflønning af personale eller til virksomhedsejeres eget forbrug.

Politiet fik på en pc, der ejedes af personerne bag ovenstående svigsarrangement, lavet en dataaflæsning for perioden 9. maj 2017 til 10. oktober 2017, hvor alle tastede oplysninger blev udlæst af pc'en.

Heraf kunne politiet konstatere, at [virksomhed8] ApS og en anden virksomhed i svigsarrangementet blev anvendt til udstedelse af fakturaer, som udelukkende skulle anvendes til moms- og skattesvig.

Politiet har endvidere anholdt en person som under afhøringen har forklaret, at han fra den pågældende pc har udfærdiget fakturaer fra ovenstående to selskaber/virksomheder - efter instruktion fra den persongruppe der stod bag svigsarrangementet. Fakturaen, herunder beløb m.v., blev udarbejdet efter nøje aftale med de virksomheder som de blev udstedt til og den persongruppe der stod bag svigsarrangementet.

De virksomheder (heriblandt [virksomhed1] ApS), som modtog fakturaerne fik senere hen pengene retur i kontanter mod et gebyr til afhørtes "arbejdsgivere". Anonymiseret afhøringsrapport af afhørte, er vedlagt som bilag.

Af afhøringsrapporten fremgår henvisning til en analyse af SIM kort samt et IMEI nummer. Af denne analyse har politiet afdækket, at det omtalte IMEI nummer relaterer sig til simkort anvendt af fire selskaber, som alle er kendt inden for kædesvig. De fire selskaber har ingen registreret ledelsesmæssig eller ejermæssig tilknytning, og der er ingen adressesammenfald eller andet, der kan knytte de fire selskaber sammen.

Dette bestyrker politiets påstand om, at der er tale om et omfattende svigsarrangement. Det anses for utænkeligt at det samme simkort/IMEI nummer ved et tilfælde kan optræde i fire forskellige selskaber, som politiet alle har dokumenteret indgår i kædesvig.

Det har været muligt at sammenholde de modtagne data fra politiet med fakturaer, udstedt af [virksomhed8] ApS i perioden for dataudlæsning af data 9. maj 2017 til 10. oktober 2017.

Der er fundet følgende eksempel, der har kunnet parres med tekst på en modtagen faktura.

[Ved søgning i dataudlæsning modtaget fra [...], ses nedenstående uddrag.

Af denne tekst ”Diverse kørsel i juli efter anvisninger” og beløbet ”31275” svarer til Fakt. 5554

” < Ente >

Diverse kørsel i juli efter anvisninger < Ta > < Ta > < Ta > < Ta >31275 < Ente > < BkS >lata < Ente >”]

Henset til ovenstående beskrivelser, er det Skattestyrelsens opfattelse, at fakturaer fra [virksomhed8] ApS er fiktive og uden realitet. De udstedte fakturaer er alene anvendt til at opnå fradrag skatte- og momsmæssigt til brug for udbetaling af sorte lønninger.

Som beskrevet ovenfor, indgår de af selskabet betalte fakturaer til de ovenfor beskrevne virksomheder, således i beregningen af den manglende A-skat og am-bidrag.

Købsmoms vedr. ovenstående virksomheder

Størstedelen af fakturaerne fra ovenstående, er mangelfulde. Oplysninger om det leverede, herunder antal, enhedspris/timepris, kørselssted samt perioden for kørslen og/eller tidspunkt for afslutning af kørslen/leveringen, fremgår ikke af de fremlagte fakturaer.

Flere af underleverandørerne har ikke været registreret som arbejdsgiver. Ligeledes reagerer underleverandørerne ikke på henvendelser fra Skattestyrelsen. Flere af underleverandørerne har ikke angivet moms, A-skat og am-bidrag retvisende, og har i den forbindelse påført Gældsstyrelsen et stort afgiftstab.

Henset til ovenstående, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der omkring ovenstående underleverandører er forhold der gør, at [virksomhed1] ApS er underlagt en skærpet bevisbyrde, for at undgå at de anses for at indgå i kædesvig. Yderligere anses [virksomhed1] ApS for at være underlagt en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret. Skattestyrelsen anser ikke [virksomhed1] ApS for at have løftet denne bevisbyrde.

Skattestyrelsen anser det således ikke for en tilfældighed, at langt størstedelen af [virksomhed1] ApS gennemgående underleverandører, alle indgår i kædesvig for 2015, 2016 og 1-3. kvartal 2017.

Ovenstående forhold, giver efter Skattestyrelsens opfattelse, grundlag for nægtelse af momsfradrag for ovenstående jf. momslovens § 37 stk. 1, med henvisning til EU-dom, C439/04 Axel - Kittel, EU-dom, C131/13 Schoenimport, EU-dom C18/13 Maks Pen, idet Skattestyrelsen anser [virksomhed1] ApS for at have vidst, eller burde have vidst, at ved at entrere med ovenstående underleverandører, indgik de i kædesvig.

Skattestyrelsen henviser yderligere til SKM2019.332.ØLR, SKM2017.461.ØLR samt SKM2017.117.ØLR, hvor Østre Landsret i alle sager fremhævede mangelfulde forhold omkring de for underleverandørsamhandel fremlagte fakturaer.

Hensat underleverandører

Der er hensat følgende beløb til underleverandører. Skattestyrelsen har ikke modtaget bilaget.

Dato	Bilag	Fakt.	Tekst	Beløb	Moms	I alt
31-12-2016	2016		Ingen bilag på hensættelsen	56.265	14.066	70.331

Skattestyrelsen kommentar til videomøde og indsigelse af 4. juni 2020

Som tilfredsstillende dokumentationsgrundlag efter momslovens § 37, i virksomheder med udlejning af arbejdskraft, anses timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere, der indeholder antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde. Endvidere en entydig og klar identifikation på hver enkelt person, der har udført arbejdet. Dette er særligt relevant, når der på fakturaen afregnes på fast pris/ tilbudsarbejde uden timefakturering.

Dokumentationsgrundlaget til fakturaer må godt fremgå som særskilt dokumentation og ikke nødvendigvis som en del af fakturaens indhold, f.eks. e-mails der supplerer og forklarer indhold af en faktura.

Dokumentationsgrundlaget til momslovens § 37 skal bruges til, at vurdere om de fakturerede og tilkøbte arbejdsydelser også stemmer overens med de ydelser virksomheden sælger videre og dermed om der er fradragsret, jf. Momslovens § 37, stk. 1.

I henhold til juridisk vejledning afsnit A.B.3.1.3 skal bogføringspligtige opbevare bogførings- og regnskabsmateriale på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, som materialet vedrører. Lovhjemmel er bogføringslovens § 10.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at bogføringslovens regler ikke undermineres af GDPR-reglerne. En faktura med anførsel af "Kørsel" efterfulgt af en fast pris skal derfor altid være behæftet med timesedler vedrørende de ansatte, der har kørt de timer, der betales for. Timesedlerne skal oplyse om den ansattes navn, datoer for kørsel, adresse for arbejdets udførsel og antal timer. Såfremt sådan en timeseddel fremgår med den ansattes cpr nr. kan de sidste 4 cifre slettes (i henhold til GDPR) inden det opbevares med fakturaen og selskabets øvrige regnskabsmateriale.

På forespørgslen om de anvendte underleverandører har været registret med biler kan Skattestyrelsen oplyse følgende:

•	[virksomhed2] ApS CVR-nr. [...2] - har ikke været registreret med biler i den fakturerede periode.
•	[virksomhed3] CVR-nr. [...3] - har været registreret med biler.
•	[virksomhed4] ApS CVR-nr. [...4] - har ikke været registreret med biler i den fakturerede periode.
•	[virksomhed6] CVR-nr. [...5] - har ikke været registreret med biler i den fakturerede periode.
•	[virksomhed7] ApS CVR-nr. 3 7271772 - har ikke været registreret med biler i den fakturerede periode.
•	[virksomhed8] ApS CVR-nr. [...7] - har ikke været registreret med biler i den fakturerede periode.

Skattestyrelsen er ikke i tvivl om at [virksomhed1] ApS har udført et arbejde for [virksomhed11] m.v.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for, hvem der har udført arbejdet. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at denne dokumentation er vigtig, idet flere af de anvendte underleverandører ikke har haft ansatte i ovenstående perioder og således ikke har kunne løfte denne opgave, eller har dokumenteret over for Skattestyrelsen at de har anvendt underleverandører.

Henset til ovenstående, er det stadig Skattestyrelsens opfattelse, at der omkring ovenstående underleverandører er forhold der gør, at [virksomhed1] ApS er underlagt en skærpet bevisbyrde, for at undgå at indgå i kædesvig. Yderligere anses [virksomhed1] ApS for at være underlagt en skærpet bevisbyrde for at dokumentere, at de på fakturaerne anførte ydelser er leveret. Skattestyrelsen anser ikke [virksomhed1] ApS for at have løftet denne bevisbyrde.

Skattestyrelsen forslag af 26. marts 2020 fastholdes i sin helhed som følger:

Ændring af moms

2015

Ændring i alt	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt
af mandskab	20.478				20.487	81.950
[virksomhed2] ApS	7.925		54.478		62.403	249.610
[virksomhed3]	5.932		13.178	7.689	26.800	107.201
[virksomhed4] ApS				28.688	28.688	114.750
Ændringer i alt	34.344		67.656	36.377	138.378	553.511

2016

Ændring i alt	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt
[virksomhed8] ApS				35.038	35.038	140.150
[virksomhed6]	26.775	46.535			73.310	293.240
[virksomhed7] ApS			34.250		34.250	137.000
[virksomhed4] ApS	37.122				37.122	148.489
Manglende bilag				14.066	14.066	56.265
Ændringer i alt	63.897	46.535	34.250	49.104	193.786	775.144

2017

Ændring i alt	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt
[virksomhed8] ApS	24.300	24.638	24.691		73.629	294.513
Ændringer i alt	24.300	24.638	24.691		73.629	294.513

(...)

Ændring af moms i alt

2015	138.378 kr.
2016	193.786 kr.
2017	73.629 kr.
I alt	405.793 kr.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

Det skal dog bemærkes, at de køresedler der er fremsendt anses ikke, at være udarbejdet af de omhandlende underleverandører, men den kunde som selskabet køre for.

Der er i bilag 7 fremlagt en faktura fra [virksomhed10], hensat i 2016 bogført i 2017. Bilaget opfylder ikke momsbekendtgørelsen og der burde ikke være godkendt fradrag herfor.

(...)”

Skattestyrelsen har den 20. september 2021 fremsendt nedenstående bemærkninger.

”(...)

Vedlagte bilag 13 – kan man ikke på afregningen se hvilken underleverandør der har udfyldt denne opgørelse ?

Bilag 14 – er for indkomståret 2020, som ikke er omhandlet af denne afgørelse.

Det virker ikke som en kørselsseddel fra en underleverandør?

Det virker som en kørselsseddel som [virksomhed1] har fra eks. [virksomhed11], hvor der fremgår hvilken kørsel der skal foretages den 11. maj 2020.

Hvis det ikke er [virksomhed1] selv der har foretaget kørsel med egne ansatte, og det er kørsel som er videregivet til en underleverandør, er det kørsel fra denne underleverandør der kan sammenlignes med det som [virksomhed1] viderefakturaer til eks [virksomhed11]. Det er kørsel sedler/underbilag fra klagers underleverandører som Skattestyrelsen har anmodet om, idet der som oftest kun er anført kørsel 1 stk. på de modtagne fakturaer.

Skattestyrelsen er ikke i tvivl om at [virksomhed1] har udført et arbejde for [virksomhed11] kontra [virksomhed9].

(..)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar skal bortfalde.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

Det kan kortfattet oplyses, at det er [virksomhed1] ApS’ opfattelse, at Skattestyrelsens afgørelse er helt grundlæggende forkert, idet afgørelsen – og de deraf følgende forhøjelser af moms og skat, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag - er baseret på, at [virksomhed1] skulle være i ledtog med en række selskaber, som har haft det ene formål at unddrage betaling af skat og moms.

[virksomhed1] – eller dennes direktør [Selskabsejer] - har ikke haft nogen form for kendskab til disse selskaber eller deres skatteunddragende aktiviteter. [virksomhed1] har ej heller medvirket til den svindel, der tilsyneladende er foregået.

[virksomhed1] har fået foretaget udbringning af varer af de nævnte selskaber – altså anvendt selskaberne som underleverandører – og har ikke på noget tidspunkt haft anledning til mistanke om, at selskaberne snød. Selskaberne har de facto løftet opgaven for [virksomhed1], idet udbringningen af varer var en forudsætning for, at [virksomhed1] kunne fakturere sine kunder.

Der er derfor efter [virksomhed1] ApS’ opfattelse uberettiget at nægte momsfradrag for fakturaer udstedt af selskaberne. Ligeledes er det uberettiget at forhøje skat, a-skat og arbejdsmarkedsbidrag for selskabet ved den af Skattestyrelsen foretagne omlægning, idet der ikke har været foretaget aflønning uden indberetning.

Det er i øvrigt [virksomhed1] ApS’ opfattelse, at et evt. krav er forældet.

(...)”

Selskabets repræsentant har den 30. september 2020 fremsendt følgende supplerende indlæg:

”(...)

De af Skat anfægtede fakturaer, angiver perioden for det udførte arbejde. Oprindelig var der en række køresedler, som var det underliggende fakturagrundlag - med angivelse af hvem, der havde kørt og hvad der var kørt. Der er i selskabets brev til Skat (bilag 3) fremlagt et eksemplar herpå. Som det ses, er kørelisterne ret omfattende.

Der fremlægges faktura fra [virksomhed10] (bilag 7), som Skat ikke anfægter. I denne er også angivet en periode og så med henvisning til specifikation. Der fremlægges (som bilag 8) selskabets fakturaer

til [virksomhed9]. Disse angiver også kun periode for kørsel.

Dette viser, at udformning af fakturaer på denne måde er fuldstændig sædvanlig i branchen og ikke et forhold, som skulle have givet anledning til mistanke om svindel.

Kørselssedlerne har selskabet valgt - som led i sin persondatapolitik - at smide ud efter 2 år. Disse sedler er altså makuleret for årene 2015-2018. Baggrunden for denne politik er, at kørselssedlerne indeholder en række persondata i form af navne, adresser, telefonnr. og mail på de kunder, der skal have leveret varer.

Perioden på 2 år svarer til kundens reklamationsret. Den leverede ydelse kan f.eks. bestå i levering og opsætning af vaskemaskine, køleskab m.v., hvor der gælder et 2-årigt ansvar. Efter de 2 år har virksomheden i sin slettepolitik vurderet, at der ingen saglig grund er til at bibeholde køresedlerne, da de indeholderen række personoplysninger.

Ved denne vurdering har selskabet ikke haft fokus på de bogføringsmæssige krav. Derfor er dette materiale ikke i behold for perioden, som Skat har omgjort moms, A-skat og AM-bidrag for.

Det er naturligvis uheldigt, at køresedlerne er smidt ud. I den henseende skal man huske det store postyr op til Persondataforordningens implementering pr. 28. maj 2018. Der blev gentagne gange i forskellige medier ”truet” med kæmpebøder, hvis ikke man sørgede for sletning af oplysninger.

Det er ikke givet, at selskabet tog den rigtige vinkel hertil i forhold til bogføringsloven, men det er dog et forklarende/undskyldende forhold. Der er gået mange år siden 2015 – og med en tidligere henvendelse fra Skat (eller politiet), kunne selskabet have varetaget sine interesser langt bedre.

Selskabet har siden 2018 haft kontor i direktørens privatbolig, hvorfor det også virkede fornuftigt at smide kørselssedlerne ud. Det er et meget omfattende materiale at gemme, da kørelisterne er lange (bilag 3). Der køres mange stop/steder pr. dag. Den samlede mængde papir nærmer sig 2000 A4-ark pr. måned!

Der er brugt flere forskellige underleverandører – og disse sendte alle fakturaer for udført arbejde. Ingen af selskaberne udgjorde enkeltvis en væsentlig del af selskabets underleverandører. Et særligt stort samarbejdsforhold kunne muligvis give anledning til nærmere undersøgelser, men her var der blot tale om en blandt flere underleverandører.

Selskabet har i hele perioden udført kørselsopgaver for andre kunder og anvendt andre underleverandører – selskabets omsætning er altså ikke fuldt ud eller i væsentlig omfang baseret på disse samarbejdsfirmaer. De anvendte underleverandører har således blot været betragtet som en blandt flere samarbejdspartner/endnu en samarbejdspartner.

Selskaberne har ingen overlap på personsiden. Alle selskaber var registreret i Danmark, og de var alle momsregistrerede. Der var således ingen mistanke i den anledning.

Selskabernes formål er alle indenfor transport eller udleje af mandskab.

Underleverandørerne har i vidt omfang leveret en ydelse og en bil – og foretaget en kørsel for [virksomhed1] – altså leveret en vare hos kunden.

Der har i et vist omfang været indkøbt mandskab – mandskab til at køre med [virksomhed1]’s biler, idet mange leverancer krævede to personer. Der skulle bæres sofaer, vaskemaskiner o. lign tunge ting for eksempelvis [virksomhed22], [virksomhed12], [virksomhed9] m.v..

Skat skriver i afgørelsen, at der ikke rejses tvivl om, at selskabet har kørt for [virksomhed11]. Det er bl.a. transporter for [virksomhed11], som disse underleverandører har kørt! [virksomhed11] er kørsler for bl.a. [virksomhed22] og [virksomhed12]. Der fremlægges som bilag 9 korrespondance mellem [virksomhed1] og [virksomhed11]. Der var diverse problemer i samarbejdet, hvilket berøres i korrespondancen – ligesom det på side 3 fremgår, at der var problemer med den planlagte kørsel, herunder at [virksomhed1] måtte betale sig fra kørslerne – altså at der har været anvendt underleverandører. Som bilag 10 fremlægges fremlægges [virksomhed1]’s løbende opgørelser af kørsler for [virksomhed11] for en del af 2015 og 2016. Det var måden [virksomhed1] holdte styr på turene og afregningerne.

Som det fremgår af bilag 7 er der ud over [virksomhed11] kørt en række kørsler for [virksomhed9] fra 2015-2018. Og så disse kørsler er delvist foretaget af underleverandører. Det ville i sagens natur ikke være muligt at sende faktura til [virksomhed9], hvis ikke kørslen var foretaget.

Ud over [virksomhed11] og [virksomhed9] havde [virksomhed1] kørsler for en række andre kunder bl.a. køkkenfirmaer.

Kørslerne for bare [virksomhed11] og [virksomhed9] ville ikke kunne være foretaget af [virksomhed1]’s ansatte alene. Dertil var der for få ansatte. Derfor er underleverandører antaget til at forestå en række kørsler.

Underleverandørerne mødte op på Terminalen i [by3] og tilbød udførelse af kørsler. Dette var der som sådan ikke i sig selv noget mistænkeligt i, idet flere transportfirmaer havde til huse på Terminalen, så det var et oplagt sted at byde sig til. Da [virksomhed1] havde travlt, var det jo helt oplagt at takke ja.

Der blev tilbudt kørsler med hvide varevogne uden logo. Bilerne var dansk indregistrerede. [virksomhed1]’s biler var også hvide – det var et krav for kørsler for [virksomhed11], at der ikke var eget logo på vognene.

Dette var således helt sædvanligt.

De tilbudte priser afveg ikke fra, hvad der var sædvanligt i branchen.

Der udfærdiges normalvis ikke skriftlige aftaler med underleverandører.

Anvendelse af underleverandører er helt almindeligt og sædvanligt i branchen. F.eks. har hverken [virksomhed23], [virksomhed10], [virksomhed11], [virksomhed24] m.fl. egne biler og benytter udelukkende selvstændige underleverandører til deres transporter. [virksomhed1] har stort set altid anvendt underleverandører.

Leje af mandskab er heller ikke usædvanligt, da der køres med tunge ting, hvorfor der skal være 2 personer for at klare opgaven – f.eks. løft af vaskemaskine på 2. sal, sofaer m.v. Hvis alle biler skulle køre manglede der mandskab, hvorfor dette blev lejet ind.

Ved indlejning af folk slipper selskabet for lønmodtagerforpligtelser såsom opsigelsesvarsler ved omsætningsnedgang og sygdom. Derfor er mandskabsindleje en god løsning ved spidsbelastninger. I øvrigt er det sædvanligt forekommende i mange brancher.

Ingen kunder har klaget over ikke at få leveret den aftalte varer. Hvis ikke folk fik leveret ydelsen købt hos eksempelvis [virksomhed9], ville [virksomhed9]s kunder jo have reklameret – og [virksomhed9] ville ikke have betalt fakturaen fra [virksomhed1] for kørte opgaver. Der er således realitet i ydelsen – og der har ikke været tegn i forløbet på, at arbejdet/ydelsen ikke blev udført. Der har således ikke været forhold, der gav anledning til nærmere undersøgelser eller mistanke om svindel.

Som det fremgår af korrespondancen i bilag 7 var samarbejdet med [virksomhed11] ikke problemløst, og det endte da også med, at samarbejdet ophørte 31/8 2016. Dermed mistede [virksomhed1] en stor del af sin kørsel med deraf følgende nedgang i omsætning – og nedgang i anvendelsen af underleverandører. Der blev i øvrigt også opsagt medarbejdere på daværende tidspunkt.

Samarbejdet med underleverandørerne blev bragt til ophør pga. omsætningsnedgangen samt det forhold, at direktøren fik mistanke om, at underleverandørernes medarbejdere begik indbrud i [virksomhed1]’s biler. Der blev stjålet forskellige ting fra [virksomhed1] – og der foreligger politianmeldelser på disse forhold, jf. brevet til Skat af 3/6 2020 (bilag 3). Denne mistanke var baseret på overvågning på Terminalen. Ophøret af samarbejdet kom ikke som følge af mistanke om momssvig eller andet, da intet i forholdet ledte tankerne derhen.

I Skats materiale er der bl.a. en kreditnota med [virksomhed6] ApS. Baggrunden for kreditnotaen og den efterfølgende nye faktura var for at få fakturaen med i den rigtige momsperiode. Det forekommer ikke sandsynligt, at man bruger tid herpå, hvis man har til hensigt at snyde med moms og skat.

[virksomhed3] ApS er et selskab, som der blev holdt julefrokost med (et forhold, som Skat ej heller anerkender), men medarbejderne på Terminalen i [by3] holdte julefrokost sammen. [virksomhed1] og [virksomhed3] havde et mangeårigt samarbejde. [virksomhed3] ApS gik efterfølgende konkurs – en konkurs som [virksomhed1] tabte et betydeligt beløb på, da [virksomhed1] havde penge til gode for kørsel.

Det ser ikke ud til, at Skat har fakturaerne til [virksomhed3] med i kravet, men for god ordens skyld fremlægges som bilag 11 faktura fra [virksomhed3] med julefrokost og provisionsafregninger. Der ses provision angivet for visse måneder – dette var for kørsler for [virksomhed25] (hvor [virksomhed1] fungerede som tredje led underleverandør) - julefrokost samt indleje af mandskab.

Direktøren eller [virksomhed1] har på intet tidspunkt deltaget eller bevidst medvirket i en karrusel, hvor der efter betaling af fakturaerne blev hentet eller udleveret kontanter/sorte penge.

Selskabet har foretaget reelle kørsler og anvendte underleverandører i et vist omfang – og der er sendt fakturaer til selskabets kunder for de udførte kørsler. Kunder er bl.a. [virksomhed11] og [virksomhed9].

Forklaringen fra den afhørte person i sagen, som Skat nævner, henviser ikke på noget tidspunkt til [virksomhed1] eller [Selskabsejer], som havende dikteret fakturaer eller hentet kontanter. [Selskabsejer] er ikke bekendt med den afhørte kontormand.

Det kan ikke af denne afhøring udledes – eller af andre selskabers adfærd udledes – at [virksomhed1] eller [Selskabsejer] skulle have deltaget i den svindelsag, som andre selskaber har deltaget i. Der foreligger heller ikke dokumentation i form af sms-, telefon- eller emailkorrespondance eller andet.

Selskabets direktør er ikke blevet afhørt om forholdet, som Skat baserer sin sag på.

Skat anfører en række bemærkninger om ”fupselskaberne”. Dette er alle forhold, som først er konstateret efterfølgende. Det er altså en viden, som Skat har i dag – hvor samtlige selskaber er opløst, fordi de ikke har afleveret regnskab – men det er ikke forhold, der var til stede/kendte, da samhandlen pågik. Der er næppe tvivl om, at disse selskaber er fup-selskaber, men det gør ikke [virksomhed1] til samme eller som medvirkende i momssvig.

Efter optrevling af Operation Greed-sagerne er der kommet fokus på dette område – og alt er klarere med den viden, man har i dag end den viden man havde dengang! Set up’et er i dag blotlagt – og så er det jo noget nemmere at se, at der blev begået svindel og henvise til, at man skulle have tjekket samarbejdspartneren.

Det er bare ikke sædvanligt, at man gør dette i sædvanlig begrænset samhandel, når samarbejdet kører og fakturaer kommer ind – og det ser helt sædvanligt ud.

ANBRINGENDER:

Det bestrides, at der gælder skærpet bevisbyrde i den foreliggende sag. Skærpet bevisbyrde forudsætter, at der foreligger mistænkelig forhold, men dette er ikke tilfældet her.

Alle omstændigheder i samarbejdet, herunder opgavernes udførelse, fremsendelse af fakturaer m.v. fremstod helt sædvanligt. Ordlyden i fakturaerne var sædvanlig. Anvendelsen af underleverandører er helt sædvanligt. Måden hvorpå samarbejdet fungerede, var helt sædvanligt. Selskaberne var momsregistrerede og bilerne var dansk indregistrerede. Selskabernes formål var indenfor området med transport og mandskabsudleje. Der henvises til det i sagsfremstillingen anførte.

Der foreligger ikke forsætlige eller groft uagtsomme forhold, og dermed er kravene forældede.

Der skal være tale om en viden eller burde viden for selskabet eller selskabets direktør om, at transaktionen var led i momssvindel – og en sådan vide var ikke til stede hos [virksomhed1] eller direktør

[Selskabsejer].

Det er i øvrigt vanskeligt at løfte en bevisbyrde, når Skat rejser kravet så mange år senere. Den lange tid må komme selskabet til gode henset til de omstændigheder, der er anført som baggrund for, at køresedler ikke er i behold.

Der er endvidere i brev til Skat af 3/6 2020 fremlagt et par køresedler fra 2015, som ved en fejl ikke er blevet smidt ud. Dette bekræfter, at der har været køresedler for reelle kørsler og udført arbejde – og at der er tale om omfattende materiale at gemme.

Det kan ikke af materialet udledes - som Skat gør - at [virksomhed1] har deltaget i momssvindel, blot fordi der er handlet med selskaber, der har haft sådan formål for øje. Der foreligger ikke forhold, som begrunder en sådan antagelse fra Skat.

Selskabet er en helt anden kalibre end de ”fupselskaber”, som der er tale om. Selskabet her har:

eksisteret i mange år
Selskabets revisor forestår bogføring
Selskabet anvender revisor til årsregnskab og har valgt med udvidet gennemgang, selvom dette ikke er et krav
Selskabet har betalt moms og skat gennem årene.
selskabet er fortsat i drift.

Dette er alle omstændigheder, der peger på, at der er tale om en ordentlig virksomhed, der driver en sædvanlig aktivitet. Et selskab, som havde deltagelse eller medvirken til svindel for øje ville være lukket ned på nuværende tidspunkt! Ikke et af ”fupselskaberne” er stadig i drift.

Hvis [virksomhed1] havde deltaget eller medvirket, som antaget af Skat, så ville selskabet ikke i dag kæmpe sin sag. Så ville selskabet bare være lukket ned!

Det bemærkes videre vedr. momssagen:

Det bestrides, at selskabet eller selskabets direktør har handlet forsætlig eller groft uagtsomt i henhold til Skatteforvaltningsloven. Derfor er flere af kravene på efterbetaling af moms forældet.

Allerede af denne grund må kravet på moms bortfalde eller væsentlig nedsættes.

Der er tale om reelle fakturaer for udført kørsel. Det er ikke fiktive fakturaer som anført af Skat. Hvis det var fiktive fakturaer, ville selskabet ikke kunne sende faktura til sine kunder bl.a. [virksomhed11] og [virksomhed9]. Fakturaerne til [virksomhed11] og [virksomhed9] er del af selskabets regnskabsmateriale, som Skat har fået indsigt i. Skat anerkender, at der har været kørsel for [virksomhed11], jf. afgørelsen. Som det fremgår af Skats bilag 5, er der ikke betalinger af underleverandører i september måned 2016, hvilket passer overens med, at samarbejdet med [virksomhed11] ophørte 31/8 2016. Som tidligere nævnt havde [virksomhed1] andre kunder, men det var i vidt omfang opgaverne for [virksomhed11], som underleverandørerne havde kørt. I oktober udfører underleverandørerne så kørsler for andre kunder – dog i langt mindre omfang.

Det anføres videre, at fakturaerne er acceptable, idet de angiver perioden for udført arbejde. Det er sædvanlig praksis, at der er et underliggende grundlag for fakturaerne i form af kørselssedler. Det er sædvanligt, at disse kørselssedler ikke kopieres ind i fakturaerne. Disse kørselssedler er i øvrigt udstedt af selskabets kunder, og kan derfor ikke bare kopieres ind i fakturaen. Det ville også blive en meget lang fakturatekst, hvis samtlige kørsler skulle angives på den enkelte faktura. Der ville endvidere være tale om en række personoplysninger i fakturaerne, hvilket slet ikke forekommer relevant i forhold til formålet med fakturaen.

Ordlyden på fakturaerne er i hvert fald ikke et forhold, som har givet anledning til mistanke om svindel, da kørselssedlerne jo oprindeligt har ligget ved fakturaerne. Derfor er fakturaerne betalt uden anmærkning – det var selskabet bekendt, hvad kørslen dækkede over.

Kreditnotaen fra [virksomhed6] bekræfter, at selskabet ikke har til formål at snyde – så ville man da ikke beskæftige sig med kreditnota!

Der er ingen objektive kriterier for at der er foretaget levering af goder til afgiftspligtige, og der ved leveringen var en viden eller en burde viden om, at selskabet deltog eller medvirkede i en transaktion, der var led i momssvig. Derfor kan der ikke nægtes fradrag for moms, jf. EU-dom i Axel-Kittel-sagen.

Der gælder ingen decideret undersøgelsespligt af samhandelspartnere. Når man modtager faktura med CVR-nr. – og alt andet i øvrigt forekommer normalt - så giver det ikke anledning til yderligere.

Synspunktet om nærmere undersøgelser af selskaberne er naturligvis nærliggende med den viden vi har i dag om disse selskaber og hele Operation Greed-sagen. Dette kan imidlertid ikke opsættes som et krav til [virksomhed1] eller direktøren på tidspunktet, hvor samhandlen bestod, idet der ikke var mistænkelige forhold.

[virksomhed1] har bestilt en kørsel hos en underleverandør – og fået kørslen udført! Efterfølgende er der modtaget en faktura for det udførte arbejde. Det fungerede fuldstændigt sædvanligt.

Fradragsretten for moms er en grundlæggende og integreret del af momsordningen, der ikke kan begrænses fordi en leverandør ikke afregner sin moms – medmindre man som virksomhed bevidstdeltager i en momssvindel. Der skal være en deltagelse i svindlen eller medvirken hertil, hvilket ikke er tilfældet for [virksomhed1] eller direktør [Selskabsejer].

Der var ingen indicier for, at der blev begået momssvindel eller anledning til mistanke herom. Der var ikke tegn på uregelmæssigheder eller svig fra underleverandørerne. Derfor var der ikke anledning til at foretage nærmere undersøgelser eller foranstaltninger til sikring af pålidelig underleverandør.

[virksomhed1] har truffet enhver foranstaltning, som med rimelighed kan kræves til sikring af, at selskabet ikke er en del af underleverandørernes momssvig.

Det kan ikke lægges til grund, at selskabet vidste eller burde have vidst, at transaktionerne med underleverandørerne var led i momssvig begået af underleverandørerne. Der er udvist den fornødne agtpågivenhed – og dermed kan forholdet ikke betegnes som groft uagtsomt.

Der foreligger således ikke forhold, som medfører adgang til nægtelse af fradragsret for moms, selv hvis forholder ikke er forældet.

(...)”

Selskabets repræsentant har den 1. september 2021 fremsendt følgende bemærkninger:

”(...)

Under henvisning til Skatteankestyrelsens brev af 20. August 2021 fremsendes herved yderligere bemærkninger til sagen.

Skatteankestyrelsen anmoder om dokumentation for, at de såkaldte ”fup-selskaber” reelt har udført kørsler for [virksomhed1].

Som anført i tidligere breve i sagen, er der som grundlag for fakturaerne udført en række kørsler. Disse kørsler er kørt i henhold til en række kørselslister. Kørselslisterne er imidlertid desværre ikke i behold, idet [virksomhed1] har smidt disse ud. Det skal i den henseende bemærkes, at der efterspørges kørselslister for årene 2015, 2016 og 2017. Kørselslisterne indeholder en række personoplysninger, og derfor har [virksomhed1] smidt disse ud af hensyn til Persondatalovgivningen. [virksomhed1] har gemt kørselslisterne i 2 år svarende til reklamationsperioden på 2 år for de udbragte varer bl.a. hårde hvidevarer, møbler m.v. – altså kundens ret til at reklamere over det aktiv, der blev leveret/bragt ud af [virksomhed1].

Denne persondatapolitik skal også ses i lyset af, at der var meget postyr i 2018 omkring netop dette emne og bøder for overtrædelser. Der henvises bl.a. til taxa-sagen med [virksomhed26], jf. linket: https://[...dk]

Dette er påpeget overfor Skat, jf. mail af 16/6 2020 – der er vedhæftet klagen som bilag 4.

Fupselskaberne har foretaget faktiske kørsler for [virksomhed1]. Dette bekræftes af de indbetalinger, som er foretaget af [virksomhed1]s kunder, bl.a. [virksomhed9] og [virksomhed11]. [virksomhed11] er kørsler for [virksomhed13] og [virksomhed12]. Der er altså udført reelt arbejde for de af fup-selskaberne fremsendte fakturaer – ellers ville [virksomhed9] og [virksomhed11] ikke betale fakturaen fra [virksomhed1] for udbringning af varer! Fakturaer er fremlagt som bilag 8 i den indgivne klage.

[virksomhed1] har ikke været i ledtog med disse fupselskaber. Dette bekræftes af, at [virksomhed1] fortsat er et selskab i drift, og som kæmper for sin overlevelse trods denne skattesag.

Det reelle udførte arbejde er kørsler og desværre ikke en vare, der kan fremvises. Hvis der havde været tale om byggeri, ville det have udmøntet sig i en bygning, som kunne fremvises i dag, men det er desværre ikke tilfældet med kørsel af varer. Om der evt. kan indhentes bekræftelser på de kørte ture fra [virksomhed9] og/eller [virksomhed11], vides ikke, men jeg opfordrer Skatteankestyrelsen til at undersøge dette nærmere som led i oplysning af sagen. Det må i hvert fald kunne bekræftes af [virksomhed11] og [virksomhed9], at der har været udført en række kørsler af, som har genereret fakturaer mellem selskaberne – og dermed kan det også dokumenteres, at fupselskaberne rent faktisk har foretaget kørslerne for [virksomhed1], idet der ellers ikke ville være en fakturering mellem [virksomhed11]/[virksomhed9] og [virksomhed1].

Samarbejdet med fupselskaberne ophørte på grund af mistanke om tyveri baseret på en videoovervågning. Forholdet er som tidligere nævnt politianmeldt. Politianmeldelsen vedhæftes som bilag 12.

Samarbejdet var forinden væsentligt aftagende hen mod slutningen af 2016 og yderligere nedgang i 2017, som følge af nedgang af kørsler. Samarbejdet ophørte længe før greed-sagen blev offentlig kendt - og længe inden denne skattesag er opstartet.

Der er således ikke tale om, at der har været nogle ”advarsler” i forløbet, som fik min klient til at ændre adfærd eller undersøge noget nærmere - f.eks. gemme papirer i en længere periode end selskabet normalvis gør for at sikre sig dokumentation eller andet. De forhold, som denne sag er baseret på, er optrevlet længe efter, at samarbejdet ophørte – og disse nu-kendte forhold var på ingen måde kendt viden, da samarbejdet stod på.

Det er også værd at bemærke, at direktøren for [virksomhed1], [Selskabsejer], ikke er afhørt af politiet I forbindelse med optrevling af sagen. Der må således ikke have været mistanke om, at [virksomhed1] deltog i karussellen med snyd. [virksomhed1] hørte første gang om sagen med fup-selskaberne, da han blev ringet op af [...]

Den allerede fremlagte korrespondance med [virksomhed11] (bilag 9 i klagen til Skatteankestyrelsen) dokumenterer, at der faktisk er udført arbejde for [virksomhed11] – og dermed kan der ikke være tale om fiktiv fakturaer mellem fupselskaberne og [virksomhed1]. Der vedhæftes som bilag 13 kopi af opgørelse til afregning fra 2016 over en række kørsler. Bilag 14 er blot en enkel side fra en opgørelse, som min klient ved et tilfælde har fundet – altså som ved en fejl ikke er smidt ud. Sedlen er fra kørsler i 2016 og lidt i 2017, men dokumenterer også, at der faktisk har fundet kørsler sted. Bilag 14 er blot et udpluk af det materiale, som [virksomhed1] altså i øvrigt har smidt ud pga. persondata.

Eksempler på kørselslister vedhæftes som bilag 14. Disse er vedhæftet svarbrevet til Skat (en del af bilag 8 Skats afgørelse). Kørelisterne er fra 2020, men illustrerer, hvordan kørelister ser ud – og det fungerede på samme måde med kørelister i 2015, 2016 og 2017. Kørelisterne består af mange sider og indeholder en række persondataoplysninger. Det er et meget omfattende materiale. Min klient har fundet lidt blandet bilag/udpluk fra bilag fra 2016 og et enkelt bilag fra 2015, som vedhæftes som bilag 15. Dette bilagsmateriale fra 2015 og 2016 er en del af materialet fra 2015 og 2016, som ved en fejl ikke er smidt ud. Desværre er al det øvrige materiale fra 2015, 2016 og 2017 som nævnt smidt ud. Men udplukket viser, at der har været et underliggende materiale, og hvorledes det materiale har set ud. Dette bekræfter ligeledes, at der har været et faktisk samarbejde, og at der er udført faktiske kørsler af fupselskaberne/ underleverandørerne.

Selskabet [virksomhed1] transport har droslet ned og mistede store dele af kørslen for [virksomhed11] og [virksomhed9] i slutningen af 2016 og derfor anvendes der ikke underleverandører til at foretage kørsler i dag. I dag forestås kørsler af selskabets egne ansatte.

Min klient er i besiddelse af en serviceattest for et af fup-selskaberne – jf. bilag 16 Serviceattest for [virksomhed4] ApS fra november 2015. Denne blev rekvireret i forbindelse med samarbejdet. Men der var intet heri, der skulle lede min klients tanker hen på, at samarbejdspartneren var et fup-selskab. Denne serviceattest er tilfældigvis fundet blandt papirer, der (ved en fejl) ikke er smidt ud. Derfor er der ikke serviceattester i behold på alle selskaberne., men illustrerer, at selskaberne så helt almindelige ud for omverden.

Man har ikke som udenforstående mulighed for at få oplyst, om der rent faktisk indberettes moms i det pågældende selskab og/eller om der indberettes a-skatter for medarbejdere. Så selv hvis man havde mistanke om urent trav, ville det ikke være muligt at undersøge forholdene nærmere. Det bestrides i øvrigt også, at det skulle påhvile virksomheder at foretage sådanne nærmere undersøgelser, når der pågår en samhandel på helt sædvanlig vis med firmaer med cvr.nr, der udføres et stykke arbejde, der sendes fakturaer og der afregnes.

Der foreligger ikke forhold, som medfører, at min klient har handlet groft uagtsom ved sine momsangivelser, hvorfor forældelse er indtrådt for de af Skat nævnte forhold. Der foreligger ej heller omstændigheder, der medfører, at min klient kan pålægges at efterbetale a-skat og am-bidrag. Forældelse må anses for indtrådt.

Selv hvis forældelse ikke anses for indtrådt, kan min klient ikke anses for at have medvirket, været bekendt med eller på anden måde have foretaget eller undladt forhold, som skal medføre den af Skat ændrede skattemæssige ansættelse.

Der er udført et reelt stykke arbejde for min klient af fupfirmaerne, men det skal ikke komme min klient til skade, at disse fupfirmaer har huseret, idet min klient har fået udført en ydelse på sædvanlig vis og uden mistanke om snyd fra fupfirmaernes side. Fupfirmaerne har været antaget som underleverandører til at udføre kørslerne, som min klient skulle udføre for bl.a. [virksomhed9] og [virksomhed11]. Samarbejdet med fupfirmaerne har fungeret på normalvis indenfor branchen, og hvad fupfirmaerne måtte have foretaget sig efter min klients betaling af fakturaerne efter udført arbejde, kan ikke belaste min klient.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura over en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Det følger af momslovens § 47, stk. 5, 2. og 3. pkt., at nystartede virksomheder registreres med kvartalet som afgiftsperiode, medmindre virksomhedens forventede samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 55 mio. kr. årligt.

Af momslovens § 37 fremgår der endvidere følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1)	afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 647 af 15. juni 2006).

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2 fremgår følgende:

”§ 31

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. (...)

(...)

§ 32

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3)Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. (...)”

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato stadfæstet Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets overskud. Det er fastslået, at der ikke godkendes fradrag for alle driftsomkostninger i henhold til de fremlagte bogføringskonti og fakturaer. Der henvises til Landsskatterettens sagsnr.: [...].

Retten finder, at der ikke kan godkendes købsmomsfradrag for de pågældende driftsudgifter.

Retten har lagt vægt på, at der ikke er fremlagt underbilag for samtlige transaktioner, og de bilag der er fremlagt, lever ikke op til kravene i momslovens § 37, om at der skal være sket en levering. Selskabet har ikke dokumenteret, at der er tale om fakturaer for reelt udført arbejde. Retten henviser her til afgørelsen i sagen [...].

Repræsentantens bemærkninger i det supplerende indlæg af 30. september 2020 om, at kreditnotaen fra [virksomhed6] bekræfter, at selskabet ikke har haft til formål at snyde, og henvisningen til EU-dom i Axel-Kittel-sagen, kan ikke føre til et andet resultat. Det er rettens opfattelse, at selskabet har været vidende om, at det ikke var underleverandørerne, men i stedet selskabets egne ansatte, der foretog kørslerne.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets momstilsvar.

Formalitet – Ekstraordinær genoptagelse – afgiftsperioderne i 2015 og 2016

I 2015 og 2016 var selskabet registreret med kvartalsvis momsafregning.

Fristerne for at ændre afgiftstilsvaret i 2015 og 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 31, udløb således den 1. juni 2018, 1. september 2018, 1. december 2018 og 1. marts 2019, samt 1. juni 2019, 1. september 2019, 1. december 2019 og 1. marts 2020.

Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 26. marts 2020 og den påklagede afgørelse af 16. juni 2020 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, sammenholdt med stk. 2, genoptaget virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2015 og 2016 uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, så spørgsmålet om genoptagelse heraf skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32.

Det anses for groft uagtsomt, at selskabet har indberettet købsmomsfradrag for udgifter, hvor fakturaerne ikke lever op til kravene i momslovgivningen. Selskabet har, som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i den sammenholdte sag [...], ikke løftet bevisbyrden for, at fakturaerne berettiger til fradrag. Det er uden betydning, at selskabet var af den opfattelse, at der kunne indberettes købsmomsfradrag på baggrund af fakturaerne. Retten henviser til SKM2017.210.BR. Betingelsen for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er således opfyldt, idet selskabet ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2015 og 2016 er ansat på et ufuldstændigt grundlag.

Skattestyrelsen har på den baggrund været berettiget til at fastsætte afgiftstilsvaret efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31. Der henvises for praksis herom til SKM2015.633.ØLR.

Retten finder endvidere, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt. Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at Skattestyrelsen modtog oplysninger fra Politiet den 4. december 2019 og fremsendte forslag til afgørelse den 26. marts 2020.

Den påklagede afgørelse blev fremsendt den 16. juni 2020 og er således fremsendt inden tre måneder efter forslaget.

Landsskatteretten finder hermed at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af selskabets momstilsvar for afgiftsperioderne i 2015 og 2016 er opfyldt.