|
|
Kendelse af 09-02-2021 - indlagt i TaxCons database den 31-07-2022
Journalnr. 20-0055141
Klagepunkt | Skattestyrelsens afgørelse | Virksomhedens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
Afgiftsperioden 2017 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | |||
1. halvår | 17.462 kr. | 0 kr. | 17.462 kr. |
2. halvår | 18.846 kr. | 0 kr. | 18.846 kr. |
Afgiftsperioden 2018 | |||
Forhøjelse af momstilsvar | |||
1. halvår | 11.106 kr. | 0 kr. | 2.133 kr. |
2. halvår | 2.658 kr. | 0 kr. | 2.658 kr. |
Faktiske oplysninger
Virksomhedsindehaveren [person1] (herefter benævnt virksomhedsindehaveren) drev i indkomstårene 2014 - 2018 tømrer- og bygningssnedkervirksomheden, [virksomhed1], CVR-nr. [...1], med branchekode 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. Virksomheden blev etableret den 1. oktober 2013 og drives som en enkeltmandsvirksomhed.
Virksomhedsindehaveren har i indkomstårene 2014-2018 ikke selvangivet resultatet for virksomheden.
Virksomheden har i indkomstårene 2014-2018 været momsregistreret med halvårlig afregningsperiode.
Virksomheden har for 1. halvår 2017 angivet salgsmoms til 87.884 kr. og købsmoms til 31.020 kr. og har for 2. halvår 2017 angivet salgsmoms til 80.805 kr. og købsmoms til 24.916 kr.
Virksomheden har for 1. halvår 2018 angivet salgsmoms til 71.800 kr. og købsmoms til 39.311 kr. og har for 2. halvår 2018 angivet salgsmoms til 100.584 kr. og købsmoms til 17.268 kr.
I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen har virksomhedsindehaveren den 10. februar 2020 fremlagt følgende materiale:
| • | Årsrapporter for virksomheden fra 2014-2018 |
| • | Dokumenter vedrørende efterangivelse af moms for 2014-1017 |
| • | Skattemæssige specifikationer for virksomheden for perioden 2014-2017 |
| • | Kontoudtog for virksomheden i perioden 2014-2018 |
| • | Råbalance for virksomheden fra 2014-2018 |
| • | Selvangivelse for 2015-2018 |
| • | Bankkontoudskrift fra klagerens konti i [finans1] fra 2014-2018. |
Skattestyrelsen har på baggrund af det fremsendte regnskabsmateriale og bankkontoudskrifter genoptaget skatteansættelsen for indkomstårene 2014-2018 for virksomhedsindehaveren samt momsansættelsen for 2017 og 2018 vedrørende virksomheden ved den påklagede afgørelse af 11. juni 2020. Skattestyrelsen har den 3. april 2020 sendt forslag til afgørelse.
Ifølge det af virksomhedens revisor udarbejdede regnskabsmateriale var overskud af virksomhed for indkomstårene 2017 og 2018 opgjort til henholdsvis 513.596 kr. og 446.655 kr.
Skattestyrelsen har ved gennemgangen af det indsendte materiale gennemgået virksomhedsindehaverens bankkontoudskrifter. Skattestyrelsen har ved gennemgangen heraf konstateret bankindsætninger, hvor beløbene var større end de bogførte fakturabeløb, samt yderligere bankindsætninger, som ifølge Skattestyrelsen kan henføres til omsætning i virksomheden.
Skattestyrelsen har på baggrund heraf ansat overskud af virksomhed til 529.822 kr. og 489.246 kr. for indkomstårene 2017 og 2018.
Skattestyrelsen har på baggrund af bankindsætningerne på virksomhedsindehaverens bankkonti nr. [...77] og nr. [...66] opgjort yderligere salgsmoms til henholdsvis 3.120 kr. for indkomståret 2017 og 10.872 kr. for indkomståret 2018. Skattestyrelsen har endvidere opgjort yderligere købsmoms til henholdsvis 936 kr. for indkomståret 2017 og -225 kr. for indkomståret 2018. Bankindsætningerne fremgår af det til afgørelsen vedlagte bilag 1.
Skattestyrelsen har på baggrund heraf forhøjet momstilsvaret med henholdsvis 17.462 kr. og 18.846 kr. for 1. og 2. halvår 2017 og 11.106 kr. og 2.658 kr. for 1. og 2. halvår 2018.
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har virksomhedens repræsentant den 2. februar 2021 indsendt supplerende bemærkninger.
Repræsentanten har i bemærkningerne anført, at bankindsætningerne på konto nr. [...77] fra ?I.S.? af 25. april 2017 vedrører salg af privat indbo.
Repræsentanten har anført, at bankindsætningen af 4. juli 2017 på bankkonto nr. [...77] fra ?B? på 13.600 kr. vedrører betaling for en sofa, som virksomhedsindehaveren har solgt.
Repræsentanten har endvidere anført, at bankindsætningerne af henholdsvis 22. maj 2018 og 22. oktober 2018 fra ?D.S.? og ?J.U.? udgjorde private overførsler.
Repræsentanten har fremlagt en faktura, fakturanr. 82, adresseret til [virksomhed2] v/ [virksomhed3] ApS fra virksomheden af 27. december 2017 med betalingsdato 12. januar 2018 på 44.862,50 inkl. moms for udskiftning af vinduer.
Fakturaen på 44.862,50 kr. inkl. moms er bogført på konto nr. 1010 i 2017 på tidspunktet for udstedelsen af fakturaen, og på konto nr. 5600 og 5820 under ”fakturanr. 82” i 2018 ved betalingen af fakturaen den 15. januar 2018. Beløbet fremgår endvidere af kontoudskriften i indkomståret 2018 for virksomhedsindehaverens bankkonto, konto nr. [...66].
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for 1. og 2. halvår 2017 med henholdsvis 17.462 kr. og 18.846 kr., og 11.106 kr. og 2.658 kr. for 1. og 2. halvår 2018.
Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:
”(...)
2017: Resultat af virksomhed ifølge årsrapport Ændringer ifølge bilag 1 (afrundet) Ændret resultat af virksomhed | 513.596 kr. + 16.226 kr. 529.822 kr. |
2018: Resultat af virksomhed ifølge årsrapport Ændringer ifølge bilag 1 Ændret resultat af virksomhed | 446.655 kr. + 42.591 kr. 489.246 kr. |
(...)
Du driver momspligtig virksomhed efter momslovens§ 3, stk. 1. Der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres her i landet. Det står i momslovens § 4, stk. 1.
Momsregnskabet svarer ikke til virksomhedens oplyste momstal, og vi opkræver derfor det beløb, som virksomheden skal betale i moms. Det kan vi gøre efter opkrævningslovens § 5, stk. 1.
Du har sendt os oplysninger om ændringer af din virksomheds moms sammen med regnskabsmaterialet.
Vi har dog nogle korrektioner hertil, som fremgår af vedlagte bilag 1. Der er tale om følgeændringer til de skattemæssige ændringer.
Vi har med udgangspunkt i bilag 1 opgjort virksomhedens yderligere salgsmoms til:
• 3.120 kr. for 2017
• 10.872 kr. for 2018 (afrundet)
Salget er momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1.
Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af momsen fradrage købsmoms af virksomhedens udgifter til indkøb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes i virksomheden. Det står i momslovens § 37, stk. 1. Der er ikke fradrag for moms på private udgifter.
Vi har med udgangspunkt i bilag 1 opgjort virksomhedens ændringer af købsmoms til:
• 936 kr. for 2017 (afrundet)
• - 225 kr. for 2018 (afrundet)
Vi opgør ændringerne af virksomhedens moms til i alt:
2017 | |
Yderligere moms ifølge revisors indsendte opgørelse | 32.252 kr. |
Yderligere salgsmoms ifølge bilag 1 | + 3.120 kr. |
For meget fratrukket købsmoms ifølge bilag 1 | + 936 kr. |
I alt yderligere moms til betaling 2017 | 36.308 kr. |
2018 | |
Yderligere moms ifølge revisors indsendte opgørelse | 3.117 kr. |
Yderligere salgsmoms ifølge bilag 1 | + 10.872 kr. |
For meget fratrukket købsmoms ifølge bilag 1 | - 225 kr. |
I alt yderligere moms til betaling 2018 | 13.764 kr. |
Vi ændrer ikke din virksomheds moms for 2014 - 2016. Du kan se hvorfor i afsnittet " Vi ændrer ikke din moms efter den normale frist er udløbet"."(...)”
Virksomhedens opfattelse
Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at det af Skattestyrelsen forhøjede momstilsvar for virksomheden for 1. og 2 halvår i 2017 og 2018 nedsættes til 0 kr.
Repræsentanten har i et supplerende indlæg af 5. januar 2021 anført følgende:
”(...)
Nærmere om [person1] og hans virksomhed
[person1] er uddannet tømrer og bor i en ejendom beliggende [adresse1], [by1], som han selv har opført. Hver anden uge har han sine børn, ?A?, som er født i 2000, og ?S?, som er født i 2005, boende.
I årene forinden de omtvistede indkomstår var [person1]s liv præget af særdeles kaotiske omstændigheder.
Omkring 2007 blev han separeret fra sin daværende hustru, ?K.P.?. I de efterfølgende år forsøgte de flere gange at få forholdet til at fungere, navnlig for børnenes skyld, men det lykkedes ulykkeligvis ikke at redde forholdet, og de blev skilt i 2012. Skilsmisser har som bekendt store menneskelige omkostninger, og [person1] led da også i årene herefter af depression.
Efter skilsmissen blev [person1] boende i huset, som er børnenes barndomshjem. Idet ?K.P.? flyttede meget rundt efter skilsmissen, blev huset børnenes faste holdepunkt i den turbulente periode. [person1] og hans tidligere hustru blev enige om at have børnene i en 7/7- ordning, og at børnene skulle have adresse hos den forælder, som af økonomiske årsager havde mest brug for børnebidraget. Datteren ?S? var således tilmeldt [person1]s adresse i perioden fra den 1. januar 2014 til den 7. februar 2014, mens sønnen ?A? har været tilmeldt i perioden fra den 15. december 2017 til den 31. december 2018.
Omkring 2012 blev ?K.P.? syg og blev følgelig fyret fra sit job som driftschef. Dette førte til, at hendes hus blev sendt på tvangsauktion i 2013. Forinden da var det hende, der havde stået for alt det økonomiske i relation til børnene. Da hun ikke kunne magte dette, måtte [person1] – til trods for sine egne problemer – nu tage det fulde ansvar for børnene.
Skilsmissen havde efterladt [person1] med store økonomiske problemer, og han var i økonomisk underskud hver måned. Samtidig var huset – som han selv har bygget, og som var børnenes eneste holdepunkt i en svær tid – ved at glide ham af hænde, hvorfor han indså, at han måtte gøre noget.
Han havde i længere tid leget med tanken om at blive selvstændig tømrer, hvorfor han oprettede et CVR-nummer for en enkeltmandsvirksomhed. Dette dog uden, at han havde aktiviteter i virksomheden.
Grundet ?K.P.?´s økonomiske problemer tog hun børnebidraget fra [person1] primo 2014.
Da han mistede børnebidraget, så han ingen anden udvej end at springe ud som selvstændig for at redde sin økonomi. Som selvstændig tømrer er der udsigt til at tjene væsentligt mere – næsten det dobbelte – idet man selv kan tilrettelægge arbejde og arbejdstid.
[person1] sagde således sit job som tømrer i tømrerfirmaet [virksomhed4] op i februar 2014, hvor han havde været ansat som almindelig lønmodtager i 25 år, og hvorfra han også var udlært som tømrer. Han havde således ingen erfaring med at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, og da slet ikke udarbejdelse af regnskaber.
For at komme på fode igen økonomisk arbejdede [person1] i den efterfølgende tid i døgndrift i de uger, hvor han ikke havde børnene.
... ...
[person1] ejer og driver enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. CVR-udskrift for virksomheden vedlægges som Bilag 3. Virksomheden drives fra [person1]s private adresse [adresse1], [by1].
Som det fremgår, er virksomheden registreret med branchekoden 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed. I overensstemmelse hermed udføres der almindeligt tømrerarbejde i virksomheden.
(...)
Nærmere om Skattestyrelsens ændringer
I forbindelse med behandlingen af nærværende sag ved Skattestyrelsen har [person1] i samarbejde med sin revisor indsendt årsregnskaber og bogføringsmateriale til Skattestyrelsen.
Skattestyrelsen har gennemgået materialet, herunder sammenholdt den bogførte omsætning og varekøb m.v. med betalingsstrømme på [person1]s bankkonti.
Kontoudskrifter for [person1]s bankkonti vedlægges som Bilag 6 og Bilag 7. I de første år havde [person1] ikke en separat virksomhedskonto, hvorfor hans bankkonti er benyttet både privat og erhvervsmæssigt.
(...)”
Der er afholdt kontormøde i Skatteankestyrelsen med virksomhedsindehaveren og dennes repræsentant. På mødet blev virksomhedens påstande og anbringender gentaget.
Repræsentanten har den 2. februar 2021 fremsendt et supplerende indlæg, hvoraf følgende fremgår:
”(...)
Det fremgår af Skattestyrelsens interne sagsnotat, jf. Bilag 5, at baggrunden for skattemyndighedernes opstart af nærværende sag er, at [person1] er udtaget til kontrol grundet et lavt privatforbrug.
Det fremgår yderligere, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en egentlig privatforbrugsberegning, men blot har lagt privatforbruget ifølge [person1]s personlige skatteoplysninger for de pågældende indkomstår til grund. R75-udskrifter for indkomstårene 2014-2018 vedlægges som Bilag 11, Bilag 12, Bilag 13, Bilag 14 og Bilag 15.
Nærmere om resultat af virksomhed og virksomhedens momstilsvar
I forbindelse med behandlingen af nærværende sag ved Skattestyrelsen har [person1] udarbejdet årsregnskaber for sin virksomhed [virksomhed1], CVR-nr. [...1], som er indsendt til Skattestyrelsen sammen med det underliggende bogføringsmateriale.
Regnskaber for virksomheden [virksomhed1] for indkomstårene 2014-2018 vedlægges som Bilag 16, Bilag 17, Bilag 18, Bilag 19 og Bilag 20.
Af årsrapporten for 2014, jf. Bilag 16, fremgår, at virksomhedens resultat var kr. 513.041. Af årsrapporten for 2015, jf. Bilag 17, fremgår, at virksomhedens resultat var kr. 354.070. Af årsrapporten for 2016, jf. Bilag 18, fremgår, at virksomhedens resultat var kr. 408.674. Af årsrapporten for 2017, jf. Bilag 19, fremgår, at virksomhedens resultat var kr. 510.128. Af årsrapporten for 2018, jf. Bilag 20, fremgår, at virksomhedens resultat var kr. 447.569.
De til regnskaberne hørende skattemæssige specifikationer for indkomstårene 2014-2018 vedlægges som Bilag 21, Bilag 22, Bilag 23, Bilag 24 og Bilag 25.
Råbalance og kontospecifikationer for indkomståret 2014 vedlægges som Bilag 26 og Bilag 27. Råbalance og kontospecifikationer for indkomståret 2015 vedlægges som Bilag 28 og Bilag 29. Råbalance og kontospecifikationer for indkomståret 2016 vedlægges som Bilag 30 og Bilag 31. Råbalance og kontospecifikationer for indkomståret 2017 vedlægges som Bilag 32 og Bilag 33. Råbalance og kontospecifikationer for indkomståret 2018 vedlægges som Bilag 34 og Bilag 35.
Regnskaber og skattemæssige specifikationer samt det underliggende bogføringsmateriale er sendt frem til Skattestyrelsen den 10. februar 2020. Ved en fejl fik [person1]s revisor sendt et udkast af kontospecifikationerne for kontospecifikationerne for indkomståret 2017 frem til Skattestyrelsen.
Sammenholdes kontospecifikationerne, jf. Bilag 33, med de skattemæssige specifikationer, jf. Bilag 24, ses det da også, at beløbet på omsætningskontoen (bogføringskontonr. 1010) i kontospecifikationerne ikke stemmer overens med beløbet anført under ”Udført arbejde” i de skattemæssige specifikationer. Det kan således undre, at Skattestyrelsen ikke har reageret herpå ved sin gennemgang af regnskabs- og bogføringsmaterialet.
Den endelige udgave af kontospecifikationerne for 2017 vedlægges som Bilag 36. Som det ses, stemmer beløbet på omsætningskontoen overens med det beløb, der er anført under ”Udført arbejde” i de skattemæssige specifikationer for 2017, jf. Bilag 24.
Det underliggende bogføringsmateriale kan eftersendes til Skatteankestyrelsen, såfremt dette måtte være nødvendigt.
Som beskrevet i det supplerende indlæg af den 5. januar 2021 og uddybet på kontormødet den 13. januar 2021 blev virksomhedens overskud ved en beklagelig fejl ikke selvangivet. [person1]s revisor har nu berigtiget fejlen og selvangivet for indkomstårene 2015-2019. Selvangivelser for indkomstårene 2015-2018 vedlægges som Bilag 37, Bilag 38, Bilag 39 og Bilag 40.
At der var tale om en fejl ses af, at virksomheden stedse har angivet momstilsvar, jf. nedenfor.
... ...
(...)
Nærmere om Skattestyrelsens ændringer
Skattestyrelsen har gennemgået det af [person1] indsendte regnskabs- og bogføringsmateriale, og sammenholdt den bogførte omsætning og varekøb m.v. med betalingsstrømme på [person1]s bankkonti. Følgelig har Skattestyrelsen anset en række indsætninger på [person1]s bankkonto for yderligere skattepligtig indkomst.
Ved sin gennemgang af materialet har Skattestyrelsen angiveligt konstateret differencer i den bogførte omsætning og betalinger, som er oplistet i Skattestyrelsens opgørelse af ændringer af skat og moms, jf. Bilag 2.
Ved sin gennemgang af [person1]s bankkonti har Skattestyrelsen imidlertid ikke taget højde for private indsætninger, ligesom Skattestyrelsen har medtaget allerede bogførte fakturabetalinger i sin opgørelse af ændringer.
Nærmere om de af Skattestyrelsen opgjorte indsætninger
Nærmere om private indsætninger
Skattestyrelsen har medregnet en række indsætninger fra en person ved navn ?I.F.? i indkomstårene 2015, 2016 og 2017 i opgørelsen af indsætninger og hævninger, jf. Bilag 2.
Det drejer sig om indsætningen på kr. 2.000 den 28. juli 2015, indsætningen på kr. 10.000 den 18. marts 2016 og indsætningen på kr. 2.000 den 25. april 2017 på [person1]s bankkonto, jf. Bilag 6.
Skattestyrelsen anser indsætningen som yderligere virksomhedsomsætning. Der er imidlertid tale om private indsætninger, som hidrører fra betaling i forbindelse med, at [person1] solgte ud af sit møblement.
Ligeledes udgør indsætningen den 4. juli 2017 på kr. 13.600 på [person1]s bankkonto, jf. Bilag 6, med posteringstekst ”Fra ?B?.” betaling for en sofa, som [person1] har solgt.
Endvidere er der, for så vidt angår indsætningen den 22. maj 2018 på kr. 4.000 med posteringstekst ”Overførsel ?D.S.?” samt indsætningen den 22. oktober 2018 på kr. 5.500 med posteringstekst ”Mobilepay: ?J.U.?” på [person1]s bankkonto, jf. Bilag 6, tale om private overførsler.
Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at [person1] har benyttet sine bankkonti privat og erhvervsmæssigt, idet han først efter et par år som selvstændig erhvervsdrivende fik oprettet en separat virksomhedskonto.
Nærmere om allerede bogførte indsætninger
(...)
Som endnu et eksempel kan nævnes, at Skattestyrelsen har medtaget en indsætning på kr. 44.862,50 med posteringstekst ”Faktura 82 – Medd.nr. 4”, som er sket den 15. januar 2018 på [person1]s bankkonto, jf. Bilag 7.
Fakturaen, som indsætning udgør betaling for, vedlægges som Bilag 45. Som det fremgår, er fakturaen udstedt den 27. december 2017, og lyder på kr. 44.862,50 inkl. moms.
Det er korrekt, at der – som anført af Skattestyrelsen, jf. Bilag 2 – ved en fejl er udstedt to fakturaer nummereret som fakturanr. 82. Det er imidlertid ikke korrekt, at den pågældende fakturanr. 82, jf. Bilag 45, ikke er bogført.
Beløbet på kr. 44.862,50 er indtægtsført på omsætningskontoen (konto 1010) i 2017, jf. Bilag 36, idet fakturaen er udstedt i 2017. Da betalingen for fakturanr. 82
indsættes på bankkontoen den 15. januar 2018, debiteres beløbet på bogføringskonto 5820 for bankkontoen og krediteres på bogføringskonto 5600 for debitorer, jf. kontospecifikationer for 2018, der er vedlagt som Bilag 35.
(...)
Det bestrides, at der er tale om yderligere skattepligtig indkomst. Det har imidlertid ikke vist sig muligt at finde frem til årsagen til den beløbsmæssige difference. [person1] kan ikke erindre årsagen, da der er tale om forhold, der ligger så langt tilbage i tid. Ifølge [person1]s revisor kunne en årsag dog være, at der er tale om en samlet betaling af flere fakturaer, eller at der er afholdt udgifter i forbindelse med udførelsen af arbejdet, som ikke fremgår af fakturaen.
De bemærkes, at fakturaerne er bogført og omfattet af det materiale, som er sendt frem til Skattestyrelsen.
I forlængelse af ovenstående skal det bemærkes, at de ovennævnte datoer for indsætningerne ikke i alle tilfælde stemmer overens med den af Skattestyrelsen anførte dato, jf. Bilag 2, hvilket skyldes fejl i datoerne i Skattestyrelsens opgørelse af ændringer.
ANBRINGENDER
De i tidligere skrivelser fremsatte anbringender fastholdes.
Det gøres desuden i tredje række helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for Skattestyrelsens skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatteansættelser i indkomstårene 2015-2018.
Til støtte herfor gøres det gældende, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af skatte- og momsansættelserne er baseret på et fejlagtigt grundlag, hvilket har ført til et væsentligt forkert resultat.
Vi vil nedenfor uddybe vores ovenstående anbringender vedrørende den skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatte- og momsansættelser.
Vedrørende skattemyndighedernes skønsmæssige ansættelse
Det gøres videre gældende, at der ikke er grundlag for den af Skattestyrelsen foretagne skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skatte- og momsansættelser i indkomstårene 2016-2018, idet Skattestyrelsens opgørelse, jf. bilag 2, der ligger til grund for forhøjelserne, er forkert.
(...)
Enhver, der er skattepligtig her til landet, skal foretage en årlig selvangivelse af sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1.
Såfremt en selvangivelsespligtig ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt af skattemyndighederne, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3.
I Den Juridiske Vejledning 2015-1, afsnit A.B.5.3.2 med overskriften ”Mangelfuldt (kasse)regnskab som grundlag for forhøjelse”, som var gældende på det for sagen relevante tidspunkt, er følgende anført om skønsmæssige ansættelser:
(...)
Ordlyden af ovenstående afsnit i Den Juridiske Vejledning står uændret frem til og med Den Juridiske Vejledning 2018-2, hvorefter reglerne om skønsmæssig ansættelse blev ført over i skattekontrollovens § 74.
En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter således normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. Det følger af en fast praksis, der er tiltrådt af Højesteret i UfR 1967.635 HRD og SKM2002.70.HR.
Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 6. november 2013, j.nr. 12-0191856, hvor Landsskatteretten fandt, at skattemyndighederne ikke havde været berettiget til at skønne indkomsten for en virksomhed, idet regnskabsgrundlaget ikke var mangelfuldt i et sådant omfang, at det var tilsidesætteligt, og at skønnet ikke var underbygget af en privatforbrugsopgørelse, der var helt ekstraordinær lav.
(...)
Det bestrides ikke, at der ikke er selvangivet fyldestgørende i nærværende sag. Det gøres dog gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de udarbejdede regnskaber for indkomstårene 2015-2018 for virksomheden [virksomhed1], idet [person1] ikke har haft yderligere indtægter i indkomstårene, end hvad der fremgår af virksomhedens regnskaber, jf. Bilag 16, Bilag 17, Bilag 18, Bilag 19 og Bilag 20.
Det bemærkes i den forbindelse, at Skattestyrelsen ikke har fundet anledning til at tilsidesætte regnskaberne for 2014 og 2015, jf. Bilag 16 og Bilag 17. Tværtimod anfører Skattestyrelsen på side 11 i afgørelsen følgende:
”I forbindelse med gennemgangen af virksomhedens regnskaber
er for den ekstraordinære periode konstateret nogle mindre
fejl, der i forhold til fejlenes art og beløbsstørrelse næppe vil
kunne give anledning til, at der vil blive gjort ansvar gældende.”
Det bestrides på den baggrund, at det forhold, at der kan påvises mindre fejl i regnskabsmaterialet, kan føre til, at regnskaberne i sin helhed kan tilsidesættes, idet det ved at sammenholde regnskabsmaterialet med bankkontoudskrifter er muligt at følge betalingsstrømme.
Det gøres følgelig gældende, at de udarbejdede regnskaber for indkomstårene 2014-2018, jf. Bilag 17, Bilag 18, Bilag 19 og Bilag 20 giver et retvisende billede af indtægterne i virksomheden og således kan danne grundlag for skatte- og momsansættelsen for de pågældende indkomstår.
Der kan dermed alene blive tale om at beskatte [person1] af regnskabets udvisende. Det bemærkes i den forbindelse, at tallene for 2015-2018 er selvangivet, jf. Bilag 37, Bilag 38, Bilag 39 og Bilag 40.
Da der ikke er grundlag for at tilsidesætte virksomhedens regnskaber, bortfalder forudsætningerne for, at skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af yderligere overskud af virksomhed.
Det gøres videre gældende, at betingelserne for at gennemføre en skønsmæssig forhøjelse ikke er til stede, idet skattemyndighederne ikke har udarbejdet en privatforbrugsopgørelse, der viser, at der har været yderligere omsætning, end hvad der fremgår af regnskaberne.
Eftersom Skattestyrelsen ikke i sin afgørelse af den 11. juni 2020 nærmere har omtalt [person1]s privatforbrug, gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang har opfyldt begrundelseskravet i forvaltningslovens kapitel 6, hvilket bør medføre afgørelsens ugyldighed.
... ...
Vedrørende grundlaget for skattemyndighedernes skøn
Såfremt man måtte finde, at regnskabsmaterialet for de omtvistede indkomstår er tilsidesætteligt, og at der således er grundlag for at skønne over yderligere virksomhedsomsætning, gøres det gældende, at skattemyndighedernes skøn ikke kan opretholdes, idet skønnet er udøvet på et fejlagtigt grundlag, hvilket har ført til et væsentligt forkert resultat.
Skattemyndighederne er ikke frit stillet ved foretagelse af skønnet, idet skattemyndighederne skal sandsynliggøre, at den skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser, jf. forarbejderne til dagældende skattekontollovs § 5, stk. 3 (FT 1995-96, tillæg A, s. 2576):
(...)
Skattemyndighederne skal således foretage et så virkelighedsnært skøn som muligt.
Det samme fremgik af Den Juridiske Vejledning 2015-1, som gjaldt på det for sagen relevante tidspunkt, hvor der i afsnit A.B.5.3.2 med overskriften ”Mangelfuldt (kasse)regnskab som grundlag for forhøjelse” er anført følgende:
(...)
Som anført ovenfor er ordlyden af afsnit A.B.5.3.2 med overskriften ”Mangelfuldt (kasse)regnskab som grundlag for forhøjelse” uændret frem til og med Den Juridiske Vejledning 2018-2.
At skattemyndighederne skal foretage et så virkelighedsnært skøn som muligt kan ligeledes udledes af administrativ praksis.
Der kan eksempelvis henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 5. december 2013, j.nr. 12-0189794, hvor Landsskatteretten nedsatte den af skattemyndighederne foretagne skønsmæssige forhøjelse af et selvangivet virksomhedsresultat. På trods af, at skattemyndighederne havde opgjort den skattepligtige omsætning på baggrund af konkrete indsætninger på virksomhedens bankkonto, fandt Landsskatteretten, at de skønsmæssige forhøjelser medførte et urealistisk højt privatforbrug
for skatteyderen.
(...)
Videre kan der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 11. december 2013, j.nr. 12-018879, hvor Landsskatteretten nedsatte den af skattemyndighederne foretagne skønsmæssige ansættelse af overskuddet i et pizzeria med følgende begrundelse:
(...)
Landsskatteretten fandt således, at der for indkomstårene 2008 og 2010 ikke kunne foretages en skønsmæssig forhøjelse på trods af, at regnskabet kunne tilsidesættes, idet der i disse år ikke var en unaturlig bruttoavance, og idet der var et positivt privatforbrug.
I forlængelse heraf skal der endvidere henvises til, at det af retspraksis fremgår, at domstolene i en lang række sager ikke har været tilbageholdende med at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn som helhed eller hjemvise sagen til fornyet behandling, såfremt skatteyder kan påvise fejl i skønsgrundlaget og derved sandsynliggøre, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er baseret på et urigtigt grundlag.
For det første skal der henvises til Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1995, 361. Dommen vedrørte en indehaver af en restaurationsvirksomhed, som ikke opfyldte de i henhold til mindstekravsbekendtgørelsen gældende krav til regnskabsgrundlaget. Dette bl.a. fordi der hverken dagligt eller jævnligt var foretaget egentlig kasseafstemning eller sket bogføring af kassedifferencer.
I den konkrete sag fandt Vestre Landsret derfor, at SKAT havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældendes skattepligtige indkomst. Efter bevisførelsen kunne de af skattemyndighederne valgte forudsætninger med hensyn til ølsalget dog ikke lægges til grund, og sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
Dommen er således et godt eksempel på, at domstolene ikke er tilbageholdende med at foretage en tilbundsgående prøvelse af de forudsætninger, som er lagt til grund ved skattemyndighedernes skønsudøvelse, eller med at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn, såfremt det stiller skatteyderen åbenbart urimeligt eller er udøvet på forkert grundlag.
Ligeledes illustrerer dommen, at selv i den situation, hvor der er grundlag for at tilsidesætte regnskabsgrundlaget, er dette ikke ensbetydende med, at der er grundlag for at gennemføre en forhøjelse af den selvangivne indkomst. Med andre ordstilles der krav om, at skattemyndighederne skal kunne dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen.
Det bemærkes, at de oplysninger, som førte til Landsrettens ændrede vurdering, fortrinsvis udgjorde skatteyders og hans revisors mundtlige forklaringer om forretningsgangen i virksomheden.
Dommen illustrerer således også, at der efter omstændighederne – når det af skattemyndighederne udøvede skøn bygger på et forkert grundlag – ikke stilles særlige krav til bevisbyrden herfor hos skatteyder. Således svækkes formodningen for, at det udøvede skøn er korrekt, hver gang skatteyder påviser fejl ved skønsgrundlaget.
For det andet kan der henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1999.224. Dommen vedrørte to personer, der i interessentskabsform drev en grøntforretning fra deres bopæl. Helt overordnet var det et spørgsmål i sagen, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af det selvangivne overskud var korrekt efter, at det var konstateret, at regnskabsgrundlaget i øvrigt var mangelfuldt.
Skatteyderne havde for 1991 selvangivet et overskud på kr. 23.036, som skattemyndighederne skønsmæssigt havde forhøjet med kr. 276.964 til kr. 300.000, som blev fordelt med 50 % til hver interessent.
Østre Landsret fandt, at regnskabsgrundlaget var af en sådan karakter, at det ikke kunne lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Østre Landsret fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at skatteydernes indkomster havde været væsentlig lavere end de skønsmæssigt fastsatte, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
For det tredje kan der endelig henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i SKM 2011.263. Dommen vedrørte en køreskolelærer, der i indkomstårene 2003 og 2004 havde drevet erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer.
Skattemyndighederne havde tilsidesat skatteyders regnskabsgrundlag og foretog en skønsmæssig forhøjelse af skatteyders skat og moms. Grundlaget for skattemyndighedernes skøn var navnlig oplysninger indhentet fra politiet og køreteknisk anlæg om, hvilke elever en trafikskole havde haft til teoretisk eller praktisk køreprøve eller på køreteknisk anlæg i perioden.
Skattemyndighederne lagde til grund, at skatteyder for disse elever havde modtaget den fulde lovpakkepris, som efter det oplyste udgjorde kr. 6.690.
Østre Landsret tiltrådte, at skatteyders regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, da der ikke var ført et løbende kasseregnskab og jævnligt foretaget effektive kasseafstemninger, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyders skattepligtige indkomst og momstilsvar.
Skatteyder havde en række indsigelser mod det udøvede skøn, herunder at han i et vist omfang kørte timer for andre kørelærere uden at modtage betaling herfor, mod at han efter et antal timer overtog eleven og kunne forestå kørsel af ekstratimer mod betaling fra en af de andre køreskoler eller direkte fra eleverne.
Efter bevisførelsen lagde Østre Landsret til grund, at skatteyder i betydeligt omfang indgik aftaler med køreskoler om at overtage en del af skolernes elever, således at han efter aftalerne skulle gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for ved de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller anden pakke, og således havde eleverne ikke for disse timer også skullet betale til skatteyder.
Østre Landsret tilsidesatte derfor den af skattemyndighederne valgte forudsætning om at antage, at skatteyder for hver elev havde haft en indtægt på kr. 6.690 vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne, hvorfor sagen fuldstændig tilsvarende ovenfor omtalte retspraksis følgelig blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.
Det kan på baggrund af ovenstående og i henhold til fast praksis konkluderes, at såfremt skatteyder kan påvise fejl i skattemyndighedernes skønsgrundlag og derved sandsynliggøre, at det af skattemyndighederne udøvede skøn er baseret på et urigtigt grundlag, vil konsekvensen være, at skønnet som helhed tilsidesættes af domstolene og hjemvises til fornyet behandling.
Samme konklusion er nået af nuværende højesteretsdommer Lars Apostoli i artiklen bragt i TfS 2003, 401. Samme konklusioner er antaget i øvrig litteratur, jf. professor dr. Jan Pedersen i Skatteretten 4, 6. udgave, 2013, side 230f. og af professor dr.jur. Karsten Revsbech i Forvaltningsret – Almindelige emner, 5. udgave, 2009, side 410f.
Tilsvarende gælder for Landsskatteretten ved efterprøvelsen af en skønsmæssig ansættelse fra Skattestyrelsen. I denne forbindelse er der – modsat ved en efterfølgende domstolsprøvelse – fuld efterprøvelse af selve bevisskønnet med inddragelse af alle de oplysninger, der foreligger i sagen på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse. Også her gælder det, at den af Landsskatteretten skønnede opgørelse ikke må være mindre sandsynlig end andre opgørelser, vurderet på baggrund af de oplysninger, som Landsskatteretten er i besiddelse af på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse.
... ...
Vedrørende private indsætninger
Det bestrides, at Skattestyrelsen i nærværende sag har foretaget et så virkelighedsnært skøn som muligt på baggrund af de oplysninger, som Skattestyrelsen var i besiddelse i på tidspunktet for udøvelsen af skønnet.
Skattestyrelsens skøn beror dels på en forudsætning om, at de yderligere indsætninger på [person1]s bankkonto, som ikke er bogført i virksomheden, udgør udeholdt omsætning. Disse er således medregnet i virksomhedens omsætning og efterfølgende lagt til grund for den yderligere skønsmæssige forhøjelse af [person1]s skattepligtige indkomst i indkomstårene 2015-2018.
Det gøres i den forbindelse gældende, at Skattestyrelsens opgørelse – og dermed forudsætningen for skønnet – ikke er korrekt, idet Skattestyrelsen ikke tager højde for, at visse overførsler er private, og dermed er undtaget fra beskatning i medfør af statsskattelovens § 5.
Det gøres følgelig gældende, at Skattestyrelsens opgørelse af indsætninger indeholder fejl, idet det er forklaret, at en række af indsætningerne stammer fra salg af privat indbo, som ikke medregnes i den skattepligtige indkomst ifølge statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, samt øvrige private overførsler.
Det bemærkes i den forbindelse, at [person1]s bankkonto med kontonr. [...77] har været benyttet både privat og erhvervsmæssigt, hvorfor Skattestyrelsen ikke blot kan lægge til grund, at overførsler er erhvervsmæssige. Dertil skal det bemærkes, at enhver bankindsætning ikke kan være udtryk for erhvervsrelaterede indtægter og dermed skattepligtig indkomst.
Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det ikke kan lægges [person1] til last, at han ikke har gemt dokumentation for private overførsler, der lægger flere år tilbage i tid.
Såfremt det skal kunne lægges til grund, at private indsætninger på private bankkonti skal betragtes som overskud af virksomhed, bør skattemyndighederne kunne dokumentere, at dette er tilfældet. Det ses ikke at være tilstrækkeligt sandsynliggjort i nærværende sag.
Vedrørende allerede bogførte fakturabetalinger
Desuden har Skattestyrelsen lagt til grund, at en række indsætninger på [person1]s bankkonto, som udgør betalinger for fakturaer, udgør udeholdt omsætning.
Dette er imidlertid ikke korrekt, idet fakturaerne er bogført. Det gøres således gældende, at der ikke er tale om yderligere virksomhedsomsætning, som forudsat af Skattestyrelsen, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje [person1]s skattepligtige indkomst med de beløb, der udgør fakturabetalinger.
At Skattestyrelsen ikke har været i besiddelse af de korrekte kontospecifikationer for 2017 kan ikke ændre herpå, da de korrekte tal fremgår af de skattemæssige specifikationer, jf. Bilag 24.
Desuden anfægtes forhøjelserne med den beløbsmæssige difference mellem fakturaens pålydende og det på bankkontoen indsatte, idet der ikke er tale om yderligere skattepligtig indkomst. Skattestyrelsen ses da heller ikke at have godtgjort, at der er tale om yderligere skattepligtig indkomst.
Efter det oplyste er der i disse tilfælde tale om, at [person1] har afholdt udgifter for kunden af private midler i forbindelse med udførelsen af en opgave, som efterfølgende refunderes af kunden sammen med fakturabetalingen. Det gøres gældende, at når udlæg er gjort af private midler, vil refusionen af udlægget ikke udgøre skattepligtig indkomst for [person1].
Det gøres i den forbindelse gældende, at det ikke kan komme [person1] til skade, at han i øvrigt ikke kan fremlægge dokumentation herfor henset til, at forholdet ligger næsten seks år tilbage i tid.
... ...
På baggrund af ovenstående gøres det gældende, at Skattestyrelsen ikke i nærværende sag har foretaget et konkret skøn på baggrund af de oplysninger, som var til rådighed på tidspunktet for foretagelsen af skønnet, hvilket har medført et væsentligt forkert skønsresultat.
Når Skattestyrelsen medregner private indsætninger samt allerede bogførte indsætninger, vil det selvklart føre til et virksomhedsresultat, som ikke stemmer overens med regnskabets udvisende.
Det gøres sammenfattende gældende, at skattemyndighedernes skønsresultat for så vidt angår skatteansættelsen for indkomstårene 2015-2018 er forkert, hvorfor forhøjelsen af [person1]s skatteansættelser ikke kan opretholdes.
(...)”
Landsskatterettens afgørelse
Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 og lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016).
Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.
Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura for en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.
Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.
Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.
Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).
Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.
Landsskatteretten har ved afgørelse af dags dato fundet, at Skattestyrelsens forhøjelse af det skattepligtige overskud af virksomheden for indkomståret 2017 stadfæstes. Der henvises til Landsskatterettens sagsnr. [...].
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens afgiftstilsvar. Der er lagt vægt på, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, idet virksomhedens angivne salgsmoms for afgiftsperioderne ikke stemmer overens med bevægelserne på virksomhedsindehaverens bankkonti.
Retten kan på denne baggrund tiltræde Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens momstilsvar for 1. og 2. halvår 2017 på baggrund af bevægelserne på virksomhedsindehaverens bankkonti.
Retten har i samme afgørelse fundet, at Skattestyrelsens forhøjelse af det skattepligtige overskud af virksomheden for indkomståret 2018 nedsættes til 453.356 kr. Opgørelsen danner grundlag for opgørelsen af det skyldige momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2018 til 31. december 2018.
Den momspligtige omsætning er nedsat med 35.890,00 kr. ekskl. moms som følge af, at Skattestyrelsen fejlagtigt havde registreret en allerede bogført faktura, fakturanr. 82 af 27. december 2017 (betalt den 15. januar 2018). Virksomhedens salgsmoms nedsættes på dette grundlag med 8.972 kr. for 1. halvår 2018.
Retten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse over virksomhedens momstilsvar for 2. halvår 2018 på baggrund af bevægelserne på virksomhedsindehaverens bankkonti.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for 1. halvår 2018 fra 11.106 kr. til 2.133 kr.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens forhøjelse af momstilsvaret for 1. og 2. halvår 2017 samt 2. halvår 2018.