Kendelse af 15-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2022

Journalnr. 20-0054884

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen skønsmæssigt har forhøjet klageren med lønsumsafgift på 3.915,07 kr. for indkomståret 2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har ikke angivet lønsumsafgift for indkomståret 2016.

Skattestyrelsen modtog i april 2019 kontroloplysninger fra de Hollandske myndigheder hvoraf fremgik en liste over personer, som havde kørt som chauffør for [virksomhed1] i 2016 og 2017.

Skatteyder var endeligt blevet identificeret den 3. juni 2019. Skattestyrelsen sendte forslag til ændring af lønsumsafgift den 12. februar 2020 og afgørelse den 18. marts 2020.

De modtagne oplysninger blev sammenholdt med klagerens årsopgørelse og Skattemyndighederne konstaterede, at klageren ikke havde selvangivet indtægter ved kørsel for [virksomhed1] og ikke afregnet lønsumsafgift.

På baggrund af de modtagne kontroloplysninger fra de Hollandske myndigheder omkring indkørt kørsel på henholdsvis 146.709,48 kr. og 28.988,55 kr., traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klagerens indtægter var at anse som erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen har opgjort det skattemæssige resultat således:

2016

Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (142.574,95 kr./80 x 100) 178.218,69 kr.

-provision til [virksomhed1], 20 % 35.643,74 kr.

Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 142.574,95 kr.

-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % 42.772,49 kr.

-moms af provision (provision x 25 %) 8.910,94 kr.

+ bonus 4.134,53 kr.

Skattemæssigt resultat før lønsumsafgift 95.026,05 kr.

-lønsumsafgift (resultat x 4,12 %) 3.915,07 kr.

I alt til beskatning 91.110,98 kr.

Skattestyrelsen har statueret lønsumsafgift af resultatet af [virksomhed1]-kørslen med 4,12 %.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klageren med lønsumsafgift på 3.915,07 kr. i 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

3.1. De faktiske forhold

Resultat af din virksomhed før lønsumsafgift udgør jf. ovenstående 95.026,05 kr. for 2016, hvorfor du er lønsumsafgiftspligtig, se ovenstående.

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1 at personbefordringsydelser er lønsumsafgiftspligtige.

Du skal dog kun lønsumsregistreres og betale lønsumsafgift, hvis afgiftsgrundlaget overstiger

80.000 kr., se lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2.

Afgiftssatsen udgør 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget, jf. lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1.

Lønsumsafgift skal beregnes af skattemæssigt overskud af virksomhed. Efter en gennemgang af virksomhedens indtægter og udgifter har Skattestyrelsen opgjort den momsfrie virksomheds resultat til

95.026,05 kr.

2016

Lønsumsafgiftsgrundlaget på 95.026,05 kr. x 4,12 % 3.915 kr.

Afregnet lønsumsafgift 0 kr.

Ændring 3.915 kr.

(...)”

Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse af 12. juli 2022:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling, da Skattestyrelsen fastholder at klagers lønsumsafgiftsgrundlag overstiger 80.000 kr., jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2. Klager er derfor registreringspligtig.

Skattestyrelsen indstiller skærpelse af afgørelsen, og at klagers afgiftstilsvar ændres til 5.677 kr.

Skattestyrelsen har fra de hollandske myndigheder modtaget oplysninger om at klager også i 2016-2017 har kørt som [virksomhed1]-chauffør. Klager har dog ikke medregnet overskud af virksomhed til den skattepligtige indkomst eller været registreret efter moms- og lønsumsafgiftsloven.

Skattestyrelsen har derfor med udgangspunkt i kontroloplysningerne og et skønsmæssigt opgjort fradrag for driftsudgifter opgjort klagers skattepligtige overskud før finansielle poster.

I november 2016 stadfæstede Østre Landsret dommen fra byretten, der dømte seks [virksomhed1]-chauffører for at køre ulovligt med kunder.

Ulovlige leveringer mod vederlag er momspligtige på samme måde som lovlige leveringer, bortset fra tilfælde, hvor der ikke kan være tale om konkurrence mellem en lovlig økonomisk sektor og en ulovlig økonomisk sektor. Se EF-domstolens dom i sag C-283/95, Karlheinz Fischer.

Da der er en lovlig sektor med taxikørsel, befordring af personer i personmotorkøretøjer mod vederlag, er [virksomhed1]kørsel omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Da klager har leveret personbefordring mod vederlag, som led i selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 13, stk. 1 nr. 15, er klager lønsumsafgiftspligtig, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, 1. punktum.

Efter § 2 skal virksomheder, der er afgiftspligtige, anmeldes til registrering hos told- og skatteforvaltningen, hvis afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr. årligt.

Afgiftsgrundlaget udgør for virksomheder uden ansatte overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret (med visse reguleringer), som stammer fra den primære drift.

Da klagers skattepligtige overskud fra erhvervsmæssig virksomhed udgør 137.798,55 kr., er klager registreringspligtig. Beløbet er fremkommet således:

Indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (142.574,95 kr./80 x 100)	178.218,69
- provision til [virksomhed1], 20 %	35.643,74
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1])	142.574,95
- godkendt skønsmæssige udgifter til kørsel	0,00
- moms af provision (provision x 25 %), se sag 20-0036085	8.910,93
+ bonus	4.134,53
Skattemæssigt resultat før lønsumsafgift	137.798,55

Skattestyrelsen henviser til Skattestyrelsen indstilling i sag nr. [sag1] om klagers udgifter til erhvervsmæssig kørsel.

Som det fremgår her, indstiller Skattestyrelsen at klager ikke får skattefri befordring efter ligningslovens § 9 B eller indrømmet fradrag for udgifter til erhvervsmæssig kørsel, jf. statsskattelovens § 6a.

Klagers efterfølgende udarbejdede og indsendte kørselsregnskab kan ikke lægges til grund ved opgørelsen, da det ikke overholder skattereglerne, jf. DJV afsnit C.C.2.2.2.6 Den erhvervsdrivendes kørselsudgifter. Skattestyrelsen henviser videre til at klager tilsyneladende først har haft rådighed over bilen den 5. februar 2016, jf. oplysningerne fra motorregisteret, lige som klager alene har anført at have kørt 312 km privat i 2016. Dette synes ikke sandsynligt, når der henses til at det drejer sig om næsten 11 måneder.

Videre har klager ikke fremlagt dokumentation for at have afholdt udgifter til forsikring, vægtafgift, køb af bil, brændstof og vedligeholdelse. End ikke et bankokontoudtog har klager fremlagt, som kunne sandsynliggøre, at klager har haft erhvervsmæssige udgifter, herunder til kørsel.

Skattestyrelsen finder derfor at klager hverken har dokumenteret eller sandsynliggjort at have haft erhvervsmæssige udgifter forbundet med indkomsterhvervelsen, jf. statsskattelovens §6a. Skattestyrelsen indstiller derfor at fradraget udgør 0 kr.

Dermed udgør afgiftsgrundlaget 137.798 kr., som overstiger registreringsgrænsen på 80.000 kr. jf. § 2, stk. 2. Lønsumsafgift udgør 4,12 % af afgiftsgrundlaget svarende til 5.677 kr.

Subsidiær påstand

Måtte Landsskatteretten finde at klager er berettiget til fradrag for driftsudgifter til erhvervsmæssig kørsel, er Skattestyrelsen enige i, at i det omfang klagers afgiftsgrundlag, jf. Landsskatterettens afgørelse i sag nr. [sag1], ikke overstiger 80.000 kr., er klager ikke registreringspligtig.

Skattestyrelen bemærker dog at klager er lønsumsafgiftspligtig, jf. tidligere, men ikke registreringspligtig, hvis afgiftsgrundlaget ikke overstiger 80.000 kr., jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2.

Skattestyrelsens udtalelse bedes sammenholdt med Skattestyrelsen udtalelse i de tilknyttede sager, jeres sagsnr. [sag2] (moms og frister) og [sag1] indkomstskattepligtig.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han ikke skal afregne lønsumsafgift. Endelig er klageren af den opfattelse, at 3 års fristen, jf. forældelseslovens § 3 er overskredet.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

I brevet, som er blevet sendt d. 18. marts 2020, står der følgende på side 1:

”Skattestyrelsen har tidligere sendt dig et forslag. Du har ikke haft indvendinger mod det fremsendte. Da der ikke er tilført nye oplysninger til sagen, fastholdes ændringerne i overensstemmelse med forslaget.”

Til dette vil jeg sige, at jeg ikke har modtaget et tidl. Forslag fra jeres side af, derfor kan man ikke fastholde, at jeg ikke har haft indvendinger mod det fremsendte, da jeg ikke har modtaget det fremsendte. Derfor bortfalder fastholdensen af ændringer i overensstemmelse med forslaget.

På side 3, står der følgende i brevet:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indkomst fra [virksomhed1]-kørsel er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Udgifter kan fratrækkes efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vurderingen af om [virksomhed1]-kørsel anses som erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig

virksomhed beror på en konkret vurdering, og er den samme som for alle andre former for virksomhed. De kriterier, der skal lægges vægt på, fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.

Hvis [virksomhed1]-kørslen opfylder både rentabilitetskriteriet og intensitetskriteriet, vil der være tale om

erhvervsmæssig virksomhed.

Rentabilitetskriterier betyder, at virksomheden skal give overskud på den primære drift, have en rimelig forrentning af den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Intensitetskriteriet betyder, at virksomheden skal have et vist omfang for at blive anset for erhvervsmæssig.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at virksomheden beskæftiger sig med persontransport, og den af [virksomhed1] oplyste prisstruktur har en sådan karakter, at virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativ beskeden aktivitet.”

Til dette skal der siges, at der ikke har være sådan et overskud, en rimelig forrentning af den investerede egenkapital og slet ikke tale om driftsherreløn. Derudover kan man ikke tale om intensitetskriteriet bliver opfyldt, da en kørende og profitabel virksomhed har en fast og kontinuerlig intensitet. Der har været en meget svingende intensitet, hvilket ikke egner sig til at være en virksomhed. Derfor kan jeg ikke anses for være værende tidl. Erhvervsmæssig.

Derudover var der ikke tale om persontransport, da [virksomhed1] kom med den klare udmelding, at der var tale om samkørsel og at dette var en samkørselstjeneste. Jeg har derfor handlet i god tro. Følgende citat fra artikel bekræfter mit udsagn.

” Ifølge [virksomhed1] er der tale om en samkørselsordning, hvor private bilejere stiller sig til rådighed og kan hyres til en tur, hvor chauffør og passager efterfølgende deler omkostningerne.” 1

Derudover er jeg følgende meget uenig i udsagnet ” virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativbeskeden aktivitet.”

Ved en beskeden aktivitet, kan der køres mange km og herved kan der ske en udligning ift. Indtjening og udgift eller tab ift. Udgiftens størrelse.

Jeg er derfor uenig i vurderingen omkring, at jeg er blevet anset som værende selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Hvis jeg ikke havde den gode tro og anså det som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, så ville jeg oprette denne virksomhed. Derfor bortfalder dét at anse dette som værende erhvervsmæssig virksomhed.

Hvad angår på side 4, ”gemte kvitteringer”, så havde jeg gemt kvitteringerne i 3 år og efterfølgende har jeg smidt dem ud. Derfor er det svært at have alle kvitteringer med, da jeg ikke var bekendt med, at denne sag skulle genoptages. Derfor har jeg ikke kvitteringer, hvad angår skift af dæk, service, bilvask, støvsugning og lign. Bilpleje.

Dog har jeg kørselsbog og dokumentation på køb og salg af bil, hvilket jeg mener at der skal ses på og regnes efter, hvis det fastholdes, at sagen skal genoprettes, da jeres beregning for udgifter er vildledende.

Skattestyrelsens afgørelse på side 6. Grundet COVID-19 situationen, har jeg først haft læst brevet nu, derfor ønsker jeg en ændring i afgørelsen, da jeg tidligere ikke har modtaget breve fra jer. Grunden den hektiskesituation vi er i, så dannes der stærkt grundlag for en ny afgørelse og evt. kig på udgifter, kørebog, bilag ogdokumentation der haves.

Nederst på side 6. Står der dine bemærkninger, her vil jeg igen fastholde, at der ikke er blevet rettet henvendelse og derfor kan jeg ikke holdes ansvarlig for manglende bemærkninger.

Forældelse:

§ 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Som almen borger der har handlet i god tro, fastholder jeg forældelsesfristen på 3 år. Stk. 2, gøre sig ikke gældende, da i havde rettet henvendelse anno 2016, omkring anmeldelse af [virksomhed1] kørsel.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er korrekt, at Skattestyrelsen har fundet, at klageren skal betale lønsumsafgift i forbindelse med kørslen for [virksomhed1].

Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1 at personbefordringsydelser er lønsumsafgiftspligtige og at der skal betales lønsumsafgift, hvis afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr., jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2.

Skattestyrelsen har vurderet, at klageren er fritaget for moms i henhold til momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, som omhandler momsfritagelse vedrørende personbefordring, hvorfor han skulle betale lønsumsafgift på 3.915 kr., jf. lov om afgift af lønsum § 1, stk. 1.

Landsskatteretten har i afgørelse i en sammenholdt sag med journal nr. [sag1] fundet, at der skal godkendes 42.772,49 kr. i erhvervsmæssige udgifter.

Retten er enig i, at der skal betales lønsumsafgift til statskassen af ydelser som kørsel for [virksomhed1], der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momsloven. Retten finder endvidere, at da klageren har haft selvstændig erhvervsmæssig virksomhed med personbefordring, er klageren omfattet af pligten til at betale lønsumsafgift, hvis beregningsgrundlaget overstiger 80.000 kr.

Det skattemæssige resultat er opgjort således:

2016

Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (142.574,95 kr./80 x 100) 178.218,69 kr.

-provision til [virksomhed1], 20 % 35.643,74 kr.

Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 142.574,95 kr.

-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % 42.772,49 kr.

-moms af provision (provision x 25 %), se punkt 2 8.910,94 kr.

+ bonus 4.134,53 kr.

Skattemæssigt resultat før lønsumsafgift 95.026,05 kr.

Beregningsgrundlaget for lønsumsafgift overstiger herefter 80.000 kr., som er grænsen for beregning af lønsumsafgift. Der er herefter grundlag for beregning af lønsumsafgift.

Lønsumsafgift (95.026,05 x 4,12 %) 3.915,07 kr.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.