Kendelse af 12-05-2022 - indlagt i TaxCons database den 04-06-2022

Journalnr. 20-0053559

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har gæld til det offentlige vedrørende inddrivelsesrenter.

Gælden, der blev dækket ved modregningen, er opgjort til 1.902 kr.

Inddrivelsesrenterne er tilskrevet gæld vedrørende restskat for indkomståret 2010.

Klagerens tilgodehavende vedrørende kreditsaldo fra skattekontoen udgjorde 1.902 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende inddrivelsesrenter.

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

5. Restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelse og begrundelse

Betingelserne for modregning af statslige krav hidrører fra dansk rets almindelige regler, og er som følger:

Kravene er afviklingsmodne

Modkravet er retskraftigt

Kravene er gensidige

Kravene er udjævnelige

Afviklingsmodne

Da fordringen, der modregnes i er frigivet til udbetaling, og da fordringerne, der modregnes til, er forfaldne til betaling, er fordringerne afviklingsmodne.

Retskraftige
Modfordringerne, der blev dækket ved afgørelse om modregning af 06. marts 2020, vedrører inddrivelsesrenter knyttet til hovedfordring restskat 2010.

Hovedfordring restskat 2010.

Fordringen kr. 227.174 har forfald 01. april 2013 med SRB den 22. april 2013.

Fordringen opstår på årsopgørelse nr. 4 med onlinedato den 11.02.2013.

Årsopgørelse nr. 1 har onlinedato d. 04.03.2011.

Den ordinære forældelse regnes fra SRB 20. september 2011.

Fordringen er omfattet af forældelseslovens §6 – med en forældelsesfrist på 3 år.

Afgørelse jf. årsopgørelse nr. 4 af den 11.02.2013 bliver påklaget.

Skyldner anmoder skriftlig om henstand d. 25.03.2013, hvilket bevilliges den 27.05.2013.

Der træffes afgørelse i klagesagen den 01.10.2015, hvor henstanden ophører og hvorfra der løber 1 års tillægsfrist.

Der rykkes for fordringen den 07. januar 2016.

Årsopgørelse nr. 1 vedlægges som bilag 4.

Årsopgørelse nr. 4 vedlægges som bilag 5.

Anmodning om henstand vedlægges som bilag 6.

Bevilget henstand vedlægges som bilag 7.

Afgørelse LSR vedlægges som bilag 8.

Rykkerskrivelse vedlægges som bilag 9.

Kravet er modtaget til inddrivelse den 04. april 2017.

Da kravet var retskraftigt den 19. november 2015 og samtidig var til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, er fordringen omfattet af gældsinddrivelseslovens § 18 a. Forældelsen regnes, jf. bestemmelsen tidligst fra den 20. november 2018, hvilket betyder, at forældelsen tidligst kan indtræde ved udgangen af den 20. november 2021.

Gældsinddrivelsesloven § 5, stk. 1 om tilskrivning af inddrivelsesrenter trådte i kraft den 1. august 2013, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 937 af 4. juli 2013. Reglerne om inddrivelsesrenter blev sat i kraft samtidig med, at Et Fælles Inddrivelsessystem, EFI, blev sat i kraft. Der kunne således først pålægges inddrivelsesrenter fra den 1. august 2013.

Inddrivelsesrenter er en dag til dag-rente, og forfalder således også samme dag, som renten bliver tilskrevet.

Inddrivelsesrenteperioden omfatter kun inddrivelsesrenter, som var forfaldne den 06. marts 2020, hvor der blev truffet afgørelse om modregning.

Endelig følger det af gældsinddrivelseslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., at krav på rente dækkes forud for hovedkravet.

Med denne vurdering er det fastslået, at ingen af de ved modregningen dækkede fordringer var forældede ved afgørelse om modregning af 06. marts 2020.

Gensidige

Gensidighedsbetingelsen er opfyldt, da staten og klager begge er debitor på den ene fordring og kreditor på den anden. Modregningen er i øvrigt sket i overensstemmelse med statens almindelige modregningsadgang. Denne modregningsadgang er fælles for alle statslige myndigheder.

Udjævnelige

Da både fordringen, der modregnes i og fordringen, der modregnes til, er pengefordringer, er fordringerne ligeledes udjævnelige.

6. Modregningsadgang uden forudgående partshøring

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 9 a, at modregning, der gennemføres af restanceinddrivelsesmyndigheden kan ske uden partshøring af skyldneren og uden forudgående vurdering af dennes økonomiske forhold.

Restanceinddrivelsesmyndigheden er i begrundelsen for en afgørelse om modregning alene forpligtet til at henvise til, at fordringen er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

7. Dækningsrækkefølge

Klager har fejlagtigt indbetalt 3 x kr. 634,00 i alt kr. 1.902,00 for meget til skattekontoen i forventning om dækning af momsen for 2. halvår 2019. Grundet indbetalingsdato er indbetalingen gået til dækning af anden tidligere gæld.

Ifølge gældsinddrivelseslovens § 7, stk. 1-2, følger det at beløbet anvendes til dækning i henhold til dækningsrækkefølgen i gældsinddrivelseslovens § 4.

(...)”

Klagerens opfattelse

Det er repræsentantens opfattelse, at modregningen skal ophæves og beløbet udbetales.

Som begrundelse herfor har repræsentanten anført følgende:

”[virksomhed1] v/[virksomhed2] v/[person1], [adresse1], [by1], har rettet henvendelse til mig om anmodet om min bistand i forbindelse med, at hun fejlagtigt er kommet til at indbetale momstilsvar, stort, kr. 634, fire gange i stedet for én gang.

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i det for meget indbetalte, jf. vedhæftede. De overflødige indbetalinger beror på en fejl. Jeg skal derfor protestere mod modregningen og anmode om, at beløbet udbetales til min klient.”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Der gælder ikke særlige modregningsregler vedrørende modregning i kreditsaldo fra skattekontoen (hovedfordringen) til dækning af gæld vedrørende inddrivelsesrenter (modfordringen). Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis fordringerne er udjævnelige, modfordringen retskraftig, der foreligger gensidighed mellem fordringerne, og hvis fordringerne er afviklingsmodne.

Der er intet grundlag for at antage, at disse betingelser ikke alle var opfyldt, da modregningen blev gennemført.

Repræsentanten har anført, at klagerens kreditsaldo fra skattekontoen, er opstået ved, at klageren fejlagtigt kom til at indbetale momstilsvar på 634 kr. fire gange i stedet for én gang. Dette anses som en indsigelse vedrørende tilgodehavendets opståen.

Det skal hertil bemærkes, at det som udgangspunkt er uden betydning, hvorledes en hovedfordring er opstået.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at modregning kan være udelukket, uanset at alle generelle modregningsbetingelser er opfyldte. Hvis hovedfordringen efter sin karakter er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger, er modregning således almindeligvis udelukket – i praksis vil det ofte dreje sig om hovedfordringer i form af løn, underholdsbidrag, sociale ydelser og lignende. Det fremgår af Den juridiske vejledning 2020-01, afsnit A.D.13.4, som kan findes på www.skat.dk.

En hovedfordring i form af en kreditsaldo fra skattekontoen kan ikke anses for efter sin karakter at være bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger med den konsekvens, at modregning heri er udelukket. Det forhold, at tilgodehavendet er opstået ved, at der er indbetalt fire gange i stedet for én gang, kan ikke føre til et andet resultat.

Det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens kreditsaldo fra skattekontoen til dækning af gæld vedrørende inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster herefter Gældsstyrelsens afgørelse.