Kendelse af 27-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 20-0050444

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Momsansættelse 2011

Ekstraordinær genoptagelse

Nægtet genoptagelse

Genoptagelse

Stadfæstelse

Momsansættelse 2012

Ekstraordinær genoptagelse

Nægtet genoptagelse

Genoptagelse

Stadfæstelse

Momsansættelse 2013

Ekstraordinær genoptagelse

Nægtet genoptagelse

Genoptagelse

Stadfæstelse

Momsansættelse 2014

Ekstraordinær genoptagelse

Nægtet genoptagelse

Genoptagelse

Stadfæstelse

Momsansættelse 2015

Ekstraordinær genoptagelse

Nægtet genoptagelse

Genoptagelse

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

[person1], herefter benævnt indehaveren, har i perioden 20. januar 1997 til 1. december 2015 været registreret med virksomheden [virksomhed1]/ [person1] (CVR-nr. [...1]). Virksomheden har været registeret under branchekoden ”742080 Patentbureauer”.

Indehaveren har indberettet 11.267 kr. i momstilsvar for 1. halvår 2011.

Indehaveren har ikke indberettet momstilsvar i perioden 2. halvår 2011 – 2. halvår 2015.

Som følge af, at indehaveren ikke har indberettet momstilsvar i perioden 2. halvår 2011 – 2. halvår 2015 har SKAT takseret momstilsvaret således:

2. halvår 2011: 21.000 kr.

1. halvår 2012: 22.000 kr.

2. halvår 2012: 22.000 kr.

1. halvår 2013: 11.000 kr.

2. halvår 2013: 8.000 kr.

1. halvår 2014: 8.000 kr.

2. halvår 2014: 8.000 kr.

1. halvår 2015: 8.000 kr.

2. halvår 2015: 8.000 kr.

Skattestyrelsen har oplyst følgende i forhold til, hvornår virksomheden har modtaget skrivelserne vedrørende taksering af momstilsvaret:

Momsperiode

Dato for generering D/R

Dato jf. e-Boks afsendersupport

2. halvår 2011

26.03.2012

1. halvår 2012

23.09.2013

2. halvår 2012

23.09.2013

1. halvår 2013

04.11.2014

2. halvår 2013

01.04.2014

02.04.2014

1. halvår 2014

06.10.2015

07.10.2014

2. halvår 2014

01.04.2015

25.04.2015

1. halvår 2015

01.10.2015

02.10.2015

2. halvår 2015

01.04.2016

02.04.2015

Det er oplyst af SKAT, at skrivelserne for perioden 2. halvår 2011 - 1. halvår 2013 er fremsendt fysisk pr. brev til virksomhedens adresse, [adresse1], [by1]

SKAT har den 3. november 2015 og 2. december 2015 sendt skrivelser til indehaveren vedrørende afmeldelse af moms, som følge af manglende indberetning af momstilsvar for perioden 2. halvår 2012-1. halvår 2015.

Indehaveren har den 27. november 2015 fremsendt skrivelse til SKAT, hvori der anmodes om fristforlængelse med angivelse af momstilsvaret.

Det fremgår af Skattestyrelsens systemer, at indehaveren har rettet telefonisk henvendelse til Skattestyrelsen hhv. den 21. juli 2016 og 21. februar 2019. I den forbindelse er indehaveren blevet oplyst om, at momstilsvaret for perioden 2. halvår 2011 – 2. halvår 2015 er blevet foreløbigt ansat.

Gældsstyrelsen har den 24. november 2018, den 20. februar 2019, den 30. april 2019 og den 28. september 2020 sendt skrivelser til indehaveren vedrørende afskrivning af gæld samt modregning i overskydende skat. I skrivelsen af 24. november 2018 fremgår momsfordringerne for perioden 1. halvår 2012 – 2. halvår 2015.

Indehaveren har den 16. januar 2020 anmodet Skattestyrelsen om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. halvår 2011 – 2. halvår 2015. Det fremgår af bilag til anmodningen, at indehaveren er af den opfattelse, at momstilsvaret i perioden 1. halvår 2011 – 2. halvår 2015 maksimalt kan udgøre 62.127 kr. Indehaveren har understøttet opgørelsen af momstilsvaret med salgsfakturaer for perioden 2. halvår 2011 – 2. halvår 2013. Indehaveren har ikke fremsendt salgsfakturaer for perioden 1. halvår 2014 – 2. halvår 2015 eller i øvrigt købsfakturaer. Indehaveren har desuden begrundet genoptagelsen med, at den manglende indberetning af momstilsvar skyldes hans revisors død, samt at indehaveren har været ramt af alvorlig sygdom (gigt, blodprop i hjertet og gentagne urinvejsinfektioner som følge af prostatakræft).

Skattestyrelsen har den 9. marts 2020 udsendt forslag til afgørelse. Det fremgår heraf, at Skattestyrelsen foreslog ikke at genoptage virksomhedens momstilsvar for perioden 1. halvår 2011 – 2. halvår 2015.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 25. marts 2020 givet indehaveren afslag på genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 1. halvår 2011 – 2. halvår 2015.

Indehaveren har rettet telefonisk henvendelse til Skattestyrelsen den 15. april 2020. Det fremgår af telefonnotat fra samtalen, at indehaveren oplyste, at virksomhedens aktivitet var ophørt i slutningen af perioden 2011 - 2015. Endvidere oplyste indehaveren, at han har haft et længerevarende sygdomsforløb. Indehaveren anførte, at han ville fremsende dokumentation for sit sygdomsforløb, hvorefter Skattestyrelsen oplyste, at de derefter ville vurdere, om sagen skulle genåbnes.

Indehaveren har efterfølgende fremsendt en skrivelse til Skattestyrelsen, hvor indehaveren gennemgår sit sygdomsforløb. Indehaveren har i den forbindelse fremlagt:

Journaloversigt fra sundhed.dk
Journaludskrifter fra [hospital1]

Skattestyrelsen har ikke genvurderet sagen, men direkte oversendt indehaverens skrivelse inkl. bilag til Skatteankestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens anmodning om genoptagelse af momstilsvar for perioden 1. halvår 2011 – 2. halvår 2015.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Vi kan ikke ændre din moms, fordi du har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor du skulle angive den, og fordi du ikke har oplyst os om særlige omstændigheder, der opfylder kravene for, at vi alligevel ændrer den.

Vi har i vores vurdering desuden lagt vægt på, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at dine personlige forhold har gjort dig ude af stand til rettidigt at indsende momsangivelser eller reagere på Skattestyrelsens foreløbige ansættelser af tilsvaret i hele den periode, hvor genoptagelse kunne være sket efter reglerne om ordinær genoptagelse.

Du opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret din moms.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

” (...)

Skattestyrelsen vurderer, at klagen og det tilhørende materiale ikke medfører, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af perioderne, 1. halvår 2011 - 2. halvår 2015. Skattestyrelsen bemærker, at det ikke kan anses for tilstrækkeligt dokumenteret, at klageren har været ude af stand til rettidigt at indsende momsangivelser eller reagere på Skattestyrelsens foreløbige ansættelser af tilsvaret i hele den periode, hvor genoptagelse kunne være sket efter reglerne om ordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke yderligere bemærkninger til sagen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om ekstraordinær genoptagelse af momstilsvar for perioden 1. halvår 2011 til 2. halvår 2015.

Klageren har anført følgende:

”(...)

I anledning af Skattestyrelsens afgørelse af 25. marts 2020 fremsender jeg hermed kopi af forløbsoversigten for min sundhedsjournal fra offentligt hospital for perioden 14-10-2005 -30-04-2020 samt kopi af journaludskrifter fra [hospital1] for perioden 2015 -2017, og jeg skal i den forbindelse bemærke følgende:

I slutningen af februar måned 1989 blev jeg ramt af en fødemiddelforårsaget mavetarminfektion med bakterien Yersinia enterocalitica, der i første fase medførte en voldsom diarre og mavesmerter i en uges tid og derefter en regulær gigtfeber med en kronisk en temperatur på 39 - 40 oC i de følgende fem måneder, hvorunder jeg fik bylder rundt om på kroppen, og mine led på arme og navnlig ben hævede til op til dobbelt størrelse og blev meget smertende. Betændelsen satte sig også i hjertet, således at jeg i første omgang udviklede et AV-blok af første grad (dvs. hvert ottende pulsslag var væk).

Efter fem måneder forsvandt feberen, men AV-blokket og ledsmerteme - navnlig i knæene- i form af en såkaldt reaktiv artrit, og i de første 4 - 5 år kunne jeg kun gå med krumme knæ som en gammel mand, og først efter ti år kunne jeg igen begynde at cykle.

Efter feberens ophør genoptog jeg i august måned mit arbejde, som jeg på det tidspunkt havde haft i 12 år, men da jeg var meget træt og havde kroniske ledsmerter, måtte jeg bruge 10 - 12 timer dagligt for at nå det, som jeg tidligere havde kunnet klare på 7 - 8, Dette tidsforbrug var absolut ikke velset af min daværende arbejdsgiver, men da jeg var meget omhyggeligt og påpasselig med, at mit arbejde altid var i orden, tolererede man det.

I slutningen af 1995 blev min arbejdsgivers firma imidlertid fusioneret med et langt større firma, og derved mistede jeg den goodwill, som jeg hidtil havde nydt godt af, og jeg blev afskediget med fratræden ved udgangen af 1996.

Jeg kunne have forsøgt at finde mig et nyt lønmodtagerjob, men jeg indså, at det ville være svært for mig at finde en ny arbejdsgiver, der ville kunne acceptere, at mit arbejde altid ville være præget af at blive udført på grundlag af de handicaps, som jeg nu en gang havde pådraget mig.

Jeg valgte derfor i begyndelsen af 1997 i stedet at forsøge at starte op som selvstændig, hvorved det kun var selv, der skulle acceptere de vilkår, under hvilket mit arbejde blev udført, og den tid jeg brugte på det.

Dette lykkedes da så også for mig i en grad, så det først i en alder af 71 år i 2011 blev nødvendigt for mig at begynde at supplere mit udkomme med pensionsindtægter.

Men det var absolut ikke noget nemt forløb for mig, for mine som følge af Yersiniainfektionen pådragne helbredsproblemer forværredes samtidigt - navnlig fra og med 2005.

Den 9. september 2005 fik jeg således indopereret min første pacemaker, som følge af, at mit AV-blok havde udviklet sig til at være af tredje grad (dvs. ingen overledning af de elektriske sinus-pulser fra forkamre til hjertekamre og derfor en maksimal puls på 30/minut).

Jeg havde imidlertid også udviklet kranspulsåreforsnævringer i hjertet (muligvis på grund af den smertestillende gigtmedicin jeg hele tiden havde været nødt til at indtage siden den oprindelige gigtfeber), og efter en lang række forudgående undersøgelser fik jeg på [hospital2]s Hjertemedicinske Afd. den 22. august 2006 foretaget mit første PCl, dvs. ballonudvidelse af et segment på en kranspulsåre og implantering af en stent.

Året efter fik jeg på [hospital4] den 28. oktober 2007 foretaget en dobbeltsidig hernia operation med indsættelse af forstærkningsnetvæv i begge lyskeregioner.

Fra og med dette tidspunkt blev min reaktive artrit stærkt forværret, så jeg måtte til at bruge flere gigtmidler samtidigt for at kunne udholde smerterne. Det bevirkede så, at jeg fik problemer med maveslimhinden, så jeg måtte til at tage medicin til modvirkning af de her forekommende erosioner. - Jeg fik også problemer med øjnene i form af iritis og egentlig uveitis, hvilket både er meget smertefuldt og giver synsnedsættelse, så også dette måtte behandles.

Den 10. oktober 2013 fik jeg på [hospital2]s Hjertemedicinske Afd. Foretaget mit andet PCI med ballonudvidelse af et segment på en kranspulsåre og implantering af en stent"

Den 12. februar 2015 fik jeg på [hospital1] foretaget min første operation for forstørret prostata, men efterfølgende dannedes der fibrøst arvæv i urinrøret, så en ny operation måtte udføres den 5. august 2015.

Også denne operation førte imidlertid til fornyet dannelse af fibrøst arvæv i urinrøret, så jeg fik igen foretaget en ny operation på [hospital1] den 25. januar 2016, men heller ikke denne tredje operation lykkedes. Der blev dannet nyt arvæv og denne gang i et større omfang.

Herefter fandt jeg, at det nok var mest hensigtsmæssigt at få en second opinion vurdering af en mulig behandling, og den fik jeg så på [hospital3]s Urologiske Afdeling, hvilket førte til en ny operation den 4. april 2019 -foreløbig med et rimeligt godt resultat til følge.

I perioden 12. februar 2015 til 4. april 2019 har jeg derudover også fået foretaget pacemaker og elektrodeskift den 18. september 2018, og den 20. april 2017 fik jeg udført mit tredje PCI på [hospital2]s Hjertemedicinske Afdeling med ballonudvidelse af et segment på en kranspulsåre og implantering af en stent.

Ud over ovennævnte egentlige behandlinger og/eller kirurgiske indgreb har jeg været til talrige undersøgelser og kontrolbesøg på hospitalerne samt været indlagt for infektioner af forskellig art, som det fremgår af medsendte sundhedsjournaloversigt fra offentligt sygehus.

På ovenstående baggrund mener jeg derfor, at jeg hermed har dokumenteret mine tidligere angivne helbredsproblemer, og såfremt Skattestyrelsen ikke kan give mig medhold heri, anker jeg derfor hermed den trufne afgørelse.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, at en afgiftspligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af afgiftstilsvaret, senest 3 år efter angivelsens udløb skal fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, kan en ansættelse af momstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse. Det er et krav, at en af de objektive betingelser i bestemmelsens nr. 1-3 er opfyldt, eller der foreligger særlige omstændigheder, som anført i bestemmelsens nr. 4.

Yderligere kan en genoptagelse kun foretages efter et af de i § 32, stk. 1, nr. 1-4, nævnte tilfælde, hvis genoptagelsesanmodningen fremsættes af den afgiftspligtige senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Ifølge forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005, fremgår det, at skatteforvaltningslovens §§ 31-32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår det blandt andet, at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen vil endvidere kunne finde anvendelse, hvis der er begået fejl af Skattestyrelsen, og fejlen har medført en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Virksomhedens frist for at angive momstilsvar for 2. halvår 2015 udløb den 1. marts 2016. Den ordinære 3-årige genoptagelsesfrist udløb dermed den 1. marts 2019, og tidligere for de omhandlede perioder. Anmodningen om genoptagelse ligger således uden for den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31.

Genoptagelse vil derfor kun kunne ske, hvis indehaveren opfylder en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, og stk. 2.

Der ses ikke at foreligge nogen af de objektive forhold, som anført i bestemmelsens nr. 1-3, og det er derfor afgørende, om der foreligger særlige omstændigheder i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten finder ligeledes ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at indehaverens anmodning om ekstraordinær genoptagelse kan imødekommes efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten bemærker, at SKAT har været berettiget til skønsmæssigt at ansætte virksomhedens momstilsvar, da virksomheden ikke har indleveret momsangivelser for de pågældende år. Landsskatteretten finder ikke, at der er begået myndighedsfejl, der har medført en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret. SKAT har skønsmæssigt ansat virksomhedens momstilsvar på baggrund af standardtakster, da der ikke forelå andre oplysninger til brug for den skønsmæssige ansættelse på tidspunktet for ansættelsen.

Sygdom kan i konkrete tilfælde anses som særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Der henvises til Landsskatterettens afgørelse af 24. maj 2006 offentliggjort i SKM2006.467.LSR. Et sygdomsforløb er imidlertid i sig selv ikke en særlig omstændighed, hvis det ikke kan anses for godtgjort, at den skattepligtige i hele perioden har været forhindret i at anmode om genoptagelse. Der henvises til Vestre Landsrets dom af 27. februar 2017 offentliggjort i SKM2017.242.VLR.

Indehaveren har efter det oplyste været præget af sygdom i de omhandlede afgiftsperioder, hvorfor indehaveren efter det oplyste ikke har kunnet angive momstilsvaret rettidigt. Landsskatteretten finder, at indehaveren har godtgjort et længere sygdomsforløb, men Landsskatteretten anser det ikke for godtgjort, at indehaveren ikke har været i stand til at klage eller anmode om ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31. Der er lagt vægt på, at der ikke er fremlagt lægeerklæringer eller anden dokumentation for, at indehaveren i hele den omhandlede eller efterfølgende periode har været forhindret i, at anmode om ordinær genoptagelse af momstilsvaret. Hertil kommer, at indehaveren flere gange i perioden november 2015 til februar 2019, både skriftligt og telefonisk, har været i kontakt med Skattestyrelsen vedrørende taksering af momstilsvaret.

Endvidere har indehaveren ikke fremlagt tilstrækkelige oplysninger, der dokumenterer, at det vil være urimeligt at opretholde de skønsmæssige ansættelser. Indehaveren har fremlagt salgsfakturaer for perioden 2. halvår 2011 – 2. halvår 2013. Indehaveren har ikke fremlagt salgsfakturaer for perioden 1. halvår 2014 – 2. halvår 2015, købsfakturaer eller regnskab. Landsskatteretten finder på den baggrund, at indehaveren ikke har fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, hvad det konkrete momstilsvar reelt burde haveudgjort for perioderne.

Yderligere anses 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, for at være overskredet.

Det fremgår af sagen, at de foreløbige ansættelser af momstilsvaret er foretaget i perioden 26. marts 2012 til 1. april 2016, og at indehaveren senest den 24. november 2018 burde være oplyst om, at momstilsvaret i perioden har været skønsmæssigt ansat. Det er Landsskatterettens opfattelse, at reaktionsfristen på 6 måneder løber fra det tidspunkt, hvor den skønsmæssige ansættelse af momstilsvaret er meddelt virksomhedens indehaver. 6-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, anses derfor ikke for at være overholdt. Der findes ikke at foreligge særlige omstændigheder, der kan begrunde dispensation af fristen.

På baggrund af ovenstående anses klageren ikke at opfylde betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse