Kendelse af 16-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-07-2022

Journalnr. 20-0046884

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende chokolade- og sukkervarer for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] (herefter virksomheden) i perioden 1. april 2011 til 9. marts 2019. Virksomheden var registreret med branchekode: 471110 Købmænd og døgnkiosker.

Virksomheden var registreret som varemodtager efter chokoladeafgiftsloven pr. 1. oktober 2012.

Ved afgørelse af 1. december 2017 fandt SKAT, at virksomheden uden at angive afgift heraf havde købt afgiftspligtige chokolade- og sukkervarer i udlandet. På den baggrund opkrævede SKAT yderligere 242.812 kr. i chokolade- og sukkervareafgift for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017. Beløbet blev opgjort skønsmæssigt.

Af forsendelsesloggen fremgår det, at afgørelsen af 1. december 2017 blev sendt samme dag til virksomheden via Digital Post.

Den 11. december 2019 indsendte klageren en anmodning om genoptagelse af chokolade- og sukkervareafgiften, som blev fastsat i SKATs afgørelse af 1. december 2017. Af genoptagelsesanmodningen fremgår det, at det opkrævede beløb ikke er korrekt opgjort.

I forbindelse med Skattestyrelsens behandling af genoptagelsesanmodningen indsendte klagerens rådgiver diverse bilag, herunder fakturaer, som dokumentation for, at afgiftstilsvaret skal ændres.

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagebehandling har klagerens repræsentant indsendt yderligere materiale, herunder nogle fakturaer som ikke tidligere har været forelagt for Skattestyrelsen.

Følgende fakturaer fra perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017 har ikke tidligere været forelagt Skattestyrelsen:

•	Af faktura nummer 707240 fremgår det, at virksomheden den 12. januar 2016 indkøbte 390,53 kg slik ved [virksomhed2]. Virksomheden angav den 1. februar 2016 modtagelsen af 390,25 kg chokolade- og sukkervarer for perioden januar 2016.
•	Af faktura nummer 707846 fremgår det, at virksomheden den 8. marts 2016 indkøbte 66,77 kg slik ved [virksomhed2]. Virksomheden angav den 4. april 2016 modtagelsen af 66,77 kg chokolade- og sukkervarer for perioden marts 2016.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af chokolade- og sukkervareafgiften for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017.

Dette begrundes med følgende:

”Ekstraordinære perioder

Hvis du vil ændre din afgift, skal du gøre det senest tre år efter det tidspunkt, hvor afgiften skulle indberettes. Det står i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Hvis du vil gå længere tilbage i tid end de tre år, kræver det særlige omstændigheder. Det står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Det kræver også, at du beder om det senest seks måneder efter, at du har opdaget grunden til at bede om genoptagelsen. Det er kun under særlige omstændigheder, at du kan få genoptaget din sag, hvis du beder om det senere end seks måneder efter, at du har opdaget grunden. Det står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde, at vi genoptager sagen, skal være begivenheder eller forhold, som du og dine rådgivere ikke har haft mulighed for at have indflydelse på, og som gør det urimeligt at fastholde afgiften. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den forkerte afgift skyldes, at udenforstående har bedraget din virksomhed, eller hvis vi har begået grove fejl, da vi fastsatte afgiften. Alvorlig sygdom kan også være en særlig omstændighed.

Det er derimod normalt ikke en særlig omstændighed, hvis der er tale om sociale, personlige eller økonomiske forhold, ligesom det heller ikke er særlige omstændigheder, hvis f.eks. du eller din rådgiver har misforstået reglerne eller har glemt et fradrag.

Du skal kunne dokumentere eller på anden måde vise, at der er særlige omstændigheder. Har du f.eks. været syg, skal du kunne dokumentere sygdommen, og at den har betydet, at du ikke har haft mulighed for at angive korrekt.

Ordinære perioder

Hvis du vil have ændret din afgift, skal du dokumentere eller på anden måde fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Det står i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Dette indebærer, at du skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere opgørelse af afgiften er forkert.

Den tidligere opgørelse kan være forkert, fordi opgørelsen er opgjort på baggrund af forkerte faktiske forhold, eller fordi de faktiske forhold nu er ændret, eller fordi der nu er nye forhold af retlig karakter.

Genoptagelse kræver, at der er en vis sandsynlighed for, at opgørelsen bliver ændret på baggrund af de nye oplysninger.

Vores begrundelse

Vi kan ikke ændre din afgift for perioden 1. januar 2016 til 31. oktober 2016, fordi du har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor du skulle angive den, og fordi du ikke har oplyst os om særlige omstændigheder, der opfylder kravene for, at vi alligevel ændrer den.

Du har heller ikke bedt om ændringen inden seks måneder efter det tidspunkt, hvor du modtog vores afgørelse af 1. december 2017, og derfor blev klar over, at vi havde truffet afgørelse vedrørende perioden. Vi vurderer, at der ikke er særlige omstændigheder, der begrunder, at vi alligevel skal genoptage sagen.

Vi har lagt vægt på, at du har fået vores afgørelse i din e-Boks den 1. december 2017 og du har ikke klaget over afgørelsen. Derudover har vi lagt vægt på, at du den 25. februar 2019 kontaktede os for at få en betalingsordning for gælden.

Af vores systemer fremgår, at du har henvendt dig til os 2 gange udover din henvendelse af 11. december 2019 i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019. Begge henvendelser er blevet besvaret i umiddelbar forlængelse af din anmodning.

Vi har også lagt vægt på, at det er vores vurdering, at vi ikke har begået grove fejl, da vi fastsatte afgiften i vores afgørelse af 1. december 2017.

Vi kan heller ikke ændre din afgift for perioden 1. november 2016 til 30. juni 2017, fordi du ikke har fremvist nogle nye faktiske eller retlige forhold, som kan begrunde ændringen.

Vi har lagt vægt på, at de fakturaer og angivelser, som du har indsendt, også blev vurderet i vores afgørelse af 1. december 2017. Vi er derfor enige i, at du har indsendt størstedelen af fakturaerne i 2017.

De 4 fakturaer, som du ikke har indsendt tidligere, har du inden vores afgørelse af 1. december 2017 angivet i Tast-selv. I vores afgørelse af 1. december 2017 har vi fratrukket det af dig allerede angivne i vores opgørelse. Vi har derfor allerede i vores afgørelse af 1. december 2017 taget højde for afgiftsværdien, som de 4 fakturaer består af. Det er herefter vores vurdering, at der ikke forelægger nye forhold.

Du opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret din afgift for hele perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017.

I har i jeres bemærkninger anmodet om aktindsigt i sagen. Denne anmodning vil blive behandlet særskilt.”

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske genoptagelse af afgiftstilsvaret.

Til støtte for påstanden anføres følgende:

”Skattestyrelsen henviser i deres afgørelse, at min klient [person1], ikke har angivet afgiften for perioden 1. oktober 2016 til 31. oktober 2016. Det er jeg ufostående for, idet min klients revisor har indberettet afgiften den 31. oktober 2016. Dokumentation er indsendt for overholdelse af fristen som er den 15. november 2016.

Jeg kan således oplyse at [person1], har ikke modtaget Skattestyrelsen afgørelse som er truffet den 1. december 2017, hverken på e-boks eller post, derfor har hun ikke haft muligheden for at påklage Skattestyrelsens afgørelse.

Jeg har yderligere bemærkninger i forhold til SKAT afgørelse som truffet den 1. december 2017 i forhold til ændring af virksomhedens afgift. Begrundelsen for ændringen i deres afgørelse, er at de har vurderet at min klient [person1], har købt afgiftspligtige chokolade – og sukkervarer i udlandet, hvoraf der ikke er betalt afgift jf. chokoladeafgiftelovens § 10 a.

SKAT henviser yderligere i deres afgørelse, at på baggrund af de udokumenteret køb af chokolade og sukkervarer, har de fortaget en skønsvurdering for fastsættelse af afgiften på chokolade og sukkervarer for perioden 1. januar 2016 og 30. juni 2017.

[person1] har indsendt samtlige fakturaer for perioden 1. Januar 2016 og 30. Juni 2017. Hendes revisor [person2] har fremsendt dem til SKAT den 08. august. 2017. Det har han oplyst til SKAT via en mail. Dokumentation vedlagt.

Derfor er jeg uforstående over for SKAT udsagn, at min klient ikke har fremsendt bilagsmateriale som SKAT har anmodet om, for at fortage en konkret vurdering for afgiften, hvor SKAT vælger og fortage en skønsvurdering selvom de har modtaget bilagsmateriale.

Jeg kan samtidig belyse, at [person1] har indberettet og betalt afgiften for chokolade– og sukkervarer som er købt i udlandet. Dokumentation er vedlagt.

(...)

På baggrund af de overnævnte forhold, mener jeg at den tidligere afgørelse på afgiften er forkert. Fordi opgørelsen er opgjort på baggrund af forkerte faktiske forhold. jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk.2.”

Klagerens repræsentant har i klagen endvidere fremsat bemærkninger til Fødevarestyrelsens vurdering af virksomheden.

Skattestyrelsens udtalelse

I forbindelse med klagesagen har Skattestyrelsen den 3. juli 2020 udtalt følgende:

”1. Angivelse for oktober måned 2016

Virksomhedens rådgiver bemærker, at virksomheden har angivet afgiften for oktober måned 2016 inden den 15. november 2016.

Skattestyrelsen er enig i, at virksomheden har angivet afgiften inden angivelsesfristen for 1. oktober 2016 til 31. oktober 2016. Det er dog ikke relevant for afgørelsen, om virksomheden har angivet afgiften for perioden til tiden.

Det afgørende i afgørelsen er, om der kan genoptages for perioden efter skatteforvaltningslovens § 31 eller § 32. Virksomheden anmoder den 11. december 2019 om, at vi ændrer afgiften for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017. På dette tidspunkt er det mere end 3 år siden, at perioden for oktober måned 2016 havde angivelsesfrist. Derfor skal perioden bedømmes efter reglerne om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32.

Der er ikke i klagen oplyst om nye særlige omstændigheder. Vi henviser derfor til begrundelsen i vores afgørelse af 17. marts 2020.

2. Er afgørelsen meddelt?

Virksomhedens rådgiver oplyser, at virksomhedens ejer, [person1], ikke har modtaget Skattestyrelsens afgørelse af 1. december 2017, og hun har derfor ikke haft mulighed for at påklage afgørelsen.

En afgørelse i en sag, skal meddeles parten på korrekt vis, jf. forvaltningslovens §§ 22 og 23. Klagefristen regnes fra det tidspunkt, hvor virksomheden har fået underretning om afgørelsen, jf. skatteforvaltningslovens § 35a, stk. 3. Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit E.A.7.4.8 ”Meddelelse om afgørelse” at:

”Såfremt Skatteforvaltningen kan godtgøre, at afgørelsen er sendt på sædvanlig måde, vil bevisbyrden vende, på den måde, at modtageren særligt skal kunne godtgøre, hvis afgørelsen påstås ikke at være kommet frem (modtaget). ”

Når Skattestyrelsen sender en afgørelse ud, genererer Skattestyrelsens systemer en forsendelseslog. Det fremgår af forsendelsesloggen, at afgørelsen af 1. december 2017 er sendt til virksomhedens digitale postkasse (e-boks), og at den er bekræftet afsendt af systemet. Skattestyrelsen har derfor afsendt afgørelsen på sædvanlig vis. Det er herefter virksomhedens ansvar at godtgøre, at afgørelsen ikke er modtaget.

Der er ikke indsendt dokumentation for, at afgørelsen ikke er modtaget.

På den baggrund vurderer vi, at meddelelseskravet er opfyldt vedrørende vores afgørelse af 1. december 2017. Vi henviser derfor til fastholdelse af vores afgørelse af 17. marts 2020.

3. Skønnet i vores afgørelse af 1. december 2017 og de indsendte bilag

Virksomheden rådgiver oplyser, at de mener, at virksomheden har indsendt alt bilagsmateriale til os, hvorfor de ikke forstår, hvorfor vi i vores afgørelse af 1. december 2017 laver en skønsvurdering.

Samtidig har rådgiver indsendt en række bilag, som de mener, kan danne grundlag for genoptagelse af afgiften, da de mener, det dokumenterer, at virksomheden havde betalt og angivet den afgift, der skal angives, inden vores afgørelse af 1. december 2017. På den baggrund mener de, at vi skal nedsætte afgiften, da den er opgjort på baggrund af forkerte faktiske forhold, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Vedrørende Skattestyrelsens skønsvurdering i vores afgørelse af 1. december 2017, henviser vi begrundelsen i vores afgørelse af 1. marts 2020. Det er stadig vores vurdering, at vi ikke har handlet groft uagtsomt, da vi fastsatte afgiften, ud fra de oplysninger, som vi havde på tidspunktet for afgørelsen.

Vedrørende det indsendte materiale, så er størstedelen af bilagene allerede vurderet i vores afgørelse af 17. marts 2020, hvorfor vi henviser til vores begrundelse i afgørelsen vedrørende disse dokumenter. Herunder skal det bemærkes, at vi har alle angivelser for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017, og de er vurderet i afgørelsen.

Faktura nummer 4020, 3831, 3351 og 3622

Afgørelsen omhandler perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017. Derfor anser Skattestyrelsen ikke de førnævnte fakturaer for at være relevante for afgiften i perioden, da samtlige fakturaer er dateret efter periodens udløb.

Faktura nummer 2604

Faktura nummer 2604 er vurderet i forbindelse med vores afgørelse af 1. december 2017. Der er derfor sket fradrag for denne faktura i forbindelse med opgørelsen af afgiftstilsvaret i 2017. Det fremgår af dokumentet med navnet: Mappe_1_rød_2. Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at der ikke foreligger nye faktiske oplysninger på baggrund af denne faktura, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Faktura nummer 707846 og 707240

Faktura nummer 707846 og faktura nummer 707240 omhandler afgift for perioder, hvis angivelsesfrist ligger længere tilbage i tid end 3 år. Der skal derfor særlige omstændigheder til, før vi kan ændre afgiften, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Derudover kræver det også, at virksomheden beder om genoptagelsen senest 6 måneder efter, de har opdaget grunden til genoptagelsen. Det står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Der er ikke i klagen oplyst om nye særlige omstændigheder. Vi henviser derfor til begrundelsen i vores afgørelse af 17. marts 2020.

4. Fødevarestyrelsen

I klagen fremgår også bemærkninger vedrørende Fødevarestyrelsens vurdering. Skattestyrelsen skal for en god orden skyld bemærke, at fødevarestyrelsens vurdering ikke har noget med Skattestyrelsens afgørelse at gøre, hvorfor vi ikke kommenterer på denne del af klagen.

Det indstilles herefter, at Skattestyrelsens afgørelse af 17. marts 2020 fastholdes, jf. den i afgørelsen angivne begrundelse samt ovenstående supplerende bemærkninger.”

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Klagerens repræsentant har den 14. august 2020 bemærket følgende til Skattestyrelsens udtalelse:

”Skattestyrelsens afgørelse som blev truffet den 1. december 2017, har lagt vægt på, at virksomhedens hovedaktivitet er salg af chokolade- og sukkervarer, fordi virksomheden ikke kun dokumentere for deres omsætningen mellem salg af chokolade- og sukkervarer.

Skattestyrelsens begrundelse, er ud fra deres besøg af forretningen d. 2. juni 2017. Her kunne de konstatere, at virksomhedens hovedaktivitet er salg af chokolade- og sukkervarer. Som ikke er i overensstemmelse med de fakturaer som virksomheden har udleveret til Fødesvarestyrelsen og Skattestyrelsen. I forhold til virksomhedens faktura, har der været indkøb af store mængder af drikkevarer. Den mængde drikkevarer, der fandtes under kontrollen i forretningen og som var udbudt til salg, var ikke i overensstemmelse den samlede vareudbud, som det kan antages at en slikbutik sælger af drikkevarer i forhold til slik. I butikken blev der primært udbudt slik og chokolade, og kun mindre mængder af drikkevarer og chips.

Skattestyrelsen og Fødevarestyrelsen har vurderet, at de indsendte fakturaer er utroværdig og virksomheden har ikke udleveret alle deres fakturaer.

Jeg kan i forhold til det ovennævnte vurdering af Skattestyrelsen og Fødesvarestyrelsen oplyse, at min klient har indkøbt drikkevarer i store mængder, idet hun har opnået billige priser, når hun har indkøbt store mængder af drikkevarer, men på baggrund af butikkens størrelse, har hun ikke kunne opbevare dem i butikken, derfor har hun aftalt med virksomhederne [virksomhed3] og [virksomhed4] AB, at drikkevarerne bliver udleveret efter aftale, hvornår virksomheden har brug for yderligere drikkevarer, når der var plads i butikken, men hun skal stadig betale fakturaen, når hun modtager den. Dokumentation er vedlagt.

På baggrund af de nye oplysninger til sagen, mener jeg at Skattestyrelsen skal genoptage deres afgørelse som er truffet den 1. December 2017 efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 32.”

Skattestyrelsens supplerende udtalelse

På baggrund af den dokumentation, som klagerens repræsentant indsendte den 14. august 2020, har Skattestyrelsen den 3. maj 2022 udtalt følgende:

”Klager har anført, at skattestyrelsen ikke på baggrund af materialet fremlagt til brug for sagsbehandlingen, af afgørelserne af 1. december 2017 og 17. marts 2020, kan vurdere, at salg af chokolade og sukkervarer, er virksomhedens hovedaktivitet.

Klager har videre anført, at den mængde drikkevarer, der fandtes i forretningen under kontrollen, og som var udbudt til salg, ikke var det samlede vareudbud, da butikkens størrelse begrænser muligheden for opbevaring af drikkevarerne i butikken. Varerne bliver løbende tilført butikken, når der er brug for dem.

Skattestyrelsens afgørelse af 1. december 2017

Den 1. november 2017 har klager modtaget Skattestyrelsens forslag til afgørelse, hvor afgiften for perioderne 1. januar 2016 - 30. juni 2017 blev fastsat skønsmæssigt, som konsekvens af klagers manglende dokumentation for fordelingen af virksomhedens omsætning mellem salg af chokolade- og sukkervarer og øvrige varer. Vi skønnede, på baggrund af materialet i sagen samt den fysiske kontrol, at 60 % af omsætningen vedrørte salg af chokolade- og sukkervarer, mens 40 % af omsætningen vedrørte salg af tobak, chips, nødder og drikkevarer.

På baggrund af momsangivelserne, kom vi i sagen frem til, at klager i perioden har haft en omsætning på 2.242.225 kr. Heraf udgjorde 60 % et beløb på 1.345.335 kr. i omsætning for chokolade og sukkervarer, mens 40 % udgjorde 896.890 kr. i omsætning af andre varer som f.eks. drikkevarer.

Ændringen af afgiften blev fastsat til 242.812 kr. da det udokumenterede køb på baggrund af beregning måtte bestå af 9.349,71 kg chokolade og sukkervarer.

I tilfælde af, at klager var uenig i forslaget, blev klager bedt om at fremsende bemærkninger inden 17. november 2017.

Da Skattestyrelsen ikke havde modtaget bemærkninger, fremsendte vi efter høringsfristens udløb, den 1. december 2017, en afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Skattestyrelsens afgørelse af 17. marts 2020

Klager anmodede den 11. december 2019, om genoptagelse af chokolade og sukkerafgift som fastsat ved afgørelsen af 1. december 2017.

For de på anmodningstidspunktet ordinære perioder påhvilede det klager, at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse af afgiften, var opfyldt. Klager skulle således dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere opgjorte afgift var forkert, fordi den hvilede på forkerte faktiske omstændigheder eller væsentlige nye retsforhold.

Skattestyrelsen kunne således kun ændre afgiften efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 såfremt klager havde fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kunne begrunde en ændring af afgiften.

Da klager ikke på afgørelsestidspunktet, og senest 3 år efter det tidspunkt, hvor ændringen tidligst kunne gøres gældende, havde fremlagt oplysninger, der kunne ændre vores vurdering af fordelingen af omsætningen, er skattestyrelsens afgørelse af 17. marts 2020, for så vidt angår de ordinære perioder, korrekt.

Ligeledes er Skattestyrelsens afgørelse, for så vidt gælder de på anmodningstidspunktet ekstraordinære perioder, korrekt, da klager ikke havde dokumenteret at manglende fremsendelse af et potentielt grundlag for afgiftsændring var sket som følge af særlige omstændigheder.

Bilag modtaget af skatteankestyrelsen den 19. august 2020

Bilag der tidligere er blevet indsendt

Fakturaerne med numrene 1248 og 1199 fra virksomheden [virksomhed4] AB er begge blevet vurderet i forbindelse med vores afgørelse af 1. december 2017. Fakturaerne med numrene 1290 og 1295 fra virksomheden [virksomhed4] AB er begge blevet vurderet i forbindelse med vores afgørelse af 17. marts 2020. Fakturaerne med numrene 991, 984, 1057, 1034, 1077, 959, 1038, 1059, 760, 751, 744, 740, 757, 742, 734, 780, 770, 709, 695, 703, 707, 705, 898, 902 fra virksomheden [virksomhed3] er ligeledes blevet vurderet i forbindelse med vores afgørelse af 1. december 2017.

Bilag der ikke tidligere er blevet indsendt

Fakturaerne med numrene 1314, 1306, 1292, 1274, 1250, 1241, 1228, 1226, 1220, 1217, 1206, 1194, 1186, 1319, 1327, 1359, 1354, 1361 fra virksomheden [virksomhed3] er alle dateret i perioden 2. halvår af 2017 og er derfor ikke relevante for afgørelsen, da de er dateret efter periodens udløb.”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes det, at der er klaget over Skattestyrelsens afgørelse af 17. marts 2020. Landsskatteretten kan udelukkende behandle problemstillinger, som er omfattet af den påklagede afgørelse, hvorfor repræsentantens bemærkningerne vedrørende Fødevarestyrelsens vurdering ikke behandles i det følgende.

I forbindelse med klagesagsbehandlingen har klageren fremlagt nye oplysninger, som ikke har indgået i Skattestyrelsens afgørelse af 17. marts 2020. Landsskatteretten bemærker, at der ikke er en lovfæstet pligt til at hjemvise sagen i et sådant tilfælde, og derfor foretager Landsskatteretten en vurdering af, hvorvidt oplysningerne kan føre til genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32. Det bemærkes i denne forbindelse, at Skattestyrelsen har taget stilling til oplysningerne i udtalelserne af 3. juli 2020 og 3. maj 2022.

Endvidere bemærkes det, at når der i det følgende henvises til skatteforvaltningsloven, er dette en henvisning til lov nr. 427 af 6. juni 2005 om Skatteforvaltning med de lovændringer, der var gældende på tidspunktet for fremsættelsen af genoptagelsesanmodningen den 11. december 2019.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest tre år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige, hvis denne opfylder en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, herunder hvis der foreligger særlige omstændigheder. Anmodningen skal desuden fremsættes senest 6 måneder efter, at den afgiftspligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Klageren indsendte den 11. december 2019 en anmodning om genoptagelses af chokolade- og sukkervareafgiften vedrørende perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017. I perioden var klagerens virksomhed registreret som varemodtager efter chokoladeafgiftsloven, hvorfor klageren månedligt skulle opgøre den afgiftspligtige mængde af chokolade- og sukkervarer, som var tilført virksomheden i den pågældende måned. Angivelsen skulle senest indgives til told- og skatteforvaltningen den 15. i den efterfølgende måned. Afgiften for oktober 2016 skulle således angives senest den 15. november 2016. Dette følger af chokoladeafgiftsloven samt opkrævningsloven.

Fristen for at foretage ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, var således for så vidt angår perioden 1. januar 2016 til 31. oktober 2016 udløbet på det tidspunkt, hvor klageren indsendte genoptagelsesanmodningen. Genoptagelse af denne periode kan derfor kun ske, hvis klageren opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 32.

For både ordinær og ekstraordinær genoptagelse er det en betingelse, at den afgiftspligtige fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan sandsynliggøre, at genoptagelse vil medføre en ændring af afgiftstilsvaret.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke i forbindelse med fremsættelsen af genoptagelsesanmodningen eller den efterfølgende indsendelse af dokumenter til Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen har fremlagt oplysninger, som sandsynliggør, at afgiftstilsvaret vil blive ændret som følge af genoptagelse. Der er herved lagt særlig vægt på, at de indsendte fakturaer ikke indeholder oplysninger, som er modstridende med de faktiske forhold, som blev lagt til grund ved SKATs afgørelse af 1. december 2017. Det bemærkes i denne forbindelse, at det faktum, at klageren ifølge fakturaerne har indkøbt store mængder drikkevarer, ikke i sig selv dokumenterer eller sandsynliggør, at SKATs skøn over mængden af ikke-afgiftsberigtigede chokolade- og sukkervarer er urimeligt.

Særligt vedrørende fakturaerne med numrene 707240 og 707846, som først er blevet indsendt i forbindelse med Skatteankestyrelsens klagebehandling, bemærker retten, at der af fakturaerne fremgår en varemængde, som tilnærmelsesvis stemmer overens med det, som klageren, før SKAT traf afgørelse den 1. december 2017, selv angav for perioderne januar 2016 og marts 2016. Det er derfor rettens opfattelse, at disse fakturaer ikke indeholder nye faktiske oplysninger, som sandsynliggør, at genoptagelse vil medføre en ændring af afgiftstilsvaret.

Allerede af denne grund er klageren ikke berettiget til genoptagelse af afgiftstilsvaret. Det af klageren i øvrigt anførte kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afslag på genoptagelse.