Kendelse af 05-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 30-09-2022

Journalnr. 20-0041552

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har efteropkrævet klageren henholdsvis 1.043 kr. og 159 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser (provision) med omvendt betalingspligt i 2016 og 2017, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, idet de 3 første kvartaler af 2016 er forældede, og stadfæster moms af provision for 4. kvartal 2016 på 261 kr. og moms af provision for 1. kvartal 2017 på i alt 159 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har ikke indberettet momstilsvar for indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen modtog i april 2019 kontroloplysninger fra de Hollandske myndigheder hvoraf fremgik en liste over personer, som havde kørt som chauffør for [virksomhed1] i 2016 og 2017.

Skatteyder var endeligt blevet identificeret den 3. juni 2019. Skattestyrelsen har oplyst, at forud for afsendelse af forslag blev oplysningerne gennemgået en kvalitetssikring, for at sikre en så korrekt identifikation som muligt og en undersøgelse af, hvorvidt klageren var momsregistreret og havde angivet moms.

De modtagne oplysninger blev sammenholdt med klagerens årsopgørelse og Skattestyrelsen konstaterede, at klageren ikke havde selvangivet alle indtægter ved kørsel for [virksomhed1] og ikke afregnet moms.

Skattestyrelsen valgte at starte sagsbehandlingen op med udsendelse af forslag til klageren.

På baggrund af de modtagne kontroloplysninger fra de Hollandske myndigheder omkring optjent indtægt på henholdsvis 16.692,28 kr. + bonus på 15.255,60 kr. i 2016 og indkørt 2.559,55 kr. + bonus på 28 kr. i 2017, traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klagerens indtægter var at anse som erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen har opgjort det skattemæssige resultat således:

2016
Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (16.692,28 kr./80 x 100)	20.865,35 kr.
-provision til [virksomhed1], 20 %	-4.173,07 kr.
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1])	16.692,28 kr.
-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 %	-5.007,68 kr.
-moms af provision (provision x 25 %), se punkt 2	-1.043,27 kr.
+bonus	15.255,60 kr.
I alt til beskatning	25.896,93 kr.
2017
Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (2.559,55 kr./80 x 100)	3.199,44 kr.
-provision til [virksomhed1], 20 %	-639,89 kr.
Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1])	2.559,55 kr.
-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 %	-767,87 kr.
-moms af provision (provision x 25 %), se punkt 2	-159,97 kr.
+bonus	28,00 kr.
I alt til beskatning	1.659,71 kr.

Skattestyrelsen har statueret omvendt betalingspligt af moms af provisionen til [virksomhed1] på 20 %. Skattestyrelsen har fordelt momsbeløbet forholdsmæssigt på årets fire kvartaler for 2016, da de ikke har kendskab til de enkelte perioder for [virksomhed1]-kørslen. For 2017 er momsbeløbet forholdsmæssigt fordelt på årets første kvartal, på grund af beløbets størrelse.

Skattestyrelsen sendte forslag til ændring af momstilsvaret den 7. april 2020 og afgørelse den 12. maj 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 med 1.043 kr. og for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 med 159 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2.1. De faktiske forhold

Betalingsflowet i [virksomhed1]s app foregik på den måde, at kunden betalte via appen, hvorefter [virksomhed1] gennem en international betalingstjeneste overførte en del af det opkrævede beløb til dig som [virksomhed1]-chauffør. Det resterende beløb af kundens betaling, som ikke blev udbetalt til dig, er provision, som [virksomhed1] har opkrævet for at formidle kontakten mellem dig og kunde.

2.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal ikke opkræves og betales dansk moms af din transport af passagerer (og ledsagende bagage), da personbefordring er fritaget for moms. Se momslovens § 13, s tk. I, nr. 15.

Du kan derfor heller ikke fradrage moms på omkostninger, der vedrører transport af passagerer – for eksempel udgifter, som er afholdt for at kunne levere transporten, f.eks. brændstof, reparationer og vedligeholdelse.

[virksomhed1] har taget et gebyr for at formidle kontakten mellem chauffører og kunder og har således leveret en formidlingsydelse til dig her i landet, se momslovens § 16, stk. 1. Denne formidlingsydelse er momspligtig. Da [virksomhed1] har europæisk hovedsæde i Holland og ikke havde fast driftssted i Danmark,

da kørselstjenesten var aktiv i landet, er ydelsen omfattet af moms med omvendt betalingspligt efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Dette betyder, at det er dig som chauffør, der skal betale moms af den provision, [virksomhed1] har taget for at formidle kontakten mellem dig og dine kunder.

Den beregnede moms af formidlingsydelsen (provision til [virksomhed1]) kan ikke fratrækkes i momsgrundlaget, da købet vedrører en momsfri aktivitet, men kan i henhold til statsskattelovens § 6 a fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Se opgørelsen i punkt 1.4.

Når du køber ydelser i udlandet, skal du betale moms, uanset om du er momsregistret i forvejen og uanset købets størrelse. Der gælder i den forbindelse ingen bagatelgrænse for registreringen. Der henvises til momslovens § 50 b.

Hvis du har modtaget bonus fra [virksomhed1], er beløbet ikke medregnet til momsgrundlaget, da det kan henføres til selve personbefordringen, der er fritaget for moms.

Ekstraordinær fastsættelse af momstilsvar på Skattestyrelsens initiativ

Efter de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan vi ikke sende varsel om ændring af dit momstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Vi kan dog ekstraordinært ændre din moms, selvom fristen for de almindelige regler er overskredet, fordi følgende betingelser er opfyldt:

• Vi mener, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at have angivet korrekt moms.

• Vi er først blevet bekendt med ovenstående forhold primo januar 2020, altså for mindre end 6 måneder siden.

Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 og forældelseslovens § 3, stk. 2.

(...)”

Skattestyrelsen er den 31. maj 2022 kommet med yderligere uddybning til tidligere udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen modtog i april 2019 kontroloplysningerne fra de hollandske myndigheder.

Ud over omsætningsbeløb, som bliver brugt til at estimere et muligt momsbeløb indeholder dataene også flere oplysninger, som blev brugt til identifikation.

Data indeholdt alene følgende til brug for identifikationen:

• Drivernavn

- Dvs. chaufførens brugernavn på platformen. Dette navn udgør kun i sjældne tilfælde personens fulde navn. Der kan ligeledes være tale om et kaldenavn. Det har desuden vist sig, at i flere familier hedder far og søn det samme.

• Registreringsnummer på den/de biler som brugeren har været tilmeldt med.

- Bilerne ejes i flere tilfælde ikke af driveren selv

• Seneste kontonummer som har være anvendt på profilen

- Kontoen ejes i flere tilfælde ikke af driveren selv

Der blev efterfølgende d. 03.06.2019 foretaget en maskinel identifikation, som ud fra de foreliggende oplysninger er et første bud på identifikation af chaufføren. Disse oplysninger gennemgår umiddelbart forud for afsendelse af forslag en kvalitetssikring, for at sikre en så korrekt identifikation som muligt på baggrund af de foreliggende oplysninger, og undersøge om pågældende er momsregistreret og har angivet korrekt moms. Det undersøges også om pågældende har oplyst et skattepligtig resultat, altså omsætning modregnet driftsudgifter.

Selvom vi umiddelbart har foretaget en identifikation, så er der ikke nødvendigvis tale om en fuld identifikation, vi kan nemlig ikke være endelig sikre på, at vi har fat i den rigtige person, før vi har fået en form for tilkendegivelse fra skatteyder. (evt. en eller manglende reaktion fra skatteyder på forslaget). Der er efterfølgende sendt en afgørelse.

I forbindelse med sagsbehandlingen af kontroloplysningerne for indkomstårene 2014 og 2015, blev vi bekendt med, at skatteyderne kun i meget få tilfælde lå inde med den fornødne dokumentation for deres aktivitet og herunder udgifter.

Vi valgte derfor at starte sagsbehandlingen med udsendelse af et forslag til skatteyder, hvor vi gør opmærksom på, at vi har modtaget omsætningsoplysninger og identifikations data, som medfører, at vi ud fra de foreliggende oplysninger har identificeret pågældende som [virksomhed1] chauffør. På baggrund af indtægten, har vi foreslået et skønsmæssigt fradrag til dækning af skatteyders udgifter til bil. I forslaget blev skatteyder gjort opmærksom på, at hvis han kunne sandsynliggøre eller dokumentere at det skulle opgøres anderledes, så skulle han reagere inden fristen i brevet.

Vi mener derfor, at vi først er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger ved fristens udløb i forslaget, (kundskabstidspunkt) idet en manglende reaktion fra pågældende må anses for en accept af, at pågældende er identificeret korrekt og har modtaget de pågældende beløb. Vi er først på dette tidspunkt bekendt med, om vi 100 % har fat i den rigtige, samt er bekendt med, at vi har alle oplysninger til brug for en ansættelse.

Vi kunne i stedet have valgt at udsende en materialeindkaldelse og på den måde på normalvis have udskudt 6 måneders fristen/kundskabstidspunkt, men har i stedet indarbejdet dette i forslaget til skatteyder. Forslaget må derfor træde i stedet for materialeindkaldelsen.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at han ikke skal afregne moms. Endelig er klageren af den opfattelse, at han er omfattet af den korte ligningsfrist, da hans forhold burde betegnes som enkle økonomiske forhold.

Klageren har som begrundelse for påstanden anført følgende:

(...)”

Jeg har d. 12. maj 2020 modtaget afgørelsen på skatteforhold angående [virksomhed1] kørsel for år 2016 og 2017.

Jeg klager over 2 forhold i afgørelsen:

1. At kørslen er vurderet til at have sådan et omfang og karakter at det vurderes som erhvervsmæssig virksomhed.

2. At fordi man vurderer det som erhvervsmæssig virksomhed, så er jeg ikke længere omfattet af kort tidsfrist fordi man ikke mener jeg har enkle økonomiske forhold.

I en lignende afgørelse for 2015 (sagsid. 225615330) havde SKAT ud fra rentabilitetskriteriet som intensitetskriteriet ikke anset kørslen som erhvervsmæssigkørsel og mente derfor, at der ikke var tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Jeg mener derfor at de samme kriterier fortsat er gældende da indkomsten fra [virksomhed1]-kørsel for år 2015-2016 samt 2017 er sådan en lille del af min samlede indkomst, at det på ingen måder kan betegnes som erhvervsmæssig virksomhed. Jeg har i 2016 haft lidt over 600.000 kr. i alm. lønindkomst samt over 664.000 kr.i 2017.

Man kan samtidig også se på beregningen fra [virksomhed1] at halvdelen af indkomsten fra [virksomhed1] er betegnet som BONUS og det betyder at den indkomst jeg har haft fra [virksomhed1] ifm. alm. kørsel er mere eller mindre på samme niveau som 2015. Den BONUS udbetaling jeg har fået for år 2016 kommer primært fra henvisningsbonus af nye [virksomhed1] chauffører og forhøjet takst (på de travle perioder) som [virksomhed1] havde indført i 2016. Dvs, omfanget af min kørsel for 2015 samt 2016 er mere eller mindre det samme selvom det på papir ser ud som om jeg har haft et højere indkomst i 2016.

Jeg har siden 2006 haft fastarbejde som IT udvikler hos nogle større danske virksomheder og jeg arbejder i dag som selvstændig IT-konsulent i udlandet. Jeg har derfor aldrig haft til hensigt at drive erhvervsmæssigvirksomhed med min [virksomhed1]-kørsel og har udelukkende gjort det af ren interesse for ny teknologi som jeg gerne ville afprøve og fordi jeg synes det var sjovt at køre rundt uden nogen form for forpligtelser som der ville være ved erhvervskørsel eller alm. Taxa kørsel.

Man kan ud fra de oplysninger som i har modtaget fra [virksomhed1] omkring min kørsel burde se, at jeg kun har kørt i et

- meget begrænset omfang

- i en meget begrænset intensitet

- i en begrænset periode.

Der har været længere pauser mellem kørslerne og derfor har det primære formål aldrig været at tjene penge men udelukkende teknologiske interesse samt det sociale fællesskab.

I afsnit ”Genoptagelse på skattestyrelsens initiativ” skriver skattestyrelsen at jeg ikke er omfattet af kort frist da de ellers skulle ændre grundlaget senest d. 30. juni i det 2. kalenderår efter indkomstårets udløb. Jeg mener derfor at de bevidst vurderer kørslen for 2016 som erhvervsmæssigvirksomhed (modsat deres vurdering i 2015) da de på den måde kan påstå at jeg ikke har enkle økonomiske forhold og på den måde komme udenom tidsfristen.

Jeg vil derfor klage over skattestyrelsens afgørelse om at betegne det som erhvervsmæssigvirksomhed for år 2016 samt 2017. Jeg vurderer samtidig at jeg er omfattet af den korte tidsfrist da min forhold burde betegnes som enkle økonomiske fohold og at det derfor ikke er muligt at ændre skatteforhold for år 2016 pga. overskredet tidsfrist.

”(...)

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har efteropkrævet klageren henholdsvis 1.043 kr. og 159 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt i 2016 og 2017.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 16, stk. 1, fremgår følgende:

”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.”

Af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, fremgår følgende:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

...

3)

aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet”

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende:

Ӥ 31

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

(...)

§ 32

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.

Momsen er af Skattestyrelsen fastsat således:

2016

Indkørt beløb udgør 16.692,28 kr., heraf udgør provisionen 20 % eller 4.173,07 kr.

Moms af provisionen kan herefter beregnes til (provision x 25 %) eller 1.043 kr.

2017

Indkørt beløb udgør 2.559,55 kr., heraf udgør provisionen 20 % eller 639,89 kr.

Moms af provisionen kan herefter beregnes til (provision x 25 %) eller 159 kr.

Landsskatteretten har dags dato i den sammenholdte skattesag med sagsnummer 20-0041190 fundet, at klageren har udført erhvervsmæssig personbefordring.

Det fremgår af sagen, at klageren har betalt provision til [virksomhed1] på 20 % af indtjeningen.

Landsskatteretten finder videre, at virksomhedens betaling af gebyrer til selskabet udgør vederlag for selskabets levering af afgiftspligtige formidlingsydelser til virksomheden, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Der er herved henset til, at selskabet efter det oplyste afregnede gebyrerne med klageren, og at det må lægges til grund, at gebyrerne blev opkrævet som følge af klagerens anvendelse af selskabets tjeneste. Der er videre henset til, at klageren efter det oplyste leverede personbefordring til passagerne, og at selskabet således alene forestod formidlingen mellem virksomheden og passagererne.

Landsskatteretten finder endvidere, at formidlingsydelserne havde leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1, idet klagerens befordring af passagerer efter det oplyste foregik i Danmark. Som følge heraf finder retten, at klageren skal afregne moms af selskabets leveringer af formidlingsydelser til klageren efter reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, idet selskabet ikke havde et fast driftssted i Danmark.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har efteropkrævet virksomheden moms af de modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt fra 4. kvartal i 2016 og i 2017.

Formalitet - genoptagelse:

Skattestyrelsen kan ikke sende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftssvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen.

Fristreglerne for moms er senest 3 år efter angivelsesfristens udløb:

1. kvartal 2016 – fristen udløb den 1. juni 2019
2. kvartal 2016 – fristen udløb den 1. september 2019
3. kvartal 2016 – fristen udløb den 1. december 2019
4. kvartal 2016 – fristen udløb den 1. marts 2020

Skattestyrelsen varsling om ændringer af momstilsvaret for 4. kvartal 2016 og i 2017 er foretaget efter de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31. Skattestyrelsens varsling om ændringer af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1., 2. og 3. kvartal 2016 er foretaget efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister efter skatteforvaltningslovens § 31.

Skattestyrelsen kan derfor kun genoptage momstilsvaret for de første 3 kvartaler af 2016, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4 er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan endvidere kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Retten finder, at klageren ved undladelse af at selvangive momstilsvar af provisionen til [virksomhed1], har handlet mindst groft uagtsomt. Ved afgørelsen har nævnet lagt vægt på, at klageren ikke har angivet momstilsvar i 2016 eller 2017.

Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1. nr. 3, er således til stede.

For at Skattestyrelsen kan genoptage afgiftsperioderne ekstraordinært skal de have afsendt forslag til afgørelsen inden for 6 måneder efter de har fået kendskab til det forhold, der begrunder ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsen har oplyst, at der den 3. juni 2019 var sket endelig identifikation af klageren som modtager af udbetalinger fra [virksomhed1]. Efter denne dato har Skattestyrelsen ikke indhentet yderligere oplysninger til sagen. De har endvidere ikke indkaldt oplysninger fra klageren. Skattestyrelsen har oplyst, at de efter endelig identifikation af klageren har sammenholdt oplysningerne fra [virksomhed1] med klagerens personlige skatteoplysninger, som Skattestyrelsen allerede var i besiddelse af, for at tjekke om klageren har haft indberettet momstilsvar.

Skattestyrelsen har således allerede den 3. juni 2019 været i besiddelse af de oplysninger, de har skulle bruge for at statuere at klageren har handlet mindst groft uagtsomt. At Skattestyrelsen før afsendelse af forslaget foretog en intern kvalitetssikring og valgte ikke at udsende materialeindkaldelse, kan ikke føre til en udskydelse af kundskabstidspunket.

Det fremgår af SKM2021.707 HR, at reaktionsfristen begynder at løbe fra den dato hvor Skattestyrelsen har erhvervet det fornødne grundlag for at varsle en korrekt skatteansættelse. Det fremgår endvidere af dommen, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at det først var i forbindelse med den manuelle behandling, at medarbejdere hos SKAT konstaterede, at skatteansættelserne var foretaget på et urigtigt grundlag.

Retten finder på baggrund af ovenstående, at Skattestyrelsens kundskabstidspunkt var den 3. juni 2019.

Da forslag om ændring af momstilsvaret er sendt den 7. april 2020 er 6 måneders fristen ikke overholdt og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for de første 3 kvartaler af 2016 er ikke opfyldt.

Moms af provisionen i 2016 er opgjort til 1.043 kr. Da momsbeløbet er forholdsmæssigt fordelt på årets fire kvartaler, nedsætter retten momstilsvaret med 782 kr. Momstilsvaret for 4. kvartal 2016 udgør 261 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2016 fra 1.043 kr. til 261 kr. og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende momstilsvar for 1. kvartal i 2017.