Kendelse af 26-04-2023 - indlagt i TaxCons database den 07-06-2023

Journalnr. 20-0041532

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 2. halvår 2015 med henblik på tilbagebetaling af i alt 467.101,95 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., og skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet), CVR-nr. [...1], havde startdato den 1. februar 2005. Selskabet er 100 % ejet af [virksomhed2] GmbH, der er hjemmehørende i Tyskland. Selskabet er i det Centrale Virksomhedsregister, CVR, registreret under branchekode 412000 Opførelse af bygninger. Selskabets formål er udførelse af bygge- og anlægsopgaver samt hermed forbundet virksomhed.

Selskabet har oplyst, at selskabet er en del af den tyske koncern kaldet [virksomhed3], herunder at selskabet er en del af koncernens montage og service division, hvor selskabet varetager arbejde i de nordiske lande.

I perioden marts 2011 til juli 2012 leverede selskabet en byggeydelse i forbindelse med opførelsen af en ny bygning tilknyttet [virksomhed4] i Norge. Projektet med den nye bygning havde totalomkostninger på omkring 2,2 mia. NOK. Selskabet var underleverandør af den akustiske indretning og gipsvægge i bygningen, og selskabet leverede en byggeydelse svarende til omkring 15,9 mio. DKK.

I 2012 forestod de norske myndigheder en kontrol af arbejdsforholdene for selskabets ansatte, der udførte arbejdet på bygningen. De norske myndigheder fandt, at selskabet havde etableret sig i Norge, og de norske myndigheder traf herefter en afgørelse, der pålagde selskabet at betale mere i løn, overarbejde og skat i Norge.

Selskabet har oplyst, at afgørelsen fra de norske myndigheder medførte, at selskabet indgik i nye forhandlinger med kunden om at deles om ekstraomkostningerne foranlediget af afgørelsen. Forhandlingerne var tidskrævende, og selskabet indgik først en aftale herom med kunden i 2015. Selskabet fakturerede den 21. december 2015 kunden for ekstraomkostninger på i alt 1.868.407,79 DKK ekskl. moms. Ved en fejl indeholdt fakturaen dansk moms. Fakturaen skulle ifølge selskabet have været pålagt norsk moms i medfør af momslovens § 18, idet byggeydelsen ikke angik fast ejendom beliggende i Danmark, og den leverede byggeydelse var således ikke momspligtig i Danmark.

Selskabet blev opmærksom på den ifølge selskabet forkert angivne danske moms og udstedte en kreditnota samme dag, som fakturaen blev udstedt. Kreditnotaen blev ved en fejl ikke bogført korrekt, og det medførte, at selskabet afregnede og indbetalte 467.101,95 DKK i salgsmoms for 2. halvår 2015 i henhold til fakturaen. Selskabet betalte sideløbende også norsk moms til de norske myndigheder for ekstraomkostninger for den samme byggeydelse.

Videre har selskabet oplyst, at fejlen med forkert bogføring af kreditnotaen først blev opdaget i februar 2019. På den baggrund indgav selskabet den 1. marts 2019 til Skattestyrelsen en anmodning om genoptagelse af momstilsvar for 2. halvår 2015 med henblik på tilbagebetaling af i alt 467.101,95 kr.

Selskabet var i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 registeret for moms med kvartalet som afregningsperiode. I perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016 var selskabet registreret for moms med halvåret som afregningsperiode.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 2. halvår 2015 med henblik på tilbagebetaling af i alt 467.101,95, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt. og § 32, stk. 1, nr. 4.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen blandt andet anført følgende:

”...

Vi kan ikke ændre momsen, fordi I har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor I skulle angive den, og fordi I ikke har oplyst os om særlige omstændigheder, der opfylder kravene for, at vi alligevel ændrer den.

Vi har lagt vægt på, at byggeydelsen er udført i marts 2011 – juli 2012.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, at 3-års fristen for genoptagelse af afgiftstilsvaret regnes fra udløbet af angivelsesfristen.

Ifølge SKM2013.589.LSR skal 3-års beregnes fra udløbet af angivelsesfristen for det afgiftstilsvar, beløbet burde være henført til, og ikke fra udløbet af angivelsesfristen for det afgiftstilsvar, beløbet er angivet under.

Genoptagelse af afgiftstilsvaret for perioden marts 2011 – juli 2012 efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 skulle således være sket senest den 1. december 2015.

I har ikke anført særlige omstændigheder, som kan medføre genoptagelse af afgiftstilsvaret for 1. kvartal 2011 – 3. kvartal 2012 efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1.

I opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret momsen.

...”

Under sagens behandling har Skattestyrelsen i en udtalelse af 22. juni 2020 blandt andet anført følgende:

”...

Klagerens repræsentant har ikke i sin oprindelige anmodning overfor Skattestyrelsen anført, at fakturaen er udstedt på baggrund af de norske myndigheders kontrol af forholdene m.v. for de medarbejdere, der var ansat af [virksomhed1] ApS.

Skattestyrelsen vurderer, at denne oplysning ikke medfører, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af perioderne, 1. kvartal 2011 – 3. kvartal 2012.

Skattestyrelsen har på nuværende tidspunkt ikke yderligere bemærkninger til sagen.

...”

Videre har Skattestyrelsen den 10. august 2020 blandt andet anført:

”...

Skattestyrelsen bemærker, at faktureringstidspunktet alene anses for leveringstidspunktet, hvis fakturering sker inden eller snarest efter leverancens afslutning. Ifølge det oplyste, er der faktureret 3 år efter, at levering har fundet sted.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de fremsendte bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 22. juni 2020 ikke kan medføre, at der kan ske genoptagelse af perioderne.

...”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at selskabets anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 2. halvår 2015 skal imødekommes, hvorefter der skal ske tilbagebetaling af i alt 467.101,95 kr.

Subsidiært har selskabet nedlagt påstand om, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen, hvis Landsskatteretten finder, at reglerne om ekstraordinær genoptagelse finder anvendelse.

Til støtte herfor har selskabet blandt andet anført følgende:

”...

The issue at hand is a simple situation where my client unfortunately made a mistake of issuing an invoice for work performed on real estate in Norway including Danish VAT, which was clearly a mistake and the client corrects by issuing a credit note on the same day as the invoice, i.e. the credit note and the faulty invoice is both dated 21^st December 2015. Due to an unfortunate mistake the credit note is not booked correctly, and as a result the sales VAT is unfortunately not corrected which lead to the fact that the VAT return for the second half year 2015 is 467,101.95 DKK too high, and therefore the payment made to the Danish tax authorities were also too high.

The mistake was unfortunately not discovered until February 2019, but the application to correct the sales VAT was filed and received on 1^st March 2019, which is within the time where the statute of limitation of second half year 2015 came into effect.

However, the Danish Tax authorities does not recognize the correction as being an ordinary correction of the VAT return but instead a correction of the VAT periods covering the period from March 2011 - July 2012 and based on this they deny our client the right to correct the VAT return for second half year 2015.

From their decision they have stated the following as arguments:

1. We have not given enough arguments that the correction fulfills the criteria for extraordinary corrections.

2. The services the invoice relates to were supplied in the period from March 2011 - July 2012.

3. They refer to a decision made by the Tax of Appeal Agency, SKM2013.589.LSR.

Our comments are as follows.

Re 1. We have not given enough arguments that the correction fulfills the criteria for extraordinary corrections.

We have not given any arguments regarding this issue since we do not find that the Danish Tax authorities were correct when they were stating that the correction should be treated as an extraordinary correction. We find that the correction should be treated as an ordinary correction. Especially since it should be noted that our client was not able to issue the invoice before 2015, as this was a direct result of the abovementioned audit and the following negotiations with their client which did not conclude before 2015.

Should the Tax of Appeal Agency find that the application is covered by the special rules regarding extraordinary correction we argue that the case should be sent back to the Tax authorities for a renewed evaluation, so that we will have the chance to argue more regarding this argument.

Alternatively, we reserve the right to revisit this in a separate letter later in the process.

Re. 2. The services the invoice relates to were supplied in the period from March 2011 - July 2012.

Firstly, we find this argument to be irrelevant since the issue is not when the underlying supply of services was made, but the issue about correcting a bookkeeping mistake which led to the unfortunate situation where the incorrect VAT amount was filed and paid.

In the ruling the authorities states the following "[virksomhed1] ApS cannot correct the VAT returns, as your application to correct the VAT returns is sent more than three years after the time it should have been stated on the VAT returns...".

Even though we do not accept this argument, it should be noted that as described above under "background", [virksomhed1] ApS was notable to issue the invoice earlier than the date which they did, since they had to wait until the audit and the following negotiations with their client were completed. The authorities' statement is therefore incorrect.

[virksomhed1] ApS could not issue the invoice sooner than they did, and consequently we should of cause be allowed to correct the VAT return for second half-year 2015, as the invoice could not be raised before this time and therefore could not be reported sooner, therefore the invoice date should be accepted as the tax point, cf. article 23, sec. 2 in the Danish VAT act.

Also please bear in mind that the process is extremely time consuming, since [virksomhed5] AG who is the [virksomhed1] ApS' client would have to negotiate all additional costs with the main contractor before they can accept any additional costs. Furthermore, please look at what is stated on the invoice, which for instance include additional costs for wages in order to fulfill requirements of minimum wage in Norway, additional fee for extension of building period etc. which indicates that the invoice relates to the additional work.

Besides the abovementioned, the authorities' statement clearly shows that the authorities have mistaken the issue, as they find that a bookkeeping mistake made in December 2015 must be an event linked to the original supply also in a VAT context instead of seeing it how it should be namely two separate events.

The first event being the supply of the actual services, and the invoicing related to these services directly.

The second event being the issuing and correction of the invoice for additional services, which leads to the error wherein the sales VAT is not corrected with the issuing of the credit note.

From our point of view this is a simple case of correction of an unfortunate bookkeeping mistake made in December 2015.

The mistake we wish to correct only relates to the VAT return covering the second half-year 2015, as this is the return wherein, we made the mistake of including the VAT of the sale of the VAT exempted services, and the payment of the VAT.

Since the ordinary statute of limitation on the VAT return for second half-year was not expired at the time, we applied for the correction and the authorities are of cause obligated to accept the correction.

Re. 3 They refer to a decision made by the Tax of Appeal Agency, SKM2013.589.LSR.

In their ruling the authorities refer to a ruling made by the Tax of Appeal Agency, SKM 2013.589.LSR as support for their ruling.

Firstly, we must once more state that the question in the case is not at what time the underlying supply was made, as this is merely a question about correcting the VAT return for the second half-year 2015 as this includes a Danish sales VAT on supply of a service which never has been taxable in Denmark. Also as previously mentioned the invoice could not have been issued earlier, and therefore the correct time to report the sale is in the second half-year 2015.

The case which the authorities refers to relates to the possibility for a grid operator of electricity to correct the excise duty returns an electricity, as the grid operator had not been aware that they were eligible to obtain a refund of electricity used for heating of transformer stations. In the cited case the grid operator wanted to correct the excise duty return for 2008. Even though there are similarities there are several significant differences.

In the case cited by the authorities it is emphasized that the excise duty returns for 2008 was incorrect since they did not reflect the fact that they should not have paid excise duty on electricity used for heating of transformer stations.

Besides the obvious fact that the cited case does not even relate to VAT but concerns excise duty legislation, it must be noted that another major difference is that in the cited case the grid operator did indeed pay too much in excise duties in 2008, and this is sought to be corrected by an invoice issued in 2009.

The fact that the authorities find that since we have made a bookkeeping mistake, we should go back to regulate the returns covering 2011-2012 in order to correct this, is absurd. If we were to follow the authority's argument, we should have gone back and corrected the VAT returns covering the periods in question.

Again, it is clearly irrelevant what underlying period the sale was made, since this is a bookkeeping error.

Also please note that the cited case is a case in which the members of the tax tribunal did not agree, the chairman disagreed with the other two members.

In conclusion the cited case does not set any legal precedence for this case.

Closing arguments

The ruling made by the Danish tax authorities should be corrected, as the Danish treasury would stand to obtain an unjustifiable gain, as this service should never become taxed in Denmark since the place of supply is in Norway cf. article 18 in the Danish VAT act.

Furthermore, the ruling would also lead to a double taxation of the turnover as VAT has also been paid in Norway.

...”

Under sagens behandling har selskabet den 9. juli 2020 blandt andet anført:

”...

We are somewhat confused that the Tax authorities’ are still claiming that we should have made the corrections back in the period 1^stQuarter 2011 – 3^rdQuarter 2012, since we have documented that we were not able to raise an invoice before the audit by the Norwegian authorities were done, and the negotiations regarding the division of the additional costs were terminated.

As we clearly stated in our appeal it was not possible for us to invoice [virksomhed5] AG sooner, since the negotiations with the client had to be concluded. According to the article 23, section 2 in the Danish VAT act [virksomhed1] ApS can consider the invoice date as being the date which must be used as the tax point. Furthermore, it could be argued that the division of the costs should be a separate case which of cause are linked directly to the services rendered in Norway, but still should be considered to have a separate tax point.

...”

Af referat fra kontormødet den 14. september 2022 fremgår blandt andet:

”...

[Repræsentanten] indledte kontormødet med at gennemgå problemstillingen i klagesagen.

Repræsentanten anførte i den anledning, at denne var uforstående over for Skattestyrelsens argument om, at reguleringen skulle været regnet tilbage i år 2011-2012, selvom der dengang ikke var grundlag for at regulere. Selskabet havde først fejlagtigt betalt salgsmomsen på et senere tidspunkt. Den manglende regulering i 2011-2012 skyldtes omstændighederne, som omhandlet i afgørelsen fra de norske myndigheder.

Vedrørende byggearbejdet i Norge, havde [virksomhed5] AG vundet et udbud, hvorefter arbejdet var udliciteret videre til selskabet som underleverandør.

Videre anførte repræsentanten, at denne er uenig i, at der skal beregnes fra leveringstidspunkt, idet der slet ikke skulle havde været betalt dansk salgsmoms. Den af Skattestyrelsen henviste afgørelse om en el-leverandør har desuden ingen relevans i nærværende sag. Der er i denne sag alene tale om en almindelig bogføringsfejl, som selskabet ønsker at korrigere. Sagens kerne er derfor en korrektion af en bogføringsfejl.

Repræsentanten oplyste i den anledning, at Skattestyrelsen i sin afgørelse ikke inddrager den omstændighed, at selskabet ikke var momspligtige i Danmark vedrørende levering af byggeydelsen.

Ifølge repræsentanten, vedrører nærværende sag sammenfattende muligheden for at regulere en momsangivelse og gå i rette med Skattestyrelsens argument om, at selskabet skulle have reguleret på et tidspunkt, hvor det ifølge selskabet ikke kunne, idet reguleringen sker efterfølgende.

Det blev af repræsentanten gjort subsidiært gældende, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen, hvis Landsskatteretten finder, at reglerne om ekstraordinær genoptagelse skal finde anvendelse.

...”

Videre har selskabet den 8. november 2022 blandt andet anført følgende:

”...

The decision of the Norwegian authorities (National labour inspection), which was the base of the additional payments to the employees an consequently to the tax authorities was made in 2012.

After that decision we start with the processing of the salaries, tax declarations and so on. This

took quite a long time.

Unfortunately all the meetings with the client [virksomhed5] AG were without any written documentation.

Uagtet dette mener jeg ikke, at der er tvivl om, at min kunde har foretaget en korrektion af en

fejlagtig momsangivelse, og dette er sket indenfor den almindelige forældelsesfrist. Og Skattestyrelsen skal derfor selvfølgelig anerkende, at en virksomhed har ret til at korrigere fejl, så længe dette sker indenfor den ordinære forældelsesfrist.

...”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 31. marts 2023 udtalt, at Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om ændring af Skattestyrelsens afgørelse.

Skattestyrelsen har blandt andet anført følgende:

”...

Skattestyrelsen er efter en meget konkret vurdering enig i Skatteankestyrelsens indstilling, som finder at det er med urette at Skattestyrelsen ikke har imødekommet klagers anmodning om ordinær genoptagelse af momstilsvaret for 2. halvår 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Det bemærkes at Skattestyrelsen alene indstiller at anmodning om genoptagelse imødekommes, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Denne tager alene stilling til genoptagelsesanmodningen og ikke til, om genoptagelsen medfører, at ansættelsen af momstilsvaret skal ændres.

Som det fremgår af oplysningerne, har klager og [virksomhed5] AG, Tyskland udført byggearbejde på en ejendom beliggende i Norge. Efter det oplyste blev klager af de norske myndigheder pålagt en række yderligere omkostninger til bl.a. de ansatte efter en kontrol af arbejdsforholdene på byggeriet. Efter senere drøftelser med klagers kunde [virksomhed5] AG, Tyskland, SE nr. [...2] blev det vurderet, at dele af disse merudgifter kunne viderefaktureres til kunden som et pristillæg.

Dette sker ved en faktura den 21. december 2015. Desværre blev fakturaen ved en fejl tillagt danske moms, hvorfor der samme dag blev udstedt en kreditnota. Kreditnota blev dog ved en fejl ikke bogført i klagers momsregnskab, hvorfor den danske moms på fakturaen (kr. 467.101) blev angivet og indbetalt til de danske skattemyndigheder.

Det er ubestridt at leveringsstedet for de leverede byggeydelser ikke er Danmark, jf. momslovens § 18. Derimod må det antages at byggeydelsen er momspligtig i Norge, hvorfor klager og øvrige leverandører til byggeriet er omfattet af de norske momsregler. Der skulle derfor ikke havde været faktureret med dansk moms på fakturaen. Klager har i midlertidig ikke kunne redegøre nærmere for dette, herunder hvorvidt der er afregnet norsk moms af den samlede byggeydelse inklusive pristillægget.

Efter momslovens § § 52a, stk. 7 skal momspligtige personer, der i strid med stk. 6 på en faktura anfører afgiftsbeløb eller anden angivelse af, at fakturabeløbet indbefatter afgift, indbetale afgiftsbeløbet til told- og skatteforvaltningen. Videre fremgår det at indbetaling kan dog undlades, hvis fejlen berigtiges over for aftageren af varerne eller ydelserne.

Allerede derfor var klager forpligtet til at indbetale momsbeløbet, hvis fejlen ikke var berigtiget over for kunden.

Ifølge Den juridiske vejledning afsnit A.B.3.3.1.2 Faktureringspligten er bestemmelsen i § 52a, stk. 7 ikke til hinder for, at uberettiget opkrævet moms, der allerede er indbetalt til Skatteforvaltningen, kan tilbagebetales til virksomhederne. Hvis det sker, skal virksomheden indsende en anmodning om genoptagelse til Skatteforvaltningen, som skal godkende genoptagelsesanmodningen. Virksomheden skal enten have været i god tro eller have forhindret enhver risiko for, at Skatteforvaltningen lider et momstab.

Se også SKM2022.56.SR.

...”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten har den 18. april 2023 udtalt, at de er enige i Skatteankestyrelsens indstilling om ændring af Skattestyrelens afgørelse, samt at Skattestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse ikke giver anledning til yderligere kommentarer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 2. halvår 2015 med henblik på nedsættelse af salgsmomsen og tilbagebetaling af 467.101,95 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt. og § 32, stk. 1, nr. 4.

Af momslovens § 57, stk. 4, fremgår følgende:

”For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer ikke overstiger 5 mio. kr. årligt, er afgiftsperioderne første og anden halvdel af kalenderåret. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.”

Af skatteforvaltningslovens §§ 31 og 32 fremgår blandt andet følgende:

Ӥ 31.

...

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.”

Selskabet har ved anmodning af 1. marts 2019 bedt om genoptagelse af momstilsvaret for 2. halvår 2015 med henblik på nedsættelse af salgsmomsen og tilbagebetaling af 467.101,95 kr.

Anmodningen begrundes med, at salgsmomsen for 2. halvår 2015 er fastsat på et forkert grundlag, hvilket ifølge selskabet skyldes, at fakturaen af 21. december 2015 ved en fejl er udstedt med dansk moms, og at kreditnotaen af samme dato ved en fejl ikke er bogført korrekt i selskabets regnskab.

Ifølge det oplyste vedrører fakturaen af 21. december 2015 en fordeling af ekstraomkostninger - foranlediget af de norske myndigheders kontrol af arbejdsforholdene på byggepladsen - som blev aftalt mellem selskabet og kunden i 2015. Selve byggeydelsen blev udført i perioden marts 2011 til juli 2012, og selskabet betalte moms for ekstraomkostningerne i Norge.

Selskabet var i perioden 1. januar 2011 til 31. december 2014 registeret for moms med kvartalet som afregningsperiode. I perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016 var selskabet registreret for moms med halvåret som afregningsperiode.

Landsskatteretten finder, at anmodningen af 1. marts 2019 er fremsat inden for fristen for ordinær genoptagelse i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt., idet det afgiftstilsvar, der er behæftet med en fejl, og som selskabet ønsker ændret, er 2. halvår 2015.

Der er herved henset til, at selskabet i 2015 var registreret som halvårsafregnende, hvorfor angivelsesfristen for 2. halvår 2015 var den 1. marts 2016, jf. momslovens § 57, stk. 4. Fristen for ordinær genoptagelse for 2. halvår 2015 var dermed den 1. marts 2019, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, 1. pkt.

Det bemærkes herved, at den i 2. halvår 2015 fejlagtigt indberettede danske salgsmoms ikke kan kvalificeres som en efterangivelse vedrørende afgiftstilsvaret for 2012, da den omhandlede ydelse ifølge det oplyste ikke var omfattet af afgiftspligten her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., jf. momslovens § 18 modsætningsvis.

Det er således med urette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet selskabets anmodning om ordinær genoptagelse af momstilsvaret for 2. halvår 2015, og Skattestyrelsen pålægges at genoptage afgiftstilsvaret for omhandlede forhold for 2. halvår 2015.

Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse.