Kendelse af 06-12-2023 - indlagt i TaxCons database den 19-01-2024

Journalnr. 20-0041524

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 761.749 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 30. september 2018, idet Skattestyrelsen ikke har anset en del af virksomhedens leverancer for omfattet af reglerne om momsfritagelse, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 5.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) var en enkeltmandsvirksomhed opstartet af indehaver [person1] (herefter benævnt indehaveren).

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at virksomheden blev opstartet den 1. november 2016 og ophørte den 31. december 2022. Virksomheden var registreret med adressen C/O [virksomhed1] [adresse1], [by1], og var i perioden registreret under branchekode 479119 ”Detailhandel med andre varer i.a.n. via internet”.

Indehaveren har tidligere drevet virksomheden ”[virksomhed2] v/[person1]” under samme CVR-nummer og har, ifølge Skattestyrelsen, været momsregistreret med denne aktivitet.

Virksomheden anmodede den 16. december 2018 om at blive momsregistreret med tilbagevirkende kraft med virkning fra den. 1. november 2016. Skattestyrelsen konstaterede, at virksomheden havde haft varekøb tilbage i første kvartal 2016, og derfor blev virksomheden momsregistreret med den 1. januar 2016 som startdato. Virksomheden blev ligeledes med tilbagevirkende kraft registreret for eksport fra den 1. januar 2016.

Sammenfaldende med indehaverens anmodning om momsregistrering i Danmark, har indehaveren ladet virksomheden [virksomhed1] registrere ved Head of Gimbo District Tax Office i Sydkorea. Virksomheden er registreret på adressen [adresse2], [by2] [Sydkorea], og med den 14. november 2018 som opstartsdato. Indehaveren har ligeledes den 19. november 2018 oprettet en erhvervskonto (Account for Enterprise – Savings Account) i [finans1].

Virksomheden har den 20. marts 2019 indsendt en negativ momsangivelse for perioden 1. januar 2016 til 30. september 2018 til Skattestyrelsen. Virksomheden har angivet købsmoms for perioden med 165.811 kr. Virksomheden ikke har angivet salgsmoms eller angivet værdi af varesalg til udlandet i momsangivelsens rubrik C.

Skattestyrelsen har for perioden opgjort virksomhedens salgsmoms til at udgøre i alt 761.749 kr.

Skattestyrelsen har opgjort virksomhedens omsætning ud fra virksomhedens bogføring på konto 1020, ”Omsætning”, hvor virksomheden har bogført ud fra indsætninger på indehaverens indlånskonto fra en sydkoreansk bank. For perioden udgør den samlede omsætning 3.823.400 kr.

Af den samlede omsætning på 3.823.400 kr. har Skattestyrelsen godkendt 14.651 kr. som eksport af varer. Det godkendte beløb udgør summen af de oplyste værdier på i alt 49 fremlagte forsendelsesdokumenter fra [post2]. Den resterende del af omsætningen udgør 3.828.749 kr., og Skattestyrelsen har beregnet virksomhedens salgsmoms til at udgøre 20 % heraf, i alt 761.749 kr.

Virksomheden har oplyst, at hele omsætningen vedrører eksportsalg af antikviteter og lignende fra virksomhedens webshop til kunder i Sydkorea.

Virksomhedens indehaver har endvidere oplyst, at forretningsgangen har været, at varerne blev indkøbt i Danmark og Sverige af indehaveren, og at varerne blev solgt til sydkoreanske kunder via virksomhedens webshop. Varerne blev udført fra Danmark til Sydkorea ved direkte forsendelser med [post2] til køberne, eller varerne blev medbragt i indehaverens bagage på rejser til Sydkorea.

Virksomheden har ikke udstedt fakturaer eller anden form for salgsbilag i forbindelse med varesalget.

Som dokumentation for eksport af varerne har virksomheden fremlagt skærmbilleder af varer fra virksomhedens webbutik/blog, fotos af pakkelabels af [post2]- og EMS-forsendelser, samt udskrifter af SMS-/chat-beskeder fra sydkoreanske kunder (påført indehaverens oversættelser til dansk).

Sæt af dokumenter

Virksomheden har fremlagt 171 sæt af dokumenter for 2016, 2017 og 2018, nummereret og med en reference til en eller flere indsætninger på indlånskontoen fra en sydkoreansk bank.

Indehaveren har på møde med Skatteankestyrelsen, med udgangspunkt i dokumentsæt nummer 3, redegjort for, at en vare kan være markeret med flere indsætninger på bankkontoudskriften, da kunderne i flere tilfælde har måttet opsplitte totalbeløbet til flere dages bankoverførsler på grund af bankens beløbsloft for daglige overførsler.

Alle de fremlagte dokumentsæt indeholder et eller flere skærmbilleder af porcelænsvarer fra virksomhedens webshop/blog. Nogle sæt indeholder alene skærmbilleder af porcelæn. Andre sæt indeholder tillige et print af en pakkelabel eller en udskrift af SMS-/chat-beskeder fra kunde, ligesom der er sæt, der indeholder alle tre typer af dokumenter.

Indehaveren har på møde med Skatteankestyrelsen, med udgangspunkt i udvalgte dokumentsæt, herunder dokumentsæt nummer 13, forklaret forretningsgangen og dokumenterne yderligere. Indehaveren har på mødet bekræftet, at det ikke fremgår af pakkelabelnr. 13, at det er skålen med blondekant fra skærmbillede nr. 13, der er i pakken.

Der fremgår ikke datoangivelse på skærmbillede nr. 13, og datoangivelsen på print af pakkelabelnr. 13 fremstår ikke læsbart.

Der er to indsætninger markeret med nummer 13 på kontoudskriften fra en sydkoreansk bank, som begge er dateret 13. december 2016, og beløbene udgør henholdsvis 200.000 og 360.000 won. Med samme dato er der endvidere markeret en indbetaling på 1.550.000 med nummer 18. Af virksomhedens bogføring på konto 1020 ”Omsætning” fremgår der tre posteringer dateret den 13. december 2016, beløbene udgør henholdsvis 1.201,60 kr., 2.162,88 kr. og 9.312,40 kr.

Indehaveren har på mødet med Skatteankestyrelsen forklaret, at de fremlagte tekstbeskeder alle er sendt fra køberne til virksomheden. Af de fremlagte beskeder i dokumentsæt nummer 3 fremgår således teksterne ”overført” og ”Jeg har overført i går”. Indehaveren har endvidere forklaret, at det har været muligt for køberne at kommunikere direkte på webshoppen, men typisk foregik kommunikationen vedrørende handlerne via SMS eller via en sydkoreansk kommunikationsapp.

Skattestyrelsen har ikke godkendt de fremlagte 171 dokumentsæt som dokumentation for, at virksomhedens varer er transporteret eller forsendt ud af landet, da der ikke er fremlagt fragtbilag for hvert salg.

Virksomheden har som dokumentation for pakkeforsendelse af virksomhedens varer fra Danmark til Sydkorea fremlagt 107 prints af pakkerlabels for pakker sendt med EMS, og 49 prints af pakkelabels for pakker sendt med [post2].

Skattestyrelsen har vurderet, at virksomhedens notering af et nummer på de fremlagte prints af pakkelabels, som refererer til samme nummer og hvor der er henvist til en indbetaling på bankkontoen, ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at der er sket udførsel af varerne, særligt da der af de 107 siders print af EMS’ pakkelabels ikke fremgår oplysninger om pakkernes indhold, værdi eller dato for forsendelse.

Skattestyrelsen har henvist til, at det alene er Skattestyrelsen, og [post2] på Skattestyrelsens vegne, som kan kontrollere udførsel af varer, jf. toldlovens § 29, stk. 4 og Skattestyrelsens udførselsprocedure.

Skattestyrelsen har således ikke godkendt de 107 pakkeforsendelser med EMS, som udførselsdokumentation for forsendelse af virksomhedens varer.

Godkendte forsendelser som eksport

Virksomheden har fremlagt 24 pakkelabels fra [post2],hvorpå virksomhedens bilagsnummer er påført. I felterne for toldoplysninger er der afkrydset for ”Gave”, pakkens indhold er beskrevet som ”Porcelæn”, og pakkens værdi er angivet til 299 kr. Af fragtbilagene fremgår pakkens vægt og prisen for forsendelse. Vægten på de 24 pakker er angivet til mellem 1 og 10 kg. For 22 af de 24 forsendelser er datoen ligeledes angivet. Tekstfeltets oplysninger med modtagers navn og adresse er af Skattestyrelsen godkendt som sydkoreanske privatkunder.

Virksomheden har fremlagt yderligere 25 pakkelabels fra [post2] uden bilagsnummer fra virksomhedens bogholderi. På de 25 fragtbilag er der i felterne for toldoplysninger afkrydset for ”Gave”, pakkens indhold er beskrevet som ”Porcelæn”, og pakkens værdi er angivet til 299 kr. Tekstfeltets oplysninger med modtagers navn og adresse er svært læsbare, og det samme gør sig gældende for pakkernes dato og vægt.

Ingen af de 49 forsendelser med [post2] er oplyst med virksomheden som afsender, men det er indehavers navn, der fremgår af forsendelserne.

Der er ikke posteringer på virksomhedens konto 1020 Omsætning, der udgør 299 kr. De bogførte beløb udgør typisk flere tusinde kroner.

Skattestyrelsen har for de 49 forsendelser lagt til grund, at varerne er sendt til kunder uden for EU. Da virksomheden ikke har udstedt fakturaer til kunderne, og da Skattestyrelsen har ikke været i stand til at afstemme de solgte varer med indbetalingerne på bankkontoen, har Skattestyrelsen ansat varernes pris på baggrund af det på fragtbilagene oplyste beløb på 299 kr. og har herefter opgjort momsfrit varesalg til i alt 14.651 kr.

Repræsentanten har oplyst, at den anførte lavere værdi på 299 kr. ved forsendelserne, skyldes de sydkoreanske toldregler. Repræsentanten har henvist til, at de 299 kr. ikke er udtryk for varernes værdi, men at værdien fremgår af indbetalingerne på virksomhedens bankkonto.

Virksomheden har ikke fremlagt dokumenter vedrørende varer udført af indehaveren i dennes bagage på rejser til Sydkorea.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms med 761.749 kr. for perioden fra den 1. januar 2016 til den 30. september 2018, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt en del af virksomhedens leverancer som udført til steder udenfor EU, jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 5.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende (uddrag):

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Bogføringsloven gælder for erhvervsdrivende virksomheder etableret her i landet (lovens § 1).

Bogføringslovens § 4 definerer transaktionssporet som sammenhængen mellem de enkelte registreringer og virksomhedens regnskaber, herunder momsregnskabet. Endvidere definerer den kontrolsporet som de oplysninger, der kan dokumentere registreringernes rigtighed.

Bogføringslovens § 6 og § 7 fastslår, at bogføringen skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik, og at alle transaktioner skal registreres nøjagtigt. § 8 fastslår, at alle registreringer skal kunne følges til (fx) momsregnskabet og at tallene skal kunne opløses i de registreringer, hvoraf de er sammensat. Lovens § 10 omhandler, at regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år.

Afgiftspligtige personer, der leverer varer og ydelser mod vederlag, skal opkræve moms. Salgsmomsen skal opgøres, indberettes og betales til Skatteforvaltningen. Det står i momslovens § 3, § 4, § 56 og § 57.

Sælger skal udstede faktura til kunden med specifikation af de leverede varer og ydelser. Det står i momslovens § 52a, jævnfør momsbekendtgørelsens § 58.

Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momsen for hver afgiftsperiode og for Skattestyrelsens kontrol med, at momsen er korrekt opgjort.

Momsregistrerede virksomheder skal udlevere regnskabsmateriale til Skattestyrelsen, når Skattestyrelsen beder om det. Dette står i momslovens § 74.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen og bogføringsloven. Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt. Det står i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Udførsel

Leveringsstedet for varer er som udgangspunkt her i landet. Dette står i momslovens § 14.

Levering af varer, der udføres af en virksomhed (eller for virksomhedens regning) til steder uden for EU, er fritaget for moms. Dette står i momslovens § 34, stk. 1, nr. 5.

Der er if. den juridiske vejledning (D.A.10.1.2.2) sket udførsel, og man kan sælge varen momsfrit når:

•	Retten til som ejer at råde over varen er overdraget køberen og
•	Sælgeren har godtgjort, at varen er blevet forsendt eller transporteret ud af EU, og varen efter denne forsendelse eller transport fysisk har forladt EU’s momsområde.

Det er en betingelse for momsfritagelsen efter § 34, stk. 1, nr. 5, at sælger kan dokumentere, at varerne er udført af EU.

Udførselsdokumentationen kan bestå af fakturakopi, skriftlig ordre, korrespondance med køber, bankafregning, kopi af fragtbrev og øvrige handelsdokumenter. Det er en konkret vurdering, om udførslen kan anses for dokumenteret i de enkelte tilfælde.

Skattestyrelsen har derfor bedt virksomheden dokumentere, at der er sket udførsel af varerne.

Virksomheden har fremlagt i alt 49 postkvitteringer fra [post2].

Der er først modtaget 24 postkvitteringer, hvor udskriften er forholdsvis læselig. Hver af disse postkvitteringer viser, at der sendt en postpakke til forskellige privatkunder med adresser i Sydkorea. Pakkernes vægt er anført til at være mellem 1 og 10 kg.

På adresselabelen fra [post2] skal forsendelsens art afkrydses. Her er der på alle kvitteringer afkrydset i feltet ”Gift/gave”. Beskrivelsen af indholdet i pakken er i samtlige tilfælde anført til at være ”Porcelæn” og værdien til 299 kr.

Der er efterfølgende modtaget billeder af yderligere 25 postkvitteringer. Her er dato, afsender/modtager og pakkens vægt meget svært læselig, men det fremgår, at der også i disse tilfælde er afkrydset i feltet ”Gift/gave” og at værdien er 299 kr.

Der findes ikke posteringer på 299 kr. på konto for omsætning, hvor det typiske beløb er på flere tusinde kroner. Da der ikke er ført et regnskab, hvor der er udstedt fakturaer til kunderne, kan det ikke identificeres, hvilke varer, der kunne være sendt som pakke med [post2]. Hertil kommer, at varerne er angivet som ”gift/gave”. Skattestyrelsens udgangspunkt er derfor, at værdien af hver forsendelse er 299 kr., da ikke andet er godtgjort.

Virksomheden har endvidere fremlagt 107 siders print/fotos af pakker sendt med EMS. Der er ikke anført dato på pakken, og der er ikke anført værdi eller indhold af pakken.

Skattestyrelsen finder ikke, at der ved at anføre et nummer på det enkelte billede af pakken, som refererer til en indbetaling på bankkontoen, er fremlagt tilstrækkelig dokumentation for, at der er sket udførsel af varer:

•	Det kan ikke identificeres hvilke varer, der er solgt, da indhold af pakken ikke fremgår nogen steder
•	Det kan ikke identificeres, hvilken dato pakken er forsendt

Virksomheden har endvidere fremlagt print af 10 sms’er på koreansk. Sms’erne er angiveligt modtaget fra kunderne i Sydkorea. Indehaver [person1] har skrevet oversættelse af den koreanske tekst på bilagene. To af sms’erne har fotos af hhv. noget musselmalet porcelæn og af tre skåle fra Flora Danica.

Indehaver har oversat teksten til f.eks. ”20/3-2018 flora danica – ankommet, det er meget flot” samt et beløb, 4.000.000 KRW (sydkoreanske won). Beløbet svarer til 22.887 DKK (dagskurs). Da der ikke er udstedt fakturaer til kunderne, er det ikke muligt at identificere det aktuelle salg i bogføringen. Skattestyrelsen vurderer derfor, at sms’erne ikke kan anvendes som led i dokumentationen for, at varerne er udført.

[person1] har oplyst, at hun har medbragt solgte varer som bagage, når hun er rejst til Sydkorea. Der er dog ikke fremlagt yderligere dokumentation for dette, f.eks. i form af opgørelser eller lignende.

Skattestyrelsen skal præcisere, at erhvervsmæssige leverancer af varer ikke kan medbringes som rejsegods. Iflg. F.A.35.1.3 er det kun Skattestyrelsen og [post1] (nu [post2]) på Skattestyrelsens vegne, som kan kontrollere udførslen af varer. Dette betyder, at virksomheder skal være registreret for eksport og følge Skattestyrelsens udførselsprocedure. Dette står i toldlovens § 29, stk. 4 og i den juridiske vejledning, afsnit F.A.35.1.3.

Konklusion

Skattestyrelsen anser ikke betalingsdokumentation som tilstrækkelig dokumentation for varens fysiske udførsel til tredjeland, selvom beløbet indgår på en koreansk konto.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kun de varer, som er blevet forsendt med [post2], kan formodes at være udført af EU, og at værdien af varerne sættes til den værdi, som virksomheden selv har anført.

I byretsdommen SKM.2013.881.BR blev det fastslået, at det ikke var dokumenteret, at en bil var blevet forsendt og havde forladt Danmark. Virksomheden var ikke berettiget til at sælge bilen momsfrit, og der skulle derfor opkræves dansk moms af bilens salgspris jf. momslovens § 4 og § 27, stk. 1.

Der er fremlagt et stort antal billeder af pakker sendt med EMS. Der er påført numre på billederne, og disse numre henviser til indbetalinger på den koreanske bankkonto.

Der er ikke anført dato på pakkerne, der er ingen angivelse af indhold eller værdi, og der er ikke udstedt fakturaer til kunderne. Derfor finder Skattestyrelsen det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at der er sket udførsel.

Skattestyrelsen vurderer, at der kun er fremlagt dokumentation for udførsel af varer på i alt 14.651 kr., og at kun denne omsætning kan foregå momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 5.

Opgørelsen er vedlagt som bilag 2 – opgørelse over de i alt 49 salg, hvor der foreligger postkvittering fra [post2], og hvor Skattestyrelsen har godkendt dokumentationen for udførsel til tredjeland.

Den resterende omsætning er dermed momspligtig if. momslovens § 4.

Skattestyrelsen beregner den momspligtige omsætning som følger (i DKK):

År	Bevægelser
2016	597.133,61
2017	1.542.498,76
2018	1.683.767,95
I alt	3.823.400,32
- dokumenteret eksport**	14.651,00
Omsætning inkl. moms	3.808.749,32
Moms heraf 20 %	761.749,86
Momspligtigt salg	3.046.999,46

**Bilag 2: ny opgørelse af dokumenteret eksport

Rådgiver har i bemærkningerne henvist til EU-dommenC-271/06, Nettoo, idet han anfører, at indehaver har været i god tro om at der ikke skulle pålægges salgsmoms, da alle salg er sket via webbutikken til kunder i Sydkorea.

EU-dommen omhandler situationen, hvor det er køber eller en tredjemand, som forestår udførslen, og hvor det følgelig er køber, der fremlægger udførselsdokumentation for sælger. Sælger skal ved accept af dokumentationen udvise almindelig agtpågivenhed som i handelsforhold. Hvis det efterfølgende viser sig, at betingelserne for udførsel ikke var opfyldt, er varesalget alligevel fritaget for moms.

I denne sag er det ikke køber eller en tredjemand, men derimod sælger, som skal dokumentere, at varerne er udført.

Skattestyrelsen er ikke enig i, at virksomheden har opfyldt dokumentationskravene for udførsel, idet det er vores opfattelse, at virksomhedens indehaver netop ikke har udvist almindelig agtpågivenhed i handelsforhold, idet:

•	Der er ikke udstedt fakturaer til kunderne
•	Varerne er ikke blevet registreret ved udførsel
•	Der er ikke - på nær nogle få postkvitteringer - dokumentation for udførsel
•	De enkelte salg til kunder er ikke bogført; omsætningen er bogført efter indsættelser på den koreanske konto, hvor det enkelte beløb kan indeholde flere salg
•	Virksomheden har ikke været momsregistreret før den 18. november 2018 i Sydkorea, og har først den 16. december 2018 anmodet om momsregistrering med tilbagevirkende kraft i Danmark

Skattestyrelsen finder ikke, at der ved modtagelsen af den yderligere dokumentation forefindes et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret efter momslovens § 55.

Skattestyrelsen finder heller ikke, at regnskabsmaterialet opfylder kravene i bogføringslovens § 8, hvor registreringerne skal kunne følges til regnskabet, og i § 9, hvor de skal kunne dokumenteres ved bilag.

Skattestyrelsen træffer derfor afgørelse om, at virksomhedens momspligtige omsætning i henhold til momslovens § 4 udgør 3.046.999,46 kr., og forhøjer derfor på baggrund af ovenstående virksomhedens salgsmoms fra 0 kr. til 761.749 kr., jf. opkrævningslovens 5, stk. 2.”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 11. juni 2020 anført (uddrag):

”Klagen indeholder ikke nye oplysninger med hensyn til dokumentation til Sydkorea, idet de medsendte bilag svarer til de bilag, som Skattestyrelsen har modtaget fra rådgiver i forbindelse med sagen.

Rådgiver anfører, at Skattestyrelsen har anerkendt, at der er foretaget eksport af virksomhedens varer, blot til en lavere værdi (299 kr. pr. postkvittering), men at værdierne i stedet fremgår af oversigterne i bilag 9-11 (udskrift fra bankkonto, markering af visse beløb, udskrift fra webshop, og i et vist omfang oplysning om udførsel til Sydkorea).

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at virksomheden har selv på postkvitteringerne angivet værdien af varerne til at være 299 kr., og Skattestyrelsen har derfor lagt disse objektive momenter til grund for afgørelsen. Der findes ikke i det tilsendte materiale et tilstrækkeligt revisionsspor, som kan koble de enkelte varesalg med de enkelte postkvitteringer. Der findes ikke på postkvitteringerne angivelse af indhold, ligesom disse ikke er dateret.

Rådgiver henviser i klagen til dommen i SKM2013.881.BR, og anfører, at disse to sager ikke er sammenlignelige, idet der i sagen [virksomhed1] er fremlagt dokumentation for forsendelserne.

Skattestyrelsen skal hertil bemærke, at der i sagen kun er fremlagt dokumentation for forsendelse til kunder på i alt 14.651 kr. i form af postkvitteringer (jf. afgørelsens bilag 2).”

Klagerens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens salgsmoms skal nedsættes til 0 kr.

Virksomhedens repræsentant har som begrundelse for påstanden anført følgende (uddrag):

”[person1] oprettede i 2016 en hjemmeside med webbutik i Sydkorea med salg af porcelæn i Sydkorea. Udskrift fra webbutikken fremlægges som bilag 2.

Webbutikken er indregistreret i Danmark såvel som Sydkorea, jf. bilag 3 og 4.

Regnskaber for virksomheden, der fremlægges som bilag 5-7.

Forretningsgangen er tilrettelagt således, at der opkøbes navnlig porcelæn i Danmark. Herefter sælges alt porcelænet til koreanske kunder i Sydkorea via den i Sydkorea oprettede webbutik. Således sælges alle virksomhedens varer til kunder i Syd Korea, jf. erklæring fra indehaveren af [virksomhed1], [person1], bilag 8.

Eksport af varer til aftager bosiddende uden for EU er momsfritaget, jf. momslovens § 34, stk. 5.

Betaling ved alle salg er sket til bankkonto i Sydkorea, jf. kontoudtog fra 2016-2018, jf. bilag 9-11. [person1] har ud fra hver indbetaling fra salget af varerne påført et fortløbende nummer samt markeret med gul overstregning. Der vedlægges for hvert salg i webshoppen til kunderne i Sydkorea udskrift fra webshoppen om den pågældende vare, samt de oplysninger om udførslen af varerne til kunderne i Sydkorea i det omfang det har været muligt at fremfinde dokumentation.

Oplysninger vedrørende salg til kunder i Sydkorea i 2016 (nr. 1-20) fremlægges som bilag 12.

Oplysninger vedrørende salg til kunder i Sydkorea i 2017 (nr. 21-94) fremlægges som bilag 13. Det bemærkes, at der for nogle salg er sket betaling ad flere omgange, hvorfor der for nogle af disse numre også er sket betaling i 2018, jf. oversigterne i bilag 10 og 11.

Oplysninger vedrørende salg til kunder i Sydkorea i 2018 (nr. 95-171) fremlægges som bilag 14.

Det bemærkes, at der for nogle salg er sket betaling ad flere omgange, hvorfor der for nogle af disse numre også er sket betaling i 2017, jf. oversigterne i bilag 10 og 11.

Videre fremlægges som bilag 15 dokumentation for forsendelse af en lang række af de solgte og til Sydkorea udførte varer. For øvrigt varesalg til Sydkorea gælder, at dokumentationen enten ikke er i behold, eller de er medbragt under rejse til Sydkorea, men alle varer er købt af kunder i Sydkorea og leveret til disse i Sydkorea. Det bemærkes, at Skattestyrelsen i afgørelsen har anerkendt, at der er foretaget eksport af virksomhedens varer i 49 tilfælde, men blot til en lavere værdi. Der er, som Skattestyrelsen har bemærket i afgørelsen side 11, ingen varekøb eller varesalg til en værdi på 299 kr., hvorfor det anførte beløb ikke er udtryk for varernes værdi – deres værdi fremgår af oversigterne i bilag 9-11.

Det gøres gældende, at det med fremlæggelse af ovennævnte dokumentation efter en samlet og konkret vurdering skal anses for godtgjort, at varerne er udført til kunder i Sydkorea, hvorfor der ikke skal pålægges salgsmoms ved salg af varerne, der alle er sket til kunder i Sydkorea, jf. momslovens § 34, stk. 5, jf. TfS 1997, 870. Det bemærkes hertil, at da salg af alle varerne er sket via webbutikken til kunder i Sydkorea, så har [person1] været i god tro om, at der ikke skulle pålægges salgsmoms, hvilket videre understøtter, at der ikke er grundlag for at pålægge salgsmoms, jf. C-271/06 (Nettoo). Det bemærkes, at den tvivl og utroværdighed, som byretten fandt var tilstede i dommen i SKM2013.881.BR, ikke er tilstede i nærværende sag, idet dokumentation for webshoppen, pengeoverførslerne fra de enkelte kunder, og det forhold, at der er fremlagt dokumentation for forsendelse af en meget stor del af varerne – hvilket af Skattestyrelsen er anerkendt som dokumentation for eksport til kunder i Sydkorea – efter en samlet og konkret vurdering skal føre til, at det anses for godtgjort, at varerne er udført til kunder i Sydkorea.

Som følge heraf, skal [virksomhed1] ikke pålægges salgsmoms med 763.244 kr. som foreslået.”

Der har den 16. marts 2023 været afholdt møde mellem virksomhedens repræsentant, virksomhedens indehaver og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. I den forbindelse redegjorde repræsentanten for virksomhedens forretningsidé og forretningsgange, ligesom repræsentanten redegjorde for sin opfattelse af, at hele virksomhedens omsætning vedrører varer, som er leveret til kunder udenfor EU.

Repræsentanten forklarede, at indehaveren stammer fra Sydkorea, hvor dokumentationskravene ikke er så strenge, som de er her i landet. Endvidere anførte repræsentanten, at de strenge krav til dokumentation, som anført af Skattestyrelsen, ikke ses at fremgå af momssystemdirektivets art. 146.

Repræsentanten anførte, at indehaveren har fremlagt alt det dokumentationsmateriale, der er i sagen, og repræsentanten bekræftede, at alle de markerede bankindsætninger er bogført som omsætning på konto 1020, samt at for de markerede og nummererede posteringer på bankkontoudtoget foreligger der en eller anden form for dokumentationsmateriale, et foto, en sms-besked, et fragtbilag eller en kombination af disse. Det er repræsentantens vurdering, at Skattestyrelsen ikke har set på helheden i sagen eller har foretaget en samlet vurdering af de faktiske forhold og den fremlagte dokumentation.

Afslutningsvist gennemgik indehaveren, ud fra enkelte udvalgte sæt af dokumenter, indholdet af det fremlagte materiale, ligesom indehaveren kom med uddybende forklaringer til hvorledes kommunikationen og forretningsgangen har været i forbindelse med gennemførsel af virksomhedens salg.

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 22. maj 2013 udtalt, at Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens indstilling.

Skattestyrelsen har blandt andet anført:

”Klagesagen vedrører forhøjelse af salgsmoms fra momspligtig virksomhed med køb og salg af porcelænsvarer, i alt er salgsmoms forhøjet med 761.749 kr. Klager har gjort gældende varerne er solgt til købere i Sydkorea.

Det fremgår af sagens oplysninger, at klager 16. december 2018 anmodede om at bliver momsregistreret med virkning fra 1. november 2016. Startdatoen blev under registreringsprocessen ændret til 1. januar 2016.

Indehaver af [virksomhed1] var [person1], CPR-nr. [...]. Virksomheden er registreret ophørt 31. december 2022.

Den påklagede forhøjelse af salgsmoms er sket efter kontrol af den fra klager 20. marts 2019 modtagne momsangivelse, der dækkede perioden 1. januar 2016 til 30. september 2018. I momsangivelsen var medtaget oplysninger om købsmoms på i alt 165.811 kr., men der var ikke angivet salgsmoms eller oplysninger om salg til udlandet.

Som redegjort for i den påklagede afgørelse, har klager for de omtvistede salg ikke dokumenteret, at betingelserne for at sælge uden dansk moms var opfyldt.

Der er ikke under klagesagens behandling fremlagt ny dokumentation, der giver anledning til at indrømme yderligere momsfritagelse for salg jf. momslovens § 34, stk. 1, nr. 5.”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil

Selskabets repræsentant er den 29. juni 2023 fremkommet med følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil (uddrag):

”Skatteankestyrelsens indstilling i sagen giver klageren anledning til at fremkomme med nedenstående bemærkninger, idet det i klagen anførte fastholdes.

Sagens bevistema er, hvilken bevisbyrde for eksport af det af virksomheden solgte porcelæn, der konkret påhviler klageren, og hvorvidt denne bevisbyrde er løftet.

Det følger af EU-Domstolens dom i sag C-275/18, Milan Vinš, udførsel af varer udenfor EU ifht. momssystemdirektivet art. 146 ikke forudsætter, at de pågældende varer er henført under toldpro-ceduren for udførsel, hvis det er fastslået, at varerne faktisk er udført.

Det følger videre af EU-Domstolens praksis, at beviset for udførelse ud af EU ikke er begrænset af formelle krav til at udførelsen er opfyldt, jf. f.eks. C-495/17, Cartrans Spedition og C-653/18, Unitel, hvor EU-Domstolen i Unitel dommen i præmis 31 fastslog følgende:

”Hvis den manglende identifikation af den faktiske køber i en given sag gør det umuligt at godtgøre, at den pågældende transaktion udgør en levering af varer som omhandlet i momsdirektivets artikel 146, stk. 1, litra a) og b), kan denne omstændighed således føre til, at den fritagelse for udførsel, der er fastsat i denne artikel, må nægtes. Hvis det derimod i alle tilfælde kræves, at køberen af varerne i tredjelandet identificeres, uden at det undersøges, om de materielle betingelser for denne fritagelse, bl.a. udførslen af de pågældende varer fra Unionens toldområde, er opfyldt, overholdes hverken proportionalitetsprincippet eller princippet om afgiftsneutralitet.” (min understregning)

Der er således ikke krav om, at dokumentation for selve transporten, når anden dokumentation understøtter udførslen.

Det ligger fast, at klageren drev en webshop i Korea – på koreansk – med salg af procelæn/porce-lænsfigurer.

Som – også fastslået i indstillingen side 5, 3. afsnit – så udgjorde webshoppens omsætning i de omhandlede år ubestridt 3.823.400 kr.

Al omsætning blev indsat i koreansk valuta på klagerens webshop i Sydkorea, jf. bilag 9-11, med oversættelser i bilag 16 og 17.

Sammenholdt hermed er alle salgene til koreanske købere identificerede i bilagene 12-14.

Det gøres gældende, at uanset dokumentation for selve transporten ved udførslen ikke forefindes, og for nogle udførsler alene er sandsynliggjort ved fremlæggelse af dokumentation for, at der er sendt et større antal postpakker til Sydkorea, så har klageren løftet den bevisbyrde for salg til koreanere i Sydkorea, der er beskrevet i f.eks. C-653/18, Unitel-dommens præmis 31.”

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at salgsmomsen for den omhandlede periode skal nedsættes med 761.749 kr., og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Derudover henviste repræsentanten til EU-Domstolens afgørelse i sag C-656/19 (Bakati Plus), der indgik i det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Skattestyrelsen indstillede til, at den påklagede afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om virksomheden har godtgjort, at virksomhedens salg af porcelænsvarer til i alt 3.823.400 kr. i perioden fra den 1. januar 2016 til den 30. september 2018 er blevet forsendt eller transporteret ud af EU. Skattestyrelsen har ikke anset en del af virksomhedens salg af porcelænsvarer for at være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, men for at være momspligtigt efter momslovens § 4, stk. 1, og Skattestyrelsen har med henvisning hertil forhøjet virksomhedens salgsmoms med i alt 761.749 kr.

Retsgrundlag

Ifølge momslovens § 3, stk. 1, er afgiftspligtige personer juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Leveringsstedet for varer er her i landet, når varen ikke forsendes eller transporteres, og varen befinder sig her i landet på leveringstidspunktet, jf. momslovens § 14, stk. 1, nr. 1.

Af momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, 1. punktum, fremgår følgende:

”Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift:

5)	Levering af varer, der af virksomheden eller af en køber, som ikke er etableret her i landet, eller for disses regning udføres til steder uden for EU... ”

Momslovens § 34, stk. 1, nr. 5 implementerer momssystemdirektivets artikel 146 og 147 (tidligere sjette direktivs artikel 15, nr. 1 og 2). Af artikel 146, stk. 1, litra a og b, fremgår følgende:

”Art. 146

Stk. 1 Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

a) levering af varer, som af sælgeren eller for hans regning forsendes eller transporteres til steder uden for Fællesskabet

b) levering af varer, som af en kunde, der ikke er etableret på medlemsstaternes respektive område, eller for hans regning forsendes eller transporteres til steder uden for Fællesskabet, med undtagelse af varer, der transporteres af kunden selv, og som er bestemt som udstyr, brændstof eller forsyninger, herunder proviant, til lystfartøjer og sportsfly eller til ethvert andet transportmiddel til privat brug

...”

Momssystemdirektivets kapitel 8, afdeling 2 vedrører udførsel, og heraf fremgår af direktivets artikel 278 og 279 (svarer til tidligere sjette direktivs artikel 33 A, stk. 2) følgende:

”Art. 278

Bestemmelserne i artikel 279 og 280 finder anvendelse på udførsel af varer, der er i fri omsætning, og som forsendes eller transporteres fra en medlemsstat til et tredjelandsområde, som indgår i Fællesskabets toldområde.

Art. 279

Formaliteterne i forbindelse med udførsel af de i artikel 278 omhandlede varer fra Fællesskabets toldområde er de samme som dem, der er fastsat i Fællesskabets gældende toldbestemmelser vedrørende udførsel af varer fra Fællesskabets toldområde.”

Følgende fremgår af Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 6. november 1997, offentliggjort som TfS 1997, 870:

”Efter den nye afgørelse kan levering af varer, der af en dansk virksomhed eller for virksomhedens regning udføres til steder uden for EU, ske momsfrit, uanset om varerne sælges eller faktureres til udenlandske eller danske kunder.

Der skal således ikke beregnes moms af varer, som en underleverandør fakturerer til en anden dansk virksomhed, når varerne transporteres til et sted uden for EU ved underleverandørens foranstaltning.”

Landsskatterettens begrundelse og resultat

Virksomheden har i perioden fra den 1. januar 2016 til den 30. september 2018 haft aktivitet med køb og salg af brugte porcelænsvarer uden at have været registreret som virksomhed i CVR, og herved heller ikke registreret som en virksomhed med momspligtige aktiviteter. Virksomheden har i december 2018 anmodet om at blive registreret med tilbagevirkende kraft, både for moms og for eksport af varer, hvilket blev imødekommet.

Virksomheden har efterfølgende udarbejdet et regnskab for perioden på baggrund af det foreliggende bilagsmateriale, herunder periodens posteringer på indehavers bankkonto, ligesom virksomheden har efterangivet moms til Skattestyrelsen.

Den af virksomheden opgjorte omsætning på i alt 3.823.400 kr. for salg af porcelænsvarer er i sagen blevet lagt ubestridt til grund.

Virksomheden har på periodens momsangivelser ikke angivet salgsmoms, da porcelænsvarerne ifølge indehaveren er solgt til købere i Sydkorea.

Det er en forudsætning for, at varer kan leveres momsfrit efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, at varerne rent faktisk er sendt eller transporteret til et land uden for EU. Det påhviler sælger at godtgøre, at de solgte varer er udført.

Det følger af de fællesskabsretlige bestemmelser, at formaliteterne i forbindelse med udførsel af varer er de samme som dem, der er fastsat i de gældende toldbestemmelser. Hertil kommer, at der af EU-Domstolens udtalelser i blandt andet sag C-495/17 (Cartrans Spedition), sag C-275/18 (Milan Vinš og sag C-656/19 (Bakati Plus) fremgår, at såfremt det er konstateret, at betingelserne for fritagelse for moms er opfyldt, herved dokumenteret, at varer er blevet transporteret ud af Den Europæiske union, da kan momsfritagelse ikke alene nægtes på grund af formelle fejl, herunder fejl vedrørende toldformaliteter.

Virksomheden har i relation til de i sagen omhandlede transaktioner ikke fremlagt udførselsangivelser, fortoldningsdokumenter, transportpapirer eller andre dokumenter, der godtgør, at de omhandlende varer er blevet transporteret ud af Den Europæiske union. Herved adskiller nærværende sags forhold fra de forudsatte forhold i den ovennævnte praksis fra EU-domstolen.

Landsskatteretten finder på den baggrund, at virksomheden ikke har godtgjort, at de materielle betingelser for momsfritagelse efter momslovens § 34, stk. 1, nr. 5 og de underliggende bestemmelser i momssystemdirektivet er opfyldet.

Hertil kommer, at virksomheden ikke er i besiddelse af det fornødne bilagsmateriale, herunder fakturaer samt, at virksomheden ikke har foretaget de fornødne registreringer af de omhandlende transaktioner.

Endvidere finder retten ikke, at køberne af porcelænsvarerne alene kan identificeres på baggrund af den fremlagte SMS-/chat-korrespondance og de fremlagte fotos af pakkelabels.

De fremlagte erklæringer fra købere, til bekræftelse af, at varerne er kommet frem til dem, kan ikke tillægges selvstændig bevismæssig betydning, når de ikke er bestyrket ved objektiv konstaterbar dokumentation, herunder dokumentation for købernes identitet og købers sædvanlige opholdssted.

Virksomheden har dermed ikke været berettiget til at sælge de omhandlede porcelænsvarer uden moms i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 5, 1. punktum, og det er således med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet dansk moms af den del af leverancerne, hvor omsætningen er opgjort til at udgøre 3.808.749 kr., jf. momslovens § 4, stk. 1.

I relation til de 49 forsendelser med [post2], finder Landsskatteretten i lighed med Skattestyrelsen, at virksomheden med de fremlagte forsendelsesdokumenter i tilstrækkelig grad har godtgjort, at indehaveren i disse 49 tilfælde har udført porcelænsvarer, forsendt som gaver til modtagere i Sydkorea. Disse forsendelser, hver med en angivet gaveværdi på 299 kr., i alt 14.651 kr., kan uanset ovenstående forhold, ske momsfrit med henvisning til Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 6. november 1997, offentliggjort som TfS 1997, 870.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.