Kendelse af 09-12-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-01-2021

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af 1.660 kr. i tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af en påtegning.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Den 6. november 2019 anmodede klageren Tinglysningsretten om aflysning af servitutten med dato/løbenummer 02.04.1912-[...] i henhold til tinglysningslovens § 20.

Tinglysningsretten afviste samme dag aflysningen med følgende begrundelse:

”Afvist på det foreliggende grundlag. Der skal redegøres for kredsen af påtaleberettigede ejendomme for samtlige rettigheder; jf. servituttens ordlyd, og samtlige påtaleberettigede ejendomme; skal tiltræde aflysningen, med rolle og digital underskrift; da det ikke er dokumenteret at forkøbsretten er ophævet f.s.v. angår matr.nr. [...1], men alene matr.nr. [...2].

Afvist, da der skal ske anmeldelse via dokumenttypen "Påtegning Servitut", såfremt alene forkøbsretten skal kvitteres til sletning i henhold til behørig dokumentation.

Tillige afvist, da manglende håndhævelse af forkøbsretten ikke gør, at servituttens punkt om forkøbsret bortfalder.”

Den 11. november 2019 anmeldte klageren en påtegning til tinglysning med følgende ordlyd:

”Påtegning

Ved påtegning på skøde af 22/9-1914 frafaldes forkøbsrettighederne bl.a. på matr. nr. [...2][by1] Markjorder af daværende ejer [person1] jfr Akt nr. 55_BD_192, side 24 (Bilag 1).

Det attesteres hermed, at matr nr. [...3] [by1] Markjorder er fremkommet som en parcel af matr nr. [...2] smst., hvilket umiddelbart indses ved at sammenholde vedhæftede matrikelkort for perioden 1904-1932 Bilag 2 (frafald af forkøbsret 1914), 1932-1957 Bilag 3 (udstykning af [...2] hvorved [...3] fremkommer) og gældende matrikelkort af november 2019 Bilag 4.

Kredsen af påtaleberettigede udgør efter udstykning af de oprindelige påtaleberettigede ejendomme 66 ejendomme, og det vil i praksis være en uoverkommelig opgave, at opnå tiltrædelse fra samtlige ejere. Da dokumentet endvidere ikke ses at være håndhævet ved salg i en periode af omkring 100 år falder forholdet åbenlyst indenfor formålet med §20. Pt. er dokumentet tinglyst på 32 ejendomme, hvoraf dog kun én (for nylig) har fået tillægsteksten ”indeholder bestemmelser om salg”.”

Under feltet ”Beregningsgrundlaget er et andet” anførte klageren følgende:

”anmeldelsen skal betragtes som TL §20 som ikke udlæser retsafgift.”

Dokumentet blev tinglyst samme dag, og under feltet ”Bemærkninger” anførte Tinglysningsretten følgende:

”Tinglysningsafgift er beregnet til: DKK 1660.0 men kun betalt med: DKK 0.0. Anmelder har 14 dages frist til at efterbetale det resterende beløb. Samtidig med dette tinglysningssvar har Tinglysningsretten sendt tinglysningssvar til Skattestyrelsen. Er du enig i opkrævningen, skal du foretage efterbetaling med dokumenttype "efterbetaling tinglysningsafgift" på tinglysning dk. I modsat fald foretager Skattestyrelsen en kontrol af afgiftsberegningen, og du vil høre nærmere, hvis der skal betales yderligere afgift.

Tinglysningsretten lægger i sin vurdering vægt på, at der er tale om sletning af ét punkt ud af flere, som gør at der skal betales afgift.”

Klageren har ikke kæret Tinglysningsrettens kendelse.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 28. maj 2020 truffet afgørelse om, at klageren skal betale 1.660 kr. i tinglysningsafgift for påtegning til en servitut.

Skattestyrelsen har anført følgende som begrundelse:

Den 11. november 2019 tinglyses påtegning til en servitut med dato/løbenummer: 02.04.1912-[...].

Af beregningsgrundlaget fremgår: "anmeldelsen skal betragtes som TL §20 som ikke udlæser retsafgift."

Der betales 0 kr. i tinglysningsafgift.

Det er tinglysningsrettens opfattelse, at der skal betales afgift.

Den 28. marts 2020 fremsender Skattestyrelsen forslag til afgørelse.

Jeres bemærkninger

”Under henvisning til den fremsendte høringsskrivelse af 28/3 skal vi hermed komme med følgende bemærkninger:

Det er vores opfattelse, at der med nedenstående begrundelser ikke skal betales tinglysningsafgift i den aktuelle sag:

• at der er tale om et klart §20-forhold, hvor vi udslette en åbenlyst ophørt rettighed, idet dommerkontoret ikke har noteret, at der allerede i 1914 er sket frafald af forkøbsretten
• at den omstændighed, at udslettelsen i praksis er sket via sagstypen ”påtegning” ikke ændrer herpå, idet det alene skyldes, at det digitale tinglysningssystem har manglende funktionalitet, hvilket ikke skal komme vores klient til skade.
• at tinglysningsafgiften skal beregnes på grundlag af det faktiske retlige grundlag – her tinglysningslovens §20, og ikke på grundlag af de begrænsninger i tinglysningssystemet, som åbenlyst fortsat er tilstede.

Det fremgår af afvisningspåtegningen af 6/11-2019, at man skal benytte ”Påtegning servitut”, når der er tale om partiel aflysning. Dette er en åbenlys manglende funktionalitet, da §20 ifølge Tinglysningsloven finder anvendelse på alle åbenbart ophørte rettigheder og ikke kun på rettigheder, der i deres helhed er ophørt.

Vi foreslår, at retsafgiften opkræves ved Tinglysningsretten.”

Skattestyrelsens bemærkninger

Efter tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 2, 1. nr. 1 er aflysninger afgiftsfri.

Der er alene tale om sletning af et punkt af flere, hvorfor der ikke er tale om en aflysning.

Såfremt man ikke er enig i tinglysningsrettens afgørelse, kan der rejses kære inden 2 uger efter tinglysningstidspunktet, jf. tinglysningslovens § 36.

Retsregler og praksis

Efter tinglysningsafgiftslovens § 7 udgør afgiften 1.660 kr. for andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4-6 a.

Af Den Juridiske Vejledning E.B.5.4 fremgår, at ved tinglysning af en servitut som byrde på en fast ejendom, skal der betales afgift efter tinglysningsafgiftslovens § 7 med 1.660 kr. Hvis den pågældende servitut/deklaration indeholder andre rettigheder, der lyses servitutstiftende, skal der ikke betales yderligere afgift. Dette gælder også ændringer til allerede tinglyste rettigheder.

Tinglyses den samme servitut på flere ejendomme med samme ejer eller flere forskellige ejere - f.eks. på samtlige ejendomme i en grundejerforening - betales kun én afgift på 1.660 kr.

Af tinglysningsafgiftslovens § 8 fremgår:

Afgiftsfri er tinglysning af:

1. Afgørelser om værgemål med fratagelse af den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, jf. tinglysningslovens § 48.
2. Meddelelser som nævnt i tinglysningslovens § 13 eller andre meddelelser fra politi eller domstole.
3. Skifteretsattest, for så vidt den tinglyses som led i en arvings overdragelse til en ikke-arving.
4. Rådighedsfratagelse efter § 54 i lov om ægtefælleskifte m.v.
5. Rådighedsfratagelse efter konkurslovens § 26.
6. Underpant i et ejerpantebrev, jf. tinglysningslovens § 42 d, stk. 3, § 47, stk. 2, eller § 47 g, stk. 1, samt videreoverdragelse af et allerede tinglyst underpant i et ejerpantebrev til en anden panthaver, jf. tinglysningslovens § 42 d, stk. 7, § 47, stk. 6, eller § 47 g, stk. 5.
7. Overdragelse til eje eller pant af et allerede tinglyst pantebrev til en anden panthaver, forudsat at der ikke sker en forhøjelse af det pantsikrede beløb, jf. dog § 5 b, stk. 2.
8. Påtegning i medfør af tinglysningslovens § 29 b, stk. 2, 2. pkt.
9. Påtegning på pantebreve eller underpant alene med henblik på rådighedsbegrænsning vedrørende formuer tilhørende umyndige personer og ikkeerhvervsdrivende fonde, når formuen bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling.
10. Påtegning på pantebreve eller underpant alene med henblik på rådighedsbegrænsning vedrørende båndlagt arv eller gave, som bestyres i en godkendt forvaltningsafdeling.
11. En respektpåtegning på et pantebrev tinglyst før den 8. september 2009, når denne påtegning er bortfaldet ved digitaliseringen af pantebrevet.
12. Påtegning på servitutter og andre tinglyste dokumenter, som alene har til formål at tilføje eller slette påtaleberettigede.

Stk. 2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelsen for afgiftsfrihed i stk. 1, nr. 3 og 9-12, er opfyldt. Stk. 3. Afgiftsfri er endvidere begæring om:

1. Aflysning.
2. Ophævelse af retsanmærkning.
3. Fristforlængelse eller endelig indførelse i tingbogen af et forhold, som er tinglyst betinget eller med frist.
4. Udslettelse af rettigheder, som ikke har opnået dækning ved tvangsauktion, jf. retsplejelovens § 581.

Begrundelse

(...)

Efter tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 2, 1. nr. 1 er aflysninger afgiftsfri.

Der er alene tale om sletning af et punkt af flere, hvorfor der ikke er tale om en aflysning.

Såfremt man ikke er enig i tinglysningsrettens afgørelse, kan der rejses kære inden 2 uger efter tinglysningstidspunktet, jf. tinglysningslovens § 36.

Efter tinglysningsafgiftslovens § 7 udgør afgiften 1.660 kr. for andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4-6 a.

(...)

Der er alene tale om sletning af ét punkt ud af mange, hvilket ikke er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 8, hvorfor der skal beregnes afgift efter § 7, da der er tale om ændring til en servitut.

På baggrund af ovenstående skal der betales afgift med 1.660 kr.

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens opkrævning af tinglysningsafgiften på 1.660 kr. nedsættes til 0 kr., da der ifølge klageren ikke skal betales afgift af en aflysning efter tinglysningslovens § 20.

Til støtte herfor har klageren i sin klage af 29. maj 2020 anført følgende:

”Undertegnede påklager hermed den af Skattestyrelsen trufne afgørelse i sag nr. 19-0833205, hvorefter der skal betales tinglysningsafgift stor 1660,- kr.i forbindelse med en §20-aflysning en servitut.

Der henvises til vores bemærkninger anført i afgørelsen af 28/5-2020 (vedlagt), som kort kan opsummeres således:

Det digitale tinglysning har en begrænset funktionalitet, som betyder, at sagsekspeditionen ikke kan ske i overensstemmelse med Tinglysningsloven (som en §20 aflysning), men må ske som almindelig påtegning. Det er en åbenlys fejl, at man ikke ved designet af systemet har sørger for, at alle sagstyper kan ekspederes i overensstemmelse med tinglysningsloven, men skal gennemføres som om det var en anden sagstype. I praksis ville det være til at acceptere, hvis det ikke havde afgiftsmæssig betydning, fordi den aktuelle sagstype formentlig er sjældent forekommende.

Vi kan med andre ord ikke acceptere, at det skal komme os til skade, at det digitale tinglysningssystem lider af en mangel, som betyder, at sagsekspeditionen skal være en anden end hvad der følger af Tinglysningsloven.

For god ordens skyld bemærkes, at vi har forsøgt med §20-berigtigelse, men blev henvist til at skulle benytte anden sagstype - afvisningsskrivelse vedlægges som bilag.”

Desuden har klageren i bemærkning af 22. juni 2020 anført følgende:

”Det retlige grundlag for tinglysningsekspeditionen er TL §20, hvilket bl.a. ses af, at aflysningen er foretaget uden indhentelse af samtykke fra de påtaleberettigede - aflysningen ville ganske enkelt ikke kunne ske med anden hjemmel, når sådant samtykke ikke foreligger. Der er ikke hjemmel til at opkræve tinglysningsafgift for §20 ekspeditioner.

Problemet er så, at det digitale tinglysningssystem ikke kan håndtere §20-registeringer medmindre det er hele dokumentet der slettes, og derfor er man nødt til at bruge sagsekspeditionen "partiel slettelse".

Det er en manglende funktionalitet i det digitale tinglysningssystem, som er i strid med tinglysningsloven, og det berettiger ikke til opkrævning af tinglysningsafgift, fordi §20 er afgiftsfri.

Det er en retsvildfarelse fra Skattestyrelsens side, at der henvises til at anke tinglysningsrettens afgørelse, idet retten netop har aflyst på baggrund af §20.”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 843 af 9. august 2019 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

Indledningsvis bemærkes det, at Landsskatteretten ikke har kompetence til at tage stilling til de tinglysningsmæssige dispositioner, da disse hører under tinglysningsmyndighederne. Retten kan derfor ikke tage stilling til den vejledning, som Tinglysningsretten har ydet i forbindelse med klagerens anmodning om udslettelse af en servitut. Retten kan alene tage stilling til, hvorvidt der er beregnet korrekt tinglysningsafgift af den konkrete tinglysningsmæssige transaktion, der er foretaget. I nærværende sag udgør denne transaktion tinglysningen af en påtegning.

Det fremgår af tinglysningsafgiftsloven § 7, at for andre tinglysninger, der ikke er omfattet af §§ 4-6a, skal der betales en fast tinglysningsafgift på 1.660 kr. Tinglysninger omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 8 er dog afgiftsfrie.

Afgiftsfri er blandt andet begæring om aflysning, jf. tinglysningsafgiftslovens § 8, stk. 3, nr. 1.

Landsskatteretten bemærker, at tinglysningsafgiftsloven er en transaktionsbaseret lov. Det medfører, at pligten til at betale tinglysningsafgift indtræder på baggrund af de faktisk foretagne anmeldelser og tinglysningsmæssige ekspeditioner, jf. tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1.

Klageren har gjort gældende, at aflysningen af servitutten er omfattet at tinglysningslovens § 20, og at der må være tale om en åbenlys fejl, når sagsekspeditionen ikke kan ske i overensstemmelse med tinglysningslovens § 20, men i stedet skal ske ved tinglysning af en påtegning. Hertil bemærkes, at vurderingen af funktionaliteten i det digitale tinglysningssystem ikke henhører under Landsskatterettens kompetence. Landsskatteretten kan alene tage stilling til beregningen af tinglysningsafgiften i nærværende sag.

Klageren har den 11. november 2019 anmeldt en påtegning til tinglysning. Retten finder derfor, at anmeldelsen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 7, stk. 1.

På den anførte baggrund finder retten, at Skattestyrelsen med rette har opkrævet 1.660 kr. i tinglysningsafgift, jf. tinglysningsafgiftslovens § 7.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse af 28. maj 2020.