Kendelse af 09-11-2022 - indlagt i TaxCons database den 02-12-2022

Journalnr. 20-0041463

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget og forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 130.966 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS (herefter selskabet) havde startdato den 1. marts 1998. Selskabet er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) under CVR-nr. [...1] og branchekode ”682040 – Udlejning af erhvervsejendomme”. Selskabets legale og reelle ejer er [person1].

Selskabet er frivilligt momsregistreret for udlejning af fast ejendom for en del af dets ejendomme.

Selskabet var i perioden registreret som halvårsafregnende.

Selskabet var i perioden hvervgiver for polske virksomheder, som ikke var momsregistreret i Danmark.

I forbindelse med en kontrol af selskabet indkaldte Skattestyrelsen selskabets regnskabsmateriale den 28. februar 2019. Skattestyrelsens kontrol vedrørte alene ejendomme, som ikke var omfattet af selskabets frivillige momsregistreringer af erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom.

Selskabet fremsendte blandt andet fakturaer udstedt af de polske virksomheder til selskabet. På fakturaerne, som var uden moms, var der anført ”reverse charge” (omvendt betalingspligt). Fakturaerne vedrørte byggeydelser i relation til ejendomme i Danmark.

Skattestyrelsen har oplyst, at der den 18. juni 2019 blev indkaldt regnskabsbilag for 2015 og 2016, og at de pågældende bilag blev modtaget den 13. august 2019.

Skattestyrelsen sendte forslag til afgørelse til selskabet den 16. september 2019, hvori Skattestyrelsen foreslog at forhøje momstilsvaret for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2016 med samlet 130.966 kr.

Det blev mellem repræsentanten og Skattestyrelsen aftalt at udskyde 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., således at Skattestyrelsen senest skulle træffe afgørelse den 2. marts 2020.

Selskabet har sammen med klagen fremsendt en erklæring dateret den 29. oktober 2020 fra selskabets revisor, hvori revisor oplyser, at den manglende angivelse af moms af udenlandske ydelseskøb skyldes en fejl fra revisors side.

Af revisors erklæring af 29. oktober 2020 fremgår bl.a. følgende:

”[...] Ved en fejl fra mit kontors side blev der imidlertid ikke betalt moms af disse ydelser, sådan som der rettelig skulle have være gjort. [...]

Mit forhold til [virksomhed1] ApS kan i øvrigt beskrives sådan, at selskabets regnskabsmæssige opgaver har været varetaget fuldt ud af mit kontor, der har forestået bogføringen, opstilling af regnskab, revision af dette og førelse af momsregnskabet. [person2] har som direktør og ejer af [virksomhed1] ApS haft tillid til og berettiget forventning om, at det af mit kontor udførte arbejde i også i relation til selskabets momsangivelser har været korrekt. Men som beskrevet ovenfor er der ved en beklagelig fejl fra mit kontors side ikke blevet angivet korrekt moms for 2015-2018, jf. ovenfor. Hverken [virksomhed1] ApS eller [person2] kan efter min opfattelse klandres for disse fejl.

[...]”

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 130.966 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:

”[...]

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

[...]

Selvom den ordinære frist for forældelse af momsen i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, er overskredet for perioden 1. januar 2015 – 30. juni 2016, har vi alligevel taget jeres sag op igen.

Det kan vi gøre, fordi vi anser at fastsættelsen er omfattet af i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3 og stk. 2 idet vi mener, at I som minimum har handlet groft uagtsomt, da I Ikke har angivet ydelsesmoms selvom i har modtaget fakturaer, hvorpå der tydeligt fremgår reverse charge – omvendt betalingspligt.

6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 anses for opfyldt idet vi først blev bekendt med forholdet den 13. august 2019 og allerede den 16. september 2016 udsendte forslag til selskabet.

Selskabets advokat har gjort indsigelse til Skattestyrelsens forslag af 16. september 2019. I forbindelse med sagsbehandlingen og drøftelserne herom har vi med advokaten aftalt en forlængelse af ansættelsesfristen efter reglerne i Skatteforvaltningens § 32, stk. 2, 2. pkt. Det er således aftalt, at ansættelsen er udskudt således, at Skattestyrelsen skal træffe afgørelse senest den 2. marts 2020.

Selskabets advokat har gjort indsigelse, imod at Skattestyrelsen har anset forholdet om den manglende angivelse af moms af udenlandsk ydelseskøb for som minimum groft uagtsomt efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk.2. Han mener, at Skattestyrelsen dermed implicit også er af den opfattelse af, at der foreligger en tilregnelse hos [virksomhed1] ApS, der svarer til straffebestemmelserne i momslovens § 81.

Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3 angiver i hvilke tilfælde Skattestyrelsen kan foretage en ekstraordinær ansættelse af afgiftstilsvaret. Som det fremgår af bestemmelserne kan Skattestyrelsen fastsætte ændringen af afgiftstilsvaret ud over den almindelige forældelsesfrist, hvis den afgiftspligtige eller nogen der handler på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt afgiver vildledende eller urigtige oplysninger.

Skattestyrelsen fastholder, at den manglende angivelse af ydelsesmoms som minimum er groft uagtsomt.

Selskabets brug af revisor er ikke formildende omstændigheder der gør, at vi ikke kan foretage ændringen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3, idet selskabet samt hovedanpartshaver har det endegyldige ansvar for selskabets forhold.

Bestemmelserne i momslovens § 81 er en straf bestemmelse, hvilket påkalder skærpet beviskrav, hvorimod skatteforvaltningslovens § § 32, stk. 1 nr. 3 omhandler en ansættelsesfrister, hvor der ikke er sammen beviskrav.

Da der på fakturaerne er skrevet reverse charge er det Skattestyrelsens vurdering, at selskabet eller selskabets revisor ikke kan have været uvidende om, at selskabet er betalingspligtige af ydelsesmomsen.

Skattestyrelsen fastholder herved, at vi har opgjort og vil afkræve selskabet for ydelsesmomsen for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2018.

[...]

I salgsmomsen for en periode indgår også den moms selskabet er gjort betalingspligtig af (momsen af den udenlandske byggeydelse). Det fremgår af momslovens § 56, stk. 2. Beregningsgrundlaget for ydelsesmomsen er fakturabeløbet på fakturaerne fra de udenlandske virksomheder.

På momsindberetningen skal der i rubrik A ydelser oplyses værdien af det udførte arbejde. Værdien er fakturabeløbet på fakturaerne modtaget fra de udenlandske virksomheder. Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 77, stk. 2.

Når selskabet er omfattet af reglerne for omvendt betalingspligt for udenlandsk ydelseskøb betyder det, at selskabet på tidspunktet for betaling af ydelserne skulle have indberettet og indeholdt moms af ydelseskøbet.

Skattestyrelsen har på baggrund af ovenstående opgjort momsen af selskabets udenlandske ydelseskøb for perioden 1. januar 2015 – 31. december 2018 på grundlag af de modtagne fakturaer fra de udenlandske virksomheder, som vi har modtaget fra selskabet således:

2015

Ydelsesmoms 1. halvår 2015 28.133 kr. Rubrik A ydelseskøb 112.530 kr.

Ydelsesmoms 2. halvår 2015 45.167 kr. Rubrik A ydelseskøb 180.668 kr.

Ydelsesmoms i alt 2015 73.300 kr.

2016

Ydelsesmoms 1. halvår 2016 57.666 kr. Rubrik A ydelseskøb 230.664 kr.

Ydelsesmoms 2. halvår 2016 89.496 kr. Rubrik A ydelseskøb 357.985 kr.

Ydelsesmoms i alt 2016 147.162 kr.

[...]”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2016 nedsættes med i alt 130.966 kr., da betingelserne for at foretage en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, ikke er opfyldt.

Repræsentanten har til støtte for påstanden bl.a. anført følgende:

”[...]

Anbringender

Reglerne om ordinær fastsættelse af momstilsvar følger af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Efter denne bestemmelse kan Skattestyrelsen ikke afsende varsel om ændring af momsstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Klagers angivelsesfrist for første halvår af 2016 var 1. september 2016. Skattestyrelsen har imidlertid først fremsendt forslag om ændring af momstilsvaret for perioden 2015-2018 den 6. september 2019 og senere et fornyet forslag til afgørelse den 16. september 2019.

Som udgangspunkt kan Skattestyrelsen derfor ikke ændre Klagers momstilsvar for 2015 og første halvår af 2016, idet disse år er forældede, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, suspenderes den ordinære frist på 3 år i skatteforvaltningslovens § 31, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at fastsættelsen af momstilsvaret er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, har følgende ordlyd:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.”

Det gøres gældende, at uagtsomhedsvurderingen efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er identisk med den samme uagtsomhedsvurdering, der foretages strafferetligt ved overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen.

At det forholder sig sådan, fremgår klart af bemærkningerne til lovforslag nr. L 175 – Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet m.v.), der blev fremsat den 12. marts 2003. Lovforslaget blev vedtaget den 27. maj 2003 og senere stadfæstet som lov nr. 410 af 2. juni 2003. Reglerne i skattestyrelsesloven blev efterfølgende overført til skatteforvaltningsloven.

Følgende fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2:

”[...]

Forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5, er en videreførelse af den gældende § 35, stk. 1, nr. 6, i skattestyrelsesloven. Bestemmelsen indebærer, at myndighedernes ansættelsesfrist efter § 34, stk. 1, suspenderes, såfremt den skattepligtige eller dennes repræsentant forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at en skatteansættelse er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Bestemmelsen finder alene anvendelse i forbindelse med ansættelser, der foretages på myndighedernes initiativ. Fristen for den skattepligtiges anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen suspenderes derimod ikke efter bestemmelsen.

Vurderingen af, om der foreligger grov uagtsomhed eller forsæt efter den foreslåede bestemmelse, er identisk med vurderingen i forhold til de tilsvarende begreber i skattekontrolloven. Bestemmelsen finder således kun anvendelse i tilfælde, hvor der foreligger et strafbart forhold, jf. skattekontrollovens afsnit III. Bestemmelsens anvendelse er imidlertid ikke betinget af, at der gøres et strafansvar gældende mod den skattepligtige. Uanset at der således ikke er rejst en straffesag, eller der eventuelt er sket frifindelse i denne, kan bestemmelsen således finde anvendelse, idet baggrunden for udfaldet i straffesagen kan bero på straffesagens særlige karakter herunder eksempelvis andre krav til bevisets styrke end i den civile skattesag.

[...]” (mine understregninger)

Ved samme lovforslag blev reglerne om ekstraordinær ansættelse af afgiftstilsvaret ændret.

Følgende fremgår af bemærkningerne til § 1, nr. 3, om skattestyrelseslovens § 35 C, stk. 1, nr. 3, der indholdsmæssigt svarer til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3:

”[...]

Ved forslaget til § 35 C, stk. 1, nr. 3, foreslås det, at de ordinære frister, jf. forslaget til § 35 B, suspenderes, i det omfang den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at fastsættelsen af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Forslaget svarer til den tilsvarende bestemmelse i skattestyrelsesloven vedrørende skatteansættelser, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 5. Myndighederne vil således ikke være bundet af de ordinære frister for ændring af afgiftstilsvaret, eksempelvis hvor den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, har fortiet oplysninger til brug for afgiftskontrollen eller kontrollen med udbetalinger, eller hvor den pågældende har drevet uregistreret virksomhed.

[...]

Der henvises endvidere til bemærkningerne til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 5.

[...]” (mine understregninger)

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, svarer derfor til de samme begreber, der anvendes i straffebestemmelsen i momslovens § 81. Da Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, finder anvendelse, må Skattestyrelsen derfor også implicit være af den opfattelse, at der foreligger en tilregnelse hos Klager, der svarer til den, der gælder efter momslovens § 81 – altså at der er tale om et strafbart forhold.

Klager er helt uenig i, at der foreligger en sådan tilregnelse hos Klager, der svarer til den, der gælder efter momslovens § 81. Det bestrides derfor, at der foreligger en sådan tilregnelse hos Klager, som giver grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Klager har netop i tillid til de af [virksomhed2] ApS udarbejdede udkast til momsregnskaber og -angivelser angivet sit momstilsvar i overensstemmelse hermed. Der er tale om en beklagelige fejl fra [virksomhed2] ApS´s side, men denne fejl kan ikke karakteriseres som et groft uagtsomt forhold, der har bevirket, at Klagers momsstilsvar blev angivet forkert for 2015 og 1. halvår af 2016. [virksomhed2] ApS har vedkendt sig, at der var tale om en beklagelig fejl, hvilket også fremgår af den erklæring, der er fremlagt for Skattestyrelsen (bilag 2 til denne klage).

Det bestrides ikke, at der burde have været betalt dansk moms af de byggeydelser, som Klager har indkøbt fra tjenesteydere hjemmehørende i Polen, der ikke er momsregistreret i Danmark. Det beror imidlertid ikke på en fejl hos Klager, at denne moms ikke er blevet betalt på korrekt vis. Fejlen er derimod alene opstået hos Klagers revisor.

Det gøres derfor gældende, at der ikke er tale om en kvalificeret fejl, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, hvorfor Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at ændre Klagers momstilsvar for 2015 og første halvår af 2016.

Klager har som beskrevet ovenfor udliciteret alle opgaver med bogføring, regnskabsudarbejdelse samt selvangivelse og momsangivelse til en registreret revisor. Den pågældende revisor har over for Klager klart tilkendegivet, at det er en beklagelig fejl fra hans kontors side (og dermed ultimativt ham selv), at der ikke er blevet betalt dansk moms af fakturaerne fra de polske entreprenører, der netop er omfattet af reglerne om reverse charge i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Klagers revisor har efterfølgende rettet op på disse fejl, da han blev opmærksom på, at den pågældende medarbejder hos [virksomhed2] ApS, der varetog momsregnskabet for Klager, ikke var klar over, at der skulle betales dansk moms af ydelser leveret fra udenlandske entreprenører uden dansk momsregistrering. Den pågældende medarbejder er efterfølgende blevet grundigt instrueret om reglerne om reverse charge og forholdene er fremadrettet for perioder efter Skattestyrelsens kontrolperiode bragt i orden.

Klager har derfor hverken forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at momstilsvaret for 2015 og 1. halvår af 2016 er blevet fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, da der ikke er belæg for, at der skulle gælde en anden uagtsomhedsvurdering efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, end efter straffebestemmelserne i momslovens § 81.

[...]”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har den 1. marts 2022 indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, hvori Skattestyrelsen erklærer sig enig i indstillingen. Af Skattestyrelsens bemærkninger fremgår blandt andet.:

”[...]

Kundskabstidspunktet

Skattestyrelsen er enig med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvorefter 6-måneders fristen i SFL § 32, stk. 2, er overholdt. Dog er Skattestyrelsen ikke enig i, at Skattestyrelsen den 13. maj 2019, kom til kundskab om det forhold der begrundede fravigelsen af fristerne i § 31.

Det fremgår af praksis, jf. b.la. SKM2012.168.ØLR, at 6-måneders fristen i SFL § 32, stk. 2, må regnes fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af det fornødne grundlag for at varsle en korrekt afgørelse om momsansættelsen.

Det skal bemærkes, at det først er i mail af 18. juni 2019, at der indkaldes yderligere materiale for perioden 2015-2016, herunder fakturaer og kontrakter med udenlandske virksomheder. Materialet modtaget inden denne dato, vedrører således ikke den påklagede periode, men perioden 1. januar 2017 – 31. december 2018.

Det fastholdes derfor, at Skattestyrelsen først den 13. august 2019, ved modtagelsen af de efterspurgte bilag fra perioden 2015-2016, havde et tilstrækkeligt grundlag for at ændre klagers momstilsvar for den pågældende periode. Ligeledes havde Skattestyrelsen først på dette tidspunkt det fornødne grundlag til at vurdere, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, herunder hvorvidt det kunne tilregnes klager som mindst groft uagtsomt, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, var opfyldt.

Da det blev aftalt mellem klagers repræsentant og Skattestyrelsen, at 3-måneders fristen i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. blev udskudt i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 3. pkt., er afgørelsen den 2. marts 2020 rettidigt truffet.

På den baggrund fastholder Skattestyrelsen, at fristerne i SFL § 32, stk. 2, er overholdt.

[...]”

Selskabets bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Selskabet har den 15. marts 2022 indsendt bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling i sagen, hvori selskabet fastholder den nedlagte påstand og de fremsatte anbringender.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 130.966 kr. for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet Skattestyrelsen har fundet, at selskabet har handlet groft uagtsomt ved ikke at have afregnet moms af byggeydelser leveret af polske virksomheder.

Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., betales der afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Det fremgår af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, at betaling af afgift påhviler aftageren af varer eller ydelser, når aftageren er en afgiftspligtig person, til hvem der leveres ydelser som omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet.

Landsskatteretten tiltræder det af selskabet og Skattestyrelsen anførte om, at selskabet er betalingspligtig af momsen af de omhandlede byggeydelser vedrørende danske ejendomme fra de polske virksomheder, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af et afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Angivelsesfristen for den omhandlede periode udløb den 1. september 2016, jf. momslovens § 57, stk. 4, og den ordinære genoptagelsesfrist udløb dermed den 1. september 2019 og var således sprunget, da Skattestyrelsen afsendte varsel den 16. september 2019.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Selskabets revisor har, på trods af at fakturaerne ikke var belagt med moms og var påført teksten ”reverse charge”, ikke angivet moms af de udenlandske ydelseskøb (byggeydelser). Herved har revisoren på selskabets vegne handlet mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3. Det er uden betydning, at det er selskabets revisor og ikke selskabet selv, der har begået fejlen, jf. bestemmelsens ordlyd samt princippet i SKM2018.520.HR. Det bemærkes herved, at der gælder en skærpet uagtsomhedsvurdering ved overtrædelse af momsloven, jf. f.eks. SKM2004.326.VLR.

Skattestyrelsen skal senest 6 måneder efter at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i § 31, sende et varsel til den afgiftspligtige, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. Kundskabstidspunktet er det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter § 32, stk. 1, nr. 3, jf. bl.a. SKM2018.481.HR.

Landsskatteretten lægger til grund, at de bilag, som danner grundlag for den påklagede afgørelse, blev modtaget af Skattestyrelsen den 13. august 2019 på baggrund af en materialeindkaldelse af 18. juni 2019. Landsskatteretten finder på den baggrund, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt, idet Skattestyrelsen varslede ændringen af selskabets momsansættelse den 16. september 2019 og dermed inden 6 måneder efter at være kommet til kundskab om det forhold, der begrundede fravigelsen af fristerne i § 31.

Ændringen af afgiftstilsvaret skal som udgangspunkt foretages senest 3 måneder fra varslingstidspunktet, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Skattestyrelsen traf afgørelse den 2. marts 2020. Det blev mellem selskabets repræsentant og Skattestyrelsen aftalt at udskyde 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., således at Skattestyrelsen senest skulle træffe afgørelse den 2. marts 2020. Landsskatteretten finder, at 3-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., på den baggrund må anses for udskudt i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 3. pkt., hvorfor Skattestyrelsens afgørelse er rettidigt truffet.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.