|
|
Kendelse af 27-10-2022 - indlagt i TaxCons database den 16-11-2022
Journalnr. 20-0039348
Motorstyrelsen har opkrævet 124.277 kr. i registreringsafgift, under henvisning til at køretøjet er anvendt til privat kørsel i strid med reglerne om afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.
Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Sagens køretøj er en Mercedes Benz, stel.nr. [...], der er indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn.
Selskabet er registrerede ejer og bruger af køretøjet i Køretøjsregisteret, og driver entreprenører forretning. Selskabet har virksomhedsadresse på [adresse1], [by1].
Køretøjet blev standset ved grænseovergangen, [by2], klokken 19.00, søndag den 16. februar 2020 af Motorstyrelsen og politiet. Føreren af køretøjet var [person1], [adresse2], [by3], der er ansat i selskabet.
Føreren forklarede på standsningstidspunket, at han kom fra sin hjemmeadresse i [by3] i Tyskland og var på vej til [by4] / [by5], hvor han skulle overnatte på en campingplads i [by4]/[by5]. Føreren forklarede at han hver dag kørte fra campingpladsen og ud til arbejds- /byggepladsen, og at han nogle gange kørte ind til virksomhedens adresse i [by1], men at han for det meste kørte direkte fra campingpladsen til byggepladsen.
Herudover forklarede føreren at kørslen var den normale rute, og at han arbejdede fire dage om ugen i Danmark, hvor han hver weekend kørte hjem i mandskabsvognen til hans private adresse i Tyskland.
Motorstyrelsen kontaktede på kontroltidspunktet den 16. februar 2020, førerens arbejdsgiver, der forklarede, at han troede reglerne for mandskabsvogne var de samme som for gulplade biler.
Ruten fra [by3], Tyskland, til [by2], Danmark, udgør 115 km, og ruten fra [by3], Tyskland, til [by6], Danmark udgør 210 km, mens ruten fra [by2], Danmark, til [by6], Danmark, udgør 110 km.
Der forligger ikke oplysninger om, at der var et lager af materiel og/eller materialer på medarbejderens private bopælsadresse eller på campingpladsen.
Sagens køretøj er afgiftsberigtiget som personbil den 23. marts 2021, og eksporteret den 3. september 2021.
Motorstyrelsens afgørelse
Motorstyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning af fuld registreringsafgift for sagens køretøj, under henvisning til, at køretøjet er anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne indregistrering af køretøjet som afgiftsfritaget mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.
Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):
”[...]
Motorstyrelsen har konstateret, at jeres motorkøretøj er omfattet af registreringsafgiftspligten i Danmark som andet køretøj, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4 (lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer).
Motorstyrelsen afkræver jer 124.277 kr. i yderligere registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af Motorstyrelsen.
Begrundelsen for afgørelsen er følgende:
Motorstyrelsen har den 16. februar 2020 ved en kontrol ved grænseovergangen, [by2] konstateret, at følgende køretøj
Mærke: | Mercedes Benz |
Model: | 316 CDI |
Registreringsnummer: | [reg.nr.1] |
Stelnr.: | [...] |
Km. stand: | 217.596 |
blev anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som mandskabsvogn i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet skulle derfor have været afgiftsberigtiget med fuld afgift.
For yderligere begrundelse henvises til vedlagte sagsfremstilling.
[...]
Motorstyrelsen og politiet har den 16. februar 2020, standset køretøjet. Føreren af køretøjet var [person1], CPR-nr. [...], [adresse2], [by3]. Køretøjet blev standset ved grænseovergangen, [by2], klokken 19.00.
Føreren [person1] forklarede, at han var ansat hos [virksomhed1] A/S. [person1] fortalte, at han kom fra sin hjemmeadresse i [by3] i Tyskland og var på vej til [by4] / [by5], hvor han bor på en campingplads fire dage om ugen. [person1] kører hver dag fra campingpladsen og ud til arbejds- /byggepladsen. [person1] forklarede, at han engang imellem kørte ind til virksomheden som er beliggende i [by1], men for det meste kørte han fra direkte fra campingplads til byggeplads.
[person1] forklarede, at kørslen var en hel normal rute. [person1] arbejder 4 dage om ugen i Danmark, og kører hver weekend hjem til sin private adresse i Tyskland i mandskabsvognen.
Motorstyrelsen har på kontroltidspunktet den 16. februar 2020 kontaktet [person1]s chef, [person2]. Han forklarede, at han troede reglerne for mandskabsvogne var de samme som for gulplade biler.
Køretøjet er afgiftsfritaget som mandskabsvogn. Efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 skal køretøjet være utvivlsomt konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring.
Motorstyrelsen anser ud fra en samlet vurdering den på gældende kørsel for privat. Ved vurderingen er der lagt vægt på følgende:
| • | [person1] blev standset i mandskabsvognen, ved grænseovergangen [by2], søndag den 16. februar 2020. På standsningstidspunktet var [person1] på vej fra sin private adresse i Tyskland til en campingplads i [by4], hvor han skulle overnatte de næste 4 dage. |
| • | at [person1] hver weekend har mandskabsvognen med hjemme på sin private adresse i Tyskland. |
| • | at [person1] ikke har noget lager på privatadressen. |
| • | at [person1] ikke er omfattet af en vagtordning. |
Motorstyrelsen finder, at køretøjet, der er afgiftsfritaget og indregistreret som mandskabsvogn, har været anvendt i Danmark i strid med betingelserne for denne afgiftsfritagelse og indregistrering. Køretøjet er derfor omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer, og det skulle derfor have været anmeldt til omregistrering, inden det blev taget i brug til andre formål end transport mellem virksomhedens arbejdspladser af mandskab og materiel. Ved omregistreringen skulle der endvidere have været betalt registreringsafgift.
Motorstyrelsens forslag til ændring
Køretøjet er afgiftsfritaget som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, fremgår det, at et køretøj, som er afgiftsfritaget efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter § 4-6b, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.
Motorstyrelsen finder, at køretøjet er registreringspligtigt i Danmark som almindeligt personmotorkøretøj med fuld afgift, idet det ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn. Motorstyrelsen har derfor fastsat registreringsafgiftsdifferencen til 124.277 kr.
Beregningen af den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er foretaget af Motorstyrelsen.
Motorstyrelsens begrundelse for ændringen
Køretøjet er afgiftsfritaget som mandskabsvogn. Efter bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 fremgår det. (...) Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. (...)
Det fremgår af juridiske vejledning 2020-1 afsnit I.A1.3.6, som er en ordret gengivelse af forarbejderne til lovforslag nr. 39 af 31. oktober 1996:
Det vil ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt blive betragtet som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne.
Der er i vurderingen lagt vægt på, at [person1] på kontroltidspunktet den 16. februar 2020 kom fra sin private bopæl i Tyskland, hvor han havde haft mandskabsvognen med hjemme hele weekenden. Derudover forklarede [person1], at dette var en normal rute. Denne kørsel anses ikke at være i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.
[person1]s kørsel i mandskabsvognen til hans privat adresse i Tyskland hver weekend, vurderes i lighed med afgørelsen SKM2015.456.ØLR hvor Østre Landsret fandt, at de fire litauiske håndværkere havde anvendt mandskabsvognen til transport til og fra deres juleferie i Litauen. Her anså Østre Landsret mandskabsvognen anvendt til privat befordring af personer.
[...]
Motorstyrelsens foreløbige afgørelse
Motorstyrelsen finder, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal indregistreres og afgiftsberigtiges som personbil efter § 4. Omregistrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 2 ske, inden køretøjet tages i anvendelse til andre formål end omfattet bestemmelsen for brug af mandskabsvogn.
Motorstyrelsen opkræver 124.277 kr. i registreringsafgift. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen.
[virksomhed1] A/S opfattelse, begrundelse og eventuelle indsigelser
Der er den 19. marts samt den 25. marts 2020, modtaget telefoniske henvendelser fra [person3] – [virksomhed1] A/S. Han ringede for at høre til værdifastsættelsen på køretøjet. Han synes prisen var utrolig høj, i forhold til alder, kørte kilometer, samt standen på køretøjet.
Motorstyrelsens endelige afgørelse
Motorstyrelsen har som svar på [person3] – [virksomhed1] A/S henvendelse vejledt om, at der sammen med afgørelsen vil komme en klagevejledning til værdifastsættelsen, og at indsigelser til værdifastsættelsen, først besvares i forbindelse med en eventuel klage.
Motorstyrelsen træffer afgørelse i henhold til det udsendte forslag til afgørelsen og sagsfremstilling.
Motorstyrelsen finder, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal indregistreres og afgiftsberigtiges som personbil efter § 4. Omregistrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 2 ske, inden køretøjet tages i anvendelse til andre formål end omfattet bestemmelsen for brug af mandskabsvogn.
Motorstyrelsen opkræver 124.277 kr. i registreringsafgift. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen.
[...]”
Klagerens opfattelse
Selskabet repræsentant har nedlagt påstand om, at sagens køretøj er anvendt i overensstemmelse med betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1. nr. 9.
Selskabets repræsentant har anført følgende begrundelse (uddrag):
”[...]
Påstande
Vi har følgende påstande:
Principalt
1. Bilens værdiansættelse som ”personbil” er i afgørelsen helt absurd og udokumenteret og skal ansættes til værdi, som virksomheden har fået tilbudt i en byttehandel, kr. 20.000 + moms.
Subsidiært
2. Bilen er specialindrettet hvorved den faktuelle kørsel i bilen var lovlig.
Ad. 1 Bilens værdiansættelse
Der redegøres i afgørelsen af 26/3 2020 for en handelsværdi på kr. 220.000.
Denne værdi kommer man frem til ved at henvise til annoncer for 2 minibusser, der overhovedet ikke er sammenlignelige med det aktuelle køretøj, der er en ladbil.
Minibusvurderingen regner man så lidt på og trækker lidt fra efter ”forgodtbefindende” til at dække ladbils delen, og kommer til en helt absurd handelsværdi på kr. 220.000 som personbil. På baggrund af den værdi vil man have kr. 124.277 i registreringsafgift for det aktuelle køretøj.
Der er som bilag 1-5 vedlagt fotos af det aktuelle køretøj, der viser, at det på ingen måde er sammenligneligt med de 2 minibusser man henviser til i afgørelsen.
Der er endvidere som bilag 6 vedlagt tilbud fra 27/4 2020 på køb af ny bil ved ”VW i [by1]” hvor byttebilen er værdiansat til kr. 20.000 + moms. Sælgeren ved VW var af den opfattelse, at bytteprisen på bilen var den samme uanset hvad farve nummerpladerne havde.
Det er vores principale påstand, at handelsværdi til beregning af registreringsafgift ikke kan overstige kr. 25.000 og at en registreringsafgift maksimalt kan beregnes ud fra den værdi.
Skulle den her sag ende med hel eller delvis stadfæstelse af den helt absurde registreringsafgift, vil bilen straks efter blive toldsynet og solgt til udlandet, hvorved virksomheden skal have tilbagebetalt registreringsafgiften. Her må vi lægge til grund, at der vil blive beregnet den samme registreringsafgift på bilen som på nuværende tidspunkt, kr. 124.277, som virksomheden ved eksport af køretøjet skal have tilbagebetalt.
Det kan endvidere oplyses, at bilen er købt brugt i 2015 for kr. 50.000 + moms.
Ad. 2 Bilen er specialindrettet
Som det fremgår af fotos i bilag 1-5 af det konkrete køretøj, så kan det konstateres, at bilen er specialindrettet.
Der er tale om en ladvogn med dobbeltkabine. På ladet ligger de nødvendige arbejdsredskaber, der skal bruges, ligesom bilens fremtræden og stand gør den uegnet til privat anvendelse. Det at der dobbeltkabine medfører ikke i sig selv, at bilen ikke er specialindrettet.
Til støtte for ovennævnte henvises til f.eks. SKM2010.575BR:
”En pickup på gule plader blev anset for uegnet til at træde i stedet for en anden privat bil (specialindrettet), fordi der var fastmonteret stålreoler m.v., og fordi den var stærkt tilsmudset både i varerum og førerkabinen. Den omstændighed, at køretøjet havde vinduer i varerummet, og at der var passagersæder bag førersædet, kunne efter en samlet vurdering af bilens indretning og fremtræden ikke i sig selv føre til et andet resultat.”
Og i TfS 1994, 667 LR
”Det er bilens indretning, der afgør, om en bil er uegnet til brug som alternativ til en privat bil eller ej. Ligningsrådet anså derfor en lukket kassevogn med fastmonteret værktøjsindretning for at være et specialkøretøj.”
Såfremt det lægges til grund at bilen er specialindrettet, så bliver følgende kørsel lovlig:
a. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads
b. Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel
c. Privat kørsel i øvrigt.
Ad. a. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads
Kørsel mellem hjem og arbejde i en specialindrettet bil kan ske uden skatte- og momsmæssige konsekvenser under forudsætning af, at brugeren af bilen undlader at foretage befordringsfradrag. Og da brugeren har bopæl i Tyskland og dermed er fuld skattepligtig til Tyskland, har det formodningen imod sig, at der er taget befordringsfradrag.
Som det fremgår af sagsfremstillingen, virker det som det er den kørsel, vi har med at gøre i den her sag. Netop kørsel mellem skiftende arbejdssteder.
Ad. b. Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel
Privat kørsel i en specialindrettet bil, som foretages i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel, kan ske uden skatte- og momsmæssige konsekvenser, hvis den private kørsel maksimalt udgør 1.000 kilometer på årsbasis.
Det har formodningen imod sig, at denne regel er overtrådt. Ad. c. Privat kørsel i øvrigt
Øvrig privat kørsel i arbejdsgiverens specialindrettede bil – det vil sige kørsel, som ikke er kørsel mellem hjem og arbejdsplads, eller som ikke sker i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel – er skattepligtig. Ud fra sagsfremstillingen er vi ikke inde i denne type kørsel.
--- o ---
Det er vores subsidiære påstand, at det konkrete køretøj er specialindrettet, og dermed er den faktuelt foretagne kørsel - som den er beskrevet i sagsfremstillingen - lovlig og medfører ikke opkrævning af hverken moms eller registreringsafgift.
[...]”
Motorstyrelsens udtalelse
Motorstyrelsen har den 15. juli 2020 sendt følgende udtalelse (uddrag):
”[...]
Sagen omhandler en mandskabsvogn uden afgift. Mandskabsvognen blev den 16. februar 2020 standset af Motorstyrelsen og politiet ved grænseovergangen, [by2], klokken 19.00. I køretøjet var føreren [person1]. [person1] forklarede på kontroltidspunktet, at han kom fra sin hjemmeadresse i [by3] i Tyskland og var på vej til [by4] /[by5], hvor han bor på en campingplads fire dage om ugen. [person1] kører hver dag fra campingpladsen og ud til arbejds-/byggepladsen. [person1] forklarede, at han en gang imellem kørte ind til virksomheden i [by1], men for det meste kørte han direkte fra campingplads til byggeplads. [person1] forklarede, at kørslen var en hel normal rute. [person1] arbejder 4 dage om ugen i Danmark, og kører hver weekend hjem til sin private adresse i Tyskland i mandskabsvognen.
[virksomhed1] A/S´s opfattelse
Repræsentant [person4] fra [virksomhed2] har i sin klage til Skatteankestyrelsen anført at bilen er specialindrettet hvorved den faktuelle kørsel i bilen var lovlig.
Som begrundelse for påstanden, henviser [person4] til følgende:
Der er tale om en ladvogn med dobbeltkabine. På ladet ligger de nødvendige arbejdsredskaber, der skal bruges, ligesom bilens fremtræden og stand gør den uegnet til privat anvendelse. Det at der er dobbeltkabine medfører ikke i sig selv, at bilen er specialindrettet.
For hele [virksomhed1]´s opfattelse henvises til klagen
Motorstyrelsens kommentarer
Køretøjet er indregistreret og afgiftsfritaget som en mandskabsvogn. Det fremgår af lovteksten i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at (...) Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. (...)
Da reglerne om mandskabsvogne er en undtagelsesbestemmelse til den almindelige pligt til at betale (fuld) registreringsafgift, skal bestemmelsen fortolkes indskrænkende jf. Landsretten SKM2015.456.ØLR.
Ifølge den juridiske vejledning 2020-1 afsnit I.A1.3.6, som er en ordret gengivelse af ordlyden i forarbejderne til lovforslag nr. 39 af 31. oktober 1996: ”Vil det ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt blive betragtet som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt bliver brugt til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde er det forudsat, at der er en betydelig afstand (f.eks. til en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. En sådan brug af køretøjerne vil normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer. ”
Som det fremgår af sagens faktiske forhold, arbejder [person1] i Danmark 4 gange om ugen, mens han i weekenden anvender mandskabsvognen til transport til og fra weekend i Tyskland. Der henvises til Motorstyrelsens afgørelse – afkrævning af registreringsafgift og sagsfremstilling af 16. februar 2020, hvoraf fremgår yderligere.
[person1]s kørsel hver weekend hjem til sin private adresse i Tyskland i mandskabsvognen, anses af Motorstyrelsen for værende privat personbefordring. Denne kørsel anses ikke at være i overensstemmelse med reglerne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.
I den fremsendte klage, henvises til at køretøjet er specialindrettet bl.a. under henvisning til SKM2010.575.BR og at følgende kørsel dermed er lovligt:
a. Kørsel mellem hjem og arbejdsplads
b. Privat kørsel i tilknytning til erhvervsmæssig kørsel
c. Privat kørsel i øvrigt.
Klagers påstande om, at kørslen er lovlig fordi mandskabsvognen er specialindrettet, har efter Motorstyrelsens opfattelse ikke betydning for sagen, dels fordi klagers henvisninger er skattetekniske, dels eftersom privat personbefordring er i strid med betingelserne for indregistrering og afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn.
En mandskabsvogn er ikke en gulpladebil og må ikke bruges som en gulpladebil, lige som det ikke er et specialindrettet køretøj.
Det fremgår af SKM2010.575.BR og TfS1994, 667 LR, at der er tale om sager der omhandler beskatning af fri bil, der skulle tillægges den personlig indkomst. Motorstyrelsen anser ikke dommene for relevante da nærværende sag omhandler betaling af registreringsafgift.
Sammenfattende er der ikke argumenter i den fremsendte klage, som ændrer ved Motorstyrelsens vurdering af sagen.
Påstanden om at værdiansættelsen ikke er rigtig behandles ikke i nærværende, men er dags dato oversendt separat til Skatteankestyrelsen.
Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 124.277 kr. og pligt til omregistrering af køretøj.
Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelsen af 16. februar 2020 stadfæstes.
[...]”
Klagerens bemærkninger
Selskabets repræsentant har sendt følgende bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse (uddrag):
”[...] Motorstyrelsen finder den foretagne kørsel i køretøjet som værende i strid med afgiftsfritagelsen for mandskabsvogne.
Denne vurdering er årsagen til opkrævning af registreringsafgift på kr. 124.277.
Og det er netop registreringsafgiftens størrelse, der er virksomhedens anke i denne sag.
Hvorfor der henvises til ovenfor anført vedr. værdiansættelsen. I særdeleshed at Motorstyrelsen
indestår for, at der ved eksport af køretøjet refunderes samme registreringsafgift, der opkræves nu.[...]”
Klagerens bemærkninger
Skatteankestyrelsens indstilling har været i høring hos selskabets repræsentant, der ikke har sendt bemærkninger til indstillingen.
Motorstyrelsens bemærkninger
Skatteankestyrelsens indstilling har været i høring hos Motorstyrelsen, der har sendt følgende bemærkninger (uddrag):
”[...]
Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:
Et køretøj kan afgiftsfritages, hvis det opfylder betingelserne for en mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Betingelserne er som følger:
”motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.
Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.”
Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at et køretøj, som er fritaget for afgift, vil blive afgiftsberigtiget, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.
Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 1213 af 27. december 1996, at kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl ”normalt” vil blive anset som privat personbefordring. Endvidere vil mandskabsvogne, som udgangspunkt heller ikke kunne anvendes afgiftsfrit til kørsel til overnatningssteder, jf. den juridiske vejledning, afsnit I.A.1.3.6.
Det følger af faktum, at medarbejderen [person1], som var ansat i selskabet, anvendte mandskabsvognen til transport fra sin private adresse i Tyskland til et overnatningssted på en campingplads i [by4]/[by5], samt fra overnatningsstedet til sin arbejdsplads. Ud fra dette må medarbejderens anvendelse af mandskabsvognen anses at være privat personbefordring, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 1213 af 27. december 1996, samt den juridiske vejledning, afsnit I.A.1.3.6.
Motorstyrelsen er enige i, at afstanden fra medarbejderens private bopæl til selskabets adresse, ikke kan anses for at være af betydelig afstand, henset til at afstanden mellem virksomhedens adresse og arbejdspladsen er betydelig kortere, end afstanden mellem medarbejderens private bopæl og arbejdspladsen.
Motorstyrelsen er enige i, at det er i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at anvende mandskabsvognen til befordring af medarbejdere fra arbejdspladsen og deres private bopæl, når der ikke befinder sig et mindre lager af materiel og/eller materialer på dennes private bopæl.
Motorstyrelsen er enige i, at det forhold, at arbejdsgiveren har været af en anden opfattelse, ikke kan ændre på, at anvendelsen af mandskabsvognen har været i strid med reglerne.
[...]”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om Motorstyrelsen med rette har opkrævet fuld registreringsafgift for sagens mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, jf. § 2, stk. 3, idet Motorstyrelsen finder, at betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn ikke længere er opfyldt.
Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3, i dagældende lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019.
Fritaget for afgift er varebiler, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), hvor personkabinen er indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller vare-rummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen., jf. registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9, 1. og 2. pkt.
Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, 3. og 4. pkt., at køretøjet kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.
Af lovforslaget til Lov nr. 1213 af 27. december 1996, om bl.a. udvidet brug af mandskabsvogne fremgår bl.a.:
”[...] Privat personbefordring vil som hidtil ikke være tilladt, f.eks. vil det ikke være tilladt at bruge disse registreringsafgiftsfri biler til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl vil normalt også være at anse som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses for erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne.
I sådanne tilfælde forudsættes det, at der er en betydelig afstand (en anden by/landsdel) fra den private bopæl til virksomhedens adresse. Endvidere vil en sådan brug af køretøjerne også normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer. [...]”
Efter lovens ordlyd må mandskabsvognen ikke anvendes til privat personbefordring. I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl ”normalt” også vil være at anse som privat personbefordring og derfor være i strid med reglerne.
Medarbejderen, [person1], var ansat i selskabet på kontroltidspunktet søndag den 16. februar 2020. Medarbejderen anvendte mandskabsvognen til transport fra dennes private adresse i Tyskland, [by3], til et overnatningssted på en campingplads i [by4]/[by5], hvor han bor fire dage om ugen. Medarbejderen har endvidere forklaret, at han alle fire arbejdsdage, anvender mandskabsvognen til transport fra campingpladsen til byggepladsen. Medarbejderen har ikke haft et mindre lager af materiel og/eller materialer på dennes private bopæl i Tyskland eller på campingpladsen.
Landsskatteretten finder at medarbejderens kørsel mellem den private bopæl i Tyskland til overnatningsstedet i Vejle/[by5] er privat personbefordring. Uanset at medarbejderens private bopæl er beliggende i en anden by/land end selskabets adresse, finder Landsskatteretten at afstanden fra medarbejderens private bopæl til selskabets adresse, ikke kan anses for at være af betydelig afstand, henset til at afstanden mellem virksomhedens adresse og arbejdspladsen er betydelig kortere, end afstanden mellem medarbejderens private bopæl og arbejdspladsen. Endvidere er der ikke et mindre lager af materiel og/eller materialer på medarbejderens private bopæl eller/og på overnatningsstedet.
Under disse omstændigheder, herunder at medarbejderen anvendte mandskabsvognen til privat personbefordring uden for de tilfælde, der ifølge bemærkningerne til lovforslaget og praksis, jf. f.eks. SKM2011.748.LSR, undtagelsesvist kan anses som erhvervsmæssig kørsel, finder Landsskatteretten, at betingelserne for at fritage køretøjet for afgift ikke er opfyldt.
Det fremgår af arbejdsgiverens forklaring, at han troede at reglerne for anvendelse af mandskabsvogne var tilsvarende for gulplade biler.
Det er i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at anvende mandskabsvognen til befordring af medarbejdere fra arbejdspladsen til deres private bopæl, når der ikke befinder sig et mindre lager af materiel og/eller materialer på dennes private bopæl. Det forhold at arbejdsgiveren har været af en anden opfattelse, kan ikke ændre herpå.
Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.