Kendelse af 15-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2022

Journalnr. 20-0036085

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har efteropkrævet klageren henholdsvis 8.910 kr. og 1.659 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser (provision) med omvendt betalingspligt i 2016 og 2017, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse, idet forhøjelsen for de 3 første kvartaler af 2016 ikke er rettidigt foretaget, og stadfæster moms af provision for 4. kvartal 2016 på 2.228 kr. og moms af provision for 1. og 2. kvartal 2017 på i alt 1.659 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren har ikke angivet momstilsvar for indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen modtog i april 2019 kontroloplysninger fra de Hollandske myndigheder hvoraf fremgik en liste over personer, som havde kørt som chauffør for [virksomhed1] i 2016 og 2017.

Skatteyder var endeligt blevet identificeret den 3. juni 2019. Skattestyrelsen har oplyst, at forud for afsendelse af forslag til afgørelse blev oplysningerne gennemgået en kvalitetssikring, for at sikre en så korrekt identifikation som muligt og en undersøgelse af, hvorvidt klageren var momsregistreret og havde angivet moms.

De modtagne oplysninger blev sammenholdt med klagerens årsopgørelse og Skattemyndighederne konstaterede, at klageren ikke havde selvangivet indtægter ved kørsel for [virksomhed1] og ikke afregnet moms.

Skattestyrelsen valgte at starte sagsbehandlingen op med udsendelse af forslag til klageren.

På baggrund af de modtagne kontroloplysninger fra de Hollandske myndigheder omkring indkørt kørsel på henholdsvis 146.709,48 kr. og 28.988,55 kr., traf Skattestyrelsen afgørelse om, at klagerens indtægter var at anse som erhvervsmæssig virksomhed.

Skattestyrelsen har opgjort det skattemæssige resultat således:

2016

Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (142.574,95 kr./80 x 100) 178.218,69 kr.

-provision til [virksomhed1], 20 % 35.643,74 kr.

Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 142.574,95 kr.

-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % 42.772,49 kr.

-moms af provision (provision x 25 %), se punkt 2 8.910,94 kr.

+ bonus 4.134,53 kr.

Skattemæssigt resultat før lønsumsafgift 95.026,05 kr.

-lønsumsafgift (resultat x 4,12 %), se punkt 3 3.915,07 kr.

I alt til beskatning 91.110,98 kr.

2017

Beregnet indtægt ved [virksomhed1]-kørsel før bonus (26.547,58 kr./80 x 100) 33.184,48 kr.

-provision til [virksomhed1], 20 % 6.636,90 kr.

Nettoindtægt vedrørende [virksomhed1]-kørsel (udbetalt ifølge [virksomhed1]) 26.547,58 kr.

-godkendt skønsmæssige udgifter med 30 % 7.964,27 kr.

-moms af provision (provision x 25 %), se punkt 2 1.659,23 kr.

+bonus 2.440,97 kr.

I alt til beskatning 19.365,05 kr.

Skattestyrelsen har statueret omvendt betalingspligt af moms af provisionen til [virksomhed1] på 20 %. Skattestyrelsen har fordelt momsbeløbet forholdsmæssigt på årets fire kvartaler for 2016, da de ikke har kendskab til de enkelte perioder for [virksomhed1]-kørslen. For 2017 er momsbeløbet forholdsmæssigt fordelt på årets to første kvartaler, da [virksomhed1] kørslen ophørte i andet kvartal 2017.

Skattestyrelsen sendte forslag til ændring af momstilsvaret den 12. februar 2020 og afgørelse den 18. marts 2020.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet klagerens momstilsvar for afgiftsperioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 med 8.910 kr. og for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 med 1.659 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

2.1. De faktiske forhold

Betalingsflowet i [virksomhed1]s app foregik på den måde, at kunden betalte via appen, hvorefter [virksomhed1] gennem en international betalingstjeneste overførte en del af det opkrævede beløb til dig som [virksomhed1]-chauffør. Det resterende beløb af kundens betaling, som ikke blev udbetalt til dig, er provision, som [virksomhed1] har opkrævet for at formidle kontakten mellem dig og kunde.

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Der skal ikke opkræves og betales dansk moms af din transport af passagerer (og ledsagende bagage), da personbefordring er fritaget for moms. Se momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.

Du kan derfor heller ikke fradrage moms på omkostninger, der vedrører transport af passagerer – for eksempel udgifter, som er afholdt for at kunne levere transporten, f.eks. brændstof, reparationer og vedligeholdelse.

[virksomhed1] har taget et gebyr for at formidle kontakten mellem chauffører og kunder og har således leveret en formidlingsydelse til dig her i landet, se momslovens § 16, stk. 1. Denne formidlingsydelse er momspligtig. Da [virksomhed1] har europæisk hovedsæde i Holland og ikke havde fast driftssted i Danmark, da kørselstjenesten var aktiv i landet, er ydelsen omfattet af moms med omvendt betalingspligt efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Dette betyder, at det er dig som chauffør, der skal betale moms af den provision, [virksomhed1] har taget for at formidle kontakten mellem dig og dine kunder.

Den beregnede moms af formidlingsydelsen (provision til [virksomhed1]) kan ikke fratrækkes i momsgrundlaget, da købet vedrører en momsfri aktivitet, men kan i henhold til statsskattelovens § 6 a fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Se opgørelsen i punkt 1.4.

Når du køber ydelser i udlandet, skal du betale moms, uanset om du er momsregistret i forvejen og uanset købets størrelse. Der gælder i den forbindelse ingen bagatelgrænse for registreringen. Der henvises til momslovens § 50 b.

Hvis du har modtaget bonus fra [virksomhed1], er beløbet ikke medregnet til momsgrundlaget, da det kan henføres til selve personbefordringen, der er fritaget for moms.

Skattestyrelsens forslag

2016

Indkørt beløb udgør 178.218,69 kr., heraf udgør provisionen 20 % eller 35.643,74 kr.

Moms af provisionen kan herefter beregnes til (provision x 25 %) eller 8.910 kr.

Momsbeløbet er forholdsmæssigt fordelt på årets fire kvartaler, da vi ikke har oplysninger om

perioden for din [virksomhed1]-kørsel.

2017

Indkørt beløb udgør 33.184,48 kr., heraf udgør provisionen 20 % eller 6.636,90 kr.

Moms af provisionen kan herefter beregnes til (provision x 25 %) eller 1.659 kr.

Momsbeløbet er forholdsmæssigt fordelt på årets to første kvartaler, da vi ikke har oplysninger om

perioden for din [virksomhed1]-kørsel, og da [virksomhed1] ophørte i Danmark i 2. kvartal 2017.

Ekstraordinær fastsættelse af momstilsvar på Skattestyrelsens initiativ

Efter de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan vi ikke sende varsel om ændring af dit momstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Vi kan dog ekstraordinært ændre din moms, selvom fristen for de almindelige regler er overskredet, fordi følgende betingelser er opfyldt:

• Vi mener, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at have angivet korrekt moms.

• Vi er først blevet bekendt med ovenstående forhold primo januar 2020, altså for mindre end 6 måneder siden.

Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 og forældelseslovens § 3, stk. 2.

Skattestyrelsens afgørelse

Da du ikke er kommet med indvendinger mod det tidligere fremsendte forslag, fastholder Skattestyrelsen ændringerne.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 20. maj 2020 kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Vi fastholder ligeledes, at vi kan fastsætte momstilsvarret ekstraordinært efter reglerne i skatteforvaltningslovens

§ 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 og forældelseslovens § 3, stk. 2, idet

•	Vi er først blevet bekendt med [virksomhed1]-kørslen primo januar 2020, altså for mindre end 6 måneder før udsendelse af forslag.
•	Og vi mener, at [person1] har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at have angivet korrekt skat og moms.

(...)”

Skattestyrelsen er den 21. marts 2022 kommet med yderligere uddybning til tidligere udtalelse:

”(...)

Moms-/lønsumsmæssig ændring

Vi modtog kontroloplysningerne fra Holland i april 2019. Da disse kontroloplysninger ikke indeholdte noget CPR-nr.., har dataene skulle gennemgå en identifikationsproces, før vi har kunne opstarte visitationen af sagerne.

Skatteyder var endeligt blevet identificeret den 3. juni 2019.

Idet kontroloplysningerne omfattede knap 4.600 personer og 2 indkomstår, var vi først endelig færdig med visitationen af skatteyders sag den 21. januar 2020. Oplysningerne fra Holland indeholder alene oplysninger om omsætningsbeløb og det er først ved visitationen der sket sammenligning med slutsystemer, således der kan ses, om skatteyderen er momsregistreret og har afregnet moms, og om skatteyderen har medregnet et resultat af selvstændig virksomhed og om dette resultat virker sandsynligt.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 kan vi varsle ændring senest 6 måneder efter vi har fået kundskab om, at skatteyder har bevirket at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på urigtig eller ufuldstændigt grundlag jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. nr. 5.

Idet vi først den 21. januar 2020 har visiteret sagen, således at skattemyndighederne kan foretage en korrekt skatteansættelse, anser vi at kundskabstidspunktet tidligst for at være den 21. januar 2020, og at 6 måneders fristen dermed starter fra denne dato.

Årsagen til at vi har startet sagsbehandlingen med et forslag og ikke en materialeindkaldelse er, at vores erfaring fra tidligere [virksomhed1]-sager har vist, at denne skatteydergruppe ikke ligger inde med den fornødne dokumentation på deres udgifter. Vi har derfor startet med at sende dem et forslag, hvori vi har givet dem et skønsmæssigt fradrag til dækning af deres udgifter til bilen i forbindelse med deres [virksomhed1]-kørsel. Vi har gjort skatteyder opmærksom på, at hvis han ligger inde med den fornødne dokumentation for hans udgifter, opfordres han til at sende det ind inden fristen i forslaget.

(...)”

Skattestyrelsen er den 31. maj 2022 kommet med yderligere uddybning til tidligere udtalelse:

”(...)

Skattestyrelsen modtog i april 2019 kontroloplysningerne fra de hollandske myndigheder.

Ud over omsætningsbeløb, som bliver brugt til at estimere et muligt momsbeløb indeholder dataene også flere oplysninger, som blev brugt til identifikation.

Data indeholdt alene følgende til brug for identifikationen:

• Drivernavn

- Dvs. chaufførens brugernavn på platformen. Dette navn udgør kun i sjældne tilfælde personens fulde navn. Der kan ligeledes være tale om et kaldenavn. Det har desuden vist sig, at i flere familier hedder far og søn det samme.

• Registreringsnummer på den/de biler som brugeren har været tilmeldt med.

- Bilerne ejes i flere tilfælde ikke af driveren selv

• Seneste kontonummer som har være anvendt på profilen

- Kontoen ejes i flere tilfælde ikke af driveren selv

Der blev efterfølgende d. 03.06.2019 foretaget en maskinel identifikation, som ud fra de foreliggende oplysninger er et første bud på identifikation af chaufføren. Disse oplysninger gennemgår umiddelbart forud for afsendelse af forslag en kvalitetssikring, for at sikre en så korrekt identifikation som muligt på baggrund af de foreliggende oplysninger, og undersøge om pågældende er momsregistreret og har angivet korrekt moms. Det undersøges også om pågældende har oplyst et skattepligtig resultat, altså omsætning modregnet driftsudgifter.

Selvom vi umiddelbart har foretaget en identifikation, så er der ikke nødvendigvis tale om en fuld identifikation, vi kan nemlig ikke være endelig sikre på, at vi har fat i den rigtige person, før vi har fået en form for tilkendegivelse fra skatteyder. (evt. en eller manglende reaktion fra skatteyder på forslaget). Der er efterfølgende sendt en afgørelse.

I forbindelse med sagsbehandlingen af kontroloplysningerne for indkomstårene 2014 og 2015, blev vi bekendt med, at skatteyderne kun i meget få tilfælde lå inde med den fornødne dokumentation for deres aktivitet og herunder udgifter.

Vi valgte derfor at starte sagsbehandlingen med udsendelse af et forslag til skatteyder, hvor vi gør opmærksom på, at vi har modtaget omsætningsoplysninger og identifikations data, som medfører, at vi ud fra de foreliggende oplysninger har identificeret pågældende som [virksomhed1] chauffør. På baggrund af indtægten, har vi foreslået et skønsmæssigt fradrag til dækning af skatteyders udgifter til bil. I forslaget blev skatteyder gjort opmærksom på, at hvis han kunne sandsynliggøre eller dokumentere at det skulle opgøres anderledes, så skulle han reagere inden fristen i brevet.

Vi mener derfor, at vi først er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger ved fristens udløb i forslaget, (kundskabstidspunkt) idet en manglende reaktion fra pågældende må anses for en accept af, at pågældende er identificeret korrekt og har modtaget de pågældende beløb. Vi er først på dette tidspunkt bekendt med, om vi 100 % har fat i den rigtige, samt er bekendt med, at vi har alle oplysninger til brug for en ansættelse.

Vi kunne i stedet have valgt at udsende en materialeindkaldelse og på den måde på normalvis have udskudt 6 måneders fristen/kundskabstidspunkt, men har i stedet indarbejdet dette i forslaget til skatteyder. Forslaget må derfor træde i stedet for materialeindkaldelsen.

(...)”

Det fremgår af Skattestyrelsens udtalelse den 12. juli 2022:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er ikke enige i Skatteankestyrelsens indstilling, der finder at Skattestyrelsens afgørelse for perioden 1. – 3. kvartal 2016 er sket uden for fristerne i Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Skattestyrelsen fastholder at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og 2 er overholdt, og at Skattestyrelsen har været berettiget til at forhøje klagers momstilsvar med 8.910 kr. for perioden 1. januar – 31. december 2016 og 1.659 kr. for momsperioden 1. januar – 31. december 2017.

Skattestyrelsen er dog enige i Skatteankestyrelsens indstilling, der stadfæster Skattestyrelsens afgørelse om at klager er betalingspligtig af moms af provision til [virksomhed1], jf. momslovens § 46, stk. 1 nr. 3, jf. § 16, stk. 1, dog for hele perioden.

Skattestyrelsen har fra de hollandske myndigheder modtaget oplysninger om at klager også i 2016-2017 har kørt som [virksomhed1]-chauffør. Klager har dog ikke medregnet overskud af virksomhed til den skattepligtige indkomst eller været registreret efter moms- og lønsumsafgiftsloven.

I november 2016 stadfæstede Østre Landsret dommen fra byretten, der dømte seks [virksomhed1]-chauffører for at køre ulovligt med kunder.

Ulovlige leveringer mod vederlag er momspligtige på samme måde som lovlige leveringer, bortset fra tilfælde, hvor der ikke kan være tale om konkurrence mellem en lovlig økonomisk sektor og en ulovlig økonomisk sektor. Se EF-domstolens dom i sag C-283/95, Karlheinz Fischer.

Da der er en lovlig sektor med taxikørsel, befordring af personer i personmotorkøretøjer mod vederlag, er [virksomhed1]kørsel omfattet af momslovens anvendelsesområde.

Da klager har som led i selvstændig økonomisk virksomhed leveret personbefordring mod vederlag, jf. momslovens § 3, stk. 1, § 4, stk. 1 og § 13, stk. 1 nr. 15, er klager en momspligtig person.

[virksomhed1] har inden afregning af kørselsvederlaget til klager modregnet 20 % i formidlingsprovision. Således er alene 80 % af indtjeningsbeløbet indsat på klagers bankkonto.

Efter § 16, stk. 1 er leveringsstedet for bl.a. formidlingsprovision den momspligtige person/købers sted, jf. § 46, stk. 1 nr. 3. Efter § 50 b skal momspligtige personer, der ikke er registreringspligtige efter en af de andre bestemmelser i loven, og som ikke har ladet sig registrere, ligeledes registreres hos skatteforvaltningen, når denne er betalingspligtige for bl.a. køb af ydelser fra udenlandske virksomheder efter § 46, stk. 1, 3.

Klager skal derfor uanset at dette ikke har leveret momspligtige ydelser, registreres og afregne den betalingspligtige moms af køb fra udenlandske leverandører. Dette har klager ikke gjort, hvorfor klager hæfter for beløbet, jf. § 46, stk. 1 nr. 3.

Momsen er opgjort som 25 % af provisionsbeløbet, jf. § 27, stk. 1, jf. § 33.

Skattestyrelsen fastholder derfor afgørelsen på dette punkt for både 2016 og 2017.

Ekstraordinær genoptagelse

Skattestyrelsen er ikke enige i Skatteankestyrelsen indstilling om at Skattestyrelsens ændringer af klagers momstilsvar for perioden 1. januar – 30. september 2016 er sket uden for fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Det er er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af klagerens momstilsvar for 1. januar – 30. september 2016 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3, da klageren må anses at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at have angivet moms af provisionen, og ikke at have lade sig momsregistreret. Dette er Skatteankestyrelsen også enige i.

Fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, anses desuden for overholdt.

Det følger af bestemmelsen, at en ekstraordinær ansættelse efter stk. 1, nr.

3 kun kan foretages, hvis den varsles af Skattestyrelsen senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om, at en momstilsvar er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomt eller forsætligt forhold hos den momspligtige eller dennes repræsentant. Som fastslået ved Højesterets domme i SKM2018.481.HR og SKM2018.520.HR (vedr. § 27, stk. 1, nr. 5) må kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor myndighederne er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse.

Højesteret fastslog, jf. SKM2018.481.HR, at kundskabstidspunktet måtte anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT var kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter SFL § 27, stk. 1, nr. 5. Varslingsfristen løb altså først fra det tidspunkt, hvor SKAT kunne sende en agterskrivelse, dvs. det tidspunkt, hvor SKAT var kommet til kundskab om, at skatteansættelsen var urigtig, og at dette skyldes mindst grov uagtsomhed fra skatteyderens side.

At myndighederne har kendskab til at klager, for det første, har haft indtægter fra [virksomhed1]kørsel, kan ikke i sig selv medføre viden om, at klager, for det andet ikke har ladet sig momsregistrer selv om denne var en momspligtige person, og skulle havde afregnet moms af provision, eller at klager, for det tredje evt. groft uagtsomt har angivet urigtigt oplysninger og i strid med gældende regler.

Efter Skattestyrelsen opfattelse må myndighederne have en passende tid til efter modtagelsen af oplysninger fra udenlandske myndigheder til at, efter identifikationen af indkomstmodtageren, at sammenholde denne oplysninger med til tilrådeværende oplysninger i systemerne og vurdere disse oplysninger, sammenholde med retsreglerne herunder med hensyn til indkomstmodtagerens tilregnelse.

I afgørelsessagen synes det ganske vist at være muligt at sammenholde oplysningerne fra de hollandske myndigheder og klagers årsopgørelsen for 2016, og således konstatere, at klager ikke har selvangivet indtægter ud over indberettede indtægter fra arbejdsgiver og myndigheder.

Men med denne sammenholdelse har Skattestyrelsen dog ikke haft grundlag for at vurdere om kørslen og dermed indkomsten har været erhvervsmæssigt og som led i økonomisk virksomhed. Videre har Skattestyrelsen heller ikke på modtagelsestidspunktet grundlag for at kunne vurdere om der er sket en udeholdelse og om denne manglende momsregistrering er sket ved mindst grov uagtsomhed.

Skattestyrelsen finder fortsat, at kundskabstidspunktet mindre end 6 måneder før varslingen af forhøjelsen den 20. februar 2020, hvorfor fristerne i stk. 2 skal anses for overholdt. Skattestyrelsen henviser til at myndighederne i periode efter endelig identifikation af klager den 3. juni 2019 skulle sammen med kontroloplysningerne på knap 4.600 personer og 2 indkomstår, skulle sammenholde oplysningerne fra Holland med slutsystemer, således der kunne vurderes, om indkomstmodtageren var en momspligtige person, om den eventuelle momspligtige person var momsregistreret og havde afregnet moms, samt om denne evt. afregning var i overensstemmelse med oplysningerne fra Holland og med reglerne i momsloven. Videre skulle myndighederne derefter vurdere hvorvidt denne udeholdelse og udladelse var sket som udslag af uagtsomhed herunder hvorvidt dette var mindst groft uagtsomt.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse at 6-måneders fristen begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af relevante og tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at en konkret sag kan begrunde fravigelse af fristerne. Dette er først primo 2020, da klager ikke vender tilbage på myndighedernes henvendelse.

Det var disse forhold, myndighedernes oplysninger og klagers manglende tilbagemelding, der tilsammen medførte, at Skattestyrelsen kom til kundskab om forholdene.

At skattemyndighederne blot er i besiddelse af oplysninger, er ikke nok til at kunne statuere at forhold, som kan udledes af oplysningerne, er kommet til skattemyndighedernes kundskab. Skattestyrelsen skal bl.a. henvise til SKM2020.155.BR.

Byretten fandt, at reaktionsfristen først begyndte at løbe, da SKAT den 27. januar 2012 modtog et svar på en forespørgsel om yderligere oplysninger, idet det først var på dette tidspunkt, at SKAT kom i besiddelse af det fornødne grundlag og dermed tilstrækkelige oplysninger for en stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt.

Det var nemlig først på det tidspunkt, at SKAT var klar over, at det ikke var muligt at få nogle nærmere oplysninger, som var både relevante og væsentlige for sagen, herunder vurdering af hvorvidt klager havde haft yderligere omsætning som ikke fremgik af klagers bankkonti (kontantomsætning).

Den omstændighed, at der ved svaret ikke som sådan fremkom nye oplysninger, kunne under de foreliggende omstændigheder ikke føre til, at reaktionsfristen allerede begyndte at løbe fra et tidligere tidspunkt. Reaktionsfristen var derfor overholdt, da SKAT sendte sin agterskrivelse den 5. juli 2012.

Videre henvises til SKM2014.464.BR. Her fandt byretten i relation til reaktionsfristen i SFL § 27, stk. 2, at denne ikke begyndte at løbe fra tidspunktet for indberetningen fra udlandet til SKATs money transfer database ultimo 2010, men først ved udløbet af en høringsfrist i september 2011, og SKATs forslag til afgørelse var herefter rettidigt.

Se også SKM2014.120.BR. Byretten fandt at fristen ikke løb fra et tidligere tidspunkt, da SKAT ikke på det tidligere tidspunkt havde et tilstrækkeligt grundlag for at varsle en ansættelsesændring. Fristen løb heller ikke fra det tidspunkt, hvor SKAT modtog rå data fra banken, henset til det oplyste om materialets omfang og ubearbejdede form.

Videre henvises til SKM2013.910.BR. Retten fandt, at reaktionsfristen først begyndte at løbe fra det tidspunkt, hvor SKAT havde tilstrækkelige oplysninger til at varsle en korrekt opgørelse og ikke fra det tidligere tidspunkt, hvor oplysningen om overførsel indledningsvis blev indberettet - sammen med en mængde andre ubearbejdede data - til Money Transfer projektet eller fra tidspunktet for den første udsøgning på overførslen til borgeren.

Da Skattestyrelsen sendte varsel den 12. februar 2020, anses 6 måneders fristen for overholdt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Skattestyrelsen fastholder derfor at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32 er opfyldt for klagers afgørelse, og Skattestyrelsens afgørelse for at være gyldig.

Den materielle del af forhøjelse for 2016 af momstilsvaret fastholdes derfor.

Skattestyrelsens udtalelse bedes sammenholdt med Skattestyrelsen udtalelse i de tilknyttede sager, jeres sagsnr. [sag1] (lønsumsafgift) og [sag2] indkomstskattepligtig.

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at han ikke skal afregne moms. Endelig er klageren af den opfattelse, at 3 års fristen, jf. forældelseslovens § 3 er overskredet.

Klageren har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

I brevet, som er blevet sendt d. 18. marts 2020, står der følgende på side 1:

”Skattestyrelsen har tidligere sendt dig et forslag. Du har ikke haft indvendinger mod det fremsendte. Da der ikke er tilført nye oplysninger til sagen, fastholdes ændringerne i overensstemmelse med forslaget.”

Til dette vil jeg sige, at jeg ikke har modtaget et tidl. Forslag fra jeres side af, derfor kan man ikke fastholde, at jeg ikke har haft indvendinger mod det fremsendte, da jeg ikke har modtaget det fremsendte. Derfor bortfalder fastholdensen af ændringer i overensstemmelse med forslaget.

På side 3, står der følgende i brevet:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indkomst fra [virksomhed1]-kørsel er skattepligtig efter statsskattelovens § 4. Udgifter kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Vurderingen af om [virksomhed1]-kørsel anses som erhvervsmæssig virksomhed eller ikke-erhvervsmæssig virksomhed beror på en konkret vurdering, og er den samme som for alle andre former for virksomhed. De kriterier, der skal lægges vægt på, fremgår af Den juridiske vejledning afsnit C.C.1.3.

Hvis [virksomhed1]-kørslen opfylder både rentabilitetskriteriet og intensitetskriteriet, vil der være tale om erhvervsmæssig virksomhed.

Rentabilitetskriterier betyder, at virksomheden skal give overskud på den primære drift, have en rimelig forrentning af den investerede egenkapital samt en rimelig driftsherreløn.

Intensitetskriteriet betyder, at virksomheden skal have et vist omfang for at blive anset for erhvervsmæssig.

Ved vurderingen er der lagt vægt på, at virksomheden beskæftiger sig med persontransport, og den af [virksomhed1] oplyste prisstruktur har en sådan karakter, at virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativ beskeden aktivitet.”

Til dette skal der siges, at der ikke har være sådan et overskud, en rimelig forrentning af den investerede egenkapital og slet ikke tale om driftsherreløn. Derudover kan man ikke tale om intensitetskriteriet bliver opfyldt, da en kørende og profitabel virksomhed har en fast og kontinuerlig intensitet. Der har været en meget svingende intensitet, hvilket ikke egner sig til at være en virksomhed. Derfor kan jeg ikke anses for være værende tidl. Erhvervsmæssig.

Derudover var der ikke tale om persontransport, da [virksomhed1] kom med den klare udmelding, at der var tale om samkørsel og at dette var en samkørselstjeneste. Jeg har derfor handlet i god tro. Følgende citat fra artikel bekræfter mit udsagn.

” Ifølge [virksomhed1] er der tale om en samkørselsordning, hvor private bilejere stiller sig til rådighed og kan hyres til en tur, hvor chauffør og passager efterfølgende deler omkostningerne.” 1

Derudover er jeg følgende meget uenig i udsagnet ” virksomheden ved normal drift vil sikre et overskud på den primære drift, en forrentning af den investerede egenkapital og en driftsherreløn selv ved en relativbeskeden aktivitet.”

Ved en beskeden aktivitet, kan der køres mange km og herved kan der ske en udligning ift. Indtjening og udgift eller tab ift. Udgiftens størrelse.

Jeg er derfor uenig i vurderingen omkring, at jeg er blevet anset som værende selvstændig erhvervsmæssig virksomhed. Hvis jeg ikke havde den gode tro og anså det som selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, så ville jeg oprette denne virksomhed. Derfor bortfalder dét at anse dette som værende erhvervsmæssig virksomhed.

Hvad angår på side 4, ”gemte kvitteringer”, så havde jeg gemt kvitteringerne i 3 år og efterfølgende har jeg smidt dem ud. Derfor er det svært at have alle kvitteringer med, da jeg ikke var bekendt med, at denne sag skulle genoptages. Derfor har jeg ikke kvitteringer, hvad angår skift af dæk, service, bilvask, støvsugning og lign. Bilpleje.

Dog har jeg kørselsbog og dokumentation på køb og salg af bil, hvilket jeg mener at der skal ses på og regnes efter, hvis det fastholdes, at sagen skal genoprettes, da jeres beregning for udgifter er vildledende.

Skattestyrelsensafgørelse på side 6. Grundet COVID-19 situationen, har jeg først haft læst brevet nu, derfor ønsker jeg en ændring i afgørelsen, da jeg tidligere ikke har modtaget breve fra jer. Grunden den hektiskesituation vi er i, så dannes der stærkt grundlag for en ny afgørelse og evt. kig på udgifter, kørebog, bilag ogdokumentation der haves.

Nederst på side 6. Står der dine bemærkninger, her vil jeg igen fastholde, at der ikke er blevet rettet henvendelse og derfor kan jeg ikke holdes ansvarlig for manglende bemærkninger.

Forældelse:

§ 3. Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser.

Som almen borger der har handlet i god tro, fastholder jeg forældelsesfristen på 3 år. Stk. 2, gøre sig ikke gældende, da i havde rettet henvendelse anno 2016, omkring anmeldelse af [virksomhed1] kørsel.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har efteropkrævet klageren henholdsvis 8.910 kr. og 1.659 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt i 2016 og 2017.

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår følgende:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Bestemmelsen i momslovens § 3, stk. 1, implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af artikel 9, stk. 1, fremgår følgende:

”Ved afgiftspligtig person forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Begrebet afgiftspligtig person i momslovens § 3, er et EU-retligt begreb, der skal fortolkes i overensstemmelse med momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1.

Af momslovens § 4, stk. 1, fremgår følgende:

”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering.”

Af momslovens § 16, stk. 1, fremgår følgende:

”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.”

Af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, fremgår følgende:

”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når

(...)

3)

aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet”

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende:

Ӥ 31

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

(...)

§ 32

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3)Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt.(...)”

Landsskatteretten har i den sammenholdte skattesag med sagsnummer 20-0036085, fundet, at klageren har udført erhvervsmæssig personbefordring.

Det fremgår af sagen, at klageren har betalt provision til [virksomhed1] på 20 % af indtjeningen.

Landsskatteretten finder videre, at virksomhedens betaling af gebyrer til selskabet udgør vederlag for selskabets levering af afgiftspligtige formidlingsydelser til virksomheden, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Der er herved henset til, at selskabet efter det oplyste afregnede gebyrerne med klageren, og at det må lægges til grund, at gebyrerne blev opkrævet som følge af klagerens anvendelse af selskabets tjeneste. Der er videre henset til, at klageren efter det oplyste leverede personbefordring til passagerne, og at selskabet således alene forestod formidlingen mellem virksomheden og passagererne.

Landsskatteretten finder endvidere, at formidlingsydelserne havde leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1, idet klagerens befordring af passagerer efter det oplyste foregik i Danmark. Som følge heraf finder retten, at klageren skal afregne moms af selskabets leveringer af formidlingsydelser til klageren efter reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, idet selskabet ikke havde et fast driftssted i Danmark.

Landsskatteretten finder således, at det er med rette, at Skattestyrelsen har efteropkrævet virksomheden moms af de modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt fra 4. kvartal i 2016 og i 2017.

Formalitet - genoptagelse:

Skattestyrelsen kan ikke sende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftssvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen.

Skattestyrelsen varsling om ændringer af momstilsvaret for 4. kvartal 2016 og i 2017 er foretaget efter udløbet af de ordinære frister i skatteforvaltningslovens § 31. Skattestyrelsens varsling om ændringer af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1., 2. og 3. kvartal 2016 er foretaget efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister efter skatteforvaltningslovens § 31.

Skattestyrelsen kan derfor kun genoptage momstilsvaret for de første 3 kvartaler af 2016, hvis betingelserne for ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4 er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan endvidere kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.

Retten finder, at klageren ved undladelse af at selvangive momstilsvar af provisionen til [virksomhed1], har handlet mindst groft uagtsomt. Ved afgørelsen har retten lagt vægt på, at klageren ikke har angivet momstilsvar i 2016 eller 2017 og karakteren og omfanget af den foretagne kørsel for [virksomhed1].

Grundlaget for ekstraordinær genoptagelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1. nr. 3, er således til stede.

Højesteret fastslog ved dom af 30. august 2018, gengivet i SKM2018.481.HR., at kundskabstidspunktet må anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Der kan ligeledes henvises til Højesterets dom af 26. september 2018, gengivet i SKM2018.520.HR.

I Højesterets dom af 13. december 2021, gengivet i SKM2021.707.HR, lagde Højesteret til grund, at skattemyndighederne alene ved at sammenholde oplysningerne i årsopgørelserne, registreringerne i værdipapirsystemet og indberetningerne fra banken kunne konstatere, at skatteyderens skatteansættelserne var urigtige, og at dette skyldtes groft uagtsomt forhold hos hende eller hendes repræsentant.

For at Skattestyrelsen kan genoptage afgiftsperioderne ekstraordinært skal forslag til afgørelsen således være udsendt inden 6 måneder efter, at den har fået kendskab til det forhold, der begrunder ekstraordinær genoptagelse. Skattestyrelsen har oplyst, at der den 3. juni 2019 var sket endelig identifikation af klageren som modtager af udbetalinger fra [virksomhed1] i form af omsætningsbeløb. Efter denne dato har Skattestyrelsen ikke indhentet yderligere oplysninger til sagen, herunder fra klageren. Skattestyrelsen har oplyst, at styrelsen efter endelig identifikation af klageren har sammenholdt oplysningerne fra [virksomhed1] med klagerens personlige skatteoplysninger, som Skattestyrelsen allerede var i besiddelse af, for at tjekke om klageren har haft indberettet momstilsvar.

Retten finder, at Skattestyrelsen allerede den 3. juni 2019 har været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere at der var grundlag for ekstraordinær ansættelse. At Skattestyrelsen før afsendelse af forslaget foretog en intern kvalitetssikring og valgte ikke at udsende materialeindkaldelse, kan ikke føre til en udskydelse af kundskabstidspunket.

Retten finder således ud fra en konkret vurdering, at Skattestyrelsens kundskabstidspunkt var den 3. juni 2019.

Da forslag om ændring af momstilsvaret er sendt den 12. februar 2020 er 6 måneders fristen ikke overholdt og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvaret for de første 3 kvartaler af 2016 er ikke opfyldt.

Moms af provisionen i 2016 er opgjort til 8.910 kr. Da momsbeløbet er forholdsmæssigt fordelt på årets fire kvartaler, nedsætter retten momstilsvaret med 6.682 kr. Momstilsvaret for 4. kvartal 2016 udgør 2.228 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioden 2016 fra 8.910 kr. til 2.227 kr. og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende momstilsvar for afgiftsperioderne i 2017.