Kendelse af 20-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 03-08-2023

Journalnr. 20-0035724

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioderne i 2017
Forhøjelse af momstilsvar for 2. kvartal	31.558 kr.	0 kr.	27.769 kr.
Forhøjelse af momstilsvar for 3. kvartal	60.256 kr.	0 kr.	53.382 kr.
Forhøjelse af momstilsvar for 4. kvartal	76.633 kr.	0 kr.	58.621 kr.
Afgiftsperioderne i 2018
Forhøjelse af salgsmoms for 1. kvartal	59.769 kr.	0 kr.	58.569 kr.
Forhøjelse af salgsmoms for 2. kvartal	22.770 kr.	0 kr.	22.770 kr.
Forhøjelse af salgsmoms for 3. kvartal	52.040 kr.	0 kr.	52.040 kr.
Forhøjelse af salgsmoms for 4. kvartal	28.482 kr.	0 kr.	28.482 kr.
Købsmoms for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2018	0 kr.	15.666 kr.	Hjemvises til fornyet behandling

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at virksomhedsindehaveren fra 8. juni 2017 til 26. september 2018 har været registreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1]. Virksomheden var i perioden fra den 8. juni 2017 til den 15. juli 2017 registreret under branchen detailhandel med hobbyartikler, musikinstrumenter, sportsudstyr, legetøj og cykler via internet. Herefter var virksomheden registreret under branchen detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser og bibranchen detailhandel med reservedele og tilbehør til motorkøretøjer.

Indehaveren har ikke selvangivet resultat af virksomhed for 2017 og 2018.

Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår det, at virksomhedsindehaveren for år 2017 og 2018 har angivet moms således:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Tilsvar
1. april 2017 - 30. juni 2017	0 kr.	3.788 kr.	-3.788 kr.
1. juli 2017 - 30. september 2017	*FF 0 kr.	FF 0 kr.	FF 0 kr.
1. oktober 2017 - 31. december 2017	FF 0 kr.	FF 0 kr.	FF 0 kr.
1. januar 2018 - 31. marts 2018	FF 0 kr.	FF 0 kr.	FF 0 kr.
1. april 2018 - 30. juni 2018	FF 0 kr.	FF 0 kr.	FF 0 kr.
1. juli 2018 - 30. september 2018	FF 8.000 kr.	FF 0 kr.	FF 8.000 kr.

*FF er en foreløbig fastsættelse som følge af manglende angivelse af momstilsvaret for den omhandlede afgiftsperiode.

Skattestyrelsen har den 3. september 2019 anmodet virksomhedsindehaveren om at fremsende regnskabsmateriale for 2017 og 2018.

Indehaveren har herefter oplyst, at denne ikke har lavet regnskaber.

Skattestyrelsen har den 1. juli 2019 modtaget indehaverens bankkontoudtog fra [politiet].

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af indehaverens kontoudtog konstateret bankindsætninger på indehaverens bankkonti i [finans1] med kontonumrene [...32], [...01] og [...14], som Skattestyrelsen har henført til dennes virksomhed.

Det fremgår af kontoudtogene, at der er foretaget bankindsætninger på indehaverens bankkonti via [finans2], overførsler og kontanter.

Af bankindsætningerne på indehaverens bankkonti [...32], [...01] og [...14] fremgår posteringstekster, der blandt andet henviser til forskellige personer og biler.

Skattestyrelsen har opgjort bankindsætningerne til henholdsvis 138.849 kr., 301.280,50 kr. og 383.165,73 kr. for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2017 og til henholdsvis 298.845 kr., 113.848 kr., 300.200 kr. og 142.411,88 kr. for 1. kvartal, 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2018.

Skattestyrelsen har opgjort momstilsvaret på baggrund af bankindsætningerne således:

Periode	Angivet tilsvar	Opgjort tilsvar	Ændring
1. april 2017 - 30. juni 2017	-kr. 3.788	kr. 27.770	kr. 31.558
1. juli 2017 - 30. september 2017	kr. 0	kr. 60.256	kr. 60.256
1. oktober 2017 - 31. december 2017	kr. 0	kr. 76.633	kr. 76.633
I alt 2017			kr. 168.447

1. januar 2018 - 31. marts 2018	kr. 0	kr. 59.769	kr. 59.769
1. april 2018 - 30. juni 2018	kr. 0	kr. 22.770	kr. 22.770
1. juli 2018 - 30. september 2018	kr. 8.000	kr. 60.040	kr. 52.040
1. oktober 2018 - 31. december 2018	Uregistreret	kr. 28.482	kr. 28.482
I alt 2018			kr. 163.061

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant fremlagt følgende materiale:

•	Selskabsrapport fra BiQ
•	Artikler fra [virksomhed2]guide af 15. oktober 2017 med overskriften ”Sælg for pokker! Priserne på disse fire vintage-knallerter er eksploderet!” samt øvrige henvisninger til salgsartikler
•	Annoncer
•	Mailkorrespondance mellem repræsentanten og [virksomhed2]
•	Mailkorrespondance af 6. oktober 2020 mellem repræsentanten og [virksomhed3]
•	Forhandlerkort [virksomhed4], dateret 9. august 2017. Forhandlerkortet er modtaget af [virksomhed1], CVR [...1], og beløbet er på 2.500 kr.
•	Politiets liste over køretøjer.
•	Dokument udateret, hvori fremgår at [virksomhed1] v/ [person1] har købt en brugt VW Passat 1,6 TDI Variant til 80.000 kr.
•	Dokument angivet som ”Abonnement: [person1]”
•	Debitor kontokort fra [virksomhed5] ApS for perioden 1. januar 2017 til 25. august 2020
•	Dokument fra [virksomhed6] vedr. Komplet vask og polering, dateret 7. juli 2017 samt 10. august 2017.
•	Udskrift fra [virksomhed7]s hjemmeside med kontaktoplysninger
•	Auktionsnotaer fra [virksomhed4] for år 2018.
•	Fakturaer fra thansen for år 2018.
•	Faktura fra [virksomhed8] [by1] for år 2018
•	Erhvervslejekontrakt indgået mellem [J.H.] og indehaveren.
•	Rapport ”opgørelse over køb/salg af biler, jf. koster 236” af [politiet] dateret 25. marts 2019.
•	Regneark samt billeder af dokumenter.
•	Oversigt fra [politiet] over køb og salg af biler.

Repræsentanten har fremlagt følgende auktionsnotaer fra [virksomhed4] og en tilbagepostering for indkomståret 2017:

Auktionsnota nr.	Vedr.	Dato	Købesum	Stilet til	Andet
[...]06	VW Fox 1,4	9. august 2017	12.375 kr.	[virksomhed1]
[...]27	Chevrolet Spark 1,2	23. august 2017	23.975 kr.	[virksomhed1]
[...]06	Citroen C1 1,0 5-d	30. august 2017	18.955 kr. 18.475 kr.*	[virksomhed1]
[...]12	Hyundai i10 1,2 FL	30. august 2017	33.975 kr.	[virksomhed1]	Der fremgår to streger over dokumentet
	[virksomhed1] ([by2])	31. august 2017	-33.975 kr.	[virksomhed1]	Udskrift fra ”Klientkonto”
[...]23	Toyota RAV4 2,0 D 4WD Van	11. oktober 2017	13.500 kr.	[virksomhed1]
[...]37	Toyota Aygo 1,0 5-dørs	20. december 2017	15.750 kr.	[virksomhed1]
[...]61	BMW 525 D aut. Touring	20. december 2017	64.475 kr.	[virksomhed1]
[...]29	Audi 4A 2,0 TDi 143 St.car	20. december 2017	89.250 kr.	[virksomhed1]

I alt			238.280 kr.

* Beløbet fremgår med en streg over.

Det fremgår af auktionsnotaerne fra [virksomhed4], [virksomhed9] ApS, at:

”(...)

Er budsum ikke tillagt moms, er varen ifølge denne nota omsat efter brugtmomsreglerne, og der kan ikke fradrages moms af de anførte beløb.”

Af auktionsnotaerne fremgår der ikke tillagt moms.

Repræsentanten har fremlagt følgende fakturaer fra thansen for år 2017:

Butik	Vedr.	Dato	Købesum inkl. moms	Stilet til	Andet
thansen	USB udtag	28. juni 2017	77,40 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant
thansen	Støddæmperkonsol, køler	13. juli 2017	1.272,45 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant
thansen	Pæresæt	17. juli 2017	194,61 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant
thansen	Kontaktrent, nummerpladeskruesæt	17. juli 2017	84,93 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant
thansen	Oliefilter, oliefiltertang, bundprop, tragt	9. august 2017	305,46 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant
thansen	Startkabler	18. august 2017	359,10 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant
thansen	Retur startkabler	18. august 2017	- 359,10 kr.	[virksomhed1]	Overført til kundekonto
thansen	Putoline Genuine	22. august 2017	135,91 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant
thansen	Bremsekoldssæt, håndbremsebakkesæt, monteringssæt, oliefilter	28. august 2017	703,73 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant og brugt tilgodehavende
thansen	USB udtag, USB ladeadaptor, for og baglygtesæt	20. september 2017	186,43 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant
thansen	Bremseskive, bremseklodssæt, monteringsæt, bremsebakkesæt, monteringssæt, ABS sensor	7. oktober 2017	1.473,86 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant
thansen	Oliefilter, Garage donkraft, Lindemann Oil System Cleaner	20. oktober 2017	373,71 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant
thansen	Kobberskive	20. oktober 2017	53,95 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant
thansen	Sprinklervæske	16. december 2017	99,95 kr.	[virksomhed1]	Betalt kontant

I alt			4.962,39 kr.

Der er fremlagt faktura fra [virksomhed10] dateret den 4. juli 2017 med betalingsfrist den 1. august 2017. Fakturaen er sendt til virksomheden [virksomhed1] v. [person1] og lyder på 314,83 kr. ekskl. moms. Købsmoms udgør 78,71 kr.

Virksomhedsindehaverens repræsentant har anført, at bankindsætningen på 1.300 kr. den 12. december 2017 med teksten ”[finans2]: [V.S.]” er en bankindsætning fra virksomhedsindehaverens mor. Skattestyrelsen har i forbindelse med skattesagens behandling oplyst, at de kan acceptere, at denne bankindsætning ikke medtages til beskatning.

Virksomhedsindehaverens repræsentant har anført, at bankindsætningen på 88.759,56 kr. den 7. november 2017 med teksten ”[...39]” er en bankindsætning fra Lønmodtagernes Garantifond. Skattestyrelsen har i forbindelse med skattesagens behandling oplyst, at de kan acceptere, at denne bankindsætning ikke medtages til beskatning.

Virksomhedsindehaveren har den 30. august 2017 overført 52.450 kr. med posteringsteksten ”[...19]” fra sin bankkonto [...32].

Skattestyrelsen har i forbindelse med skattesagens behandling oplyst, at de kan acceptere, at bankindsætningen på 33.975 kr. den 31. august 2017 med posteringsteksten ” HANDELANNULERRT” ikke medtages til beskatning.

Af virksomhedsindehaverens bankkonto [...14] fremgår der en overførsel på 6.000 kr. den 8. januar 2018 med posteringsteksten ”[...01]”.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 31.558 kr., 60.256 kr. og 76.633 kr. for henholdsvis 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2017.

Endvidere har Skattestyrelsen forhøjet virksomhedens salgsmoms med 59.769 kr., 22.770 kr., 52.040 kr. og 28.482 kr. for henholdsvis 1. kvartal, 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2018.

Skattestyrelsen har som begrundelse for afgørelsen anført følgende:

”(...)

3. Moms for 2017 og 2018

(...)

3.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det er på baggrund af vores gennemgang af dine bankkonti vores opfattelse, at du i perioden 28. april 2017 - 29. december 2018 har foretaget momspligtige leverancer efter momslovens § 4, uden at angive den korrekte moms til os efter momslovens 56.

Vi har på bilag 1 og 2 opgjort den samlede momspligtige omsætning for 2017 og 2018, ud fra en betragtning om, at der i disse tilfælde er foretaget levering mod vederlag. Omsætningen fremgår af kolonnen "Omsætning inkl. moms".

Den tilsvarende moms er opgjort som 20 % af de modtagne beløb efter momslovens § 27, stk. 1. Da vi ikke ligger inde med selve fakturaerne indtræder afgiftspligten på betalingstidspunktet efter momslovens § 23, stk. 3. Beløbene fremgår af kolonnen "Heraf moms".

Registrerede virksomheder, der ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens § 37, stk. 1, skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende. Se momsbekendtgørelsens § 82.

Såfremt der har været afholdt fradragsberettigede erhvervsmæssige udgifter forbundet med indtægten, bedes du indsende dokumentation herfor jf. momsbekendtgørelsens § 82.

Momsen er opgjort på baggrund af indsætningerne på bilag 1 og 2, således:

*Periode*	*Salgsmoms*	*Købsmoms*	*Tilsvar*
1. april 2017 - 30. juni 2017	kr. 27.770	kr. 0	kr. 27.770
1. juli 2017 - 30. september 2017	kr. 60.256	kr. 0	kr. 60.256
1. oktober 2017 - 31. december 2017	kr. 76.633	kr. 0	kr. 76.633
1. januar 2018 - 31. marts 2018	kr. 59.769	kr. 0	kr. 59.769
1. april 2018 - 30. juni 2018	kr. 22.770	kr. 0	kr. 22.770
1. juli 2018 - 30. september 2018	kr. 60.040	kr. 0	kr. 60.040
1. oktober 2018 - 31. december 2018	kr. 28.482	kr. 0	kr. 28.482

Vi opkræver efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 din virksomhed forskellen mellem det angivne og det af os opgjorte, således:

(...)

Du har via din advokat i mail af 31. januar 2020 oplyst, at vi i vores opgørelse skulle have taget hensyn til reglerne om brugtvognsmoms.

Vi mener ikke, at vi har haft mulighed for at beregne en eventuel brugtvognsmoms, idet du ikke har fremsendt regnskab eller dokumentation. Vi har udelukkende haft dine bankkontoudtog at lægge til grund for opgørelsen.

Din advokat oplyser endvidere, at [finans2] indsætningerne er private og at salg af motorcykel ikke har noget med virksomheden at gøre. Der er ikke modtaget dokumentation i forbindelse med indsigelsen.

Henset til, at indsigelsen ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, finder vi det ikke dokumenteret, at de oplistede indsætninger ikke vedrører virksomheden.

Vi fastholder, at den samlede moms for 2017 og 2018 udgør 331.508 kr.

Vi opkræver efter opkrævningslovens § 5, stk. 1 din virksomhed i alt 331.508 kr. for perioden 1. april 2017 - 31. december 2018

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 11. marts 2021 fremkommet med følgende bemærkninger:

”(...)

1.Vedr. overskud af virksomhed for indkomståret 2017:

Vi mener til stadighed, at der er grundlag for at forhøje skys overskud af virksomhed.

Dette mener vi på baggrund af, at der ikke er hverken selvangivet overskud af virksomhed eller indsendt et fyldestgørende regnskab, hvorfor vi har ret til at lave et skøn over virksomhedens overskud af virksomhed samt moms.

Desuden har [person1] den 13. september 2019 oplyst, at han ikke har lavet regnskab, og at vi bare kan gå videre med vores skøn, da vores skøn er lige som godt som hans eget.

(...)

3. Vedr. moms for 2017 og 2018:

Vi mener til stadighed, at der er grundlag for at forhøje momstilsvaret for [person1]s virksomhed for perioden 1. april 2017 – 31.december 2018. Der er, bortset fra en negativ momsangivelse for perioden 1. april 2017 – 30. juni 2017, ikke angivet moms for perioden. Virksomhedens momstilsvar er dermed blevet foreløbigt fastsat. Der er ikke indsendt momsregnskab, kontospec eller andet. Og se under pkt. 1 i forhold til at [person1] erkender ikke at have lavet regnskab.

4. Vedr. indkomståret 2018:

Vi mener til stadighed, at den foretagne taksation er korrekt. Som for 2017 er der ikke selvangivet og ej indsendt et fyldestgørende regnskab, hvorfor vi har ret til at lave et skøn over virksomhedens overskud af virksomhed samt moms.

Desuden har [person1] den 13. september 2019 oplyst, at han ikke har lavet regnskab, og at vi bare kan gå videre med vores skøn, da vores skøn er lige som godt som hans eget.

5.Vedr. salg af private formuegenstande

Vi anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at de opremsede aktiver vedrører [person1] privat, idet påstanden ikke er underbygget af objektive kendsgerninger.

Igen ud fra at der ikke er lavet fyldestgørende regnskab, der ville kunne dokumentere hvilke aktiver, der er – og dermed ikke er - i virksomhedens regi.

Rådgiver henviser igen til den af politiet udarbejdede liste og det skal endnu engang præciseres, at den ikke indgår eller har dannet grundlag for den skattemæssige sag.

6.Vedr. gevinster ved spil

Som nævnt i afgørelsen er der ikke fremsendt et fyldestgørende spilleregnskab, hvormed vi fastholder, at gevinsterne er skattepligtige.

7.Vedr. øvrige indsætninger

a.Udlæg.

Bortset fra indsætningen fra [person1]s mor på 1.300 kr., anses det stadig hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at de oplistede indsætninger ikke skulle være skattepligtige.

b.Tilbagebetaling af lån.

Der er ikke fremlagt lånedokumenter, herunder aftaler om afdragenes størrelse eller hvad lånene er forrentet med. Derudover er der ikke fremlagt dokumentation for optagelse lånet – dvs. hvor pengene i første omgang forlader [person1]s konto. Vi anser det ikke for dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er tale om tilbagebetaling af lån og fastholder dermed, at indsætningerne er skattepligtige.

c.Vedr. refusion.

Det kan accepteres, at indsætningen på 33.975 kr. i forbindelse med annulleret handel ikke medtages til beskatning. Dog kan det undre, at [person1] i første omgang betaler privat for en bil, der skal indgå i virksomheden.

Det kan accepteres, at indsætningen fra Lønmodtagernes Garantifond ikke medtages til beskatning.

De øvrige refusioner ses ikke umiddelbart dokumenteret.

d.Vedr. salg af bitcoins.

Der er ikke fremlagt dokumentation for købet af bitcoins og der er ej fremlagt dokumentation for, at fortjenesten ved salg af bitcoins ikke er skattepligtig.

e.Vedr. øvrige

Det kan accepteres, at den interne overførsel på 6.000 kr. ikke medtages til beskatning. Det anses ikke for hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at de øvrige kontante indsætninger skal holdes fri for beskatning.

(...)”

Skattestyrelsen har den 1. juni 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Skattestyrelsen er ikke enige i Skatteankestyrelsen indstilling i sagen vedrørende købsmoms for begge indkomstår, samt at SKAT, nu Skattestyrelsens afgørelse lider af en dog uvæsentlig begrundelsesmangel.

Skattestyrelsen er dog enige i indstillingen hvad angår opgørelsen af den momspligtige omsætning og salgsmoms, herunder hvorvidt klager kan anvende brugtmomsordningen.

Det er ubestridt at klager i perioden drev momspligtigt videresalg af brugte biler, som blev erhvervet på bilauktioner og via www.[virksomhed3].dk. Det må således være ubestridt, at klager var en momspligtig person, jf. momslovens § 3 og § 4, stk. 1.

Tilsidesættelse af regnskabet

Allerede fordi klager ikke har indsendt momsangivelser samt ikke har udarbejdet og indsendt et regnskab til myndighederne, har Skattestyrelsen været berettiget til at opgøre klagers momstilsvar skønsmæssigt for perioden, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Dette synes ikke bestridt af klager.

Brugtmomsordningen

Der er nedlagt påstand om, at brugtmomsordningen kan anvendes ved opgørelse af momstilsvaret.

Brugtmomsordningen er en frivillig ordning, der dog alene kan finde anvendelse, hvis betingelserne i momslovens § 70 og momsbekendtgørelsens kapitel 17 (§§ 116 og 117) er opfyldt.

Klager kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anvende brugtmomsordningen i momsloven. Ordningen stiller særlige krav til regnskab og udformning af fakturaer. Hvis alle kravene ikke opfyldes, skal der betales moms af hele salgsprisen. Se SKM2008.717.HR.

Klager har ikke ført et sådant regnskab. Klager kan derfor ikke benyttet ordningen, men skal beregne og betale salgsmoms af den fulde salgspris, jf. også SKM2015.205.VLR.

Momstilsvar 2. – 4. kvartal 2017

Salgsmoms

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsen indstilling i sagen, hvad angår opgørelse af den momspligtige omsætning for perioden på baggrund af indsætninger på klagers bankkonto, og dermed opgørelse af salgsmoms for perioden.

Købsmoms

Skattestyrelsen er derimod ikke enige i Skatteankestyrelsen opgørelse af klagers købsmoms for perioden. Skattestyrelsen bemærker bl.a., at bilaget forhandlerkort [virksomhed4], dateret 9. august 2017, på 2.500 kr. ikke er en faktura og ikke indeholder moms. Klager har derfor ikke ret til momsfradrag, jf. § 37, stk. 1. Se også SKM2021.456.LSR.

Skattestyrelsen indstiller derfor at punktet vedrørende opgørelse af købsmoms for perioden hjemvises til 1. instansbehandling ved Skattestyrelsen.

I forbindelse med afgørelsen vejledte Skattestyrelsen klager i at såfremt der har været fradragsberettigede udgifter forbundet med indtægten, skulle klager indsende dokumentation herfor.

Klager har først i forbindelse med klagebehandlingen indsendt materiale, bl.a. fakturaer, Skattestyrelsen har således ikke haft mulighed for som 1. instans at foretage en vurdering af hvorvidt de fremlagte fakturaer fra [virksomhed11] m.fl. er forskriftsmæssig dokumentation og momsbelagte udgifter der kan fratrækkes efter momslovens § 37, stk. 1 som købsmoms, herunder hvorvidt de materielle fradragsbetingelser er opfyldt. Se også SKM2021.456.LSR.

På denne baggrund indstiller Skattestyrelsen at hjemvise fastsættelsen af eventuel købsmoms for momsperioderne 1. april – 31. december 2017 til behandling ved Skattestyrelsen.

Momsperioden 1. – 4. kvartal 2018

Salgsmoms

Købsmoms

Skattestyrelsen indstiller at hjemvise fastsættelsen af eventuel købsmoms for momsperioderne 1. januar – 31. december 2018 til behandling ved Skattestyrelsen. Skattestyrelsen henviser til den tidligere redegørelse.

Det bemærkes dog at der tilsyneladende alene er fremlagt 3-4 momsbelagte og evt. fradragsberettiget fakturaer fra bl.a. [virksomhed11] for perioden.

Begrundelsesmangel

Skattestyrelsen er ikke enige i, at SKATs afgørelse lider af en uvæsentlig begrundelsesmangel.

Det fremgår af forvaltningslovens § 22, at en skriftlig afgørelse skal være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold. Endvidere er det beskrevet i § 24, stk. 1, at en begrundelse som minimum skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet.

I tilfælde af, at der er tale om et administrativt skøn skal begrundelsen angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Skattestyrelsen er ikke enige i, at SKATs afgørelse ikke har iagttaget kravene i forvaltningslovens § 24.

Skattestyrelsen har i afgørelse henvist til momslovens §§ 1, 4, 27, 37 og 56, momsbekendtgørelsens regnskabsbestemmelser, opkrævningslovens § 5, stk. 2, skattekontrollovens § 3, stk. 3, § 5, stk. 3 og mindstekravsbekendtgørelsen.

SKAT har endvidere henvist til, at Skattestyrelsen modtog oplysninger fra politiet, og indkaldte klagers regnskab, at klager har været momsregistreret og dermed drevet virksomhed i perioden under branchen Detailhandel med personbiler, og at Skattestyrelsen har gennemgået oplysningerne.

Videre er det oplyst at klagers regnskab tilsidesættes på baggrund af, at det ikke er udarbejdet og indsendt, at klager ikke har indsendt momsangivelser og er foreløbig fastsat, og at klager har drevet virksomhed i perioden. Endelig fremgår det at SKAT efter at have ”renset” for interne overførsler m.v., at ” (d)e resterende indsætninger har vi betragtet som værende omsætning i din virksomhed [virksomhed1]. Det drejer sig dels om bankoverførsler og overførsler via [finans2], men også en lang række store kontante indsætninger.” I afgørelsen er videre henvist til den talmæssige opgørelse i bilag 1 og 2, hvor det fremgår hvilke indsætninger, det drejer sig om, og hvordan omsætningen og salgsmomsen er opgjort pr. kvartal og pr. år.

Endelig bemærkes det at forslag til afgørelse har været sendt i høring hos klager, som dermed har haft mulighed for at kommenterer forslaget. Klager bemærker alene i den forbindelse, at en række indsætninger og salg af motorcykel er private. Det må således have stået klager klart hvilket oplysninger forslaget byggede på og hvad årsagen til forhøjelse af klagers momstilsvar var, herunder hvordan det var opgjort.

Dermed er der i afgørelsen henvist til de retsregler, der ligger til grund for afgørelsen. Videre fremgår det hvilke hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelse, samt en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Dermed overholder afgørelsen forvaltningslovens §§ 22 og 24.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens momstilsvar for henholdsvis 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2017 samt 1. kvartal, 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2018 skal bortfalde.

Repræsentanten har til støtte for sin påstand anført følgende:

”(...)

ANBRINGENDER

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [person1]s momstilsvar gøres det helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for en forhøjelse af [person1]s momstilsvar for perioden den 1. april 2017 til den 31. december 2018 med kr. 331.508, idet der ikke er grundlag for det af Skattestyrelsen udøvede skøn over [person1]s overskud af virksomhed for indkomståret 2017.

(...)”

Repræsentanten har ved supplerende indlæg af 21. januar 2021 bemærket følgende:

”(...)

MOMSANSÆTTELSEN

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er efter momslovens § 3, stk. 1 afgiftspligtige.

Det følger herefter af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Momspligten forudsætter, at der er leveret en vare eller en ydelse, og at der herfor er ydet et vederlag.

Som undtagelse hertil findes reglerne om brugtmoms i momslovens kap. 17 benævnt ”Særlige bestemmelser for brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter”, herunder nærmere §§ 69-71 i momslovens.

Momslovens kap. 17 er en implementering af EU-momssystemdirektivets artikel 311-343, og benævnes ofte brugtmomsordningen.

Brugtmomsordningen indebærer, at videreforhandlere af brugte varer alene kan vælge at pålægge moms på deres avance eller fortjeneste. Hvis der foreligger et tab, skal der således ikke pålægges moms.

Reglerne om brugtmoms giver således mulighed for at undgå en dobbelt opkrævning af moms på den samme vare. Der er tale om en frivillig ordning, som momspligtige personer og selskaber frivilligt kan vælge at anvende i stedet for momslovens almindelige regler.

(...)

Skattestyrelsen har blandt andet med henvisning til ovennævnte bestemmelser forhøjet [person1]s momstilsvar for perioden fra den 1. april 2017 til den 31. december 2018 med i alt kr. 331.508, jf. Bilag 1 (SANSTs sagsnr. X1 og X2).

Heroverfor gøres det imidlertid med henvisning til de ovenstående afsnit for så vidt angår [person1]s skatteansættelser som allerede anført helt overordnet gældende, at der ikke er grundlag for det af Skattestyrelsen udøvede skøn over [person1]s overskud af virksomhed for indkomstårene 2017 og 2018, idet indsætninger i størrelsesorden kr. 1.342.880 på [person1]s bankkonti ikke relaterer sig til virksomheden [virksomhed1].

Der er således tillige ikke grundlag for en korresponderende skønsmæssig forhøjelse af [person1]s momstilsvar for perioden fra den 1. april 2017 til den 31. december 2018 med i alt kr. 331.508, jf. eksempelvis Landsskatterettens afgørelse af den 4. april 2014 (LSR’s j.nr. 13-0225591).

Videre gøres det gældende, at [person1] har købt og videresolgt såkaldte ”momsdøde” biler, hvorfor der ikke er grundlag for at forhøje [person1]s momstilsvar.

På baggrund af ovenstående gøres det således helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til momslovens § 4 er grundlag for en forhøjelse af [person1]s momstilsvar for perioden fra den 1. april 2017 til den 31. december 2018 med kr. 331.508, idet der ikke er grundlag for det af Skattestyrelsen udøvede skøn over [person1]s overskud af virksomhed for indkomstårene 2017 og 2018.

(...)”

Den 22. januar 2021 er der afholdt kontormøde, hvor repræsentanten og virksomhedsindehaveren primært gentog tidligere forklaringer, men supplerede bl.a. med oplysning om. at indehaveren kunne købe biler ved [virksomhed4] om onsdagen, og øvrige dage kunne han bytte eller købe biler fra private. Han ville købe på opslag på [virksomhed3], [virksomhed2] og [...dk].

Indehaveren forklarede endvidere, at Politiet har udarbejdet listen efter at have været i besiddelse af klagerens regnskaber. Indehaveren fik, f.eks. hvis denne købte en bil ved [virksomhed4], en slutseddel på, hvad denne havde givet for bilen. Indehaveren klipsede herpå en seddel til kunden, hvad kunden havde købt bilen til hos virksomheden. Virksomhedsindehaveren havde alt bilagsmateriale.

I forhold til indehaverens salg af biler i privat regi forklarede denne, at biler er hans hobby. Motorcykler og specialbiler. Audi s6 er en meget speciel model. Dodge er en gammel Amerikanerbil.

Repræsentanten anførte, at motorkøretøjerne er erhvervet fra indehaverens egen personlige konti og ikke virksomhedens, ligesom salgene er fra indehaverens personlige konti. Virksomhedens økonomi og indehaverens private økonomi er holdt adskilt.

Repræsentanten har ved supplerende indlæg af 27. maj 2021 bemærket følgende:

”(...)

Idet der helt overordnet henvises til det anførte i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 til Skatteankestyrelsen, fastholdes det, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for det af Skattestyrelsen udøvede skøn over [person1]s overskud af virksomhed for indkomstårene 2017 og 2018.

(...)

Som det fremgår af det supplerende indlæg af den 21. januar 2021 til Skatteankestyrelsen har [person1] som led i driften af [virksomhed1] afholdt udgifter i indkomstårene 2017 og 2018 på henholdsvis kr. 619.530,82 og kr. 122.659,56.

(...)

I relation til ovennævnte fremlægges en fotokopi af en rapport fra [politiet] dateret den 25. marts 2019 benævnt "opgørelse over køb/salg af biler jf. koster 236", jf. Bilag 57.

(...)

Som det fremgår af den udarbejdede rapport fra [politiet], har politiets efterforskning og gennemgang af koster 236, jf. Bilag 59, vist, at [person1] i perioden fra den 19. juli 2016 til den 8. september 2018 har købt biler for i alt kr. 633.012 og solgt biler for i alt kr. 748.700, hvorfor [person1] i ovennævnte periode - ifølge [politiet] - har oppebåret en fortjeneste på kr. 115.688.

(...)

Som det fremgår af ovenstående, er oversigten fra [politiet] udarbejdet på baggrund af det regnskabsmateriale, som politiet fandt ved en ransagning på [person1]s adresse, jf. Bilag 57 og Bilag 59.

Ovennævnte bekræfter helt utvivlsomt, at Skattestyrelsens sagsoplysning har været utilstrækkelig og grundlaget for skønnet direkte misvisende, idet Skattestyrelsens forudsætning om, at alle indsætninger på [person1]s bankkonti relaterer sig til overskud af virksomhed, således ikke er egnet som grundlag for det udøvede skøn.

Dette særligt med henvisning til det anførte i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 til Skatteankestyrelsen, herunder 1) at [person1] i den i sagen omhandlede periode har haft udgifter til køb af biler på vegne af [virksomhed1] samt 2) at [person1] tillige i den i sagen omhandlede periode har købt og solgt biler i privat regi. Begge forhold bekræftes af materialet fra [politiet].

Hertil kommer, at Skattestyrelsen i udtalelsen af den 11. marts 2021 har accepteret, at flere beløb - som i første omgang er medtaget i Skattestyrelsen skøn – ikke skal medtages til beskatning.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at [person1] kan tiltræde disse beløb.

(...)

Ovennævnte kan tages til indtægt for, at Skattestyrelsen ikke har dokumenteret rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen, hvilket ellers er et klart krav, jf. eksempelvis Den juridiske vejledning 2021-1, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2.

(...)”

Klagerens repræsentant har den 24. oktober 2022 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 1. juni 2022:

”(...)

Som anført side 112, 4. sidste afsnit i supplerende indlæg af en 21. januar 2021 har Skattestyrelsen forhøjet [person1]s momstilsvar for perioden fra den 1. april 2017 til den 31. december 2018 med i alt kr. 331.508.

Skatteankestyrelsen har i sin foreløbige vurdering af den 17. maj 2022 anført følgende:

(Udeladt)

Skattestyrelsen har i udtalelsen af den 1. juni 2022 indstillet til, at Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering følges.

Heroverfor fastholdes det med henvisning til det anførte ovenfor for så vidt angår [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2017 samt [person1]s skatteansættelse for indkomståret 2018 ( Sammenholdt sag) helt overordnet, at der ikke er grundlag for det af Skattestyrelsen udøvede skøn over [person1]s overskud af virksomhed for indkomstårene 2017 og 2018.

Der er således tillige ikke grundlag for en korresponderende skønsmæssig forhøjelse af [person1]s momstilsvar for perioden fra den 1. april 2017 til den 31. december 2018.

Skatteankestyrelsen har videre i sin foreløbige vurdering af den 17. maj 2022 anført følgende:

(Udeladt)

Skattestyrelsen har i udtalelsen af den 1. juni 2022 indstillet til, at Skatteankestyrelsens foreløbige vurdering følges på dette punkt.

I relation hertil skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 6. december 2021 (sagsnr. 20-xy).

Sagen omhandlede blandt andet spørgsmålet om, hvorvidt klageren opfyldte betingelser for at avende brugtmomsordningen.

Landsskatteretten fandt, at klageren var berettiget til at anvende brugtmomsordningen og anførte som begrundelse herfor følgende:

(Udeladt)

I relation til Landsskatterettens afgørelse af den 6. december 2021 (sagsnr. 20-xy) skal det fremhæves, at [person1] i alle tilfælde har solgt biler til privatpersoner, hvilket også fremgår af sagens materiale. Der er derfor ingen risiko for, at køberne har beregnet og fratrukket moms ved køb af bilen i relation til de af [virksomhed1] udstedte fakturaer.

Det skal således fremhæves, at [person1]s momstilsvar for perioden fra den 1. april 2017 til den 31. december 2018 tillige kan hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen i sin helhed.

Dette således [person1] på vegne af [virksomhed1] får mulighed for at berigtige handlerne ved udstedelse af nye fakturaer med oplysninger om, at handlerne er gennemført ved anvendelse af brugtmomsordningen.

Det skal imidlertid i den forbindelse oplyses, at [person1] efter det oplyste ikke har fået udleveret koster 236 fra politiet, jf. Bilag 59.

BEGRUNDELSESMANGLER

Som anført på side 113 i supplerende indlæg af den 21. januar 2021 følger det af grundlæggende forvaltningsretlige principper, at forvaltningsmyndigheder, herunder skattemyndighederne, af sig selv skal søge at træffe den mest rigtige afgørelse, samt at skattemyndighederne selv har ansvaret for, at sagen er behørigt oplyst forud for, at der træffes en given afgørelse.

Det følger helt overordnet af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 1. pkt., at en begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler i henhold til hvilke, afgørelsen er truffet.

Videre fremgår det af forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt., at i det omfang afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Herudover er det væsentligt at have for øje, at det fremgår af forvaltningslovens § 24, stk. 2, at begrundelsen endvidere om fornødent skal indeholde en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Ovennævnte bestemmelse i forvaltningslovens § 24 udgør en garantiforskrift, som har til hensigt at sikre, at der træffes en materielt korrekt afgørelse, og at adressaten til denne har mulighed for at varetage sine interesser.

Det er således også hovedreglen, at manglende overholdelse af begrundelseskravet medfører ugyldighed, idet der ved manglende overholdelse ikke er fornøden sikkerhed for afgørelsens rigtighed, hvilket for længst er fastslået i praksis, jf. eksempelvis Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2003,496 og Landsskatterettens afgørelse af den 9. maj 2014 (sagsnr. 13-xy).

Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 2003,496 omhandlede en skatteyder, der ikke indleverede selvangivelse for indkomståret 1993, hvorfor skattemyndighederne ansatte skatteyderens indkomst skønsmæssigt.

Skatteyderen reagerede ikke på ansættelsen, og på baggrund af en efterfølgende momskontrol i skatteyderens virksomhed konstaterede skattemyndighederne, at den skønsmæssige ansættelse af indkomsten havde været for lav.

Skatteyderens indkomst blev derfor ved fornyet ansættelse i 1998 forhøjet navnlig på grundlag af den momsrapport, som fulgte af den gennemførte momskontrol.

Væsentligt for sagen var den omstændighed, at den efterfølgende ansættelse blev foretaget efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist, som skattemyndighederne imidlertid fandt at være suspenderet. Desuagtet omtalte skattemyndighedernes afgørelse ikke direkte den dagældende skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, herunder § 35, stk. 4 eller grundlaget for suspensionen. Afgørelsen blev ikke påklaget af den pågældende skatteyder, og først senere anmodede denne om genoptagelse, hvilket blev afslået.

I sagen for Østre Landsret gjorde skatteyderen gældende, at SKATs efterfølgende ansættelse i 1998 var ugyldig som følge af manglende begrundelse, idet afgørelsen ikke i henhold til forvaltningslovens § 24 indeholdt en henvisning til de retsregler, der lå til grund for afgørelsen.

Herom udtalte Østre Landsret følgende:

”Da skatteforvaltningen den 22. september 1998 traf afgørelse om ændret skatteansættelse for indkomståret 1993, indebar afgørelsen, at forvaltningen samtidig traf beslutning om, at betingelserne for suspension af ligningsfristen i den dagældende bestemmelse i skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, var opfyldt.

Sidstnævnte afgørelse fremgår imidlertid ikke af den meddelelse, der tilgik sagsøgeren, idet den hverken omtaler den ordinære ligningsfrist i § 35, stk. 1, eller hjemmelen til og grundlaget for suspension i § 35, stk. 4.

Skatteforvaltningens afgørelse af 22. september 1998 lider således af en væsentlig mangel, som må antages at have haft betydning for sagsøgerens vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen. Allerede af denne grund tages sagsøgerens principale påstand til følge.” (vores understregning)

At manglende overholdelse af forvaltningslovens § 24 medfører ugyldighed, har ud over støtte i retspraksis tillige støtte i den foreliggende administrative praksis, hvortil der henvises til Landsskatteretsafgørelse af den 9. maj 2014 (sagsnr. 13-xy).

Landsskatterettens afgørelse af den 9. maj 2014 (sagsnr. 13-xy) omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt skattemyndighederne havde iagttaget begrundelseskravene i henhold til forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2 ved forhøjelsen af klagerens skatteansættelser med henvisning til, at denne var skattepligtig af værdi af fri bil.

I den pågældende sag anførte Landsskatteretten blandt andet følgende:

(Udeladt)

Endelig skal der henvises til henholdsvis Landsskatterettens afgørelse af den 27. august 2020 (sagsnr. 16-xy) og Landsskatteretten afgørelse af den 1. september 2020 (sagsnr. 17-xy).

I Landsskatterettens afgørelse af den 27. august 2020 (sagsnr. 16-xy) fandt Landsskatteretten, at SKATs afgørelse var ugyldig.

Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

(udeladt)

I Landsskatteretten afgørelse af den 1. september 2020 (sagsnr. 17-xy) fandt Landsskatteretten tillige, at SKATs afgørelse var ugyldig.

Som begrundelse herfor anførte Landsskatteretten følgende:

(udeladt)

Skatteankestyrelsen har på side 37, sidste afsnit i forslaget til afgørelse af den 4. februar 2022 om Skattestyrelsens begrundelse nærmere anført følgende:

(udeladt)

Som det fremgår af ovenstående, er der enighed om, at Skattestyrelsen ikke har iagttaget garantiforskriften i henhold til forvaltningslovens § 24.

Dette fordi Skattestyrelsen ikke nærmere har redegjort for, hvilke forhold Skattestyrelsen har lagt til grund ved vurderingen af, hvorfor Skattestyrelsen har forhøjet [person1]s skattepligtige indkomst med kr. 684.244. Derudover har Skattestyrelsen ikke nærmere redegjort for, hvorfor bankindsætningerne – ifølge Skattestyrelsen – kan henføres til [person1]s virksomhed.

Skattestyrelsen har således ikke overholdt de ufravigelige krav, som følger af forvaltningslovens

§ 24.

Dette fordi Skattestyrelsen til trods for at afgørelsen beror på et administrativt skøn – og de regler der følger hermed – ikke i henhold til forvaltningslovens § 24, stk. 1, 2. pkt. har begrundet forhøjelsen, herunder tillige angivet de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.

Hertil kommer, at Skattestyrelsen – allerede fordi afgørelsen ikke er ledsaget af en begrundelse – videre ikke i henhold til forvaltningslovens § 24, stk. har redegjort for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Skattestyrelsens afgørelse af den 3. februar 2020, jf. Bilag 1, er således ugyldig, idet Skattestyrelsen ikke har efterlevet begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24.

Skatteankestyrelsen har på side 38, 2. afsnit i forslaget til afgørelse af den 4. februar 2022 nærmere herom anført følgende:

(Udeladt)

På baggrund af ovenstående fastholdes det, at Skattestyrelsens afgørelse af den 3. februar 2020, jf. Bilag 1, er ugyldig, idet Skattestyrelsen ikke har efterlevet begrundelseskravet i forvaltningslovens § 24.

Det af Skatteankestyrelsen anførte kan således ikke føre til et andet resultat end.

Dette fordi Skattestyrelsens afgørelse allerede mangler en begrundelse, hvilket ikke kan anses at være konkret uvæsentligt, hvortil der henvises til den omtalte praksis.

Det forhold, at Skattestyrelsen har medsendt et bilag 1 til afgørelsen, er således uden betydning, idet Skattestyrelsen ikke har opfyldt grundlæggende forvaltningsretlige principper, der gælder for skattemyndigheder og deres agterskrivelser.

Dette særligt med henvisning til, at Skattestyrelsens bilag 1 alene ”indikerer, at disse kan henføres til virksomheden” (vores fremhævning)

Derfor er begrundelsesmanglerne væsentlige, idet disse utvivlsomt har haft betydning for [person1]s vurdering af sine muligheder for at anfægte afgørelsen, idet der i øvrigt henvises til [person1]s personlige forhold, herunder afsoning m.v.

Derfor er Skattestyrelsens afgørelse af den 3. februar 2020, jf. Bilag 1, allerede ugyldig som følge af denne mangel, jf. eksempelvis Landsskatteretten afgørelse af den 1. september 2020 (sagsnr. 17-xy).

(...)”

Retsmøde

Klagerens repræsentant nedlagde påstand om, at der var grundlag for yderligere nedsættelse af afgiftsperioderne og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med tidligere fremsendte indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.

Det blev af repræsentanten anført, at mange af de indsætninger, der er inddraget som omsætning vedrører salg af private biler. Klageren oplyste, at han har en personlig interesse for veteranbiler, og at de indsætninger, der vedrører salg af disse ikke skal henføres til hans virksomhed.

Repræsentanten anførte endeligt, at der ikke kan ske opdeling af omsætning og fradrag, da der skal tages stilling til den samlede indkomst. Repræsentanten nedlagde således påstand om, at både opgørelse af salgsmoms og opgørelse af købsmomsfradrag for afgiftsperioderne i 2018 hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen gentog i overensstemmelse med tidligere fremsendte udtalelser, at Skattestyrelsen er enig i indstilling om nedsættelse af salgsmoms og hjemvisning af de fradragsberettigede udgifter for afgiftsperioderne i 2018. For afgiftsperioderne er det Skattestyrelsens opfattelse, at der skal ske hjemvisning af købsmomsfradraget.

Landsskatterettens afgørelse

Retsgrundlag

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016).

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura for en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Af momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, fremgår endvidere følgende:

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1)	afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden

(...)”

Ifølge momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelse til registrering skal ifølge § 47, stk. 5, 1. pkt., ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed.

Efter momslovens § 57, stk. 1, 1. og 2. pkt., skal virksomheder registreret efter § 47 efter udløbet af hver afgiftsperiode til told- og skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens udgående og indgående afgift i perioden. Beløbene angives i hele kroner, idet der bortses fra ørebeløb.

Det følger af momslovens § 57, stk. 3, at for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men udgør højst 50 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) samt årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Følgende fremgår af momslovens § 69, stk. 1, 1. pkt.:

”Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel.”

Følgende fremgår af momslovens § 70, stk. 1, 1. pkt.:

”Ved virksomhedens levering af brugte varer m.v. udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen, jf. dog § 71”

Følgende fremgår af momslovens § 70, stk. 4:

”Virksomheden skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring.”

Følgende fremgår af momslovens § 71:

”Ved levering af brugte personmotorkøretøjer kan virksomheden foretage et fradrag i det beregnede afgiftsbeløb som fastsat efter kapitel 6 og 7. Fradraget beregnes som merværdiafgiftssatsen ganget med en brøk, der i tælleren har virksomhedens købspris for køretøjet og i nævneren har 100 med tillæg af merværdiafgiftssatsen. Ved videresalg af personmotorkøretøjer indkøbt i et andet EU-land anvendes den på tidspunktet for køretøjets levering her til landet gældende merværdiafgiftssats i det andet EU-land.”

Af momsbekendtgørelsens § 119, stk. 1, fremgår følgende:

”Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens §§ 70 og 71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.”

Af momsbekendtgørelsens § 121, stk. 1, fremgår følgende:

”En virksomhed, der leverer brugte varer efter momslovens § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal for hver afgiftsperiode og inden udløbet af lovens frist for at indgive afgiftsangivelsen have bogført og afsluttet afgiftsregnskabet og herunder dokumentere købsprisen af de indkøbte brugte varer. Virksomheden skal endvidere, afhængig af arten og karakteren af virksomhedens leverancer af brugte varer, føre regnskab over leverancer efter reglerne i stk. 2-5 eller 6.”

Landsskatterettens bemærkninger

Afgiftsperioderne 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2017

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag1] vedrørende virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst for indkomståret 2017 fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, henset til at virksomhedsindehaveren ikke har indsendt regnskabsmateriale for virksomheden. Henset hertil er der ligeledes grundlag for at fastsætte virksomhedens momstilsvar skønsmæssigt. Fradrag for købsmoms skal dog opfylde betingelserne i momslovens § 37.

Retten har ved afgørelsen ændret Skattestyrelsens opgørelse vedrørende virksomhedens overskud til 319.294 kr. for 2017. Retten har nedsat overskud af virksomhed på baggrund af en allerede beskattet udbetaling, en refusion samt en gave fra indehaverens mor, som ikke skal beskattes. Retten har forhøjet overskud af virksomhed med fremlagte fakturaer fra [virksomhed11], som er betalt kontant. Endvidere har retten givet fradrag for driftsudgifter vedrørende [virksomhed11], [virksomhed10], forhandlerkort samt biler.

Retten har ved fradrag for udgifter til biler ikke fratrukket moms.

Retten finder, at indehaveren ikke opfylder betingelserne for anvendelse af brugtmomsordningen, idet indehaveren ikke har aflagt regnskab. Endvidere anser retten ikke fakturakravet for at være opfyldt. Idet moms ikke er angivet på auktionsnotaerne på bilerne, må det antages, at disse ikke er tillagt moms.

Virksomhedens omsætning inkl. moms fordeler sig for 2017 med henholdsvis 138.926 kr., 270.189 kr. og 295.107 kr. for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal.

Virksomhedens salgsmoms udgør med henvisning til den sammenholdte sag, [sag1], henholdsvis 27.785 kr., 54.038 kr. og 59.022 kr. for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal.

Virksomhedens driftsudgifter med moms udgør henholdsvis 77,40 kr., 5.777,6 kr. og 2.001,47 kr. for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal.

Retten finder for så vidt angår det fremlagte forhandlerkort fra [virksomhed4], at denne udgift ikke opfylder betingelserne for fradrag for købsmoms, da det ikke fremgår, at udgiften er inkl. moms, herunder heller ikke, hvilken momssats og momsbeløb, der er indeholdt i udgiften. Der kan således ikke godkendes fradrag for købsmoms på 500 kr. i 3. kvartal 2017.

Virksomhedens købsmoms udgør således med henvisning til den sammenholdte sag, [sag1], henholdsvis 15,48 kr., 655,41 kr. og 400,29 kr. for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2017.

Samlet set finder Landsskatteretten herefter, at virksomhedens momstilsvar ændres til henholdsvis 27.770 kr., 53.382 kr., og 58.621 kr. for afgiftsperioderne 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal i 2017.

Landsskatteretten ændrer dermed Skattestyrelsens afgørelse vedrørende momstilsvaret for afgiftsperioderne 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal i 2017.

Afgiftsperioderne i 2018

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag2] vedrørende virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst for indkomståret 2018 fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte virksomhedsindehaverens skattepligtige indkomst skønsmæssigt, henset til at virksomhedsindehaveren ikke har indsendt regnskabsmateriale for virksomheden. Denne afgørelse danner dermed baggrund for behandlingen og opgørelsen af momstilsvaret i denne sag.

Salgsmoms

Salgsmomsen er opgjort ud fra de faktiske bankindsætninger på indehaverens bankkonti.

Landsskatteretten har i afgørelsen fundet, at virksomhedens omsætning udgør 849.304 kr. for 2018. Omsætningen fordeler sig herefter med henholdsvis 292.845 kr., 113.848 kr., 300.200 kr. og 142.412 kr. for 1. kvartal, 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2018.

Landsskatteretten nedsætter herefter salgsmomsen for 1. kvartal 2018 til 58.569 kr. og stadfæster herefter Skattestyrelsen afgørelse vedrørende salgsmomsen for 2. kvartal, 3. kvartal og 4. kvartal 2018.

Købsmoms

Det er rettens opfattelse, at det fremlagte materiale, herunder bl.a. auktionsnotaer og fakturaer, generelt må anses for væsentlig dokumentation ved vurderingen af købsmoms.

I denne sag er der først ved sagens behandling for Landsskatteretten fremlagt materiale til brug for vurderingen af eventuel købsmoms.

Det er rettens opfattelse, at det nu fremlagte materiale udgør væsentlige nye oplysninger i sagen, som ville kunne have ført til et andet udfald af sagen ved den foregående instans, såfremt oplysningerne havde foreligget der.

Landsskatteretten hjemviser i afgørelsen med sagsnr. [sag2] anmodningen om genoptagelse om fradragsberettigede driftsudgifter til behandling ved Skattestyrelsen.

På denne baggrund hjemviser Landsskatteretten ligeledes fastsættelsen af eventuelt fradrag for købsmoms for afgiftsperioderne 1. januar – 31. december 2018 til behandling ved Skattestyrelsen.

Formalitet

Skattestyrelsen har ikke nærmere redegjort for, hvilke forhold Skattestyrelsen har lagt til grund ved deres vurdering af, hvorfor Skattestyrelsen forhøjer indehaverens momstilsvar med henholdsvis 168.447 kr. for 2017 og 163.061 kr. for 2018, herunder hvorfor bankindsætningerne kan henføres til virksomheden. Skattestyrelsen har alene forklaret, hvorledes de har ”renset” opgørelserne. Som udgangspunkt har Skattestyrelsen således ikke iagttaget kravene i forvaltningslovens § 24 til indholdet af begrundelsen.

Skattestyrelsen har i afgørelsen medsendt bilag 1, hvor det fremgår, hvilke bankindsætninger Skattestyrelsen beskatter. I og med at posteringsteksterne indeholder tekster såsom ”Bil” og henvisninger til bilmærker, så er det rettens opfattelse, at selvom Skattestyrelsens begrundelse ikke er fyldestgørende, er den konkret uvæsentligt, idet posteringsteksterne, som er en del af Skattestyrelsens afgørelse, indikerer, at disse kan henføres til virksomheden, samt at det er disse opgørelser, som momstilsvaret er beregnet ud fra.

Landsskatteretten finder herefter, at manglerne ved begrundelsen efter en konkret væsentlighedsvurdering ikke medfører afgørelsens ugyldighed.