Kendelse af 23-09-2020 - indlagt i TaxCons database den 05-12-2020

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører for i alt 175.957 kr. i perioden 2. halvår 2015 til 2. halvår 2017.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], herefter selskabet, blev stiftet den 27. april 2012. Selskabet er registreret under branchekode 452020 Karrosseriværksteder og autolakererier og har til formål at udøve virksomhed med autolakering og aktiviteter, som har tilknytning til dette.

Selskabets direktør er [person1].

Der har været mellem to til ni medarbejdere i selskabet.

Selskabet har for perioden 2. halvår 2015 til 2. halvår 2017 angivet følgende i afgiftstilsvar:

Skattestyrelsen har i afgiftsperioderne 2. halvår 2015 til 2. halvår 2017 nægtet selskabet fradrag for købsmoms for fremlagte fakturaer med i alt 175.957 kr. for udgifter til fremmed arbejde fra nedenstående underleverandører.

Der er tale om følgende fakturaer:

Beløbene inklusive moms er betalt ved bankoverførsel til underleverandørerne via selskabets bankkonto i [finans1], kontonummer [...39].

Fakturaerne er bogført på selskabets bogføringskonti 1303 rengøring.

For så vidt angår de angivne underleverandører, gør følgende forhold sig gældende:

[virksomhed2], cvr-nr. [...2]

[virksomhed2], herefter [virksomhed2], blev stiftet den 7. januar 2015 og ophørte den 12. december 2017, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 29. november 2016. Direktøren i [virksomhed2] var [person2].

[virksomhed2] var registreret under branchekode 811000 Kombinerede serviceydelser samt bibranche 620100 Computerprogrammering. [virksomhed2]' formål var udøvelse af rengøringsvirksomhed, udlejning af mandskab samt enhver anden aktivitet, som efter direktionens skøn var beslægtet hermed.

[virksomhed2] har ikke været registreret med ansatte.

Der blev den 5. marts 2015 indgået en samarbejdskontrakt mellem [virksomhed2] og selskabet. Af kontrakten fremgår, at arbejdet skal foregå inden for et tidsrum efter aftalt tid, og at arbejdet omfatter mandskabsudlejning til diverse serviceopgaver, rengøring samt andet forefaldende arbejde. Det fremgår af kontrakten, at prisen for det udførte arbejde aftales inden påbegyndelse af hver aftale.

Af kontrakten fremgår parterne "A" og "B". Det fremgår ikke, hvem der er "A", og hvem der er "B". Kontrakten er ikke underskrevet, og af datoen for underskrivelsen fremgår den 25. marts 2015.

For året 2015 fremgår det af bogføringskontoen, at der er bogført beløb til "[virksomhed9] IVS". Beløbene stemmer dog overens med de fakturaer og overførsler, som er foretaget til [virksomhed2].

[virksomhed6] ApS, cvr-nr. [...3]

[virksomhed6] ApS, herefter [virksomhed6], blev stiftet den 1. december 2015 og er nu under konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 24. maj 2018.

[virksomhed6] er registreret under branchekode 782000 Vikarbureauer og formålet er udlejning af mandskab og herved beslægtet virksomhed.

I perioden fra den 1. november 2016 til den 16. december 2016 var [person3] direktør sammen med [person4], som sad i direktionen fra stiftelsestidspunktet og frem til den 16. december 2016.

[virksomhed6] har ikke været registreret med ansatte.

Den 4. december 2019 modtog Skattestyrelsen oplysninger fra politiet omkring det påståede arbejde mellem [virksomhed6] og selskabet.

Skattestyrelsen modtog en afhøringsrapport, hvoraf det fremgår, at de virksomheder, som modtog fakturaerne fra [virksomhed6], fik pengene retur i kontanter mod et gebyr. Det fremgår endvidere af afhøringsrapporten, at den afhørte var blevet instrueret i at udfærdige fiktive fakturaer fra [virksomhed6]. Den afhørte har oplyst, at der typisk kom kunder forbi, som havde medbragt et stykke papir. På papiret var anført et cvr-nr. for det selskab, som skulle modtage fakturaen samt anført den tekst og det beløb, som skulle fremgå af fakturaen. Den afhørte oplyste endvidere, at nogle kunder mundtligt dikterede det beløb og den tekst, som skulle fremgå af fakturaen. Det var kunden, som også oplyste, hvilken dato der skulle fremgå af fakturaen.

Selskabet er ikke nævnt i afhøringsrapporten, men politiet har via en beslaglagt IPhone fundet kontaktoplysninger på [person1], som er direktør i selskabet.

[virksomhed3] ApS, cvr-nr. [...4]

[virksomhed3] ApS, herefter [virksomhed3], var et anpartsselskab, som blev stiftet den 11. december 2014 og ophørte den 5. marts 2019, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 6. januar 2017.

[virksomhed3] var registreret under branchekode 811000 Kombinerede serviceydelser, og [virksomhed3]s formål var at drive virksomhed inden for post- og kurertjenester samt virksomhed, som var beslægtet hermed.

[person5] har været registreret som direktør i [virksomhed3].

[virksomhed3] har ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed3]s cvr-nr. fremgår ikke af de fakturaer, som [virksomhed3] har udstedt til selskabet.

[virksomhed7], cvr-nr. [...5]

Enkeltmandsvirksomheden [virksomhed7], herefter [virksomhed7], blev startet den 15. marts 2017 og ophørte den 6.maj 2018.

[virksomhed7] var registreret under branchekode 812290 Anden rengøring af bygninger og rengøring af erhvervslokaler.

[virksomhed7]s ledelse var [person6], som var registreret med ukendt adresse.

[virksomhed7] har ikke været registreret med ansatte.

[virksomhed8] IVS, cvr-nr. [...6]

[virksomhed8] IVS, herefter [virksomhed8], blev stiftet den 22. november 2016 og ophørte den 10. juli 2019, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 15. marts 2018.

[virksomhed8] var registreret under branchekoder 782000 Vikarbureauer og 661200 Værdipapir- og varemægling. [virksomhed8] s formål var at drive virksomhed med service samt enhver virksomhed, som var i forbindelse med dette.

[virksomhed8] s stifter og direktør var [person7].

[virksomhed8] har ikke været registreret med ansatte.

Der blev den 30. juni 2017 indgået en samarbejdskontrakt mellem [virksomhed8] og selskabet. [virksomhed8] har som den eneste part underskrevet kontrakten, som Skatteankestyrelsen er i besiddelse af.

Af kontrakten fremgår, at [virksomhed8] ansættes som udlejer af folk til diverse opgaver inden for servicebranchen, samt at [virksomhed8] skal tiltræde den 1. juli 2017. Aflønning af opgaverne fremgår ikke af kontrakten, idet det fremgår, at afregningen er forskellig fra opgave til opgave.

Ifølge kontrakten er den daglige arbejdstid placeret fra mandag til fredag i tidsrummet 7.30 til 17.30, men at den normale ugentlige arbejdstid vil blive fastlagt efter aftale.

Under kontraktens punkt 7 fremgår, at aftalen træder i kraft på datoen for aftalepartnernes underskrivelse.

[virksomhed4] IVS, cvr-nr. [...7]

[virksomhed4] IVS, herefter [virksomhed4], blev stiftet den 7. januar 2015 og ophørte den 30. oktober 2017, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 10. april 2017.

[virksomhed4] var registreret under branchekode 532000 Andre post- og kurertjenester samt bibranche 811000 Kombinerede serviceydelser. [virksomhed4]s formål var at drive virksomhed inden for vikarbureau samt herved beslægtet virksomhed.

[virksomhed4]s direktør var [person8].

[virksomhed4] har ikke været registreret med ansatte.

Der er indsendt en samarbejdskontrakt mellem [virksomhed4] og selskabet. Kontrakten er dateret den 1. februar 2016, men er ikke underskrevet.

Af kontrakten fremgår, at [virksomhed4] ansættes som udlejer af folk til diverse rengøringsopgaver med en ugentlig arbejdstid på 37 timer i dagene mandag til fredag. Det fremgår, at afregningen varierer fra opgave til opgave, og at beløbene kan forhandles én gang årligt.

[virksomhed5] IvS, cvr-nr. [...8]

[virksomhed5] IvS, herefter [virksomhed5], blev stiftet den 27. oktober 2015 og ophørte den 27. juni 2019, opløst efter konkurs. Konkursdekretet blev afsagt den 27. november 2017.

[virksomhed5] var registreret under branchekode 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed samt bibrancher 782000 Vikarbureauer og 532000 Andre post- og kurertjenester. Formålet med [virksomhed5] var at drive servicevirksomhed.

[virksomhed5] hed i perioden fra den 27. oktober 2015 til den 18. april 2016 [virksomhed10] IVS og var i samme periode registreret under branchekode 960210 Frisørsaloner.

I perioden 19. april 2016 til den 1. december 2016 var [virksomhed5] registreret under branchekode 812100 Almindelig rengøring i bygninger.

Fra den 2. december 2016 og frem til den 4. december 2016 var [virksomhed5] registreret under branchekode 433200 Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed.

[virksomhed5] blev stiftet af [person9], som også var direktør. Den 19. april 2016 fratrådte [person9] som direktør og [person10] tiltrådte.

Den 29. juli 2016 fratrådte [person10] som administrerende direktør og [person11] tiltrådte.

[virksomhed5] har ikke været registreret med ansatte.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med i alt 175.957 kr. for perioden 2. halvår 2015 til 2. halvår 2017, idet Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til underleverandører.

Til støtte for sin afgørelse har Skattestyrelsen fremført følgende:

"(...)

Skattestyrelsen har i henhold til punkt 1.1 oplistet konstaterbare faktiske forhold vedrørende de virksomheder, som [virksomhed1] ApS har fremlagt faktuarer for, og som er bogført på konto 1303 Rengøring.

Vedrørende de fremlagte fakturaer har vi følgende opfattelse:

Som tilfredsstillende dokumentationsgrundlag efter momslovens § 37 i virksomheder med udlejning af arbejdskraft, ses i praksis ofte timeregistreringer fordelt på de enkelte medarbejdere, der indeholder antal arbejdede timer, hvor arbejdet er udført og for hvilken kunde. Endvidere er entydig og klar identifikation på hver enkelt person, der har udført arbejdet, særligt relevant specielt når der afregnes på fast pris / tilbudsarbejde, uden timefakturering.

Dokumentationsgrundlaget til fakturaer må godt fremgå som særskilt dokumentation og ikke nødvendigvis som en del af fakturaens indhold, f.eks. e-mails, der supplerer og forklarer indhold af en faktura. Virksomheden skal opbevare denne dokumentation på lige fod med fakaturaerne.

I har ikke fremlagt arbejdssedler eller timeopgørelser, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere eller på anden måde godtgøre, at de omhandlende tjenesteydelser rent faktisk er leveret til virksomheden.

Det, at fakturaerne er betalt via bankoverførsler, kan ikke alene udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til virksomheden.

Endeligt er fakturaen i sig selv tillige ikke nok til at kunne danne grundlag for fradrag, idet der henvises til momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6, hvor det fremgår, at en faktura skal indeholde specifikke krav om mængden og arten af de leverede ydelser samt oplysning om leveringsperiode/slutdato. Der skal kunne redegøres for art og omfang af leverance, hvilket i praksis typisk vil sige timesedler, når der er tale om arbejdsydelser.

De fremlagte fakturaer lever således ikke op til krav i henhold til momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6. Der henvises endvidere til EU-dom, C-438/09 Boguslaw.

Dokumentationsgrundlaget i denne sag er ikke fyldestgørende ifølge Skattestyrelsens opfattelse.

Skattestyrelsen anser fakturaerne vedrørende [virksomhed6] ApS, [virksomhed3] ApS, [virksomhed4], [virksomhed2], [virksomhed5] IVS, [virksomhed8] IVS og [virksomhed7], som værende flytning af penge i et større hvidvask og svigssetup og ikke betaling for leverede ydelser.

Som følge heraf godkender vi ikke fradrag for købsmoms vedrørende fakturaer fra ovennævnte virksomheder.

Særligt vedrørende [virksomhed6] ApS begrundes dette med, at der er tale om falske fakturaer, idet udsteder af disse, til politiet har oplyst, at fakturaerne er lavet pr. opfordring fra andre end selskabets registrerede ejere, og alene udarbejdet til brug for kunders fradragsmulighed samt flytning af penge, der senere skulle komme retur i kontanter. Ud over fakturaerne vedr. [virksomhed6] ApS har politiet i det omtalte svigsarrangement fundet fakturaer i Dinero fra [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] udstedt til [virksomhed1] ApS.

Der er ved fradragsnægtelsen yderligere lagt vægt på følgende forhold:

Manglende momsangivelse, manglende pligtregistreringer samt manglende lønangivelser hos underleverandørvirksomhederne skaber ifølge Skattestyrelsens opfattelse en formodning for, at der ikke er udført noget arbejde.

På baggrund af de nævnte forhold vurderer Skattestyrelsen, at ingen af disse underleverandører har haft mulighed for at levere ydelser til [virksomhed1] ApS.

På baggrund af den fremlagte dokumentation, anser Skattestyrelsen derfor, at der er tvivl om fakturaernes realitet og virksomhedens bevisbyrde for, at fakturaer dækker over reelle ydelser, skærpes som følge heraf i henhold til SKM2009.325.ØLR.

Det gøres på baggrund af anførte sammenfattende gældende, at selskabet ikke har løftet den skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra underleverandører dækker over reelle leverancer af timer vedrørende leje af mandskab fra disse virksomheder til selskabet.

Der henvises til EU-rettens dom af 13. december 1989, sag 342/87, Genius Holding BV, hvor det af præmis 15 og 19, at fradragsretten for købsmoms er begrænset til kun at omfatte moms, der svarer til en momspligtig transaktion. Fradragsretten omfatter ikke moms, der alene skyldes, fordi den er anført på fakturaerne.

Skattestyrelsen nægter fradrag for købsmoms vedrørende de fremlagte fakturaer, fordelt på de pågældende perioder (bilag 4):

Samlet nægtes der købsmoms med 175.957 kr.

Beløbet afkræves selskabet efter opkrævningslovens § 5, stk. 1, da Skattestyrelsen mener, at selskabet uretmæssigt har foretaget bogføring og købsmomsangivelse vedrørende de omtalte fakturaer.

(...)

Samlet momskorrektion:

Tilføjelse 25. marts 2020

Skattestyrelsen kan ikke på baggrund af den indsendte samarbejdskontrakt, godkende fradrag for udgifter til rengøring vedrørende [virksomhed8] IVS.

Ifølge kontrakten ansættes [virksomhed8] IVS som udlejer af folk til diverse opgaver inden for servicebranchen efter samarbejdspartnerens behov fra den 1. juli 2017.

Kontrakten og de 3 modtagne fakturaer indeholder ikke en specifikation af det udførte arbejde, ligesom [virksomhed8] IVS ikke har angivet moms eller at de har haft ansatte i den pågældende periode.

[virksomhed1] ApS har ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra [virksomhed8] IVS dækker over reelle leverancer af timer vedrørende leje af mandskab til selskabet. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til vores samlede begrundelse for alle underleverandørerne som er anført ovenfor i dette afsnit.

Vi har foreløbig godkendt selskabets fradrag for udgifter til rengøring vedrørende 2018, dvs. udgiftsbilag der vedrører [virksomhed11] ApS. Vi har henset til de yderligere oplysninger vi har modtaget vedrørende det udførte arbejde, samt at der er tale om et igangværende selskab, der angiver moms m.v.

Vi tager forbehold for at der senere kan ske ændringer, hvis vi modtager nye oplysninger i sagen.

(...) "

Skattestyrelsen har i høringssvar til Skatteankestyrelsen den 20. april 2020 fremført følgende:

"(...)

Skattestyrelsen har i forbindelse med klagen modtaget 2 samarbejdskontrakter med hhv. [virksomhed2] ApS og [virksomhed4]. Ingen af kontrakterne er underskrevet.

Kontrakten med [virksomhed2] ApS er gældende fra 5. marts 2015 og dateret den 25. marts 2015. I kontrakten er den ene part kaldt "B" uden at det er anført hvem "B" er. Flere steder i teksten er der indsat ----, som skulle være erstattet med et af selskabernes navne. Ifølge kontrakten er der tale om "Mandskabsudlejning til div. Service opgaver, rengøring samt andet forfalden arbejde m.m.". I kontrakten er der anført følgende vedr. aflønning: " DAGSPRIS ANDET: Da deres priser er varierende sætter vi kun pris, på fakturaen der aftales inde påbegyndelse af hver aftale".

Kontrakten med [virksomhed4] er gældende fra den 1. februar 2016 og er dateret samme dag. [virksomhed4] ansættes som udlejer af folk til diverse rengørings arbejde og ifølge kontrakten er afregningen forskellig fra opgave til opgave.

Skattestyrelsen kan ikke, på baggrund af de indsendte samarbejdskontrakter, godkende fradrag for udgifter til rengøring vedrørende [virksomhed2] IVS og [virksomhed4].

Ifølge kontrakterne ansættes selskaberne som udlejer af folk til diverse opgaver inden for service-branchen.

Kontrakterne og de modtagne fakturaer indeholder ikke en specifikation af det udførte arbejde, lige- som underleverandør selskaberne ikke har angivet moms for de pågældende perioder og aldrig har været arbejdsgiverregistrerede.

[virksomhed1] ApS har ikke løftet den skærpede bevisbyrde for, at købsfakturaerne fra [virksomhed2] IVS og [virksomhed4] dækker over reelle leverancer af timer vedrørende leje af mandskab til selskabet. Skattestyrelsen henviser i øvrigt til vores samlede begrundelse for

alle underleverandørerne som fremgår af Skattestyrelsens afgørelse afsnit 1.4.

(...)"

Skattestyrelsen har i forbindelse med Skatteankestyrelsens fremsendelse af indstilling udtalt følgende ved erklæring af 6. juli 2020:

"(...)

Skattestyrelsen er i det hele enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Skattestyrelsen er således også enig i, at selskabet efter sagens omstændigheder ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer. Skattestyrelsen henviser til den begrundelse, der fremgår af Skattestyrelsens afgørelse i sagen.

(...)"

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at virksomhedens forhøjelse på i alt 175.957 kr. i perioden 2. halvår 2015 til 2. halvår 2017 tilbageføres.

Som begrundelse for sin påstand, har selskabet fremført følgende:

"(...)

Vores bemærkninger

Mit navn er [person1] og jeg har i 8 år drevet autolakeringsfirma [virksomhed1] CVR nummer. [...1]. Jeg hjælper mange forskellige små og store firmaer med klargøring af deres biler.

Jeg driver firmaet alene og vi har haft en fin omsætnings fremgang i perioden 2015 til 2017. Jeg har desuden haft 2-5 ansatte til at hjælpe mig.

Med så mange klargøringer af biler og varevogne har vi desuden haft behov for fremmed arbejdskraft, som kunne være fleksibel, billig og stabil.

Her har vi i årenes løb gjort brug af underleverandører til at lave alt det forfaldne arbejde som jeg og mine folk ikke har haft tid til at lave.

Der har været tale om simple oprydningsopgaver, som ikke kræver en uddannelse eller stor erfaring.

Disse opgaver har vi kunne oplærer vores vikarer på i løbet af 1-2 dage.

Disse underleverandører har leveret mandskab til min forretning og jeg har betalt dem via banken og dette har fungeret fint. Jeg har kontrolleret deres cvr nummer og haft e-mail eller telefonkorrespondance med firmaerne.

Der har ikke været kontrakter på alle underleverandøren, da det er tale om fleksible aftaler, hvor vi har kontaktet firmaerne via telefon fra dag til dag eller på ugebasis og fået sendt deres medarbejdere.

Vi har lavet regnskab med hvor mange timer de enkelte medarbejdere har været på arbejde og dette har stemt overens med de faktura vi har modtaget fra underleverandørerne.

De få gange hvor vi har været uenige har vi fået nedslag i den næste faktura. Jeg har ikke været klar over at jeg også skulle gemme min korrespondance med underleverandørene. Jeg har kun gemt fakturaerne.

Ved kontrollen har jeg udleveret 9 bilagsmapper til SKAT med mit regnskab og bogføring og jeg tror ikke at SKAT har fundet andre store fejl, da jeg altid har kørt lige efter bogen.

2015 til 2017

SKAT har i afgørelse af den 25. marts 2020 opgjort en forhøjelse af moms på 175.957 kr.

Dernæst er selskabets indkomst forhøjet med 703.833 kr. Begge ovenstående punkter vil jeg gerne klage over.

Vi har brugt 7 forskellige underleverandør i perioden 2015 til 2017 jf. side 3 i SKAT brev den 25. marts 2020 kunde.

Skat har kun godkendt 1 underleverandør [virksomhed11] ApS.

Vi har i flere samtaler med SKAT forklaret hvordan vi har handlet med alle vores samarbejdspartner og at vi ikke forstår at vi skal straffes for deres fejl.

At disse firmaer har lavet noget ulovligt senere hen, kunne vi ikke kontrollere på det tidspunkt, hvor vi handlet med dem.

Jeg håber at Skatteankestyrelen ville se på hele min skattesag firmadrift og ikke kun disse underleverandør, før de træffer en afgørelse. Jeg mener at jeg driver mit firma på en meget forsvarligt måde og prøver efter bedste evne at overholde de krav der stilles fra de forskellige myndigheder.

Jeg har endvidere betalt klageafgiften på 400 kr. som der stod i klagevejledningen.

Jeg vedhæfter bilag på samarbejdskontrakter. "

Selskabets direktør har i et telefonmøde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 7. maj 2020 oplyst, at han tjekkede underleverandørerne på CVR-registreret, men ikke foretog sig yderligere i forbindelse med at undersøge sine underleverandører.

Selskabets direktør oplyste, at underleverandørerne blev anvendt til forefaldende arbejde, rengøringsarbejde samt diverse oprydningsopgaver.

Ved telefonmødet oplyste selskabets direktør, at underleverandørerne typisk udsendte to, i nogle tilfælde tre, medarbejdere til at udføre det aftalte arbejde. Selskabets direktør oplyste endvidere, at det var østeuropæere, som løste underleverandøropgaverne, og at alt kommunikation med underleverandørerne foregik på engelsk, idet underleverandørerne og deres medarbejdere ikke talte dansk.

Direktøren oplyste, at der blev udarbejdet timesedler for de enkelte underleverandører, og at timerne blev afregnet én gang om måneden. Derefter blev selskabet faktureret for det antal timer, der var udført. Efterfølgende smed selskabets direktør timesedlerne ud, da han ikke vidste de skulle gemmes.

Selskabets direktør kan ikke konkret huske, hvordan han kom i kontakt med de enkelte underleverandører, men at han hørte om dem mundtligt fra andre. Endvidere oplyste han, at underleverandørerne nogle gange selv tog kontakt til selskabet og afgav arbejdstilbud.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms for udgifter til fremmed arbejde i perioden 2. halvår 2015 til 2. halvår 2017 med i alt 175.957 kr.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)".

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. "

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. "

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Direktivhenvisninger

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)"

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

"Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)".

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Selskabet har i afgiftsperioderne 2. halvår 2015 til 2. halvår 2017 angivet fradrag for købsmoms i forbindelse med fremmed arbejde på 175.957 kr. vedrørende underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed6], [virksomhed3], [virksomhed7], [virksomhed8], [virksomhed4] og [virksomhed5].

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for selskabets købsmoms for ydelser fra underleverandører på i alt 36.764 kr. for afgiftsperioden 2. halvår 2015, 75.519 kr. for afgiftsperioden 2016 og 69.674 kr. for afgiftsperioden 2017.

Som dokumentation har selskabet fremlagt henholdsvis tre fakturaer fra [virksomhed2], seks fakturaer fra [virksomhed3], syv fakturaer fra [virksomhed4], seks fakturaer for [virksomhed6], en faktura fra [virksomhed5], en faktura fra [virksomhed7] og tre fakturaer fra [virksomhed8].

Retten finder, på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket en levering mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget og arten af de leverede ydelser, idet der mangler oplysninger om beskrivelse af arbejdsopgaver, hvor og hvornår arbejdet er udført eller hvem der har udført arbejdet. Vedrørende underleverandørerne [virksomhed2] og [virksomhed5] fremgår der ikke betalingsbetingelser af de udstedte fakturaer.

Selskabet har endvidere fremlagt samarbejdskontrakter for underleverandørerne [virksomhed2], [virksomhed4], og [virksomhed8]. De fremlagte samarbejdskontrakter angiver ikke almindelige samhandelsbetingelser, herunder ikke om virksomhedens beføjelser ved underleverandørens manglende overholdelse af sine forpligtelser.

Retten bemærker hertil, at de fremlagte støttebilag i form af samarbejdsaftaler ikke kan føre til et andet resultat.

De angivne underleverandørerne har ikke været registreret med ansatte, mens selskabets direktør har oplyst, at der typisk kom to til tre personer og udførte det fakturerede arbejde. Der er endvidere henset til, at der optræder de samme stavefejl på fakturaerne.

Derfor finder retten, at der tale om så usædvanlige forhold, at de indsendte fakturaer ikke kan anses for at være reelle.

Retten har endvidere lagt vægt på, at Skattestyrelsen har oplyst, at mindst én af underleverandørerne er kendt fra et arrangement, hvor der er blevet udstedt fiktive fakturaer, samt at dette understøttes af en detaljeret afhøringsrapport fra politiet.

Under disse omstændigheder finder retten, at selskabet ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Selskabet har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.

Henset til den meget sparsomme angivelse af arten og omfanget af de leverede ydelser og manglen af støttebilag, finder Landsskatteretten, at fakturaerne ikke opfylder de indholdsmæssige krav i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. For så vidt angår underleverandøren [virksomhed3], bemærker retten, at [virksomhed3]s cvr-nummer ikke er angivet på fakturaerne, hvorfor disse fakturaer ikke opfylder kravet i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1. nr. 3.

Det forhold, at fakturaerne er betalt ved elektroniske pengeoverførsler, kan ikke i sig selv udgøre dokumentation for, at levering har fundet sted, og kan derfor ikke føre til et andet resultat.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by1] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.539.LSR og SKM2018.613.LSR.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.