|
|
Kendelse af 01-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 16-06-2023
Journalnr. 20-0032608
Klagen skyldes, at Skattestyrelsen for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 har pålagt indehaveren at betale i alt 23.674 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, samt 8.222 kr. i lønsumsafgift af personbefordringsydelser, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
Skattestyrelsen har fra de hollandske skattemyndigheder modtaget oplysninger om, at [person1] (herefter indehaveren) erhvervede indtægter på i alt 313.048,23 kr. i 2016 og 71.223,61 kr. i 2017 fra det hollandske selskab [virksomhed1] B.V.. (herefter selskabet).
Indtægterne blev erhvervet gennem befordring af passagerer i indehaverens eget køretøj, Volkswagen med registreringsnummer [reg.nr.1], gennem selskabets applikationstjeneste [virksomhed1] (herefter tjenesten).
Selskabet havde europæisk hovedsæde i Holland og havde ikke fast driftssted i Danmark, da tjenesten var aktiv i landet. Tjenesten ophørte i Danmark i 2. kvartal 2017.
Betalingsflowet i tjenesten foregik på den måde, at kunden betalte via tjenesten, hvorefter selskabet gennem en international betalingstjeneste overførte en del af det opkrævede beløb til indehaveren som chauffør. Det resterende beløb af kundens betaling, der ifølge Skattestyrelsen udgjorde 20 %, som ikke blev udbetalt til indehaveren, var provision, som selskabet opkrævede for at formidle kontakten mellem indehaveren og kunden.
Indehaverens indtægter vedrørende chauffør-kørsel fremgik ikke af indehaverens årsopgørelse for 2016 og 2017.
Skattestyrelsen har skønsmæssigt fastsat indehaverens skattemæssige resultat før lønsumsafgift til 199.568,25 kr. for 2016 og til 47.387,40 kr. for 2017. Videre har Skattestyrelsen forholdsmæssigt fordelt moms af provisionen i 2016, opgjort til 19.565 kr., på årets fire kvartaler. Moms af provisionen i 2017, opgjort til 4.109 kr., er fordelt på årets to første kvartaler, idet selskabet ophørte i Danmark i 2. kvartal 2017.
Skattestyrelsen fremsendte den 24. januar 2020 et forslag til afgørelse. Af forslaget fremgår blandt andet, at indehaveren, efter Skattestyrelsens opfattelse, for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 er pligtig til at betale moms af formidlingsydelsen og lønsumsafgift af personbefordringsydelsen.
Indehaveren fremkom den 21. februar 2020 med sine bemærkninger til Skattestyrelsens forslag. Af bemærkningerne fremgår blandt andet følgende:
”...
Jeg er ikke enig i Skattestyrelsens krav om betaling af yderligere moms, lønsum og skat for årene 2016 og 2017, idet jeg allerede har foretaget betaling for året 2015 til Skattestyrelsen, uden at have haft en indtægt i 2015. På det grundlag er det min opfattelse, at der bør foretages modregning i det allerede erlagte beløb for 2015.
Til støtte for mit anbringende kan jeg oplyse, at anklagemyndigheden allerede har foretaget konfiskation af det beløb, som jeg fik udbetalt i honorar fra [virksomhed1] for året 2015, idet bødestørrelsen udgjorde det beløb, som jeg havde fået udbetalt. På det grundlag er det min klare opfattelse, at jeg ikke samtidigt skulle have t betalt skat m.v. af dette beløb for 2015.
Jeg gør derfor gældende, at Skattestyrelsen bør foretage modregning i det allerede erlagte beløb for de krav, der er gjort gældende for 2016 og 2017.
Det bør således tages udgangspunkt i den reelle indtægt som jeg har opnået ved at køre [virksomhed1] – modregnet de enorme bøder, der er blevet inddrevet af politiet. Jeg har været i en retlig vildførelse omkring lovligheden af mit arbejde for [virksomhed1], hvilket bør være ansvarsfritagende. Jeg har ikke haft andre enæringskilder end [virksomhed1] kørsel, ligesom jeg ikke har haft mulighed for at enære mig og min familie på andre måder, da [virksomhed1] kørsel har udgjort min hovedbeskæftigelse. Det ville således udgøre en uproportional og urimelig foranstaltning at anmode om skat m.v. for de år, hvor jeg reelt ingen indtægt har haft.
...”
Skatteankestyrelsen har under sagens behandling den 3. marts 2023 anmodet indehaveren om blandt andet at indsende en kopi af kontrakten mellem indehaveren og selskabet. Der er ikke modtaget materiale vedrørende dette. Skatteankestyrelsen har efterfølgende udsendt en standardkontrakt fra selskabet i høring hos indehaveren. Af høringsbrevet fremgår det blandt andet, at hvis Skatteankestyrelsen ikke hører fra indehaveren, går Skatteankestyrelsen ud fra, at indehaveren ikke har bemærkninger til standardkontrakten. Skatteankestyrelsen vil herefter tage udgangspunkt i standardkontrakten i vurderingen af indehaverens sag. Indehaveren har ikke haft bemærkninger til standardkontrakten.
Af standardkontrakten fremgår det blandt andet, at ved anvendelse af tjenesten accepterer chaufføren selskabets vilkår og betingelser, samt at chaufføren erkender og bekræfter, at selskabet er udbyder af teknologiske tjenester og ikke leverer transportydelser.Af kontraktens pkt. 2.2-2.3 fremgår det videre, at chaufføren ved udførelse af transportydelserne er eneansvarlig for og selv afholder udgifter hertil, herunder eventuelle erstatningsansvar. Endvidere fremgår det, at chaufføren er forpligtet til at tegne de påkrævede forsikringer for egen regning, og chaufføren bevarer muligheden for at afvise, acceptere eller ignorere en kundes anmodning om kørsel, jf. kontraktens pkt. 8.1. Betaling af kørslen, som foretages af kunden til selskabet, skal betragtes på samme måde som betaling foretaget direkte af kunden til chaufføren, jf. kontraktens pkt. 4.1. Selskabet fraskriver i henhold til kontrakten alt ansvar for nogen handling eller forsømmelse af chaufføren, enhver kunde eller anden tredjepart, jf. kontraktens pkt. 9.2.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at indehaveren skal betale 23.674 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, samt 8.222 kr. i lønsumsafgift af personbefordringsydelser, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2.
Af Skattestyrelsens afgørelse fremgår blandt andet følgende:
”...
Der skal ikke opkræves og betales dansk moms af din transport af passagerer (og ledsagende bagage), da personbefordring er fritaget for moms. Se momslovens § 13, stk. 1, nr. 15.
Du kan derfor heller ikke fradrage moms på omkostninger, der vedrører transport af passagerer – for eksempel udgifter, som er afholdt for at kunne levere transporten, f.eks. brændstof, reparationer og vedligeholdelse.
[virksomhed1] har taget et gebyr for at formidle kontakten mellem chauffører og kunder og har således leveret en formidlingsydelse til dig her i landet, se momslovens § 16, stk. 1. Denne formidlingsydelse er momspligtig. Da [virksomhed1] har europæisk hovedsæde i Holland og ikke havde fast driftssted i Danmark, da kørselstjenesten var aktiv i landet, er ydelsen omfattet af moms med omvendt betalingspligt efter momslovens § 46, stk. 1, nr. 3. Dette betyder, at det er dig som chauffør, der skal betale moms af den provision, [virksomhed1] har taget for at formidle kontakten mellem dig og dine kunder.
Den beregnede moms af formidlingsydelsen (provision til [virksomhed1]) kan ikke fratrækkes i momsgrundlaget, da købet vedrører en momsfri aktivitet, men kan i henhold til statsskattelovens § 6 a fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Se opgørelsen i punkt 1.4.
Når du køber ydelser i udlandet, skal du betale moms, uanset om du er momsregistret i forvejen og uanset købets størrelse. Der gælder i den forbindelse ingen bagatelgrænse for registreringen. Der henvises til momslovens § 50 b.
Hvis du har modtaget bonus fra [virksomhed1], er beløbet ikke medregnet til momsgrundlaget, da det kan henføres til selve personbefordringen, der er fritaget for moms.
Skattestyrelsens forslag
2016
Indkørt beløb udgør 391.310,29 kr., heraf udgør provisionen 20 % eller 78.262,06 kr. | |
Moms af provisionen kan herefter beregnes til (provision x 25 %) eller | 19.565 kr. |
Momsbeløbet er forholdsmæssigt fordelt på årets fire kvartaler, da vi ikke har oplysninger om perioden for din [virksomhed1]-kørsel. 2017 | |
Indkørt beløb udgør 82.193,83 kr., heraf udgør provisionen 20 % eller 16.438,77 kr. | |
Moms af provisionen kan herefter beregnes til (provision x 25 %) eller | 4.109 kr. |
Momsbeløbet er forholdsmæssigt fordelt på årets to første kvartaler, da vi ikke har oplysninger om perioden for din [virksomhed1]-kørsel, og da [virksomhed1] ophørte i Danmark i 2. kvartal 2017.
Ekstraordinær fastsættelse af momstilsvar på Skattestyrelsens initiativ
Efter de almindelige frister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan vi ikke sende varsel om ændring af dit momstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Vi kan dog ekstraordinært ændre din moms, selvom fristen for de almindelige regler er overskredet, fordi følgende betingelser er opfyldt:
| • | Vi mener, at du har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at have angivet korrekt moms. |
| • | Vi er først blevet bekendt med ovenstående forhold primo januar 2020, altså for mindre end 6 måneder siden. |
Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2 og forældelseslovens § 3, stk. 2.
Skattestyrelsens afgørelse
Se punkt 1.4 ovenfor.
Vi fastholder, at du skal betale moms med 19.565 kr. for 2016 og 4.109 kr. for 2017.
3. Lønsumsafgift
...
Lønsumsafgift skal beregnes af skattemæssigt overskud af virksomhed. Efter en gennemgang af virksomhedens indtægter og udgifter har Skattestyrelsen opgjort den momsfrie virksomheds resultat til 199.568,25 kr.
2016
Lønsumsafgiftsgrundlaget på 199.568,25 kr. x 4,12 % 8.222 kr.
Afregnet lønsumsafgift 0 kr.
Ændring 8.222 kr.
Skattestyrelsens afgørelse
Se punkt 1.4 ovenfor.
Vi fastholder, at du skal betale 8.222 kr. i lønsumsafgift for 2017.
...”
Under sagens behandling har Skattestyrelsen i en udtalelse af 6. maj 2020 blandt andet anført følgende:
”...
Moms
Skattestyrelsen fastholder, at der skal betales moms at den formidlingsydelse (provision), som [virksomhed1] har opkrævet/tilbageholdt, for at formidle kontakten mellem [person1] og hans kunder. Det er formidlingsydelsen (provisionen), der er momspligtig. Her henvises til momslovens § 46, stk. 1, nr. 3.
...”
Videre har Skattestyrelsen den 30. marts 2023 blandt andet oplyst følgende:
”...
Skattestyrelsen modtog i april 2019 kontroloplysningerne fra de hollandske myndigheder.
Ud over omsætningsbeløb, som bliver brugt til at estimere et muligt momsbeløb indeholder dataene også flere oplysninger, som blev brugt til identifikation.
Data indeholdt alene følgende til brug for identifikationen:
| • | Drivernavn |
- Dvs. chaufførens brugernavn på platformen. Dette navn udgør kun i sjældne tilfælde personens fulde navn. Der kan ligeledes være tale om et kaldenavn. Det har desuden vist sig, at i flere familier hedder far og søn det samme.
| • | Registreringsnummer på den/de biler som brugeren har været tilmeldt med. |
- Bilerne ejes i flere tilfælde ikke af driveren selv
| • | Seneste kontonummer som har være anvendt på profilen |
- Kontoen ejes i flere tilfælde ikke af driveren selv
Der blev efterfølgende d. 03.06.2019 foretaget en maskinel identifikation, som ud fra de foreliggende oplysninger er et første bud på identifikation af chaufføren.
Idet kontroloplysningerne omfattede knap 4.600 personer og 2 indkomstår, var vi først endelig færdig med visitationen af skatteyders sag den 21. januar 2020. Oplysningerne fra Holland indeholder alene oplysninger om omsætningsbeløb, og det er først ved visitationen, der er sket sammenligning med slutsystemer, således der kan ses, om skatteyderen er momsregistreret og har afregnet moms, og om skatteyderen har medregnet et resultat af selvstændig virksomhed og om dette resultat virker sandsynligt.
Disse oplysninger gennemgår umiddelbart forud for afsendelse af forslag en kvalitetssikring, for at sikre en så korrekt identifikation som muligt på baggrund af de foreliggende oplysninger, og undersøge om pågældende er momsregistreret og har angivet korrekt moms. Det undersøges også om pågældende har oplyst et skattepligtig resultat, altså omsætning modregnet driftsudgifter.
Selvom vi umiddelbart har foretaget en identifikation, så er der ikke nødvendigvis tale om en fuld identifikation, vi kan nemlig ikke være endelig sikre på, at vi har fat i den rigtige person, før vi har fået en form for tilkendegivelse fra skatteyder. (evt. en eller manglende reaktion fra skatteyder på forslaget). Der er efterfølgende sendt en afgørelse.
I forbindelse med sagsbehandlingen af kontroloplysningerne for indkomstårene 2014 og 2015, blev vi bekendt med, at skatteyderne kun i meget få tilfælde lå inde med den fornødne dokumentation for deres aktivitet og herunder udgifter.
Vi valgte derfor at starte sagsbehandlingen med udsendelse af et forslag til skatteyder, hvor vi gør opmærksom på, at vi har modtaget omsætningsoplysninger og identifikations data, som medfører, at vi ud fra de foreliggende oplysninger har identificeret pågældende som [virksomhed1] chauffør. På baggrund af indtægten, har vi foreslået et skønsmæssigt fradrag til dækning af skatteyders udgifter til bil. I forslaget blev skatteyder gjort opmærksom på, at hvis han kunne sandsynliggøre eller dokumentere at det skulle opgøres anderledes, så skulle han reagere inden fristen i brevet.
Vi mener derfor, at vi først er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger ved fristens udløb i forslaget, (kundskabstidspunkt) idet en manglende reaktion fra pågældende må anses for en accept af, at pågældende er identificeret korrekt og har modtaget de pågældende beløb. Vi er først på dette tidspunkt bekendt med, om vi 100 % har fat i den rigtige, samt er bekendt med, at vi har alle oplysninger til brug for en ansættelse.
Vi kunne i stedet have valgt at udsende en materialeindkaldelse og på den måde på normalvis have udskudt 6 måneders fristen/kundskabstidspunkt, men har i stedet indarbejdet dette i forslaget til skatteyder. Forslaget må derfor træde i stedet for materialeindkaldelsen.”
Indehaverens opfattelse
Indehaveren har nedlagt påstand om, at han skal anses for at have været i et almindeligt lønmodtagerforhold.
Subsidiært har indehaveren nedlagt påstand om, at grundlaget for momsafregningen bør ændres, således at der tages udgangspunkt i den pris, der almindeligvis erlægges for en formidlingsydelse erhvervet gennem apps i en sammenlignelig situation.
Til støtte herfor har indehaveren blandt andet anført følgende:
”...
Jeg indgiver hermed klage over Skattestyrelsens afgørelse af 5. marts 2020 med følgende principale påstand:
Jeg og de enkelte [virksomhed1]-chauffører kan ikke anses for at have drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, da chaufførernes kørsel for selskabet [virksomhed1] skal anses for et almindeligt lønmodtagerforhold og ikke som en tjenesteydelsesleverance i form af levering af en formidlings-app fra [virksomhed1]s side. De karakteristika forholdet mellem [virksomhed1] og de enkelte chauffører har haft, bærer præg af, at [virksomhed1] har leveret de centrale dele af den transportserviceydelse, herunder afregning af løn til chaufførerne, der er ydet til slutbrugerne. Momstilsvaret og lønsumsafgiften udgør på den baggrund en urimelig byrde for de enkelte chauffører, ligesom afregning af skat burde have været foretaget af [virksomhed1].
Såfremt Skattestyrelsen fastholder sin påstand om, at jeg har drevet selvstændig erhvervsmæssig virksomhed, skal jeg subsidiært gøre gældende, at grundlaget for momsafregningen bør ændres. Der er taget udgangspunkt i den provision på 20 % af den samlede indtjening, der er betalt til [virksomhed1]. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse til grund, at [virksomhed1] alene formidler kontakten mellem mig og kunden, og der er således efter Skattestyrelsens vurdering tale om betaling af provision for en formidlingsydelse leveret af [virksomhed1].
Jeg skal i den forbindelse gøre gældende, at såfremt [virksomhed1] reelt alene havde haft rollen som tjenesteyder i forbindelse med kørselstjenestens gennemførelse, ville provisionen på 20 % af den samlede indtjening have udgjort en uforholdsmæssig høj betaling for en sådan formidling. Ikke desto mindre tager Skattestyrelsen udgangspunkt i størrelsen af denne provision, selvom den klart indikerer, at [virksomhed1] har ageret transportydelsesfirma, og ikke alene formidlingsyder. På den baggrund er det min helt klare vurdering, at Skattestyrelsen burde have taget udgangspunkt i den pris, der almindeligvis erlægges for en formidlingsydelse erhvervet gennem apps i en sammenlignende situation, og anvende dette beløb som grundlag for beregningen. Det nuværende beregningsgrundlag stiller chaufførerne i en meget ufordelagtig situation og jeg skal derfor anmode Skatteankestyrelsen om, at der foretages en hensigtsmæssig afvejning af parternes rolle i kørselsarrangementet.
...”
Under sagens behandling har indehaveren blandt andet anført:
”...
Skattestyrelsen fastholder, at der skal betales moms at den formidlingsydelse (provision), som [virksomhed1] har opkrævet/tilbageholdt, for at formidle kontakten mellem [klageren] og hans kunder. De gør gældende, at det er formidlingsydelsen (provisionen), der er momspligtig.
Jeg er ikke uenig i, at formidlingsydelsen er momspligtig, men skal på baggrund af forholdet mellem [virksomhed1] og dennes chauffører gøre gældende, at der sker en forholdsmæssig nedsættelse af det beløb, der erlægges moms af med henvisning til den vurdering, der ligger til grund for mine anbringender.
For så vidt angår henvisningen til momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, bemærker jeg, at denne bestemmelse ikke ses at henvise til momslovens § 19, der vedrører personbefordringsydelser. Jeg vil gerne bede om Skattestyrelsens kommentarer hertil.
...”
Videre har indehaveren blandt andet anført følgende:
”...
Jeg kan ikke 3 år efter jeg har klaget finde nye dokumenter til jer, jeg har betalt de fleste penge tilbage mangler lidt ca. 50000 kr, dem betaler jeg også. Jeg ved at jeg ikke kan få retfærdighed så gider ikke spilde min tid på dette. Der er ingen retfærdighed, alt forgik åbenlyst, politiker og politiet brugte [virksomhed1]. [virksomhed1] havde kontor og kontaktede vi SKAT fik man afvide at vi skulle afvente. Til sidst slap alle, politiker/politiet/[virksomhed1], hvem sidder i klemme det gør chaufførerne. Jeg vælger ikke at spilde min tid på det her med at klage. så der er ikke yderligere at tilføje. Så I må afgøre hvad I mener/synes.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 har pålagt indehaveren at betale i alt 23.674 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt, jf. momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, samt 8.222 kr. i lønsumsafgift af personbefordringsydelser, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2.
Indledningsvist skal der tages stilling til, om indehaveren var en afgiftspligtig person.
Afgiftspligtig person
Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:
”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”
Momslovens § 3 gennemfører blandt andet bestemmelserne i momssystemdirektivets artikel 9 og 10 og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Af de pågældende bestemmelser i direktivet fremgår blandt andet:
”Art. 9
Stk. 1 Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed. (...)
Art. 10
Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds– og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.”
Efter momslovens § 4, stk. 1, første pkt., fremgår:
”Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. (...)”
Det fremgår af standardkontrakten mellem selskabet og chaufførerne, at chaufføren accepterede selskabets vilkår og betingelser ved anvendelse af tjenesten mod betaling af et servicegebyr, samt at chaufføren erkendte og bekræftede, at selskabet var udbyder af teknologiske tjenester og ikke leverede transportydelser.
I henhold til standardkontrakten skete befordring af kunderne i chaufførens eget køretøj, og chaufføren bevarede muligheden for at afvise, acceptere eller ignorere en kundes anmodning om kørsel. Betaling af kørslen, som blev foretaget af kunden til selskabet, skulle betragtes på samme måde som betaling foretaget direkte af kunden til chaufføren.
Chaufføren bar den økonomiske risiko, idet denne ved udførelse af transportydelserne var eneansvarlig for og selv afholdt udgifter hertil, herunder eventuelle erstatningsansvar, ligesom chaufføren var forpligtet til at tegne de påkrævede forsikringer for egen regning.
Selskabet fraskrev sig i henhold til kontrakten alt ansvar for nogen handling eller forsømmelse af chaufføren, enhver kunde eller anden tredjepart.
Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at indehaveren i den omhandlede periode drev selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, og momssystemdirektivets artikel 9 og 10.
Formidlingsydelsen
Af momslovens § 16, stk. 1, fremgår følgende:
”Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 21 a og § 21 b.”
Af momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, fremgår følgende:
”Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når
...
| 3) | aftageren er en afgiftspligtig person eller en ikkeafgiftspligtig momsregistreret juridisk person, til hvem der leveres ydelser omhandlet i § 16, stk. 1, § 18 bortset fra bro- og tunnelbilletter, § 21 a og § 21 b, hvis ydelserne leveres af en afgiftspligtig person, der ikke er etableret her i landet” |
Selskabet stillede i den omhandlede periode tjenesten til rådighed for indehaveren. Tjenesten formidlede en kontakt mellem indehaveren og passagerne. Når en køretur var gennemført, og kunden/passageren havde betalt via tjenesten, overførte selskabet 80 % af det opkrævede beløb til indehaveren. De resterende 20 % var en provision/et servicegebyr til selskabet for indehaverens brug af tjenesten. Selskabet leverede dermed en formidlingsydelse til indehaveren.
Efter det oplyste foregik indehaverens befordring af passagerer i Danmark. Formidlingsydelserne havde således leveringssted i Danmark, jf. momslovens § 16, stk. 1.
Som følge heraf skal indehaveren afregne moms af selskabets leveringer af formidlingsydelser til indehaveren efter reglerne om omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, idet selskabet ikke havde et fast forretningssted i Danmark.
Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen for perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017 har pålagt indehaveren at betale i alt 23.674 kr. i moms af modtagne formidlingsydelser med omvendt betalingspligt.
Indehaveren har ikke godtgjort, at grundlaget for momsafregningen skal tage udgangspunkt i en anden procentsats for provisionen på 20 % af den samlede indtjening. Der kan derfor heller ikke gives medhold i den subsidiære påstand.
Personbefordringsydelsen
Af momslovens § 13, stk. 1, nr. 15, fremgår blandt andet:
”Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:
...
15) Personbefordring. (...)”
Det følger af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1:
”Der betales en afgift til statskassen af virksomheder, der mod vederlag leverer varer og ydelser, der er fritaget for afgift efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, nr. 3, nr. 5 og 6, nr. 10-12, nr. 15 og 16 og nr. 19, jf. dog nedenfor stk. 2 og 3 (...)”
Af lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2, fremgår:
”Virksomheden skal kun registreres, såfremt afgiftsgrundlaget efter § 4 overstiger 80.000 kr. årligt.”
Det følger blandt andet af lønsumsafgiftslovens § 4, stk. 1:
”Afgiftsgrundlaget er virksomhedens lønsum med tillæg af overskud eller med fradrag af underskud af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret opgjort efter reglerne i 2.-4. pkt., jf. dog stk. 2 og 5. (...)”
Af lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1, fremgår:
”For virksomheder omfattet af § 4, stk. 1, er afgiften 4,12 pct. af afgiftsgrundlaget.”
Indehaverens kørsel er en personbefordringsydelse, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 15. Det betyder, at der ikke skal opkræves og betales dansk moms af indehaverens transport af passagerer via tjenesten, ligesom der ikke kan opnås fradrag for momsbelagte udgifter, som er afholdt for at kunne levere transporten, f.eks. brændstof, reparationer og vedligeholdelse.
Personbefordringsydelser er lønsumsafgiftspligtige. Det fremgår af lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1. Der skal dog kun betales lønsumsafgift, såfremt afgiftsgrundlaget overstiger 80.000 kr., jf. lønsumsafgiftslovens § 2, stk. 2. Afgiftssatsen udgør 4,12 %, jf. lønsumsafgiftslovens § 5, stk. 1.
Indehaverens resultat af virksomhed før lønsumsafgift udgjorde 199.568,25 kr. i 2016 og 47.387,40 kr. i 2017. Indehaveren er derfor alene lønsumsafgiftspligtig for virksomhedens resultat for 2016, jf. lønsumsafgiftslovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 2.
Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen har pålagt indehaveren at betale 8.222 kr. i lønsumsafgift af personbefordringsydelser for den omhandlede periode.
Landsskatteretten stadfæster dermed Skattestyrelsens afgørelse.
Formalitet – genoptagelse:
Af momslovens § 47, stk. 6, 2. pkt., fremgår:
”Virksomheden registreres med kvartalet som afgiftsperiode efter § 57, stk. 3.”
Det følger af momslovens § 57, stk. 3:
”For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men udgør højst 50 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.”
Af skatteforvaltningslovens §§ 31-32 fremgår blandt andet følgende:
”§ 31. Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.
...
§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:
...
3) Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
...
Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”
Indehaveren drev uregistreret virksomhed for erhvervede indtægter vedrørende chauffør-kørsel i perioden fra den 1. januar 2016 til den 31. december 2017. For 1.-4. kvartal 2016 var angivelsesfristen den 1. juni 2016, 1. september 2016, 1. december 2016 og den 1. marts 2017, og for 1.-4. kvartal 2017 var det senest den 1. juni 2017, 1. september 2017, 1. december 2017 og den 1. marts 2018, jf. momslovens § 47, stk. 6, 2. pkt., jf. § 57, stk. 3.
Fristerne for at varsle ændring af 1.-4. kvartal 2016 udløb den 1. juni 2019, den 1. september 2019, den 1. december 2019 og den 1. marts 2020, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.
Fristerne for at varsle ændring af 1.-4. kvartal 2017 udløb den 1. juni 2020, den 1. september 2020, den 1. december 2020 og den 1. marts 2021, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.
Skattestyrelsen har ved forslag til afgørelse af 24. januar 2020 og den påklagede afgørelse af 5. marts 2020 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, genoptaget 4. kvartal 2016 og 1.-4. kvartal 2017 inden for den ordinære frist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1. Genoptagelse af 1.-3. kvartal 2016 er sket uden for de ordinære ansættelsesfrister, hvorfor spørgsmålet om genoptagelse skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.
Indehaveren har ved undladelse af at angive momstilsvar af provisionen til selskabet for 1.-3. kvartal 2016 bevirket, at momstilsvarene er fastsat på et ufuldstændigt grundlag og dermed handlet mindst groft uagtsomt.
Landsskatteretten finder derfor, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt.
Skattestyrelsen har oplyst, at der den 3. juni 2019 var sket endelig identifikation af indehaveren som modtager af udbetalinger fra selskabet i form af omsætningsbeløb. Efter denne dato har Skattestyrelsen undladt at indhente yderligere oplysninger til sagen, herunder fra indehaveren. Skattestyrelsen har efter endelig identifikation af indehaveren sammenholdt oplysningerne fra selskabet med indehaverens personlige skatteoplysninger, som Skattestyrelsen allerede var i besiddelse af, for at kontrollere, om indehaveren havde indberettet momstilsvar.
Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen allerede den 3. juni 2019 har været i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at konstatere, at der var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvarene, jf. § 32, stk. 1, nr. 3, jf. SKM2018.481.HR om skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. § 27, stk. 1, nr. 5.
Den omstændighed, at Skattestyrelsen før afsendelse af forslaget foretog en intern kvalitetssikring og valgte ikke at udsende materialeindkaldelse, kan ikke føre til en udskydelse af kundskabstidspunket.
Skattestyrelsen har udsendt forslag til afgørelse den 24. januar 2020, hvilket er mere end 6 måneder efter, at Skattestyrelsen kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger. Retten finder, at 6-måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., ikke er overholdt. Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af momstilsvarene 1.-3. kvartal 2016 er derfor ikke opfyldt.
Moms af provisionen i 2016 er opgjort til 19.565 kr. Da momsbeløbet er forholdsmæssigt fordelt på årets fire kvartaler, nedsætter retten momstilsvarene for 1.-3. kvartal 2016 med 14.673,75 kr. Momstilsvaret for 4. kvartal 2016 udgør 4.891,25 kr.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse vedrørende momstilsvar for afgiftsperioderne 2016 fra 19.565 kr. til 4.891 kr. og stadfæster Skattestyrelsens afgørelse vedrørende momstilsvar for afgiftsperioderne i 2017.