Kendelse af 19-01-2021 - indlagt i TaxCons database den 16-02-2021

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har fastsat virksomhedens fradrag for købsmoms skønsmæssigt til samlet 199.104 kr. for afgiftsperioden fra den 1. juli 2007 til den 31. december 2008.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse delvist.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] (herefter benævnt virksomheden) blev opstartet den 1. januar 1999 og registreret under branchekode ”021000 Dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter”.

Virksomheden blev indtil den 1. maj 2007 drevet fra ejendommen [adresse1], [...], [by1], som pr. 1. maj 2007 blev frasolgt. Den 9. marts 2007 blev ejendommen [adresse2] erhvervet til overtagelse den 1. juni 2007, samt [adresse3] til overtagelse den 1. december 2007.

Arealet på [adresse2] udgør i alt 271.000 m². Heraf er 255.000 m² (153.000 m² +102.000 m²) udlagt som fredskov.

[adresse2] bestod ved overtagelsen af følgende bygninger:

På [adresse2] er stuehuset, stalden, laden og udhuset efterfølgende revet ned. Indehaveren har bibeholdt maskinhuset og renoveret dette. Der er herefter opført et nyt stuehus og en ny værkstedsbygning.

[adresse2] består efter renoveringen af:

Det er oplyst, at virksomheden har taget momsfradrag for udgifter til nyopførelse og renovering af [adresse2].

Virksomheden har i perioden 1. juli 2007 til 31. december 2007 angivet indgående afgift med samlet 233.973 kr. Der er ikke angivet udgående afgift i perioden.

I perioden 1. januar 2008 til 31. december 2008 har virksomheden angivet indgående afgift med samlet 378.834 kr. og udgående afgift med samlet 4.250 kr. Den udgående afgift vedrører indtægter i forbindelse med kursusvirksomhed.

Virksomheden har fremlagt fakturaer for den angivne moms for perioden fra den 1. juli 2007 til den 31. december 2008.

Af det samlede angivne momsbeløb på 612.807 kr. kan 521.082 kr. henføres til byggeriet.

Virksomhedens indehaver har oplyst, at en havetraktor af typen Husqvarna YTH 220Twin med stelnummer [...] blev erhvervet i 2007 til brug for virksomheden. Havetraktoren anvendes blandt andet til at slå spor i skoven og rabatter samt at fodre vildtet. Det er oplyst, at havetraktoren ikke har bioklip og ikke kan dreje skarpt, hvilket gør den uegnet til at slå græs i en almindelig have.

Af faktura fra [virksomhed2] af 13. november 2007 fremgår det, at indehaveren erhvervede havetraktoren for 26.000 kr., heraf moms 5.200 kr. Fakturaen er udstedt til indehaveren.

Indehaveren har videre oplyst, at han erhvervede en græsslåmaskine i 2004 for 35.000 kr. af mærket Husqvarna Rider 16, stelnr. [...], til dennes private brug. Græsslåmaskinen har bioklip og kan dreje skarpt.

Indehaveren har endvidere angivet indgående moms af udgifter til to beboelsesvogne i perioden fra den 1. august 2007 til den 30. november 2008 med samlet 26.035 kr. Det er oplyst, at beboelsesvognene er stillet til rådighed for mandskabet i forbindelse med byggearbejdet på stuehus, værksted og maskinhus. Det er videre oplyst, at det er lovpligtigt at stille velfærdsfaciliteter til rådighed for mandskabet ved byggeri af en vis varighed.

Der er fremlagt fakturaer fra [virksomhed3] A/S vedrørende leje af en 4-mands beboelsesvogn for perioden fra den 27. juli 2007 til den 17. juli 2008. Lejen har udgjort 2.320,50 kr., ekskl. moms, for 15 dage. Fakturaerne er udstedt til indehaveren.

Der er ligeledes fremlagt fakturaer fra [virksomhed4] A/S vedrørende leje af en 4-personers beboelsesvogn af typen 796/9931 for perioden fra den 7. november 2007 til den 26. august 2008. Lejen har udgjort 4.750 kr. pr. måned, heraf 950 kr. i moms. Fakturaerne er udstedt til indehaveren.

Af fakturanr. 133758 af 22. august 2008 fremgår det, at lejeaftalen vedrører et beboelsesmodul med løftebeslag, toilet, bad, køkken og opholdsrum.

SKAT traf oprindelig afgørelse den 17. maj 2011, hvorefter SKAT ikke imødekom virksomhedens anmodning om fradrag for indgående moms med samlet 459.008 kr. for perioden 1. juli 2007 til 31. december 2008, idet SKAT ikke anså udgifterne for at være knyttet til virksomhedens afgiftspligtige aktiviteter.

SKATs afgørelse af 17. maj 2011 vedrørende virksomhedens skattefradrag har været behandlet ved Skatteankenævnet, som traf afgørelse om genanbringelse af ejendomsavancen den 27. november 2013. I forbindelse hermed blev der afholdt syn og skøn den 19. december 2012 og den 18. marts 2013. Af skønsrapport af 19. december 2012 fremgår, at udgifterne til værkstedbygningen skønnes til 550.000 kr. ekskl. moms, mens udgifter til renovering af maskinhus skønnes til 525.000 ekskl. moms. Der er angivet en usikkerhed på 10-15 %.

Ved skønsrapport af 18. marts 2013 blev udgifterne til stuehuset skønnet til 1.500.000 kr. ekskl. moms.

Skatteankenævnet traf den 27. november 2013 afgørelse om, at 1.500.000 kr. af ejendomsavancen kunne genanbringes i forbedringsudgifter vedrørende maskinhus og værksted, mens 325.000 kr. kunne genanbringes i bygninger, der blev nedrevet. Skatteankenævnets afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, j.nr. 13-6764862, men klagen blev efterfølgende tilbagekaldt.

SKATs afgørelse af 17. maj 2011 vedrørende virksomhedens momsfradrag blev påklaget til Landsskatteretten under j.nr. [...]. Landsskatteretten traf afgørelse den 10. juli 2019, hvor Landsskatteretten fandt det godtgjort, at maskinhus og værksted anvendes som led i den afgiftspligtige virksomhed. Landsskatteretten fandt, at fradraget skulle opgøres i henhold til momslovens § 38, stk. 2, eftersom udgifterne til byggeri også vedrørte indehaverens private bolig. Den talmæssige opgørelse af fradragets størrelse blev hjemvist til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har godkendt skønsmæssigt fradrag for indgående moms på i alt 199.104 kr. for perioden fra den 1. juli 2007 til den 31. december 2008 vedrørende udgifter til blandt andet værksted, maskinhus og beboelsesvogn. Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for indgående moms af udgifter til græsslåmaskine.

Som begrundelse har Skattestyrelsen blandt andet anført følgende:

”(...)

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ifølge ML § 37 er der fradrag for udgifter der vedrører den momspligtige omsætning jf. momslovens § 3 og § 4. Det er en forudsætning at udgiften er direkte henførebar til den momspligtige aktivitet.

Udgifter skal henføres til aktiviteten og såfremt udgiften ikke kan henføres 100 % til fradragsberettigede formål eller ikke-fradragsberettigede formål vil der ske delvis fradragsret jf. momslovens § 38 stk. 2.

Med andre ord: udgifter der kan henføres, skal henføres til de salgstransaktioner, der medfører fradrag hhv. til de aktiviteter, der ikke giver fradrag, jf. momsens transaktionsorienterede karakter.

Når en momspligtig virksomhed drives fra en privat landbrugsejendom kan man få fradrag for nogle af sine udgifter. Dog skal udgifterne på almindeligvis deles op i 0 % fradrag, 100 % fradrag eller delvis fradrag (momspligtig/uden for loven), jf. bl.a. C-408/98 Abbey National, pr. 28.

Udgifter skal derfor henføres til de aktiviteterne, i det omfang det er muligt, for at opgøre momsfradragsretten.

Der er på [adresse2] opført henholdsvis stuehus, værksted og renoveret maskinhus, hvorfor det er nødvendigt at lave en fordeling af udgifterne for at opgøre fradragsretten.

Virksomheden har anført, at udgifter til stuehuset ikke indgår i fakturaerne. Fremlagte fakturer vedrører dog både stuehuset, værkstedet og maskinhuset, hvorfor det er nødvendigt at lave en talmæssig fordeling af de afholdte udgifter, for at opgøre fradragsretten, jf. LSR afgørelse af 10.7.2019.

Med udgangspunkt i virksomhedens bogføringsmateriale, er virksomhedens udgifter gennemgået og opdelt i henholdsvis 0 % fradrag, 100 % fradrag og delvis fradrag(byggeudgifter)

(...)

Ingen fradragsret:

Der er ingen momsfradrag for følgende udgifter, da de kan henføres til privat og ikke vedrører den momspligtige omsætning. Der er tale bl.a. tale om beboelsesvogn i forbindelse med byggeri, hegn og slåmaskine. Udgifter der henføres til privaten, hvorfor der ikke er momsfradrag jf. momsloven § 37

(...)

Fuld fradragsret:

Følgende udgifter henføres til de momspligtige aktiviteter, hvorfor der er 100 % momsfradrag herfor. Der er tale udgifter til skovbrug m.m.

(...)

Delvis fradragsret:

Følgende udgifter vedrører byggeriet af stuehus, værksted og maskinhus. Der er tale om udgifter der vedrører henholdsvis ikke-økonomiske virksomhed/privat og momspligtig virksomhed, hvorfor fradragsretten for købsmoms skal opgøres efter momslovens § 38 stk. 2.

Udgifterne er fordelt i hvilken type udgift der er tale om.

(...)

Den delvise fradragsret kan herefter opgøres.

Der er tale om et skøn jf. momslovens § 38 stk. 2, som er underbygget af følgende beregninger og begrundelser.

Jf. ovenstående er der fratrukket moms af udgifter der kan henføres til byggeri med 521.082 kr.

Ved en fordeling mellem bygninger kan ses, at der mangler at blive henført 1.303.351 kr. til stuehuset, heraf udgør momsen 260.706 kr. Resten af momsudgiften kan henføres til værksted og maskinhus.

Både værkstedet og maskinhuset bliver benyttet til henholdsvis privat og til økonomisk virksomhed.

Efter en konkret vurdering skønnes at der overvejende er tale om privat benyttelse, men der skønnes dog momsfradrag for 50 % af udgiften fordelt til henholdsvis privat/ henholdsvis momspligtige formål.

Ved fordelingen er der taget udgangspunkt i følgende:

(...)

Beboelsesvogn:

Du har bemærkninger til punktet.

Skattestyrelsen har jf. forslag til afgørelse ikke godkendt momsfradrag for beboelsesvogn/skurvogn jf. nedenstående:

2007: 8.435 kr.

2008: 17.600 kr.

Det svarer til en samlet udgift til 130.175 kr. incl moms.

Udgiften skønnes hovedsagelig at privat karakter i forbindelse med ombygningen. Udgiften er jævnt fordelt over perioden 01.08.2007 - 30.11.2008 = 16 mdr.

Det svarer til gennemsnitlig udgift på 8.135 kr.

Til sammenligning med en momspligtig omsætning i perioden, som er yders begrænset, vil udgiften henført til den momspligtige del derfor være meget begrænset.

Det primære formål skønnes at være at "genhuse" familien under ombygningen.

Skønsmæssigt gives der et momsfradrag på 2.000 kr. til momspligtige formål pr. år.

(...).”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsens opgørelse af momsfradraget er fastsat for lavt.

Til støtte herfor har virksomheden blandt andet anført følgende:

”(...)

Jeg mener at Skattestyrelsen skal give momsfradrag for de omkostninger som jeg har haft til henholdsvis nybygning af værkstedsbygning/brændekløveplads og ombygning af maskinhus. Anskaffelsessummerne for begge bygninger er skønsmæssigt fastsat af Skatteankenævnet, efter forudgående syn og skøn til 750.000,00 eksl. moms pr. bygning eller i alt 1.500.000 kr, hvilket Skatteankenævnet har bestemt, at jeg kan genanbringe ejendomsavance for. Skatteankenævnet har således lagt til grund at begge bygninger udelukkende anvendes erhvervsmæssigt i min virksomhed. Ved sin afgørelse af 10.7. 2019, sagsnr. [...] har Landsskatteretten slået fast at jeg var momspligtig på i 2007 og 2008 og at jeg anvender begge bygninger erhvervsmæssigt i min skovbrugsvirksomhed og bestemt, at sagen skal behandles igen af Skattestyrelsen med henblik på fordeling af momsen mellem stuehuset og de 2 driftsbygninger.

Købsmoms driftsbygninger:

På den baggrund mener jeg, at jeg skal kunne fradage købsmomsen for anskaffelsesprisen/ombygningsprisen på begge bygninger fuldt ud svarende et momsfradrag på 187.500,00 pr. bygning eller i alt 375.000,00 kr. Den fordeling mellem privat og erhverv som Landskatteretten i sin afgørelse af 10.7. 2019 pålægger Skattestyrelsen at foretage, må efter min mening tage sit udgangspunkt i den skattemæssige fordeling mellem privat og erhverv Jf. Momsbekendtgørelsens §18 og fordelingen ske i overensstemmelse hermed.

Købsmoms skurvogne/beboelsesvogne

På samme måde skal der for så vidt angår skurvogne/beboelselsvogne skal en tilsvarende fordeling i overensstemmelse med den fordeling som er sket i anskaffelsessummerne fordi skurvogne/beboelsesvogne er en lovpligtig udgift der har været afholdt for såvel opførelse af et stuehus og de 2 driftsbygninger.

Købsmoms slåmaskine:

Der bør gives fuld momsfradrag for købsmoms for en slåmaskine/traktor som udelukkende anvendes erhvervsmæssigt.

Økonomisk aktivitet i virksomheden

Skattestyrelsen lægger ved afgørelsen vægt på der ikke er faktureret salgsmoms vedr. skovbrug eller jagt i 2007 og 2008 og at der således ikke har været økonomisk aktivitet i tilstrækkelig grad til at jeg kan få fradrag om moms henholdsvis opførsel og renovering af driftbygningerne.

Det må jeg i allerhøjeste grad bestride. Som jeg også har redegjort for i mit høringssvar til Skattestyrelsen var jeg i en omstillingsfase, hvor jeg havde solgt en ejendom og købt 2 andre ejendomme med henblik på at fortsætte min virksomhed med skovbrug og salg af jagtoplevelser. Jeg havde ved salget af ejendommen [adresse1], [by1] opnået en ejendomsavance på 6,9 mio. kr.i min virksomhed i 2007

Ejendommen [adresse2] blev købt tilplantet med nyplantet løvskov. Der var ikke siden plantningen foretaget nogen pasning af skoven da jeg overtog ejendommen. Derfor skete der i 2007 og 2008 følgende erhvervsmæssige aktiviteter:

Ejendommen på [adresse4] skulle der ske følgende:

I 2011 og 2012 blev arealet på [adresse4] i alt ca. 16,5 hektar tilplantet med energipoppel og mig selv og jeg havde selv lavet alle de poppelstiklinge som blev anvendt.

Alle ovenstående aktiviteter er erhvervsmæssige økonomiske aktiviteter som skaber merværdi, men som ikke øjeblikkeligt kan faktureres. Der er tale om aktiviteter som på sigt skaber grundlag for at sikre og vedligeholde en indtægt ved skov- og landbrug og jagtudlejning. Det skal tilføjes at hektartilskud og indtægtskompensation for skovrejsning og skovstøtte er betinget af at der er økonomisk aktivitet på ejendommen og disse tilskud er i hele min ejertid blevet udbetalt og løbende kontrolbesøg er blevet afholdt, uden at det har givet anledning til bemærkninger. Alle skovkyndige som besøger mine ejendomme giver udtryk for at de er imponeret over det store arbejde og lægger i skovene og deres pasning. Derfor er det nærmest en krænkede oplevelse for mig at få en afgørelse fra Skattestyrelsen som siger at der ikke er tilstrækkelig økonomisk aktivitet. Skoven oparbejder dag for dag en stor vedmasse af høj kvalitet ved intensiv pasning og ejendomme som helhed er langt mere værd ved salg end da jeg overtog den. En ejendomsmægler har vurderet at begge ejendomme solgt samlet vil kunne sættes til salg for 8,5 mio.

Som det også er beskrevet i mit høringssvar til Skattestyrelsen er var der ikke på i 2007 og 2008 mulighed for at sælge brænde eller jagt. Skoven var nyplantet og de jagtmæssige muligheder var ikke klar til at der var grundlag for at sælge. Det vil svare til at slagte en kylling så snart den er kommet ud af ægget. Hovedsigtet med skoven som nærmest udelukkende er beplantet med eg, er at lave møbeltræ af høj kvalitet. Indtil der kan fældes ege vil der, således som det også er sket, kunne fældes ammetræer til salg til brænde og flis. Virksomheden er drevet således at der opnås de bedst tænkelige indtægter indtil at hovedindtægten ved salg af møbeltræ af høj kvalitet kommer. Det er når egene har en diameter på ca. 30 cm i brysthøjde og når jeg kan sælge flis eller emballagetræ fra beplantningen på [adresse4]. Jeg henviser til de faglige artikler om skovdrift som jeg har vedlagt mit høringssvar.

Jagtudlejning er løbende optimeret og der er nu i indeværende år bestilt jagtoplevelser for 50.000 eksl. moms af faste kunder.

Jeg har lagt al den tid som jeg ikke har været på arbejde og anvendte i 2007 opsparet ferie og fik med på 30 timer på mit lønarbejde for at kunne arbejde med aktiviteterne virksomheden.

Som jeg også har redegjort for i mit høringssvar har der i årene efter 2007-2008 været de indtægter som overhovedet kan frembringes ved drift af mine ejendomme. Der har været ydet hektarstøtte/skovstøtte og indtægtskompensation og der er år for år blevet solgt flis, brænde og jagtoplevelser. Selvom skovene er i unge og endnu ikke indtægtsgivende andet end ved salgs af biprodukter i form af brænde og flis, så bliver de om kort tid mere indtægtsgivende og virksomheden har ikke desto mindre og takket være min betydelige arbejdsindsats, år for år givet overskud på en løbende drift.

(...)

Fradrag for moms for skurvogne/beboelsesvogne:

Som jeg udførligt har redegjort for i mit høringssvar så er skurvognsfaciliteter en lovpligtig udgift i forbindelse med byggeri når der ikke er andre steder at mandskabet kan klæde om, tørre tøj, spise, tage bad, og gå på toilettet m.v. Hvis ikke der var stillet disse faciliteter til rådighed ville der ske en overtrædelse af arbejdsmiljøreglerne. At Skattestyrelsen ikke vil anerkende fradagmoms for denne svarer til at de heller ikke vil anerkende fradrag for f.eks. udgifter til stilladser eller hjelme som også er lovpligtige. Udgiften skal derfor indgå i byggeomkostningerne og fordeles i overensstemmelse med Skatteankenævnets fordeling af udgifterne mellem stuehus og de 2 driftsbygninger.

Fradrag for moms for slåmaskine/traktor:

Jeg købte i 2007 en slåmaskine/traktor til at slå spor i skoven og rabatter og lign. Den anvendes også til at fodre vildtet med i skoven og ellers andre transportopgaver når den efterspændes en vogn. Den transporteres også på trailer ud til arealet på [adresse4] og bruges til at slå spor med derude. Det er en Husqvarna YTH 220Twin med stelnr. [...]. Denne maskine anvendes udelukkende erhvervsmæssigt og egner sig ikke til at slå græs i haven. Den har ikke bioklip og kan ikke dreje særligt skarpt. Den mener jeg at jeg bør kunne trække momsen fra på da kun anvendes erhvervsmæssigt jeg skattemæssigt har fået anerkendt anskaffelsessummen.

Jeg har en Husqvarna Rider 16, stelnr. [...] i haven til min private anvendelse. Den er købt i 2004 og har bioklip og er knækstyret og derfor velegnet til havearbejde da den kan dreje meget skarpt. Det er ikke en ”ældre maskine” i den forstand, at det var en meget dyr maskine som kostede 35.000 kr.fra ny og den forventer jeg vil kunne holde mange år endnu, når den vedligeholdes løbende. Nyprisen på en tilsvarende maskine i dag er ca. 52.000 kr. I Skattesagens allerførste agterskrivelse ville det daværende SKAT ikke anerkende anskaffelsessummen for slåmaskinen som driftsmæssig, men efter at begge såvel den private og den driftsmæssige slåmaskine blev påvist under møde, blev dette frafaldet.

Privat anvendelse af driftsbygninger:

Jeg må på det kraftigste bestride at jeg på nogen måde anvender driftsbygningerne privat. Vores personbiler har altid holdt uden for stuehuset som det også fremgår af ethvert luftfoto man, år for år, kan finde på nettet, står vores biler og trailer altid udenfor. Skattestyrelsen har aldrig konstateret, at vores biler har holdt i nogen af driftbygningerne. Skatteankenævnet har ligeledes ved sin afgørelse tilsidesat SKAT afgørelse om jeg ikke brugte begge driftsbygninger erhvervsmæssigt. Rent praktisk er porten værkstedet for smal til at en personbil kan komme ind i værkstedet. Jeg henviser til mit høringssvar og de fotos som er vedlagt som bilag

Som der også er redegjort for i min høringsskrivelse så er jagthundenes mulighed for at kunne opholde sig i værkstedet begrundet i nødvendigheden af at have dem til rådighed til jagtudlejning. Det er ulovligt at drive hagljagt uden en velegnet hund. Det fremgår af jagtloven. Også her henviser jeg til mit høringssvar.

Som der ligeledes er redegjort for i min høringsskrivelse så var den gamle fryser som en kort periode stod værkstedet fyldt med nedfrosne poppelstiklinge som skulle plantes på mine arealer. Efter det projekt var afsluttet kom den ud igen og blev kasseret. Vores fryser til madvarer står i stuehusets bryggers.

Afstanden mellem bygningerne er normal en ejendom i det åbne land. Planloven sætter visse begrænsninger for hvor lang der kan være mellem bygningerne.

Valget af materialer er truffet ud fra at det skulle være en pænt byggeri og faldt godt ind i omgivelserne og det var desuden et relativt billigt valg.

Samlet set bruger jeg ikke mine driftsbygninger til andet end det som det er bygget til, nemlig min virksomhed. Jeg bruger dem præcis som alle andre skovbrugsvirksomheder jeg besøger og det vil være en helt urimelig forskelsbehandling, hvis jeg skal behandles anderledes end tilsvarende inden for mit erhverv.

Det tidsmæssige perspektiv:

Jeg vil afslutte min klage med at påpege, at det retssikkerhedsmæssigt er meget betænkeligt at Skattestyrelsen 12-13 år efter den aktuelle periode går ind og anlægger et helt anden vurdering end den som Skatteankestyrelsen fastslog ved sin afgørelse i 2013. Jeg har haft en klar forventning om, at det som skattemæssig anerkendes som erhverv også gør det i momsmæssig sammenhæng og har i den forbindelse støttet mig til Momsbekendtgørelsens § 18 og Momsvejledningens afsnit om emnet.

(...).”

Skattestyrelsens bemærkninger

Skattestyrelsen har fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling:

”(...)

Beboelsesvogne

Skattestyrelsen indstiller efter fornyet overvejelser, at klager ikke har ret til fradrag af købsmoms for leje af beboelsesvogne for perioden 1. juli 2007 – 31. december 2008.

Allerede fordi at fakturaerne for leje af beboelsesvognene er udstedt til klagers indehaver privat, kan klager ikke indrømmes fradrag for købsmomsen efter momslovens § 37, stk. 1, og § 38 stk. 2.

Derudover er en beboelsesvogn et gode, som grundet sin art og karakter kan anvendes hovedsageligt til virksomheden uvedkommende formål, hvorfor der foreligger en formodning for, at beboelsesvognene ikke er anvendt til klagers afgiftspligtige virksomhed og derved ikke fradragsberettiget.

Det forhold, at fakturaerne er udstedt til klagers indehaver privat, bestyrker formodningen om privat disponering over vognene. Der foreligger dermed en skærpet bevisbyrde hos klager for, at beboelsesvognene ikke er anvendt privat.

Skattestyrelsens finder ikke at klager har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at beboelsesvognene udelukkende er anvendt til virksomhedens afgiftspligtige formål.

Der henses til, at klager ikke har fremlagt oplysninger om dennes bopæl i perioden hvor udgifterne til beboelsesvognene er afholdt.

Skattestyrelsen anser derved det primære formål med beboelsesvognene for ”genhusning” af familien. Det bemærkes herudover at klager har lejet en beboelsesvogn betegnet ved størrelse ”XL”.
De lovpligtige velfærdfaciliteter som arbejdsgiver er pålagt at stille til rådighed for mandskabet i forbindelse med byggeri af en vis varighed, kunne opfyldes ved at stille skurvogne, skure eller lignende enheder til rådighed. En beboelsesvogn i størrelsen XL anses i den forbindelse for en velfærdsfacilitet der går ud over det almindelig påkrævede. Se dagældende lovbekendtgørelse 2005-03-18 nr. 268 om arbejdsmiljø § 43, stk. 1, nr. 2, samt Bekendtgørelse 1992-09-17 nr. 775 om indretning af skurvogne og lignende.

På baggrund af disse betragtninger finder Skattestyrelsen ikke at der foreligger grundlag for, at klager har ret til fradrag af købsmoms for leje af beboelsesvogne for perioden 1. juli 2007 – 31. december 2008.

Plæneklipper

Skattestyrelsen fastholder, at klager ikke har fradrag for købsmoms for anskaffelsen af plæneklipper, da det ikke findes dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at plæneklipperen udelukkende anvendes til klagers afgiftspligtige virksomhed.

Det fremgår af den fremlagte faktura af den 13. november 2007, at plæneklipperen er udstedt privat til klagers indehaver. Allerede fordi plæneklipperen er erhvervet af klagers indehaver privat, har klager ikke ret til fradrag efter momslovens § 37 og § 38.

En plæneklipperen er et gode, som grundet sin art og karakter kan anvendes hovedsageligt til virksomheden uvedkommende formål. Der foreligger derved en skærpet bevisbyrde hos klager for, at plæneklipperen anvendes udelukkende til brug for klagers afgiftspligtige virksomhed.

Det er oplyst at klager allerede havde erhvervet en plæneklipper i 2004 til privat brug, hvorfor den nye maskine efter klagers udsagn, alene bliver anvendt til brug for klagers afgiftspligtige virksomhed.

Skattestyrelsen bemærker, at der er tale om en maskine af ældre dato hvorfor det ikke findes usandsynligt, at den nye maskine anvendes privat. Derudover anses plæneklipperen ikke for at have særfunktioner eller egenskaber, som gør den velegnet til udelukkende industribrug fremfor privatbrug.

Klager har til støtte for sin påstand angivet ved klageskrift af den 6. april 2020 under klagepunkt 3, at plæneklipperen ikke egner sig til at slå græs i have. Denne påstand findes imidlertid ikke at være forenelig med producentens manual.

Af manualens side 45 fremgår: ”Ved større plænearealer bør køreretningen ændres efter 2-3 omgange, så græsafklippet slynges mod det areal, der allerede er blevet klippet, se illustrationen. ”.Ud fra ordlyden må det lægges modsætningsvist til grund, at plæneklipperen kan anvendes på såvel større som mindre plænearealer.

Det bemærkes yderligere, at producenten omtaler plæneklipperen som en ”havetraktor” i manualen.

På baggrund af disse betragtninger finder Skattestyrelsen at plæneklipperen er egnet til at slå græs i have og dermed egnet til privat anvendelse. Skattestyrelsens finder ikke at klager har dokumenteret eller på anden måde godtgjort, at plæneklipperen udelukkende er anvendt til virksomhedens afgiftspligtige formål.

Skattestyrelsens fastholder derved at der ikke kan indrømmes fradrag for plæneklipperen efter momslovens § 37, stk. 1.

Maskinhus og værksted

Skattestyrelsen er på dette punkt enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse. Klager findes således berettiget til 100 % skønsmæssigt fradrag for købsmomsen af de udgifter som kan henføres maskinhus og værksted efter momslovens § 38, stk. 2, da disse udgifter alene vedrører klagers afgiftspligtige virksomhed.

Skattestyrelsen fastholder fordelingen af købsmoms af byggeudgifterne til maskinhus, værksted og stuehus som den fremgår Skattestyrelsens afgørelse af den 7. januar 2020 s. 28 – 29.

Fordelingen er foretaget med udgangspunkt i de fremlagt fakturaer. Klager har ikke fremlagt materiale, som kan danner grundlag for en ændring af Skattestyrelsens fordeling.

Det fastholdes således, at købsmomsen af byggeudgifter af de pågældende bygninger udgør i alt 521.082 kr. Heraf henføres 260.706 kr. til stuehuset, og de øvrige 260.376 kr. til værksted og maskinhus.

Skattestyrelsen er efter en konkret vurdering enig i Skatteankestyrelsens vurdering om, at købsmomsen af de byggeudgifter som kan henføres til maskinhus og værksted skal tildeles 100 % skønsmæssigt fradrag.

Klager findes dermed berettiget til 100 % skønsmæssigt fradrag af 260.376 kr. efter momslovens § 38, stk. 2, da udgifterne kan henføres fuldt ud til klagers afgiftspligtige virksomhed.

(...).”

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1, og § 38, stk. 2:

Ӥ 37

Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

(...)

§ 38

(...)

Stk. 2. For varer og ydelser, som af en virksomhed registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

(...)”

For at være berettiget til fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er det en grundlæggende betingelse, at udgiften afholdes af en afgiftspligtig person. Det er ligeledes en forudsætning for fradraget, at udgiften er direkte henførbar til den momspligtige aktivitet.

Det følger videre af momslovens § 38, stk. 2, at der for varer og ydelser, som benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, udelukkende foretages fradrag for den del af momsen, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varer og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed.

EF-Domstolen har fastslået i sag C-268/83 (Rompelman), at det påhviler den, der anmoder om momsfradrag, at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at den pågældende opfylder betingelserne for at anses som en afgiftspligtig person.

Det bemærkes indledningsvis, at Landsskatteretten ved afgørelse af 10. juli 2019 fandt, at virksomheden udøvede afgiftspligtig økonomisk virksomhed, og at virksomheden derfor var berettiget til fradrag for udgifter til renovering og opførelse af henholdsvis værksted og maskinhus. Landsskatteretten fandt videre, at fradraget skulle opgøres efter momslovens § 38, stk. 2, eftersom de afholdte udgifter til byggeri også vedrørte indehaverens private bolig.

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse af 7. januar 2020 godkendt et skønsmæssigt fradrag for udgifter til beboelsesvogne, værksted og maskinhus, mens der ikke er godkendt fradrag for udgifter til græsslåmaskine.

Skur-/beboelsesvogne

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har godkendt et skønsmæssigt fradrag for indgående moms med samlet 4.000 kr. for udgifter til skur-/beboelsesvogne for perioden fra den 1. juli 2007 til den 31. december 2008.

Indehaveren har nedlagt påstand om, at fradraget for indgående moms af udgifter til skur-/beboelsesvogne skal forhøjes, jf. momslovens § 38, stk. 2. Til støtte herfor har indehaveren anført, at skur-/beboelsesvognene udelukkende har været stillet til rådighed for håndværkerne.

Efter det oplyste har virksomhedens indehaver afholdt udgifter til to skur-/beboelsesvogne i forbindelse med byggearbejder udført på ejendommen beliggende [adresse2]. Indehaveren har oplyst, at vognene blev stillet til rådighed for håndværkerne, eftersom det er lovpligtigt at stille velfærdsfaciliteter til rådighed for mandskabet i forbindelse med byggeri af en vis varighed.

Af de fremlagte fakturaer fremgår det, at indehaveren har lejet to 4-personers beboelsesvogne fra henholdsvis [virksomhed4] A/S og [virksomhed3] A/S i perioden fra juli 2007 til november 2008. Det fremgår videre af fakturaer fra [virksomhed4] A/S, at den omhandlede beboelsesvogn indeholdt køkken, toilet, bad og opholdsrum. Samtlige fakturaer er udstedt til indehaveren.

Virksomheden har angivet indgående moms med samlet 26.035 kr. vedrørende udgifter til skur-/beboelsesvognene for perioden fra den 1. juli 2007 til den 31. december 2008.

Skattestyrelsen har godkendt et skønsmæssigt fradrag på samlet 4.000 kr. for perioden fra den 1. juli 2007 til den 31. december 2008.

Landsskatteretten bemærker, at det påhviler den afgiftspligtige at godtgøre, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 38, stk. 2, er opfyldt.

Således som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, finder retten, at virksomheden ikke har godtgjort, at virksomheden er berettiget til fradrag i højere omfang end det af Skattestyrelsen godkendte fradrag på samlet 4.000 kr. for udgifter til skur-/beboelsesvogne.

Der er herved henset til, at en skur-/beboelsesvogn er et gode, som grundet sin art og karakter både kan anvendes til afgiftspligtige formål og til virksomheden uvedkommende formål.

Der foreligger således en formodning for, at skur-/beboelsesvognene er anvendt til virksomheden uvedkommende formål, som virksomheden ikke har afkræftet.

Landsskatteretten bemærker, at indehaveren for eksempel ikke har fremlagt oplysninger om dennes bopæl i perioden, hvor udgifterne til skur-/beboelsesvognene er afholdt.

Henset hertil finder Landsskatteretten ikke grundlag for at ændre det af Skattestyrelsen udøvede skøn, hvorfor Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.

Græsslåmaskine

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for den indgående moms af udgiften til græsslåmaskine, da Skattestyrelsen har anset græsslåmaskinen for indkøbt til brug for virksomheden uvedkommende formål.

Indehaveren har nedlagt påstand om fuldt fradrag, jf. momslovens § 37, stk. 1, da græsslåmaskinen af typen Husqvarna YTH 220Twin udelukkende anvendes som led i udøvelsen af den afgiftspligtige økonomiske virksomhed.

Det er oplyst, at indehaveren erhvervede en græsslåmaskine af typen Husqvarna YTH 220Twin med stelnummer [...] den 13. november 2007 for 26.000 kr., heraf moms 5.200 kr. Græsslåmaskinen anvendes efter det oplyste blandt andet til at slå spor i skoven og rabatter samt fodre vildtet. Det er oplyst, at græsslåmaskinen ikke har bioklip og ikke kan dreje skarpt, hvilket gør den uegnet til at slå græs i en almindelig have. Den fremlagte faktura fra [virksomhed2] vedrørende køb af græsslåmaskinen er udstedt til indehaveren.

Det er videre oplyst, at indehaveren erhvervede en græsslåmaskine i 2004 for 35.000 kr. af mærket Husqvarna Rider 16, stelnr. [...], til privat brug. Græsslåmaskinen har bioklip og kan dreje skarpt.

Landsskatteretten bemærker, at det påhviler den afgiftspligtige at godtgøre, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt.

På baggrund af en samlet konkret vurdering af de for Landsskatteretten fremlagte oplysninger finder retten, at virksomheden har godtgjort, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1, er opfyldt.

Der er herved henset til, at græsslåmaskinen af typen Husqvarna YTH 220Twin efter det oplyste anvendes til at slå spor i skoven og rabatter samt fodre vildtet, og at græsslåmaskinen ikke er egnet til at slå græs i en almindelig have. Videre er der henset til, at indehaveren ejer en græsslåmaskine af typen Husqvarna Rider 16, der anvendes privat, hvorfor det forekommer sandsynligt, at græsslåmaskinen af typen Husqvarna YTH 220Twin ikke er anvendt til virksomheden uvedkommende formål.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og godkender fradrag for indgående moms med 5.200 kr.

Maskinhus og værksted

Ved afgørelse af 10. juli 2019 fandt Landsskatteretten, at værkstedet og maskinhuset udelukkende anvendes som led i udøvelsen af virksomhedens afgiftspligtige aktivitet med skovbrug og jagt. Landsskatteretten fandt, at virksomheden var berettiget til fradrag for indgående moms i henhold til momslovens § 38, stk. 2, eftersom de afholdte byggeudgifter også vedrørte arbejder udført på stuehuset. Landsskatteretten hjemviste den talmæssige opgørelse af fradraget til Skattestyrelsen.

På baggrund af de fremlagte fakturaer har Skattestyrelsen ved den påklagede afgørelse af 7. januar 2020 opgjort, at 521.082 kr. af den samlede angivne moms på 621.807 kr. for perioden fra den 1. juli 2007 til den 31. december 2008 kan henføres til byggeri af stuehus, værksted og maskinhus.

Skattestyrelsen har herefter opgjort, at 260.706 kr. af 521.082 kr. kan henføres til stuehuset, mens 260.376 kr. kan henføres til maskinhuset og værkstedet. Skattestyrelsen godkendte herefter skønsmæssigt fradrag med 50 % af 260.376 kr., eftersom værkstedet og maskinhuset anses for anvendt til virksomheden uvedkommende formål.

Indehaveren har nedlagt påstand om, at fradrag for indgående moms skal fastsættes til samlet 375.000 kr. i overensstemmelse med Skatteankenævnets værdiansættelse i afgørelse af 27. november 2013.

Det er oplyst, at det nyopførte stuehus anvendes som indehaverens private bolig, mens maskinhuset anvendes som en driftsbygning til opbevaring af maskiner. Værkstedet indeholder en hundegård, varmeinstallation, hejseport, kummefryser og brændekløverplads. Værkstedet benyttes til virksomhedens produktion af brænde samt opbevaring af jagthunde.

Videre har indehaveren oplyst, at biler ikke kan holde parkeret i værkstedet, da hejseporten ikke er bred nok, samt at materialevalget til værkstedet og maskinhuset skyldes æstetiske og økonomiske hensyn.

Som dokumentation for fradrag for indgående moms af udgifter til nybygning og renovering af maskinhus og værksted har virksomheden fremlagt en række fakturaer.

Ved afgørelse af 10. juli 2019 hjemviste Landsskatteretten den talmæssige opgørelse af fradraget til Skattestyrelsen med henblik på, at Skattestyrelsen skulle foretage en fordeling af byggeudgifterne på henholdsvis stuehus, værksted og maskinhus, jf. momslovens § 38, stk. 2. Skattestyrelsen har, med udgangspunkt i det fremlagte materiale, foretaget en fordeling af udgifterne på stuehus, værksted og maskinhus.

Som sagen foreligger oplyst for Landsskatteretten, tiltræder retten Skattestyrelsens fordeling af udgifterne på de enkelte bygninger.

Der er herved henset til, at Skattestyrelsens opgørelse er foretaget på baggrund af de faktisk afholdte byggeudgifter.

Indehaverens påstand om, at fradraget for indgående moms skal ansættes til samlet 375.000 kr., kan således ikke tages til følge.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens fordeling af udgifterne, hvorefter 260.706 kr. af 521.082 kr. henføres til stuehuset, mens 260.376 kr. henføres til værksted og maskinhus.

For så vidt angår det af Skattestyrelsen udøvede skøn, hvorefter der alene godkendes fradrag med 50 % af 260.376 kr., henviser retten til Landsskatterettens afgørelse af 10. juli 2019, hvor man ikke fandt grundlag for at anse maskinhuset og værkstedet for anvendt til virksomheden uvedkommende formål.

Henset hertil finder Landsskatteretten, at virksomheden er berettiget til fradrag for indgående moms med 100 % af 260.376 kr., da disse udgifter kan henføres til den afgiftspligtige virksomhed.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og godkender fradrag med 260.376 kr.