Kendelse af 22-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 13-10-2022

Journalnr. 20-0029830

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Virksomhedens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2013 Forhøjelse af salgsmoms	106.735 kr.	0 kr.	106.735 kr.
Afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2014 Forhøjelse af salgsmoms	70.618 kr.	0 kr.	70.618 kr.
Afgiftsperioden 1. kvartal 2015
Forhøjelse af salgsmoms Købsmoms	49.815 kr. 10.569 kr.	0 kr. 0 kr.	49.815 kr. 8.575 kr.
Afgiftsperioden 2. kvartal 2015
Forhøjelse af salgsmoms Købsmoms	46.233 kr. 30.180 kr.	0 kr. 0 kr.	46.233 kr. 29.312 kr.
Afgiftsperioden 3. kvartal 2015
Forhøjelse af salgsmoms Købsmoms	40.243 kr. 6.227 kr.	0 kr. 0 kr.	35.344 kr. 4.900 kr.
Afgiftsperioden 4. kvartal 2015
Forhøjelse af salgsmoms Købsmoms	55.350 kr. 22.291 kr.	0 kr. 0 kr.	55.350 kr. 18.462 kr.
Afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2016 Forhøjelse af salgsmoms	254.518 kr.	0 kr.	254.518 kr.
Afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2017 Forhøjelse af salgsmoms	502.967 kr.	0 kr.	502.967 kr.

Faktiske oplysninger

Virksomheden har i afgiftsperioderne for 2013 til 2017 været registreret som enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med CVR-nr. [...1] og med branchekode 801000 ”Private vagt- og sikkerhedstjenester”.

Det fremgår af det Centrale virksomhedsregister (CVR), at virksomheden blev registreret første gang den 21. januar 1997. Virksomheden blev herefter afmeldt den 1. april 2011 og registreret igen den 1. september 2015.

Virksomheden var fra den 1. september 2015 til den 31. december 2017 momsregistreret med kvartalsvis afregningsperiode. Virksomheden var ikke momsregistreret i afgiftsperioden den 1. januar 2013 til den 31. august 2015.

Virksomheden har angivet følgende moms for afgiftsperioden den 1. september 2015 til den 31. december 2017:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms	Momstilsvar
1-9-2015 til 30-9-2015	0 kr.	0 kr.	0 kr.
1-10-2015 til 31-12-2015	750 kr.	0 kr.	750 kr.

1-1-2016 til 31-3-2016	1.000 kr.	550 kr.	450 kr.
1-4-2016 til 30-6-2016	1.600 kr.	1.150 kr.	450 kr.
1-7-2016 til 30-9-2016	800 kr.	0 kr.	800 kr.
1-10-2016 til 31-12-2016	650 kr.	0 kr.	650 kr.

1-1-2017 til 31-3-2017	2.500 kr.	2.150 kr.	350 kr.
1-4-2017 til 30-6-2017	1.250 kr.	0 kr.	1.250 kr.
1-7-2017 til 30-9-2017	1.250 kr.	750 kr.	500 kr.
1-10-2017 til 31-12-2017	250 kr.	0 kr.	250 kr.

Skattestyrelsen har den 20. maj 2019 modtaget kontoudtog for årene 2013 og 2014 for virksomhedsindehaverens bankkonti med kontonr. [...19], [...00], [...02] og kontoudtog for årene 2015-2017 fra virksomhedsindehaverens bankkonti med kontonr. [...45] og [...42] i [finans1].

Skattestyrelsen har konstateret indsætninger på bankkonto med kontonr. [...00] i perioden den 1. januar 2013 til den 31. december 2017 fra en række selskaber, samt indsætninger, hvor der i posteringsteksten er angivet, at der er tale om fakturaer. Der er endvidere en række indsætninger, hvor der i posteringsteksten alene er angivet numre.

Skattestyrelsen har den 30. september 2019 sendt et forslag til afgørelse vedrørende momsansættelsen for afgiftsperioderne 2013-2017. Repræsentanten har den 23. oktober 2019 anmodet Skattestyrelsen om udsættelse af frist for afgørelse til den 24. januar 2020. Skattestyrelsen har imødekommet repræsentantens anmodning om udsættelse af frist for afgørelse. Den 9. januar 2020 traf Skattestyrelsen afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

Skattestyrelsen har på baggrund af indsætningerne på virksomhedsindehaverens bankkonti forhøjet virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioderne 2013, 2014, 2016 og 2017 således:

2013	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt
Omsætning	91.815,50	109.964,24	183.187,50	148.703,00	533.670,24
Moms	18.363,10	21.992,85	36.637,50	29.740,60	106.734,05
Omsætning ekskl moms moms	73.452,40	87.971,39	146.550,00	118.962,40	426.936,19

2014	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal	4. kvartal	I alt
Omsætning	63.062,50	124.995,76	56.501,00	108.531,75	353.091,01
Moms	12.612,50	24.999,15	11.300,20	21.706,35	70.618,20
Omsætning ekskl. moms moms	50.450,00	99.996,61	45.200,80	86.825,40	282.472,81

2016	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal		4. kvartal	I alt
Omsætning	323.218,50	286.224,37		347.141,00	336.259,73	1.292.843,60
Moms	64.643,70	57.244,87		69.428,20	67.251,95	258.568,72
Omsætning ekskl. moms	258.574,80	228.979,50		277.712,80	269.007,78	1.034.274,88

2017	1. kvartal	2. kvartal	3. kvartal		4. kvartal	I alt
Omsætning	503.206,25	535.518,75		569.341,32	933.021,00	2.541.087,32
Moms	100.641,25	107.103,75		113.868,26	186.604,20	508.217,46
Omsætning ekskl. moms	402.565,00	428.415,00		455.473,06	746.416,80	2.032.869,86

I forbindelse med sagsbehandlingen hos Skattestyrelsen har virksomhedens repræsentant for afgiftsperioderne i 2013, 2014, 2015 og 2016 indsendt årsrapporter for virksomheden. Repræsentanten har for afgiftsperioden 2015 indsendt en årsrapport med underliggende regnskabsmateriale, saldobalance, kontospecifikationer, momsafstemning og fakturaer fra [virksomhed2] ApS udstedt til virksomheden.

Skattestyrelsen har på baggrund af det fremlagte regnskabsmateriale for virksomheden for 2015 forhøjet virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2015 med 122.375 kr.

Skattestyrelsen har opgjort momstilsvaret for afgiftsperioden 1. til 4. kvartal 2015 således:

	1. kvartal 2015	2. kvartal 2015	1/7 til 30/8 - 2015	1/9 til 30/9-2015	4. kvartal 2015
Salgsmoms Angivet	49.815,64 kr.	46.233,73 kr.	26.025,00 kr.	14.218,75 kr.	56.100,80 kr. - 750,00 kr.
Salgsmoms i alt	49.815,64 kr.	46.233,73 kr.	26.025,00 kr.	14.218,75 kr.	55.350,80 kr.

Købsmoms:
Direkteomk.	8.575,00 kr.	29.332,50 kr.	4.900,00 kr.	83,48 kr.	18.462,50 kr.
Bro	419,20 kr.	215,00 kr.	126,40 kr.	0,00 kr.	63,20 kr.
El, vand og gas	464,88 kr.	0,00 kr.	94,89 kr.	0,00 kr.	97,25 kr.
Kontorartikler	39,79 kr.	50,00 kr.	0,00 kr.	35,60 kr.	0,00 kr.
Mindre anskaffelser	384,60 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.	119,80 kr.	3.068,00 kr.
Telefon	230,71 kr.	146,03 kr.	322,03 kr.	99,39 kr.	157,05 kr.
Internet	437,00 kr.	437,00 kr.	437,00 kr.	0,00 kr.	443,43 kr.
Wep-hotel	18,00 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.	9,00 kr.	0,00 kr.
Moms til betaling	39.246,46 kr.	16.053,20 kr.	20.144,68 kr.	13.871,48 kr.	33,059,37 kr.

Det fremgår af de fremsendte årsrapporter, at virksomhedens salgs- og købsmoms udgjorde følgende:

Periode	Salgsmoms	Købsmoms
2013	95.310 kr.	73.306 kr.
2014	79.718 kr.	48.341 kr.
2015	191.644 kr.	69.269 kr.
2016	258.273 kr.	103.601 kr.

Det fremgår endvidere af årsrapporten for 2015 og af saldobalancen for 1. januar til 31. december 2015, at der på skattekontoen for virksomheden var et negativt beløb på 750 kr. for moms i 4. kvartal 2015.

Det fremgår af den fremlagte momsafstemning for afgiftsperioderne 1 til 4. kvartal 2015, at den bogførte salgsmoms udgjorde 191.643,93 kr., svarende til 192.393,92 kr. for ”Salg af varer/ydelser med m/moms” fratrukket ”direkte posteringer” på 750 kr., og at købsmomsen udgjorde 69.268,92 kr.

Det fremgår af saldobalancen for 2015, at der i virksomheden har været udgifter til ”Direkte omkostninger m/moms” på 245.413,92 kr. Tilsvarende beløb fremgår af kontospecifikationen for konto 1310 ”Direkte omkostninger m/moms”.

Som bilag til kontospecifikationen ”Direkte omkostninger m/moms” er der fremlagt følgende ti fakturaer udstedt af [virksomhed2] ApS, CVR-nr. [...2], til virksomhed, hvoraf det fremgår, at betaling skal ske netto kontant:

Bilag nr.	Betalingsdato	Beløb ekskl. moms	Moms	Beskrivelse
1-114	05-03-2015	34.300,00 kr.	8.575,00 kr.	Vagtimer januar 2015, antal 98 a´350,00 stk.
2-119	01-04-2015	49.350,00 kr.	12.337,50 kr.	Vagtimer januar 2015, antal 141 a´350,00 stk.
2-127	01-05-2015	19.600,00 kr.	4.900,00 kr.	Vagtimer januar 2015, antal 56 a´350,00 stk.
2-133	01-06-2015	24.850,00 kr.	6.212,50 kr.	Vagtimer januar 2015, antal 71 a´350,00 stk.
3-139	30-06-2015	23.450,00 kr.	5.862,50 kr.	Vagtimer januar 2015, antal 67 a´350,00 stk.
3-145	01-08-2015	19.600,00 kr.	4.900,00 kr.	Vagtimer januar 2015, antal 56 a´350,00 stk.
4-151	01-10-2015	15.050,00 kr.	3.762,50 kr.	Vagtimer januar 2015, antal 43 a´350,00 stk.
4-159	06-11-2015	23.100,00 kr.	5.775,00 kr.	Vagtimer januar 2015, antal 66 a´350,00 stk.
4-163	27-11-2015	23.100,00 kr.	5.775,00 kr.	Vagtimer januar 2015, antal 66 a´350,00 stk.
5-168	29-12-2015	12.600,00 kr.	3.150,00 kr.	Vagtimer januar 2015, antal 36 a´350,00 stk.
I alt		245.000,00 kr.	61.250,00 kr.

På fakturaerne er angivet et kunde ID, og der er vedlagt kvittering for betaling underskrevet af ?M.C?, direktør i [virksomhed2] ApS. Fakturaerne og betalingskvitteringerne er dateret med samme dato.

Skattestyrelsen har i opgørelsen af købsmoms for 1. til 4. kvartal 2015 medregnet direkte omkostninger fra [virksomhed2] ApS med følgende:

Dato	Underleverandør	Moms
05-03-2015	[virksomhed2] ApS	8.575,00 kr.
01-04-2015	[virksomhed2] ApS	12.337,50 kr.
01-05-2015	[virksomhed2] ApS	4.900,00 kr.
01-06-2015	[virksomhed2] ApS	6.212,50 kr.
30-06-2015	[virksomhed2] ApS	5.862,50 kr.
01-08-2015	[virksomhed2] ApS	4.900,00 kr.
01-10-2015	[virksomhed2] ApS	3.762,50 kr.
06-11-2015	[virksomhed2] ApS	5.775,00 kr.
27-11-2015	[virksomhed2] ApS	5.775,00 kr.
29-12-2015	[virksomhed2] ApS	3.150,00 kr.

Skattestyrelsen s afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017 med i alt 106.735 kr., 70.618 kr., 122.375 kr., 254.518 kr. og 502.967 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

4.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Uregistreret momspligtig virksomhed for perioden 1. januar 2015 til 30. august 2015

Skattestyrelsen anser dig for at være en afgiftspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed med vagtvirksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Der skal betales moms af varer og ydelser der leveres mod vederlag i Danmark, jf. momslovens § 4, stk. 1. Betalingen af momsen påhviler den momspligtige person, der leverer varer og ydelser her i landet jf. momslovens § 46, stk. 1. Momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor varen er leveret. Hvis der udstedes en faktura, er det fakturadatoen, der er leveringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. 1 og 2.

Som det fremgår af ”de faktiske forhold” afsnit 3.1, har du indsendt en momsopgørelse for 2015 med følgende tal:

Udgående moms (salgsmoms)	192.393 kr.
Tidligere angivet (salgsmoms)	- 750 kr.
	191.643 kr.
Indgående moms (købsmoms)	69.268 kr.
I alt moms til betaling	122.375 kr.

Som det ligeledes fremgår af "de faktiske forhold" afsnit 3.1, er du først blevet momsregistreret pr. 1. september 2015.

Ved gennemgang af de indsendte kontospecifikationer/kontoudtog ses det at du har haft momspligtig omsætning for perioden 1. januar 2015 til 30. august 2015 på over 50.000 kr.

I henhold til momslovens § 47, stk. 1 og stk. 5 burde du have anmeldt din virksomhed til registrering hos Skattestyrelsen senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed, når du driver virksomhed med levering af varer og ydelser, og din omsætning overstiger 50.000 kr. årligt jf. momslovens § 48, stk. 1 modsætningsvis.

Du har tidligere drevet momspligtig virksomhed, og du burde derfor være bekendt med reglerne omkring momsregistrering af virksomhed, afregning og angivelse af moms. Du anses derfor for at drive uregistreret momspligtig virksomhed for perioden 1. januar 2015 til 30. august 2015.

Momslovens § 55 siger, at dem, der er registreringspligtige efter § 47, skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af momstilsvaret for hver momsperiode og for kontrollen af om momstilsvaret er korrekt.

Momslovens § 56, stk. 1 siger, at virksomheder for hver afgiftsperiode skal opgøre salgs- og købsmomsen.

Skattestyrelsen har ikke modtaget et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode, jf. momslovens § 55. Virksomhedens salgs- og købsmoms pr. periode, jf. momslovens § 56, stk. 1, kan derfor ikke opgøres.

Skattestyrelsen vil derfor opgør dit momstilsvar, jf. momslovens § 55 og § 56, stk. 1.

Skattestyrelsen har ved opgørelse af salgs og købsmoms for 1. kvartal, 2. kvartal 2015 samt perioden 1. juli til 30. august 2015 taget udgangspunkt i de indsendte kontokort/kontospecifikationer.

Opgørelse over uregistreret momsvirksomhed for perioden 1. januar 2015 til 30. august 2015 er opgjort således (bilag 9-10-11):

	1. kvartal	2. kvartal	1/7 til 30/8 - 2015
Salgsmoms	49.815,64 kr.	46.233,73 kr.	26.025,00 kr.
Købsmoms:
Direkteomk.	8.575,00 kr.	29.332,50 kr.	4.900,00 kr.
Bro	419,20 kr.	215,00 kr.	126,40 kr.
El, vand og gas	464,88 kr.	0,00 kr.	94,89 kr.
Kontorartikler	39,79 kr.	50,00 kr.	0,00 kr.
Mindre anskaffelser	384,60 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.
Telefon	230,71 kr.	146,03 kr.	322,03 kr.
Internet	437,00 kr.	437,00 kr.	437,00 kr.
Wep-hotel	18,00 kr.	0,00 kr.	0,00 kr.
Moms til betaling	39.246,46 kr.	16.053,20 kr.	20.144,68 kr.

Momspligtige virksomhed for perioden 1. september til 31. december 2015

Som det fremgår af ”de faktiske forhold” afsnit 3.1, har du indsendt en momsopgørelse for 2015 med følgende tal:

Udgående moms (salgsmoms)	192.393 kr.
Tidligere angivet (salgsmoms)	- 750 kr.
	191.643 kr.
Indgående moms (købsmoms)	69.268 kr.
I alt moms til betaling	122.375 kr.

Som det ligeledes fremgår af "de faktiske forhold" afsnit 3.1, er du først blevet momsregistreret pr. 1. september 2015.

Der skal betales moms af varer og ydelser der leveres mod vederlag i Danmark, jf. momslovens § 4, stk. 1. Betalingen af momsen påhviler den momspligtige person, der leverer varer og ydelser her i landet, jf. momslovens § 46, stk. 1. Momspligten indtræder på det tidspunkt, hvor varen er leveret, hvis der udstedes en faktura, er det fakturadatoen, der er leveringstidspunktet, jf. momslovens § 23, stk. og stk. 2.

Momslovens § 56, stk. 1 siger, at virksomheder for hver afgiftsperiode skal opgøre salgs- og købsmomsen.

Skattestyrelsen har ikke modtaget et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver momsperiode, jf. momslovens § 55, og dermed er virksomhedens salgs- og købsmoms pr. periode, jf. momslovens § 56, stk. 1 ikke opgjort.

Skattestyrelsen opgør derfor dit momstilsvar, jf. momslovens § 55 og § 56, stk. 1.

Skattestyrelsen har ved opgørelse af salgs og købsmoms for perioden 1. september til 30. september 2015 og 4. kvartal 2015, taget udgangspunkt i de indsendte kontospecifikationer.

Opgørelse over registreret momsvirksomhed for perioden 1. september 2015 til 30. september 2015 og 4. kvartal er opgjort således (bilag 12 og 13):

	1/9 til 30/9-2015	4. kvartal
Salgsmoms Angivet	14.218,75 kr.	56.100,80 kr. -750,00 kr.
Salgsmoms i alt	14.218,75 kr.	55.350,80 kr.
Købsmoms:
Direkteomk.	83,48 kr.	18.462,50 kr.
Bro	0,00 kr.	63,20 kr.
El, vand og gas	0,00 kr.	97,25 kr.
Kontorartikler	35,60 kr.	0,00 kr.
Mindre anskaffelser	119,80 kr.	3.068,00 kr.
Telefon	99,39 kr.	157,05 kr.
Internet	0,00 kr.	443,43 kr.
Wep-hotel	9,00 kr.	0,00 kr.
Moms til betaling	13.871,48 kr.	33,059,37 kr.

Skattestyrelsen resultat er, at du skal betale 122.375 kr. mere i moms for 2015.

(...)

5. Opgørelse af moms for 2013, 2014, 2016 og 2017

(...)

5.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som det fremgår af ”De faktiske forhold” afsnit 1.1 har du ikke været momsregistreret for 2013 og 2014. For 2016 og 2017 har du været momsregistreret og har angivet mindre beløb.

Som det ligeledes fremgår af afsnit 1.1 ”De faktiske forhold”, har du ikke indsendt det regnskabsmateriale, som vi har indkaldt. Dins moms (tilsvar) kan derfor opgøres (ansættes) skønsmæssigt ifølge opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det vurderes, at du har drevet uregistreret virksomhed i perioden, hvor du ikke har været momsregistreret, hvorfor indsætningerne på kontonummer [...00] i denne periode, anses at være omsætning i virksomhed.

Det vurderes ligeledes, at Skattestyrelsen, i perioden hvor du har været momsregistreret, kan opgøre (ansætte) din moms skønsmæssigt, idet du ikke har indsendt det regnskabsmateriale som vi har bedt om. Indsætningerne på kontonummer [...00] i denne periode, anses at være momspligtig omsætning i virksomhed.

Det vurderes, at du har haft salgsmoms som ikke er indberettet, og der derfor er grundlag for at foretage et skøn. I vurderingen heraf indgår det, at vi har set, at der er indgået beløb på din konti med teksten faktura, fakturanummer, overførsler fra firmaer og personer m.m.

Vi vurderer, at det er indsætningerne på din bankkonto, der bedst kan bruges som grundlag for at opgøre, din momspligtige omsætning. Disse indsætninger er oplistet i bilag 5 til 8. Her er medtaget indsætninger med benævnelsen faktura, fakturanummer, overførsler fra firmaer og personer m.m., da vi formoder, at disse indsætninger vedrører momspligtig omsætning.

Herudover kan det ses, at din årlige omsætning overstiger 50.000 kr., og du derfor ikke er omfattet af momslovens § 48, stk. 1 (grænsen for registreringspligt).

Beløbene er momspligtige ifølge momslovens § 4. Momsgrundlaget udgør 80 % af de indsatte beløb, og salgsmomsen udgør 25 % af dette beløb, hvilket fremgår af momslovens § 27, stk. 1 og § 33.

Forhøjelse af salgsmoms 2013 (bilag 5):	106.735 kr.
Forhøjelse af salgsmoms 2014 (bilag 6):	70.618 kr.
Forhøjelse af salgsmoms 2016 (bilag 7): - angivet salgsmoms for 2016 Forhøjelse af salgsmoms	258.568 kr. 4.050 kr. 254.518 kr.
Forhøjelse af salgsmoms 2017 (bilag 8): - angivet salgsmoms 2017 Forhøjelse af salgsmoms	508.217 kr. 5.250 kr. 502.967 kr.

Af momslovens § 55 og 56 fremgår det, at for hver afgiftsperiode opgøres den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Opgørelsen af hver afgiftsperiode fremgår af bilag 5-8.

Skattestyrelsen forslår derfor, at du skal betale mere salgsmoms med samlet 944.138 kr. jævnfør opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Du har ikke dokumenteret din købsmoms for 2013, 2014, 2016 og 2017 med det regnskabsmateriale, som vi har indkaldt. Dokumentationskravet, som er beskrevet i momsbekendtgørelsens § 82, er derfor ikke opfyldt, og der gives ikke skønsmæssigt fradrag for købsmoms.

Skattestyrelsen bemærkninger og begrundelse til det indsende materiale.

Som det fremgår af ”Dine bemærkninger til forslag” har i indsendt virksomhedsregnskaber for 2013, 2014 og 2016.

Skattestyrelsen har i den forbindelse indkaldt følgende materiale den 3. december 2019:

•	Kontospecifikationer.

•	Dokumentation for direkte omkostninger.

•	Momsopgørelse/afstemning.

•	Dokumentation, opgørelse samt redegørelse over fratrukket lokaleomkostninger for 2016.
•	Det er i mail fra din advokat oplyst, at regnskabet for 2017 vil blive indsendt i uge 49. Du bedes samtidig indsende kontospecifikationer og momsopgørelse. Herudover bedes du, såfremt nedenstående omkostninger fratrækkes i regnskabet for 2017 indsende:

•	dokumentation for direkte omkostninger
•	dokumentation, opgørelse samt redegørelse over fratrukket lokaleomkostninger.

Da materialet ikke er modtaget, fastholdes ændringerne for 2013, 2014, 2016 og 2017 i sin helhed.

(...)

Derfor kan din moms ændres for perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2016 efter almindelig frist.

Den ordinære frist for fastsættelse eller ændring af momstilsvar er, i henhold til Skatteforvaltningslovens § 31 stk. 1, 3 år efter angivelsesfristens udløb. Momstilsvaret for perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2016 er efter udløbet af 3 års fristen, efter skatteforvaltningsloven§ 31, stk. 1.

Det er skattestyrelsens opfattelse, at sagen er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningsloven§ 32. Med henvisning til skatteforvaltningsloven§ 32, stk. 1, nr. 3 kan et

momstilsvar fastsættes eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at manglende angivelse af moms i perioden hvor du ikke har været momsregistreret og hvor ændringen er henholdsvis 106.735 kr. for 2013, 70.618 kr. for 2014 og 75.445 kr. for perioden 1/1-2015 til 30/8-2015, kan betegnes som minimum grov uagtsomhed.

Det er ligeledes Skattestyrelsen opfattelse, at manglende angivelse af moms i perioden hvor du har været momsregistreret, og hvor ændringen er henholdsvis 46.930 kr. for perioden 1/9-2015 til 31/12-2015 og 121.888 kr. – angivet salgsmoms 2.600 kr. = 119.288 kr. for perioden 1/1-2016 til 30/6-2016, kan betegnes som minimum grov uagtsomhed.

Ifølge skatteforvaltningsloven§ 32, stk. 2 kan en ansættelse i henhold til de i stk. 1 nævnte tilfælde kun foretages, hvis betingelserne omkring 6 måneders reaktionsfristen i skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2 er overholdt.

6 måneders fristen regnes fra det tidspunkt, hvor Skatteforvaltningen har erhvervet et tilstrækkeligt grundlag for at kunne varsle en ændring for perioden 1. januar 2013 til 30. juni 2016. Vi anser kundskabstidspunktet for at være den 20. maj 2019, hvor vi har modtaget kontoudskrifter fra [finans1].

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, skt. 2 og 32, stk. 2, at en ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er sendt afsted.

Din advokat har ved e-mail af den 25. oktober 2019 bedt om udsættelse af Skattestyrelsens frist for at træffe afgørelse til den 24. januar 2020. I den forbindelse anmodede din advokat samtidig om udsættelse med indsendelse af materiale til den 24. november 2019.

Skattestyrelsen har den 29. november 2019 modtaget materiale fra din advokat.

Skattestyrelsen træffer afgørelse i sagen den 9. januar 2020, og fristen er således overholdt.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger:

”(...)

Bemærkninger til advokatens anbringender

Advokaten anfører følgende:

1.”Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [person1]s skatteansættelser gøres det i første række og for det første helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 og skattekontrollovens § 5, stk. 3 er grundlag for en forhøjelse med de i den påklagede afgørelse skønnede beløb, idet Skattestyrelsens skøn ikke er virkelighedsnært.

Til støtte herfor gøres det nærmere gældende, at Skattestyrelsen alene i skønnet har henset til påståede indtægter, hvorved Skattestyrelsen i strid med praksis helt har undladt at skønne over de udgifter, som er medgået til at erhverve de skønnede indtægter, og som er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.”

Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at der i afgørelsen af 9. januar 2020 side 8 og 9 for indkomstårene 2013, 2014, 2016 og 2017 og for indkomståret 2015 side 11 og 12, er taget stilling til udgifterne - bl.a. har der været indkaldt materiale på udgifterne, og hvor skrivelserne ligger ubesvaret hen.

2.”For det andet gøres det gældende, at [person1] i øvrigt ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er rette indkomstmodtager af de beløb, som i sagen er benævnt kurtageprovision, idet halvdelen af disse beløb er overført til [person1]s tidligere samlever, ?[person2]?, hvorfor hun er rette indkomstmodtager af disse beløb”

Skattestyrelsen skal gøre opmærksom på, at kurtageprovision er indgået på [person1] private konto og at det ikke kan ses, at der overføres 50 % af beløbet til samlever. Det er derfor stadig Skattestyrelsen opfattelse, at [person1] er rette indkomst modtager.

3.”I anden række gøres det – for så vidt angår skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 – helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af nævnte skatteansættelser, idet hverken [person1] eller nogen på hans vegne har handlet mindst groft uagtsomt.

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [person1]s momsansættelser gøres det i første række helt overordnet gældende, at det ovenfor anførte i henhold til skatteansættelserne tillige fører til, at der ikke i henhold til momslovens § 4 er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s momsan-sættelser med de i den påklagede afgørelse indeholdte beløb.

I anden række gøres det – for så vidt angår momsansættelserne for perioden 1. januar 2013 til den 30. juli 2016 – helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af nævnte momsansættelser, idet hverken [person1] eller nogen på hans vegne har handlet mindst groft uagtsomt.”

Skattestyrelsen skal henvise til begrundelse og retsregler i afgørelsen af afgørelsen 9. januar 2020

Skattestyrelsen finder derfor ikke, at der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har principalt nedlagt påstand om, at momstilsvaret for afgiftsperioderne i 2013-2017 nedsættes med henholdsvis 106.735 kr., 70.618 kr., 122.375 kr., 254.518 kr. og 502.967 kr.

Virksomheden har subsidiært nedlagt påstand om, at der ikke er grundlag for at genoptage momsansættelsen for afgiftsperioderne fra den 1. januar 2013 til den 30. juli 2016 ekstraordinært.

Virksomheden har til støtte for påstandene anført følgende i klagen:

”(...)

Det gøres også overordnet gældende, at klagers indkomst skal opgøres på baggrund af de indsendte regnskaber for 2013, 2014, 2015 og 2016.

For så vidt angår 2017, gøres det gældende, indsætninger ikke er skattepligtig indkomst.

Momsansættelserne for alle år 2013-2017 skal følge skatteansættelser, jf. ovenstående anbringender.

(...)

Virksomheden har i et supplerende indlæg anført følgende:

”(...)

Til støtte for den nedlagte påstand vedrørende [person1]s momsansættelser gøres det i første række helt overordnet gældende, at det ovenfor anførte i henhold til skatteansættelserne tillige fører til, at der ikke i henhold til momslovens § 4 er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse af [person1]s momsansættelser med de i den påklagede afgørelse indeholdte beløb.

(...)

Det følger af en helt fast praksis, at det er skattemyndighederne, der i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse skal påvise eller sandsynliggøre, at der er grundlag for skønnet.

Der henvises i den forbindelse til Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.C.2.1.4.4.1 Reglen i SKL § 74 om skønsmæssig ansættelse, hvoraf der fremgår følgende:

(udsnit fra juridisk vejledning udeladt)

Der henvises videre til Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2 Lavt privatforbrug som støtte eller grundlag for skønsmæssig ansættelse, hvoraf der fremgår følgende:

(udsnit fra juridisk vejledning udeladt)

I forlængelse heraf kan det endvidere konstateres, at det af såvel administrativ praksis som retspraksis fremgår, at både Landsskatteretten og domstolene i en lang række sager ikke har været tilbageholdende med at ændre og tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige afgørelser, såfremt skønnet ikke har været retvisende.

Til støtte herfor henvises for det første til Vestre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1995.361. Dommen omhandlede en indehaver af en restaurationsvirksomhed, som ikke opfyldte de i henhold til mindstekravsbekendtgørelsen gældende krav til udarbejdelse af regnskaber. Dette blandt andet fordi der hverken dagligt eller jævnligt var foretaget egentlig kasseafstemning eller sket bogføring af kassedifferencer.

I den konkrete sag fandt Vestre Landsret derfor, at skattemyndighederne havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af den pågældende skattepligtige indkomst.

Efter bevisførelsen for landsretten kunne de af skattemyndighederne valgte forudsætninger med hensyn til ølsalg imidlertid ikke lægges til grund, og sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

For det andet skal der henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1999.724. Dommen omhandlede to personer, der i et interessefælleskab drev en grøntforretning fra deres bopæl.

Helt overordnet var det et spørgsmål i sagen, hvorvidt skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af det selvangivne overskud var korrekt, efter det var konstateret, at regnskabsgrundlaget i øvrigt var mangelfuldt.

Skatteyderne havde i 1991 selvangivet et overskud på kr. 23.036, som skattemyndighederne skønsmæssigt havde forhøjet med kr. 276.964 til kr. 300.000, som blev fordelt med 50 % til hver interessent.

Østre Landsret fandt, at regnskabsgrundlaget var af en sådan karakter, at det ikke kunne lægges til grund for opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Østre Landsret fandt imidlertid efter en konkret vurdering, at skatteydernes indkomst havde været væsentligt lavere end det skønsmæssigt fastsatte, hvorfor sagen blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

For det tredje skal der henvises til Østre Landsrets dom offentliggjort som SKM2011.263.ØLR. Dommen omhandlede en skatteyder, der i indkomstårene 2003 og 2004 havde drevet erhvervsmæssig virksomhed som kørelærer.

Skattemyndighederne havde tilsidesat skatteyderens regnskabsgrundlag og foretaget en skønsmæssig ansættelse af skatteyderens skat og moms. Grundlaget for skattemyndighedernes skøn var navnlig oplysninger hentet fra politiet og køretekniske anlæg om, hvilke elever en trafikskole havde haft til teoretisk eller praktisk køreprøve eller på køretekniske anlæg i perioden.

Skattemyndighederne lagde til grund, at skatteyder for disse elever havde modtaget den fulde lovpakkepris, som efter det oplyste udgjorde kr. 6.690.

Østre Landsret tiltrådte, at skatteyders regnskabsgrundlag var tilsidesætteligt, at der ikke var ført et løbende kasseregnskab og jævnligt foretaget effektive kasseafstemninger, og at skattemyndighederne derfor havde været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af skatteyders skattepligtige indkomst og momstilsvar.

Skatteyder havde en række indsigelser mod det udøvede skøn, herunder at han i et vist omfang kørte timer for andre kørelærere uden at modtage betaling herfor, mod at han efter et antal timer overtog eleven og kunne forestå kørslen af ekstratimer mod betaling fra en af de andre kørelærere eller direkte fra eleverne.

Efter bevisførelsen lagde Østre Landsret til grund, at skatteyder i betydeligt omfang indgik aftaler med køreskolelærere om at overtage en del af skolernes elever, således at han efter aftale skulle gennemføre de køretimer, som eleverne havde betalt for ved de pågældende køreskoler ved købet af en lovpakke eller anden pakke, og således havde eleverne ikke for disse timer også skullet betale til skatteyder.

Østre Landsret tilsidesatte derfor den af skattemyndighederne valgte forudsætning om at antage, at skatteyder for hver elev havde haft en indtægt på kr. 6.690 vedrørende de køretimer, som var omfattet af lovpakkerne, hvorfor sagen fuldstændigt tilsvarende ovenfor omtalte retspraksis følgelig blev hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne.

For det fjerde skal der henvises til byrettens dom af den 12. januar 2018 offentliggjort som SKM2018.59.BR. Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt SKAT var berettiget til at foretage en skønsmæssig indkomstforhøjelse af sagsøgers skatteansættelse.

I sagen havde sagsøger ikke indgivet nogen selvangivelse for indkomståret 2009.

Den reelle tvist, der var til prøvelse for retten, var det grundlag, som SKAT havde benyttet for den skønsmæssige ansættelse. Dette som følge af, at SKAT havde baseret den skønsmæssige forhøjelse på tal fra Danmarks Statistik.

Sagsøger gjorde i sagen gældende, at SKAT ikke alene kan basere størrelsen af en skønsmæssig indkomstforhøjelse på tal om gennemsnitsforbrug, da et gennemsnitstal typisk dækker over betydelige variationer.

Om dette udtalte retten følgende:

”SKAT har udøvet skønnet på grundlag af oplysning fra Danmarks Statistik hvorefter en gennemsnitsfamilie med børn (antal ikke specificeret) i 2009 havde et privatforbrug på 447.813 kr.

Af SKAT's juridiske vejledning, der findes på Skat.dk, fremgår under pkt. A.B.5.3.3, at “SKAT skal som led i påvisningen eller sandsynliggørelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de indkomstår, hvor en ændring af indkomstansættelsen aktuelt er på tale, endvidere vise sammenhængen mellem den skattepligtiges privatforbrug for det eller de aktuelle indkomstår og størrelsen af den skattepligtiges privatforbrug for det eller de foregående indkomstår. Dog forudsat at SKAT kan fremskaffe de fornødne oplysninger...”

Retten må forstå det på den måde, at skønsudøvelsen ikke eller ikke alene skal ske på grundlag af et abstrakt gennemsnitstal, der formentlig kan dække over betydelige variationer.

Skønnet bør istedet udøves på grundlag af en konkret, empirisk vurdering af, hvad den konkrete skatteyder og dennes familie faktisk har haft til rådighed/i privatforbrug i det/de foregående år. (Såfremt dette er muligt).

I det konkrete privatforbrug, som sagsøger har haft i det foregående år vil det således indgå f.eks., at sagsøger ikke har haft udgift til børneinstitution, men på den anden side, at sagsøger har 3 børn, hvor gennemsnittet formentlig er lavere. Tilsvarende har sagsøgers forældre formentlig bidraget til husholdningen, men til gengæld har der været 2 personer mere, der skulle have kost og logi.

Retten finder det herefter rigtigst, at SKAT får mulighed for at foretage denne vurdering. Sagsøgers subsidiære påstand tages derfor til følge.” (vores understregning)

Det fremgår af ovenstående, at retten hjemviste sagen, idet retten fandt, at SKATs skøn burde udøves på grundlag en konkret vurdering af, hvad den pågældende skatteyder og dennes familie faktisk havde haft til rådighed til privatforbrug.

For det femte skal der henvises til byrettens dom af den 6. august 2018 offentliggjort som SKM2018.396.BR.

I sagen var skatteyderen ved SKATs afgørelse af den 1. maj 2013 blevet beskattet af online pokergevinster med i alt kr. 21.184.981 for indkomstårene 2006-2011.

Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af den 16. marts 2016 de gennemførte forhøjelser.

Byretten anførte under sin begrundelse og afgørelse følgende:

”(Byrettens begrundelse udeladt)”

Af ovennævnte retspraksis kan det sammenfattende konstateres, at det er skattemyndighederne, som skal dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen, hvilket også direkte fremgår af Den juridiske vejledning 2021-2, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2.

Videre skal der henvises til flere eksempler fra administrativ praksis, hvoraf det fremgår, at der skal ske tilsidesættelse af skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse, såfremt det kan konstateres, at der er fejl i det grundlag, hvorpå skattemyndighederne har gennemført den skønsmæssige forhøjelse.

For det første skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 16. januar 2014 (LSR’s j.nr. 13-0172982). Sagen omhandlede en klager af iransk herkomst, som fik dansk statsborgerskab i 1999.

SKAT modtog den 6. februar 2013 oplysning fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet om store kontantindsætninger på klagerens bankkonto.

SKAT udarbejdede herefter en privatforbrugsberegning, og forskellen mellem det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug på kr. 402.913 og det faktisk opgjorte privatforbrug på kr. 556.480 udgjorde (kr. 556.480 – kr. 402.913) = kr. 153.567.

SKAT gennemførte herefter en forhøjelse af klagerens personlige indkomst med kr. 120.000.

Sagen blev herefter påklaget til Landsskatteretten, der traf afgørelse om at nedsætte den skønsmæssige forhøjelse til kr. 0, idet Landsskatteretten anførte følgende:

”Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4. Skatteydere skal selvangive deres indkomst og kunne dokumentere deres indtægts- og formueforhold. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, 6 og 6 B. Klageren har ikke pligt til at føre regnskab.

En skønsmæssig forhøjelse af indkomsten forudsætter normalt, at regnskabet kan tilsidesættes. Indkomsten kan dog forhøjes uden tilsidesættelse af regnskabet, hvis det selvangivne privatforbrug er usandsynligt lavt. [...]

Det fremgår af SKATs privatforbrugsberegning, at klagerens privatforbrug på grundlag af indkomst- og formueoplysninger kan opgøres til 402.913 kr., mens det faktiske privatforbrug på grundlag af bankkontooplysninger er opgjort til 556.480 kr. SKATs beregning af klagerens privatforbrug er imidlertid fejlbehæftet.

Landsskatteretten finder, ligesom SKAT, at indsætningen af 178.000 kr. den 12. januar 2012 er at anse som en kontant beholdning pr. 31. december 2011. Beløbet skal derfor tillægges formuebeholdningen ultimo, hvorved privatforbruget formindskes med det tilsvarende beløb.

Klagerens oplysninger overfor forsikringsselskabet om anskaffelsessummer, der overstiger de dokumenterede betalinger til [virksomhed3], anses ikke at kunne tillægges værdi. SKAT har i øvrigt tillagt differencebeløbet på 106.586 kr. to gange ved opgørelsen af det faktiske privatforbrug. [...]

[...]

Sammenholdt med de kontante hævninger på 239.033 kr. anses der herefter ikke grundlag for den skønsmæssige forhøjelse, der derfor nedsættes til 0.”

For det andet skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 4. april 2014 (LSR’s j.nr. 13-0225591), der omhandlede en skatteyder, som drev selvstændig tømrervirksomhed fra sin private adresse.

I den konkrete sag gennemførte SKAT en forhøjelse af skatteyderens momstilsvar på kr. 25.000. Ved vurderingen af skønnets størrelse blev der taget udgangspunkt i husstandens beregnede privatforbrug for 2008-2010.

SKATs afgørelse blev påklaget til Landsskatteretten, der traf afgørelse om at nedsætte den skønsmæssige forhøjelse af skatteyderens momstilsvar, idet Landsskatteretten anførte følgende:

”Det fremgår af sagens oplysninger, at den skønsmæssige forhøjelse udspringer af, at SKAT har konstateret, at familiens privatforbrug var lavere for 2010 end for de sammenlignelige år.

Imidlertid er det i forbindelse med skatteankenævnets behandling af skatteskønnet konstateret, at SKAT ved opgørelsen af privatforbruget fejlagtigt har fratrukket gælden på kassekreditten 2 gange, hvilket har været årsagen til, at privatforbrugsberegningen har udvist et for lavt privatforbrug.

Det er Landsskatteretten opfattelse, at der på baggrund af nedsættelsen af den skønsmæssige forhøjelse af den skattepligtige indkomst ikke er grundlag for at foretage en korresponderende skønsmæssig forhøjelse af momstilsvaret, og derfor nedsættes momsforhøjelsen til 0 kr.”

Af Landsskatterettens begrundelse i den konkrete sag kan det udledes, at i det omfang et skøn foretages på et grundlag, som ikke er korrekt, da vil skønnet ikke kunne opretholdes, og forhøjelsen skal nedsættes til kr. 0.

I den konkrete sag medførte dette endvidere, at den korresponderende skønsmæssige forhøjelse af skatteyderens momstilsvar tilsvarende skulle nedsættes til kr. 0.

For det tredje skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 11. januar 2016 (LSR’s j.nr. 14-0003513). Sagen omhandlede en skatteyder, som havde registreret sig med en virksomhed under branchekoden Databehandling, webhosting og lignende serviceydelser.

Skatteyder havde ikke selvangivet resultat af virksomhed for indkomståret 2012, og som følge heraf ansatte SKAT et skønsmæssigt resultat ud fra et beregnet gennemsnitligt privatforbrug på kr. 201.000, der blev fastsat efter sammenligning med oplysninger fra Danmarks Statistik.

Skatteyderen påklagede SKATs afgørelse om en skønsmæssig forhøjelse på i alt kr. 110.000 og indsendte i den forbindelse bankkontoudtog samt dokumentation for indlæggelser på et psykiatrisk center i perioderne fra den 12. januar til den 12. marts 2013, den 28. juni til 6. august 2013 samt den 20. november 2013 til den 29. januar 2014.

Det var således skatteyders opfattelse, at han ikke havde haft et privatforbrug svarende til det gennemsnitlige ifølge Danmarks Statistik, idet hans levevilkår havde adskilt sig fra en gennemsnitlig skatteyders som følge af indlæggelserne på et psykiatrisk center.

Herom anførte Landsskatteretten følgende:

”Skønnet over overskud af virksomhed er foretaget med udgangspunkt i privatforbrugstal fra Danmarks Statistik, men efter en konkret vurdering af klagerens samlede økonomiske og helbredsmæssige forhold, herunder tvangsindlæggelser på psykiatrisk hospital samt bevægelserne på klagerens bankkonto, anses klageren ikke at kunne opretholde et privatforbrug i den størrelsesorden, som den skønsmæssige ansættelse giver ham.

Landsskatteretten nedsætter derfor afgørelsen med 110.000 kr. til 0.”

For det fjerde skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 3. august 2016 (LSR’s j. nr. 13-0226512). I den pågældende sag havde SKAT forhøjet skatteyders personlige indkomst for indkomståret 2006 med kr. 3.384.000.

Forhøjelsen var sket med henvisning til et beregnet privatforbrug samt en skønnet forhøjelse for omkostninger til dækning af skatteyderens private boligomkostninger, hestehold samt løbende private omkostninger.

Skatteyderen påklagede SKATs afgørelse, idet der efter skatteyderens opfattelse ikke var grundlag for den gennemførte forhøjelse, idet skatteyderens mand havde understøttet hende økonomisk, og der således ikke var grundlag for den gennemførte forhøjelse på i alt kr. 3.384.000.

Herom anførte Landsskatteretten følgende:

”Det fremgår af “personlig formueopgørelse og skattemæssige opgørelser 2006” for ægtefællerne, at det samlede privatforbrug for 2006 har udgjort 2.721.378 kr. SKAT har ikke påvist, at klageren har haft udeholdte indtægter i indkomståret 2006, og da husstandens privatforbrug ikke kan anses for urealistisk nedsættes den skønsmæssige forhøjelse på 3.384.000 kr. til 0 kr.”

For det femte skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 25. oktober 2019 (LSR’s j.nr. 16-0504422). Sagen omhandlede spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for at forhøje en skatteyders skattepligtige indkomst med henholdsvis kr. 1.663.280, kr. 1.847.920 og kr. 758.560 i indkomstårene 2013-2015.

Skatteyderen havde ikke imødekommet en henvendelse fra SKAT, hvorfor SKAT indhentede skatteyderens kontoudtog. Endvidere indhentede SKAT annoncer, som skatteyderen havde indrykket på en hjemmeside i den i sagen omhandlede periode.

SKAT konstaterede i forbindelse med gennemgangen af skatteyderens kontoudtog, at der var en række indsætninger på skatteyderens konto, som SKAT ikke kunne konstatere hvorfra stammede. SKAT konstaterede yderligere, at indbetalingerne hovedsageligt var indbetalt via MobilePay.

På baggrund af de indhentede annoncer, som skatteyderen – ifølge SKAT – havde indtrykket på en hjemmeside, fandt SKAT, at skatteyderen havde drevet uregistreret virksomhed med salg af biler. På den baggrund skønnede og opgjorde SKAT skatteyderens overskud af virksomhed med afsæt i de indrykkede annoncer.

Skatteyderen påklagede SKATs afgørelse om de skønsmæssige forhøjelser af overskud af virksomhed. Det var skatteyderens opfattelse, at han ikke havde drevet uregistreret virksomhed med salg af biler.

Landsskatteretten udtalte herom følgende:

”Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler de skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Det bemærkes, at det er SKAT, der skal godtgøre, at en skatteyder har haft en yderligere skattepligtig indtægt, som ikke ses at være indtægtsført og selvangivet behørigt. Det er således SKAT, der indledningsvis og på tilstrækkeligt grundlag skal sørge for at tilvejebringe et grundlag for at fastslå, dels at der har været en yderligere indtægtskilde, dels størrelsen af den yderligere indtægt, der skal henføres til beskatningen.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler følgende:

SKAT har ikke på tilstrækkelig vis tilvejebragt ovennævnte grundlag og godtgjort, at klageren har drevet uregistreret virksomhed, og at klageren således har haft en indtægt ved salg af biler.

Der er herved lagt vægt på, at den af SKAT foretagne forhøjelse af klagerens skattepligtige indkomst alene er baseret på en række annoncer, som klageren har haft på [...dk].

Disse retsmedlemmer bemærker dog, at det omfattende antal annoncer, som klageren har oprettet på [...dk], sandsynliggør, at klageren har haft en aktivitet, hvor der er modtaget ikke beskattede midler. Antallet af annoncer kan imidlertid ikke alene danne grundlag for en skønsmæssig ansættelse af indkomsten, idet der ikke derudover ses at være påvist, at annoncerne konkret har genereret en indkomst for klageren og i så fald størrelsen heraf.

Endvidere bemærkes det, at SKAT ikke har understøttet ansættelserne

ved privatforbrugsberegninger eller eventuelt foretaget beskatning ud fra konstaterede indsætninger på klagerens bankkonto, der i øvrigt ikke ses at have et meget usædvanligt omfang og størrelse.

Disse retsmedlemmer finder på denne baggrund, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos SKAT.

Et retsmedlem udtaler følgende:

SKAT har foretaget en beskatning af klageren udelukkende med henvisning til klagerens bilannoncer. Dette er ikke tilstrækkeligt grundlag til at foretage en skatteansættelse, og dette retsmedlem finder derfor, at der skal ske nedsættelse til 0 kr.

Der træffes afgørelse efter flertallet, og Landsskatteretten hjemviser på denne baggrund afgørelsen til fornyet behandling hos SKAT” (vores understregning)

For det sjette skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 19. august 2020 (LSR’s j.nr. 19-0080740). Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt klager var skattepligtig at indsætninger på dennes bankkonto.

SKAT havde i sagen modtaget oplysninger om pengeoverførsler til klagerens bankkonto.

SKAT havde anset overførslerne til klagerens bankkonto for at være løn eller honorarindtægter, hvorfor SKAT forhøjede klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2015 og 2016 med henholdsvis kr. 1.020.394 og kr. 8.51.898.

Under sagen gjorde klageren følgende gældende:

”Vedrørende indkomståret 2015 har vi vedlagt kontoudtog fra vores klients bankkonto [...31] i [finans1], hvor vores klient har sammentalt samlede erhvervsmæssige indtægter på i alt DKK 1.010.287 og samlede erhvervsmæssige omkostninger på i alt DKK 556.822, hvilket giver et skattemæssigt resultat for virksomheden i 2015 på DKK 453.465.

I SKAT's afgørelse af den 19. juni 2019 fremgår der i bilag 1 et beløb den 30/4 på DKK 125.400, hvilket vores klient har oplyst er en deludbetaling af en kapitalpension, hvorfor denne ikke skal medtages i opgørelsen over indtægter.

Vedrørende indkomståret 2016 har vi vedlagt årsrapport for 2017, hvor regnskabstal for 2016 ligeledes er medtaget. Virksomhedsindkomsten bør opgøres til DKK 689.887 i stedet for de i afgørelsen anførte DKK 851.898. Som det fremgår af årsrapporten, så har nettoomsætningen i 2016 udgjort i alt DKK 868.166, og de samlede driftsomkostninger har udgjort DKK 178.279. Vi gør opmærksom på, at vores klient ikke havde mulighed for at indberette resultatet, da det var endelig opgjort, da SKAT havde lukket for indberetninger via tast selv-systemet.”

På baggrund af det af klageren fremlagte opretholdt Landsskatteretten ikke SKATs afgørelse.

Af Landsskatterettens begrundelse fremgår følgende:

”Indkomståret 2015

Klagerens repræsentant har oplyst, at indsætningen på klagerens konto den 30. april 2015 på 125.400 kr. med posteringsteksten “Deludbetaling” er udbetaling af en kapitalpension, hvorfor denne ikke skal medtages i opgørelsen over indtægter.

Ifølge klagerens skatteoplysninger fremgår det, at der med udbetalingsdato den 30. april 2015 skete ophævelse af en kapitalpension, hvor beløbet til udbetaling udgjorde 125.400 kr.

Landsskatteretten finder derfor, at beløbet på 125.400 kr. ikke skal medregnes i klagerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2015.

Klageren repræsentant har desuden gjort gældende, at der har været mange omkostninger forbundet med indkomsterhvervelsen i indkomståret 2015, hvorfor klagerens skattepligtige indkomst bør sættes til 453.465 kr. Subsidiært, at klagerens skattepligtige indkomst bør sættes til 850.247 kr., idet der har været udlæg for 44.747 kr.

Der er hertil fremsendt regneark over klagerens kassekredit samt syv af klagerens lønsedler. Af de fremsendte lønsedler fremgår der alene udlæg på 210 $ eller 1.436,92 kr. vedrørende lønudbetalingen den 21. april 2015 og på 877,73 £ eller 9.136,35 kr. vedrørende lønudbetalingen den 29. maj 2015.

Da der ikke er fremsendt andre bilag til dokumentation af, at der har været yderligere udgifter/udlæg i indkomståret 2015 finder Landsskatteretten, at der alene kan fratrækkes et beløb

på 10.573 kr.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren har godtgjort, at der i indkomståret 2015 ikke skal ske beskatning af udbetalingen af kapitalpensionen på 125.400 kr. og af udlæg for i alt

10.573 kr.

[...]

Indkomståret 2016

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren har haft udlæg for i alt 194.531 kr. i indkomståret 2016, hvorfor klagerens skattepligtige indkomst bør sættes til 687.366 kr.

Der er hertil fremlagt lønsedler/udgiftsbilag for ti af de anførte udlæg. Der ses ikke at være fremlagt dokumentation for, at indsætningen den 10. februar 2016 på 1.146 kr. er udlæg.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren har godtgjort, at han i indkomståret 2016 har haft udlæg for i alt 193.386 kr.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse vedrørende indkomståret 2015 og nedsætter forhøjelsen af klagerens skattepligtige indkomst til 688.512 kr.”

I forlængelse af ovennævnte praksis skal der videre henvises til, at det følger af grundlæggende forvaltningsretlige principper, at forvaltningsmyndigheder, herunder skattemyndighederne, af sig selv skal søge at træffe den mest rigtige afgørelse, samt at skattemyndighederne selv har ansvaret for, at sagen er behørigt oplyst forud for, at der træffes en given afgørelse.

Hertil kommer, at det er væsentligt at have for øje, at skattemyndighederne ved udøvelsen af et skøn over indtægtssiden også er pligtig til at skønne over udgiftssiden, dvs. de udgifter, som er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Det følger af såvel forarbejderne til tidligere skattekontrollovs § 5, stk. 3, der i dag er videreført i ovennævnte bestemmelse i nugældende skattekontrollovs § 74, samt retspraksis, at skattemyndighederne ved udøvelsen af et skøn over et skattepligtigt overskud er pligtig til at foretage skøn over eventuelle afholdte udgifter, der er anvendt til at erhverve og sikre det skattepligtige overskud. Det vil sige udgifter, som er fradragsberettigede i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Således fremgår der af forarbejderne til tidligere gældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. Lovforslag L 104 1995/1996, følgende:

(del af forarbejder udeladt)

Efter de almindelige principper for bevisførelse påhviler det i sådanne tilfælde som udgangspunkt skattemyndigheden at sandsynliggøre, at en skønnede opgørelse ikke er mindre sandsynlig end andre opgørelser ...” (vores understregning)

Tilsvarende fremgår af ombudsmandsudtalelse offentliggjort i FOB 1990.197, hvor ombudsmanden kritiserede skattemyndighedernes begrundelse for en skønsmæssige ansættelse samt udtalte, at en skønsmæssig ansættelse skal foretages så virkelighedsnært som muligt efter en konkret vurdering af skatteyder og dennes families forbrug.

Det kan således konstateres, at ombudsmanden for længst har forudsat, at skattemyndighederne skal skønne over eventuelle udgifter, der er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst, idet en ansættelse ellers ikke kan anses for at være virkelighedsnær.

Det forhold at skattemyndighederne er pligtige til at forholde sig til eventuelle udgifter ved udøvelsen af et skøn over et skattepligtig overskud kan således også udledes af Vestre Landsrets domme offentliggjort som henholdsvis SKM2013.493.VL og SKM2013.572.VL.

Vestre Landsrets dom offentliggjort som SKM2013.493.VL illustrerer blandt andet nærmere, at Skattestyrelsen ved et skøn kan vælge at anlægge et lempeligt skøn på indtægtssiden, således at indkomsten alene forhøjes med de indtægter, som skatteyder i hvert fald har oppebåret.

I givet fald behøver Skattestyrelsen ikke give fradrag for skønsmæssige driftsudgifter, medmindre skatteyder løfter bevisbyrden for, at der er afholdt konkrete udgifter, hvilket kræver, at det som minimum kan sandsynliggøres, hvilke konkrete udgifter der er afholdt.

Omvendt følger det således af Vestre Landsrets dom, at i det omfang Skattestyrelsen ikke anlægger et lempeligt skøn på indtægtssiden, da er Skattestyrelsen tillige pligtig til at skønne over de afholdte udgifter på udgiftssiden.

? ? ? ? ? ?

Skattestyrelsen har ikke ved den påklagede afgørelse af den 9. januar 2020 foretaget et kvalificeret skøn over, hvilke udgifter som måtte være forbundet med erhvervelsen af de påståede indtægter, hvormed Skattestyrelsen har forhøjet [person1]s skatteansættelser for indkomstårene 2013-2017.

Det udøvede skøn er derfor ikke retvisende.

(...)

3 Ikke grundlag for ekstraordinær genoptagelse

(...)

Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 9. januar 2020 fundet, at [person1] for skatteansættelserne for indkomstårene 2013, 2014 og 2015 ved grov uagtsomhed har bevirket, Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. det anførte side 20 i afgørelsen af den 6. januar 2020, der er fremlagt som Bilag 1.

I den forbindelse er det særdeles væsentligt at have for øje, at blot fordi der måtte være selvangivet forkert, eller det efterfølgende viser sig, at overførsler bliver skattepligtige, da er det ikke ensbetydende med, at der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt.

Til støtte herfor skal der indledningsvis henvises til Østre Landsrets dom af den 11. oktober 1991 offentliggjort i TfS 1992,19.

Der var i sagen tale om, at en skatteyder ikke havde gjort de kommunale ligningsmyndigheder opmærksom på, at han i indkomståret 1980 havde fri bil stillet til rådighed af sin arbejdsgiver. Objektivt set kunne der konstateres at være tale om en positiv fejl ved skatteyderens manglende selvangivelse af forholdet, men betingelserne for suspension af forældelsesfristen i den dagældende § 15, stk. 3 i skattestyrelsesloven ansås ikke for opfyldte. Af den offentliggjorte dom i TfS 1992,19 fremgår, at landsretten bl.a. anførte følgende:

(udeladt)

På trods af at der objektivt set var tale om en positiv fejl ved skatteyderens manglende selvangivelse af fri bil, fandt landsretten således i TfS 1992,19, at der ikke var handlet hverken svigagtigt eller groft uagtsomt, men derimod at der alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige forældelsesfrist.

For det andet skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af den 17. august 1994 offentliggjort i TfS 1994, 690. Sagen omhandlede en direktør og hovedaktionær i et selskab, der drev virksomhed med automobilforhandling. Vedkommende havde undladt at selvangive værdien af en 7-dages frirejse for ham og hustruen til det Caribiske Hav vundet i en forhandlerkonkurrence.

Af den omtalte afgørelse offentliggjort i TfS 1994, 690 fremgår om Landsskatterettens afgørelse bl.a. følgende:

(Udeladt)

Helt på linje med Østre Landsrets dom offentliggjort i TfS 1992, 19 fandt Landsskatteretten således i TfS 1994, 690, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyderens selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige forældelsesfrist.

For det tredje skal der henvises til Landsskatterettens kendelse af 25. oktober 1996 offentliggjort i TfS 1997, 10. Sagen omhandlede en skatteyder, der ikke havde reageret på et uberettiget fradrag på sin årsopgørelse for 1991.

Fradraget hidrørte fra uudnyttet underskud hos en tidligere ægtefælle, som fejlagtigt var overført til skatteyder. Af skatteyders årsopgørelse for 1991 fremgik bl.a. følgende:

(udeladt)

Skattemyndighederne forhøjede senere skatteyderens skatteansættelse med det uberettigede fradrag. Landsskatteretten fandt:

(udeladt)

Den undladte reaktion på det fradrag, som skatteyder uberettiget var blevet indrømmet, blev således ikke anset som hverken svigagtig eller groft uagtsom, men derimod alene som simpel uagtsom.

For det fjerde skal der vedrørende fravigelse af den nugældende almindelige ansættelsesfrist

efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 30. juni 2015 ( LSR’s j.nr. 13-0115046).

Der var i denne sag tale om ikke korrekt selvangivet lønindkomst fra udlandet i indkomstårene 2005-2010. Den årlige lønindkomst fra udlandet var stigende i perioden, således at den i 2005 udgjorde kr. 609.200, stigende mod kr. 812.262 i 2010. Der var i 2005-2010 selvangivet beløb i intervallet kr. 349.060-475.181 og således betydeligt mindre beløb end den fulde indkomst fra udlandet. Klagesagen blev først behandlet i et skatteankenævn og dernæst af Landsskatteretten.

Af skatteankenævnets afgørelse i den omtalte sag fremgår følgende vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse:

Idet det forhold, at lønindkomsten er selvangivet med et væsentligt mindre beløb end anført i ansættelseskontrakten, kan tilregnes klageren som forsætligt, og idet klageren dermed har bevirket, at der er foretaget en ansættelse på et urigtigt grundlag, er en ændring efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, mulig, såfremt SKAT har iagttaget fristerne for udsendelse af varsel om forhøjelse samt afgørelse”

Skatteankenævnet stadfæstede på den baggrund SKATs forhøjelser i den omtalte sag.

Af Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse fremgår derimod bl.a. følgende:

(udeladt)

Ved vurderingen af, hvorvidt der kunne ske ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, tillagde Landsskatteretten det således ikke afgørende betydning, at der faktisk var tale om udeholdelse af betydelige skattepligtige lønindkomster fra udlandet i årene 2005-2007.

Der var i øvrigt tale om betydelige tilsvarende udeholdelser i de efterfølgende år, idet Landsskatteretten vedrørende indkomstårene 2008-2010 uden undtagelse opretholdt de betydelige forhøjelser af den skattepligtige indkomst for hvert af disse år.

Det kan således konstateres, at selvom der var tale om udeholdt lønindkomst af betydelig størrelse over en årrække fra 2005 til 2010, så var hverken størrelsen af den udeholdte indkomst for det enkelte år eller den samlede udeholdte indkomst for alle årene af en sådan betydning, at beløbsstørrelsen bevirkede, at der kunne anses at være handlet hverken forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

På linje med Østre Landsrets dom refereret i TfS 1992, 19 samt Landsskatterettens afgørelse refereret i TfS 1994, 690 fandt Landsskatteretten således i afgørelsen af den 30. juni 2015, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyderens selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som højst simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige ansættelsesfrist.

Dette uanset at der var tale om en økonomisk set betydelig positiv fejl over en længere årrække og således ikke blot en enkeltstående fejl.

For det femte skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 23. oktober 2015 ( LSR’s j.nr. 13-0233518). En skatteyder var i henhold til Tingbogen eneejer af en ejendom, ligesom han i forhold til realkreditforeningsbelåningen i ejendommen var enedebitor. Det fandtes ikke med skatteretlig virkning godtgjort, at skatteyder og dennes tidligere ægtefælle havde delt ejerskab til ejendommen, og den tidligere ægtefælles betalinger til skatteyder vedrørende beboelse af en andel af ejendommen ansås følgelig for at være skattepligtige lejeindtægter. Spørgsmålet var dernæst, hvorvidt der var hjemmel til den omhandlede forhøjelse vedrørende nævnte lejebetalinger. Herom anførte Landsskatteretten bl.a. følgende:

(udeladt)

Helt i tråd med den ovenfor omtalte praksis nåede Landsskatteretten også i denne afgørelse frem til, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyders selvangivelse alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige ansættelsesfrist.

For det sjette skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 21. september 2016 (LSR’s j.nr. 13-0212679). Sagen omhandlede blandt andet et spørgsmål om beskatning af værdi af fri bil af en BMW X6 i indkomstårene 2008- 2011.

I den sammenhæng havde SKAT foretaget ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2008, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Landsskatteretten lagde til grund, at det ikke var groft uagtsomt, at skatteyder ikke havde selvangivet fri bil. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår således blandt andet følgende:

(udeladt)

Også i denne afgørelse nåede Landsskatteretten helt i tråd med den ovenfor omtalte praksis frem til, at der på trods af en objektivt set positiv fejl i skatteyders selvangivelse, alene var tale om subjektiv tilregnelse som simpel uagtsomhed, hvilket ikke kunne begrunde suspension af den almindelige ansættelsesfrist. Det bemærkes, at Landsskatteretten ved vurderingen tog behørigt hensyn til alle de konkrete relevante faktiske forhold, herunder også hvilke oplysninger SKAT faktisk selv havde at agere ud fra i R75-oplysningerne.

For det syvende skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 9. december 2016 (LSR’s j.nr. 15-2263320), hvor Landsskatteretten udtalte følgende:

(udeladt)

Som det fremgår, tillagde Landsskatteretten den subjektive vurdering afgørende vægt. Afgørende er således de subjektive forhold, som knytter sig til netop den manglende eller fejlagtige selvangivelse, idet der således skal foretages en helt konkret vurdering i hver enkelt sag.

For det ottende skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 4. maj 2018 ( LSR’s j.nr. 15-2191731). Sagen omhandlede en skatteyder, som i indkomståret 2010 var ansat som seniorforsker ved et universitet.

I den forbindelse deltog skatteyderen i forskellige udenlandske arbejdsgrupper og paneler, hvor skatteyderen kunne bidrage med sine kompetencer indenfor bl.a. risikovurdering. Som følge af sin deltagelse i disse arbejdsgrupper og paneler modtog skatteyderen i indkomståret 2010 en række beløb, som blev indsat på hans bankkonto.

SKAT traf efterfølgende den 13. april 2015 afgørelse om, at disse indsætninger var skattepligtig indkomst, og spørgsmålet var herefter, hvorvidt skatteyderen havde handlet groft uagtsomt, hvorefter der var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af skatteyderens skatteansættelse for indkomståret 2010 med henvisning til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Herom udtalte Landsskatteretten følgende:

”To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder det betænkeligt at fastslå, at der er tale om grov uagtsomhed, hvorfor betingelserne for fristgennembrud i § 27, stk. 1, nr. 5 ikke er opfyldt. Retsmedlemmerne har lagt vægt på, at udbetalingerne fra de internationale organisationer fremstod som refusion af udgifter og ikke som honorarer, at regelsættene for udbetaling og afregningsbilagene er komplicerede, og at det blandt klagers kollegaer har været den herskende opfattelse, at beløbene var skattefrie.”

For det niende skal der henvises til Landsskatterettens afgørelse af den 19. november 2020 (LSR’s j.nr. 18-0005817). Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt der var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser for indkomstårene 2008-2013.

Landsskatteretten fandt, at klageren ikke havde handlet som minimum groft uagtsomt, hvorfor der ikke var grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelser.

Som begrundelse anførte Landsskatteretten følgende:

(del udeladt)

For indkomstårene 2008-2013, anser retten efter en konkret vurdering, at klageren ikke kan anses for at have handlet minimum groft uagtsomt. SKAT har således ikke haft hjemmel til ekstraordinært at genoptage indkomstårene 2008-2013.

Retten lægger herved særlig vægt på, at såvel det af repræsentanten fremførte som den fremlagte dokumentation sandsynliggør, at klageren har forsøgt at efterleve reglerne, men at det ikke var muligt for ham at indhente den fornødne dokumentation

fra den tidligere arbejdsgiver.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at klageren ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.” (vores understregning)

Endelig skal der for det tiende henvises til [Skatteankenævnet]’ afgørelse af den 26. november 2020, jf. Bilag 2. Sagen omhandlede helt overordnet spørgsmålet om, hvorvidt klageren havde handlet groft uagtsom ved ikke at selvangive valutaindsætninger på henholdsvis kr. 186.049 og kr. 190.415 på sin bankkonto i indkomstårene 2013 og 2014.

Som begrundelse for beskatningen fremgår af SKATs afgørelse følgende:

(udeladt)

På baggrund af det i sagen fremlagte fandt [Skatteankenævnet], at klageren ikke havde handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive valutaindsætninger på sin bankkonto i indkomstårene 2013 og 2014.

Som begrundelse herfor anførte [Skatteankenævnet] følgende:

(udeladt)

Som det fremgår af [Skatteankenævnet]’ afgørelse, fandt skatteankenævnet, at klageren havde ageret ud fra den overbevisning, at han havde fået et lån, som var hans skatteansættelser uvedkommende. Den manglende selvangivelse var herefter ikke et udslag af en disposition, som kunne betragtes som minimum groft uagtsomt.

Det forhold, at der i sagen var tale om betydelige kontante valutaindsætninger, kunne ikke føre til et andet resultat. Det fremgår videre af afgørelsen, at [Skatteankenævnet] i sin vurdering lagde vægt på klagerens forklaring. Endelig lagde [Skatteankenævnet] til grund, at SKATs begrundelse for, at klageren havde handlet groft uagtsomt, var meget sparsom.

? ? ? ? ? ?

Ved den påklagede afgørelse har Skattestyrelsen fundet, at [person1] har handlet mindst groft uagtsomt med følgende begrundelse:

(udeladt)

Ovennævnte fremgår af side 20 i Skattestyrelsens afgørelse af den 9. januar 2020, jf. Bilag 1.

Som det fremgår af ovennævnte praksis, forholder det sig ikke således, at en forkert selvangivelse er ensbetydende med, at der er handlet som minimum groft uagtsomt.

Skattestyrelsens begrundelse er reelt blot en konstatering, og den indeholder ikke egentlig begrundelse for, hvorfor [person1] – efter Skattestyrelsens opfattelse – har disponeret på en måde, der kan karakteriseres som minimum groft uagtsomt.

(...)

Det samme gør sig gældende for så vidt angår momsansættelserne for perioden 1. januar 2013 til den 30. juni 2016, idet bemærkninger ovenfor tillige fører til, at der ikke med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er grundlag for en genoptagelse af nævnte momsansættelser.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 og lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016).

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura for en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Ifølge momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt., skal afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, anmelde deres virksomhed til registrering hos told- og skatteforvaltningen. Anmeldelse til registrering skal ifølge § 47, stk. 5, 1. pkt., ske senest 8 dage inden påbegyndelse af registreringspligtig virksomhed.

Virksomheden anses for at have haft indtægter på mere end 50.000 kr. i indkomstårene, hvorfor virksomheden er momspligtig, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3 og stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

”§ 31

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

(...)

§ 32

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

3)Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.”

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

1.a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

...”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

...

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

...”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Skønsmæssig forhøjelse af momstilsvar for uregistreret erhvervsmæssig virksomhed

Skattestyrelsen har anset virksomhedsindehaveren for at have drevet uregistreret virksomhed i perioden 1. januar 2013 til 30. august 2015.

Landsskatteretten har ved afgørelse stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende uregistreret virksomhed (sags.nr. 20-0029830).

Ud fra karaktererne af indsætningerne på virksomhedsindehaverens bankkonto, kontonr. [...00], anser retten det for berettiget, at Skattestyrelsen har anset virksomhedsindehaveren for at have drevet uregistreret virksomhed og indsætningerne i indkomstårene 2013 og 2014 og perioden den 1. januar 2015 til 30. august 2015 for at udgøre momspligtig omsætning i den uregistrerede virksomhed.

Retten har lagt vægt på, at Skattestyrelsen i forbindelse med gennemgangen af virksomhedsindehaverens bankkonto har konstateret indsætninger af erhvervsmæssig karakter. Retten har tillige lagt vægt på, at virksomhedsindehaveren for egen regning og risiko har drevet virksomhed med salg af tjenesteydelser, hvor han systematisk har oparbejdet en fortjeneste af ikke underordnet karakter.

Retten har endvidere lagt vægt på, at virksomheden var registreret fra 21. januar 1997 til 1. april 2011 og igen fra 1. september 2015 til 18. september 2019, samt at virksomhedsindehaverens repræsentant har fremlagt årsrapporter for virksomheden for indkomstårene 2013 og 2014 og fakturaer fra [virksomhed2] ApS til virksomheden, hvoraf fremgår, at de vedrører betaling af vagttimer i januar 2015.

Landsskatteretten finder således, at virksomhedsindehaveren har drevet uregistreret virksomhed i afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2013, 2014 og perioden den 1. januar 2015 til den 1. september 2015 og derfor skal betale momstilsvar for perioderne.

Afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2013, 2014, 2016 og 2017

Landsskatteretten har ved afgørelsen stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af det skattepligtige overskud af virksomheden for indkomstårene 2013, 2014, 2016 og 2017. Der henvises til sagsnr. [sag1].

Retten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af virksomhedens salgsmoms. Der er lagt vægt på, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, idet virksomhedens angivne salgsmoms og købsmoms for afgiftsperioderne i 2016 og 2017 ikke stemmer overens med bevægelserne på virksomhedsindehaverens bankkonti, samt at virksomheden ikke har angivet salgs- og købsmoms for afgiftsperioderne i 2013 og 2014.

Retten kan på denne baggrund tiltræde Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens salgsmoms for 1. kvartal til 4. kvartal 2013, 2014, 2016 og 2017 på baggrund af bevægelserne på virksomhedsindehaverens bankkonti.

Repræsentanten har indsendt resultatopgørelser for virksomheden til Skattestyrelsen, men ikke de underliggende bilag hertil, hvorfor virksomheden ikke har dokumenteret, at der er afholdt købsmoms, som er fradragsberettigede i afgiftsperioderne. Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de af Skattestyrelsen anførte indbetalinger stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset indbetalingerne for at være skattepligtig indkomst for klageren Klageren har ikke dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de af Skattestyrelsen anførte indbetalinger stammer fra midler, der allerede er beskattede, eller som ikke skal beskattes hos klageren. Derfor er det berettiget, at Skattestyrelsen har anset indbetalingerne for at være skattepligtig indkomst for klageren

Repræsentantens øvrige bemærkninger kan ikke føre til et andet resultat.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2013, 2014, 2016 og 2017.

Afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2015

Salgsmoms

Landsskatteretten har ved afgørelse stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af det skattepligtige overskud af virksomheden for indkomståret 2015. Der henvises til sagsnr. [sag1].

Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens salgsmoms på baggrund af fremlagt regnskabsmateriale for virksomheden, herunder kontospecifikationer og momsafstemning for virksomheden.

Retten finder, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en forhøjelse af virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2015.

Retten har lagt vægt på, at kravene til regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, idet virksomhedens angivne salgsmoms på 750 kr. for afgiftsperioden 4. kvartal 2015, samt manglende angivne salgsmoms for afgiftsperioderne 1. til 3. kvartal 2015 ikke stemmer overens med bevægelserne på virksomhedsindehaverens bankkonti og det fremlagte regnskabsmateriale for 2015.

Retten har endvidere lagt vægt på, at der i sagen ikke er fremlagt dokumentation, der understøtter repræsentantens påstand om, at Skattestyrelsens forhøjelser af virksomhedens salgsmoms for afgiftsperioderne i 2015 skal nedsættes til 0 kr.

Landsskatteretten kan på denne baggrund tiltræde Skattestyrelsens forhøjelse af virksomhedens salgsmoms for 1. kvartal til 4. kvartal 2015.

Købsmoms

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har godkendt fradrag for købsmoms med henholdsvis 8.575 kr., 29.312 kr., 4.900 kr. og 18.462 kr. for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2015 henset til de fremlagte fakturaer fra [virksomhed2] ApS.

Retten har lagt vægt på, at fakturaerne opfylder kravene i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1., herunder at fakturaerne er angivet med udstedelsesdato, løbenummer, kunde ID, registreringsnummer på samarbejdsparterne, samt beskrivelse af mængden og arten af ydelsen. Retten har endvidere lagt vægt på, at der til fakturaerne er fremlagt kvitteringer for betaling af ydelsen, underskrevet af direktøren for [virksomhed2] ApS.

Retten finder, at der på baggrund af de fremlagte fakturaer må anses at være sket levering af tjenesteydelser mod vederlag fra en afgiftspligtig person.

Retten bemærker endvidere, at Skattestyrelsen har godkendt fradrag for købsmoms for udgifter til el, vand og gas på henholdsvis 464,88 kr., 94,89 kr. og 97,25 kr. for afgiftsperioderne 1., 3. og 4. kvartal 2015 i henhold til de indsendte kontospecifikationer for virksomheden.

Retten har i afgørelse ikke godkendt fradrag for lokaleomkostninger, herunder udgifter til el, vand og gas med henvisning til, at de afholdte udgifter til lokaler ikke er medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde erhvervsindkomsten efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til sagsnr. [sag1].

Retten finder, at der ikke skal godkendes fradrag for købsmoms for udgifter til el, vand og gas.

Retten har lagt vægt på, at virksomhedsindehaveren ikke har fremlagt fakturaer vedrørende udgifter til el, vand og gas, hvorfor det ikke tilstrækkeligt dokumenteret, at udgiften er afholdt som led i virksomhedens momspligtige aktiviteter. Der kan derfor ikke godkendes fradrag for købsmomsen i henhold til momslovens § 37.

Retten nedsætter på baggrund heraf Skattestyrelsens afgørelse vedrørende fradrag for købsmoms med henholdsvis 464 kr., 94 kr. og 97 kr. for afgiftsperioderne 1., 3. og 4. kvartal 2015.

Videre finder retten, at Skattestyrelsen med urette har fastsat skønsmæssige fradrag for købsmoms for udgifter til direkte omkostninger, bro, kontorartikler, mindre anskaffelser, telefon, internet og web-hotel for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2015 på henholdsvis 1.529,30 kr., 868,03 kr., 1.232,70 kr. og 3.731,68 kr.

Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt objektive beviser, der understøtter Skattestyrelsens skøn over afholdte udgifter i tilknytning til virksomheden, der berettiger til et momsfradrag for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2015.

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation for, at der er afholdt udgifter, der berettiger til momsfradrag. Der er ikke fremlagt fakturaer, underbilag eller anden dokumentation for afholdte udgifter, hvoraf det kan udledes, at der er sket levering af varer eller ydelser til virksomheden, eller at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af virksomheden. Virksomhedens repræsentant har alene fremlagt resultatopgørelser samt kontospecifikationer for virksomheden for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2015, og dette anses ikke for tilstrækkelig dokumentation for et momsfradrag.

Retten kan således ikke godkende Skattestyrelsens skønsmæssige momsfradrag på henholdsvis 1.529,30 kr., 868,03 kr., 1.232,70 kr. og 3.731,68 kr. for afgiftsperioden 1. til 4. kvartal 2015 ud fra en formodning om, at der er afholdt udgifter i virksomheden til generering af den angivne omsætning. Det er nødvendigt for godkendelse af momsfradrag, at der fremlægges dokumentation for levering og betaling. Dette er et krav i henhold til EU-retten, og opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1. pkt., anses ikke for et tilstrækkeligt hjemmelsgrundlag for et udokumenteret momsfradrag.

Fradragsretten er betinget af fremlæggelse af dokumentation for levering og betalt moms, hvilket virksomheden ikke har fremlagt. Retten finder herefter, at betingelserne for momsfradrag i henhold til momslovens § 37 ikke er opfyldt.

Der henvises til SKM2021.456.LSR, hvor Landsskatteretten lagde vægt på, at godkendelse af fradrag for købsmoms forudsætter, at der er fremlagt dokumentation, der opfylder betingelserne for momsfradrag i momsloven og i henhold til EU-retten.

De af Skattestyrelsen godkendte skønsmæssige fradrag for købsmoms i henhold til udgifter for direkte omkostninger, bro, kontorartikler, mindre anskaffelser, telefon, internet og web-hotel for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2015 på henholdsvis 1.529 kr., 868 kr., 1.232 kr. og 3.731 kr. nedsættes herefter til 0 kr.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.

Formalitet

Ekstraordinær genoptagelse af afgiftsperioderne 1. kvartal 2013 til 2. kvartal 2016:

Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af momstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Fristerne for at indberette moms følger af momslovens § 57, stk. 1 og 4 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 og nr. 760 21. juni 2016 om merværdiafgift).

Virksomheden afregnede som ovenfor anført kvartalsvis moms, og den seneste frist for at ændre momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. kvartal 2013 til 2. kvartal 2016 var den 1. september 2019.

Skattestyrelsens ændring af afgiftsperioderne ligger således uden for de ordinære frister i § 31, da Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse den 30. september 2019 og traf afgørelse den 9. januar 2020.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan et momstilsvar fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, er opfyldt.

Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan momstilsvar fastsættes eller ændres efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Landsskatteretten finder, at Skattestyrelsen med rette har genoptaget afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2013, 2014, 2015 og 1. og 2. kvartal 2016 ekstraordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3., da virksomhedsindehaveren har handlet mindst groft uagtsomt.

Retten har lagt vægt på, at det af virksomheden angivne salgsmoms og købsmoms for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2013, 2014 og 1. og 2. kvartal 2016 ikke stemmer overens med bevægelserne på virksomhedsindehaverens bankkonti. Retten har også lagt vægt på, at det af virksomhedsindehaveren angivne salgsmoms og købsmoms for afgiftsperioden 1. til 4. kvartal 2015 ikke stemmer overens med det fremsendte regnskabsmateriale for virksomheden.

Retten har endvidere lagt vægt på, at virksomheden ikke var momsregistreret i perioden den 1. januar 2013 til den 31. august 2015, hvorfor virksomhedsindehaveren anses at have drevet uregistreret virksomhed henset til karaktererne af indsætningerne på virksomhedsindehaverens bankkonti.

Skattestyrelsen har dermed været berettiget til at genoptage momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2013, 2014, 2015 samt 1. og 2. kvartal 2016 efter udløb af de ordinære ansættelsesfrister.

Spørgsmålet er herefter om fristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., er overholdt. Efter denne bestemmelse skal Skattestyrelsen udsende forslag til afgørelse inden 6 måneder efter, at de er kommet til kundskab om de forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 31.

Højesteret har i dom af 30. august 2018, gengivet i U.2018.3603.H, fastslået, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Skattestyrelsens kundskabstidspunkt anses at være den 5. juni 2019, hvor Skattestyrelsen modtog bankkontoudskrifter fra virksomhedsindehaverens konti i [finans1]. Skattestyrelsens forslag til afgørelse er dateret den 30. september 2019, og fristen på 6 måneder i skatteforvaltningsloven § 32, stk. 2, 1. pkt., er dermed overholdt.

Skattestyrelsens afgørelse er dateret den 9. januar 2020, hvilket er senere end 3 måneder efter udsendelse af forslag til afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt. Virksomhedsindehaverens repræsentant har den 23. oktober 2019 anmodet om, at fristen for at træffe afgørelse forlænges på baggrund af virksomhedens mulighed for at tilvejebringe yderligere materiale. Henset til at Skattestyrelsen har imødekommet repræsentantens anmodning om fristforlængelse, finder retten, at fristen for udsendelse af afgørelse er overholdt jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 4. pkt., jf. 2. pkt.

Skattestyrelsens frist for at træffe afgørelsen efter aftale med repræsentanten blev udsat til den 24. januar 2020.

Landsskatteretten finder således, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. kvartal 2013 til 2. kvartal 2016 er opfyldt.