Kendelse af 05-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 06-01-2023

Journalnr. 20-0029435

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for 2. kvartal 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og § 32, stk. 1, nr. 4.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] S.L. (herefter virksomheden) blev stiftet den 31. august 2014. Virksomheden er registreret med branchekode ”351100 Produktion af elektricitet”, jf. Det Centrale Virksomhedsregister, CVR. Virksomheden var i perioden registreret for kvartalsvis angivelse af moms.

Virksomheden har angivet salgsmoms for 2. kvartal 2015.

SKAT har ved afgørelse af 1. marts 2018 truffet afgørelse om, at virksomheden ikke har været berettiget til at opkræve salgsmoms for perioden 2.-4. kvartal 2015, da virksomheden ikke har fast forretningssted i Danmark. Af SKATs afgørelse af 1. marts 2018 fremgår bl.a. følgende:

”(...)

Vi mener fortsat, at I ikke har fast forretningssted i Danmark, og I har ikke ret til at opkræve salgsmoms fra jeres kunde [virksomhed2], Branch of [virksomhed3], Spanien efter momslovens § 16.

Jeres leverancer af tjenesteydelser til jeres kunde [virksomhed2], Branch of [virksomhed3], Spanien er omfattet af omvendt betalingspligt efter momslovens § 18 og § 46, stk. 1, nr. 3. [virksomhed2], Branch of [virksomhed3], Spanien skal afregne momsen, da leveringssteder for jeres tjenesteydelser er til faste ejendomme beliggende i Danmark.

(...)

I har mulighed for at få den ikke korrekt fakturerede salgsmoms tilbage fra os.

I skal sende en kreditnota og en ny korrekt faktura til [virksomhed2], Branch of [virksomhed3], idet forkert opkrævet moms ikke er fradragsberettiget. [virksomhed2], Branch of [virksomhed3] skal i sådan tilfælde nemlig stadig selv beregne og betale moms.

1. Kreditnotaer skal indeholde jeres danske virksomhedsoplysninger og danske momsnummer [...1] og med henvisning til de tidligere udstedte salgsfakturaer.
2. Nye salgsfakturaer skal indeholde jeres spanske virksomhedsoplysninger og spanske momsnummer og med henvisning til de leverede tjenesteydelser og varer og uden moms (omvendt betalingspligt).

Med de korrektioner med kreditnotaer og nye salgsfakturaer kan I bede om genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Fristen for genoptagelse er seneste 3 år efter angivelsesfristens udløb.

Det er en betingelse for genoptagelse af jeres moms, at I sender en efterangivelse eller anden anmodning om genoptagelse til os.

Med anmodningen fremlægger I oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde genoptagelsen.

Dette betyder, at I skal gøre rede for, at jeres moms er forkert.”

Afgørelsen er ikke påklaget.

Virksomheden fremsendte den 13. juli 2018 en mail til Skattestyrelsen, hvori virksomheden anmodede om vejledning vedrørende udstedelse af kreditnotaer på baggrund af SKATs afgørelse af 1. marts 2018. Skattestyrelsen fremsendte en vejledning til virksomheden den 16. juli 2018.

Virksomheden anmodede den 19. september 2018 Skattestyrelsen om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for perioden 2. kvartal 2015.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodningen om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for 2. kvartal 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, og § 32, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen har anført følgende begrundelse:

”(...)

I kan ikke få ændret momsen for 2. kvartal 2015, fordi I ikke har bedt om det inden 3 år efter det tidspunkt, hvor den skulle angives, og fordi I ikke opfylder kravene for at få den ændret alligevel.

I skulle angive momsen for 2. kvartal 2015 den 1. september 2015. Vi fik jeres anmodning om genoptagelse den 19. september 2018.

Hvis I vil ændre momsen, skal I gøre det senest tre år efter det tidspunkt, hvor den skulle indberettes. Det står i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Hvis I vil gå længere tilbage i tid end de tre år, kræver det særlige omstændigheder. Det står i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

De særlige omstændigheder, som kan begrunde, at vi genoptager sagen, skal være begivenheder eller forhold, som I og jeres rådgivere ikke har haft mulighed for at have indflydelse på, og som gør det urimeligt at fastholde momsen. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis den forkerte moms skyldes, at udenforstående har bedraget jeres virksomhed, eller hvis vi har begået grove fejl, da vi fastsatte momsen.

Det er derimod ikke særlige omstændigheder, hvis f.eks. I eller jeres rådgiver har misforstået reglerne eller har glemt et fradrag. I skal kunne dokumentere eller på anden måde vise, at der er særlige omstændigheder.

Vi kan ikke ændre momsen, fordi I har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor I skulle angive den, og fordi I ikke har oplyst os om særlige omstændigheder, der opfylder kravene for, at vi alligevel ændrer den.

Jeres kommentarer af 9. december 2019 ændrer ikke herpå.

Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, kan det tillægges vægt, om ændringen har væsentlig betydning for den afgiftspligtige person, men dette alene kan ikke udgøre særlige omstændigheder.

At der fejlagtigt er faktureret moms og at efterfølgende forsøg på at korrigere dette er sket for sent, beror alene på virksomhedens forhold. Det er herefter vores vurdering, at der ikke foreligger særlige omstændigheder som kan begrunde en ændring af momstilsvaret efter udløbet af den 3- årige frist i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1.

Vi imødekommer derfor ikke jeres anmodning om genoptagelse for 2. kvartal 2015.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomheden har nedlagt påstand om, at anmodningen om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for 2. kvartal 2015 skal imødekommes.

Virksomheden har til støtte for påstanden anført følgende:

”(...)

Vi finder, at selskabet er berettiget til at korrigere sit momstilsvar for 2. kvartal 2015, enten via ordinær eller via ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens regler herom.

Baggrundsorientering om sagen

I slutningen af 2014 anmodede [virksomhed4] om en dansk momsregistrering, da selskabet forventede at indgå en kontrakt om installering af Airconditionsystemer i de nyrenoverede [virksomhed5]-butikker i Danmark. Anmodningen blev godkendt og selskabet fik tildelt CVR-nr. [...2] med dansk adresse hos c/o [virksomhed6], [adresse1], [by1]

Første faktura udstedes februar 2015 til [virksomhed3] S.A. Fakturaen er inkluderet 25 % dansk moms og afregnes til Skattestyrelsen via momsangivelsen for Q2-2015. [virksomhed4] sender herefter løbende fakturaer til [virksomhed3] S.A med 25 % dansk moms.

Den 28. august 2017 indleder SKAT en kontrol af selskabet. Kontrollen resulterer i afgørelsen af den 1. marts 2018. I denne fastslår SKAT at [virksomhed4] ikke har et momsmæssigt fast forretningssted i Danmark i forbindelse med installation af airconditionsystemer, og dermed skal [virksomhed4] ikke opkræve 25 % dansk moms på deres salg.

[virksomhed4] anfægter ikke dette yderligere, og udsteder den 20. juli 2018 en kreditnota til kunden for hele periodens momsbeløb.

Ydermere sender selskabet et brev til Skattestyrelsen hvor man anmoder om at få den for meget opkrævede salgsmoms på i alt DKK 3,9 mio. retur.

Midt november 2019 (den præcise dato fremgår ikke af korrespondancen fra Skattestyrelsen) modtager [virksomhed4] et forslag afgørelse hvor Skattestyrelsen afviser at godtgøre salgsmomsen som relaterer sig til fakturaerne udstedt i Q2-2015 grundet forældelsesfristen. Den del af kreditnotaen, som vedrørte fakturaer udstedt efter 1. juli 2015 blev godkendt.

[virksomhed4] mener, at de har handlet korrekt og rettidigt, da kreditnotaen af den 20. juli 2018 blev angivet i den ordinære momsangivelse for perioden. I det den juridiske vejledning fastslår, at ”Tilbagedatering til leveringstidspunktet må dermed ikke ske”. [virksomhed4] har derfor har korrigeret salgsmomsen i forventning om at Skattestyrelsen vil tilbageføre beløbet.

Nettoresultatet for statskassen ville således blive positivt - nemlig DKK 651.419 – da [virksomhed4]s kunde, [virksomhed3] S.A, har fået korrigeret købsmomsen den 15-05-2018 jf. en kontrol foretaget af Skattestyrelsen.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse

I forbindelse med sagens behandling hos Skatteankestyrelsen har Skattestyrelsen den 3. april 2020 fremsendt bemærkninger til virksomhedens klage af 2. april 2020. Heraf fremgår bl.a.:

”(...)

Vi forstår repræsentantens anbringende således, at efterangivelsen vedrørende den fejlagtigt opkrævede salgsmoms skulle periodiseres til det tidspunkt hvor der blev udstedt kreditnota for denne salgsmoms.

Det er vores opfattelse, at kreditnotaer som er udstedt i forbindelse med berigtigelse af fejlagtigt opkrævet moms efter momslovens § 52 a, stk. 7, skal periodiseres til den afgiftsperiode hvori momsen oprindeligt er angivet. Vi henviser i denne forbindelse til Den juridiske vejledning afsnit D.A.11.

(...)”

Virksomhedens bemærkninger

Virksomheden har den 1. maj 2020 fremsendt supplerende oplysninger til virksomhedens klage af 2. april 2020. Heraf fremgår bl.a.:

”(...)

Vi nedlægger påstand om, at [virksomhed4] er berettiget til genoptagelse af afgiftstilsvaret vedr. de i sagen omhandlede kreditnotaer, enten ud fra skatteforvaltningslovens regler om ordinær genoptagelse eller som en ekstraordinær genoptagelse på grund af de særlige omstændigheder, som er årsagen til, at selskabet er bragt i den situation, som Skattestyrelsens afgørelse indebærer.

Det er vores påstand at [virksomhed4] har været udsat for en myndighedsfejl, da SKAT (nuværende Skattestyrelsen) har truffet en forkert afgørelse i forhold til virksomhedens momsregistreringspligt.

(...)

Selskabets anmodning for momsregistrering i Danmark godkendes af Sktst, som sender registreringsbevis samt det tildelte momsnummer til [virksomhed4]. Selskabet bibeholder dermed den opfattelse, at Sktst også anerkender deres ret til etableringsfrihed for tjenesteydelser i EU's indre marked, hvilket [virksomhed4] også håndhæver i sagsforløbet.

Det fremgår af BEK nr. 223 af 03/03/2012 ”Bekendtgørelse om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove” § 2 stk. 2 at det er Skattestyrelsen som træffer afgørelse i forhold til de skatte og afgiftsmæssige registreringer. Registrering sker i Skattestyrelsens Erhvervssystem. Der udstedes et bevis for registreringen jf. § 75 stk. 2 i ” Bekendtgørelse om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen”. Det fremsendte registreringsbevis samt momsnummer må derfor antages at være Sktst’s afgørelse og dermed godkendelsen af registreringsanmodningen.

Det er vores opfattelse og påstand, at Sktst’s behandling af en anmodning om momsregistrering er udtryk for sagsbehandling i forvaltningsretlig forstand.

Sktst har således begået en fejl ved i det hele taget at momsregistrere selskabet og dermed bragt selskabet i den vildfarelse, at der skulle beregnes moms af de omhandlede leverancer. Vi baserer dette på, at Sktst ikke har foretaget tilstrækkelige undersøgelser til at sikre, at den trufne afgørelse om registrering bliver korrekt. Vi fremhæver i denne forbindelse, at Sktst ikke har påberåbt sig, at selskabet har givet forkerte oplysninger om deres aktiviteter i Danmark som led i registreringsprocessen.

Vi vil i denne forbindelse også fremhæve momslovens § 46a om obligatorisk omvendt betalingspligt, og ikke mindst baggrunden for denne bestemmelse, da baggrunden synes at sende et utvetydigt signal til myndighederne om, at man skal være ekstra ”påpasselig” inden man træffer afgørelser om, at en given udenlandsk virksomhed kan momsregistreres, således at dens leverancer ikke er omfattet af den (ellers) obligatoriske omvendte betalingspligt.

[virksomhed4] har derfor i tillid til rigtigheden af den imødekomne anmodning om momsregistrering og ageret derefter ved at udstede fakturaer med 25 % dansk moms til [virksomhed3] S.A. for deres leverancer udført i Danmark.

Den danske salgsmoms er efterfølgende indberettet og indbetalt til Sktst.

Først den 27. maj 2017 i en henvendelse fra Sktst bliver [virksomhed4] afkrævet en forklaring på, hvorfor selskabet mener at have ret til en dansk momsregistrering. På daværende tidspunkt har selskabet løbende angivet og indbetalt salgsmoms for perioden 2015 – 2016.

I afgørelsen af den 1. marts 2018 konkluderer Sktst imidlertid at [virksomhed4] ikke har et fast forretningssted i Danmark og dermed ikke har ret til at opkræve salgsmoms af deres leverancer til [virksomhed3] S.A. for arbejde udført på fast ejendom i Danmark.

I og med Sktst oprindelige afgørelse om at momsregistrere selskabet (på trods af navnlig lovens § 46a) er det således vores primære påstand, at eftersom den angivne salgsmoms må betegnes som ”fiktiv” skal skatteforvaltningslovens ordinære genoptagelsesfrist regnes fra afgørelsesdatoen den 1 marts 2018.

Som en subsidiær påstand finder vi, at momsberegningen er sket efter påkrav (som følge af den forkerte momsregistrering, jf. ovenfor), således at der gælder en op 10-årig genoptagelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4 om særlige omstændigheder.

Som en mere subsidiær påstand finder vi, at der (også) foreligger særlige omstændigheder efter ovennævnte bestemmelse allerede fordi selskabet som en udenlandsk virksomhed har været udsat for ikke bare en forkert afgørelse om momsregistrering, men også en særdeles dårlig og forvirrende kommunikation fra myndighedernes side.

[virksomhed4] accepterer Sktst’s afgørelse og efter lidt email kommunikation med Sktst’s sagsbehandler, udsteder [virksomhed4] en kreditnota den 18. juli 2018. Kreditnotaen regulerer tidligere opkrævet salgsmoms for hele periode.

[virksomhed4] tilbagebetaler ligeledes det for meget opkrævet beløb til [virksomhed3] S.A, som efterfølgende korrigerer deres ikke berettigede momsfradrag overfor Sktst via en efterangivelse. [virksomhed4] agerer i den tro, at Sktst også vil frigive den tilbageregulerede salgsmoms til dem.

Ovenstående handlinger resulterer i at staten har fået forkert fradraget moms returneret, uden at tilbagebetalt forkert modtaget salgsmoms til [virksomhed4], hvilket netto er en gevinst for statskassen, som ikke på nogen måde er tilsigtet.

[virksomhed4] ville som nævnt ikke have stået i denne situation, hvis myndighederne have afvist anmodningen allerede ved sagsbehandlingen af anmodningen om momsregistrering. Vi finder, at dette forhold i særlig grad via myndighedernes generelle vejledningspligt burde have ført til, at myndighederne sikrede sig, at selskabet/den udenlandske virksomhed havde forstået hvordan og hvornår der kunne ske regulering af den fejlagtigt indbetalte moms.

Hvis Sktst havde truffet korrekt afgørelse i forhold til momsregistreringen rettidig og havde afvist anmodningen med samme begrundelser som fremført i afgørelsen af 1. marts 2018, hvilket vil have været muligt, da planlagte aktiviteter i Danmark ikke er blevet ændret undervejs, så ville [virksomhed4] ikke stå i den nuværende situation, da salgsfakturaerne dermed ville være udstedt korrekt uden dansk moms, men med den obligatoriske omvendt betalingspligt.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har den 9. september 2020 fremsendt sine bemærkninger til virksomhedens supplerende indlæg af 1. maj 2020. Heraf fremgår bl.a.:

”(...)

Den primære påstand

Klagers repræsentant anfører, at den i sagen omhandlede salgsmoms må betegnes som ”fiktiv” hvorfor genoptagelsesfristen skal regnes fra afgørelsesdatoen af 1. marts 2018.

Angivelsesfristen for 2. kvartal 2015 var 1. september 2015. Vi er derfor uenige i, at genoptagelsesfristen skal regnes fra den 1. marts 2018.

Vi bemærker desuden, at angivelsen er foretaget af virksomheden selv, og afgørelsen er 1. marts 2018 er denne angivelse uvedkommende.

Den subsidiære påstand

Klagers repræsentant anfører som sin subsidiære påstand, at momsberegningen er sket efter påkrav, som følge af en forkert momsregistrering, hvorfor der gælder en 10-årig genoptagelsesfrist efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen kan ikke umiddelbart følge klagers argumentation.

For så vidt angår registrering af virksomheder kan vi dog oplyse følgende:

Skatteforvaltningen tager som udgangspunkt alene en forhåndsvurdering af hvorvidt en virksomhed, som anmoder om at blive momsregistreret, opfylder betingelserne herfor.

Skatteforvaltningen har således ikke mulighed for at, vide hvilke varer og ydelser som virksomheder rent faktisk leverer, og hvordan de fakturerer disse, efter registrering. Som med de skatteretlige regler i øvrigt, er det virksomhedens egen pligt at gøre sig bekendt med de regler der gælder for fakturering af ydelser.

Vi bemærker i øvrigt, at virksomheden i sine angivelser har angivet moms af køb af varer fra andre EU-lande. Det er således vores vurdering, at det er korrekt at virksomheden har fået en momsregistrering.

Den mere subsidiære påstand

Klagers repræsentant anfører som sin mere subsidiære påstand, at der (også) foreligger særlige omstændigheder efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, allerede fordi selskabet som en udenlandsk virksomhed har været udsat for ikke bare en forkert afgørelse om momsregistrering, men også en særdeles dårlig og forvirrende kommunikation fra myndighedernes side.

For så vidt angår forholdet om virksomhedens momsregistrering henviser vi til vores udtalelse under klagers subsidiære påstand.

Hvad angår klagers anbringende om, at kommunikationen fra myndighedernes side har været dårlig og forvirrende, skal vi henvise til, at det daværende SKAT har vejledt virksomheden om betingelserne for at få tilbagebetalt ikke korrekt faktureret moms, samt oplyst om de ordinære genoptagelsesfrister, i sin afgørelse af 1. marts 2018.

Klager havde på dette tidspunkt 6 måneder til at anmode om genoptagelse for 2. kvartal 2015, inden for den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Den 13. juli 2018, altså mere end fire måneder efter der var truffet afgørelse, kontaktede klager sagsbehandleren ved Skattestyrelsen, og spurgte nærmere ind til den praktiske fremgangsmåde vedrørende anmodning om genoptagelse og udstedelse af kreditnotaer (bilag 1). Sagsbehandleren svarede på klagers forespørgsel den 16. juli 2018 (bilag 2).

Der gik yderligere to måneder før klager fremsendte anmodning om genoptagelse samt kreditnotaer, den 19. september 2018 (anmodningen er dateret den 14. september 2018).

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at det forhold, at anmodningen om genoptagelse er modtaget efter udløbet af den ordinære frist, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, alene beror på virksomhedens forhold, og således ikke på dårlig eller forvirrende kommunikation fra skatteforvaltningen.

Samlet set er det Skattestyrelsen opfattelse, at genoptagelsesfristen for 2. kvartal 2015, skal regnes fra den 1. september 2015, og at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, ikke er opfyldt.

(...)”

Virksomhedens bemærkninger

Virksomheden har den 15. oktober 2020 fremsendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 9. september 2020. Heraf fremgår bl.a.:

”(...)

Heroverfor står, at Skattestyrelsen if. Styrelsens brev af 9. september til SANST skriver, at man ”foretager alene en forhåndsvurdering”, inden der træffes afgørelse om momsregistrering.

Hermed påtager Skattestyrelsen sig også den risiko der måtte ligge for styrelsen i at træffe en forkert afgørelse, herunder at den herved begåede myndighedsfejl fører til en adgang til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Endvidere anfører Skattestyrelsen i brevet af 9. september 2020, at man ikke kan vide, ”hvad virksomheden rent faktisk leverer og hvordan dette faktureres”.

Dette udsagn vil vi ikke modsige, men vil anføre, at de manglende oplysninger om disse forhold slet ikke er relevant i forhold til, om [virksomhed4] har ret/pligt til at lade sig momsregistrere i Danmark.

Det helt centrale for at afgøre, om virksomheden er afgiftspligtig i Danmark er derimod, om virksomheden har fast forretningssted i Danmark, jf. navnlig momslovens § 46a, hvorefter anvendelse af omvendt betalingspligt er obligatorisk for udenlandske virksomheders leverancer af bl.a. byggeydelser, der leveres til aftagere i Danmark. Medmindre den udenlandske virksomhed har et fast forretningssted i Danmark, der medvirker ved leverancerne, jf. bestemmelsens stk. 3.

(...)

På et eller andet niveau mener vi, at når Folketinget omkring år 2008 vedtog momslovens § 46a for netop at gøre det helt klart, at selskabet som [virksomhed4] ikke hverken kan eller skal registreres og beregne moms, så gælder en slags skærpet pligt for Skattestyrelsen til at foretage relevante undersøgelser i forbindelse med behandlingen af anmodningen om momsregistrering, inden man træffer sin afgørelse om registreringen.

Skattestyrelsen har sit brev af 9. september 2020 anført, at selskabet har angivet erhvervelse af varer fra andre EU-lande på momsangivelsen. Dette er imidlertid efter vores umiddelbare vurdering en konsekvens af momsregistreringen, idet [virksomhed4] jo både leverer tjenesteydelser og materialer/udstyr til kunderne, jf. Skattestyrelsens ovenstående beskrivelse af aktiviteten. Hvis selskabet ikke var blevet momsregistreret, ville disse materialer/udstyr være en del af de

fakturaværdier, som var omfattet af den omvendte omvendte betalingspligt hos modtageren af leverancen i Danmark. Altså giver leverancerne af materialer/udstyr som udgangspunkt ikke registreringspligt, når leverancen i sin helhed er omfattet af den obligatoriske omvendte betalingspligt efter lovens § 46a, således at køberen også kommer til at beregne erhvervelsesmoms af den del af det samlede køb, der er materialer/varer. Hvis derimod sælgeren, in casu [virksomhed4], i øvrigt er momsregistreret, skal erhvervelsen af materialer med på selskabets momsangivelse, da der jo ellers ikke bliver beregnet erhvervelsesmoms af materialerne/varerne.

Vi mener således klart, at der ved momsregistreringen er begået en myndighedsfejl af en karakter, som berettiger til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4. Efter vores umiddelbare vurdering burde det således nærmest fremstå som åbenbart for myndighederne ved behandlingen af anmodningen om momsregistrering, at afgiftspligten for leverancerne i Danmark lå hos køberen i medfør af den i momslovens § 46a implementerede obligatoriske anvendelse af omvendt betalingspligt.

(...)”

Virksomheden har den 18. februar 2021 fremsendt et supplerende indlæg. Heraf fremgår bl.a.:

”(...)

Årsagen til denne henvendelse er, at vi er blevet opmærksom på den afgørelse fra Landsskatteretten, der for nylig er blevet offentliggjort som SKM2020.497.LSR.

Denne afgørelse indeholder nemlig præcis den begrundelse, som vi også mener bør være begrundelsen i sagen om [virksomhed1] i spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningsloven som følge af myndighedsfejl.

Vi fremhæver især følgende citat fra afgørelsen i SKM2020.497.LSR:

Der er videre lagt vægt på, at offentlige myndigheder i medfør af officialmaksimen (undersøgelsesprincippet) har en generel pligt til at oplyse en sag i en sådan grad, at der kan træffes en materielt rigtig afgørelse.

Mere konkret mener vi således, som også anført i vores klage, at Skattestyrelsen som led i behandlingen af anmodningen om momsregistrering skulle have stillet især de spørgsmål, som Skattestyrelsen senere stillede forud for afgørelsen om, at [virksomhed1] ikke kan være momsregistreret med pligt til at afregne salgsmoms.

Hvis Skattestyrelsen allerede ved behandlingen af ansøgningen om momsregistrering havde foretaget disse undersøgelser, ville det efter vores vurdering have stået helt klart, at leverancerne fra [virksomhed4] til en aftager, der er momsregistreret i Danmark, er omfattet af den obligatoriske anvendelse af omvendt betalingspligt efter momslovens § 46a, således at de fakturaer med moms fra [virksomhed4], som sagen materielt vedrører, slet ikke var blevet udstedt med moms.

(...)”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skattestyrelsen har udtalt, at Skatteankestyrelsens indstilling af 24. februar 2022 kan tiltrædes med følgende bemærkninger:

”(...)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse, som indstiller den påklagede afgørelse stadfæstet, hvorefter klagers anmodning om genoptagelse af momsperioden 2. kvartal 2015 afvises.

Det fremgår af klagen, at klager anser sig for berettiget til at korrigere og tilbagesøge fejlagtigt faktureret salgsmoms angivet i momsperioden 2. kvartal 2015, enten via ordinær eller via ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens regler.

Det angives i den oprindelige klage dateret 2. april 2020, at klager i februar 2015 fakturerede en spansk kunde for ydelser udført i forbindelse med installering af airconditionsystemer i [virksomhed5]-butikker beliggende i Danmark. Klager opkrævede dansk salgsmoms på fakturaerne og salgsmomsen blev efterfølgende angivet via momsangivelsen for 2. kvartal 2015.

Momsangivelsen for 2. kvartal 2015 er den første angivelse indsendt af klager efter klager sendte en anmeldelse om momsregistrering den 31. august 2015 med angivet startdato 1. januar 2015.

Skattestyrelsen (Daværende SKAT) træffer den 1. marts 2018 afgørelse om, at de af klager leverede ydelser til den spanske kunde er omfattet af reglerne for omvendt betalingspligt i momslovens § 46, stk. 1, nr. 3, hvorfor klagers fakturering af salgsmoms ikke har været korrekt. Da klager har udstedt fakturaer med dansk moms og ikke har korrigeret disse med udstedelse af kreditnotaer på tidspunktet for afgørelsen fastholdes betalingspligten med henvisning til momslovens § 52 a, stk. 7. I afgørelsen under afsnittet ”Øvrige punkter” vejledes klager om muligheden for at få ikke korrekt faktureret salgsmoms retur fra skatteforvaltningen, herunder oplysning om fristen for at anmode om genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Klager udsteder efterfølgende kreditnotaer for at korrigere den ukorrekt fakturerede salgsmoms til sin kunde angivet bl.a. i momsperioden 2. kvartal 2015, og ved anmodning om genoptagelse dateret 14. september 2018 og modtaget 19. september 2018 hos Skattestyrelsen beder klager om tilbagebetaling af denne salgsmoms.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at klagers anmodning om genoptagelse vedrørende salgsmoms angivet i 2. kvartal 2015 er sendt efter udløb af den 3-årige genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Udstedelse af en kreditnota for at rette en fejlagtig fakturering med moms er omfattet af reglerne, herunder fristerne, for genoptagelse af fastsættelsen af momstilsvar, ordinært efter § 31, stk. 2, og skal foretages under hensyntagen til tidspunktet for afgiftspligtens indtræden jf. momslovens § 23 af den leverance, der ønskes korrigeret.

Fristen for angivelse af moms for 2. kvartal 2015 var 1. september 2015, hvorfor en anmodning om genoptagelse af momstilsvaret angivet i denne afgiftsperiode senest skulle være modtaget 1. september 2018. Hverken afgørelsen af 1. marts 2018 eller datoen for den faktiske udstedelse af kreditnotaerne udskyder fristen efter § 31, stk. 2.

Skattestyrelsen bemærker, at det er klager selv, der har anmeldt momsregistreringen. Selve anmeldelsen er indsendt på vegne af klager af en ansat hos [virksomhed7].

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Klager er både i afgørelsen af 1. marts 2018 og svar af 16. juli 2018 vejledt om betingelserne for at få den ikke korrekt fakturerede moms tilbagebetalt. Klager havde her stadig mulighed for at anmode om genoptagelse inden for fristen i § 31, stk. 2.

Klager har ikke fremlagt dokumentation for, at der i forbindelse med den af klager selv anmeldte momsregistrering er sket myndighedsfejl, herunder at der er grundlag for at anse de af klager foretagne fejlagtige faktureringer med moms som sket efter påkrav fra Skattestyrelsen som følge af momsregistreringen.

Som anført af Skatteankestyrelsen i sit forslag til afgørelse, er misforståelse af momsreglerne hos en afgiftspligtig eller denne rådgiver ikke en særlig omstændighed.

Da det beror på klagers egne forhold, at anmodningen om genoptagelse ikke er sket inden for fristen i § 31, stk. 2 foreligger der ikke særlige omstændigheder for at indrømme ekstraordinær genoptagelse.

Det bemærkes, at klager anmodning om genoptagelse for så vidt fristerne i § 32, stk. 1, nr. 4 er sendt efter udløb af 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., da kundskabstidspunktet i givet fald senest havde været ved modtagelsen af afgørelsen af 1. marts 2018.

(...)”

Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Virksomheden har fremsendt sine bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling samt Skattestyrelsens bemærkninger hertil.

Af bemærkningerne fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Vi er ikke enige i, at der ikke kan ske hverken ordinær eller ekstraordinær genoptagelse.

Vi ønsker først og fremmest at udtrykke undren over den måde hvorpå behandler vores subsidiære anmodning om ekstraordinær genoptagelse efter forslaget skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, som følge af den myndighedsfejl, som efter vores mening blev begået af Skattestyrelsen i forbindelse med godkendelse af selskabets anmodning om momsregistrering i 2015.

Vi kan for så vidt kun beklage, hvis vi ikke tilstrækkeligt klart har fremført, at vores anmodning om ekstraordinær genoptagelse ikke handler om, hvad der er foregået efter at virksomheden blev momsregistreret.

Vi skal derfor bede om, at forslaget til afgørelse udarbejdes ud fra en teoretisk forudsætning om, at det først er på nuværende tidspunkt – hvor den ordinære, 3 årige genoptagelsesfrist er udløbet – bliver opdaget, at der er betalt et salgsmomsbeløb, som ikke skulle have været betalt, fordi der ikke skulle have været beregnet salgsmoms, da køberen er gjort betalingspligtig, jf. momslovens §§ 46 og 46a.

Hvis Skattestyrelsen således allerede på registreringstidspunktet havde undersøgt forholdene tilstrækkelig grundigt og dermed gjort selskabet opmærksom på, at selskabet enten slet ikke kan momsregistreres eller ”i det mindste” (hvis der bestod momsregistreringspligt for erhvervelser fra udlandet, hvilket vi i øvrigt betvivler, men vi har ikke undersøgt det nærmere) at momsregistreringen ikke medfører ret eller pligt til at beregne beregne salgsmoms over for momsregistrerede danske kunder, fordi momspligten ligger hos køberen under den omvendte betalingspligt, så ville problemstillingen ganske enkelt ikke være opstået, fordi [virksomhed4] jo i så fald ikke havde beregnet den salgsmoms, som senere blev underkendt.

Det er derfor, at det er den myndighedsfejl, som blev begået ved registreringen, vi mener bør give anledning til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. nr. 4.

Hvis Skattestyrelsen havde foretaget sådanne undersøgelser, ville den nu foreliggende situation ganske enkelt foreligge, idet selskabet jo så ikke ville have beregnet salgsmoms.

Således refereres det korrekt i forslaget til afgørelse vedr. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 4, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse hvis der foreligger ”andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige”.

Det er lige netop sådanne omstændigheder vi mener foreligger i denne sag, da det jo ikke kan bebrejdes [virksomhed4], at Skattestyrelsen ikke foretog tilstrækkelige og relevante undersøgelser, inden man godkendte selskabets anmodning om momsregistrering.

Vi bemærker i denne forbindelse, at Skattestyrelsen i sit brev af 9. september 2020 til Skatteankestyrelsen forholder sig denne vores subsidiære og vores mere subsidiære påstand ved at afvise, at man begik fejl i forbindelse med selskabets momsregistrering. Men selv denne afvisning er trods alt en stillingtagen til vores påstand.

Det er således denne tvist/uenighed mellem selskabet/[virksomhed8] og Skattestyrelsen vedr. forløbet omkring momsregistreringen, som vi mener bør realitetsbehandles i forslaget til afgørelse.

Altså mere konkret, om Landsskatteretten mener, at Skattestyrelsen i forbindelse med momsregistreringen af selskabet begik fejl af en sådan ”karakter”, at det berettiger til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Vi henviser i denne forbindelse til lovforslaget om indførelse af omvendt betalingspligt for byggeydelser, L 32, folketingsåret 2007/2008, om udenlandske virksomhedens momsregistreringspligt, hvori det bl.a. hedder: ”Kun i det omfang de udenlandske virksomheder afsætter ydelser til private, skal de bibeholde deres registreringsforhold, idet det dog vil være sådan, at uanset registreringen er de omfattet af omvendt betalingspligt for deres salg af ydelser til afgiftspligtige personer her i landet”

Det er således vores vurdering/påstand, at denne tekst i lovforslaget giver Skattestyrelsen en pligt til at undersøge, om en given udenlandsk virksomhed, her [virksomhed4], i det hele skal momsregistreres og i givet fald de nærmere vilkår herfor, altså om den omvendte betalingspligt skal finde anvendelse. Det er ikke rimeligt, hvis man lægger denne undersøgelsespligt alene på de danske købere i forhold til, om disse købere er betalingspligtige eller ej under den omvendte betalingspligt, selvom de modtager en faktura med moms fra en behørigt momsregistreret udenlandsk virksomhed.

Ikke mindst i lyset, at [virksomhed4] i sin anmodning om momsregistrering fremstod som en klart relevant udenlandsk virksomhed i forhold til ovenstående citat fra lovforslaget, mener vi, at Skattestyrelsen i forbindelse med behandlingen af selskabets anmodning om momsregistrering burde have undersøgt, om selskabet i det taget kan/skal momsregistreres, og om [virksomhed4] i givet fald skal beregne salgsmoms.

Vi håber derfor, at der udarbejdes et nyt forslag til afgørelse, der også indeholder et (begrundet) forslag til afgørelse vedr. spørgsmålet om myndighedsfejl vedr. momsregistreringen - og dermed spørgsmålet om ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. nr. 4 baseret på vores påstand om, at der i forbindelse med momsregistreringen foreligger ”særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige”, nemlig en myndighedsfejl som følge af mangelfuld sagsbehandling.

Vi fremhæver i denne forbindelse, at hvis en virksomhed anmoder om momsregistrering under branchekoden for eksempelvis holdingselskab eller tandlæge, så bliver virksomheden kontaktet af Skattestyrelsen med henblik på at sikre, at virksomheden rent faktisk kan/skal momsregistreres. Så der er altså ikke tale om, at Skattestyrelsen ”aldrig” henvender sig til virksomheder, der anmoder om momsregistrering, inden momsregistreringen godkendes eller afvises. Vi mener helt klart, ikke mindst i lyset af ovenstående citat fra bemærkningerne til lovforslaget om §46a/obligatorisk anvendelse af omvendt betalingspligt, at Skattestyrelsen (også) burde henvende sig til udenlandske virksomheder, hvis anmodningen om momsregistreringen ikke gør det helt klart, at der faktisk foreligger momsregistreringspligt.

(...)

Vi henviser til den netop offentliggjorte afgørelse fra Landsskatteretten, SKM2022.121.LSR. Der er tale om en skattesag vedr. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, men i forhold til bl.a. 6 måneders fristen er § 27, 2 og skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 reelt identiske i deres indhold, bortset fra at § 27, stk. 2 vedrører direkte skatter, medens § 32, stk. 2 vedrører indirekte skatter.

SKM2022.121.LSR konkluderer bl.a. at der – imod Skattestyrelsens indstilling/opfattelse i sagen - skal ske dispensation fra 6 måneders fristen, således at Skattestyrelsen pålægges at genoptage virksomhedens skatteansættelsen for 2013, altså næsten 10 år tilbage i tid.

Selvom de nærmere omstændigheder i SKM2022.121. LSR og [virksomhed4] sagen ikke er identiske, mener vi alligevel, at følgende forhold fører til, at der – med substantielt samme begrundelse som i SKM2022.121.LSR – bør gives dispensation fra 6 måneders fristen ud fra navnlig det forhold, at momsen ikke skulle have været beregnet, jf. momslovens § 46a om obligatorisk anvendelse af omvendt betalingspligt.

Derfor vil det være urimeligt at opretholde den foretagne momsindbetaling. Altså at selskabet bør gives mulighed for at korrigere den forkerte indbetaling. Hertil kommer, at [virksomhed4] er et udenlandsk selskab, ligesom skatteyderen i SKM2022.121,i ikke boede i Danmark, hvilket i sig selv synes at være tillagt en vis vægt som en særlig omstændighed, der kan begrunde en dispensation fra 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og dermed også i forhold til § 32, stk. 2..

Med hensyn til 6 måneders fristen er det dog vores opfattelse, at [virksomhed4] ikke kan ”komme til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne” før det er fastslået, at der de facto er sket en myndighedsfejl.

Indtil videre har Skattestyrelsen afvist, at der er sket en sådan fejl. Det forhold, at vi på selskabets vegne mener der er sket en sådan fejl kan ikke tages som udtryk for, at selskabet er ”kommet til kundskab” om, at der er sket en myndighedsfejl, så længe det bestrides af myndighederne, at en sådan fejl er sket.

Det ville være anderledes i forhold til 6 måneders fristen, hvis Skattestyrelsen havde tilsluttet sig, at der skete en myndighedsfejl i forbindelse med momsregistreringen af selskabet i 2015. I så fald skulle 6 måneders fristen efter vores vurdering regnes fra datoen for Skattestyrelsens erkendelse af fejlen.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har forud for retsmødet fremsendt et supplerende indlæg. Heraf fremgår bl.a.:

”(...)

Hvornår kan fristen i § 31, stk. 2 udskydes?

I sag C-533/16 Volkswagen kommer Domstolen frem til, at det ikke nødvendigvis er tidspunktet for varen eller ydelsens levering, som er afgørende for, hvornår en virksomheds ret til at udøve sit fradrag indtræder. I henhold til denne afgørelse kan retten til at udøve sit fradrag indtræde på et senere tidspunkt, f.eks. fordi køber ikke er i besiddelse af en faktura eller hvis der er sket fejlagtig fakturering. Momslovens § 36a er som følge af afgørelsen blevet indsat og af forarbejderne hertil kan det udledes, at retten til et udøve sin fradragsret på et senere tidspunkt kan blive relevant, når der er sket fejlagtig fakturering i forhold til de faktiske forhold på leveringstidspunktet. I relation til [virksomhed4] har de udstedt fakturaer med tillæg af dansk moms, som de har indbetalt til Skattestyrelsen, hvorefter køberen har taget fradrag for denne moms. Dette har de efterfølgende korrigeret, hvorefter køberen har skulle regulere deres købsmomsfradrag på baggrund af de udstedte kreditnotaer og nye fakturaer, hvilket er i overensstemmelse med Volkswagen og Momslovens § 36 a. Dette skal ske, uagtet at forældelsesfristen, jf. § 31, stk. 2 er udløbet, idet det er de nye fakturaer, som danner grundlag for, hvornår køber kan udøve sin ret til fradrag.

Hvis køber kan udøve sin ret til fradrag på det tidspunkt, hvor der er udstedt fakturaer, som er i overensstemmelse med de faktiske omstændigheder på leveringstidspunktet, bør sælgeren – i dette tilfælde [virksomhed4] – ligeledes kunne reguleres deres salgsmoms på baggrund af disse fakturaer. Alt andet vil stride mod momslovens grundlæggende princip omkring neutralitet, jf. nærmere nedenfor.

Momslovens neutralitetsprincip

Momsloven er bygget op omkring et neutralitetsprincip, hvorefter momsen skal være neutral i de enkelte omsætningsled og til slut belaste den endelige forbruger. At momsen er neutral betyder, at sælgeren i en momspligtig virksomhed skal indbetale den opkrævede salgsmoms, hvorefter køberen vil have fuldt momsfradrag, når der er tale om en fuldt momspligtig virksomhed.

Det vil være imod det grundlæggende princip i momsloven, at køberen skal regulere sit købsmomsfradrag på baggrund af nye udstedte kreditnotaer og fakturaer, men sælgeren vil alene have ret til at regulere sin salgsmoms på baggrund af en frist, som løber fra den momsperiode, hvor de oprindelige fakturaer blev udstedt. Dette begrunder, at [virksomhed4] uden tvivl har ret til at søge salgsmomsen retur på baggrund af de kreditnotaer, som de har udstedt i foråret 2018, uanset at forældelsesfristen på 3 år i § 31, stk. 2 er udløbet, når der ses på den momsperiode, hvor de oprindelige fakturaer blev udstedt.

(...)”

Retsmøde

Virksomhedens repræsentant nedlagde påstand og redegjorde for sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg.

Skattestyrelsen indstillede, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes og redegjorde for sine anbringender i henhold til tidligere udtalelser.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet anmodningen om genoptagelse af virksomhedens momstilsvar for 2. kvartal 2015.

Af momslovens § 36 a fremgår følgende:

”Retten til fradrag indtræder på det tidspunkt, hvor afgiftspligten for den fradragsberettigede vare eller ydelse indtræder (leveringstidspunktet), jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Fradragsretten kan udøves, når

1) vedkommende er i besiddelse af en faktura eller

2) vedkommende, for så vidt angår indførsel af varer til landet fra steder uden for EU, er i besiddelse af et dokument vedrørende indførslen, der angiver den afgiftspligtige person som modtager eller importør, og som angiver eller gør det muligt at beregne den skyldige afgift.”

Af momslovens § 57, stk. 3, fremgår følgende:

”For virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt, men udgør højst 50 mio. kr. årligt, er afgiftsperioden kvartalet. Virksomhedens angivelse efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.”

Af skatteforvaltningslovens §§ 31-32 fremgår følgende (uddrag):

Ӥ 31.

...

Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

...

4) Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Ifølge forslag til skatteforvaltningsloven med bemærkninger, jf. L 110, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005, fremgår det, at skatteforvaltningslovens §§ 31-32 er en videreførelse af skattestyrelseslovens §§ 35 B og 35 C.

Af bemærkningerne til den dagældende skattestyrelseslovs § 35 C, stk. 1, nr. 4, fremgår det blandt andet, at forslaget indebærer, at ændringer af afgiftstilsvaret kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsen kan finde anvendelse, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter betingelserne i bestemmelsens øvrige punkter, jf. nr. 1-3, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde opgørelsen af afgiftstilsvaret.

Bestemmelsen vil videre kunne finde anvendelse, hvis der er begået fejl af SKAT, og fejlen har medført en materiel urigtig opgørelse af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen. Den vil endvidere kunne finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig opgørelse af et afgiftstilsvar eller en godtgørelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder, der ikke kan bebrejdes den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede.

Bestemmelsen giver derimod ikke grundlag for genoptagelse i tilfælde, hvor den afgiftspligtige eller dennes rådgiver har misforstået reglerne eller glemt et fradrag. Bestemmelsen er tiltænkt et snævert anvendelsesområde, jf. princippet i SKM2017.224.HR.

Virksomheden var i perioden registreret for kvartalsvis angivelse af moms. Virksomheden skulle derfor angive momsen for 2. kvartal 2015 senest den 1. september 2015, jf. momslovens § 57, stk. 3. Den ordinære genoptagelsesfrist udløb den 1. september 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Skattestyrelsen modtog anmodningen om ændring af afgiftstilsvaret den 19. september 2018, hvilket således ikke var inden for fristen for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Da virksomheden dermed ikke har ret til ordinær genoptagelse, skal der tages stilling til, om virksomheden har ret til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af SKATs afgørelse af 1. marts 2018, at SKAT har vejledt virksomheden om betingelserne for at få tilbagebetalt ikke korrekt faktureret moms samt oplyst virksomheden om de ordinære genoptagelsesfrister. Fra afgørelsestidspunktet havde virksomheden således seks måneder til at anmode om genoptagelse, inden den ordinære frist udløb.

Virksomheden har ikke godtgjort, at SKAT har begået myndighedsfejl ved at lade virksomheden momsregistrere på baggrund af en anmodning herom fra virksomhedens revisor, ligesom en sådan påstået myndighedsfejl under alle omstændigheder ikke kan berettige til genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, i en situation som den foreliggende, hvor det kan bebrejdes virksomheden, at der ikke er anmodet om genoptagelse inden for den ordinære frist. Der henvises til Københavns Byrets dom af 28. februar 2022, offentliggjort som SKM2022.126.BR.

Til det af repræsentanten anførte vedrørende en sælgers ret til en forlænget frist til at regulere salgsmoms på baggrund af kreditnotaer i henhold til momslovens § 36 a, finder Landsskatteretten, at der ikke er hjemmel til en sådan forståelse af bestemmelsen. Momslovens § 36 a vedrører tidspunktet for købers ret til fradrag for købsmoms, hvorfor momslovens § 36 a ikke kan føre til en forlænget frist vedrørende faktureringstidspunktet.

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.