Kendelse af 25-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 20-06-2020

Faktiske oplysninger

Selskabet har den 30. marts 2020 bedt Landsskatteretten om at genoptage afgørelsen med sagsnummer 15-1964895. Sagen blev afgjort den 13. januar 2020.

Ved afgørelse af 27. marts 2015 forhøjede SKAT selskabets momstilsvar med 4.000.000 kr. for perioden fra 1. juli 2011 til 31. marts 2014.

Ved brev af 2. juni 2015 påklagede selskabet SKATs afgørelse af 27. marts 2015 til Landsskatteretten. Af klagen fremgår følgende:

”...

Hermed klages der over Skats afgørelse af 27. marts 2015 – sagsid [...]

Sagen består af 2 punkter:

Moms af kreditnota fra [virksomhed1] ApS – kr. 212.500
Moms af kreditnota fra [virksomhed2] ApS – kr. 4.000.000

Med hensyn til kreditnotaen fra [virksomhed1] ApS, kan jeg oplyse, at vi på intet tidspunkt har fået kendskab til denne, før vi har modtaget kopi af denne fra Skats side. Vi har derfor ikke kunnet medtage denne i vores momsafregning.

Da der nu foreligger en kreditnota, skal denne moms selvfølgelig betales, og der klages derfor IKKE over dette punkt.

Der klages derimod over det andet forhold på kr. 4.000.000.

Hele sagen omkring købet af grundstykket "[adresse1] i [by1]", så er denne allerede gennemgået af Skat i efteråret 2011. I denne forbindelse blev den fremlagte kreditnota også sendt til Skat, hvor vi forklarede, at vi fastholdt den indgåede aftale - som sælger ingen mulighed havde for at komme ud af, hvorfor vi på ingen måde kunne godkende kreditnotaen.

Hele dette forløb blev gennemgået af Skat, og godkendt af Skat, hvorfor vi finder det yderst mærkværdigt, at vi nu bliver kontrolleret endnu en gang, og at Skat nu er af den opfattelse, at kreditnotaen nu er "aktiv".

Kreditnotaen er ganske korrekt sendt til os, men vi har afvist denne. Vi har endvidere haft kontakt til Skat i denne forbindelse, hvor vi ligeledes har fastholdt, at vi ikke kunne godkende denne kreditnota, da handlen var endelig.

Med hensyn til om handlen var gyldig, så vedlægger jeg en mailkorrespondance, som viser, at sælgers advokat [person1] flere gange bekræfter, at handlen er endelig, og at der IKKE kan pilles i denne.

Jeg er derfor overbevist om, at den fremsendte kreditnota er sendt for at forsøge at redde selskabet [virksomhed2] ApS for den forestående konkurs.

Med hensyn til Skats oplysninger om at grundsalget ikke skulle være omfattet af reglerne om moms på byggegrunde, så er dette allerede belyst i efteråret 2011 overfor Skat, og det er min klare opfattelse, at handlen falder ind under reglerne i Skat vejledning på dette punkt samt den afsagte EU dom.

Jeg anmoder om at få agtindsigt i sagen, og forbeholder mig ret til at fremsende yderligere materialer samt at inddrage min advokat i sagen.

(...)”.

Ved brev af 17. juli 2015 fremsendte SKAT sin udtalelse til klagen og klagens bilag.

Ved brev af 29. september 2015 fremsendte selskabet sine bemærkninger til SKATs udtalelse af 17. juli 2015. Af bemærkningerne fremgår følgende:

”...

Jeg har modtaget Deres brev af 7. september 2015 med Skats bemærkninger af 17. juli 2015.

Det er ganske korrekt, at [virksomhed3] ApS aldrig blev ejer af den omhandlede ejendom - tinglysningsmæssigt, hvilket vi heller aldrig har påstået.

Som det fremgår af de materialer der allerede er fremsendt til Skat i 2012, så var handlen endelig, hvilket bliver bekræftet af sælgers advokat [person1] flere gange. Da det så viser sig, at sælger [virksomhed4] ApS er på vej til konkurs, så forsøger denne at annullere handlen. Dette sker både via den fremsendte kreditnota samt fra advokat [person1].

Men som det også allerede er dokumenteret, så afviser vi denne ophævelse. Da der i handlen ikke var flere forbehold, og sælgers advokat allerede havde bekræftet handlen som endelig, så kan denne selvfølgelig ikke efterfølgende ophæve denne.

Da sælger efterfølgende går konkurs, og vi kan se, at denne ikke kan løfte sin del af handlen, vælger vi at sælge grundstykket tilbage til konkursboet til kr. 1. Især fordi det var formålsløst at hente noget ud af sælger på grund af den misligholdte handel.

Vi er selvfølgelig i gang med at få en bekræftelse fra kurator om at sagen forholder sig som anført ovenfor.

Med hensyn til Skats bemærkninger, så har jeg følgende bemærkninger.

Der anføres, at grundstykket er solgt til [virksomhed5] ApS for kr. 3 mio. den 2. januar 2012. Dette finder jeg ganske besynderligt, da den kreditnota der er udstedt til os er udstedt den 10. februar 2012, og at advokat [person1] sender sin såkaldte ophævelse af handlen den 15. februar 2012. Det er selvfølgelig ikke muligt at sælge en ejendom som man allerede HAR solgt.

Endelig anføre Skat i sidste afsnit af bemærkningerne, at "Skat har ingen yderligere bemærkninger til selskabets oplysning om, at grundsalget ikke skulle være omfattet af reglerne på byggegrunde". Jeg forstår ikke denne formulering. Betyder det, at Skat er af den opfattelse, at grundstykket IKKE er omfattet af reglerne omkring moms på byggegrunde, eller betyder det, at de er ENIGE i at den er omfattet af reglerne?

Slutteligt forstår jeg heller ikke det sidste punkt i Skats fastholdelse af afgørelsen. Som jeg læser denne, så er dette egentlig en bekræftelse af, at de 2 ting kan være betalt af os, og det passer bare ikke i tråd med at de fastholder deres afgørelse, og de andre ovenstående punkter.

Jeg fastholder derfor, at handlen var endelig, og dermed fuldt retsgyldig, og der derfor var fradrag for de kr. 4 mio. i moms.

Jeg skal endvidere bede om at få kopi af de nye bilag tilsendt som Skat har fremsendt, og jeg forbeholder mig selvfølgelig, at der kan komme bemærkninger til disse, når jeg får lejlighed til at gennemgå disse.

Hvis der er spørgsmål til ovenstående er De velkommen til at kontakte undertegnede.

(...)”.

Landsskatteretten har den 13. januar 2020 truffet afgørelse om at stadfæste SKATs afgørelse af 27. marts 2015. Afgørelsen blev truffet, uden at der blev afholdt et møde mellem selskabets direktør og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Selskabet modtog ikke Skatteankestyrelsens indstilling forud for Landsskatterettens afgørelse, ligesom selskabets direktør ikke har udtalt sig ved et møde med Landsskatteretten.

Selskabets opfattelse

Selskabets direktør har som begrundelse for anmodningen om genoptagelse anført følgende:

”Jeg har modtaget en afgørelse på sagen, men har på trods af at jeg har bedt om mundtlig forhandling ikke hørt fra Skatteankestyrelsen før afgørelsen kom. jeg har dermed heller ikke modtaget en agterskrivelse eller forslag til en afgørelse, som jeg har haft mulighed for at kommentere på. Jeg mener derfor, at afgørelsen fuldstændig ensidigt er afgjort ud fra Skats synspunkter, uden jeg som skatteyder har haft mulighed for at kommentere yderligere på sagen. Det er derfor min klare opfattelse, at der er sket en procedurefejl et eller andet sted i sagen, som berettiger mig til at få sagen genoptaget.”

Selskabets direktør har under sagens behandling ved Landsskatteretten oplyst telefonisk den 5. maj 2020, at anmodningen om mundtlig forhandling og forslag til afgørelse fremgår af klagen.

Landsskatterettens afgørelse

Bestemmelserne om genoptagelse af en sag, som Landsskatteretten har afgjort, fremgår af skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1-3. Bestemmelserne har følgende ordlyd:

”Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan efter anmodning fra en part genoptage en sag, der er påkendt eller afvist af myndigheden, når der forelægges myndigheden oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, og det skønnes, at de nye oplysninger kunne have medført et væsentligt ændret udfald af afgørelsen, hvis de havde foreligget tidligere.

Stk. 2. De nye oplysninger skal forelægges myndigheden inden for en af følgende frister:

1. Fristerne efter § 26, stk. 2, § 27, § 31, stk. 2, § 32, § 32 a, stk. 1, eller § 33 for fremsættelse af en anmodning om genoptagelse.
2. Fristen efter § 48, stk. 3, for indbringelse af sagen for en domstol i 1. instans, eller inden dennes behandling af sagen er afsluttet.

Stk. 3. Den myndighed, der har truffet afgørelse i en klagesag, kan imødekomme en anmodning om genoptagelse, selv om betingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt, hvis myndigheden skønner, at ganske særlige omstændigheder taler derfor.”

Landsskatteretten har besluttet, at anmodningen om genoptagelse ikke kan imødekommes.

Ved afgørelsen har Landsskatteretten lagt vægt på, at selskabet ved sin anmodning om genoptagelse ikke har forelagt Landsskatteretten oplysninger, som ikke tidligere har været fremme under sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1.

Videre har Landsskatteretten lagt vægt på, at der ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, som kan begrunde, at selskabets anmodning om genoptagelse skal imødekommes, selv om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1, ikke er opfyldt. Landsskatteretten bemærker herved, at det ikke fremgår af selskabets klage af 2. juni 2015 eller af selskabets bemærkninger af 29. september 2015, at selskabet anmodede om et møde med Skatteankestyrelsens sagsbehandler, eller at selskabet anmodede om at få tilsendt Skatteankestyrelsens indstilling.

Afgørelsen er truffet af retsformand [person2] i medfør af skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3.