Kendelse af 16-12-2022 - indlagt i TaxCons database den 15-01-2023

Journalnr. 20-0024314

Motorstyrelsen har opkrævet 216.183 kr. i registreringsafgift under henvisning til, at køretøjet er anvendt til privat kørsel i strid med reglerne om afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagens køretøj er en Renault Master, stel.nr. [...], der er indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn.

Køretøjets registrerede ejer er [finans1] A/S, og køretøjets registrerede bruger er [virksomhed1] driftsmateriel [virksomhed2] A/S, CVR-nr. [...1], der driver murer- og entreprenørvirksomhed.

Køretøjet blev af Motorstyrelsen og politiet standset på [adresse1] ud for [adresse2], [by1], klokken 17:10, den 17. september 2019. Føreren af køretøjet var [person1], og som passager var [person2], der begge er ansat i selskabet.

[person1] og [person2] forklarede, at de var på vej hjem fra arbejde. De forklarede herudover, at de hver dag samler hinanden op fra deres private bopæle på vej til og fra arbejde, hvilket de altid har gjort. [person1] og [person2] forklarede, at de om morgenen den 17. september 2019 var kørt til [virksomhed3]. Da køretøjet blev standset, var de på vej til [by2], hvor [person1] skulle sættes af på hans adresse [adresse3], [by2], hvorefter [person2] skulle køre hjem til sin bopæl på [adresse4], [by3], hvor mandskabsvognen skulle stå parkeret om natten.

Selskabet har adresse på [adresse5], [by3].

Afstanden mellem selskabets adresse på [adresse5], [by3], til medarbejderens adresse på [adresse4], [by3], er ifølge Krak ruteplan 13,3 km.

Afstanden mellem selskabets adresse på [adresse5], [by3], til [virksomhed3] på adressen [adresse6], [by4], er ifølge Krak ruteplan 48,9 km.

Afstanden mellem medarbejderens adresse på [adresse4], [by3], til [virksomhed3] på adressen [adresse6], [by4], er ifølge Krak ruteplan 78,5 km.

Selskabets repræsentant har forklaret, at medarbejdernes arbejdsplads varierer - nogle gange fra dag til dag, og den kilometermæssige afstand til arbejdsstedet er derfor også varierende fra dag til dag.

Der kan forekomme tilfælde, hvor en medarbejder får besked på at møde ind på et andet arbejdssted om morgenen. Det er sædvanlig kutyme i selskabet, at materialer m.m. leveres direkte på arbejdsstedet. Endvidere er det sædvanlig kutyme, at medarbejdere har en stående besked om, at den person, der har den længste afstand til dagens arbejdssted, har opgaven med at samle sine kolleger op/sætte dem af på vejen til og fra arbejdsstedet. Repræsentanten har anført, at kørsel til selskabets forretningsadresse er en unødvendig omvej, idet der meget sjældent er behov for afhentning hverken af materialer, værktøj eller andet på selskabets adresse.

Det fremgår af sagens oplysninger, at medarbejderne ikke har et mindre lager af materiel og/eller materialer på privatadresserne.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om opkrævning af fuld registreringsafgift for sagens køretøj under henvisning til, at køretøjet er anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne indregistrering af køretøjet som afgiftsfritaget mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Motorstyrelsen har endvidere inddraget mandskabsvognens nummerplader, jf. registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 3, jf. § 108.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen har konstateret, at dit motorkøretøj er omfattet af registreringsafgiftspligten i Danmark som andet køretøj, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4 (lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019 om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. med senere ændringer).

Motorstyrelsen afkræver dig 216.183 kr. i yderligere registreringsafgift. Den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er fastsat af Motorstyrelsen.

Begrundelsen for afgørelsen er følgende:

Motorstyrelsen har den 17. september 2019 ved en kontrol på [adresse1][by1] konstateret, at følgende køretøj

Mærke:	Renault
Model:	Master
Registreringsnummer:	[reg.nr.1]
Stelnr.:	[...]
Km. Stand:	83.187 km.

blev anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse som mandskabsvogn i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet skulle derfor have været afgiftsberigtiget med fuld afgift.

[...]

Registreringsnummer:	[...]
Stelnummer:	[reg.nr.1]
Mærke:	Renault
Model:	Master
Km-stand:	83.187 km
Registreret 1. gang:	10-05-2017

Køretøjets registrerede ejer er:

CVR nr:

13737584

Navn:

[finans1] A/S

Adresse:

[adresse7]

[by4]

Køretøjets registrerede bruger er:

CVR nr:

[...1]

Navn:

[virksomhed4] A/S

Adresse:

[adresse5]

[by3]

Sagens faktiske forhold

Motorstyrelsen og politiet har den 17. september 2019 standset køretøjet. Føreren af køretøjet var [person1], CPR-nr. [...], og med i køretøjet var passager [person2], CPR-nr. [...]. Køretøjet blev standset på [adresse1], ud for [adresse2], [by1] klokken 17.10.

[person1] og [person2] forklarede, at de var på vej hjem fra arbejde. De forklarede, at de hver dag samler hinanden op fra deres bopæle på vej til og fra arbejde, hvilket de altid har gjort og var derfor meget uforstående over, hvorfor de blev standset. [person1] og [person2] forklarede, at de om morgenen den 17. september 2019 kørte til [virksomhed3]. Om eftermiddagen, da køretøjet blev standset, forklarede de, at de var på vej til [by2], hvor [person1] skulle sættes af. Herefter blev køretøjet overdraget til [person2], som kørte hjem til sin bopæl [adresse4], [by3], hvor mandskabsvognen står parkeret om natten.

Der er hos Motorstyrelsen modtaget en telefonisk henvendelse fra [person3], [virksomhed5], som er repræsentant for [virksomhed4] A/S. [person3] ville høre, hvordan og hvilke belæg vi havde for at inddrage nummerpladerne, når det eneste føreren og passageren oplyste var, at de var på vej hjem til deres bopæl. Motorstyrelsen vejledte om reglerne omkring mandskabsvogne, og hvornår det er tilladt at køre en mandskabsvogn hjem til privatadressen, herunder betydelig afstand, vagtordning og varelager på adressen. Hertil udtalte [person3], at man ikke kunne forlange, at medarbejderne skulle have et helt lager af mursten på privatadressen. [person3] bad herefter Motorstyrelsen om at fremskønne andre sager, hvor medarbejdere var kørt hjem i mandskabsvogne, hvortil de to konkrete sagsbehandlere svarede, at de ikke er sagsbehandlere på alle sager omhandlende mandskabsvogne, og at det derfor ikke var muligt. [person3] oplyste samtidig, at hun sagtens kunne forstå, vi kørte sager på mandskabsvogne, hvor der var passagerer i køretøjet, der ikke er ansat i virksomheden. Men hun kunne slet ikke forstå, hvorfor Motorstyrelsen valgte at gå efter mandskabsvogne, hvor passagererne var ansatte i virksomheden.

[...]

Motorstyrelsens forslag til ændring

Køretøjet er afgiftsfritaget som mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Køretøjet skal utvivlsomt være konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, fremgår det, at et køretøj, som er afgiftsfritaget efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter § 4-6b, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.

Motorstyrelsen finder, at køretøjet er registreringspligtigt i Danmark som almindeligt personmotorkøretøj med fuld afgift, idet det ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn. Da køretøjet er omfattet af reglerne for personmotorkøretøjer, skulle det derfor have været anmeldt til omregistrering, inden det blev taget i brug til andre formål end transport mellem virksomhedens arbejdspladser af mandskab og materiel. Ved omregistreringen skulle der endvidere have været betalt registreringsafgift.

Motorstyrelsen har derfor fastsat registreringsafgiftsdifferencen til 216.183 kr. Beregningen af den afgiftspligtige værdi af motorkøretøjet er foretaget af Motorstyrelsen.

[virksomhed4] A/S indsigelser på tidligere udsendt sagsfremstilling

[virksomhed4] har gennem repræsentant [person3] fra [virksomhed5] den 29. oktober 2019 sendt følgende bemærkninger til sagen:

Bemærkninger til Motorstyrelsens forslag til afkrævning af registreringsafgift, j-nr. [sag1]

Vi sender på vegne af [virksomhed4] A/S, CVR-nr. [...1], bemærkninger til Motorstyrelsens forslag til afgørelse af 17. oktober 2019 om afkrævning af registreringsafgift af virksomhedens mandskabsvogn reg. nr. [reg.nr.1].

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at den ansattes kørsel med mandskabsvogn fra bopælen til arbejdspladsen ikke er omfattet af undtagelsen om tilladt kørsel fra bopæl til arbejdsplads. Motorstyrelsen afkræver betaling af registreringsafgift på 216.183 kr. Motorstyrelsen lægger i sin afgørelse vægt på, at betingelsen for afgiftsfritagelse ikke er opfyldt, idet:

1. der er 800 meter i forskel på afstanden fra ’bopæl til virksomheden til arbejdspladsen’ i forhold til den direkte afstand fra ’bopæl til arbejdspladsen’,

2. der er 13,2 km mellem virksomheden og den ansattes bopæl,

3. det skal ikke være muligt at anvende en gulpladebil til opgaven.

Det skal indledningsvist bemærkes, at det er vores opfattelse, at den ansattes konkrete kørsel i mandskabsvognen fra arbejdspladsen til bopæl var erhvervsmæssig. Der er således, efter vores opfattelse, ikke grundlag for at opkræve registreringsafgift af mandskabsvognen.

Vi har sammenfattet vores bemærkninger til forslag til afgørelse nedenfor.

Afstanden på den daglige kørsel med mandskabsvogn

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at afstanden fra bopæl til virksomheden og efterfølgende til arbejdspladsen på 124,6 km skal sammenholdes med den direkte afstand fra bopæl til arbejdspladsen på 123,8 km. I den sammenhæng tillægger Motorstyrelsen det betydning, at der er 800 meter til forskel imellem de to ruter. Vi er ikke enige i, at denne afstandsforskel på 800 meter skal tillægges betydning i henhold til regelsættet.

Først og fremmest fremgår det hverken af forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, af bestemmelsens ordlyd eller af praksis om mandskabsvogne, at afstanden fra ’bopæl til virksomheden til arbejdspladsen’ i forhold til den direkte afstand fra ’bopæl til arbejdspladsen’ har betydning for, om mandskabsvogn kan anses for at være anvendt privat. Der er således ingen hjemmel til at foretage denne sondring i vurderingen af, om bilen har været anvendt til privat formål.

Der står alene anført, at der skal være en betydelig afstand fra den private bopæl til virksomhedens adresse, og i samme sætning står der netop anført, at der ved betydelig afstand f.eks. skal forstås i en anden by. Det er på intet andet sted anført en minimumsafstand fra bopæl til virksomhedens adresse i relation til dette.

Skulle en sådan sondring lægges til grund, ville det endvidere betyde en uforholdsmæssigt vanskelig håndtering for virksomheden, idet sondringen forudsætter, at virksomheden og dens ansatte – hver gang der igangsættes arbejde på en ny arbejdsplads – skal vurdere, om bilen erhvervsmæssigt kan medtages til bopælen.

Det er derfor vores opfattelse, at afstanden på den daglige kørsel med mandskabsvogn ikke kan og skal tillægges betydning, idet sondringen er uhjemlet og vurderingen uvedkommende.

Betydelig afstand (f.eks. til en anden by/landsdele)

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at der ikke er en betydelig afstand mellem virksomhedens adresse og den ansattes bopæl. Vi er ikke enige heri.

Forarbejderne til lovforslag nr. 39 af 31. oktober 1996 præciserer ikke nærmere, hvad der menes med en betydelig afstand, men kommer dog med et par eksempler såsom en anden by eller landsdel. Begrebet ”betydelig afstand” rummer en vis subjektivitet, hvorved 13,2 km af nogen må anses for at være en betydelig afstand, imens det af andre ikke gør. Hensigten med reglen har været at forhindre unødig kørsel mellem virksomheden, arbejdspladsen og bopælen. Lovgiver har med eksemplet givet udtryk for, at kørsel til en anden by anses for en betydelig afstand, idet det vil være uhensigtsmæssigt at skulle køre forbi virksomheden, når den ligger i en anden by. Henset til lovgivers eksempler og hensigten med reglen må en nedre grænse for en betydelig afstand dermed være, at bopælen er placeret i en anden by end virksomheden.

Den ansattes bopæl på [adresse4], [by3] er en landejendom tæt på byen [by5]. Virksomhedens adresse [adresse5], [by3] er placeret centralt i byen [by3]. Der ligger flere byer mellem den ansattes bopæl og virksomhedens adresse.

Det er dermed vores opfattelse, at der er tale om en betydelig afstand fra bopælen til virksomheden i overensstemmelse med forarbejderne.

Det skal ikke være muligt at anvende en gulpladebil til mandskabsvognens opgave

Det fremgår på forslagets side 8, at en mandskabsvogn, efter Motorstyrelsens opfattelse, kun i særlige enkeltstående situationer kan anvendes til kørsel mellem hjem og arbejdsplads, og at det i disse situationer ikke skal være muligt at anvende en gulpladebil til opgaven. Dette er vi ikke enige i.

Det fremgår hverken af forarbejderne til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, af bestemmelsens ordlyd eller af praksis om mandskabsvogne, at en mandskabsvogn ikke må anvendes alene til befordring af personer, selv om denne personbefordring kunne udføres af en varebil på gule plader. Tværtimod fremgår det af lovforslag nr. 39 af 31. oktober 1996, hvor der skete en lempelse af mandskabsvognes anvendelsesområde, at lempelsen skete, så der kunne ske transport af medarbejder til arbejdspladsen, uden at have materialer/materiel med. Endvidere fremgår det af lovforslaget, at lempelsen af anvendelsesområdet for mandskabsvogne forventes at medføre et skift fra minibusser og personbiler til mandskabsvogne.

I Landsskatterettens afgørelse af 11. november 2011, offentliggjort som SKM2011.748.LSR, der omhandler erhvervsmæssig befordring fra bopæl til arbejdsplads anvendte daværende myndighed SKAT præcis samme formulering om en mandskabsvogns anvendelse. I den påklagede afgørelse til Landsskatteretten anførte SKAT, at:

”En specielindrettet gulpladebil kan anvendes mellem hjem og skiftende arbejdspladser. Det kan en mandskabsvogn, der er helt fri for registreringsafgift KUN i særlige enkeltstående situationer, og det skal i disse situationer ikke være muligt at anvende en gulpladebil til opgaven i stedet for.”

I den omhandlede sag anser Landsskatteretten kørsel fra bopæl og til arbejdssted med opsamling undervej af medarbejdere for at være erhvervsmæssig kørsel omfattet af undtagelsen til hovedreglen. Vi er dermed uforstående over for, at Motorstyrelsen ca. 8 år senere vælger at anvende samme formuleringen, når formuleringens rigtighed er underkendt i en Landsskatteretssag.

Vi er endvidere uforstående over for, at Motorstyrelsen anser [virksomhed4] A/S’ ansattes kørsel med mandskabsvogn for privatkørsel, når kørslen kan sammenlignes med erhvervsmæssigkørsel i SKM2011.748.LSR.

Vi er derfor af den opfattelse, at det ikke er hjemlet i lovgivningen eller støtte i praksis, at Motorstyrelsen kan anføre, som et af argumenterne for deres forslag til afgørelse, at en mandskabsvogn ikke må anvendes til kørsel, når det er muligt at anvende en gulpladebil.

Samlet vurdering efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9

Det er vores samlede vurdering, at [virksomhed4] A/S’ ansattes kørsel med mandskabsvognen fra bopæl til arbejdspladsen er omfattet af beskrivelsen om tilladt kørsel til bopæl i forarbejderne til lovforslag nr. 39 af 31. oktober 1996 samt støttet i retspraksis, og at mandskabsvognen således er blevet anvendt i overensstemmelse med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Afstanden på kørsel fra ’bopæl til virksomheden til arbejdspladsen’ i forhold til den direkte afstand fra ’bopæl til arbejdsplads’ må og skal ikke tillægges betydning. Endvidere er der en betydelig afstand mellem den ansattes bopæl og virksomheden i overensstemmelse med eksemplet i forarbejderne til lovforslag nr. 39 af 31. oktober 1996, og mandskabsvognen anvendelse stemmer med bestemmelsen formål.

Mandskabsvognen er således fortsat omfattet af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Motorstyrelsen begrundelse for at klippe nummerpladen på stedet

Motorstyrelsen lægger i sin begrundelse særligt vægt på, at:

1. der er 800 meter i forskel på afstanden fra ’bopæl til virksomheden til arbejdspladsen’ i forhold til den direkte afstand fra ’bopæl til arbejdspladsen’, og

2. der er 13,2 km mellem virksomheden og den ansattes bopæl, hvilket ikke er en betydelig afstand.

I den sammenhæng har Motorstyrelsen foretaget en nærmere granskning af mandskabsvognens potentielle ruter, og den præcise afstanden mellem bopæl, arbejdsplads og virksomhed, hvis den potentielle rute anvendes.

Disse forhold har ikke været konstaterbare tirsdag den 17. september 2019, da mandskabsvognen blev standset på [adresse1], ud for [adresse2], [by1] klokken 17:10. På tidspunktet for klipning af nummerpladen har det udelukkende været muligt at konstatere, at bilen har været anvendt til kørsel mellem bopæl og arbejdsplads, men ikke hvorvidt den konkrete kørsel kunne anses for privat- eller erhvervsmæssig efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Der har derfor ikke været belæg for at klippe nummerpladen på stedet.

Motorstyrelsen har dermed på et ikke oplyst grundlag og uden hjemmel truffet afgørelse om at klippe mandskabsvognens nummerplade på stedet. Den anførte begrundelse for at klippe nummerpladen og ændre mandskabsvognens registreringsafgiftsmæssige status er fremfundet på et efterfølgende tidspunkt. Det er yderst kritisabelt, at begrundelsen for klipning af nummerpladsen udarbejdes på et senere tidspunkt, og det er et brud på virksomhedens retssikkerhed.

Det er derfor vores opfattelse, at Motorstyrelsen med urette og uden hjemmel har klippet mandskabsvognens nummerplade.

Mandskabsvognens afgiftspligtige værdi

Det bemærkes, at Motorstyrelsen ved fremsendelse af forslag til afgørelse udelukkende har oplyst, at den opkrævede registreringsafgift er fastsat til 216.183 kr.

Vi har på foreliggende grundlag ikke mulighed for at bemærke på fastsættelse af mandskabsvognens afgiftspligtige værdi.

Vi skal derfor bede Motorstyrelsen fremsende sin beregning af registreringsafgiften, herunder oplyse os om den anvendte markedsværdi m.v., og hvorledes denne er fundet, så vi har mulighed for at fremkomme med bemærkninger til denne del af afgørelsen.

Hvis Motorstyrelsen efter vores bemærkninger fortsat er af den opfattelse, at mandskabsvognen ikke længere er fritaget efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, og fremsætter en ny begrundelse for, at mandskabsvognen ikke er omfattet af bestemmelsen, skal vi bede Motorstyrelsen fremsende et nyt forslag til afgørelse.

Såfremt ovenstående giver anledning til spørgsmål eller kommentarer, hører vi gerne herom.

Med venlig hilsen

[person3] og [person4]

Motorstyrelsens kommentar på indsigelser

I de fremsendte bemærkninger har [person3] og [person4] oplyst, at der lægges vægt på afstanden på den daglige kørsel med mandskabsvognen. I bemærkningerne er der henvist til Landsskatterettens afgørelse SKM2011.748.LSR hvor medarbejdernes kørsel i mandskabsvognen, var omfattet af undtagelsen til hovedreglen og dermed fritaget for afgift. I den omtalte afgørelse der omhandler to mandskabsvogne, er det af repræsentanten fremlagt, at der vil skulle køres henholdsvis 3 gange så mange kilometer samt 40 % mere om dagen, såfremt de 2 ansatte skal forbi virksomhedens adresse. Derudover har begge ansatte et lager af materialer på adressen. Det er dermed disse forhold, der blandt andet af Landsskatteretten er lagt til grund for, at mandskabsvognen er omfattet til undtagelsen.

I denne konkrete sag vil den ansatte skulle køre 800m. længere om dagen såfremt han skal forbi virksomhedens adresse. Samtidig er det af [person3] og [person4] oplyst, at man ikke kan forlange at de ansatte har et lager af mursten på adressen.

På den baggrund må det vurderes om kørslen hjem til bopælen er i arbejdsgiverens interesse eller om det er den ansattes interesse, at blive transporteret fra arbejde. Eftersom det er Motorstyrelsens vurdering, at der ikke er tale om en betydelig afstand må kørslen anses for værende i den ansattes interesse.

Det er dog stadig afstanden på de 13,2 km, der har afgørende betydning for Motorstyrelsens afgørelse.

[person3] og [person4] har af de fremsendte bemærkninger oplyst, at Motorstyrelsen mener, at en mandskabsvogn ikke må anvendes til kørsel, når det er muligt at anvende en gulpladebil.

Det er rigtigt, at Motorstyrelen kan ikke stille krav til hvilket køretøj, der anvendes til kørsel i virksomheden. Men foretages valget om, at kørslen skal foretages i en mandskabsvogn, så skal de skærpede regler for mandskabsvogne følges. Herunder at det forudsættes, at der skal være en betydelig afstand fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. En sådan brug af køretøjerne vil normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer jf. den juridiske vejledning 2019-2 afsnit I.A1.3.6.

[person3] og [person4] har af de fremsendte bemærkninger oplyst, at det er deres opfattelse, at Motorstyrelsen med urette og uden hjemmel har klippet mandskabsvognens nummerplade. Af bekendtgørelse om registrering af køretøj (BEK nr. 1641 af 17. december 2018) §108 stk. 2 fremgår: Stk. 2. ”Skatteforvaltningen kan i følgende tilfælde bestemme, at et køretøjs nummerplader skal inddrages ved politiets foranstaltning: 3) Køretøjet anvendes i strid med lov om registrering af køretøjer eller denne bekendtgørelse, herunder i strid med reglerne for brug af et udenlandsk registreret køretøj her i landet, og Skatteforvaltningen vurderer, at der er en nærliggende risiko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i strid med disse regler.”

På kontroltidspunktet den 17. september 2019 klokken 17.10, blev det ved opslag på google Maps konstateret, at der fra virksomhedens adresse og til [person2]s bopæl er en distance på 13,2 km. Som ovenfor nævnt kan denne afstand ikke anses for værende betydelig. Dermed anvendes køretøjet i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Motorstyrelsens begrundelse for ændringen

På baggrund af ovenstående indsigelser samt efter ønske om nyt forslag til afgørelse - fremsættes motorstyrelsens begrundelse for ændringen.

Ifølge den juridiske vejledning 2019-2 afsnit I.A1.3.6, som er en ordret gengivelse af ordlyden i forarbejderne til lovforslag nr. 39 af 31. oktober 1996: ”Vil det ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt blive betragtet som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt bliver brugt til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde er det forudsat, at der er en betydelig afstand (f.eks. til en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. En sådan brug af køretøjerne vil normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.”

Som det fremgår af den tidligere udsendte sagsfremstilling, er formuleringen omkring begrebet ”betydelig afstand” en undtagelse til hovedreglen, og endda i strid med den rene ordlyd af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens §2, stk. 1, nr. 9. Der er således ingen tvivl om, at fortolkningen nødvendigvis skal underlægges en meget snæver fortolkning.

Ved opslag på Kraks ruteplan kan det konstateres, at [person2] i hans private køretøj vil skulle køre 13,2 km for at komme fra bopælen [adresse4], [by3] til virksomhedens adresse [adresse5], [by3].

Det forhold, at afstanden fra den privates bopæl til virksomhedens adresse er på 13,2 km. er alene nok til, at mandskabsvognen er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfri kørsel. Eftersom det er Motorstyrelsens vurdering at 13,2 km ikke kan anses for værende en betydelig afstand.

Ved telefonisk indsigelse den 25. september 2019 udtalte [person3], at man ikke kunne forlange, at medarbejderne skulle have et helt lager af mursten på privatadressen. Som det fremgår af den juridiske vejledning, forudsættes det normalt, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.

Motorstyrelsens foreløbige afgørelse

Motorstyrelsen finder, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal indregistreres og afgiftsberigtiges som personbil efter § 4. Omregistrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 2 ske, inden køretøjet tages i anvendelse til andre formål end omfattet bestemmelsen for brug af mandskabsvogn.

Motorstyrelsen opkræver 216.183 kr. i registreringsafgift. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen.

[virksomhed4] A/S opfattelse, begrundelse og eventuelle indsigelser

[virksomhed4] har gennem repræsentant [person3] fra [virksomhed5] den 29. oktober 2019 sendt følgende bemærkninger til sagen:

Vi er meget uforstående overfor, at Motorstyrelsen vælger at fastholde afgørelsen om betaling af registreringsafgift, alene med begrundelsen:

”Det forhold, at afstanden fra den privates bopæl til virksomhedens adresse er på 13,2 km. er alene nok til, at mandskabsvognen er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfri kørsel. Eftersom det er Motorstyrelsens vurdering at 13,2 km ikke kan anses for værende en betydelig afstand”

Som tidligere anført i indsendte bemærkninger, så findes der hverken i lov eller forskrifter hertil en konkret angivelse af kilometermæssig afstand der skal være, for at afstanden anses som betydelig. Der i mod er det meget klart angivet at en betydelig afstand er hvis der er tale om en anden by. Dette er netop tilfældet i denne sag. Der er tale om en anden by, og en by der ovenikøbet faktisk ligger 13,2 km væk fra arbejdspladsen.

Motorstyrelsen anfører endvidere, at de ikke mener kørslen til bopæl af den årsag skulle være i virksomhedens interesse. Dette er en helt forkert antagelse, idet en direkte kørsel til arbejdspladsen uden unødig tidsforbrug til omveje, altid vil være i virksomhedens interesse.

Eftersom der ikke er nogen henvisning til et minimums kilometertal i lovgivning/forskrifter, skal vi anmode Motorstyrelsen om at oplyse, hvad der kilometermæssigt efter Motorstyrelsen opfattelse er en betydelig afstand, da det ikke kan være retssikkerhedsmæssigt i orden, at en sådan bedømmelse til enhver tid skulle bero på en subjektiv vurdering hos en medarbejder i Motorstyrelsen.

Det er en ikke tilfredsstillende retstilstand for virksomheder i Danmark at befinde sig i, og efter vores opfattelse ikke i overensstemmelse med lovgivningen og slet ikke i overensstemmelser med den administrativt højere instans Landsskatterettens afgørelse SKM2011.748.LSR, hvor en sammenlignelig kørsel klart blev anset for erhvervsmæssigt.

Vi skal derfor igen henvise til de tidligere fremsendte bemærkninger, og dermed klart tilkendegive, at vi ikke finder at Motorstyrelsens forslag til afgørelse er i overensstemmelse med lovgivning og retspraksis.

Motorstyrelsens endelige afgørelse

Af de fremsendte bemærkninger henviser repræsentanten [person3] til SKM2011.748.LSR, hvor hun sammenligner kørslen med denne sags konkrete kørsel.

I afgørelsen anser Landsskatteretten 74,8 km samt 78 km mellem førerens bopæl og virksomhedens adresse, for værende en betydelig afstand. Dermed er det Motorstyrelsens vurdering, at der på baggrund af den omtalte landskatteretskendelse ikke kan ske en sammenligning eftersom, der i denne konkrete sag kun er en afstand på 13,2 km. mellem førerens bopæl og virksomhedens adresse.

Som det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9:

[...]

Da afstanden fra den privates bopæl til virksomhedens adresse er på 13,2 km. er det Motorstyrelsens vurdering, at der ikke er tale om betydelig afstand.

Derudover udtalte [person3], ved telefonisk indsigelse den 25. september 2019, at man ikke kunne forlange, at medarbejderne skulle have et helt lager af mursten på privatadressen. Som det fremgår af den juridiske vejledning, forudsættes det normalt, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.

På baggrund af ovenstående og at der er ikke er modtaget nye forhold i indsigelserne af 10. december 2019, træffer Motorstyrelsen afgørelse i henhold til de tidligere udsendte forslag til afgørelse og sagsfremstilling.

Motorstyrelsen opkræver 216.183 kr. i registreringsafgift. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at sagens køretøj er anvendt i overensstemmelse med betingelserne for afgiftsfritagelse som mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Selskabets repræsentant har endvidere nedlagt påstand om, at Motorstyrelsen ikke var berettiget til at inddrage køretøjets nummerplader på kontroltidspunktet.

Selskabets repræsentant har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen har ved afgørelsen ment, at der har været en anvendelse af en Renault, registreret med selskabet som bruger, i strid med bestemmelserne for brug af mandskabsvogne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Motorstyrelsen har derfor krævet køretøjet omregistreret samt en betaling af 216.183 kr. i registrerings- afgift.

Vi skal af hensyn til beskyttelse af virksomheders retssikkerhed endvidere anmode om, at der udstedes retningslinjer for, at der i sager som denne, hvor det i første instans beror på en subjektiv vurdering fra en forvaltningsmedarbejder på stedet, om der er sket en overtrædelse af registreringsafgiftsloven, ikke skal være tilladt at klippe nummerpladerne på stedet, men - hvis overhovedet muligt - først når den egentlige sagsbehandling er tilendebragt, herunder høring af modparten.

Sagens indhold

Motorstyrelsen og politiet har den 17. september 2019 standset køretøjet. Føreren af køretøjet var [person1], og med i køretøjet var passager [person2]. Køretøjet blev standset på [adresse1], ud for [adresse2], [by1] klokken 17.10.

[person1] og [person2] var på dette tidspunkt på vej hjem fra arbejdspladsen på [virksomhed3].

De nævnte personer er fastansat i klagers selskab og kører dagligt til skiftende arbejdssteder i hele Danmark i forbindelse med varetagelse af deres arbejdsopgaver.

Selskabet [virksomhed4] A/S er et murer- og entreprenørfirma, der kan klare store og små opgaver inden for jord- og kloakarbejde, betonarbejde, murerarbejde, tagarbejde og anlægsopgaver. Selskabet beskæftiger over 125 mand.

Selskabet anvender selvsagt en del biler i forbindelse med udførelse af selskabets opgaver, herunder gennemsnitligt 30-40 mandskabsvogne.

I typer af virksomheder som klagers er det helt sædvanlig kutyme, at materialer m.m. leveres direkte på arbejdsstedet. Endvidere er det helt sædvanlig kutyme, som i klagers selskab, at medarbejdere har en stående besked om, at den person, der har den længste afstand til dagens arbejdssted, har opgaven med at samle sine kolleger op/sætte dem af på vejen til og fra arbejdsstedet.

Arbejdsstedernes placering varierer - nogle gange fra dag til dag, og den kilometermæssige afstand til arbejdsstedet vil derfor også variere fra dag til dag. Således kan der også forekomme tilfælde, hvor en medarbejder får besked på at møde ind på et andet arbejdssted om morgenen, end det som vedkommende efter planen skulle have været kørt til.

Uanset dette er kørsel til selskabets forretningsadresse en unødvendig omvej, idet der meget sjældent er behov for afhentning hverken af materialer, værktøj eller andet på selskabets adresse.

Den pågældende dag, hvor selskabets medarbejdere bringes til standsning, er selskabets medarbejdere således på vej hjem efter endt arbejdsdag på [virksomhed3]. Den af de i køretøjet tilstedeværende personer, som boede længst væk fra arbejdsstedet, skulle derfor også, jf. selskabets retningslinjer, sætte sin kollega af.

Desuagtet denne umiddelbare opfyldelse af de retningslinjer, der er offentliggjort vedrørende brug af mandskabsvogne, mener Motorstyrelsen sig på stedet berettiget til at anmode politiet om at klippe nummerpladerne på køretøjet.

Motorstyrelsens begrundelse for afgørelsen

Motorstyrelsen har i seneste sagsfremstilling givet denne begrundelse for afgørelsen og opkrævning af registreringsafgift:

”Ved opslag på Kraks ruteplan kan det konstateres, at [person2] i hans private køretøj vil skulle køre 13,2 km for at komme fra bopælen [adresse4], [by3] til virksomhedens adresse [adresse5], [by3].

Det forhold, at afstanden fra den privates bopæl til virksomhedens adresse er på 13,2 km er alene nok til, at mandskabsvognen er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfri kørsel. Eftersom det er Motorstyrelsens vurdering, at 13,2 km ikke kan anses for værende en betydelig afstand.”

Motorstyrelsen har i deres sagsfremstilling henvist til registreringsafgiftsloven, juridisk vejledning samt SKM2015.456.ØLR.

Lovgrundlag og retspraksis Lovgrundlag

Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9 fremgår det, at:

”Motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn. Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars og lign.).”

Af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3 fremgår det, at:

”Et køretøj, som er fritaget for afgift efter stk. 1-2, afgiftsberigtiges efter §§ 4-6 b, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.”

Juridisk vejledning

Ifølge den juridiske vejledning 2019-2 (gældende på tidspunktet for afgørelsen) afsnit I.A1.3.6, som er en ordret gengivelse af ordlyden i forarbejderne til lovforslag nr. 39 af 31. oktober 1996: ”Vil det ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt blive betragtet som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt bliver brugt til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne.* I sådanne tilfælde er det forudsat, at der er en betydelig afstand (f.eks. til en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse.* En sådan brug af køretøjerne vil normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer.”

*klagers understregning

Retspraksis

Der findes kun begrænset retspraksis på området, således er de nedenfor anførte de væsentligste.

Østre Landsret har afsagt i dom SKM2015.456.ØLR i en sag, hvor SKAT under en kontrol ved den dan- ske/tyske grænse havde konstateret, at en mandskabsvogn blev anvendt til transport af fire litauiske håndværkere, der ikke var ansat i ejeren af mandskabsvognens virksomhed, men derimod ansat hos en af ejeren antaget underentreprenør. Landsretten skulle tage stilling til, om denne kørsel førte til, at mandskabsvognen ikke længere opfyldte betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, om mandskabsvogne (nu gældende lov § 2, stk. 1, nr. 9). Landsretten lagde herefter til grund, at de fire håndværkere havde anvendt mandskabsvognen til transport til og fra de- res juleferie i Litauen. Da mandskabsvognen blev anvendt til privat befordring af personer, der ikke er ansat i ejerens eller brugerens virksomhed, var betingelserne for afgiftsfritagelse - uanset om der måtte være sket samtidig transport af materiel - ikke længere opfyldt. Mandskabsvognen skulle som følge heraf afgiftsberigtiges efter lovens almindelige regler, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3.

Denne sag er efter klagers opfattelse slet ikke relevant for nærværende sag, idet der i denne sag direkte var tale om, at køretøjet blev anvendt til kørsel i ferie, samt af personer, der ikke var ansatte i virksomheden.

I Landsskatterettens afgørelse offentliggjort ved SKM2011.748.LSR omgør Landsskatteretten daværende SKATS afgørelse, idet Landsskatteretten modsat SKAT anså medarbejdernes kørsel i en specialindrettet mandskabsvogn for at være omfattet af undtagelsen i SKATS punktafgiftsvejledning, og dermed var der ikke tale om privat personbefordring.

Denne sag er sammenlignelig med nærværende sag, idet spørgsmålet i denne sag også var, om den konstaterede kørsel var at anse for omfattet af undtagelsen i den juridiske vejledning (daværende punktafgiftsvejledning). Ganske som anført i vejledningen når Landsskatteretten frem til, at kørslen ikke er privat kørsel, idet kørslen foregår direkte fra medarbejderens bopæl til arbejdssted, med pligt til afhentning af kolleger.

Det er ikke korrekt, når Motorstyrelsen i nærværende sag anfører, at Landskatteretten lagde vægt på, at der var en afstand på 78 km til arbejdsstedets forretningsadresse til medarbejderens bopæl.

Landsskatteretten nævner det derfor heller ikke i rettens begrundelse:

”Idet det lægges til grund, at der ikke køres i selskabets mandskabsvogne på anden vis og med andre formål end det oplyste, anser Landsskatteretten ikke den omhandlede kørsel fra chaufførernes private bopæl og til arbejdsstedet med opsamling undervejs af medarbejdere for at være privat personbefordring. Kørslen anses derimod for erhvervsmæssig kørsel omfattet af undtagelsen til hovedreglen i SKATs punktafgiftsvejledning.”

Begrundelse for klagen

Indledningsvis bemærkes, at det af Skatteankestyrelsen kan lægges til grund, at det i sagen omhandlede køretøj ubestridt opfylder de konstruktionsmæssige bestemmelser i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Dernæst henvises til, at klager fuldt ud er omfattet af den undtagelse til privat kørsel, som er anført i juridisk vejledning.

Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt bliver brugt til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejds- pladserne. I sådanne tilfælde er det forudsat, at der er en betydelig afstand (f.eks. til en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse.

Ganske som sagen afgjort ved Landsskatteretten i 2011: har klagers medarbejdere bopæl i en anden by end selskabet, besked om at køre direkte til arbejdsstedet, evt. afhentning/afsætning af kolleger på vejen, besked om ikke at anvende køretøjet til anden kørsel end til fra arbejdsstedet og bopæl,

skiftende arbejdssteder.

Hverken i lovgivning, administrativ praksis eller retspraksis er der angivet, hvad der afstandsmæssigt skal forstås ved en betydelig afstand, som anført i forarbejderne til lovforslag nr. 39 af 31. oktober 1996.

Den retningslinje, der således er på dette punkt, er, at der som anført i juridisk vejledning er tale om en betydelig afstand, hvis medarbejderen er bosiddende i en anden by.

Det er derfor ikke korrekt, når Motorstyrelsen anser det i sagen omhandlede køretøj for anvendt til privat kørsel, idet kørslen opfylder den undtagelse, der er anført i juridisk vejledning, som er stadfæstet af Landsskatteretten, uden at retten derved har henset til en kilometermæssig betragtning.

For yderligere begrundelse henvises til vedlagte bemærkninger til Motorstyrelsens tidligere begrundelser og forslag til afgørelse.

[...]”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har den 23. april 2020 sendt følgende udtalelse (uddrag):

”[...]

Faktiske forhold

Sagen omhandler en mandskabsvogn uden afgift. Mandskabsvognen blev den 17. september 2019 standset af Motorstyrelsen og politiet på [adresse1], ud for gammel [adresse2], [by1] klokken 17.10. I køretøjet var føreren [person1] og passager [person2]. De forklarede på kontroltidspunktet, at de hver dag samler hinanden op fra deres bopæle på vej til og fra arbejde, hvilket de altid har gjort og var derfor meget uforstående over, hvorfor de blev standset. På standsningstidspunktet var [person1] og passager [person2] på vej hjem til sin private adresse fra [virksomhed3], hvor de havde været på arbejde.

[virksomhed4] A/S opfattelse

Repræsentant [person3] fra [virksomhed5] har i sin klage til Skatteankestyrelsen anført, at det af Skatteankestyrelsen kan lægges til grund, at det i sagen omhandlende køretøj ubestridt opfylder de konstruktionsmæssige bestemmelser i registreringsafgiftslovens § 2 stk. 1, nr. 9. Dernæst henviser [person3] til, at klager fuldt ud er omfattet af den undtagelse til privat kørsel, som er anført i juridisk vejledning.

Som begrundelse for, at klager er omfattet af undtagelsen, henviser [person3] til fortolkningen af begrebet betydelig afstand og anfører følgende:

• har klagers medarbejdere bopæl i en anden by end selskabet,

• besked om at køre direkte til arbejdsstedet, evt. afhentning/afsætning af kolleger på vejen,

• besked om ikke at anvende køretøjet til anden kørsel end til fra arbejdsstedet og bopæl,

• skiftende arbejdssteder.

Den retningslinje, der således er på dette punkt, er, at der som anført i juridisk vejledning er tale om en betydelig afstand, hvis medarbejderen er bosiddende i en anden by.

Det er derfor ikke korrekt, når Motorstyrelsen anser det i sagen omhandlede køretøj for anvendt til privatkørsel, idet kørslen opfylder den undtagelse, der er anført i juridisk vejledning, som er stadfæstet af Landsskatteretten, uden at retten derved har henset til en kilometermæssig betragtning.

Motorstyrelsens kommentarer

Det fremgår af lovteksten i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at mandskabsvogne ikke må benyttes til privat personbefordring, men kun til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Motorstyrelsen finder det i overensstemmelsen med lovteksten og den juridisk vejledning, at en mandskabsvogn kun må bruges til kørsel mellem den privates bopæl og arbejdspladserne, såfremt der er en betydelig afstand mellem virksomhedens adresse og den private bopæl. Herudover vil kørsel mellem den privates bopæl og arbejdspladserne normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materialer.

Da reglerne om mandskabsvogne er en undtagelsesbestemmelse til den almindelige pligt til at betale (fuld) registreringsafgift, skal bestemmelsen fortolkes indskrænkende jf. Landsretten SKM2015.456.ØLR.

Ifølge den juridiske vejledning 2020-1 afsnit I.A1.3.6, som er en ordret gengivelse af ordlyden i forarbejderne til lovforslag nr. 39 af 31. oktober 1996: ”Vil det ikke være tilladt at bruge en mandskabsvogn til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladsen og den private bopæl vil normalt blive betragtet som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses som erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt bliver brugt til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. I sådanne tilfælde er det forudsat, at der er en betydelig afstand (f.eks. til en anden by/landsdel) fra den privates bopæl til virksomhedens adresse. En sådan brug af køretøjerne vil normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer. ”

Som det fremgår af den juridiske vejledning, er det en forudsætning at der er en betydelig afstand. Her nævnes som eksempel (til en anden by/landsdel). At der henvises til en anden landsdel beretter, at der skal være tale om en længere afstand mellem den private bopæl og virksomhedens adresse. To byer tæt beliggende op af hinanden er efter Motorstyrelsen opfattelse ikke en betydelig afstand. Eksemplet med en afstand til anden by/landsdel skal læses som en vejledning til, hvad der eksempelvis kan være en betydelig afstand. Det er dog den kilometermæssige afstand, der er afgørende for, hvorvidt en afstand anses for værende betydelig.

Formuleringen omkring begrebet ”betydelig afstand” er en undtagelse til hovedreglen, og endda i strid med den rene ordlyd af bestemmelsen i registreringsafgiftslovens §2, stk. 1, nr. 9. Der er således ingen tvivl om, at fortolkningen nødvendigvis skal underlægges en meget snæver fortolkning.

Ved opslag på Google Maps kan det konstateres, at [person2] i hans private køretøj vil skulle køre 13,2 km for at komme fra bopælen [adresse4], [by3] til virksomhedens adresse [adresse5], [by3].

Det er Motorstyrelsens opfattelse, at 13,2 km ikke kan anses for værende en betydelig afstand. At medarbejderen er bosiddende i en anden by (i dette tilfælde en anden by, med samme postnummer) gør ikke, at Motorstyrelsen anser 13,2 km for værende en betydelig afstand.

Hvis 13,2 km anses for værende en betydelig afstand, er betingelsen om betydelig afstand ikke længere en undtagelse, men en hovedregel.

Motorstyrelsen bemærker herudover, at de ansatte kører lige forbi virksomhedens adresse, for at komme fra den private bopæl og ud til [virksomhed3]. De ansatte ville således skulle 800 m. længere om dagen, såfremt de skulle forbi virksomhedens adresse i deres private køretøj, frem for at køre direkte fra sin private bopæl til [virksomhed3] i mandskabsvognen. Det er dermed Motorstyrelsen opfattelse, at kørslen i en afgiftsfri mandskabsvogn er i den ansattes interesse.

Herudover bemærker Motorstyrelsen, at der på den privates bopæl ikke er noget mindre lager af materialer, hvilket normalt forudsættes for, at mandskabsvognen må anvendes til kørsel til og fra den privates bopæl.

I klagen henviser [person3] til SKM2011.748.LSR, hvor Landsskatteretten anså kørslen for omfattet af undtagelsesbestemmelsen. I Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse for afgørelsen henvises der til registreringsafgiftslovens § 1, stk. 2, nr. 8. (nu § 2, stk. 1, nr. 9) samt punktafgiftsvejledningen om mandskabsvogne. Det er dermed Motorstyrelsens opfattelse, at Landsskatteretten i afgørelse af sagen, har lagt vægt på alle relevante forhold som anført i loven samt punktafgiftsvejledningen, herunder afstanden mellem virksomheden og den private adresse samt, at der på den private adresse er et mindre lager.

Inddragelse af nummerplader:

På kontroltidspunktet den 17. september 2019 blev det ved opslag på Google Maps konstateret, at der fra virksomhedens adresse [adresse5], [by3] til [person2]s [adresse4], [by3] er en afstand på 13,2 km. Motorstyrelsen anser, som nævnt ikke denne afstand for værende en betydelig afstand. Køretøjet er dermed anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som mandskabsvogn i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Af bekendtgørelse om registrering af køretøj (BEK nr. 1641 af 17. december 2018) §108 stk. 2 fremgår: Stk. 2. ”Skatteforvaltningen kan i følgende tilfælde bestemme, at et køretøjs nummerplader skal inddrages ved politiets foranstaltning: 3) Køretøjet anvendes i strid med lov om registrering af køretøjer eller denne bekendtgørelse, herunder i strid med reglerne for brug af et udenlandsk registreret køretøj her i landet, og Skatteforvaltningen vurderer, at der er en nærliggende risiko for, at køretøjet fortsat vil blive brugt i strid med disse regler.”

Da det på baggrund af ovenstående er Motorstyrelsens vurdering, at køretøjet fortsat ville blive brugt i strid med reglerne for mandskabsvogne, er køretøjets nummerplader, med hjemmel i bekendtgørelse om registrering af køretøj (BEK nr. 1641 af 17. december 2018) §108 stk. 2, blevet inddraget. Det er Motorstyrelsens opfattelse, at køretøjet er blevet anvendt til privat personbefordring. Betingelserne for afgiftsberigtigelse som mandskabsvogn er således ikke længere opfyldt, og der skal svares afgift efter reglerne i registreringsafgiftslovens §§ 4-6b.

Der er således ikke argumenter i den fremsendte klage, som ændrer ved Motorstyrelsens vurdering af sagen.

Motorstyrelsen fastholder afgørelsen om betaling af registreringsafgift på 216.183 kr. og pligt til omregistrering af køretøj.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at vores afgørelsen af 20. december 2020 stadfæstes.

[...]”

Klagerens bemærkninger

Skatteankestyrelsens indstilling har været i høring hos selskabets repræsentant, der ikke har sendt bemærkninger hertil.

Motorstyrelsens bemærkninger

Skatteankestyrelsens indstilling har været i høring hos Motorstyrelsen, der har sendt følgende bemærkninger (uddrag):

”[...]

Et køretøj kan afgiftsfritages, hvis det opfylder betingelserne for en mandskabsvogn efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Betingelserne er som følger:

”motorkøretøjer, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne). Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen. Køretøjet må kun anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.”

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at et køretøj, som er fritaget for afgift, vil blive afgiftsberigtiget, når betingelserne for afgiftsfritagelsen ikke længere er opfyldt.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 1213 af 27. december 1996, at kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl ”normalt” vil blive anset som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. I nogle tilfælde vil en sådan kørsel kunne betragtes som erhvervsmæssig. Dette vil være tilfælde, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne. Det forudsættes dog, at der er en betydelig afstand (for eksempel en anden by/landsdel) fra den private bopæl til virksomhedens adresse. Derudover forudsættes det også, at der på den private adresse normalt er et mindre lager af materiel og/eller materialer.

Det følger af faktum, at de to medarbejdere, som var ansat i selskabet, anvendte mandskabsvognen til transport fra arbejdspladsen og til deres private bopæle, hvor der ikke forekommer et mindre lager af materiel og/eller materialer. Derudover er afstanden fra medarbejderens private bopæl til selskabets adresse 13,3 km. Ud fra dette må medarbejderens anvendelse af mandskabsvognen anses at være privat personbefordring, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr. 1213 af 27. december 1996, samt den juridiske vejledning, afsnit I.A.1.3.6.

Motorstyrelsen er enige i, at afstanden fra medarbejdernes private bopæle til selskabets adresse, ikke kan anses for at være af betydelig afstand. Dette gælder uanset, at medarbejdernes private bopæle er beliggende i en anden by end selskabets adresse. Heri kan det lægges til grund, at de to pågældende byer er tæt beliggende op ad hinanden.

Motorstyrelsen er enige i, at det er i strid med registreringsafgiftsloves § 2, stk. 1, nr. 9, at anvende mandskabsvognen til befordring af medarbejdere fra arbejdspladsen og deres private bopæle, når der ikke befinder sig et mindre lager af materiel og/eller materialer på deres private bopæle.

Motorstyrelsen er enige i, at det forhold, at mandskabsvognen normalt er anvendt til kørsel fra medarbejdernes private bopæle til arbejdspladsen, og at der normalt samles medarbejdere op på vejen, ikke kan ændre på, at anvendelsen af mandskabsvognen har været i strid med reglerne.

Endvidere er Motorstyrelsen enige i, at klageren hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5. Dette skyldes, at selskabet var vidende om, at medarbejderne anvendte mandskabsvognen til transport fra arbejdspladsen til deres private bopæl og dermed, at mandskabsvognen blev anvendt i strid med reglerne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Endeligt er Motorstyrelsen enige i, at der har været hjemmel til at inddrage mandskabsvognens nummerplader og afmelde køretøjet fra Køretøjsregisteret. Mandskabsvognen var registreret på et urigtigt grundlag og anvendt i strid med lov om registrering af køretøjer, som tidligere afklaret. Endvidere måtte der anses at være en nærliggende risiko for, at mandskabsvognen fortsat ville blive brugt i strid med reglerne, jf. registreringsbekendtgørelsens § 108, stk. 2, nr. 1.

[...]”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om Motorstyrelsen med rette har opkrævet fuld registreringsafgift for sagens mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, jf. § 2, stk. 3, idet Motorstyrelsen finder, at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere er opfyldt. Landsskatteretten skal derudover tage stilling til, om selskabet hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5, og om det var med rette, at Motorstyrelsen har inddraget køretøjets nummerplader ved kontrollen, jf. registreringsbekendtgørelsens § 108, stk. 2, nr. 1 og 3.

Det er udgangspunktet, at der skal betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3, i dagældende lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019.

Fritaget for afgift er varebiler, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), hvor personkabinen er indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst ét sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have større flademål end personkabinen., jf. registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9, 1. og 2. pkt.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, 3. og 4. pkt., at køretøjet kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer og til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet må ikke benyttes til privat personbefordring. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.

Af lovforslaget til Lov nr. 1213 af 27. december 1996 om bl.a. udvidet brug af mandskabsvogne fremgår bl.a.:

”[...] Privat personbefordring vil som hidtil ikke være tilladt, f.eks. vil det ikke være tilladt at bruge disse registreringsafgiftsfri biler til kørsel mellem virksomheden og den private bopæl. Kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl vil normalt også være at anse som privat personbefordring og vil derfor være i strid med reglerne. Der kan forekomme tilfælde, hvor en sådan kørsel kan anses for erhvervsmæssig. Eksempelvis, hvor køretøjerne normalt anvendes til kørsel direkte fra en medarbejders private bopæl og til arbejdspladserne.

I sådanne tilfælde forudsættes det, at der er en betydelig afstand (en anden by/landsdel) fra den private bopæl til virksomhedens adresse. Endvidere vil en sådan brug af køretøjerne også normalt forudsætte, at der på den private adresse er et mindre lager af materiel og/eller materialer. [...]”

Efter lovens ordlyd må mandskabsvognen ikke anvendes til privat personbefordring. I bemærkningerne til lovforslaget er det anført, at kørsel mellem arbejdspladserne og den private bopæl ”normalt” også vil være at anse som privat personbefordring og derfor være i strid med reglerne.

De to medarbejdere var begge ansat i selskabet på kontroltidspunktet den 17. september 2019. Medarbejderne anvendte mandskabsvognen til transport fra arbejdspladsen til deres private bopæle, hvor der ikke forekommer et mindre lager af materiel og/eller materialer. Endvidere er afstanden fra medarbejdernes private bopæl til selskabets adresse 13,3 km.

Landsskatteretten finder, at medarbejdernes kørsel mellem arbejdspladsen og bopælene er privat personbefordring. Uanset medarbejdernes private bopæle er beliggende i en anden by end selskabets adresse, finder Landsskatteretten, at afstanden fra medarbejdernes private bopæle til selskabets adresse, ikke kan anses for at være en betydelig afstand. Endvidere er der ikke et mindre lager af materiel og/eller materialer på medarbejdernes private bopæle.

Det fremgår af medarbejdernes forklaring til politiet, at denne kørsel fandt sted hver dag. Det er i strid med registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at anvende mandskabsvognen til befordring af medarbejdere fra arbejdspladsen til deres private bopæl. Der forhold at mandskabsvognen normalt er anvendt til kørsel fra medarbejdernes private bopæle til arbejdspladsen, og at der normalt samles medarbejdere op på vejen, kan ikke ændre herpå.

En fører eller bruger hæfter for betaling af registreringsafgiften, hvis den pågældende anvender køretøjet med viden om, at der ikke er betalt den afgift af køretøjet, som kræves efter loven, jf. § 20, stk. 5, i registreringsafgiftsloven.

Selskabet var vidende om, at medarbejderne anvendte mandskabsvognen til transport fra arbejdspladsen til deres private bopæl og dermed, at mandskabsvognen blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten finder herefter, at klageren hæfter solidarisk for registreringsafgiften, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at hvis et køretøj, som er fritaget for afgift efter § 2, stk. 1, nr. 9, ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse, skal køretøjet afgiftsberigtiges efter §§ 4-6 b, inden det tages i brug på færdselslovens område, jf. registreringslovens § 2, stk. 1.

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 108, stk. 2, nr. 1, bekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018, at skatteforvaltningen kan bestemme, at et køretøjs nummerplader skal inddrages ved politiets foranstaltning, hvis køretøjet er registreret i Køretøjsregistret på et forkert grundlag.

På kontroltidspunktet den 17. september 2019 var sagens køretøj indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Under henvisning til, at Motorstyrelsen ved kontrollen med rette fandt, at køretøjet ikke længere opfyldte betingelserne for indregistrering i Køretøjsregisteret som afgiftsfritaget mandskabsvogn, var køretøjet således indregistreret i Køretøjsregisteret på et forkert grundlag.

Landsskatteretten finder herefter, at Motorstyrelsen har haft hjemmel til at inddrage mandskabsvognens nummerplader og afmelde køretøjet fra Køretøjsregisteret, idet køretøjet var indregistreret på et urigtigt grundlag og anvendt i strid med lov om registrering af køretøjer, og at der måtte anses at være en nærliggende risiko for, at køretøjet forsat ville blive brugt i strid med reglerne, jf. registreringsbekendtgørelsens § 108, stk. 2, nr. 1 og 3.

Landsskatteretten stadfæster herefter Motorstyrelsens afgørelse.