Kendelse af 01-03-2023 - indlagt i TaxCons database den 24-03-2023

Journalnr. 20-0023057

Motorstyrelsen har givet afslag på selskabets anmodning om udbetaling af eksportgodtgørelse under henvisning til, at selskabet ikke var ejer af køretøjet på udførselstidspunktet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 C, stk. 2, 1. pkt.

Landsskatteretten ændrer Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Selskabet driver virksomhed med reparation, køb og salg af brugte biler og andet i naturlig forbindelse hermed.

Selskabet er ikke registeret selvanmelder og anmelder derfor køretøjet til eksport hos Motorstyrelsen, som værdifastsætter det.

Selskabet har den 6. november 2019 anmodet Motorstyrelsen om værdifastsættelse af køretøjet Opel Vivaro med stelnummer [...] med henblik på udbetaling af eksportgodtgørelse.

Køretøjet er afmeldt fra Køretøjsregistreret den 26. juli 2019. Køretøjet blev toldsynet i registreringsklar stand den 6. november 2019.

Køretøjet er indregistreret første gang i Køretøjsregisteret den 31. januar 2012 som leasingkøretøj og blev fuldt ud afgiftsberigtiget den 28. oktober 2015 ved betaling af restafgiften på 14.338 kr.

Som dokumentation for at selskabet var ejer af køretøjet, har selskabet fremlagt købsfaktura dateret den 26. juli 2019, hvoraf fremgår, at selskabet har købt køretøjet uden reklamationsret til 34.375 kr. Selskabet har ligeledes fremlagt begge sider af den danske registreringsattest og kvittering for selskabets betaling for køretøjet.

Som dokumentation for selskabets videresalg af køretøjet til eksport har selskabet fremlagt polsk ID på køberen af køretøjet og faktura dateret den 5. november 2019 udstedt til køberen med angivelse af køberens polske adresse. Af fakturaen fremgår, at salgsprisen for køretøjet var 38.000 kr.

Selskabet har fremlagt en tro- og loveerklæring om udførsel af køretøjet dateret den 5. december 2019. Erklæringen er lavet på blanket nr. 21.086, som er udstedt af Motorstyrelsen som et supplement til dokumentation for udførsel af eksportkøretøjer. Blanketten er fuldt udfyldt, og køberen har over for de danske skattemyndigheder erklæret, at køretøjet udføres af landet den 5. december 2019 på prøvemærker til Polen. Erklæringen er underskrevet af både køberen og transportøren den 5. december 2019.

Selskabet har videre fremlagt kopi af tilladelsen til at køre på danske prøvemærker. Tilladelsen er udstedt til den polske transportør med angivelse af dennes polske adresse, der er overensstemmende med den angivne adresse på tro-og loveerklæringen. Det fremgår af prøvemærketilladelsen, at prøvemærkerne er gyldige til eksportkørsel i perioden den 5. december 2019 til den 6. december 2019.

Herudover har selskabet fremlagt en polsk registreringsattest, hvoraf fremgår, at køretøjet er registreret i Polen den 19. december 2019. Videre har selskabet fremlagt en polsk slutseddel, hvoraf fremgår, at den polske køber har videresolgt køretøjet til den polak, der er registreret som ejer på den polske registreringsattest. Tillige har selskabet fremlagt billeder af køretøjet på polske plader.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har afvist at udbetale eksportgodtgørelse for køretøjet under henvisning til, at selskabet ikke havde ejendomsretten til køretøjet på udførelsestidspunktet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2. 1. pkt.

Følgende fremgår af Motorstyrelsens afgørelse (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen kan ikke betale jer registreringsafgiften tilbage, fordi vi vurderer, at I ikke har ejendomsretten til køretøjet.

Vi har taget stilling til jeres bemærkninger

Den 20. december 2019 modtog vi jeres bemærkninger om, at I er uforstående overfor forslaget til afgørelsen i sagen. I fremsender i samme forbindelse jeres kopi af forslaget til afgørelse og kopi af jeres købers udenlandske id.

Den 23. december 2019 modtog vi jeres bemærkninger i form af yderligere eksport-dokumentation. I fremsendte en udenlandsk registreringsattest vedrørende køretøjet og foto af køretøjet i Polen med udenlandske nummerplader.

Jeres bemærkninger vurderes ikke at have afgørende betydning for sagens afgørelse, hvorfor vi træffer afgørelse i henhold til vores forslag.

Begrundelse

Det er en betingelse for at få registreringsafgiften betalt tilbage (eksportgodtgørelse), at man har ejendomsretten til køretøjet.

[...]

Vi bemærker i gennemgangen af jeres sag, at salg er jeres årsag til eksport af køretøjet.

Vi har i vores vurdering af sagen lagt særlig vægt på, at jeres kunde ses at været registreret med en dansk adresse, hvilket fremgår af Det Centrale Personregister. Det er således vores vurdering, at der ikke er tale om et eksportsalg og vi vurderer derved, at ejendomsretten er overgået til en anden herboende person, hvorfor I ikke vurderes at være berettiget til at få registreringsafgiften tilbage.

Vi afslutter således jeres eksportsag, uden at I får registreringsafgiften tilbage. [...]”

Selskabets opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om, at Motorstyrelsen ikke kan afvise at udbetale eksportgodtgørelse for køretøjet.

Som begrundelse herfor anføres følgende i klagen (uddrag):

”[...]

Vi har eksporteret en Opel Vivaro fra 2012 til Polen. Bilen er bevist udført til Polen og dette har SKAT ikke sået tvivl ved. Alligevel nægter de at udbetale eksport godtgørelse med den begrundelse at køber har folkeregisteradresse i Danmark.

I de vedhæftede filer kan man se at vi har bevist følgende:

Vores ejerskab af bilen: kopi af reg. attest, købsfaktura, pengestrøm

Bevis for salg af bilen: salgsfaktura, pengestrøm

Kopi af kundens ID (polsk)

Bevis for udførsel: købererklæring, bilerne er bilen i polsk synshal, billede af bilen med polske plader, prøvemærke kvittering, polsk slutseddel, kopi af polsk registreringsattest.

Vi mener ikke at Motorstyrelsen har hjemmel i lovgivningen til at nægte os eksport godtgørelse fordi kunden er bosiddende i Danmark. Kunden har folkeregister adresse i Danmark, men er polsk statsborger og bor dele af året i Polen, bilen er udført korrekt, så vi kan ikke se hvad vi har gjort forkert?

Efter bilen er udført til Polen, er den solgt og indregistreret til en anden polsk statsborger ([person1]). Hvilket i kan se i de vedhæftede filer. Der er altså 100 % sikkerhed for at bilen er udført.

Derfor føler vi at MotorstyreIsens tolkning af reglerne udelukkende har til formål at besværliggøre vores arbejde, da det på ingen måder giver mening at blokere denne eksport sag. [...]”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har på baggrund af klagen udtalt følgende (uddrag):

” [...]

Motorstyrelsen har følgende bemærkninger til sagen:

Der nedlægges i Klagen påstand om, at Motorstyrelsen ikke har hjemmel i registreringsafgiftsloven til at kræve, at køber af køretøjet skal være bosiddende i udlandet, for at Klager kan opnå adgang til godtgørelse af registreringsafgift.

I denne sag er der efter Motorstyrelsens vurdering tale om salg til en herboende person dvs. en køber bosat i Danmark, og derved efter vores vurdering ikke tale om salg af et køretøj til eksport.

Eksport defineres som salg af vare eller tjenesteydelse til et andet land.

Vi har i behandlingen af Klagers sag lagt vægt på i vores vurdering, at salg til eksport er årsagen til eksporten af køretøjet.

Vi har tillige lagt særlig vægt på, at klagers faktureret kunde ses at været registreret med en dansk adresse. Dette fremgår af opslag i Det Centrale Personregister på baggrund af det fremsendte udenlandsk id.

Det er således Motorstyrelsens vurdering, at der ikke er tale om et eksportsalg og vi vurderer på denne baggrund, at ejendomsretten er overgået til en anden herboende person, hvorfor klager ikke vurderes at være berettiget til at få registreringsafgiften tilbage.

Motorstyrelsen har følgende bemærkninger til klagen:

Motorstyrelsen har gennemgået Klagers klage og fremsendte eksportdokumentation (bilagene til klagen).

Vi har i forbindelse med vores gennemgang ikke fundet, der er fremkommen nye oplysninger, som godtgør at Klager ikke har solgt til en herboende person. Klagers klage vurderes således ikke at have nogen afgørende betydning for Motorstyrelsen afgørelse.

Vi har som det fremgår af Klagen ikke afsluttet sagen grundet manglende dokumentation for at køretøjet er udført af landet, og vurderer derved, at den fremsendte dokumentation for selve udførelsen er tilstrækkelig.

Motorstyrelsen fastholder således afgørelsen af den 29. januar 2020 og indstiller dermed også hertil. Hvis der kommer yderligere oplysninger fra klager, ønsker Motorstyrelsen at blive hørt i sagen igen, inden Skatteankestyrelsen træffer afgørelse i sagen. [...]”

Motorstyrelsens bemærkninger

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i høring hos Motorstyrelsen, der har sendt følgende bemærkninger (uddrag):

”I klagesagen vedrørende ovennævnte har Skatteankestyrelsen i brev fra den 11. januar 2023 bedt om en udtalelse til sagen, der skal afgøres af Landsskatteretten.

Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling i forhold til selskabets ret til eksportgodtgørelse. Motorstyrelsen vurderer dog, at sagen skal hjemvises til opgørelse af godtgørelsens størrelse. Motorstyrelsen har følgende bemærkninger:

Motorstyrelsen finder, på baggrund af en fornyet gennemgang af sagen, at [virksomhed1] ApS har ret til eksportgodtgørelse, selvom salget er sket til en herboende. Det har tidligere været Motorstyrelsens praksis, at der ikke kunne ske udbetaling af eksportgodtgørelse, når salget skete til en borger med adresse i Danmark, da det blev vurderet, at køberen på udførselstidspunktet ville være den retmæssige ejer af køretøjet, jf. registreringsafgiftslovens § 7 C, stk. 2., 1. pkt.

Motorstyrelsen har, på baggrund af en konkret gennemgang af sagens omstændigheder vurderet, at klager har ret til eksportgodtgørelse.

Såfremt Landsskatteretten vurderer, at selskabet har ret til eksportgodtgørelse, er det Motorstyrelsens opfattelse, at sagen skal hjemvises til opgørelse af godtgørelsens størrelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om Motorstyrelsen er berettiget til at afvise udbetaling af eksportgodtgørelse under henvisning til, at selskabet ikke havde ejendomsretten til køretøjet på udførselstidspunktet, jf. registreringsafgiftsloven § 7 c, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt., i dagældende lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 b, stk. 1, at afgiften af et brugt køretøj, der er afgiftsberigtiget efter §§ 4-5 d, 29 eller 29a, godtgøres, såfremt køretøjet afmeldes fra Køretøjsregistreret og udføres fra landet.

Landsskatteretten finder, at det er dokumenteret, at køretøjet er afmeldt og udført af landet henset til, at køretøjet er videresolgt og indregistreret i Polen den 19. december 2019, samt at køretøjet er udført herfra landet på prøvemærker den 5. december 2019.

Der lægges endvidere vægt på, at selskabet har fremlagt Polsk ID på køberen og salgsfaktura udstedt til køberen med angivelse af dennes polske adresse. Selskabet har fremlagt en tro- og loveerklæring udstedt på blanket 21.086. Der er desuden fremlagt en prøvemærketilladelse til eksportkørsel af køretøjet, hvoraf fremgår, at køretøjet blev udført her fra landet den 5. – 6. december 2019.

Der må derfor lægges afgørende vægt på, om selskabet i tilstrækkeligt omfang har sikret sig retten til eksportgodtgørelsen.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 1. pkt., at eksportgodtgørelsen udbetales til køretøjets ejer.

Af bemærkningerne til Forslag til lov om ændring af lov om registrering af køretøjer, færdselsloven, registreringsafgiftsloven og andre love, LFF nr. 24 af 8. oktober 2008. pkt. 14, fremgår:

”Med § 7 c, stk.2, 1. pkt., præciseres, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer. Ejeren er den, der er registreret som ejer af køretøjet, medmindre andet bevises for told- og skatteforvaltningen. Er der flere ejere, udbetales godtgørelsen først, når ejerne over for told- og skatteforvaltningen har erklæret sig enige om, hvem udbetalingen skal ske til.”

Vestre Landsret har i dom af 10. oktober 2012, offentliggjort i SKM2012.660.VLR, taget stilling til Motorstyrelsens (tidligere SKAT) udbetaling af eksportgodtgørelse til køretøjets ejer, jf. registreringsafgiftslovens § 7, stk. 2, 1 pkt. Følgende fremgår af landsrettens præmisser:

”[...] Bestemmelserne i registreringsafgiftslovens § 7 b og § 7 c blev indsat ved lov nr. 342 af 27. maj 2002 med virkning fra den 1. juni 2002. Hverken bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder indeholder noget nærmere om, til hvem udbetalingen af afgiftsgodtgørelsen skal ske. Bestemmelserne må dog forstås således, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer. En sådan forståelse støttes også af bemærkningerne til det i oktober 2008 fremsatte lovforslag (L24), hvorefter det i den nye bestemmelse i § 7 c, stk. 2, 1. pkt. "præciseres, at godtgørelsen udbetales til køretøjets ejer".

Vedrørende udbetalingspraksis

Efter det oplyste om baggrunden for den administrative udbetalingspraksis er der ikke grundlag for at anse denne praksis for uhjemlet eller uforsvarlig. Der er heller ikke i øvrigt - i forhold

til lovens forudsætning om udbetaling af godtgørelsen til ejeren - grundlag for at anse udbetalingsproceduren for at være behæftet med en sådan usikkerhed, at godtgørelsen skal udbetales på ny eller et tab erstattes med et tilsvarende beløb.

Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at den fastlagte praksis var sagligt velbegrundet.

Det fremgik af registreringsattesten, at den, der var registreret som indehaver af registreringsattesten, ikke herved var identificeret som civilretlig ejer af køretøjet. Det fremgik endvidere af den

dagældende registreringsbekendtgørelse, at der var en frist på 3 uger til omregistrering, hvis køretøjet skiftede ejer eller bruger, og at omregistrering ikke skulle ske, hvis køretøjet forinden blev

afmeldt. Skat kunne således inden for 3-ugersfristen i registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, ikke blot udbetale afgiftsgodtgørelsen til den, der efter registreringsattesten stod som ejer af bilen.

Den fastlagte praksis, hvorefter godtgørelsen blev udbetalt til den, der anmeldte køretøjet til eksport og var i besiddelse af den originale registreringsattest, stred ikke mod lovens ordlyd eller forarbejder.

Den var efter det oplyste begrundet i, at det var helt sædvanligt forekommende, at køretøjer blev indkøbt med det formål – uden omregistrering - straks at blive eksporteret. Det var derfor i mange tilfælde den tidligere ejer og ikke den faktiske ejer, der stod på registreringsattesten. Det var ligeledes sædvanligt, at bilforhandlere anmeldte biler til eksport på andres vegne, og som fuldmægtig kunne og skulle modtage godtgørelsen. En praksis, der - som anført af sagsøgerne - skulle bygge på en formodning for, at udbetaling skulle ske til den registrerede ejer, ville på den baggrund føre til en række fejludbetalinger. Et krav om, at der skulle foreligge dokumentation for en fuldstændig omsætningskæde ville heller ikke udelukke fejludbetalinger i tilfælde, hvor der i øvrigt blev anvendt urigtige eksporterklæringer på tro og love, falske dokumenter og svig.

Landsretten har også lagt vægt på, at der var tale om masseadministration, og at det ikke for landsretten er godtgjort, at den fastlagte praksis i øvrigt var behæftet med sådanne usikkerheder, at den førte til en række fejludbetalinger og dermed fremstod som uforsvarlig

[...]”

Sælgeren kan ikke være ejer af et køretøj, hvorom der er indgået aftale om salg til eksport på det tidspunkt, hvor køretøjet udføres, uanset hvorledes køretøjet udføres, idet ejendomsretten til køretøjet er overgået til køberen fra aftalens indgåelse.

Selskabet har i form af købsfaktura og dokumentation for betaling heraf dokumenteret, at selskabet var ejer af køretøjet på tidspunktet for salget til eksport.

Det fremgår af sagens oplysninger, at den polske køber af køretøjet ikke har gjort krav på udbetaling af eksportgodtgørelsen. Den polske køber har til selskabet, efter eksporten af køretøjet, sendt kopi af køretøjets polske registreringsattest, billeder af køretøjet med polske plader, samt kopi af slutseddel vedrørende køberens videresalg af køretøjet i Polen. Videre er selskabet i besiddelse af køretøjets danske registreringsattest.

Landsskatteretten finder herefter at selskabet i tilstrækkelig grad har sikret sig retten til eksportgodtgørelsen, jf. registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 1. pkt. Der er således ikke det fornødne grundlag for at afvise at udbetale eksportgodtgørelse under henvisning til, at selskabet ikke er ejer af køretøjet på udførelsestidspunktet. Landsskatteretten finder herefter, at det er aftalt mellem selskabet og køberen, at selskabet skal have udbetalt eksportgodtgørelsen.

Det forhold at selskabet har solgt køretøjet til en højere pris, end selskabet har købt køretøjet til, kan ikke ændre herop.

På baggrund af ovenstående finder Landsskatteretten, at selskabet har sikret sig, dels at køretøjet rent faktisk blev udført af køberen, dels retten til eksportgodtgørelsen i henhold til registreringsafgiftslovens § 7 c, stk. 2, 1. pkt. og 2. pkt. Der er således ikke grundlag for at afvise at udbetale eksportgodtgørelse til selskabet, når Motorstyrelsen har værdifastsat køretøjet på anmodningstidspunktet den 6. november 2019.

Landsskatteretten ændrer herefter Motorstyrelsen afgørelse.