Kendelse af 26-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 05-09-2023

Journalnr. 20-0019573

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har anset virksomhedsindehaverens indkomst som advokat i samarbejdet med [virksomhed1] for at være lønmodtagerindkomst og dermed ikke erhvervet ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Virksomheden anses dermed ikke for at være en momspligtig person, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, hvorfor der er nægtet fradrag for købsmoms for afholdte udgifter svarende til i alt 76.684 kr. i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og hjemviser den beløbsmæssige fastsættelse af fradraget.

Faktiske oplysninger

Virksomheden [virksomhed2] (CVR-nr. [...1]), herefter benævnt virksomheden, blev oprettet den 5. oktober 2016 af [person1] (CPR-nr. [...]), herefter benævnt virksomhedsindehaveren. Virksomheden er registreret under branchekoden ”691000 juridisk bistand”. Virksomheden er momsregistreret med kvartalsvis afregningsperiode.

Af virksomhedens indkomst- og formueopgørelse for 2017 fremgår, at virksomheden har følgende driftsgrene: Arbejdet som advokat, udlejningsejendommene beliggende på [adresse1], [adresse2], [adresse3], [virksomhed3] I/S, [virksomhed4], bådudlejning og udlejning af lydsystem.

Virksomhedsindehaveren indgik den 2. juni 2015 en samarbejdsaftale med [virksomhed1]. Af samarbejdsaftalen fremgår følgende:

”(...)

STILLING:

[person1] virker som advokat hos [virksomhed1], advokatfirma.

TILTRÆDEN:

[person1] påbegynder sit virke som advokat på det tidspunkt, hvor han måtte blive frigjort af [virksomhed5], dog senest pr. 1. maj 2016.

ARBEJDSTID:

Arbejdets omfang forventes at blive 800 debiterbare timer pr. år. Arbejdet tilrettelægges af [person1], men arbejdstidens placering drøftes løbende.

VEDERLAG:

[person1] oppebærer et performancebaseret vederlag.

Der udbetales kilometerpenge efter statens regler og satser, hvis udgiften kan viderefaktureres til klienten og/eller godkendes at [virksomhed1] som relevant.

Enhver kommerciel indsats, der kan faktureres. indgår i [virksomhed1], dog ikke royalty af forfattervirksomhed forud for tiltrædelsen, herunder opdatering af sådanne værker. Tid anvendt på sagsbehandling registreres løbende.

I det omfang andre sagsbehandlere bistår fastsættes sagsbehandlerens timepris på forhånd.

Tid anvendt af [person2] og [person1] indgår med samme timepris.

[person1]s vederlag, der i 2016 udgør 65 % af hans andel af enhver faktureret omsætning eksklusive moms og udlæg, udbetales 1 gang om året i januar måned. Vederlagsprocenten for 2017 drøftes i december 2016.

BUDGET, AC OG BEREGNING AF VEDERLAG:

For 2016 aftales i april måned 2016 en særskilt AC-ordning afstemt efter de faktiske forhold på tiltrædelsestidspunktet.

Der fastsættes fra 2017 et omsætningsbudget for hvert kalenderår.

[person1] kan fra 2017 vælge at få et AC-beløb på op til 7S % af budgettet udbetalt bagud hver den sidste bankdag i en måned, eller al lade AC-beløbet - helt eller delvist - indestå til senere udbetaling.

I tilfælde af ændringer og/eller relevant usikkerhed, kan et budget ændres i en budgetperiode. Målestokken er, at der skal være realistisk dækning for AC-beløb, med tillæg af et årligt restvederlag på 25 % af årsomsætningen.

Størrelsen af kalenderårets restvederlag beregnes efter udløbet af kalenderåret, som udbetales inden januar måneds udgang.

Hvis de udbetalte AC-beløb overstiger det realiserede vederlag indbetaler [person1] differencen, enten kontant, eller, hvis der opnås enighed herom, ved modregning i fremtidige AC- og/eller vederlags beløb. Indbetaling skal i mangel af aftale om andet ske inden januar måneds udgang.

Der aftales regler for, hvorledes afskrivninger af tab på fakturabeløb for bistand udført af [person1] håndteres. Målestokken er, at [virksomhed1] stilles neutralt.

OPSIGELSE:

Der er aftalt en prøveperiode, hvor begge parter har adgang til at opsige samarbejdsaftalen med 1 måneds varsel indenfor de første 5 måneder.

Herefter har [person1] krav på et opsigelsesvarsel på 6 måneder til udgangen af en måned, og [virksomhed1] har krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder til udgangen af en måned.

ØVRIGE VILKÅR:

[person1] rapporterer om et hvert forhold, der har betydning for firmaet, det være sig klager for advokatnævnet, forbehold om erstatningskrav, tilgang af nye klienter, eller om klienter, der er utilfredse og/eller tilkendegiver, at de vil forlade firmaet. Tilsvarende rapporterer [person2] om alle forhold vedrørende [virksomhed1], som har betydning for [person1]s virke og anseelse som advokat.

Parterne er enige om, at denne samarbejdsaftale som følge af [person1]s selvstændige rolle i sagsbehandling og virke i øvrigt, ikke omfattes af funktionær- og ferieloven. I forhold til ansvar og rapportering til advokatmyndigheder med videre er [person1] dog at sidestille med en ansat advokat, ligesom vederlag ikke kan udbetales og/eller beskattes på anden vis end som A-indkomst.

(...)”

Den 10. januar 2020 blev der indgået en kontorfællesskabsaftale mellem virksomhedsindehaveren og [virksomhed1]. Af kontorfælleskabsaftalen fremgår følgende:

”(...)

1)	Mellem [virksomhed1] advokatfirma og advokat [person1] er der med virkning fra 1. januar 2020 indgået følgende kontorfælleskabssaftale.

2)	[virksomhed2] indgår i et kontorfællesskab med [virksomhed1] advokatfirma, således som det har været gældende siden 1. maj 2016. Det betyder bl.a., at advokat [person1] benytter advokatfirmaets brevpapir og website, som udgangspunkt for hans virksomhed.

3)	[virksomhed2] servicerer sine egne klienter og tilretter selv sin arbejdstid.
4)	[virksomhed1] advokatfirma forestår bogholderi af advokat [person1]s sager og advokat [person1] benytter [virksomhed1]s bogholderi til at fakturere hans sager og klienter. [virksomhed1] advokatfirmas ansvarsforsikring benyttes tillige af advokat [person1]. [virksomhed1] betaler endvidere bidraget til Advokatsamfundet for advokat [person1]. Endvidere benytter advokat [person1] [virksomhed1]s cloudløsning og advokatsyst em. Endelig stiller [virksomhed1] advokatfirma sekretærbistand til rådighed, dog maksimalt 1 dag om ugen.
5)	[virksomhed2] afholder selv alle yderligere omkostninger i forbindelse med hans hverv som advokat, herunder rejseomkostninger, repræsentationsudgifter vedrørende hans klienter samt IT, herunder telefon, computere, scannere, printere og forbrugsartikler.
6)	For de ydelser, som [virksomhed1] advokatfirma stiller til disposition for advokat [person1], betales 40 % af advokat [person1]s fakturerede omsætning plus moms. Resten, 60 %, fakturerer advokat [person1] [virksomhed1] i takt med, at hans fakturaer betales af hans klienter. Parterne drøfter hvert år, om der er grundlag for at ændre de procenter, der er aftalt.
7)	Kontorfællesskabsaftalen kan opsiges med et varsel på 3 måneder til udgangen af en måned.
8)	Tvister om samarbejdsaftalen løses ved de ordinære domstole under anvendelse af dansk ret.”

Virksomhedsindehaveren har fremlagt en erklæring fra [person2], [virksomhed1]. Erklæringen af 17. februar 2020 har følgende indhold:

”I sommeren 2015 drøftede jeg muligheden for at etablere et kontorfællesskab med advokat [person1], der på daværende tidspunkt var advokat i advokatfirmaet [virksomhed5]. [person1] præsenterede sit klientgrundlag, der er ganske anderledes end mit. Jeg beskæftiger mig primært med film og TV samt finansiering af spillefilm. Han er specialist inden for [...] og var i 2015 i gang som medforfatter på skrivning af [...]. Endvidere er han specialist i [...]. [person1] er 12 år ældre end mig. Jeg havde i forvejen en advokatforsikring og et velfungerende bogholderi. [person1] fandt ingen grund til at etablere sit eget bogholderi og det var også mere hensigtsmæssigt at tilmelde [person1] under kontorets ansvarsforsikring, således som man gør i en række andre kontorfælleskabssamvirker. Vi udarbejdede en aftale, hvor vi dog lod bestemmelsen om A-skat stå til senere drøftelse med revisor. [person1] kom først til den 1. maj 2016. Inden da havde vi et møde med vores revisorer, [virksomhed6], Statsautoriset Revisionsselskab, der oplyste os om, at der ikke var noget til hinder for at gøre det på den måde, at vi indgik i et kontorfællesskab, og at [person1] blev underlagt forsikring og at han skrev regninger til mig, frem for selv at oprette et bogholderi med henblik på selv at fakturere klienterne. Vores procentaftale på 40 %/60 % var baseret på et view over omkostningerne, som efterfølgende har vist sig at holde. Derfor skulle der ikke trækkes A-skat. Vores samarbejdsaftale blev ikke ændret efter mødet med revisor. Det skænkede vi ikke dengang en tanke. Vi har ændret den nu, så den passer til den virkelighed, der har været gældende siden 1. maj 2016. Aftalen vedlægges. Men vores samarbejde har fra dag et været som beskrevet nedenfor.

Siden 1. maj 2016 har det været sådan, at [person1] selv tilrettelægger sit arbejde, der vedrører hans egne klienter, som jeg ikke kender til. Jeg har ingen indflydelse på hans arbejde, som jeg derfor ikke på nogen måde kontrollerer eller fører tilsyn med. [person1] rapporterer ikke om hans sager, og drøfter ikke sine faktureringer med mig. Han bærer selv sine egne repræsentationsudgifter i forhold til klienter og afholder selv rejseomkostninger. Endvidere bærer han selv udgifterne til eget IT-udstyr, herunder Telefoner, Computere, Scannere og Printere. I vores procentaftale ligger, at jeg bærer udgiften til en cloudløsning med Microsoft, bogholderi af hans sager, en sekretær 1 dag om ugen, medlemskab af Advokatsamfundet samt forsikringen. Han kan i øvrigt benytte vores kontorlokale og bibliotek, men er ikke meget for at sidde i et fællesrum. Vi markedsfører os som et kontor med forskellige specialer. [person1] beskæftiger sig ikke med mine klienter, som han heller ikke har forstand på at bistå. Jeg beskæftiger mig ikke med hans klienter, som jeg ikke har forstand på at bistå.

Hvis [person1] laver en fejl i en hans sager, så er det ham der er ansvarlig, ikke mig. Det samme gælder for mig, hvis jeg laver en fejl. Det er muligt, at jeg eller han kan komme til at hæfte for fejlen, men det er på grund af vores fælles brevpapir, og er velkendt for selvstændige advokater i fællesskaber. Jeg kan således ikke se nogen karakteristika, der skulle gøre [person1] til lønmodtager. Vi har hver vores revisor. [person1] fører sit eget bogholderi og skriver sin regninger til mig baseret på de fakturaer, som han skriver til sine klienter. Han er ydermere beskikket advokat betalt af det offentlige, hvilket er et personligt hverv.”

Af virksomhedens regnskab for indkomståret 2017 fremgår følgende resultat:

”(...)

		2016
		________t.kr.
1- Resultat i [virksomhed2]
Honorarindtægter	575.000	175
Repræsentation (25 % af 7.693)	- 1.923	- 3
Husleje	- 40.000	0
Edb-omkostninger	- 2.177	- 2
Faglitteratur og aviser	-704	- 4
Kontingenter	- 6.438	0
Rejser og fortæring	- 12.913	- 3
Revisionshonorar	- 20.000	- 30
Advokathonorar	- 18.500	0
Småanskaffelser (inkl. IT-udstyr)	-129.362	- 49
Telefon	_______- 3.803	_________- 4
Resultat før renter	339.180	80
Renteudgifter bank	-11	0
Skattepligtig indkomst af virksomhed	______339.169	_________80

(...)”

Virksomhedsindehaveren har fremlagt kontokort for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017. Det fremgår, at der for en lang række udgifters vedkommende er bogført købsmoms på konto ”64064 – Købsmoms”. Der er tale om udgifter til f.eks. repræsentation, edb-programmer, faglitteratur, kontingenter, honorarer og småanskaffelser.

Virksomheden har angivet og bogført følgende i købsmoms i 2017:

Periode	Angivet købsmoms	Bogført købsmoms
1. kvartal 2017	15.276 kr.	10.520 kr.
2. kvartal 2017	3.528 kr.	3.730 kr.
3. kvartal 2017	29.589 kr.	29.589 kr.
4. kvartal 2017	28.500 kr.	16.345 kr.
I alt	76.893 kr.	60.184 kr.

Landsskatteretten traf den 24. april 2023 afgørelse i virksomhedsindehaverens skattesag med sagsnummer [sag1]. Ved afgørelsen ændrede Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse af 20. januar 2020. Landsskatteretten fandt således, at virksomhedsindehaverens indkomst i perioden 1. maj 2016 til 31. december 2017 som advokat i samarbejdet med [virksomhed1] skattemæssigt er oppebåret ved selvstændig erhvervsvirksomhed og ikke som lønmodtagerindkomst. Landsskatteretten hjemviste den beløbsmæssige opgørelse af de skattemæssige konsekvenser af afgørelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at virksomhedens indehaver skal anses for at være lønmodtager og dermed ikke selvstændig erhvervsdrivende for så vidt angår indkomsten som advokat i samarbejdet med [virksomhed1] i perioden 1. januar til 31. december 2017, og at virksomhedsindehaveren således ikke drev selvstændig økonomisk virksomhed. Virksomheden er som følge deraf nægtet fradrag for købsmoms med i alt 76.684 kr. i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således (uddrag):

”(...)

1. Selvstændig eller lønmodtager

(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Når det skal vurderes om en virksomhed er drevet erhvervsmæssigt og den indeholder forskellige aktiviteter, skal indtægter og udgifter deles ud på de forskellige grene. Hver driftsgren bliver således vurderet individuelt.

Dit regnskab indeholder 5 driftsgrene:

1)	Resultatet i advokatfirma (note 1 i årsregnskabet)
2)	Udlejning af [adresse1], [adresse2] 32, [adresse3] og [virksomhed4] (note 2, 3, 5 og 8 i årsregnskabet)
3)	Resultatet for [virksomhed3] I/S (note 4 i årsregnskabet)
4)	Udlejning af lydudstyr (note 6 i årsregnskabet)
5)	Udlejning af bådudstyr (note 7 i årsregnskabet)

Indtægter og udgifter er i dit regnskab inddelt efter, hvilken gren de vedrører.

Afsnittet her omhandler omsætningen vedrørende advokatfirmaet.

Det fremgår af dine kontospecifikationer og fakturaer, at du udelukkende fakturerer [virksomhed1].

Ved afgørelsen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed eller lønmodtagerforhold, er det både de faktiske forhold og de formelle aftaler, som er afgørende. Der er ikke tale om selvstændig virksomhed blot fordi det aftales, at der sendes en regning med moms. Det er ikke muligt, at af tale sig ud af kildeskattelovens bestemmelser om A-indkomst.

Skattestyrelsens opfattelse af dine arbejdsforhold er, at du ikke er selvstændig erhvervsdrivende med hensyn til omsætningen fra advokatfirmaet. Se nedenstående hvilke kriterier der ligger til grund for denne vurdering.

Skattestyrelsen vil fremhæve følgende forhold som taler for, at du er lønmodtager:

•

100 % af omsætningen vedrører samme virksomhed. Du nævner i punkt a, q og r, at du har din egen omsætning, som [virksomhed1] ikke kender til, at indkomsten kommer fra en flerhed af klienter, og at der kan gå måneder og kvartaler, før du fakturerer [virksomhed1]. Dette fremgår ikke af dit regnskab, at du har klienter som [virksomhed1] ikke kender til, her går hele omsætningen igennem [virksomhed1]. Dit arbejde består i at hjælpe forskel lige kunder, men du fakturere ikke selv kunderne. Det er [virksomhed1] som står for faktureringen samt modtager betalingerne fra kunderne. Din fakturering bliver således udelukkende til [virksomhed1].

•

I kontrakten under "Øvrige vilkår, pkt. 2" står der følgende: "I forhold til ansvar og rapportering til advokatmyndigheder med videre er [person1] dog at sidestille med en ansat advokat, ligesom vederlag ikke kan udbetales og/eller beskattes på anden vis end som A-indkomst. " Du nævner sidst i brevet med bemærkninger, at det er grundet begrænsede registreringsmuligheder over nettet til Advokatsamfundet, at du her står registreret som ansat. Det ændrer dog ikke på, at det er [virksomhed1], som har betalt for den lovpligtige ansvarsforsikring, og at du uden den ikke må drive advokatvirksomhed.

•

I kontrakten under "Øvrige vilkår, pkt. 1" står der følgende: "[person1] rapporterer om et hvert forhold, der har betydning for firmaet". Du nævner i dine bemærkninger under punkt v. at kontrakten også fastslår, at [virksomhed1] også skal rapportere til dig omkring forhold, som kan have betydning for dit virke og anseelse som advokat. Dette ændringer ikke Skattestyrelsen opfattelse af, at du fortsat betragtes for værende ansat.

•

I kontrakten under "Opsigelse" står der følgende: "[person1] har krav på et opsigelses varsel på 6 måneder til udgangen af en måned, og [virksomhed1] har krav på et opsigelsesvarsel på 3 måneder til udgangen af en måned. " Du skriver sidst i brevet af den 19. december 2019, at "opsigelsesvarsel i samarbejdsaftalen... er der i alle partnerkontrakter for selvstændige. Man skal give et vist varsel, hvis man vil bringe et samarbejde til ophør." Det er efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke normalt med 6 måneders opsigelsesvarsel, i en entreprisekontrakt. Dette er et meget langt varsel. Varslets længde og at det er 6 måneder for [virksomhed1] og 3 måneder for dig, indikerer mere, at der er tale om et lønmodtagerforhold.

•	I kontrakten under "Opsigelse" står der følgende: "Prøveperiode, hvor begge parter har adgang til at opsige samarbejdsaftalen med 1 måneds varsel indenfor de første 5 måneder."

•	I kontrakten under "Arbejdstid" står der følgende: " Arbejdets omfang forventes at blive 800 debiterbare timer pr. år. Arbejdet tilrettelægges af [person1], men arbejdstidens placering drøftes løbende."

•	I kontrakten under "Vederlag" står der følgende: "Enhver kommerciel indsats, der kan faktureres, indgår i [virksomhed1], dog ikke royalty af forfattervirksomhed forud får tiltrædelsen, herunder opdatering af sådanne værker."

•	I kontrakten under "Vederlag" står der følgende: "Der udbetales kilometerpenge efter statens regler og satser, hvis udgiften kan viderefakturer es til klienten og/eller godkendes af [virksomhed1] som relevant."

•	I kontrakten under "Vederlag" står der følgende: "Tid anvendt på sagsbehandling registreres løbende. "

•

Du nævner i punkt p, s, t og u at du selv betaler for kontorartikler, IT, hjemmekontor samt repræsentationsudgifter. Dette gør ikke i sig selv, at du betragtes som værende selvstændig. Driftsudgifter skal både efter deres art og omfang ligge væsentlig ud over, hvad der er sæd vanligt i lønmodtagerforhold. Der er i kontrakten ikke nævnt noget omkring, at du selv skal afholde udgifter. Mange af de udgiftsbilag, som er fratrukket, er adresseret til [virksomhed1]. Udgiften til at engagere revisorer eller voldgiftsmænd fremgår ikke af dit regnskab. Du skriver indledningsvist, at der er aftalt en fordelingsnøgle på 65 %. Det betyder, at du får udbetalt 65 % af kundernes betaling, resten beholder [virksomhed1] til dækning af deres udgifter. Samtlige indtægter går via [virksomhed1] direkte og en stor del af udgifterne bliver skrevet til [virksomhed1]. Skattestyrelsen mener ikke, at du optræder som selvstændig for kunder eller andre samarbejdspartnere.

•

Du beskriver i punkterne e, n, o, w og z, at [virksomhed1] ikke bærer nogen økonomisk risiko for dit arbejde, og at din erhvervsudøvelse er baseret på en autorisation udstedt af justitsministeren. Du skriver i indledningen til punkterne, at det er [virksomhed1], som betaler udgiften til den lovpligtige ansvarsforsikring. Under punktet e omtaler du, at der er tale om en krydshæften over til [virksomhed1] grundet fælles brevpapir. Du beskriver sidst i brevet, at når der skal afrapporteres til Advokatsamfundet hvert år, så står [virksomhed1] som forsikringstegner og du optræder som ansat. I punkt n. nævner du, at I har i nogle tilfælde justeret ansvarsdækningen, så I ikke kan bringe hinanden i uføre. Dette ændrer ikke på, at det er [virksomhed1]s Advokatfirmas ansvarsforsikring, som du arbejder inden for. Du bærer således ikke selv risikoen eventuelle ansvarssager. Det er ikke tilladt at arbejde som advokat uden en ansvarsforsikring. Du nævner, at au selv betaler for din ulykkesforsikring, denne udgift betragtes af Skattestyrelsen som værende en privat udgift.

•

Du beskriver i punkt a, b, c, d, f, g, h, i, j, k, l, m at du selv har tilsyn og tilrettelægger dine sager. Du modtager ikke instruktioner eller udfører arbejde for [virksomhed1]. I har ikke fælles telefonnummer eller reception, men at kunderne kontakter dig direkte. Du arbejder ikke for andre klienter, end dem du selv har valgt. Alle dine retssager håndteres via "minretssag.dk", som kun du har adgang til. Disse forhold vurderer Skattestyrelsen ikke er ensbetydende med, at man betragtes som selvstændig. Der vil oftest være et ønske om for trolighed imellem klient og advokat, således at det kun er klientens advokat, som kan tilgå og udtale sig om sagen. Det må forventes, at en advokat med mangeårig erfaring ikke har behov for instruktionsbeføjelser omkring opgaveløsningen fra andre, uanset om der er tale om ansættelsesforhold eller selvstændig virksomhed. I punkt a refererer du til www.[virksomhed1].coms hjemmeside. Her kan man under området PERSONER med overskriften "Mød [virksomhed1]" se, hvem der arbejder i firmaet. Du fremgår på lige fod med de andre ansatte. Alle har deres eget telefonnummer, som kunderne kan ringe på, afhængig af hvem de har brug for at tale med. Under dit navn er der linket videre til din side på [...com]. Her angiver du under erfaring, at du i 2016 starter arbejde hos [virksomhed1], du nævner ikke her, at du er selvstændig.

•	Du nævner i punkt x og y, at du skriver fakturaer med moms og har udgifter til en revisor. Dette gør ikke i sig selv, at du kan betragtes som selvstændig, men er et punkt i den samlede vurdering 1 1

For at kunne blive betragtet som erhvervsdrivende, skal man udføre arbejdet for egen regning og risiko. Kontrakten fastslår, at du i forhold til risiko herunder ansvar til advokatmyndigheden skal sidestilles med en ansat og at dit vederlag skal beskattes som A-indkomst. Alle advokater har pligt til at tegne en forsikring. Du har ikke selv tegnet en forsikring, men er dækket af [virksomhed1]et. Du bærer således ikke risiko or at ifalde ansvar for dit arbejde, og agerer derfor ikke som selvstændig i forhold til [virksomhed1] og for advokatnævnet.

Du har i din kontrakt aftalt en prøveperiode samt opsigelsesvarsel. Du skal rapportere et hvert forhold, der har betydning for [virksomhed1]. De har krav på alt vederlag som kan faktureres, kun forfattervirksomhed som ligger forud for ansættelsen er udeholdt. Det er ligeså [virksomhed1] som skal godkende, om der kan udbetales kørepenge og arbejdstidens placering, og stiller et krav om at tiden anvendt på sagsbehandling løbende registreres. Disse forhold er typisk for lønmodtagerforhold, og er en del af hvervgivers instruktionsbeføjelser til arbejdstager.

Mange udgiftsbilag er adresseret til [virksomhed1], med dig som attention. Dette indikere, at du for omverdenen fremstår som en repræsentant for [virksomhed1] mere end som en selvstændig virksomhed.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, ud fra ovenstående nævnte punkter, og en samlet konkret vurdering, at du i forbindelse med dit arbejde for [virksomhed1], betragtes som værende ansat i virksomheden.

Skattestyrelsen flytter honorarindtægter på 575.000 kr. til rubrik 202 A-indkomst. Beløbet fjernes fra rubrik 221 Overskud af virksomhed.

Lønindkomst kan ikke indgå som "selvstændig økonomisk virksomhed. Det er derfor uberettiget, at du har opkrævet og angivet moms af indtægten. Men selvom du uberettiget har opkrævet moms, har du været forpligtet til at afregne den til Skattestyrelsen, hvilket du har gjort.

Du har mulighed for at få momsen tilbagebetalt fra Skattestyrelsen, hvis du fremlægger dokumentation for, at du har skrevet kreditnotaer til [virksomhed1], og har tilbagebetalt momsen til dem.

2. Udgifter vedrørende arbejdet for [virksomhed1]

(...)

2.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen betragter dig for værende lønmodtager i forhold til din indkomst fra [virksomhed1], se punkt 1. Det er derfor ikke muligt at fratrække udgifter vedrørende arbejdet som advokat i overskud af virksomhed, dvs. i den personlige indkomst.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til de fratrukne udgifter:

GRUPPE A: Repræsentation

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 4120, 4140 og 4180. Skattestyrelsen har modtaget bilag fra konto 4120 og 4140. Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Udgifterne kan heller ikke godkendes som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag. Der er bogført i al 7.693 kr., og fratrukket 1.923 kr., svarende til 25 %. Der er ikke på bilagene angivet anledning og deltagere, som er et krav for at opnå fradrag for repræsentationsudgifter. På konto 4180 er der bogført udgifter til gave til [person3] 80 års fødselsdag. Gaven vurderes ikke at have den nødvendige sammenhæng med at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 1.923 kr. Det er ikke muligt at fratrække købsmoms af udgifter, som ikke er benyttet erhvervsmæssigt, se punkt 4.

...

GRUPPE C: Edb-omkostninger

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 7280. Der er købt et bogføringssystem. Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om løn indkomst og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Udgifterne er ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Der er bogført i alt 2.177 kr. og fratrukket købsmoms.

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 2.177 kr. Det er ikke muligt at fratrække købsmoms af udgifter, som ikke er benyttet erhvervsmæssigt, se punkt 4.

GRUPPE D: Faglitteratur

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 7120. Der er købt en Kommenteret straffelov Speciel fra DJØF. Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Udgiften kan godkendes som et lønmodtagerfradrag/ligningsmæssigt fradrag. Udgiften er på 704 kr. + 176 kr. i moms.

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 704 kr. Udgiften på 704 + 176 = 880 kr. kan godkendes som et lønmodtagerfradrag, der er et bundfradrag på 5.900 kr. i 2017. Det er ikke muligt at fratrække købsmoms af udgifter som lønmodtager, se punkt 4.

GRUPPE E: Kontingenter

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 7060, 7080 og 7100. Der er bl.a. tale om et kontingent til Foreningen Ansættelsesadvokater på 1.000 kr. ekskl. moms samt et abonnement på [avis1] på 5.137 kr. for 2017.

Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig virksomhed.

Subsidiære påstande og bemærkninger:

Avisen [avis1] er en bredt orienteret avis, hvor Skattestyrelsen ikke finder, der er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem avisholdet og virksomhedens drift. Udgiften er ikke afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Skattestyrelsen betragter det for værende en privat udgift, og der er således ikke fradrag for udgiften.

Kontingentet til Foreningen Ansættelsesadvokaterne er adresseret til [virksomhed1], Att. [person1], [adresse4], [by1]. Det er køberen, som er angivet på bilaget, som kan opnå fradrag for udgiften. I det her tilfælde er det [virksomhed1]et som er angivet som køber.

Du skriver i indledningen af dit brev følgende "Nogle nærmere definerede udgiftsposter betales af [virksomhed1], herunder udgift til Advokatsamfundet, forsikringspræmie, der dækker ad vokatansvar, samt en enkelt faglig enhed, nemlig Ansættelsesadvokater."

Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for udgiften i den personlige indkomst.

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 6.438 kr. Det er ikke muligt at fratrække købsmoms af udgifter, som ikke er benyttet erhvervsmæssigt, se punkt 4.

...

GRUPPE G: Revisionshonorar og Advokathonorar

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 7000. Der er bogført 18.500 kr. i advokatregninger og 20.000 kr. i revisorregninger. Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Udgifterne kan heller ikke godkendes som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag.

Subsidiære påstande og bemærkninger:

Bilag 49 som er en advokatregning på 15.000 kr. er adresseret til Advokat [person1], [virksomhed1], adresse: [adresse4], [by1] Det fremgår ikke af fakturaen, hvad der betales for. Dokumentationen for og bevisbyrden for at udgiften er erhvervsmæssig og afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde din indkomst er ikke løftet.

Bilag 12 som er en advokatregning på 3.500 kr. ifølge bogføringen. Fakturaen er adresseret til [virksomhed1] advokatfirma, [adresse4], [by1], Att. [person1]. Bilaget viser, det vedrører en stempel- og ekspeditionsafgift på 3.495 SEK omregnet til 2.878 DKK. Det er således ikke det korrekte beløb som er bogført

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 38.500 kr. Det er ikke muligt at fratrække købsmoms af udgifter, som ikke er benyttet erhvervsmæssigt, se punkt 4.

GRUPPE H: Småanskaffelser

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 2000, 7300, 7480 og 8040. Der er fratrukket i alt 129.360 kr.

Generelt vedrørende småanskaffelser, kan Skattestyrelsen ikke godkende, at udgifterne fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig virksomhed.

Subsidiære påstande og bemærkninger vedrørende konti og enkeltbilag:

Der er på konto 2000 bogført køb af et Philips Hue lysbånd startsæt med sensor og farver med teksten "lampe, pære".

Udgiften ses ikke at være med til at erhverve, sikre og vedligeholde indkom sten, og Skattestyrelsen anser den for værende en privat udgift. i alt 4.071 kr.

På konto 7300 er der bogført 8.594 kr. i internetudgifter. Der er ikke nogle bilag på denne udgift, og det er derfor ikke dokumenteret, at udgiften er erhvervsmæssig, herunder erhvervet for at sikre og vedligeholde indkomsten. Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for udgiften i den skattepligtige indkomst.

På konto 7480 er der bogført udgifter for i alt 10.496 kr. Bilag 300 på 9.000 kr. har tekst "lphone i USA" i kontospecifikationerne. Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for udgiften, da det ikke er erhvervsmæssig begrundet. Skattestyrelsen nægter fradrag for 10.496 kr.

Konto 8040 er der bogført udgifter for i alt 106.199 kr. Skattestyrelsen har fået tilsendt følgende bi lag 5, 8, 13, 24, 26, 29, 51, 58, 59, 106, 107, 111, 242, 244, 246 og 256, se bilag 3, hvor det er beskrevet, hvad der er købt ifølge de enkelte bilag.

Nedenstående er bemærkninger til de indsendte bilag:

Bilag 5, 8, 13, 24, 51, 106, 242, 244 og 256, i alt 47.428 kr., består blandt andet af indkøb af stole, Philips Hue belysningssystem, Security Camera, Gopro, sovesofa, en skammel, Watch 3 og en PH pendel. Der er på bilag 242 vedrørende Georg Skamlen, noteret at den er privat. Skattestyrelsen mener ikke, at dokumentationen og bevisbyrden for, at udgifterne er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten er løftet. Udgifterne betragtes for værende private og Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag 47.428 kr.

Bilag 26, 29, 58, 59, 107 og 245 består bl.a. af indkøb af 3 telefoner og 2 MacBook Pro. Bilag 29 som er en MacBook 13" er adresseret til [virksomhed1]. Det er således [virksomhed1] som står som køber på bilaget. Skattestyrelsen kan derfor ikke godkende, at udgiften fratrækkes dit regnskab. Bilag 245 er køb af en MacBook 15". Det er ikke dokumenteret, at den er anskaffet for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifterne betragtes for værende private og Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag herfor.

Der er i året 2017 indkøbt 3 telefoner. Skattestyrelsen kan godkende bilag 26, som er køb af en Huawei den 1. marts 2017 til 4.571 kr. som et erhvervsmæssigt køb vedrørende udlejningsvirksomheden. For at opnå fradrag for købsmoms af køb af telefon, som benyttes både erhvervsmæssigt og privat, er det afgørende hvordan den private og erhvervsmæssige brug fordeler sig. Denne fordeling foretages efter et skøn. Da det erhvervsmæssige forbrug udelukkende vedrører udlejningsvirksomheden og I/S'et, vurderer Skattestyrelsen den erhvervsmæssig anvendelse til at være 10 %. Købsmomsen af købet udgør 1.143 kr., fradragsberettiget er 10 % heraf i alt 114 kr.

Bilag 59 er køb af en lphone 7 den 2. august 2017, hvor fakturaen er adresseret til [virksomhed1]. Bilag 107 er køb af en Iphone 8 den 5. oktober 2017. Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for 3 telefoner. Det er ikke dokumenteret, at købet af de 2 sidste er anskaffet for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Udgifterne betragtes for værende private og Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag herfor39. Købene eksklusiv Huawei udgør i alt 39.037 kr.

Konklusion for konti 2000, 7300, 7480, og 8040:

Konto 2000: Udgiften på 4.071 kr. vedrørende belysningssystem kan ikke godkendes, idet den anses for værende en ikke fradragsberettiget privat udgift,

Konto 7300: Udgiften på 8.594 kr. vedrørende internet kan ikke godkendes, idet den ikke er dokumenteret, og der er tale om lønindkomst, og ikke selvstændig virksomhed,

Konto 7480: Udgiften på 10.496 kr. vedrørende køb af Iphone i USA kan ikke godkendes, da den ikke er dokumenteret, og der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig virksomhed.

Konto 8040: Skattestyrelsen kan ikke godkende, at udgifterne fra konto 8040 fratrækkes i den personlige indkomst, når der er tale om lønindkomst og ikke selvstændig erhvervsvirksomhed. Udgifterne kan heller ikke godkendes som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag. Skattestyrelsen nægter fradrag for 106.199-4.571 = 101.628 kr.

Skattestyrelsen nægter fradrag i overskud af virksomhed. Den skattepligtige indkomst forhøjes med 4.071 + 8.594 + 10.496 + 101.628 = 124.789 kr. Det er ikke muligt at fratrække købs moms af udgifter, som ikke er benyttet erhvervsmæssigt.

Skattestyrelsen godkender at fratrække 114 kr. i købsmoms, se punkt 4.

Skattestyrelsen godkender køb af Huawei til 4.571 kr. grundet udlejningsvirksomheden.

GRUPPE I: Telefon

Gruppen indeholder udgifter bogført på konto 7240. Der er bogført 3.804 kr. i telefonregninger.

Selvstændig erhvervsdrivende skal modregne fri telefon på et beløb af 2.700 kr. hvilket du har gjort.

Skattestyrelsen anser dig dog ikke for værende erhvervsdrivende med hensyn til arbejdet som advokat, men som lønmodtager. Du har en udlejningsvirksomhed samt et I/S ved siden af advokatarbejdet. Skattestyrelsen godkender, at der kan være en erhvervsmæssig begrundelse for telefonudgifter hertil.

For at opnå fradrag for købsmoms af telefonudgifter som benyttes både erhvervsmæssigt og privat, er det afgørende hvordan den private og erhvervsmæssige brug fordeler sig. Denne fordeling foretages efter et skøn. Da det erhvervsmæssige forbrug udelukkende vedrører udlejningsvirksomheden og I/S'et, vurderer Skattestyrelsen den erhvervsmæssig anvendelse til at være 10 %. Købsmomsen

af telefonudgifterne udgør 951 kr., fradragsberettiget er 10 % heraf i alt 95 kr.

Skattestyrelsen godkender fradrag i overskud af virksomhed med 3.804 kr. Det er ikke muligt at fratrække købsmoms af udgifter, som ikke er benyttet erhvervsmæssigt, se punkt 4.

Skattestyrelsen godkender at fratrække 95 kr. i købsmoms, se punkt 4.

OPSUMMERING AF PUNKT 2:

Gruppe	Beløb
A: Repræsentation	1.923 kr.
B: Husleje	40.000 kr.
C: EDB-omkostninger	2.177 kr.
D: Faglitteratur	704 kr.
E: Kontingenter	6.438 kr.
F: Rejser og fortæring	12.913 kr.
G: Revision og Advokat	38.500 kr.
H: Småanskaffelser	124.789 kr.
I: Telefon	0 kr.
	227.444 kr.
Renteudgifter	11. kr.

Skattestyrelsen forhøjer den skattepligtige indkomst med 227.444 kr.

Der er godkendt lønmodtagerfradrag for faglitteratur på 880 kr. Der er et bundfradrag på 5.900 kr. i 2017. Der er 5.900- 880 = 5.020 kr. tilbage af bundfradraget.

Skattestyrelsen godkender købsmoms på 95 + 114 kr. = 209 kr., se punkt 4.

...

4. Moms af udgifter

...

4. 4. Skatt estyre ls ens b e mærkning e r og begrundelse

Skattestyrelsen vurderer, at du er lønmodtager og ikke selvstændig i forhold til dit arbejde som advokat hos [virksomhed1], se punkt 1. Der er ikke skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifter som ikke er afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, se punkt 2 og 3.

Det er i punkt 2 og 3 begrundet, hvorfor der ikke er skatte- og momsmæssigt fradrag for udgifterne.

Den afregnede købsmoms stemmer ikke med bogføringen hvert kvartal i 2017, se bilag 4.

Der er fratrukket 16.709 kr. mere end bogføringen giver grundlag for, se nedenfor:

	Angivet til SKTST	Ifølge bogføring	Difference
1. kvartal	15.276 kr.	10.520 kr.	4.756 kr.
2. kvartal	3.528 kr.	3.730 kr.	-202 kr.
3. kvartal	29.589 kr.	29.589 kr.	0 kr.
4. kvartal	28.500 kr.	16.345 kr.	12.155kr.
	76.893 kr.	60.184 kr.	16.709 kr.

Det er ikke muligt at fratrække moms af udgifter som lønmodtager. Skattestyrelsen betragter dig for værende lønmodtager i forhold til dit arbejde som advokat for [virksomhed1], se punkt 1. Købsmomsen kan derfor ikke fratrækkes og skal tilbageføres.

I punkt 2 bliver samtlige udgifter gennemgået og der bliver godkendt fradrag for købsmoms vedrørende telefonudgifter og køb af telefon, i alt 209 kr., se punkt 2, Gruppe H og I.

I punkt 3 bliver udgifter vedrørende anskaffelse af lydanlæg og udstyr til båd gennemgået, og købsmoms vedrørende anskaffelser på 15.622 nægtes, idet Skattestyrelsen ikke anser virksomhederne

for at være økonomisk virksomhed, omfattet af momsloven, samt privat udgift vedrørende udstyr til

båd.

Skattestyrelsen nedsætter købsmomsen med 76.893 – 209 = 76.684 kr.

...”.

Skattestyrelsen er kommet med følgende bemærkninger i forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i skattesagen (uddrag):

”...

Retlig kvalifikation

Kriterierne for afgrænsningen mellem tjenesteforhold og selvstændig erhvervsdrivende fremgår af cirkulære nr. 129 af 4. juli til personskatteloven. Det følger af cirkulære nr. 129 af 4. juli til personskatteloven, at en person som udgangspunkt anses som lønmodtager, hvis vedkommende modtager vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold efter hvervgivers anvisninger og for dennes regning og risiko. Ved vurderingen af, om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed kan der blandt

andet lægges vægt på, om hvervgiverens forpligtelse over for indkomstmodtageren er begrænset til det enkelte ordreforhold, og om indkomstmodtageren påtager sig en selvstændig økonomisk risiko.

I tvivlstilfælde må afgørelsen ske på grundlag af en samlet bedømmelse af en række momenter i forholdet mellem indkomstmodtageren og hvervgiveren.

Skattestyrelsen fastholder, at efter en konkret vurdering skal klager anses som værende lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Der er blandt andet henset til, al klagerens omsætning stammer fra [virksomhed1]. Klager fakturerer ikke selv kunderne. Al fakturering forgik via [virksomhed1]s bogholderi. Der er endvidere henset til, at det er [virksomhed1], som har betalt for den lovpligtige ansvarsforsikring. Udover de udgifter klager har til repræsentation, IT-udstyr og lignende, udfører klager ikke arbejdet for egen regning og risiko, og klager har således ikke en væsentlig økonomisk risiko.

Det fremgår desuden af samarbejdsaftalen af 2. juni 2015, at klager i forhold til ansvar og rapportering til advokatmyndigheder med videre er at sidestille med en ansat advokat, ligesom vederlag ikke kan udbetales og/eller beskattes på anden vis end som A-indkomst.

Det må dog bemærkes, at der også er momenter, der taler for at klager betragtes som selvstændig erhvervsdrivende, herunder at klager selv tilrettelægger sin tid, samt at der ikke føres tilsyn med klagers arbejde, men dette ændrer ikke Skattestyrelsen opfattelse af, at der foreligger et tjenesteforhold.

Retsgrundlaget for fradrag for erhvervsmæssige udgifter/driftsomkostninger

Klager har fratrukket i alt 235.818 kr. i den skattepligtige indkomst vedrørende arbejdet for [virksomhed1].

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Bevisbyrden for, at der foreligger fradragsberettigede udgifter, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige, hvilket følger af SKM2004.162.HR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at klager er at anse for lønmodtager i forhold til virket som advokat ved [virksomhed1], jf. afsnit om den retlige kvalifikation, hvorfor klager ikke kan fratrække udgifter vedrørende arbejdet som advokat i overskud af virksomhed, dvs. i den personlige indkomst.

Gruppe 1: Repræsentation

Skattestyrelsen fastholder fortsat, at klager ikke kan indrømmes fradrag i overskud af virksomhed for udgifter på i alt 1.923 kr. til repræsentation, og at udgifterne heller ikke kan godkendes som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag. Der er henset til, at klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende. Endvidere opfylder bilagene ikke kravene for at opnå fradrag for repræsentationsudgifter, jf. SKM2003.559.ØLR.

...

Gruppe 3: Transport og diverse

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter vedrørende transport og diverse på i alt 12.913 kr. Udgifterne kan endvidere ikke godkendes som et ligningsmæssigt lønmodtagerfradrag efter bestemmelserne i ligningslovens § 9A.

Der er henset til, at klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Skattestyrelsen finder ikke, at klager har løftet bevisbyrden for, at der er tale om erhvervsmæssige udgifter, og udgifterne må anses at være indkomsterhvervelsen uvedkommende.

Gruppe 4: Kontingenter

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter på 6.437 kr. for kontingenter i den personlige indkomst. Der er henset til, at klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende. Derudover vedrører størstedelen udgift til et avisabonnement, hvilket må anses for en privat udgift.

Gruppe 5: Faglitteratur

Skattestyrelsen har godkendt udgift på 704 kr. og 176 kr. i moms, som et lønmodtagerfradrag/ ligningsfradrag. Der opnås dog ikke fradrag, da beløbet ligger under bundgrænsen i 2017, hvor der var et bundfradrag på 5.900 kr.

Gruppe 6: Revisor- og advokathonorar

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for udgifter på 18.500 kr. til advokat og 20.000 kr. til revisor.

Skattestyrelsen finder fortsat, at der ikke skal godkendes fradrag for udgifter til advokat og revisor vedrørende advokatvirksomheden, da klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Skattestyrelsen er dog enig med Skatteankestyrelsen i, at der kan godkendes et skønsmæssigt fradrag for samlet 3.000 kr., da en mindre del af udgiften må anses at vedrøre klagers øvrige erhvervsmæssige aktivitet.

Gruppe 7: Telefon og internet

Skattestyrelsen finder, at der ikke godkendes fradrag for udgifter til telefon på 3.804 kr., da denne kan henføres til klagers udlejningsvirksomhed. Skattestyrelsen finder fortsat, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til internet på 8.594 kr. Der er henset til, at klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende. Derudover er det Skattestyrelsens opfattelse, at udgiften til internet er en privat udgift.

Gruppe 8: IT-udgifter

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag på 2.177 kr. i den personlige indkomst for EDB-omkostninger. Der er henset til, at klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Gruppe 9: Småanskaffelser

Skattestyrelsen fastholder, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til småanskaffelser på i alt 120.766 kr. Der er henset til, at udgifterne ikke kan fratrækkes i den personlige indkomst, da klager er lønmodtager og ikke selvstændig erhvervsdrivende.

Skattestyrelsen finder dog fortsat, at der kan godkendes udgifter på 4.571 kr. for køb af Huawei telefon, da den kan henføres til klagers udlejningsvirksomhed.

...”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens indehaver har nedlagt påstand om, at han skal anses for at være selvstændig erhvervsdrivende, og at virksomheden dermed har ret til fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter. Af klagen fremgår følgende (uddrag):

”Jeg har modtaget Skattestyrelsens brev af 20. januar 2020, som jeg hermed i det hele påanker til Skatteankestyrelsen.

...

Hvad angår 2017 ankes alle ændringer, bortset fra dem jeg allerede har godkendt.

Hvad kan accepteres:

Det jeg har godkendt, er, at jeg vedrørende lejligheden på 64 m2 på [adresse1] skal sættes til en indtægt på 72.000 kr. for 2018, og at afskrivningerne vedrørende båd- og højtalerprojektet i 2017 ikke kan anses for erhvervsmæssige.

...

Erhvervsmæssige udgifter:

De enkeltstående bilag på mine erhvervsmæssige udgifter i 2017 er ikke blevet realitetsbehandlet, men afvist, allerede fordi Skattestyrelsen finder, at jeg er lønmodtager.

Samtlige erhvervsmæssige udgifter i 2017 er relevante erhvervsmæssige udgifter, som kan fratrækkes. Da jeg forlod [virksomhed5], måtte jeg i den nye sammenhæng købe IT-udstyr til firmaet, mit kontor på [adresse5] og til min bopæl i [by2]. Endvidere måtte jeg købe visse kontormøbler og lamper. Bemærk, at jeg ikke trækker udgifter til arbejdsværelse i [by2], hvor jeg bor, fra. Sådan har jeg indrettet mit arbejdsliv, og det kan SKAT ikke ændre på, da indkomsten fra mit advokatvirke langt overstiger mine udgifter.

Der er et minimum af repræsentationsudgifter, men nogen, og lejen for mit kontor på [adresse5] er rent erhvervsmæssigt. Jeg virker i [by1] med møder og retssager primært i [by1]s byret, Østre Landsret og Højesteret, og ønskede ikke i 2017 at sidde i et kontorlandskab. Der er intet grundlag for at afvise dette. Lejemålet er ophørt nu, fordi der nu er lavet et separat kontor til mig i [adresse4], men det ændrer ikke på fradragets berettigelse i 2017.

Den erhvervsmæssige del af udgiften til Revisor er naturligvis fradragsberettiget. Jeg er bogføringspligtig og har brug for en revisor.

Det samme angår min udgift til en advokat, der dokumenteret har bistået mig i mit arbejde som advokat i en sag, der angik et skøde i Sverige. Hvorfor skulle jeg afholde en sådan erhvervsmæssig udgift privat. Det savner enhver mening.

Det samme gælder flybillet til [USA] i en større sag, der foregik såvel i Danmark som i USA, hvor jeg skulle holde et møde med min amerikanske kollega. Det drejede sig om [...]s exit med kæresten [person4]. Jeg bistod [...], men havde en amerikansk advokat til at varetage interesserne i USA.

https:// [...dk][...] https://[...dk]nyheder/[...]-og-[...]

Sagen blev faktureret i 2018 med mere end 500.000 kr., hvor en del gik til [person5].

Her er en omtale af [person5]s indsats i sagen for mig: https://[...dk][...]

Det samme gælder faglitteratur og kontingenter.

Der er også fradrag for mit regnskabsprogram, Dinero, som udelukkende er købt, fordi jeg som selvstændig er bogføringspligtig.

Jeg holder det billigste digitale abonnement på [avis1]. Jeg arbejder med arbejdsret og medieret i [by1]. Det er noget vrøvl at sige, at [avis1] ikke for mit vedkommende er mindst lige så god at bruge til at ajourføre sig på området, som f.eks. [avis2] eller [avis3]. Selvsagt skal en advokat have adgang til at holde en af Danmarks ældste og bedste aviser, herunder kulturstoffet, der ofte danner baggrund for mine mediemæssige sager.

Jeg skal sammenfattende anmode om, at mine erhvervsmæssige udgifter anerkendes både i skatteregnskabet som i momsregnskabet.

Lønmodtager?

Skattestyrelsen hævder så, at jeg er lønmodtager.

Herom vedlægger jeg erklæring fra min partner, advokat [person2], med hvem jeg i 2015 indgik aftale om kontorfællesskab, som imidlertid først trådte i kraft pr. 1. maj 2016. Jeg vedlægger erklæring fra ham, tillige med vores nye aftale fra 1. januar 2020, der imidlertid kun afspejler den virkelighed, der har været gældende siden 1. maj 2016.

Der er ingen elementer i mit kontraktforhold med [virksomhed1] advokatfirma, der peger i retning af, at jeg skulle være lønmodtager, bortset fra en enkelt, som ved en fejl ikke blev fjernet efter vort møde med revisor primo 2016.

Det centrale element, nemlig instruksbeføjelse, mangler helt. Jeg er min egen herre i et hus, hvor fællesskabsomkostninger deles ved, at jeg betaler herfor ved en andel af mine salærer.

Ingen har indflydelse på mit arbejde, min arbejdstilrettelæggelse, mine ferier, mine klienter, om jeg skal tage en sag eller lade være, eller hvad jeg foretager mig.

Jeg betaler selv for mine IT-udgifter, min repræsentation, mine kontingenter, mine kurser, mine bøger, mit papir, mine kuglepenne. Jeg afholder selv udgifterne til egen revisor og bogholderi og har stedse været momsregistreret og har afregnet moms rettidigt i nu på 5 år. Det betyder også, at jeg selv bærer enhver økonomisk risiko ved mit arbejde.

Det der indgår i min betaling til [virksomhed1] advokatfirma, de 40 % af salæret, er betaling til Advokatsamfundet, andel af forsikringspræmie for kontorets jurister, Cloudløsning, hjemmeside, en sekretærkapacitet maksimalt 1 dag om ugen, mulighed for at sidde i lokaliteterne i [adresse6], samt advokatbogholderi.

Jeg bærer selv ansvaret for egne fejl i mine sager. Ingen andre hæfter for mine fejl, bortset fra en mulighed for hæftelse på grund af kontorfælleskabet, som det fremtræder på vores hjemmeside og brevpapir. Denne hæften er altid subsidiær og indtræder kun, hvis jeg ikke selv kan betale. Ved overtrædelser af de advokatetiske regler, er det mig, som skal indklages for advokatnævnet, ingen andre. Kommer jeg til skade under arbejdet, er det min egen ulykkes forsikring der dækker, da jeg ikke har nogen arbejdsgiver.

I de fleste partner- og kontorfællesskaber er man enige om, at alle indtægter ved advokatvirksomhed går ind i forretningen. Det gjorde de også i [virksomhed7] og [virksomhed5], hvor jeg tidligere har været. I mit tilfælde går indtægter ved advokatvirksomhed ind, hvorimod hverv som forfatter af faglitteratur, særlige hverv og al den virksomhed, der ikke specifikt er advokatrelateret, går uden om. Jeg skal ikke spørge nogen om de erhvervsmæssige aktiviteter, jeg måtte ønske at have ved siden af mit arbejde som advokat.

Det bemærkes, at det er mig selv, som fakturerer mine klienter. Jeg betaler for at bruge [virksomhed1]s bogholderi som led i kontorfællesskabet.

Jeg arbejder som advokat i henhold til en generel beskikkelse fra det offentlige, herunder i visse tilfælde som beskikket advokat i straffesager, hvor det er et personligt hverv.

Overfor mine klienter optræder jeg selvstændigt. Klienterne kan se, at jeg indgår i et kontorfælleskab, og kontakter kun mig - og taler ikke med andre i forbindelse med sagsbehandlingen.

Vi fremtræder på vores hjemmeside præcis som vi er, og der er ingen forskel på beskrivelsen af mig, der står for [...], eller [person2], der står for helt andre juridiske fagområder. Bemærk, at der netop ikke på hjemmesiden er en opdeling i ansatte og selvstændige

På [...com] står jeg anført med en oplysning om de tre steder, jeg har arbejdet, dels [virksomhed7], dels [virksomhed5] og dels [virksomhed1] advokatfirma. Jeg var selvstændig i [virksomhed7] det sidste år. Og jeg var partner i [virksomhed5] fra 1993 at regne. Der står nøjagtigt det samme under [virksomhed1] advokatfirma. Under beskrivelsen står, at [person1] "virker som advokat sammen med en tidligere kollega, [person2], også tidligere fra [virksomhed5], fra lokaler i [adresse4]". Med andre ord beskrives et kontorfællesskab mellem os og ikke, at [person2] skulle have ansat mig.

Jeg henviser også til advokat [person2]s redegørelse.

Ser vi på de elementer, som taler for tjenesteforhold, så er der ingen:

Fastsættelse af generelle instrukser og tilsyn og kontrol:

Ingen overfor mig.

Har samme hvervgiver:

Nej. Der er tale om et kontorfællesskab, hvor der betales fællesskabsudgifter gennem en andel af salæret på mine klienter.

Aftale om løbende arbejdsydelse:

Det er der ikke. Jeg har skitseret, hvor mange timer, jeg har forestillet mig til egne klienter. Det gjorde jeg i 2015, og siden er der ikke blevet talt om det. Derimod skal vi tale om arbejdstidens placering. Det hænger sammen med, at jeg ikke i 2017 ville sidde i et åbent kontor landskab.

Arbejdstid fastsat af hvervgiver:

Ingen har nogen indflydelse på min arbejdstid. Jeg bestemmer suverænt over min arbejdstid.

Opsigelsesvarsel:

Gælder for alle kontorfællesskaber. At det er 6/3 er enkelt. Det er mig, der skal gå, hvis samarbejdet må ophøre. Jeg har ikke lejekontrakten på lokalerne. Derfor skal jeg have et længere opsigelsesvarsel til at finde nye lokaler andetsteds. Det er specifikt tilpasset netop dette forhold.

Vederlaget er beregnet som i almindeligt tjenesteforhold:

I mit tilfælde afregnes klienten, når salæret er optjent. Der kan gå 3-6 måneder, før jeg skriver en faktura til [virksomhed1]. Der er ikke tale om provision eller akkord, men at jeg betaler 40 % af mit specifikke honorar for specifikke ydelser.

Vederlaget betales periodisk:

Det gør det ikke.

Hvervgiveren afholder udgifterne i forbindelse med arbejdet:

Det gør hvervgiver ikke. Alle udgifter i forbindelse med arbejdet afholdes af mig selv. [virksomhed1] har ingen risiko ved mig, men jeg har heller ikke risiko ved [virksomhed1]. Det er et rent kontorfællesskab.

Vederlaget i overvejende grad er nettoindkomst for indkomstmodtageren:

Der er tale om salærer med moms, som kommer ind - og har intet med nettoindkomst at gøre.

Indkomstmodtageren anses for lønmodtager efter ferieloven:

Ingen af ferielovens kriterier er opfyldt.

Den sammenfattende konklusion kan kun være, at jeg er erhvervsdrivende. Mine honorarindtægter skal derfor ikke flyttes til rubrik 202 om A-indkomst. Hertil kommer. at der ikke er skygge af omgåelse, og at der ikke er nogen interesse knyttet til at ændre min skattemæssige status mere end 4 år efter, at jeg begyndte som selvstændig i [virksomhed1] advokatfirma. Det er derfor også berettiget, at der er opkrævet moms som sket, og at jeg har foretaget fradrag i salgsmomsen med købsmomsen.

...”.

Virksomhedsindehaveren har fremsendt følgende bemærkninger i forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i skattesagen (sagsnr. [sag1]):

”...

Ad 1. Er advokat [person1] lønmodtager med advokat [person2] som arbejdsgiver?

Det er særdeles vigtigt at holde sig for øje, at samarbejdsaftalen blev indgået i sommeren 2015. På det tidspunkt regnede parterne med et hurtigt skifte, men det blev ikke til noget. Først pr. 1. april 2016 flyttede jeg. I mellemperioden, og efter at samarbejdsaftalen blev indgået i sommeren 2015, blev flere andre modeller drøftet. Efter et møde i foråret 2016 med [person2]s revisionsfirma lagde parterne sig fast på en model, hvor jeg skulle være selvstændig, hvilket revisionsfirmaet godkendte. Vi glemte imidlertid at opdatere samarbejdsaftalen til realiteterne. Den aftale, der er indgået mellem parterne den 10. januar 2020 som et resultat af skattesagen, afspejler de reelle forhold, som jeg har virket under siden 1. maj 2016. Og disse vilkår er fortsat gældende i dag. Alle de reelle vilkår jeg arbejder under, er meget enkle at kontrollere. Jeg henviser tillige til advokat [person2]s redegørelse, side 4 nederst.

Skatteankestyrelsen lægger derfor vægt på en del forhold, der aldrig har været gældende mellem parterne – alene baseret på ordlyden af samarbejdsaftalen fra maj 2015.

Det fremgår af samarbejdsaftalen, at vederlag udbetales som A-indkomst, hvilket skatteankestyrelsen lægger vægt på. Mit vederlag er imidlertid aldrig blevet udbetalt som A-indkomst, men fra 1. maj 2016 at regne, alene baseret på faktureret og realiseret omsætning i mine sager. Kilometerpenge har jeg aldrig fået udbetalt af [virksomhed1]. Kun af klienterne via faktura, hvilket er sket yderst sjældent. Jeg kører i min egen bil til møder, kurser, retssager i Jylland osv. og betaler alle udgifter herfor selv.

At arbejdstid skal drøftes, er rent praktisk, da vi deler sekretær. At tid anvendt på sager skal registreres, er et advokatetisk krav, hvor pointen er, at der skal være registreringer, der understøtter en faktura. Ellers kan man få en bøde af advokatnævnet. Det gælder alle praktiserende advokater i kontorfællesskabet, og har intet med et lønmodtagerforhold at gøre.

Sager for advokatnævnet anlægges mod arbejdsgiveren i lønmodtagerforhold, selvom at det er den ansatte der har begået fejlen. Er man derimod selvstændig, anlægges sagen mod den selvstændige advokat. I alle sager for advokatnævnet siden 2016 (tre sager) har jeg optrådt som selvstændig, hvad jeg jo også er. Eksempel fra 2017 fra en kendelse fra advokatnævnet med mig som part vedlægges.

4)	Skatteankestyrelsen anfører, at jeg ikke fakturerer mine kunder, og at det er [virksomhed1] der fakturerer. Dette er forkert. Jeg er deltager i kontorfællesskabet [virksomhed1], og det er alene mig der fakturerer mine klienter. Ingen andre har nogen indflydelse på afregningen.

Det anføres, at jeg ikke annoncerer. Jo, som en naturlig del af kontorfællesskabet [virksomhed1], reklameres for den enkelte advokat ved vores respektive specialområder, på [virksomhed1]s hjemmeside, hvor jeg reklamerer for [...]. Ingen af disse juridiske specialeområder er der andre advokater i firmaet, som kan håndtere. Man kan se henvisningen til min email-adresse og til [...com], hvor der også reklameres. Kommer sager ind via denne vej, håndterer jeg dem uden videre, og jeg fakturerer dem selv uden nogen indblanding fra andre. Det svarer fuldstændigt til da jeg var selvstændig i [virksomhed5].

7)	Jeg anvender naturligvis kontorfællesskabet [virksomhed1]s brevpapir og email m.m. netop fordi jeg er en del af kontorfællesskabet. Sådan gør alle selvstændige advokater i kontorfællesskab.

Det fremgår af website og [...com], at jeg benytter titlen ”partner”, hvilket understreger, at jeg overfor offentligheden annoncerer med at jeg er selvstændig. Sådan har det været siden jeg startede i [virksomhed1], og svarer også til hvad jeg har gjort siden jeg blev selvstændig første gang i 1992.

Det anføres af Skatteankestyrelsen, at jeg ikke har økonomisk risiko. Det er fuldstændigt forkert. Hvis jeg ikke omsætter i mine egne sager, får jeg intet vederlag. Er jeg syg tjener jeg intet. Jeg har i 2021 fået celleforandringer i blæren, og på grund af meget sygefravær som følge af behandlingerne mistede jeg næsten halvdelen af en årsomsætning. Er jeg på ferie, tjener jeg intet. Begår jeg en fejl i en sag, så hæfter jeg personligt med alt hvad jeg ejer og har, medmindre det er forsikringsdækket. Og jeg kan kun få vederlag, hvis klienten rent faktisk betaler fakturaen. Risikoen for, at klienten ikke betaler, hænger jeg med andre ord selv på. Intet af dette er gældende i et ansættelsesforhold.

10)

Skatteankestyrelsen mener, at jeg er underkastet [virksomhed1] advokatfirmas instruktionsbeføjelse. Det passer simpelthen ikke. Erklæringen fra [person2] siger det modsatte. Jeg har ikke siden 1. maj 2016 påtaget mig en sag fra [person2]. Jeg har aldrig anmodet nogen om at godkende, at jeg påtog mig en sag. Jeg har sagt nej til masser af sager, som jeg ikke mente at jeg kunne påtage mig, dette uden at spørge nogen som helst. Mange af mine advokathverv er personlige, og kan ikke gives videre, f.eks. straffesager eller kommisionssager, hvor jeg f.eks. har haft virke som bisidder i [...] eller sagen om [...] skattesag, hvor jeg var bisidder for departementschef [person6] fra SKAT. I alle tilfælde er det mig der bestemmer, hvad jeg konkret vil afregne en sag til, og jeg fremlægger ikke salærbudgetter til nogens godkendelse. Og jeg bestemmer selv hvornår jeg holder ferie, og hvor lang den skal være. Intet af dette er gældende i et ansættelsesforhold.

11)

Jeg afholder alle udgifter i forbindelse med hvervet som advokat selv. Jeg køber selv fagbøger, betaler selv for efteruddannelse, jf. vedlagte eksempel fra 2019, køber selv mit IT, der i forbindelse med corona nu står på tre forskellige adresser, dvs. pc, telefon, scanner og printer. Jeg betaler selv for mit bredbånd. Jeg betaler selv for kontorudgifter til papir, clips osv. Og jeg betaler selv skrivebord og kontorstol. Endelig betaler jeg for Dinero, som er mit regnskabsprogram. Intet af dette er gældende i et ansættelsesforhold.

12)	Jeg har siden starten 1. maj 2016 været registreret som enkeltmandsfirma med cvr, herunder med momspligt, og har hvert kvartal afregnet moms til SKAT. Intet af dette er gældende i et ansættelsesforhold. Hvert kvartal har SKAT således modtaget moms af de faktureringer, som jeg selv har foretaget.

13)

At parterne i et kontorfælleskab aftaler, at de gensidigt skal rapportere om væsentlige forhold er helt indlysende. Hvis en partner begår en grov fejl, bliver insolvent, kommer i pressen negativt eller f.eks. bliver taget i økonomiske uregelmæssigheder, så får det omgående en konsekvens for de andre. Derfor skal der være transparens om sådanne forhold. Sådanne bestemmelser ville man aldrig aftale i et ansættelsesforhold.

14)	Det fremhæves, at der er aftalt prøvetid og opsigelsesvarsel. Det er fuldstændigt normalt i kontorfælleskabsaftaler at indgå sådanne aftaler. Prøvetid og opsigelsesvarsel indgår i alle kontrakter om selvstændige partnerskaber.

Sammenfattende kan jeg ikke få øje på nogen momenter, der taler for at jeg skulle være lønmodtager. På alle områder er der tale om forhold, der klart taler for et selvstændigt virke som deltager i et kontorfælleskab af advokater, der virker som selvstændige. Der er ingen arbejdsgiver over mig. Der er ingen pligt til at lade sig underkaste nogen. Jeg bestemmer selv alt. Jeg tilrettelægger mit arbejde selv. Jeg tilrettelægger min ferie selv. Jeg fakturerer selv min klienter og afholder alle udgifter ved mit virke selv. Jeg tager selv den økonomiske risiko ved alt, herunder risikoen for, at klienten ikke kan betale. Overfor omverden benytter jeg partnertitlen, der kendetegner en selvstændig. Og jeg betaler selv for kørsel, efteruddannelse, kontorhold, IT, bredbånd osv. Og jeg har siden 2016 været registeret med selvstændig enkeltmandsvirksomhed og har afregnet moms hvert kvartal.

Det eneste forhold, der for nogen kunne være uden for normen, er det forhold, at jeg betaler for fællesskabsydelser, ved en aftalt procentdel af min fakturerede og realiserede omsætning. Men det gør mig ikke til lønmodtager, at jeg betaler en procentandel af min omsætning for fælleskabsydelser, fremfor at betale et bestemt beløb om måneden til fællesskabet. Det er bare en anden måde at betale for ydelserne.

Derfor anmoder jeg om, at jeg anerkendes som selvstændig.

...”

Virksomhedsindehaveren har fremsendt følgende bemærkninger, vedlagt tidligere fremlagt erklæring fra advokat Anders Kilsgaard, til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse i skattesagen:

”...

Jeg drøftede allerede i 2015 kontraktvilkår med [person2] om overgang fra [virksomhed5] til [virksomhed1], og vi blev i 2015 enige om en kontrakt, dog med en indbyrdes forståelse om, at vi skulle snakke med en revisor først.

Min overgang fra [virksomhed5] til [virksomhed1] i 2015 blev ikke til noget, og først i 2016 tog vi det op igen. Vi blev enige om først at tage et møde med et revisionsfirma. Her gennemgik vi mulighederne og revisionsfirmaet kom frem til at den model, som vi fremover skulle benytte, nemlig at jeg indgik i et kontorfællesskab med [person2] som selvstændig.

Jeg startede herefter pr. 1. maj 2016 i [virksomhed1].

Kontrakten fra 2015 blev således ikke benyttet,· da modellen var anderledes, men vi glemte at erstatte den uvirksomme kontrakt med en relevant kontrakt. Den har vi så udarbejdet i 2020, og angår tiden fra min første dag i [virksomhed1].

Jeg har noteret mig, at SKAT fortsat påberåber sig kontrakten fra 2015, som om den har relevans for de pågældende indkomstår. Kontrakten har på intet tidspunkt været virksom og kan derfor ikke tillægges nogen betydning.

Herudover har jeg følgende indledende bemærkninger: Jeg oprettede i 2016 mit eget firma med CVR-nummer.

Jeg oprettede moms-nummer, og startede fra 1. maj 2016 med hvert kvartal at udarbejde momsregnskab og indberette tilsvaret. Momsregnskabet har nu været ført i 6 år uden nogen indsigelse fra SKAT.

Jeg erhvervede i 2016 telefon (27853088), 2 pc med programmel, 2 printere og 2 dokumentscannere.

Jeg erhvervede et bogføringsprogram og bogførte herefter fra 2016 mine erhvervsmæssige udgifter til IT, kontormøbler, specialforeninger under advokatsamfundet, rejseudgifter i forbindelse med sager eller møder, juridisk litteratur og kurser, kontorartikler m.m. I advokatfirmaet [virksomhed5] var jeg altid på arbejde rent fysisk. Dette ændrede jeg ved overgangen, hvor jeg ofte udførte arbejde andre steder, f.eks. hjemme eller i sommerhus. Mødevirksomhed og lignende foregik dog altid i [adresse6] eller hos klienten.

Jeg har på intet tidspunkt i de 6 år der indtil videre er gået, modtaget løn fra [virksomhed1]. Dette illustrerer, at aftalen fra 2015 ikke har været virksom.

Siden 1. april 2016 er mine salærmæssige forhold foregået på den måde, at jeg udelukkende har været beskæftiget med egne klienter, enten klienter jeg har haft i en årrække, eller også klienter der er kommet til mig på grund af mit omdømme og specialer.

I forbindelse med sagsoprettelse, som jeg selv står for, foretages hvidvask-tjek, og jeg afgiver herefter et salærestimat overfor klienten. I de 6 år jeg har været i advokatfirmaet, har jeg aldrig drøftet salærestimatets størrelse med nogen andre advokater i [virksomhed1].

Ingen andre end jeg har haft indflydelse på fakturaens størrelse i mine sager. Jeg har selv faktureret mine sager i regi af [virksomhed1]. Ved passende lejligheder, typisk 3-4 gange om året, har jeg så skrevet en faktura til [virksomhed1] på 60 % plus moms af de fakturabeløb, som jeg havde faktureret, og som rent faktisk var indbetalt af klienten.

[virksomhed1], har således fået 40 % plus moms af. mine faktureringer for at stille et "advokatfirma" til disposition for mig, herunder lokaler, hjemmeside, sekretærbistand, tilslutning til advokatsamfundet og tilslutning til lovpligtig ansvarsforsikring. Dette er min betaling for at være deltager i kontorfællesskabet.

Jeg kunne alternativt have ladet mine faktureringer stå i firmaet, og så trække beregnede firmaudgifter fra, før udbetaling til mig. Hvad der er mest normalt i advokatkontorfælleskaber ved jeg ikke. Men der er ikke noget krav om, at hver advokat i et advokatfællesskab, skal etablere hver deres administrationsafsnit i firmaet, for ikke at havne som lønmodtager.

Efter 6 år har vi kunnet se, at procentaftalen på 40 % er ganske godt dækkende, og derfor er der ingen grund til at ændre på denne.

Mere specifikt skal jeg pege på følgende forhold:

1)	Kilometerpenge har jeg aldrig fået udbetalt af [virksomhed1]. Kun af klienterne via faktura, hvilket er sket yderst sjældent. Jeg kører i min egen bil til møder, kurser, retssager i Jylland osv. og betaler alle udgifter herfor selv.

2)	At arbejdstid skal drøftes, er rent praktisk, da vi deler sekretærresurser. F.eks. har vi aftalt, at en bestemt sekretær er på arbejde i [adresse6] mandag og onsdag fra 11-16. Her søger jeg at være på kontoret samtidig med hende således at arbejdskraften kan udnyttes bedst muligt.

3)	At tid anvendt på sager skal registreres, er et advokatetisk krav, hvor pointen er, at der skal være registreringer, der understøtter en faktura. Eilers kan man få en bøde af advokatnævnet. Det gælder alle praktiserende advokater i Danmark, og har intet med et lønmodtagerforhold at gøre.

Sager for advokatnævnet anlægges mod arbejdsgiveren i lønmodtagerforhold, selvom at det er den ansatte der har begået fejlen. Er man derimod selvstændig, anlægges sagen mod den selvstændige advokat. I alle sager for advokatnævnet siden 2016 (tre sager) anlagt af mig eller mod mig, optræder jeg som selvstændig, hvad jeg jo også er.

5)	Skatteankestyrelsen anfører, at jeg ikke fakturerer mine kunder, og at det er [virksomhed1] der fakturerer. Dette er forkert. Jeg er deltager i kontorfællesskabet [virksomhed1], og det er alene mig der i denne egenskab fakturerer mine klienter. Ingen andre har nogen indflydelse på afregningen.

Det anføres, at jeg ikke annoncerer. Jo, som en naturlig del af kontorfællesskabet [virksomhed1], reklameres for den enkelte advokat ved vores respektive specialområder, på [virksomhed1]s hjemmeside, hvor jeg står for [...]. Ingen af disse juridiske specialeområder er der andre advokater i firmaet, som kan håndtere. Man kan se henvisningen til min email-adresse og til [...com], hvor der også reklameres. Kommer sager ind via denne vej, håndterer jeg dem uden videre, og jeg fakturerer dem selv uden nogen indblanding fra andre.

Jeg betaler via min afregningsprocent, for at være omfattet af en lovpligtig ansvarsforsikring. Her meldes antallet af praktiserende advokater ind til forsikringsselskabet, der så beregner præmien. Sådan gør man i alle kontorfællesskaber for selvstændige advokatfirmaer. Jeg kunne sagtens have tegnet forsikringen selv, men det er mest praktisk at gøre det på normal vis, da jeg som sagt er en del af kontorfællesskabet. Forsikringsselskabet sondrer mellem om man er ansat eller selvstændig advokat. Selvstændige advokater er dyrere at forsikre end ansatte. Jeg har siden 2016 været anført som selvstændig advokat.

Jeg anvender naturligvis kontorfællesskabet [virksomhed1]s brevpapir og email m.m. netop fordi jeg er en del af kontorfællesskabet. Sådan gør alle selvstændige advokater i kontorfællesskab. Og jeg omtaler mig selv på email eller 'brevpapir som selvstændig [person1], Advokat (H) partner i kontorfællesskabet.

9)	Det fremgår også af [virksomhed1]s website og af [...com], at jeg benytter titlen "partner", hvilket understreger, at jeg overfor offentligheden annoncerer med at jeg er selvstændig. Sådan har det været siden jeg startede i [virksomhed1] advokatfirma.

10)

Det anføres af Skatteankestyrelsen, at jeg ikke har økonomisk risiko. Det er direkte forkert. Jeg afregner kun de sager, hvor klienten rent faktisk har indbetalt fakturabeløbet til [virksomhed1]. Betaler klienten ikke regningen, eller går konkurs, kan jeg ikke fakturere. Det betyder, at jeg sidder med hele risikoen for klientens manglende betalingsevne.Og jeg afholder udgifter i forbindelse med sager, herunder f.eks. transportudgifter. Går klienten konkurs taber jeg de afholdte udlæg.

11)

Hvis jeg ikke omsætter (mine egne sager, får jeg intet vederlag. Er jeg syg tjener jeg intet. Jeg har i 2021 fået celleforandringer i blæren, og på grund af meget sygefravær som følge af behandlingerne har jeg mistet næsten halvdelen af årsomsætningen i 2021. Jeg vil tro, at tabet er på ca. 1/3 i 2022. Det havde da været dejligt at kunnet opnå en fast løn trods sygdom, men det er ikke det der er aftalt eller gældende.

12)	Er jeg på ferie, tjener jeg intet.

13)	Begår jeg en fejl i en sag, så hæfter jeg personligt med alt hvad jeg ejer og har, medmindre der er forsikringsdækning. En ansat jurist hæfter ikke for sine fejl.

14)

Skatteankestyrelsen mener, at jeg er underkastet [virksomhed1] advokatfirmas instruktionsbeføjelse. Det passer ikke. Jeg har ikke påtaget mig sager fra [person2]. Jeg har aldrig anmodet nogen i [virksomhed1] om at godkende, at jeg påtog mig en sag. Jeg har af egen drift sagt nej til masser af sager, som jeg ikke mente at jeg kunne påtage mig, uden at spørge først. Erklæringen fra [person2] siger det modsatte.

15)

Mange af mine advokathverv er personlige, og kan ikke gives videre, f.eks. straffesager eller kommisionssager, hvor jeg f.eks. har virket som bisidder i [...] eller sagen om [...] skattefradrag, hvor jeg var bisidder for departementschef [person6] fra SKAT. I alle tilfælde er det mig der bestemmer, hvad jeg konkret vil afregne en sag til, og jeg fremlægger ikke salærbudgetter til nogens godkendelse.

16)	Ingen advokater i [virksomhed1] har i de sidste 6 år pålagt mig noget fagligt.

17)

Jeg afholder alle udgifter i forbindelse med hvervet som advokat selv. Jeg køber selv fagbøger, betaler selv for efteruddannelse, køber selv mit IT, der i forbindelse med corona nu står på tre forskellige adresser, dvs. 3 PCer, telefon, 2 scannere og 3-printere - betalt af mig selv for at kunne udføre mit arbejde. Jeg betaler selv for mit bredbånd og office-pakken. Jeg betaler selv for kontorudgifter til papir, clips osv. Og jeg betaler selv skriveborde, lamper og kontorstole. Endelig betaler jeg for Dinere, som er mit regnskabsprogram.

18)

19)	Det fremhæves af Skatteankestyrelsen, at der er i kontrakten fra 2015 (der ikke blev gældende) er aftalt prøvetid og opsigelsesvarsel. Det er fuldstændigt normalt i kontorfælleskabsaftaler at indgå sådanne aftaler. Prøvetid og opsigelsesvarsel indgår i alle kontrakter om selvstændige partnerskaber.

Konklusion om status som selvstændig:

Der foreligger ikke noget relevant støttepunkt for, at jeg i [virksomhed1] skulle virke som ansat advokat, herunder under instruktion og kontrol af nogen i [virksomhed1]. Tværtimod er jeg en del af et advokatfællesskab, hvor jeg virker som selvstændig advokat. Samtlige karakteristika peger entydigt i denne retning.

...”

Landsskatterettens afgørelse

Sagen angår, om virksomhedsindehaverens indkomst i perioden 1. januar til 31. december 2017 som advokat i samarbejdet med [virksomhed1] er lønmodtagerindkomst eller indkomst oppebåret ved selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1, med deraf følgende ret til fradrag for købsmoms for afholdte udgifter i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

Retsgrundlag

Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår:

”Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.”

Momslovens § 3 gennemfører blandt andet bestemmelsen i momssystemdirektivets artikel 9 og skal fortolkes i overensstemmelse hermed. Af den pågældende bestemmelse i direktivet fremgår blandt andet:

”Art. 9

Ved ”afgiftspligtig person” forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved ”økonomisk virksomhed” forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter.”

Desuden fremgår følgende af momssystemdirektivets art. 10:

“Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar.”

Af momslovens § 37, stk. 1 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13

...”

Efter ovennævnte bestemmelser er det juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig (økonomisk) virksomhed, der er afgiftspligtige og har ret til fradrag for udgifter, der anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Momspligten omfatter ikke lønmodtagere.

Den konkrete sag
I afgørelse af 24. april 2023, sagsnr. [sag2], har Landsskatteretten truffet afgørelse om, at virksomhedsindehaverens indkomst i perioden 1. maj 2016 til 31. december 2017 som advokat i samarbejdet med [virksomhed1] er oppebåret ved selvstændig erhvervsvirksomhed i skattemæssig henseende. Da Skattestyrelsen i den påklagede afgørelse havde nedsat virksomhedsindehaverens fradrag for driftsudgifter under den forkerte forudsætning, at indkomsten var lønmodtagerindkomst, hjemviste Landsskatteretten afgørelsen af bl.a. det spørgsmål til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Med henvisning til begrundelsen i Landsskatterettens nævnte afgørelse, finder Landsskatteretten, at klagerens indkomst i samarbejdet med [virksomhed1] i perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 er oppebåret ved selvstændig økonomisk virksomhed, jf. momslovens § 3, stk. 1.

Landsskatteretten ændrer således Skattestyrelsens afgørelse.

Den beløbsmæssige fastsættelse af fradraget for købsmoms hjemvises til Skattestyrelsen.