Kendelse af 27-10-2021 - indlagt i TaxCons database den 15-12-2021

Journalnr. 20-0015516

Skattestyrelsen har givet afslag på genoptagelse af afgiftstilsvaret vedrørende vinafgift for perioden 1. april 2013 til 31. december 2015.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren drev enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] i perioden 30. april 2012 til 2. december 2015.

Virksomheden var registreret som varemodtager efter øl- og vinafgiftsloven i perioden 1. juni 2012 til 3. december 2015.

Klageren angav ingen vinafgift i perioden 1. april 2013 til 31. december 2015, hvorfor SKAT for hver enkel måned fastsatte afgiften skønsmæssigt til 2.000 kr. Vedrørende den sidste måned i perioden, december 2015, fastsatte SKAT afgiften ved afgørelse af den 26. januar 2016.

Den 4. september 2019 indsendte klageren efterangivelser vedrørende vinafgift for perioden 1. april 2013 til 31. december 2015.

Skattestyrelsen behandlede efterangivelserne som en anmodning om genoptagelse af afgiftstilsvaret, og i den forbindelse forsøgte Skattestyrelsen at indhente oplysninger, som kunne begrunde en genoptagelse. Skattestyrelsen modtog ingen oplysninger fra klageren. Den 30. oktober 2019 udsendte Skattestyrelsen et forslag til afgørelse, men modtog heller ikke i den forbindelse nogle bemærkninger, hvorefter Skattestyrelsen den 18. november 2019 gav afslag på genoptagelse.

Den 2. januar 2020 sendte klageren et brev til Skattestyrelsen med bemærkninger til Skattestyrelsens afgørelse. Af brevet det fremgår det, at klageren fortsat ønsker afgiften tilbagebetalt. Dette begrundes i brevet med, at der slet ikke blev købt vin i udlandet i perioden, at klageren var syg i en længere periode og først efter sygdomsforløbet fik kendskab til den opkrævede vinafgift, samt at klageren ikke havde fuldt kendskab til reglerne omkring indberetning af punktafgifter.

Den 8. januar 2020 skrev Skattestyrelsen til klageren, at brevet af 2. januar 2020 ikke giver anledning til en ændring af afgørelsen af 18. november 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Ved Skattestyrelsens afgørelse af 18. november 2019 gives afslag på genoptagelse af vinafgiften.

Det begrundes med følgende:

”Vi kan ikke ændre din vinafgift, fordi du har bedt os om at ændre den mere end tre år efter det tidspunkt, hvor du skulle angive den, og fordi du ikke har oplyst os om særlige omstændigheder, der opfylder kravene for, at vi alligevel ændrer den

Vi har lagt vægt på, at du ikke har oplyst os om særlige omstændigheder.

Du opfylder derfor ikke betingelserne for at få ændret din vinafgift.”

Klagerens opfattelse

I klagen af 18. februar 2020 nedlægges påstand om, at klagerens vinafgift skal nedsættes til 0 kr. for perioden 1. april 2013 til 31. december 2015.

Til støtte for påstanden anføres følgende:

”Hvis man ønsker at ændre sin vinafgift, så skal det ifølge skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2 gøres senest tre år efter det tidspunkt, hvor afgiften skulle indberettes. Hvis man ønsker at ændre en vinafgift i tidligere år, så kræver det ifølge skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 4, at de foreligger særlige omstændigheder.

3.1 Særlige omstændigheder

Det fremgår af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 32, stk. 1, nr. 4, at bestemmelsen er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35 C. Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen i § 35 C (indsat ved lov nr. 410 af 2. Juni 2003) jf. lovforslagets § 1, nr. 3 fremgår blandt andet:

“Det foreslås, jf. forslagets § 35 C, stk. 1, nr. 4, at skatteministeren, som på skatteområdet, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 8, bemyndiges til efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede at give tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen uden for den almindelige 3-års frist, jf. forslaget til § 35 B, som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Der henvises til bemærkningerne til forslaget til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8”.

Af bemærkningerne til Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 8 fremgår blandt andet:

“Forslaget indebærer, at ændring af ansættelsen kan tillades efter en konkret bedømmelse af forholdene. Bestemmelsens anvendelsesområde er således tilfælde, hvor der foreligger særlige omstændigheder uden for de tilfælde, hvor genoptagelse kan ske efter de objektive betingelser i bestemmelsens øvrige punkter, jf. forslaget til § 35, stk. 1, nr. 1-7, og hvor det må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Genoptagelse vil endvidere kunne ske efter bestemmelsen i de tilfælde, der er omfattet af den gældende § 35, stk. 1, nr. 9, i skattestyrelsesloven, hvorefter en ansættelse kan foretages eller ændres i det omfang, der er begået ansvarspådragende fejl af skattemyndighederne. Den foreslåede bestemmelse vil dog yderligere finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, uden at fejlene kan anses for ansvarspådragende, når fejlen har medført en materielt urigtig ansættelse, og det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde ansættelsen.

Bestemmelsen vil eksempelvis finde anvendelse i tilfælde, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller andre særlige omstændigheder”.

Det følgende fremgår endvidere af bemærkningerne:

“Ved vurderingen af, om der foreligger særlige omstændigheder, der kan give anledning til en ekstraordinær skatteansættelse, kan det tillægges vægt, om skatteansættelsen har væsentlig betydning for den skattepligtige. Er der således tale om en indkomstændring på mere end 5.000 kr., vil dette tale for genoptagelse af ansættelsen”.

SKM2014.637.LSR

Det er vores opfattelse, at nærværende sag er sammenlignelig med SKM2014.637.LSR, hvor Landsskatteretten udtaler følgende i deres afgørelse

“Uanset at der ikke ses at være begået myndighedsfejl fra SKATs side, anses der efter en konkret vurdering, at foreligge sådanne særlige omstændigheder, at det anses for åbenbart urimeligt at opretholde skatteansættelsen for klageren, da ansættelsen er baseret på et klart urigtigt grundlag. Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det er dokumenteret, at klageren modtog en arv fra sin farfar, og at disse penge er skattefri indkomst for klageren. Der ses ikke at være taget hensyn til, at disse penge ikke skal beskattes ved fastsættelsen af klagerens skatteansættelse for 2008. Det vil dermed medføre en væsentlig uretmæssig beskatning af klageren, såfremt ansættelsen opretholdes.”

Vi skal i forbindelse med nærværende sag bemærke, at Skattestyrelsen ikke bestrider, at [person1] ikke har handlet med vin i den omhandlende periode. Som følge heraf kan der altså heller

ikke være uenighed om, at Skattestyrelsens ansættelse af vinafgift i den samme periode har medført en materielt urigtig ansættelse af [person1]s vinafgift. Det gøres således gældende, at der såvel som i SKM2014.637.LSR, også i nærværende sag foreligger sådanne særlige omstændigheder, at det må anses for åbenbart urimeligt at opretholde den omhandlende momsansættelse.

Særligt vedrørende sygdom

[person1] har oplyst, at hun siden 2015 blandt andet har lidt af depression. Vi er ved at indhente yderligere oplysninger om [person1]s sygdomsforløb og vil presentere disse hurtigst muligt i et supplerende indlæg til nærværende klageskrivelse.

3.2 Særligt vedrørende 6 måneders betingelsen i skatteforvaltningsloven §32, stk. 2.

Det fremgår af afgørelsen i SKM2014.637.LSR, at det er det subjektive kundskabstidspunkt, som må gøres gældende ved vurderingen af om 6 måneders betingelsen er overholdt. I SKM2014.637.LSR blev klageren ikke opmærksom på, at han var blevet beskattet af en skønsmæssig indkomst på 600.000 kr., før han i forbindelse med inddrivelsen af den skyldige skat blev oplyst om, hvorfra kravet stammede. Klagerens subjektive kundskabstidpunkt blev således Landsskatteretten anset for at være det tidspunkt, hvor han modtog brev med oplysninger om inddrivelse.

[person1] blev først bekendt SKATs skønsmæssige ansættelse af hendes vinafgift, da hun modtager en henvendelse fra Gældsstyrelsen med nærmere oplysninger om hendes gæld. Det er således vores opfattelse, at [person1]s subjektive kundskabstidspunkt skal anses for at være på det tidspunkt hvor hun modtager henvendelsen fra Gældsstyrelsen. Vi er på nuværende tidspunkt ved at indhente oplysningerne om den præcise dato for modtagelsen, og vil fremsende disse oplysninger i et supplerende indlæg til nærværende klageskrivelse.”

På trods af Skatteankestyrelsens opfordring hertil har klagerens repræsentant ikke fremsendt et supplerende indlæg til klagen.

Skattestyrelsens udtalelse

Skattestyrelsen har den 24. februar 2020 fremsat følgende bemærkninger til klagen:

”1.

Klager henviser til SKM 2014.637 LSR i sine anbringender.

I afgørelsen nåede Landsskatteretten efter en konkret vurdering frem til, at der var særlige omstændigheder til stede, som kunne begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Klager har ikke indsendt nogen dokumentation for, at ansættelsen er forkert. Af SKM 2014.637 LSR fremgår: ”der er ved afgørelsen lagt vægt på, at det er dokumenteret, at klageren modtog en arv fra sin farfar..” (Skattestyrelsens fremhævelse). Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at ansættelsen ikke er baseret på et klart urigtigt grundlag, som kan begrunde en ekstraordinær genoptagelse som følge af bestemmelsen om særlige omstændigheder.

Det faktum, at vi ikke i vores afgørelse bestrider, om der er købt vin, gør ikke, at vi dermed er enige i, at der ikke er købt vin. Vi har derimod ikke haft mulighed for at vurdere det materielle grundlag, da vi ikke har fået dokumentation for, om der er indkøbt vin.

Klager har ikke indsendt dokumentation for sygdommen, samt at sygdommen har betydet, at klager ikke har haft mulighed for at angive korrekt. Det er herefter Skattestyrelsens vurdering, at der ikke er særlige omstændigheder.

Klager har ikke indsendt dokumentation for kundskabstidspunktet, hvorfor Skattestyrelsen ikke kan vurdere, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt.

På baggrund af ovenstående 3 punkter indstilles det herefter, at Skattestyrelsens afgørelse af 18.

november 2019 fastholdes, jf. den i afgørelsen angivne begrundelse.”

Landsskatterettens afgørelse

Indledningsvis bemærkes det, at når der i det følgende henvises til skatteforvaltningsloven, er dette en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018 som ændret ved lov nr. 1130 af 11. september 2018 og lov nr. 1726 af 27. december 2018.

I henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, skal en afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, senest tre år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige, hvis denne opfylder en af betingelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, og har iagttaget fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2. Bestemmelsen har følgende ordlyd:

”Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en afgørelse fra skatteankeforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten eller ved en praksisændring offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 3 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 3 år forud for underkendelsen af praksis.

Ændringen er en direkte følge af en ændring af et afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift vedrørende den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede for samme eller en anden afgiftsperiode.

Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede giver tilladelse til ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31. En ændring af afgiftstilsvar eller godtgørelse af afgift, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 2. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor.”

Klageren indsendte den 4. september 2019 efterangivelser vedrørende vinafgift for perioden 1. april 2013 til 31. december 2015. I perioden var klagerens virksomhed registreret som varemodtager efter øl- og vinafgiftsloven, hvorfor klageren månedligt skulle opgøre den afgiftspligtige mængde af vin, som var tilført virksomheden i den pågældende måned. Angivelsen skulle senest indgives til told- og skatteforvaltningen den 15. i den efterfølgende måned. Vinafgiften for december 2015 skulle således angives senest den 15. januar 2016. Dette følger af øl- og vinafgiftsloven samt opkrævningsloven.

Fristen for at foretage ordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2, var således udløbet på det tidspunkt, hvor klageren indsendte efterangivelserne.

Genoptagelse kan derfor kun ske, hvis klageren opfylder en af betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-4, og har iagttaget fristerne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2.

Landsskatteretten finder, at klageren ikke alene ved indsendelsen af efterangivelserne har opfyldt kravene for ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 32. Klageren fremlagde endvidere ingen oplysninger i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling.

Ved brev af 2. januar 2020 samt i klagen blev der fremlagt nye oplysninger (nova), som ikke har dannet grundlag for Skattestyrelsens afgørelse. Landsskatteretten bemærker, at der ikke er en lovfæstet pligt til at hjemvise sagen ved nova, og derfor foretager Landsskatteretten en vurdering af, hvorvidt oplysningerne kan føre til ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32. Det bemærkes i denne forbindelse, at Skattestyrelsen har taget stilling til oplysningerne i udtalelsen af 24. februar 2020.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 1-3 indeholder en række objektive grunde til genoptagelse. Landsskatteretten finder ikke, at klageren opfylder betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter disse betingelser.

Spørgsmålet om genoptagelse kan herefter alene afgøres efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4, hvorefter der kan ske genoptagelse, hvis told- og skatteforvaltningen efter anmodning fra den skattepligtige giver tilladelse til ændring af skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Klageren henviser til, at der ikke er indkøbt vin i udlandet i genoptagelsesperioden, hvorfor det vil være åbenbart urimeligt at opretholde SKATs skønsmæssige fastsættelser af vinafgiften. Hertil bemærker Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret, at klageren ikke har købt vin i udlandet i den periode, som genoptagelsessagen vedrører. Der lægges i denne forbindelse vægt på, at klageren drev en cafe i den pågældende periode, samt at virksomheden var registreret som varemodtager efter øl- og vinafgiftsloven.

I forhold til klagerens oplysninger omkring sit sygdomsforløb bemærker Landsskatteretten, at klageren ikke har dokumenteret sit sygdomsforløb samt betydningen heraf.

Endelig bemærkes det, at det forhold, at klageren ikke har haft fuldt kendskab til reglerne omkring indberetning af punktafgifter, ikke kan anses for særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse.

Landsskatteretten finder således efter en konkret og samlet vurdering, at der ikke forelægger særlige omstændigheder, som kan begrunde ekstraordinær genoptagelse af afgiftstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 4.

Videre bemærker Landsskatteretten, at reaktionsfristen på 6 måneder ikke er iagttaget, da klageren først den 4. september 2019 indsendte efterangivelser vedrørende ændring af afgiftstilsvaret, hvorfor ekstraordinær genoptagelse allerede af den grund ikke kan foretages, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt. Der er herved lagt vægt på, at klageren må anses at være kommet til kundskab om SKATs skønsmæssige fastsættelser af vinafgiften i forbindelse med, at klageren har modtaget SKATs afgørelser herom. Det lægges her til grund, at klageren allerede i begyndelsen af år 2016 har modtaget SKATs afgørelse vedrørende vinafgiften for december 2015.

Landsskatteretten finder det ikke ved klagerens udokumenterede sygdomsforløbet godtgjort, at der foreligger særlige omstændigheder, der kan begrunde en dispensation efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt., for overskridelsen af fristen.

Landsskatteretten stadfæster således Skattestyrelsens afgørelse om afslag på genoptagelse.