Kendelse af 03-06-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-07-2022

Journalnr. 20-0014156

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om inddragelse af nummerplader, jf. registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 3, jf. § 108, idet Motorstyrelsen finder, at sagens køretøj er anvendt i strid med reglerne om mandskabsvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Sagen vedrører, om Motorstyrelsen har været berettiget til at inddrage nummerpladerne på selskabets mandskabsvogn, en Mercedes-Benz Sprinter 313 CDI, stelnummer [...], og afmelde køretøjet i Køretøjsregisteret.

Selskabet er registreret med branchekoden ”opførelse af bygninger” og driver virksomhed med levering af stråtag. Selskabet har adresse på [adresse1], [by1], [by2]. Selskabet producerer herudover strå til tagtækning både til eget brug og til videresalg fra en af selskabet ejet plantage i Polen.

Selskabets repræsentant har oplyst, at selskabet har syv teams, der arbejder på forskellige projekter. For at udveksle entreprenørmateriel m.v. mellem de enkelte teams, mødes medarbejderne herfra geografisk mellem byggepladserne for at minimere kørslen mellem byggepladserne og virksomhedens adresse.

Mandskabsvognen blev standset under en kontrol den 13. november 2019 i [havn1] efter indrejse fra Tyskland. Føreren af køretøjet var [person1] med dansk CPR-nr., der er ansat hos selskabet.

Under kontrollen fandt tolderne en større mængde madvarer i mandskabsvognen, der både bestod af frostvarer og ferske madvarer, herunder et køleskab på ladet med frostvarerne, samt to polske bankkvitteringer dateret henholdsvis den 28. oktober 2019 og den 4. november 2019,en kvittering fra [virksomhed1] i [by3], Tyskland, dateret den 13. november 2019 samt en kvittering for indkøb af polske fødevarer dateret den 13. november 2019. Herudover var der privat skiftetøj og dyne m.v. i mandskabsvognen og værktøj tilhørende selskabet i form af bl.a. en motorsav, værktøjskasser og rundsav m.v.

Under kontrollen forklarede føreren af mandskabsvognen, at han havde været i [Tyskland] for at udføre arbejder for selskabet. Føreren forklarede endvidere, at han på vejen fra [Tyskland] til Danmark havde været i [by3], Tyskland, for at mødes med en kollega fra Polen, der havde overdraget alle madvarerne, køleskabet og de to bankkvitteringer fra førerens kone i Polen.

Selskabets repræsentant har oplyst, at føreren var kørt fra en arbejdsplads i Tyskland og skulle videre til en arbejdsopgave i [by4], Danmark. Medarbejderen var på vejen til Danmark stoppet på en motorvejsafkørsel i Tyskland, hvor medarbejderen havde udvekslet udstyr med en kollega, der samtidig havde overdraget mad, køleskab og tøj til medarbejderen, således at medarbejderen havde fornødenheder med til dennes ophold på byggepladsen i [by4], hvor medarbejderen skulle være i tre uger. Medarbejderen havde ikke materiel med til [by4], idet byggematerialer, stillads m.v. blev leveret direkte til byggepladsen i [by4]. Medarbejderen havde redskaber med fra Tyskland.

Ruten fra [by5], Tyskland, til [by6], Danmark, udgør 177 km, og ruten fra [by5], Tyskland, til [by3], Tyskland, udgør 8 km, mens ruten fra [by3], Tyskland, til [by6], Danmark, udgør 184 km.

Motorstyrelsen fandt efter kontrollen, at mandskabsvognen var anvendt i strid med reglerne om brug af afgiftsfritaget mandskabsvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvorefter Motorstyrelsen inddragede køretøjets nummerplader og afmeldte mandskabsvognen fra Køretøjsregisteret.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har truffet afgørelse om inddragelse af nummerpladerne for sagens køretøj, idet køretøjet ikke var korrekt registreret, jf. registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 3, jf. § 108.

Motorstyrelsen har anført følgende begrundelse (uddrag):

”[...]

Afgørelse om inddragelse af nummerplader

Motorstyrelsen har den 13. november 2019 i [havn1], [by6] ved en kontrol konstateret, at følgende køretøj:

Registreringsnummer: [reg.nr.1]

Stelnummer: [...]

Mærke: Mercedes-Benz

Model: Sprinter 313 CDI

Km-stand: 165.145 km.

1. registreringsdato 30. oktober 2014

blev benyttet på færdselslovens område i strid med reglerne for anvendelse af mandskabsvogne til mandskab og materielkørsel, da fører, i forbindelse med udførelse arbejde i [by5], havde været i [by3], hvor en kollega havde overdraget ham et køleskab med private madvarer. Dette køleskab blev transporteret på ladet af køretøjet, hvor det var fyldt med private madvarer, som stadig var frosset.

I køretøjet blev desuden transporteret øvrige private madvarer f.eks. kartofler, juice, sodavand, pølser m.v. ligesom medarbejderens private effekter i form af tøj m.v. var medbragt.

Fører havde desuden få overbragt to bankkvitteringer fra hans ægtefælle, som er bosiddende i Polen.

Køretøjet er registreret i Køretøjsregistreret som varebil til mandskab- og materiel- kørsel, og køretøjet må der for ikke anvendes til transport af private effekter, hvorfor køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen.

Køretøjet skulle derfor forinden ibrugtagning på færdselslovens område have været synet og godkendt som varebil til privat personbefordring. Køretøjet skulle desuden have været afgiftsberigtiget med fuld registreringsafgift.

Da det er konstateret, at køretøjet, jf. registreringsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018 om registrering af køretøjer m.v.) § 47, stk. 3, ikke er korrekt registreret, anmodede Motorstyrelsen jf. § 108 politiet om at inddrage køretøjets nummerplader.

[...]”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Motorstyrelsens afgørelse om inddragelse af køretøjets nummerplader og afmelding fra registrering i Køretøjsregistret er ulovhjemlet og dermed ugyldig.

Til støtte for påstanden er følgende fremført (uddrag):

”[...]

Sagens faktiske omstændigheder

Klager blev oprindelig stiftet i Polen med det formål at levere stråtag bl.a. til det danske marked. Virksomheden har nu hovedsæde i [by2], men producerer strå til tagtækning både til eget brug og til videresalg fra en af virksomheden ejet plantage i Polen.

Klager har 7 teams, som arbejder på forskellige projekter. For at udveksle entrepenørmateriel m.v. mellem de enkelte teams mødes medarbejderne herfra geografisk mellem byggepladserne for at minimere kørslen mellem byggepladserne og virksomhedens adresse.

I forbindelse med den konkrete kørsel, som har ført til Motorstyrelsens inddragelse af nummerpladerne og inddragelse af registreringen af køretøjet i Køretøjsregistreret for ét af Klagers køretøjer, var én af Klagers ansatte på vej til Danmark i én af Klagers mandskabsvogne fra et afsluttet job i [by5] for at påbegynde et nyt job i [by4]. En anden af virksomhedens ansatte, der havde været hjemme i Polen, skulle arbejde på et projekt i Tyskland. De to ansatte mødtes før færgehavnen i Tyskland for at udveksle maskiner. Medarbejderen, som skulle til Danmark, fik endvidere udleveret mad til sit ophold i Danmark, idet han skulle være på byggeprojektet i [by4] i 3 uger.

Da der ikke var maskiner på mandskabsvognens lad og medarbejderen havde mad og skiftetøj med i bilen, inddrog Motorstyrelsen ved en kontrol i [havn1] den 13. november 2019 køretøjets nummerplader og indregistrering, da køretøjet efter Motorstyrelsens opfattelse havde været benyttet til privat transport.

Motorstyrelsens afgørelse

Ved kontrollen i [havn1] den 13. november 2019 fandt Motorstyrelsen, at det pågældende køretøj var anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, for mandskabsvogne.

Ved den nævnte kontrol blev det ifølge Motorstyrelsen konstateret, at køretøjet undervejs fra et arbejdsted i [by5] havde optaget en medarbejder i [by3] på [...], hvor chaufføren var blevet overdraget et køleskab med private madvarer samt chaufførens private effekter i form af tøj. På denne baggrund fandt Motorstyrelsen, at køretøjet var anvendt til transport af private effekter og dermed anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse.

Anbringender

Til støtte for Klagers påstand gøres følgende gældende:

1. At der ikke er foretaget privat befordring i det pågældende køretøj

2. At Motorstyrelsens afgørelse er uden hjemmel

3. At Motorstyrelsens afgørelse ikke er proportional og derfor ugyldig.

Ad 1)

I den konkrete sag var en af Klagers medarbejdere på vej til Danmark i en mandskabsvogn fra et afsluttet job i [by5] for at påbegynde et nyt job i [by4]. En anden af virksomhedens ansatte, der havde været hjemme i Polen, skulle arbejde på et nyt projekt i Tyskland. De to ansatte mødtes før færgehavnen i Tyskland for at udveksle maskiner og andet entrepenørmateriel.

Som bilag 2 vedlægges fotografier, der viser den pågældende mandskabsvogn forsynet med diverse værktøj til tagtækning, som var i køretøjet, da det blev stoppet på grænsen i [by6].

Formålet med at standse i Tyskland var således udelukkende at overlevere nødvendigt værktøj fra den ene medarbejder til den anden. At der samtidig udveksles private fornødenheder i et mindre omfang, fratager ikke befordringen dens karakter af erhvervsmæssig.

Det er ikke i Den Juridiske Vejledning eller i nogen anden forskrift angivet, at de medarbejdere, der erhvervsmæssigt befordres i mandskabsvogne, ikke kan medbringe almindelige fornødenheder.

Tværtimod anføres det i vejledningen, afsnit I.A.1.3.6, at det er muligt at transportere medarbejdere over lange afstande, herunder fra deres hjem i udlandet til arbejdsstedet i Danmark. Det følger forudsætningsvis heraf, at der også kan medbringes almindelige personlige fornødenheder, som sædvanligvis medbringes under længere transporter.

I SKM2015.456.ØLR accepterer landsretten således, at medarbejdere kan befordres til og fra juleferie i Lithauen. I den konkrete sag blev benyttelsen af mandskabsvognen dog anset for uberettiget, men det skyldtes, at de pågældende var ansat af underentrepenører og ikke af ejeren af mandskabsvognen. Det har formodningen imod sig, at medarbejdere kan transporteres til og fra juleferie i et andet land uden at medbringe personlige fornødenheder. I SKM2016.116.SR er refereret en lignende afgørelse, hvorefter det var muligt i mandskabsvogne at opsamle medarbejdere hjemme på vej til arbejdsstedet i udlandet. Også denne opsamling må formodes at indebære, at de pågældende tillige medbringer personlige fornødenheder.

I Den Juridiske Vejledning er tillige angivet, at det er tilladt at etablere en soveplads i en mandskabsvogn. Dette synes også at forudsætte, at mad og personlige genstande, herunder tøj tillige kan medbringes.

Samme sted er anført, at en mandskabsvogn må benyttes til transport direkte fra den ansattes bopæl til arbejdspladsen, forudsat at der er betydelig afstand, f.eks. til en anden by eller landsdel. Også dette forudsætter, at den ansatte kan medbringe almindelige personlige fornødenheder.

Endelig henvises til afgørelsen refereret i SKM2013.507.BR, hvor det forhold, at en ansat i privat øjemed befordrede 12 stole i mandskabsvognen, ikke bevirkede, at transporten og benyttelsen af mandskabsvogen fik karakter af privat anvendelse. I nærværende sag er forholdet imidlertid et andet. De personlige fornødenheder, der blev transporteret i mandskabsvognen, var tiltænkt medarbejderen til brug for medarbejderens arbejde i Danmark. Når transport af 12 stole ikke bevirkede, at en transport og benyttelse af en mandskabsvogn blev karakteriseret som privat anvendelse, så må det så meget desto mere gælde for de personlige fornødenheder, der blev medbragt under transporten i nærværende sag.

Befordring af madvarer og tøjgenstande betyder ikke, at en i øvrigt erhvervsmæssig benyttelse må anses for privat. Det er hverken usædvanligt eller bemærkelsesværdigt, at personer, der er bosat i udlandet og arbejder uden for hjemlandet i ugens løb, medbringer madvarer til en længere periode. I det konkret foreliggende tilfælde var den ansatte på vej til at udføre arbejde i en by beliggende langt fra såvel den ansattes bopæl som fra virksomhedens hjemadresse. I en sådan situation må det anses for et naturligt led i arbejdets udførelse at medbringe fornødenheder til brug under opholdet, mens arbejdet udføres.

Under arbejdets udførelse i Danmark havde den ansatte ikke umiddelbart mulighed for at indkøbe mad og andre dagligvarer, hvilket netop var begrundelsen for, at den ansatte medbragte disse varer i mandskabsvognen.

At arbejdet i det konkret foreliggende tilfælde udføres under vilkår, der både gør det naturligt og nødvendigt at medbringe mad til flere dage, medfører ikke, at transporten heraf bevirker, at den samlede erhvervsmæssige befordring skifter karakter, således af den alene af denne grund skal anses for privat. Havde den ansatte alene medbragt fornødenheder til en enkelt dag, ville Motorstyrelsen næppe have anset befordringen for foretaget i privat øjemed. Der er imidlertid ingen hjemmel i lovgivningen til, at medbragte fornødenheder til dækning af et længere tids behov skal medføre anden og skærpende vurdering.

Ad 2)

I sin afgørelse af 14. november 2019 henviser Motorstyrelsen som hjemmelsgrundlag til registreringsbekendtgørelsens §§ 47 og 108.

Af § 47, stk. 3, fremgår det, at hvis et registreret køretøjs anvendelse ændres, skal ændringen anmeldes til registrering, før køretøjet må tages i brug. Af § 108, stk. 2, nr. 1, fremgår det, at et køretøjs nummerplader skal inddrages, såfremt køretøjet er registreret i Køretøjsregistret på urigtigt grundlag.

Som nævnt under ad 1), er betingelserne i § 108, stk. 2, nr. 1, ikke opfyldt, idet anvendelse i strid med registreringen af det pågældende køretøj ikke har fundet sted. Men selv hvis en sådan anvendelse havde fundet sted, hvilket bestrides, er der ikke sket en ændring af køretøjets ”indretning, udstyr, art, brug eller tilkobling af køretøj”, jf. registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 3. Befordring af almindelige fornødenheder, der alene har karakter af et accessorium til den erhvervsmæssige hovedtransport, hverken kan eller skal anses som en ændring af køretøjet i den forstand som registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 3, forudsætter. Køretøjet er derfor registreret i Køretøjsregisteret på et rigtigt grundlag, jf. registreringsbekendtgørelsens § 108, stk. 2, nr. 1, hvorefter der intet lovligt grundlag har været for at inddrage nummerpladerne.

Motorstyrelsens afgørelse af 14. november 2019 om inddragelse af nummerpladerne er derfor uden lovhjemmel og derfor også ugyldig.

Ad 3)

Motorstyrelsen traf afgørelse om inddragelse af nummerpladerne på det pågældende køretøj dagen efter kontrollen i [havn1]. Beslutningen blev taget uden forudgående høring.

Motorstyrelsen kunne i stedet for at inddrage nummerpladerne have beslaglagt køretøjet, hvorved Klager ville have sparet udgifter til afhentning af køretøjet, fornyet indregistrering etc, da køretøjet ikke har været anvendt i strid med registreringsbekendtgørelsens og registreringsafgiftslovens bestemmelser.

Ved således at bringe et indgreb i anvendelse, som rækker langt videre end nødvendigt for at håndhæve de påberåbte bestemmelser, har Motorstyrelsen handlet i strid med det grundlæggende forvaltningsretlige princip om proportionalitet. Af denne grund er afgørelsen af 14. november 2019 om inddragelse af nummerpladerne ligeledes ugyldig.

[...]”

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har den 17. maj 2020 fremsendt følgende udtalelse (uddrag):

”[...]

Sagen omhandler kun Motorstyrelsens afgørelse om inddragelse af køretøjets nummerplader i forbindelse med Toldstyrelsens kontrol af køretøjet den 13. november 2019. Afgørelsen om inddragelse af nummerpladerne er vedlagt.

Motorstyrelsen har under kontrollen, som er foretaget af Toldstyrelsen, konstateret, at fører var alene i køretøjet. Det er oplyst, men ikke dokumenteret, at han havde været i [by5] for at udføre arbejde for [virksomhed2] ApS.

På turen tilbage til Danmark havde han kørt et svinkeærinde til en tysk by, hvor han har oplyst, at han mødtes med en kollega. Denne kollega medbragte de madvarer, som blev opbevaret i et køleskab, som var fastsurret på ladet af køretøjet. Der var væsentlige mængder madvarer i køretøjet. Madvarerne i køleskabet var nedfrosset, og de øvrige ferskvarer blev transporteret i førerkabinen. Fører oplyste desuden, at han havde fået overdraget to bankkvitteringer fra hans ægtefælle, som var bosiddende i Polen.

Klagers forklaring om at fører og kollegaen har mødtes for at udveksle værktøj m.v. er ikke overensstemmende med den forklaring, som fører og indehaver af [virksomhed2] ApS har givet i forbindelse med kontrollen af køretøjet den 13. november 2019. Det bemærkes, at Toldstyrelsen har anvendt tolk i forbindelse med kontrollen på grund af sprogvanskeligheder.

Klager fremsender fotos af et køretøj, som dog ikke ses at være det i denne sag omhandlende, med de effekter, som ville være i køretøjet i forbindelse med udførsel af arbejde for virksomheden. Det er de samme effekter, som var i køretøjet på standsningstidspunktet, og materiellet ses derfor ikke overdraget til kollegaen i Tyskland.

Motorstyrelsen finder ikke, at de citerede afgørelser er relevante for afgørelsen i denne sag, som alene omhandler afgørelsen om inddragelse af nummerpladerne. Afgørelsen er truffet på baggrund af de oplysninger, som var Motorstyrelsen bekendt på tidspunktet for afgørelsen. Der træffes særskilt afgørelse om afkrævning af registreringsafgift, som klager også oplyser, at der er udsendt forslag til afgørelse om.

Klager anfører desuden, at Motorstyrelsens beslutning om at inddrage køretøjets nummerplader i forbindelse med kontrollen er ude af proportion, da dette har medført udgifter for virksomheden til afhentning af køretøjet. Klager finder, at Motorstyrelsen i stedet kunne have beslaglagt køretøjet. Motorstyrelsen skal hertil bemærke, at det ville have været forbundet med langt flere omkostninger for virksomheden, hvis Motorstyrelsen i forbindelse med kontrollen havde beslaglagt køretøjet, fragtet det til Skatteforvaltningens lager om aftenen for kontrollen, registreret køretøjet og opbevaret køretøjet indtil der var truffet afgørelse i sagen eller stillet behørig sikkerhed for registreringsafgiftskravet. Motorstyrelsen finder derfor, at inddragelsen af nummerpladerne var den mindst indgribende beslutning, og Motorstyrelsen finder derfor, at proportionalitetsprincippet er iagttaget.

Afgørelsen om inddragelse af nummerpladerne er meddelt mundtligt under kontrollen, og der er dagen efter sendt afgørelse herom med klagevejledning. Motorstyrelsen finder derfor ikke at afgørelsen er ugyldig.

Der er således ikke argumenter i den fremsendte klage, som ændrer ved Motorstyrelsens vurdering af sagen.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at Motorstyrelsens afgørelse af 14. november 2019 stadfæstes.

[...]”

Klagerens bemærkninger

Selskabets repræsentant har den 3. juni 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Motorstyrelsens udtalelse (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen har i forbindelse med en påstået privat benyttelse af Klagers mandskabsvogn dels ved den nævnte afgørelse inddraget nummerpladerne på den pågældende mandskabsvogn; dels den 8. december 2019 fremsendt forslag om opkrævning af fuld registreringsafgift. Sidstnævnte forslag er på nuværende tidspunkt endnu ikke fulgt op af en endelig afgørelse.

Begge handlinger fra Motorstyrelsen bygger på det forhold, at styrelsen ved en kontrol i [havn1] fandt, at mandskabsvognen havde været privat benyttet, dels ved at køretøjet i Tyskland havde kørt en omvej for at udveksle værktøj m.v. med en kollega, der kom fra Polen og skulle fortsætte til et andet sted i Tyskland; dels ved at køretøjet medførte madvarer og andre private genstande til brug for føreren af mandskabsvognen under dennes arbejde i Danmark.

Motorstyrelsen anfører i udtalelsen af 17. maj 2020, at den forklaring om kørslen, som føreren af mandskabsvognen har afgivet, ikke stemmer overens med den forklaring, som denne afgav ved kontrollen i [by6]. Styrelsen har ikke angivet på hvilke punkter, der er afvigelser i forklaringerne, og vi skal blot konstatere, at den forklaring, som Motorstyrelsen åbenbart nu betvivler, ganske svarer til den, som er gengivet i den sagsfremstilling, som indgår i forslaget af 8. december 2019 om betaling af fuld registreringsafgift, og som også er gengivet i afgørelsen om inddragelse af nummerpladerne på det pågældende køretøj.

Motorstyrelsen har dernæst anført, at de billeder, som ledsagede vores klage til Landsskatteretten, dels ikke viser det relevante køretøj, dels viser, at det værktøj, som angiveligt skulle være overdraget til kollegaen fra Polen, fortsat befandt sig i køretøjet.

Det er for det første vanskeligt at få de to udsagn til at passe sammen. For det andet angiver Motorstyrelsen ingen holdepunkter for sin påstand om, at fotoerne ikke viser det rette køretøj. For det tredje viser fotoerne netop køretøjet, som det så ud på kontroltidspunktet; det vil sige på et tidspunkt, der ligger senere end udvekslingen af værktøj m.v. med kollegaen i Tyskland. Det er således uden hold i de faktiske omstændigheder, at Motorstyrelsen betvivler, at der har fundet udveksling af værktøj sted i forbindelse med mødet i Tyskland.

Motorstyrelsen anfører i sin udtalelse: ”Motorstyrelsen finder ikke, at de citerede afgørelser er relevante for afgørelsen i denne sag, der alene omhandler afgørelsen om inddragelse af nummerpladerne. Afgørelsen er truffet på baggrund af de oplysninger, som var Motorstyrelsen bekendt på tidspunktet for afgørelsen. Der træffes særskilt afgørelse om afkrævning af registreringsafgift, som klager også oplyser, at der er udsendt forslag til afgørelse om.”

Det citerede afsnit synes ikke at give mening.

Såvel afgørelsen om inddragelse af nummerpladerne som forslaget om fuld erlæggelse af registreringsafgift bygger på de samme faktuelle forhold; nemlig at Klager anses for at have benyttet køretøjet til privat brug, dels ved at foretage en omvejskørsel i Tyskland; dels ved at medbringe personlige fornødenheder i køretøjet.

I vores klage til Landsskatteretten såvel som i vores udtalelse i anledning af Motorstyrelsens forslag om opkrævning af registreringsafgift har vi henvist dels til citater fra Den juridiske Vejledning, dels til afgørelser, der tydeligt viser, for det første at den omvej, der er foretaget i denne sag, hverken efter sin længde eller efter sit formål er af en karakter, der begrunder, at køretøjet anses for privat benyttet. For det andet, at den omstændighed, at føreren af køretøjet får overleveret personlige fornødenheder til brug under arbejdsopholdet i Danmark, heller ikke medfører, at kørslen må anses for foretaget i privat øjemed. Vi er derfor uforstående overfor, at Motorstyrelsen uden nærmere begrundelse anser disse oplysninger for irrelevante.

Såfremt det fastslås, at den foretagne kørsel ikke har karakter af privat kørsel, bortfalder såvel grundlaget for inddragelsen af nummerpladerne som for det endnu ikke endeligt fastslåede krav om betaling af fuld registreringsafgift.

Hvis Motorstyrelsen efterfølgende kommer i besiddelse af oplysninger, der stiller sagen anderledes end på kontroltidspunktet, skal disse selvsagt lægges til grund. Det vides ikke, hvad Motorstyrelsen mener med, at afgørelsen er truffet på baggrund af de oplysninger, styrelsen var i besiddelse af på tidspunktet for afgørelsen.

I udtalelsen af 17. maj 2020 benytter Motorstyrelsen selv udtrykket svinkeærinde om den foretagne kørsel i Tyskland. Skattemyndighederne benytter selv denne benævnelse for korte omveje, der foretages i forbindelse med den erhvervsmæssige kørsel, som ikke udløser beskatning selv i tilfælde, hvor formålet med omvejen er af privat karakter, f.eks. afhentning af børn. I den her foreliggende sag var formålet med omvejen erhvervsmæssigt, hvorfor det så meget desto mere må være udelukket at anse omvejskørslen for privat benyttelse.

[...]”

Klagerens yderligere bemærkninger

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været sendt i høring hos selskabet. Selskabet repræsentant har den 21. januar 2022 sendt følgende bemærkninger (uddrag):

”[...]

Skatteankestyrelsens indstilling og forslag

I to afgørelser af henholdsvis 11. november 2019 og 4. juni 2020 har Motorstyrelsen afgjort, at den i sagerne omhandlede mandskabsvogn er blevet benyttet i strid med reglerne for afgiftsfrihed herfor, idet køretøjet ifølge Motorstyrelsen har været privat benyttet, dels som følge af, at køretøjet har benyttet en rute, der afviger fra den direkte vej mellem virksomhedens arbejdspladser; dels fordi der i køretøjet blev medbragt private fornødenheder i form af madvarer m.v. Som følge heraf har Motorstyrelsen dels inddraget køretøjets nummerplader; dels opkrævet fuld registreringsafgift af køretøjet.

Skatteankestyrelsen har indstillet til Landsskatteretten, at begge afgørelser stadfæstes. Nærværende bemærkninger vedrører indstillingen om fastholdelse af inddragelsen af nummerplader.

Formelle indsigelser

I Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse er efter en generel beskrivelse af de relevante retsregler og forvaltningsmæssige principper anført, at ”Motorstyrelsen fandt, at køretøjet var anvendt i strid med reglerne om afgiftsfritagelse for mandskabsvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, idet der under kontrollen blev fundet en ikke ubetydelig mængde af madvarer og private genstande i køretøjet.” Videre anføres det:” Landsskatteretten finder ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, at Motorstyrelsen med rette vurderede, at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere var opfyldt på kontroltidspunktet den 13. november 2019, jf. registreringsafgiftslovens §2, stk. 1, nr. 9, under henvisning til, at der blev fundet en ikke ubetydelig mængde madvarer og privat gods i mandskabsvognen.”

I vores klage af 14. februar 2020, såvel som i vores kommentar af 3. juni 2020 til Motorstyrelsens udtalelse af 18. maj 2020 har vi under henvisning til Den juridiske Vejledning samt under henvisning til en række afgørelser og domme, anført, hvorfor der efter Klagers opfattelse hverken er tale om væsentlig afvigelse fra den normale transportrute, eller at kørslen har mistet sin karakter af erhvervsmæssig, som følge af at der blev medtaget nogle private fornødenheder. Vi har således angivet en række grunde til, at der efter vores opfattelse ikke foreligger privat benyttelse af den pågældende mandskabsvogn, hvorfor der ikke er grundlag for at inddrage nummerpladerne.

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling og udkast til afgørelse på intet tidspunkt forholdt sig til nogle af disse anbringender. Indstillingen forholder sig dermed ikke til den fortolkning af de relevante regler, som vi har udledt af Den juridiske Vejledning eller af praksis. Indstillingen indeholder alene en gengivelse af Motorstyrelsens afgørelse, der heller ikke nærmere har kommenteret vores anbringender.

Folketingets Ombudsmand har i en egen drift undersøgelse gengivet i Beretning fra Folketingets Ombudsmand 2018-10 påpeget, at skattemyndighederne såvel som Landsskatteretten i flere af de af Ombudsmanden gennemgåede afgørelser ikke havde forholdt sig tilstrækkeligt til parternes argumenter og synspunkter. Ombudsmanden anfører bl.a., at ”hvis myndighederne ikke i relevant omfang forholder sig til partsanbringender, kan det føre til, at der træffes en materielt forkert afgørelse. Det kan også indebære, at parten ikke får en dækkende og fyldestgørende forklaring på, hvorfor afgørelsen har fået det resultat, den har.”

Ombudsmanden anfører dernæst, at der ”i en vis udstrækning vil være pligt for myndigheden til at tage stilling til partsanbringender”. Yderligere anføres, at ”forvaltningslovens § 24 indebærer en pligt for myndighederne til udtrykkeligt at forholde sig til relevante partsanbringender.” (Ombudsmandens understregning). På denne baggrund indskærpede Ombudsmanden, at skattemyndighederne og Landsskatteretten har pligt til at forholde sig til relevante partsanbringender.

Indstillingen indeholder ingen omtale af vores anbringender om, at der fremgår af såvel vejledningen som af praksis, at der skal være tale om en væsentlig afvigelse fra sædvanlig transportrute, at omvejen var erhvervsmæssigt begrundet, og at befordring af livsfornødenheder ikke kan fratage transporten dens karakter af erhvervsmæssig kørsel.

Indstillingen indeholder ingen bemærkninger til de afgørelser, der er henvist til, og som efter vores opfattelse bestyrker, at det er muligt i et vist omfang at medbringe private fornødenheder, uden at befordringen herved bliver af privat karakter.

Klager har ingen forklaring fået i Skatteankestyrelsens udkast til afgørelse på, hvorfor disse anbringender er blevet afvist, og hvorved Klagers beskrivelse af praksis på området er forkert ifølge Skatteankestyrelsen. Klager er dermed blevet berøvet en mulighed for at begrunde sine synspunkter, idet denne ikke kan vide, hvorfor og på hvilke punkter argumentationen er blevet tilsidesat. Indstillingen lever dermed heller ikke op til de kvalitetskrav, der kan udledes af Folketingets Ombudsmands beretning

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og udkast til afgørelse kan derfor ikke tjene til beslutningsgrundlag for Landsskatteretten, der derfor bør bortse fra denne.

Materielle indsigelser Manglende hjemmel

Skatteankestyrelsen indstiller til Landsskatteretten, at Motorstyrelsens afgørelse om inddragelse af den i sagen omhandlede mandskabsvogns nummerplader opretholdes, idet betingelserne for afgiftsfritagelse efter registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, ikke længere var til stede, idet køretøjet havde været anvendt til ikke-erhvervsmæssig kørsel.

Det bestrides, at der er hjemmel til at træffe denne afgørelse.

Ifølge § 1 i registreringsafgiftsloven skal der svares afgift af motorkøretøjer, som skal registreres i Køretøjsregistret efter køretøjsregistreringsloven. I henhold til denne sidstnævnte lovs § 2 skal et køretøj registreres i Køretøjsregistret og forsynes med nummerplader, inden køretøjet tages i brug på Færdselslovens om- råde. Efter registreringsbekendtgørelsens § 1, stk. 2, defineres Færdselslovens område som en vej her i landet, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere Færdselsarter.

I den samtidig med denne indstilling fremsendte sagsfremstilling og indstilling til afgørelse i den parallelle sag vedrørende opkrævning af registreringsafgift af samme mandskabsvogn i forbindelse med samme konkrete kørsel er det eksplicit oplyst, at ”medbragt skiftetøj og madpakke i en mandskabsvogn ikke i sig selv medfører, at kørslen anses for privat...”. Når det i nærværende forslag til afgørelse anføres, at ”Landsskatteretten ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger” finder, at Motorstyrelsens afgørelse skal stadfæstes, må det således være på grund af den i Tyskland stedfundne omvejskørsel, at det indstilles, at nummerpladerne inddrages.

Herefter må det kunne fastslås, at den benyttelse af køretøjet, som Skatteankestyrelsen anser for ikke- erhvervsmæssig, alene har fundet sted i Tyskland, hvilket ikke er på Færdselslovens område. Hvis køretøjet har været benyttet til kørsel i strid med bestemmelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, hvilket i øvrigt bestrides, jf. nedenfor, må denne kørsel have fundet sted i Tyskland. Herefter er der ikke i Danmark sket anvendelse af mandskabsvognen i strid med fritagelsesbestemmelsen i registreringsafgiftsloven, ligesom der ikke er foretaget ændringer i køretøjet i forbindelse med brug på Færdselslovens område, jf. registreringsbekendtgørelsens § 47. Dermed er der heller ikke hjemmel til at bringe bestemmelsen i registreringsbekendtgørelsens § 108 i anvendelse, hvorefter der ikke er hjemmel til inddragelse af nummerpladerne.

Erhvervsmæssig benyttelse

Det bestrides, at alene det forhold, at der i den pågældende mandskabsvogn befandt sig madvarer og private genstande ”i en ikke ubetydelig mængde” kan anses for tilstrækkeligt for at anse en i øvrigt erhvervsmæssig befordring for privat og dermed i strid med reglerne om benyttelse af mandskabsvogne. Føreren har haft mad og skiftetøj med til den periode, som han skulle være på byggepladsen.

I den samtidig fremsendte sagsfremstilling og forslag til afgørelse vedrørende opkrævning af registreringsafgift af den pågældende mandskabsvogn anerkender Skatteankestyrelsen også, at ”medbragt skiftetøj og madpakke i en mandskabsvogn ikke i sig selv medfører, at kørslen skal anses for privat...”

Det fremgår desuden af Den juridiske Vejledning, at det er tilladt at befordre medarbejdere over længere afstande, herunder fra deres hjem i udlandet til et arbejdssted i Danmark. Det er tillige anført, at det er tilladt at etablere en soveplads i en mandskabsvogn. Begge dele må medføre, at det er tilladt i et ikke nærmere bestemt omfang at medbringe mad og tøj til denne befordring eller til ophold under arbejdets udførelse. Formålet med de særlige afgiftsregler for mandskabsvogne er netop at skabe mulighed for at kunne befordre såvel værktøj mm. som mandskab i ét og samme køretøj afgiftsfrit. Afgørende for hvilke og omfanget af private ejendele og fornødenheder, der kan medbringes, er arbejdets karakter, idet der ikke må medbringes genstande, som er uden relevans for det pågældende arbejde eller den måde, det udføres på. Omfanget af genstande og fornødenheder, der medbringes, må derfor bl.a. afhænge af varigheden af det arbejde, der skal udføres på steder, der er beliggende langt fra det sædvanlige driftssted.

Hvis det er tilladt at medbringe mad til én dags arbejde, hvis dette er arbejdets tidsmæssige udstrækning, er det svært at begrunde, at der ikke kan medbringes mad til 14 dage, skiftetøj m.v., hvis arbejdet strækker sig over denne periode. En sådan sondring kan ikke opretholdes uden faste holdepunkter, som hverken kan findes i Den juridiske Vejledning eller i praksis på området.

Såfremt det er muligt at benytte en mandskabsvogn til befordring fra hjemmet til en skiftende arbejdsplads, må det være evident, at den ansatte også har ret til at medbringe personlige ejendele, som er nødvendige under arbejdets udførelse. I modsat fald vil befordring af mandskab i mandskabsvogne i disse situationer være meningsløs.

Befordring mellem hjem og arbejde anses normalt for privat befordring. Alligevel accepteres befordring mellem hjem og arbejde i mandskabsvogne uden skatte- eller afgiftsmæssige konsekvenser, jf. det ovenfor citerede fra Den juridiske Vejledning. I den foreliggende sag er der ikke tale om befordring mellem hjem og arbejdsplads, men derimod om ren erhvervsmæssig befordring – dels af den medarbejder, som med skiftende arbejdssteder skal udføre arbejdet, dels af det udstyr, denne skal bruge dertil. Det forhold, at der som et accessorium til den erhvervsmæssige befordring medbringes private genstande og madvarer til benyttelse under udførelse af arbejdet, kan ikke fratage befordringen dens karakter af erhvervsmæssig. Der er kørt fra én byggeplads i [by5] mod en ny byggeplads i [by4].

Såfremt Landsskatteretten måtte finde, at den i sagen stedfundne kørsel ikke er tilstrækkeligt erhvervsmæssigt begrundet, hvilket bestrides, er der fortsat ikke grundlag for at anse kørslen for at være i strid med reglerne om afgiftsfri benyttelse af mandskabsvogne. Af Den juridiske Vejledning fremgår, at det er tilladt at benytte mandskabsvogne til omvejskørsel, såfremt denne ikke er væsentlig, f.eks. til afhentning af medarbejdere på deres bopæl. Accessorisk transport af fornødenheder, der i øvrigt har snæver sammenhæng med arbejdet og dets udførelse, må sidestilles hermed. Den stedfundne kørsel via [by3] kan dermed heller ikke begrunde, at kørslen anses for at have privat karakter.

Da den udførte kørsel herefter må have karakter af erhvervsmæssig kørsel, bortfalder grundlaget for inddragelse af nummerplader på det pågældende køretøj. Motorstyrelsens afgørelse herom er derfor uden hjemmel og skal derfor tilsidesættes.

[...]”

Motorstyrelsens bemærkninger

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været i høring hos Motorstyrelsen, der har sendt følgende bemærkninger (uddrag):

”[...]

Motorstyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens indstilling og har følgende bemærkninger:

Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i Køretøjsregistret og forsynes med nummerplader, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, dagældende lovbekendtgørelse nr. 223 af 27. februar 2019.

Det er udgangspunktet, at der betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, dagældende lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019.

Fritaget for afgift er varebiler, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Motorstyrelsen traf afgørelse om, at politiet skulle inddrage nummerpladerne på klagers køretøj med registreringsnummer [reg.nr.1] (”Køretøjet”), jf. registreringsbekendtgørelsens (bekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018 om registrering af køretøjer m.v.) § 108.

Det er Motorstyrelsens vurdering, at denne afgørelse er afgjort med hjemmel i loven og er lovlig, da et køretøj kun kan forblive indregistreret, når det er afgiftsberigtiget i overensstemmelse med registreringsafgiftsloven, jf. registreringsbekendtgørelsens § 49, stk. 1.

Køretøjet var på kontroltidspunktet indregistreret som en såkaldt mandskabsvogn, der er fritaget for registreringsafgift. Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at køretøjet kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport fra og til arbejds- pladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.

Køretøjet blev standset under en kontrol den 13. november 2019, hvor Motorstyrelsen fandt at køretøjet var anvendt i strid med reglerne om afgiftsfritagelse for mand- skabsvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, idet der under kontrollen blev fundet en ikke ubetydelig mængde af madvarer og private genstande i køretøjet.

Klagerens rådgiver bemærker, at der kun blev udvekslet private fornødenheder i et begrænset omfang og at dette ikke fratager befordringen dens karakter af at være erhvervsmæssig. Det er Motorstyrelsens opfattelse, at de effekter der blev fundet i Køretøjet ikke er ubetydelige, da der blandt andet blev fundet et køleskab samt madvarer til omkring tre uger, som chaufføren forklarede, at han skulle leve af under hans næste arbejdsopgave. Det blev vurderet, at det var chaufførens eget gods, og at madvarerne ikke tilhørte virksomheden.

Ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, er det Motorstyrelsen opfattelse, at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere var opfyldt på kontroltidspunktet den 13. november 2019, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1 nr. 9, under henvisning til at der blev fundet en ikke ubetydelig mængde madvarer og privat gods i mandskabsvognen.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at hvis et køretøj, som er fritaget for afgift efter § 2, stk. 1 nr. 9, ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse, skal køretøjet afgiftsberigtiges efter §§ 4-6 b, inden det tages i brug på færdselslovens område, jf. registreringslovens § 2, stk. 1.

Det fremgår af registreringsbekendtgørelsens § 108, stk. 2, nr. 1, bekendtgørelse nr. 1643 af 17. december 2018, at skatteforvaltningen kan bestemme, at et køretøjs nummerplader skal inddrages ved politiets foranstaltning, hvis køretøjet er registreret i Køretøjsregistret på et forkert grundlag.

På kontroltidspunktet den 13. november 2019, var Køretøjet indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftsloven § 2, stk. 1, nr. 9. Under henvisning til at Motorstyrelsen ved kontrollen med rette fandt, at køretøjet ikke længere opfyldte betingelserne for indregistrering i Køretøjsregistreret som afgifts- fritaget mandskabsvogn, var køretøjet således indregistreret i Køretøjsregistrere på et forkert grundlag, hvorfor Motorstyrelsen havde hjemmel til at inddrage Køretøjets nummerplader og afmelde Køretøjet fra Køretøjsregisteret, idet køretøjet var indregistreret på et urigtigt grundlag, og anvendt i strid med lov om registrering af køretøjer, og at det måtte anses at være en nærliggende risiko for, at køretøjet forsat ville blive brugt i strid med reglerne, jf. registreringsbekendtgørelsens § 108, stk. 2, nr. 1 og 3.

Motorstyrelsen indstiller til, at Skatteankestyrelsens forslag til, hvordan Landsskatteretten skal afgøre sagen følges.

[...]”

Retsmøde i Landsskatteretten

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at Motorstyrelsens afgørelse om inddragelse af mandskabsvognens nummerplader og afmelding i Køretøjsregisteret er truffet uden hjemmel i lov og derfor er ugyldig. Repræsentanten gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Motorstyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen skal stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at Motorstyrelsens afgørelse om inddragelse af mandskabsvognens nummerplader og afmelding i Køretøjsregisteret er truffet uden hjemmel i lov og derfor er ugyldig.

Det fremgår af de almindelige forvaltningsretlige principper, at betingelserne for at statuere ugyldighed er, at forvaltningsakten lider af en retlig mangel, at denne er væsentlig, og at tertiære momenter ikke taler imod ugyldighed. Den retlige mangel bestemmes objektivt. Hvis en forvaltningsakt er udstedt uden hjemmel i lov m.v., foreligger der i almindelighed en væsentlig mangel.

Det er udgangspunktet, at der betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1-3, dagældende lovbekendtgørelse nr. 177 af 25. februar 2019.

Fritaget for afgift er varebiler, som utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogne), jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Det fremgår af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, at køretøjet kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport fra og til arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed. Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.

Sagens mandskabsvogn blev standset under en kontrol den 13. november 2019, hvor Motorstyrelsen fandt, at køretøjet var anvendt i strid med reglerne om afgiftsfritagelse for mandskabsvogne, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, idet der under kontrollen blev fundet en ikke ubetydelig mængde af madvarer og private genstande i køretøjet.

Landsskatteretten finder, at sagens køretøj er taget i brug på færdselslovens område, da mandskabsvognen blev standset til kontrol den 13. november 2019 i [havn1] efter indrejse fra Tyskland.

Landsskatteretten finder, at de af repræsentanten påberåbte afgørelser, der er gengivet i SKM2011.748.LSR, SKM2016.116.SR og SKM2015.456.ØLR, ikke har taget stilling til, hvorvidt det er tilladt at transportere private genstande i en mandskabsvogn, idet afgørelserne alene forholder sig til, hvorvidt transporten mellem de ansattes private adresser og arbejdspladsen og afhentning af kollegaer var tilladt kørsel i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9.

Landsskatteretten bemærker, at byrettens dom gengivet i SKM2013.507.BR ud fra en samlet vurdering af sagens omstændigheder, herunder at der på kontroltidspunktet blev fundet en del byggeaffald på ladet, og at ejeren af mandskabsvognen som en del af sin kundepleje havde indvilliget i at bortskaffe stolene, fandt det overvejende betænkeligt at anse det for godtgjort, at mandskabsvognen var anvendt i strid med betingelserne i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8 (i dag nr. 9). Landsskatteretten finder, at byretten ud fra en konkret vurdering af sagens omstændigheder fandt, at kørslen skulle anses for erhvervsmæssigt begrundet, hvilket ikke medfører, at byrettens dom kan tages til indtægt for, at det er tilladt at transportere private genstande i mandskabsvogne.

I henhold til ordlyden af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, er det klare udgangspunkt, at der ikke må transporteres private genstande i mandskabsvogne, idet det direkte fremgår af bestemmelsen, at mandskabsvogne kun må anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer, og til transport fra og til arbejdspladserne af personer, der arbejder i ejerens eller brugerens virksomhed.

Landsskatteretten bemærker, at Den Juridiske vejledning I.A Motor2021 – 1, af 29. januar 2021, afsnit I.A.1.3.6, hvoraf det fremgår, at der som en undtagelse til det klare udgangspunkt om, at det ikke er tilladt at køre efter mad i en mandskabsvogn, er tilladt, hvis der i øvrigt foretages en lovlig kørsel med f.eks. materialer eller ansatte til eller fra virksomhedens arbejdspladser, at stoppe på vejen og købe mad under forudsætning af, at man ikke derved afviger væsentligt fra den direkte rute, ikke var gældende på tidspunktet for kontrollen af sagens mandskabsvogn den 13. november 2019.

Landsskatteretten bemærker i øvrigt, at Den Juridiske vejledning som retskilde alene er udtryk for Motorstyrelsens interne praksis, der ikke er bindende for Landsskatteretten, såfremt Landsskatteretten finder, at Den Juridiske Vejledning ikke er i overensstemmelse med trinhøjere retskilder eller den af Landsskatteretten fastlagte praksis.

Landsskatteretten finder ud fra en samlet vurdering af sagens oplysninger, at Motorstyrelsen med rette vurderede, at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke længere var opfyldt på kontroltidspunktet den 13. november 2019, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9, under henvisning til, at der ved kontrollen blev fundet en ikke ubetydelig mængde madvarer og privat gods i mandskabsvognen, der blandt andet bestod af frostvarer og ferske madvarer samt et køleskab på ladet og privat skiftetøj, dyne m.v.

Det følger af registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, at hvis et køretøj, som er fritaget for afgift efter § 2, stk. 1, nr. 9, ikke længere opfylder betingelserne for afgiftsfritagelse, skal køretøjet afgiftsberigtiges efter §§ 4-6 b, inden det tages i brug på færdselslovens område, jf. registreringslovens § 2, stk. 1.

På kontroltidspunktet den 13. november 2019 var sagens køretøj indregistreret som afgiftsfritaget mandskabsvogn, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 9. Under henvisning til, at Motorstyrelsen ved kontrollen med rette fandt, at køretøjet ikke længere opfyldte betingelserne for indregistrering i Køretøjsregisteret som afgiftsfritaget mandskabsvogn, var køretøjet således indregistreret i Køretøjsregisteret på et forkert grundlag.

Landsskatteretten finder herefter, at Motorstyrelsen har haft hjemmel til at inddrage mandskabsvognens nummerplader og afmelde køretøjet fra Køretøjsregisteret, idet køretøjet var indregistreret på et urigtigt grundlag og anvendt i strid med lov om registrering af køretøjer, og at der måtte anses at være en nærliggende risiko for, at køretøjet forsat ville blive brugt i strid med reglerne, jf. registreringsbekendtgørelsens § 108, stk. 2, nr. 1 og 3.

Landsskatteretten finder i øvrigt, at der ikke er væsentlige retlige mangler ved Motorstyrelsens afgørelse.

Landsskatteretten tager herefter ikke selskabets ugyldighedspåstand til følge.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.