Kendelse af 21-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0010799

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Virksomhedens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Afgiftsperioderne 1. halvår 2016 til

1. halvår 2017

Ordinær genoptagelse

Afslag

Ja

Stadfæstelse

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at virksomhedens indehaver i afgiftsperioderne i 2016 og 2017 har drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med

CVR-nr. [...1].

Virksomheden stod anført med branchekoden 452010, ”Autoreparationsværksteder m.v.”. Videre stod virksomheden anført med bibranchekoden 682040, ”Udlejning af erhvervsejendomme”.

Det fremgår af udskrift fra Sø- og Handelsrettens skifteret, at virksomheden ved dekret af 13. maj 2020 blev taget under konkursbehandling. Konkursen blev kundgjort den 16. maj 2020. Ifølge CVR er virksomheden ophørt den 30. juni 2019.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af den 31. oktober 2018 ændret virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. halvår 2016 til og med 2. halvår 2017.

Virksomhedsindehaveren har herefter på baggrund af afgørelsen den 7. maj 2019 anmodet om ordinær genoptagelse af momstilsvaret for afgiftsperioderne 1. halvår 2016 til og med 2. halvår 2017.

Virksomhedsindehaverens repræsentant har ikke fremlagt yderligere materiale i forbindelse med anmodningen om genoptagelse, men det fremgår heraf, at der senere vil blive fremlagt materiale, der understøtter, at der er grundlag for genoptagelse af momstilsvaret.

Skattestyrelsen har ved brev af 3. oktober 2019 anmodet virksomhedens repræsentant om at præcisere anmodningen om genoptagelse.

Virksomhedsindehaverens repræsentant har på trods af opfordring hertil ikke fremlagt nyt materiale i forbindelse med anmodningen om genoptagelse til Skattestyrelsen.

Skattestyrelsen har den 14. november 2019 truffet afgørelse om, at anmodningen om genoptagelse af momstilsvaret for 1. halvår 2016 til og med 2. halvår 2017 ikke imødekommes.

Virksomhedens repræsentant har i forbindelse med klagesagen fremlagt Skattestyrelsens afgørelse af 31. oktober 2018 om ændring af momstilsvaret og afgørelse af 14. november 2019 om afslag på ordinær genoptagelse, resultat- og balanceregnskab for perioden 1. januar 2016 til 30. juni 2017 samt bogføringsbilag for samme periode.

For så vidt angår balanceregnskab og bogføringsbilag, har materialet tidligere været fremlagt og har indgået i behandlingen af sagen vedrørende Skattestyrelsens afgørelse af 31. oktober 2018.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har ikke imødekommet anmodning om ordinær genoptagelse af momstilsvaret for afgiftsperioderne fra 1. halvår 2016 til og med 2. halvår 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Ordinær genoptagelse.

Af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 fremgår,

”En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan be grunde godtgørelse af afgiften. ”

Af Den juridiske vejledning afsnit A.A.8.3.1.2.2 fremgår blandt andet,

”Det er en betingelse for genoptagelse, at den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede fremlægger oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Se SFL § 31, stk. 2.

Dette indebærer, at den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede skal dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere opgørelse af afgiftstilsvaret/afgiftsgodtgørelsen er forkert. Enten fordi opgørelsen er opgjort på baggrund af forkerte faktiske forhold, eller fordi de faktiske forhold nu er ændret eller fordi der nu er nye forhold af retlig karakter.

Den afgiftspligtige/godtgørelsesberettigede har ikke et ubetinget krav på genoptagelse.

Genoptagelse kræver, at der er en vis sandsynlighed for, at opgørelsen bliver ændret på baggrund af de nye oplysninger.

[...]

En imødekommelse af en anmodning om genoptagelse medfører ikke per automatik en ændring af afgiftstilsvaret/godtgørelsen. Der er tilfælde, hvor Skatteforvaltningen imødekommer en anmodning om genoptagelse, fordi det er sandsynliggjort, at den oprindelige fastsættelse af afgiftstilsvaret/godtgørelsen er forkert, men hvor den fornyede behandling af sagen ikke munder ud i en ændring. Det er f.eks. i de tilfælde, hvor borgeren/virksomheden ikke har kunnet fremlægge endelig dokumentation for, at der var grundlag for en ændring.

Hvis Skatteforvaltningen derimod vurderer, at de nu fremlagte oplysninger ikke dokumenterer eller sandsynliggør, at fastsættelsen af afgiftstilsvaret/godtgørelsen er forkert, skal anmodningen om genoptagelse ikke imødekommes. Skatteforvaltningen træffer derefter afgørelse om, at genoptagelse nægtes. Vær opmærksom på, at der ved afslag på genoptagelse er pligt til varsling i henhold til SFL § 19. Se A.A.7.4.5. om høring.

[...] ”

I har i forbindelse med anmodningen om genoptagelse oplyst, at jeres klient kan fremsende dokumentation, der kan begrunde en genoptagelse og ændring af momstilsvaret for perioderne 1. halvår 2016 til 1. halvår 2017.

Idet I ikke har fremlagt oplysninger eller dokumentation i forbindelse med jeres anmodning om genoptagelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en genoptagelse af afgiftstilsvaret som anmodet om af jer, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Skattestyrelsen kan således ikke imødekomme jeres anmodning om genoptagelse.

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 5. august 2021 fremført:

”(...)

Skattestyrelsens bemærkninger.

Skattestyrelsen skal indledningsvis bemærke, at Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2019 er begrundet i, at partsrepræsentanten ikke i forbindelse med anmodningen om genoptagelse er fremkommet med oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en genoptagelse som anmodet om af partsrepræsentanten, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Skattestyrelsen har forud for afgørelsen af 14. november 2019 fremsendt et forslag til afgørelse til partsrepræsentanten, og idet partsrepræsentanten ikke fremkommer med bemærkninger til det fremsendte forslag, træffer Skattestyrelsen afgørelse i sagen i overensstemmelse med det fremsendte forslag. Skattestyrelsen skal i den forbindelse henvise til Sagsfremstilling på side 2 i afgørelse af 14. november 2019.

Skattestyrelsen skal videre bemærke, at partsrepræsentanten i sin klage af 3. februar 2020 ikke kommenterer på, at der ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter i forbindelse med anmodningen om genoptagelse, ligesom partsrepræsentanten ikke kommenterer på, at partsrepræsentanten ikke er fremkommet med bemærkninger efter modtagelsen af Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 22. oktober 2019.

Som angivet af partsrepræsentanten selv i klage af 3. februar 2020 under punktet anbringender ”Ad nye oplysninger af faktisk karakter”, fremlægger partsrepræsentanten oplysninger i forbindelse med klagen i form af bilag 3, bilag 4 og bilag 5. Herudover fremkommer partsrepræsentanten med forskellige bemærkninger under punktet ”Ad Nye oplysninger af retlig karakter”. De pågældende oplysninger og bemærkninger er først fremlagt af partsrepræsentanten i forbindelse med klagesa- gen, hvorfor oplysningerne og bemærkninger ikke er indgået i eller har været en del af Skattestyrelsens behandling i forbindelse med afgørelsen af 14. november 2019.

Skattestyrelsen har nedenfor kommenteret på de fremlagte bilag samt fremkomne bemærkninger.

Bilag 3 Resultat og balance.

I bilag 3 fremlægges saldobalancer for virksomheden pr. 31. december 2016 og pr. 30. juni 2017. Det bemærkes, at de pågældende saldobalancer tidligere er fremsendt til Skattestyrelsen og at disse er indgået i behandlingen af sagen vedrørende afgørelse af 31. oktober 2018 fra Virksomheds- og Afgiftskontrol 02, Skattestyrelsen, sagsid. 240664099. Den pågældende afgørelse fra Virksomheds- og Afgiftskontrol 02, Skattestyrelsen, er vedlagt som bilag 1 af partsrepræsentanten i forbindelse med klagen i nærværende sag.

Vedlagt til orientering er kopi af saldobalancerne modtaget i forbindelse med sagen vedrørende afgørelse af 31. oktober 2018 ( Saldobalance pr. 30.06.2017 og Saldo- balance 31.12.2016).

Bilag 4 Kontokort for perioden.

I bilag 4 fremlægges forskellige kontokort vedrørende perioderne 1. januar 2016 til 31. december 2016 samt 1. januar 2017 til 30. juni 2017. Det bemærkes, at de pågældende kontokort tidligere er fremsendt til Skattestyrelsen og at disse er indgået i behandlingen af sagen vedrørende afgørelse af 31. oktober 2018 fra Virksomheds- og Afgiftskontrol 02, Skattestyrelsen, sagsid. 240664099. Den pågældende afgørelse fra Virksomheds- og Afgiftskontrol 02, Skattestyrelsen er vedlagt som bi- lag 1 af partsrepræsentanten i forbindelse med klagen i nærværende sag.

Vedlagt til orientering er kopi af kontospecifikationer modtaget i forbindelse med sagen vedrørende afgørelse af 31. oktober 2018 (Kontospecifikationer for 2016 og Kontospecifikationer 1. halvår 2017).

Bilag 5 Bogføringsbilag.

I bilag 5 (Bilag for 2016) fremlægges forskellige fakturaer samt posteringsdetaljer. Det bemærkes, at de pågældende fakturaer samt posteringsdetaljer tidligere er fremsendt til Skattestyrelsen og at disse er indgået i behandlingen af sagen vedrørende afgørelse af 31. oktober 2018 fra Virksomheds- og Afgiftskontrol 02, Skattestyrelsen, sagsid. 240664099. Den pågældende afgørelse fra Virksomheds- og Afgiftskontrol 02, Skattestyrelsen er vedlagt som bilag 1 af partsrepræsentanten i forbindelse med klagen i nærværende sag.

Vedlagt til orientering er kopi af bilagene modtaget i forbindelse med sagen vedrø- rende afgørelse af 31. oktober 2018 (Bilag for 1. halvår 2016, Bilag for 2. halvår 2016 og Bilag for 1. halvår 2017).

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at de fremlagte bilag 3, 4 og 5 fra partsrepræsentanten ikke indeholder nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter som anført af partsrepræsentanten, idet de pågældende oplysninger er indgået i forbindelse med Skattestyrelsens behandling af sagen vedrørende afgørelse af 31. oktober 2018.

Ad Nye oplysninger af retlig karakter.

Under dette punkt anfører partsrepræsentanten blandt andet,

”[...]

Med udgangspunkt i princippet om momsens neutralitet anfægter klager herved ind klagede argumentation ifølge Bilag 1, s. 17 vedrørende forhøjelse af klagers an givne salgsmoms for 1. halvår 2017 med kr. 1.812.500 kr.

[...]

Der er således klare begrundelsesmangler i strid med skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, såvel som forvaltningslovens kapitel 6. ”

Som angivet ovenfor, vedrører bilag 1 den af partsrepræsentanten fremsendte afgørelse af 31. oktober 2018 fra Virksomheds- og Afgiftskontrol 02, Skattestyrelsen.

Det fremgår af afgørelse af 31. oktober 2018, at påklage af afgørelsen skal ske se nest 3 måneder efter den dag, hvor parten har modtaget afgørelsen. Der ses ikke at være klaget over afgørelse af 31. oktober 2018.

De af partsrepræsentanten anførte bemærkninger under punktet Ad Nye oplysninger af retlig karakter, citeret ovenfor, vedrører således afgørelsen af 31. oktober 2018 og må forstås således, at partsrepræsentanten ønsker at klage over (”anfægter”) Skattestyrelsens afgørelse af 31. oktober 2018 med henvisning til en forvaltningsretlig mangel i form af manglende begrundelse i afgørelsen, jf. forholdet behandlet i afgørelsen siderne 14-17.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at afgørelsen af 31. oktober 2018 ikke lider af en forvaltningsretlig mangel, idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er givet en begrundelse i afgørelsen i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler herom.

De af partsrepræsentanten fremkomne bemærkninger under punktet Ad Nye oplysninger af retlig karakter indeholder på denne baggrund, efter Skattestyrelsens opfattelse, ikke i sig selv nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2019.

Det indstilles herefter, at Skattestyrelsens afgørelse af 14. november 2019 fastholdes, jf. den i afgørelsen angivne begrundelse.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedsindehaverens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal ske ordinær genoptagelse af indehaverens momstilsvar for afgiftsperioderne fra 1. halvår 2016 til og med 2. halvår 2017.

Subsidiært har repræsentanten nedlagt påstand om at sagen skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Virksomhedsindehaverens repræsentant har til støtte for sin påstande anført følgende:

”(...)

SAGSFREMSTILLING

Skattestyrelsen har truffet afgørelse den 31. oktober 2018 (Bilag 1) hvoraf fremgår, at grundlaget for klagers momspligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 ændres med i alt kr. 2.540.452. Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingen ifølge Bilag 1, s. 2-7.

Herefter har indklagede fremsendt afgørelse af den 14. november 2019 (Bilag 2), hvorefter indklagede fremkommer med følgende konkluderende bemærkninger:

”Idet I ikke har fremlagt oplysninger eller dokumentation i forbindelse med jeres anmodning om genoptagelse, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en genoptagelse af afgiftstilsvaret som anmodet om af jer, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2. Skattestyrelsen kan således ikke imødekomme jeres anmodning om genoptagelse.”

Klager er ikke enig i afgørelsen, hvorved nærværende klage er blevet nødvendiggjort.

ANBRINGENDER

Det følger af Bilag 2, s. 3, at det er ubestridt, at anmodningen om genoptagelse af den 7. maj 2019 fra klager er foretaget rettidigt i relation til fristen ifølge skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 for ordinær genoptagelse.

Skatteforvaltningsloven § 31, stk. 2 sondrer endvidere mellem oplysninger af faktisk og retlig karakter, hvorved nærværende klage ligeledes vil tage udgangspunkt i denne sondring.

Ad Nye oplysninger af faktisk karakter

Følgende nye bilag kan fremlægges:

Bilag 3 som er resultat og balance for perioden 01-01-2016 til 30-06-2017 og omhandler de konkrete udlejningsejendomme som angivet i Bilag 1.

Bilag 4 som er resultat og balance for perioden 01-01-2016 til 30-06-2017.

Bilag 5 som er bogføringsbilagene for den relevante periode.

Ad Nye oplysninger af retlig karakter

Klager hæfter sig navnlig ved, at indklagede har fremhævet momslovens § 56a, stk. 6 og 7 i relation til at overdragelsessummen i overdragelsesaftalen med sælger (klageren) [person1] er betegnet og beregnet som salgsmoms, hvorved beløbet uanset om overdragelsen af ejendommen er momspligtig eller ej vil medføre, at momsbeløbet på kr. 1.812.500 skal indbetales til Skattestyrelsen, medmindre det dokumenteres, at fejlen er berigtiget overfor køberen af ejendommen, jf. Bilag 1, s. 17.

Herefter angiver indklagede at det forhold, at (klageren) [person1] ikke har udstedt en egentlig salgsfaktura på overdragelsessummen ikke gør nogen forskel i den forbindelse, jf. Bilag 1, s. 17. Indklagede har dog ikke anført nogen hjemmel for dette synspunkt.

Af momslovens § 56a, stk. 6 og 7 er endvidere udtrykkeligt nævnt fakturaer, hvilket ligeledes er tilfældet i Rådets direktiv af 2006-11-28 om det fælles merværdiafgiftssystem (2006/112), art. 203, som svarer til Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter - Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, art. 21, stk. 1, litra c, hvor det er præciseret, at et dokument der tjener som faktura ligeledes vil være omfattet.

Det helt klare udgangspunkt er således, at momslovens § 56a, stk. 6 og 7 blot vedrør fakturaer og ikke overdragelsesaftaler, navnlig når indklagede ikke har anvist nogen juridisk argumentation med behørig henvisning til retskilder til støtte for, at overdragelsesaftalen kan tjene som en faktura. Dette er endvidere særligt i et tilfælde som nærværende, hvor sælger ifølge overdragelsesaftalen er en privatperson.

Ligeledes skal klager fremhæve princippet om momsens neutralitet. Følgende fremgår udtrykkeligt af sag C- 138/12, Rusedespred OOD, præmis 40 og 41:

”40 Ifølge retspraksis kan princippet om momsens neutralitet i givet fald påberåbes af en afgiftspligtig person til anfægtelse af en national bestemmelse eller dennes anvendelse , hvorved dette princip tilsidesættes (jf. i denne retning dom af 10.4.2008, sag C-309/06, Marks & Spencer, Sml. I, s. 2283, præmis 34). Under omstændigheder som dem, der fremgår af denne doms præmis 35, kan princippet om momsens neutralitet, som konkretiseret i retspraksis vedrørende artikel 203 i direktiv 2006/112, og hvorved den pågældende medlemsstat pålægges en ubetinget og tilstrækkeligt præcis forpligtelse, påberåbes til anfægtelse af en national bestemmelse, hvorved dette princip tilsidesættes.

41 Henset til ovenstående betragtninger skal det tredje spørgsmål besvares med, at princippet om momsens neutralitet, som konkretiseret i retspraksis vedrørende artikel 203 i direktiv 2006/112, kan påberåbes af en afgiftspligtig person med henblik på at imødegå en bestemmelse i national ret, hvorefter tilbagebetaling af moms, som er blevet faktureret med urette, er betinget af en berigtigelse af den fejlbehæftede faktura, når der er blevet givet definitivt afslag på retten til at fradrage nævnte moms, hvilket definitive afslag indebærer, at den nationale lovbestemte ordning om berigtigelse ikke længere er anvendelig.”

(egen fremhævning ved understregning og fed skrift)

Med udgangspunkt i princippet om momsens neutralitet anfægter klager herved indklagede argumentation ifølge Bilag 1, s. 17 vedrørende forhøjelse af klagers angivne salgsmoms for 1. halvår 2017 med kr. 1.812.500.

Det fremgår intet sted i Bilag 1, hvorvidt sælgeren (klageren) [person1] er blevet afgiftsfritaget eller ikke er blevet afgiftsfritaget, hvorved klager på ingen måde har mulighed for at sikre sig, at princippet om momsens neutralitet er overholdt, hvilken manglende overholdelse vil medføre, at afgørelsen ifølge Bilag 1 er anfægtelig.

Der ses således klare begrundelsesmangler i strid med skatteforvaltningslovens § 19, stk. 2, såvel som forvaltningslovens kapitel 6.

Samlet vurdering

I lyset af Den juridiske vejledning 2020-01, afsnit A.A.8.3.1.2.2, som lægger vægt på, at ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 kræver, at der er en vis sandsynlighed for, at opgørelsen bliver ændret på baggrund af de nye oplysninger, må det anses, at grundlaget er til stede for ordinær genoptagelse på baggrund af de anfægtelige forhold og de nye faktiske oplysninger.

(...)”

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2:

“Stk. 2. En afgiftspligtig, der ønsker afgiftstilsvaret ændret, skal senest 3 år efter angivelsesfristens udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen. Tilsvarende skal en virksomhed eller en person, der ønsker godtgørelse af afgift, senest 3 år efter det tidspunkt, hvor kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende, fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde godtgørelse af afgiften.”

Det fremgår af momslovens § 57, stk. 4, at angivelsesfristen er senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb for virksomheder, der skal afregne moms halvårligt.

Fristen for genoptagelse af 1. halvår 2016 udløb således den 1. september 2019, og de følgende perioder udløb henholdsvis den 1. marts 2020 og 1. september 2020. Anmodningen om genoptagelse er modtaget ved Skattestyrelsen den 7. maj 2019, og spørgsmålet om genoptagelse af momstilsvaret for perioderne fra 1. halvår 2016 til 1. halvår 2017 skal derfor behandles efter reglerne om ordinær genoptagelse jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at Skattestyrelsen ikke har imødekommet virksomhedsindehaverens anmodning om genoptagelse af momstilsvaret for perioderne fra 1. halvår 2016 til og med 1. halvår 2017.

Når der anmodes om genoptagelse af et afgiftstilsvar, påhviler det den afgiftspligtige at dokumentere eller sandsynliggøre, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt. Den afgiftspligtige skal således kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at den tidligere opgørelse af afgiftstilsvaret har været forkert, fordi den hviler på forkerte, eller nu ændrede faktiske omstændigheder eller væsentlige nye retsforhold. Afgørende for om der kan ske genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2 er således, om der er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan danne grundlag for en ændring af momstilsvaret på tidspunktet, da Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen.

Landsskatteretten finder, at der ikke er fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en genoptagelse af momstilsvaret, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Retten har herved lagt vægt på, at Skattestyrelsen ved brev af 3. oktober 2019 har anmodet repræsentanten om at specificere anmodningen om ordinær genoptagelse. Virksomhedsindehaverens repræsentant har på trods af opfodring hertil, ikke fremlagt nye oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde en genoptagelse af momstilsvaret, da Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen.

Hjemvisning

Repræsentanten har subsidiært gjort gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.

Landsskatteretten finder ikke, at den trufne afgørelse lider af en begrundelsesmangel, hvorfor der ikke er grundlag for hjemvisning.

På dette grundlag stadfæster retten Skattestyrelsens afgørelse.