Kendelse af 06-12-2021 - indlagt i TaxCons database den 08-01-2022

Journalnr. 20-0009774

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Betingelserne for at anvende brugtmomsordningen er opfyldt?

Nej

Ja

Ja, se dog begrundelse

Forhøjelse af salgsmomsen vedrørende salg af biler for afgiftsperioden 1. januar 2017 – 31. december 2017

1.029.938 kr.

37.638 kr.

Nedsættes, se begrundelse. Den talmæssige opgørelse hjemvises til Skattestyrelsen

Forhøjelse af salgsmoms vedrørende salg af eksportbil

2.600 kr.

0 kr.

0 kr.

Nedsættelse af købmoms vedrørende ej godkendte udgifter

2.681 kr.

0 kr.

423 kr.

Nedsættelse af købsmoms vedrørende yderligere privat andel af brændstofsforbrug

6.412 kr.

0 kr.

2.500 kr.

Faktiske oplysninger

Selskabet blev etableret som et aktieselskab i indkomståret 2007. Selskabet driver virksomhed med køb, salg, service, klargøring og reparationer af biler, med speciale inden for amerikanerbiler. Ifølge CVR er selskabets legale ejer [virksomhed1] ApS, og selskabets reelle ejere er [person1] og [person2], der ejer henholdsvis 60 % og 40 %.

Følgende fremgår af selskabets hjemmeside:

”Hos [virksomhed1] er vi eksperter i køb, salg og leasing af amerikanerbiler og er leveringsdygtige i alt fra sportsvogne til pickuptrucks.
Vi har især specialiseret os indenfor USA trucks og er [...] forhandler. Hos [virksomhed1] har vi altid et stort udvalg af forskellige, nye og brugte, USA trucks på lager. Bilerne står klar til indregistrering og kan derfor leveres indenfor 24 timer.

(...)

[virksomhed1] blev startet i 2004 af [person1], som solgte brugte varebiler lidt udenfor [by1]. I 2013 flyttede [virksomhed1] tættere på E45 for at få bedre plads både ude og inde til det voksende antal lagerbiler.
I 2014 blev vi kontaktet af den europæiske Dodge og RAM importør, som ledte efter en stabil samarbejdspartner i Danmark. Siden har forretningen hurtigt udviklet sig og vi har oparbejdet et bredt netværk af leverandører af nye pickup trucks både i Europa, USA og Canada.
Vi er i dag autoriseret RAM forhandler og serviceværksted. Vi har altid flere forskellige typer pickups på lager og har samtidig adgang til det europæiske lager, så vi kan have bilen hentet hjem derfra og på danske plader på et par uger.
Vi tæller til dagligt 8 personer fordelt på værksted, klargøring, salg og administration.
Henover året deltager vi i forskellige relevante udstillinger, messer og velgørenheds arrangementer ligesom vi jævnligt åbner dørene til vore egne "Cars & Coffee" arrangementer.”

Faktiske oplysninger vedrørende brugtmomsordningen

Selskabet har for afgiftsperioden 1. januar 2017 - 31. december 2017 angivet og afregnet moms efter brugtmomsordningen. Selskabet har angivet moms af avancer ved køb og salg af brugte biler på i alt 317.751 kr.

Ud fra indsendte excelark er der solgt i alt 167 biler i indkomståret 2017, hvoraf de 66 biler er angivet og afregnet efter brugtmomsordningen.

Af saldobalancen fremgår, at omsætningen og moms er opdelt på flere forskellige konti. F.eks. ”salg varebiler, momsfri”, ”salg personbil, momsfri”, ”moms af avancer på momsfrie biler” ”salg af biler momspligtige”, ”varesalg USA biler”, ”salg USA biler, momsfrie” og ”moms af avance på momsfrie biler”.

Selskabets repræsentant har på et møde med Skatteankestyrelsen gennemgået sammenhængen og proceduren omkring registrering og bogføring vedrørende køb og salg af biler.

For at holde styr på den momsmæssige behandling af bilerne har selskabet udarbejdet et excelark. Heraf fremgår blandt andet et bilnummer (internt lagernummer), bilagshenvisning, registreringsnummer på bilen, bilmærke og de 6 sidste cifre af stelnummer, købspris, dato for køb og salg, forskellige salgskolonner - alt efter om der er tale om ”salgspris eksport”, ”salgspris momsfri biler” (brugtmomsordning), ”salgspris netto momsbiler” (almindelig moms) og ”avance momsfri” (brugtmomsordningen).

Grøn farve i excelark angiver anvendelse af brugtmomsordningen. Blå farve angiver, at bilen har oprindelse fra USA. Både grøn og blå farve angiver, at bilen har oprindelse fra USA, men er købt brugt i Danmark og kan opgøres efter brugtmomsordningen.

Bilnummeret/lagernummeret er gennemgående i bogføringen og processen m.v. Nummeret anføres på bilnøgler, ved registrering på arbejdskort og klargøringsskema, ved bogføringstjek og gennemgang af bankposteringer, på kontokort og afregningsbilag for køb og salg. Af afregningsbilag fremgår endvidere hele stelnummeret på bilen.

Når bilen modtages fysisk på selskabets adresse, udfyldes en liste manuelt med oplysning om lagernummer, bilmærke, stelnummer, antal nøgler og dato for modtagelsen. På den manuelle liste anføres bilnummer/lagernummer fortløbende. For indkomståret 2017 starter bilnummer/lagernummer med 2395 og slutter med 2552.

Excelarket anvendes som løbende avancestyring m.v. af alle biler. Når en bil er solgt i 1. kvartal af 2017, opgøres avance i 1. kvartal, og der afregnes moms heraf. I det efterfølgende kvartal er den solgte bil udgået af excelarket. Ifølge klagerens repræsentant indføres alle købte biler i excelarket, indtil bilen sælges. Repræsentanten har forklaret, at såfremt virksomheden betaler for en bil forud for, at den ankommer på virksomhedens adresse, vil bilen få et lagernummer, så snart den ankommer til virksomhedens adresse.

Repræsentanten har oplyst, at de biler, der er medregnet under brugtmomsordningen, er biler købt brugt i Danmark.

Det er muligt at følge selskabets brugtmoms fra excelark, til kvartalsopgørelse, til kontokort og til den endelige kontobalance/regnskab.

Selskabet har indsendt købs- og salgsbilag vedrørende 68 salg i 2017 angivet under brugtmomsordningen.

Selskabet har ved køb udarbejdet afregningsbilag. Af afregningsbilag fremgår f.eks. sælger, fakturadato, øvrig ref (lagernummer), pris, bilmærke og stelnummer, pris og teksten ”bilen er uden moms jf. momslovens § 13, stk. 2”, eller ”bilen er uden moms”.

Skatteankestyrelsen har ved gennemgang af de 68 salg konstateret følgende:

I 28 tilfælde har selskabet udarbejdet en salgsfaktura med følgende tekstbeskrivelse på fakturaerne:

”*Salg af bil – momsfri.

Denne handel er omfattet af regler for brugtmoms.

Køber kan ikke fratrække moms.”

Selskabet har oplyst, at ovenstående fakturaer var udarbejdet på salgstidspunktet.

I 40 tilfælde har selskabet på salgstidspunktet alene udarbejdet slutseddel og ikke en egentlig faktura. Selskabet har forklaret, at slutsedlerne var standardopsat, og at prisen derfor generelt har været oplyst med teksten ”inkl. moms”. Der er dog reelt tale om en pris uden moms. Momsen er ikke specificeret særskilt på slutsedlen.

Selskabet har i forbindelse med indsendelse af klagen udarbejdet nye fakturaer og sendt disse til alle deres kunder. På de nye salgsfakturaer fremgår følgende tekster:

”Varer med * er solgt efter fortjenstmarginordningen for brugte varer. Køber har ikke fradrag for momsen af disse varer.”

Skatteankestyrelsen har i gennemgangen af de 40 tilfælde konstateret, at de 18 handler er gennemført, hvor køber er en privatperson, og 22 handler er gennemført, hvor køber er en virksomhed. Nedenfor er henvist til de bilag, der kan henføres under henholdsvis salg til private og salg til virksomheder:

Salg til

Selskabets bilagshenvisning vedrørende salg

Virksomheder (virksomhedsnavn eller CVR nummer)

9.2, 9.5, 9.8, 9.13, 9.19, 9.21, 9.24, 9.25, 9.26, 9.28, 9.29, 9.30, 9.31, 9.34, 9.35, 9.39, 9.40, 9.59, 9.60, 9.61, 9.62, 9.63

Privatpersoner

9.22, 9.27, 9.32, 9.37, 9.38, 9.41, 9.42, 9.43, 9.44, 9.45, 9.46, 9.48, 9.50, 9.54, 9.55, 9.57, 9.66, 9.68

Køretøj med bilagsnummer 9.39, 9.40 og 9.60 er indregistreret som hvidpladebiler.

Der er fremlagt kvitteringer for omregistrering af de 22 solgte biler til virksomheder, hvoraf anvendelsen af bilen er oplyst. Der er fremlagt 8 erklæringer fra købere, der oplyser, at de ikke har fratrukket moms i forbindelse med køb af bilen.

Salg af bil til Polen

Selskabet har afregnet moms ved salg af bil til Polen efter brugtmomsordningen. Der er tale om bilen Mercedes Sprinter, lagernummer 2426. Bilen er solgt til 13.000 kr. og købt for 10.000 kr. Skattestyrelsen har beregnet almindelig moms af den fulde salgspris, svarende til 20 % af 13.000 kr., og udgående moms på 2.600 kr. Selskabet har fremlagt afregningsbilag vedrørende købet. Heraf fremgår, at bilen er købt for 10.000 kr. fra [virksomhed2] ApS. Det fremgår, at bilen er uden moms, jf. momslovens § 13, stk. 2. Af slutseddel fremgår, at bilen er solgt til en person med adresse i Polen. Prisen er oplyst til 13.000 kr. inkl. moms. Der er i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen udarbejdet og sendt ny faktura med teksten ” Varer med * er solgt efter fortjenstmarginordningen for brugte varer. Køber har ikke fradrag for momsen af disse varer.”

Faktiske oplysninger vedrørende ej godkendte udgifter

Skattestyrelsen har gennemgået posteringer på kontoudtog, jf. bilag 277 og andre bilag. De udgifter, som Skattestyrelsen ikke har godkendt fradrag for, er følgende:

Bilag

Beskrivelse

Beløb ekskl. moms

Moms

Beløb inkl. moms

277

Diverse køb bildele m.v.

12.435 kr.

19,80 kr.

12.454,92 kr.

1536

[virksomhed3]

1.610,99 kr.

402,75 kr.

2.013,74 kr.

1167

[virksomhed4]

9.033,00 kr.

2.258 kr.

11.290 kr.

I alt

23.078,99 kr.

2.680,55 kr.

25.758,66 kr.

Skattestyrelsen har anført, at forhøjelsen vedrørende 12.435 kr. og nedsættelsen af indgående moms på 19,80 kr. er bogført på følgende poster i regnskabet:

1427 Varekøb uden for EU 416,81

1527 Varekøb import udenfor EU 152,14

2800 Annoncer og reklamer 79,20 (moms udgør 19,80 kr., i alt inkl. moms udgør 99 kr.)

8218 Småanskaffelser udland uden moms 50,32

3527 Indkøb til bygning udenfor EU 11.736,65 (2 beløb)

6902 Indgående moms 19,80

Af kontoudskrift (bilag 277) fremgår teksten MC/Visa DK CDMS, hvor der er trukket 99 kr. Der er vedlagt en række bilag vedrørende udgifter i USD og GBP på forskellige køb over nettet. Det er ikke fremlagt et bilag hvoraf momsen på 19,80 kr. framgår.

Udgift til [virksomhed3] udgør [TV] pakke på 1.166,99 kr., [virksomhed3] bredbånd på 837 kr. og diverse ydelser på 9,75 kr., i alt 2.013,74 kr. Af faktura fremgår det, at 150,21 kr. er momsfrit beløb, og momsen udgør 372,71 kr. Fakturaen er udstedt til [person1], og installationen er på [adresse1], [by1], som er [person1]s privatadresse.

Udgift til [virksomhed4] er i forbindelse med indsendelse af klagen til Skatteankestyrelsen dokumenteret ved grundbilag. Skattestyrelsen indstiller i udtalelsen, at der på baggrund af det indsendte godkendes fradrag for udgifter til [virksomhed4] samt fradrag for indgående moms.

Faktiske oplysninger vedrørende yderligere privat andel af brændstof

Selskabets samlede udgifter til brændstof udgør i indkomståret 2017 i alt 42.866,54 kr. og indgående moms på 10.716 kr. Yderligere privat andel er ifølge Skattestyrelsen opgjort til 25.649 kr. samt tilhørende nedsættelse af indgående moms på 6.412 kr.

Selskabets hovedaktionær har forklaret, at de ansatte i 2017 på de enkelte kvitteringer har anført, om der er tale om private køb eller erhvervsmæssige køb. Herefter har bogholder skrevet den private andel på betalingsoversigten, som løbende er bogført og efterfølgende indbetalt til selskabet. Selskabet har indtægtsført 8.635,79 kr. som privat i regnskabet. Kvitteringerne for tankningerne er ikke fremlagt.

Udgift til brændstof fremgår af betalingsoversigt og er udgifter fra [virksomhed5]. Af oversigten fremgår at der er registreret 3 kort herunder ”[virksomhed1] ApS[person2]”, ”[virksomhed1] ApS[person1]” og ”[virksomhed1] ApS værksted”. Af oversigten fremgår flest køb af ”wiles diesel” men også køb af ”wiles 95”. Af oversigten fremgår moms og beløb inkl. moms.

Selskabet har udgifter til brændstof i forbindelse med f.eks. prøvekørsel, aflevering og hentning af biler, reparationer af biler, kørsel til udstillinger, messer og bilhandler, hvori der indgår brændstof.

Selskabets hovedaktionær har overfor Skattestyrelsen oplyst på et møde, at udgangspunktet var, at tankninger over 200 kr. var private. Skattestyrelsen har på baggrund heraf taget alle tankninger over 200 kr. og anset for private.

Selskabets hovedaktionær har efterfølgende forklaret, at selskabet adskiller sig fra konkurrenter ved at være meget servicemindede, hvilket har stor betydning for brændstofsudgifterne.

Selskabet har fremlagt en række korrespondancer med kunder omkring levering af nye biler, reparationer og hentning af køb af brugte biler, som har medført tankninger over 200 kr.Selskabet har forklaret, at de har mange transportture i hele Danmark i forbindelse med virksomhedens høje service. Skattestyrelsen har bemærket, at de har konstateret tankninger i weekender og i ferier. Selskabets indehavere har forklaret, at de altid står til rådighed også i weekenden og ferier, hvis det lige passer kunderne der. Der er fremlagt en mailkorrespondance med et eksempel herpå.

Faktiske oplysninger angående fri kost og indberetning

Selskabet har haft udgifter til brød, kaffe og the m.v. i indkomståret 2017, som er bogført under øvrige personaleudgifter.

Virksomheden har forklaret, at de ansatte får morgenbrød i forbindelse med morgenmøder, hvor blandt andet dagens opgaver fordeles.

Skattestyrelsen har i udtalelsen til Landsskatteretten indstillet, at punktet på det foreliggende grundlag bortfalder.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 1.029.938 kr., idet betingelserne for at anvende brugtmomsordningen ikke er opfyldt. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar vedrørende salg af eksportbiler med i alt 34.205 kr., herunder vedrørende salg af bil til Polen med 2.600 kr.

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms på 2.681 kr. vedrørende ikke dokumenterede udgifter og 6.412 kr. vedrørende yderligere privat andel af brændstofudgifter.

Skattestyrelsen har anset morgenkaffeordning for et skattepligtigt personalegode med indberetningspligt for selskabet.

SKAT har anført følgende i deres begrundelse:

(...)

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabets bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i forhold til Skattestyrelsens forslag af 29. november 2019, jf. efterfølgende kommentarer til selskabets bemærkninger, som fremgår under de enkelte bilagsnumre.

Salg af nye som brugte biler, udgør i henhold til momslovens § 4 en levering mod vederlag, hvor der skal betales moms.

Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber brugte varer, herunder brugte biler, kan jf. momslovens § 69 opgøre momsen af disse varer i henhold til momslovens kapitel 17.

Brugtmomsordningen er en frivillig ordning og virksomheden kan i stedet vælge at anvende momslovens almindelige regler ved salg af brugte varer. Hvis virksomheden vælger at anvende momslovens almindelige regler, er der mulighed for at foretage momsfradrag for indkøbet, hvis indkøbet/indførslen var momsbelagt.

Det er jf. momslovens § 69, stk. 1, en forudsætning for at anvende reglerne i brugtmomsordningen, at de brugte varer/biler er leveret til virksomheden fra en gruppe personer, som i Den Juridiske Vejlednings afsnit D.A.18.2 er opremset i en udtømmende liste, jf. nedenfor:

  1. En ikke-momspligtig person. F.eks. privatpersoner, herunder dødsboer samt fonde, foreninger, offentlige institutioner m.v., der ikke driver økonomisk virksomhed.
  2. En videreforhandler i Danmark, som har anvendt brugtmomsordningen ved salget.
  3. En videreforhandler i et andet EU-land, som har anvendt brugtmomsordningen i det pågældende land.
  4. En momspligtig person i Danmark, der sælger varen momsfrit efter momslovens § 13.
  5. En momspligtig i et andet EU-land, der sælger varen momsfri efter regler der svarer til momslovens § 13.
  6. En udlejningsvirksomhed eller køreskole, der har anvendt det reducerede momsgrundlag efter de særlige regler i momslovens § 30, stk. 1, ved salg af køretøjet.
  7. En momspligtig person i Danmark, der sælger investeringsgoder (uanset beløbsstørrelsen) og er fritaget for registrering i Danmark eller et andet EU-land, fordi den årlige omsætning er under registreringsgrænsen.
  8. En momspligtig person i et andet EU-land, der sælger investeringsgoder og er fritaget for registrering i det pågældende EU-land, fordi den årlige omsætning er under registreringsgrænsen i det pågældende land.

Punkterne 9 og 10 er udeholdt af ovenstående opremsning, idet disse ikke har relevans i forbindelse med bilhandel.

Det er jf. momslovens § 70, stk. 2, en forudsætning for at anvende reglerne i brugtmomsordningen, at der ikke på fakturaen anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.

Det er i henhold til momslovens § 70, stk. 4, og Den Juridiske Vejlednings afsnit D.A.18.6, en betingelse for at anvende brugtmomsordningen, at de særlige faktura- og regnskabskrav overholdes og hvis kravene ikke er overholdt, skal der betales moms af hele salgsprisen i henhold til momslovens § 4.

Det fremgår af momsbekendtgørelsens § 116, stk. 1, at virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens §§ 70 og 71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Af momsbekendtgørelsens § 116, stk. 3 fremgår yderligere at fakturaen skal oplyse, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at køberen ikke har fradrag for afgiften, der er indeholdt i prisen, idet fakturaen tydeligt skal påtegnes

  1. ”fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen”, 2 og 3 udeladt, da disse ikke har relevans for forhandlere af brugte biler.

Endelig fremgår af momsbekendtgørelsens § 116, stk. 4, at virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra ikke registrerede virksomheder og privatpersoner m.v. til videresalg efter momslovens §§ 70 og 71, skal i forbindelse med indkøbet udstede et afregningsbilag, hvorpå anføres de i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 og 4 anførte oplysninger. Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Kan attestation ikke ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handelen.

Af momsbekendtgørelsens § 116, stk. 6 fremgår, at virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra registrerede virksomheder, skal for indkøbet være i besiddelse af en faktura udstedt i overensstemmelse med stk. 1-3.

Af momsbekendtgørelsens § 68, stk. 1 fremgår, at ved levering af varer og ydelser, hvor der benyttes afregningsbilag efter momslovens § 52 a, stk. 3, skal afregningsbilaget opfylde indholdskravene for faktura efter § 58, stk. 1, i denne bekendtgørelse, og der skal på afregningsbilaget anføres ”selvfakturering” eller ”self-billing”. Herudover skal købers registreringsnummer anføres på afregningsbilaget. Disse betingelser vil således også skulle være opfyldt i forbindelse med byttehandel af biler med andre registrerede virksomheder.

Vi har stikprøvevis indkaldt 7 bilag til kontrol af grundlaget for selskabets salg af biler efter brugtmomsordningen og har efter gennemgang af selskabets bemærkninger, fortsat ikke fundet handler, hvor brugtmomsordningen har kunnet anvendes jf. nedenfor.

813

I henhold til bogføringen er der tale om, salg af en momsfri personbil for 499.000 kr.

Der foreligger ingen faktura, men det fremgår af den af [virksomhed1] udstedte købsaftale

at købesum er inkl. moms.

Brugtmomsordningen kan ikke anvendes på denne handel, idet:

at der ikke foreligger en faktura der opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens kapitel 12,
at slutsedlerne ikke er fortløbende nummererede og dermed ikke erstatter en faktura,
at det af slutsedlen, fremgår at købesum er inkl. moms
at teksten ”fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen” eller tilsvarende, ikke fremgår af slutsedlen,
Anskaffelse af bilen fremgår af bilag 9906, hvor det angives, at der er tale om en bil, som er importeret med betaling af told og registreringsafgift. Der foreligger ikke af bilaget oplysninger om importmoms, som ville skulle tillægges bilens anskaffelsespris, idet denne for at kunne anvende brugtmomsreglerne skulle afregnes uden at blive fratrukket som indgående afgift.

Selskabet har bekræftet, at den pågældende personbil ikke kan sælges efter reglerne om brugtmoms, da bilen er importeret fra et tredjeland.

Vi er enige i, at der er sket en skrivefejl, i forbindelse med at salget angives at være sket til 125.000 kr. og er enige i, at den faktiske netto salgspris er 499.000 kr., hvorfor vi er enige i, at bilens salg formentlig ville skulle have været opgjort, som angivet i selskabets bemærkninger.

Salg af bil: kr. 192.712

Udlæg til registreringsafgift: kr. 254.430

Leveringsomkostninger: kr. 2.000

Nummerplader (momsfri) kr. 1.180

moms (25 % af 192.712 kr. og 2.000 kr.) kr. 48.678

I alt kr. 499.000

Selskabet har anført, at da der allerede er afregnet kr. 500 i salgsmoms, skal der således betales yderligere kr. 48.178 i salgsmoms for den pågældende bil.

I henhold til selskabets opgørelse forhøjes udgående afgift jf. momslovens § momslovens § 4, § 27 og § 33 således med 48.178 kr.

Det yderligere momstilsvar, reducere direkte den skattepligtig omsætning jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, hvorfor indkomsten nedsættes med 48.178 kr.

I forbindelse med nedenstående ansættelse af udgående moms, som følge af, at brugtmomsordningen ikke godkendes anvendt, nedsættes beregningsgrundlaget med den tidligere bogførte omsætning af bilag 813 på 495.320 kr.

818

I henhold til bogføringen er der tale om, salg af en momsfri personbil for 125.000 kr.

Der foreligger ingen faktura, men det fremgår af den af [virksomhed1] udstedte købsaftale

at købesum er inkl. moms.

Brugtmomsordningen kan ikke anvendes på denne handel, idet:

at der ikke foreligger en faktura der opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens kapitel 12,
at slutsedlerne ikke er fortløbende nummererede og dermed ikke erstatter en faktura,
at det af slutsedlen, fremgår at købesum er inkl. moms
at teksten ”fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen” eller tilsvarende, ikke fremgår af slutsedlen,

Det skal til selskabets bemærkninger anføres, at vi er enige med selskabet i, at bilen kunne sælges efter reglerne om brugtmoms, såfremt de formelle betingelser var opfyldt, hvilket ikke er tilfældet jf. ovenfor.

922

I henhold til bogføringen er der tale om, salg af en momsfri personbil for 85.830 kr. samt en kreditnota på 17.252 kr. den 5. juli 2017.

I henhold til fremsendte bilag afviger disse væsentligt fra det bogførte

Der foreligger ingen faktura, men det fremgår af den af [virksomhed1] udstedte købsaftale dateret 30. juni 2017

at der er tale om forbrugerkøb,
at der ikke angives moms på bilaget,
at der er erlagt en kontant udbetaling på 17.252 kr. som ikke er bogført.

Der foreligger yderligere en kreditnota nr. 3960 dateret 2. juli 2017, hvoraf det fremgår

en dekort for mangler på bil ifølge aftale (svarende til udbetalingen),
at ”Denne handel er omfattet af regler for brugtmoms. Køber kan ikke fratrække moms”,

Med udgangspunkt i den aftalte salgspris og udbetaling, har [finans1] A/S den 5. juli 2017 udbetalt restkøbesummen + provision med 70.078 kr.

Selskabet har bogført, at der er indgået 85.250 kr. på kassekreditten og samme dag krediteret kreditnotaen med 17.252 kr. Henset til at indbetaler og modtageren af dekorten vil være to forskellige personer, er der formentlig tale om proforma bogføring i forbindelse med købers finansiering.

Dette har ikke nogen direkte skattemæssig konsekvens, men medfører at bogføringen ikke ses at være udarbejdet i henhold til gældende lovgivning.

Brugtmomsordningen kan ikke anvendes på denne handel, idet:

at der ikke foreligger en faktura der opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens kapitel 12,
at slutsedlerne ikke er fortløbende nummererede og dermed ikke erstatter en faktura,
at teksten ”fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen” eller tilsvarende, ikke fremgår af slutsedlen,

Det er i selskabets bemærkninger anført, at der ikke er belæg for Skattestyrelsens påstand om proforma bogføring.

Det anføres herunder at køber skal erlægge en udbetaling på 17.252 kr. og restbeløbet skal finansieres via [finans1] i henhold til vedlagte lånetilbud. Da køber kommer med en række indsigelser ved afhentningen vælger selskabet, at give køber et afslag på bilen svarende til udbetalingen. Bilens salgspris bliver derfor reelt 68.578 kr.

Selskabets rådgiver henviser herunder til posteringerne på selskabets resultatopgørelse, som underbygning af oplysningerne.

Ved vores vurdering af, at bogføringen af den pågældende handel ikke anses for at være sket i overensstemmelse med bogføringsloven, har vi derimod set på selskabets balance.

Det fremgår f.eks. af den af selskabet underskrevne slutseddel af 30. juni 2017, at kunden har betalt 17.252 kr. kontant, hvilket ikke fremgår af selskabets bogføring.

Det fremgår i strid med de faktiske forhold, af bogføringen at der er 4 indsætninger i banken og en hævning, mens realiteten er at der alene forefindes en nettoindsætning fra [finans1] på 70.078 kr.

Yderligere fremgår det, at den bogførte kreditnota hæves i banken og debiteres på debitorkontoen, således kunden nu skylder 17.252 kr. idet der ikke tidligere i forbindelse med denne handel har været posteringer på debitorkontoen.

Det må derfor på det foreliggende grundlag fastholdes, at selskabets bogføring af denne handel på ingen måde opfylder bogføringslovens krav.

1094

I henhold til bogføringen er der tale om, salg af en momsfri varebil for 69.620 kr. samt en momsfri varebil i bytte for 20.000 kr.

Der foreligger ingen faktura, men det fremgår af den af [virksomhed1] udstedte købsaftale

at bytteprisen er inkl. moms.

Brugtmomsordningen kan ikke anvendes på disse to modstående handler, idet:

at der ikke foreligger en faktura der opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens kapitel 12,
at slutsedlerne ikke er fortløbende nummererede og dermed ikke erstatter en faktura,
at det af slutsedlen, fremgår at købesum er inkl. moms
at teksten ”fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen” eller tilsvarende, ikke fremgår af slutsedlen,
at byttebilen købes af en afgiftspligtig person, og derfor ikke efterfølgende vil kunne sælges efter brugtmomsordningen, som ellers bogført på kontoen, idet selskabet i strid med momsbekendtgørelsens § 116, stk. 6 ikke er i besiddelse af en fyldestgørende faktura, og at den af selskabet udstedte faktura med angivelse af byttebil, ikke opfylder betingelserne for afregningsbilag i momsbekendtgørelsens § 68, stk. 1 – 3.

Det skal til selskabets bemærkninger anføres, at vi er enige med selskabet i, at bilen kunne sælges efter reglerne om brugtmoms, såfremt de formelle betingelser var opfyldt, hvilket ikke er tilfældet jf. ovenfor.

1277

I henhold til bogføringen er der tale om, salg af en momsfri varebil for 89.800 kr.

Der foreligger ingen faktura, men det fremgår af den af [virksomhed1] udstedte købsaftale

at der er tale om erhvervskøb, og
at købesummen er inkl. moms.
at køber er [person3], [by2], med CVR-nr. [...1].

Brugtmomsordningen kan ikke anvendes på denne handel, idet:

at der ikke foreligger en faktura der opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens kapitel 12,
at slutsedlerne ikke er fortløbende nummererede og dermed ikke erstatter en faktura,
at det af slutsedlen, fremgår at købesum er inkl. moms
at teksten ”fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen” eller tilsvarende, ikke fremgår af slutsedlen,

1691

I henhold til bogføringen er der tale om, salg af en momsfri personbil for 339.800 kr. der betales i 2 rater, udbetaling og betaling fra finansieringsselskab.

Der foreligger ingen faktura, men det fremgår af den af [virksomhed1] udstedte købsaftale

at der er tale om forbrugerkøb, og
at købesum er inkl. moms.

Brugtmomsordningen kan ikke anvendes på denne handel, idet:

at der ikke foreligger en faktura der opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens kapitel 12,
at slutsedlerne ikke er fortløbende nummererede og dermed ikke erstatter en faktura,
at det af slutsedlen, fremgår at købesum er inkl. moms
at teksten ”fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen” eller tilsvarende, ikke fremgår af slutsedlen,

3787

I henhold til bogføringen er der tale om, salg af en momsfri varebil, Audi Q7, for 160.000 kr. samt en momsfri varebil, Audi Q7, i bytte for 10.000 kr.

Ud fra de nu foreliggende oplysninger, er vi enige i, at byttebilen er køb af en person omfattet af momslovens § 69, stk. 1, hvorfor brugtmomsordningen kan omfattes såfremt øvrige betingelser er omfattet, hvilket ikke anses for tilfældet jf. nedenfor.

Det skal dog bemærkes, at oplysningen om, at sælger af bilen har kvitteret for korrekte oplysninger om byttebilen ved at have underskrevet slutsedlen, ikke er dokumenteret, idet slutsedlen hverken er indsendt sammen med resten af bilaget, eller i forbindelse med fremsendelse af selskabets bemærkninger.

Der foreligger her en faktura nr. 3787, som er udstedt til [virksomhed6] A/S, hvoraf det fremgår

at der er tale om erhvervssalg af en Audi, Q7 og en byttebil Audi A6,
at ”Denne handel er omfattet af regler for brugtmoms. Køber kan ikke fratrække moms”,
at køber og sælger af byttebilen er [virksomhed6] A/S.

Brugtmomsordningen kan ikke anvendes på disse to modstående handler, idet:

at der ikke på bilaget og i regnskabet angives lagernummer i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens § 117, stk. 5.
at byttebilen købes af en afgiftspligtig person, og derfor ikke efterfølgende vil kunne sælges efter brugtmomsordningen, som ellers bogført, idet selskabet i strid med momsbekendtgørelsens § 116, stk. 6 ikke er i besiddelse af en fyldestgørende faktura, og at den af selskabet udstedte faktura med angivelse af byttebil, ikke opfylder betingelserne for afregningsbilag i momsbekendtgørelsens § 68, stk. 1 – 3.

Som følge af at selskabet i ingen af de kontrollerede handler har opfyldt betingelserne for at kunne anvende brugtmomsordningen i momslovens kapitel 17, sammenholdt med at der ikke for alle biler angives lagernummer i regnskabet som krævet jf. momsbekendtgørelsens § 117, stk. 5, godkendes brugtmomsordningen ikke anvendt for indkomståret 2017.

Selskabet skal derfor afregne udgående afgift ved salg af brugte biler i henhold til momslovens § 4, § 27, og § 33, hvor der skal beregnes moms med 25 % af momsgrundlaget.

Når der som her, ikke er udstedt faktura med angivelse af moms, ansættes momsgrundlaget jf. momslovens § 27 stk. 1, til 80 % af de modtagne beløb. Udgående afgift kan ansættes til 20 % (25 % af 80 %) af omsætningen.

Den bogførte omsætning af brugte biler udgør jf. bogføringen 7.230.768 kr.

Tilbageført omsætning vedr. bilag 813 jf. ovenfor -492.320 kr.

Korrigeret salg af brugte biler i brugtmomsordningen 6.738.448 kr.

Yderligere momstilsvar kan herefter opgøres til:

Beregnet moms af tidligere momsfri omsætning 20 % af 6.738.448 kr. 1.347.689 kr.

- tidligere angivet moms af avance på momsfrie biler -317.751 kr.

Yderligere momstilsvar i alt 1.029.938 kr.

Reguleringen fordeles skønsmæssigt med 25 % til hver angivelsesperiode for 2017.

Et yderligere momstilsvar, reducere direkte den skattepligtig omsætning jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, hvorfor indkomsten nedsættes med 1.029.938 kr

Selskabet har henvist til Landsskatterettens kendelser med journal nr. 09-02097 og 12-0261371, hvor Landsskatteretten har ændret SKATs afgørelse vedrørende nægtelse af adgangen til anvendelse af brugtmomsreglerne.

Som selskabet anfører drejer de to sager sig om, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedernes anmodning om at udstede nye fakturaer, som opfylder betingelserne for anvendelse af brugtmomsreglerne.

Skattestyrelsen har ikke nægtet selskabets anmodning om, at udstede nye fakturaer, men kan alene konstateret om dette endnu ikke er sket, da de ikke er indsendt. Vi må derfor træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Såfremt selskabet ønsker at anmode om at udstede fakturaer, bedes selskabet indsende anmodning om genoptagelse, vedlagt disse.

Vi skal dog gøre opmærksom på, at selskabet i så fald skal udstede fyldestgørende fakturaer for samtlige handler, hvor der ikke tidligere er udstedt faktura, idet selskabet generelt har oplyst, at der f.eks. ved salg til privatpersoner normalt ikke blev udstedt faktura, men alene slutsedler.

Det skal yderligere bemærkes, at i modsætning til selskabets regnskab for 2017, er der ud fra det foreliggende ikke er fundet andet end formelle fejl i de anførte kendelser. Vi kan således ikke tage stilling til, om en anmodning om genoptagelse vil blive imødekommet og fulgt.

(...)

  1. Eksport af biler

(...)

3.1 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Det må konstateres at der er enighed om, at der skal opgøres og angives moms ved salget til Frankrig, hvorfor ændring heraf fastholdes.

Vedrørende salg til Polen er anført, at der udstedes ny faktura der opfylder kraven. Da denne ikke er vedlagt, kan dette ikke tillægges nogen skatte- og momsmæssig betydning.

Uanset at bilerne bogføres som eksport må det konstateres, at der ikke er tale om salg til en erhvervsdrivende i et andet EU land jf. momslovens § 34, stk. 1 – 4, idet der så ville mangle de lovpligtige oplysninger om købers momsnummer, samt påtegning, for eksempel ”momsfritaget”, ”0-sats”, ”zero-rated”, ”free of VAT”. jf. momsbekendtgørelsens § 61.

Det må derfor antages, at køberne har handlet som privatpersoner, som kunne købe bilerne uden moms, jf. momslovens § 34, stk. 5, såfremt [virksomhed1] A/S havde sikret sig at bilerne var udført fra EU inden 3 måneder, hvilket de to bilag ikke indikerer skulle være tilfældet.

Det må derfor afvises at bilerne af denne grund kunne sælges uden opkrævning af moms.

Det er for ingen af de to biler angivet oplysninger om, at bilen skulle være solgt efter reglerne om brugtmoms, eller anden tilsvarende tekster, ligesom det fremgår af slutsedler, at begge biler er solgt inkl. moms.

Bilerne kunne således ikke sælges momsfrit jf. momslovens § 70 og 71 samt momsbekendtgørelsens § 116, stk. 3.

Det præciseres for så vidt angår bilag 577 under de generelle bemærkninger at bilen er solgt kontant for 21.250 EUR inkl. moms, Prisen ex. moms er 17.000 EUR.

Der kan for de to biler således ikke godkendes, at der skulle være tale om momsfrit salg, hvorfor der jf. momslovens § 4, § 27 og § 33 opkræves udgående afgift med 20 % af salgsprisen for bilerne

Ansat udgående afgift

Salgspris Mercedes Sprinter 313 2,2 CDi 35/35 13.000 kr.

Salgspris Ford Econoline 5,0 E150 Camelot Conversions aut. 6d 158.023 kr. 171.023 kr.

Yderligere udgående afgift 20 % af 171.023 kr. 34.205 kr.

Et yderligere momstilsvar, reducerer direkte den skattepligtige omsætning jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, hvorfor indkomsten nedsættes med 34.205 kr.

Det skal supplerende bemærkes, at salget af Ford Econoline 5,0 E150 Camelot Conversions aut. 6d, jf. bogføringen er solgt kontant. Det er ved mødet den 3. oktober 2019 drøftet, at selskabet er bekendt med reglerne om hvidvaskning og modtagelse af kontantbeløb, men at en sælger under jeres ferie trods dette havde modtaget beløbet.

Henset til at der er tale om et enkeltstående tilfælde, har vi ikke foretaget os yderligere vedr. dette.

(...)

5 udokumenterede udgifter

(...)

5.2 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabets bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i forhold til Skattestyrelsens forslag af 29. november 2019.

Der er herunder lagt vægt på:

At trods selskabet angiver der forligger specificerede bilag på indkøb af bl.a. småanskaffelser til lokaler og [virksomhed4], er disse ikke indsendt, hvorfor det af denne årsag må fastholdes at der fortsat ikke foreligger fyldestgørende dokumentation for, at der er afholdt fradragsberettigede udgifter.
At selskabet selskabets oplysning om, at der er tale om udgifter i forbindelse med streaming af TV i venterum samt ved kundearrangementer, ikke kan tillægges nogen betydning, da selskabet fortsat ikke har fremsendt den tilhørende dokumentation i form af faktura fra [virksomhed3], med angivelse af leverancens art og leveringssted.

I henhold til momsbekendtgørelsens § 82, skal selskabet være i besiddelse af en fyldestgørende faktura, der dokumenterer den indgående afgift.

Hverken bilag 1167 eller 1536 indeholder oplysninger om at der er tale om momspligtige leverancer eller at de indeholder moms, hvorfor momsfradraget jf. momslovens § 37 ikke kan godkendes for disse bilag.

Bilag 277 mangler alene dokumentation for fratrukket indgåede afgift vedr. køb hos [...dk] eller [virksomhed7] som det benævnes i kontoudtoget fra [finans2].

Indgående afgift skal derfor nedsættes med den bogførte moms i:

1. kvartal 2017 19,80 kr.

2. kvartal 2017 402,75 kr.

3. kvartal 2017 2.257,97 kr.

Det fremgår af bogføringen og det indsendte bilagsmateriale vedr. bilag 277, at der alene foreligger fyldestgørende dokumentation for udgifter til

Dæk online inkl. moms 5.128,00 kr.

Paypal køb i Tyskland, EU køb 3.096,32 kr.

[virksomhed8] 7.187,87 kr.

Herudover fremgår en hævning til spotify musik, som selskabet har bogført som en privat udgift, hvilket tages til efterretning uden dokumentation.

Udgiften til [virksomhed9] den 17. januar og [virksomhed10] den 7. februar godkendes ud fra en konkret vurdering, som fradragsberettigede abonnementer fra USA og Schweitz uden yderligere dokumentation.

Der mangler herefter faktura for køb der er posteret jf. nedenfor:

1527 Varekøb, import fra udenfor EU paypal køb KINA 152,14 kr.

3527 Indkøb køb til bygning UDENFOR EU paypal køb KINA 850,24 kr.

3527 Indkøb køb til bygning UDENFOR EU paypal køb USA 18.074,28

Behandlet ovenfor -7.187,87 10.886,41 kr.

3218 Småanskaffelser udland uden moms paypal køb USA 50,32 kr.

1427 Varekøb fra uden for EU til kundebiler paypal køb USA 416,81 kr.

2800 Annoncer og reklame annoncer på [...dk] 79,20 kr.

I alt 12.415,12 kr.

Der kan som følge af manglende dokumentation for at de resterende betalinger/hævninger er betalinger for fradragsberettigede driftsudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke godkendes fradrag for udgiften på 12.415,12 kr.

Det fremgår af posteringerne på konto 3620 Telefon/mobil/internet at bilagene i et vist omfang indeholder private udgifter, hvorfor en betalingsoversigt ikke dokumenterer at der er tale om betalinger for fradragsberettigede driftsudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der alene af denne årsag, ikke kan godkendes fradrag for udgiften til [virksomhed3] på 1.610,99 kr.

Tilsvarende er det alment kendt, at [virksomhed4] i væsentligt omfang fører produkter der anvendes i en privat husholdning, hvorfor et kontoudtog ikke kan anses som fyldestgørende dokumentation for at der er tale om betalinger for fradragsberettigede driftsudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Der kan alene af denne årsag, ikke kan godkendes fradrag for udgiften til [virksomhed4] på 9.031,86 kr.

Indkomsten forhøjes jf. ovenstående med ikke godkendt køb jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, med i alt 23.057,97 kr.

(...)

7 Brændstof salgsbiler

(...)

7.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Selskabets bemærkninger har ikke givet anledning til ændringer i forhold til Skattestyrelsens forslag af 29. november 2019.

Der er herunder lagt vægt på:

At trods påstand om selskabet aktivt har markeret de private brændstofudgifter og overført betaling derfor fra private midler til selskabet, ses dette hverken at være tilfældet for bilag 5 eller bilag 1162.
Der er for begge bilag bogført private andele, men disse er ikke markeret på bilagene, hvorfor påstanden af denne årsag afvises.
At selskabet anfører at den eneste dieseldrevne privatbil hovedaktionærerne ejer, er udlånt til en søn som selv betaler brændstoffet.
Indledningsvis skal bemærkes, at selskabet også betaler andre private udgifter for hovedaktionærernes barn i form af telefonudgifter, der efterfølgende udtages til privat, hvorfor denne oplysning ikke i sig selv sandsynliggøre at dieselkøb skulle være erhvervsmæssigt.
Dernæst kan det konstateres, at selskabet ligeledes ikke var registreret som ejer af dieseldrevne køretøjer, eller faste prøveskilte.
Der er således ikke af denne årsag grundlag for at antage, at det omfattende dieselkøb skulle vedrøre selskabets biler.
At det ikke er Skattestyrelsens påstand, ”at tankninger på 30 til 67 liter, skal anses for private tankninger og at det alene er tankninger til en værdi under 200 kr., som skal anses for erhvervsmæssige” men at dette er et udgangspunkt der er oplyst af selskabet selv, hvorfor der ikke af denne årsag ses, at være grundlag for en ændret opgørelse.

Gennemgangen af bilag og bogføring indikerer at [person4] har et brændstofkort fra [virksomhed11] ([virksomhed12] A/S) udleveret, som udelukkende anvendes til privat køb, idet købene på dette kort modregnes i hans nettoløn efter skat.

Købene på dette kort kan for juni til november generelt følges fra udgiften til [person4]s lønseddel uden væsentlige afvigelser. For december overstiger løntrækket købet hos [virksomhed11] med 311,69 kr. ekskl. moms, hvorfor det er antaget et en del af købet hos [virksomhed5], udgør [person4]s privat brændstofkøb, og derfor er trukket i lønnen.

Selskabet faktiske brændstofkøb udgør således 42.866,54 kr. jf. nedenstående specifikation:

(...)

Heraf har selskabet angivet, at de private andele udgør i alt 8.635,79 kr. ekskl. moms.

Vi kan jf. indsendte bilag 1162 (betalingsoversigten for august 2017) konstatere, at selskabet i perioden 22. juni til 20. juli har 3 navngivne brændstof kort hos [virksomhed5], hvor der er foretaget følgende køb:

Køb i alt

Diesel

Benzin

Liter

Kr.

Liter

Kr.

[person2]

8

140,26

1.124,55

75,53

754,39

[person1]

6

10,01

80,98

193,26

1878,52

Værksted

1

19,56

197,75

Der er ved indsendelse af bilag 1162 ikke vedlagt underliggende bonner, hvorpå personalet har angivet at der er tale om erhvervsmæssige køb.

Det er endvidere ikke på bilaget markeret, hvilke tankninger der er private og hvilke der er erhvervsmæssige, ligesom det ikke er direkte muligt at følge den bogførte private andel på 671,23 kr. inkl. moms til bilagets enkelte køb.

Det kan konstateres at der er flere tankninger på 30 – 67 liter, hvilket må antages at være private tankninger henset til at salgsbiler sjældent står med væsentlige brændstofmængder i tanken.

Vi har derfor taget udgangspunkt i selskabets forklaring om, at køb under 200 kr. er erhvervsmæssige, hvorved den private andel for købene i perioden 22. juni til 20. juli kan beregnes således:

[person2] 5 ud af 8 køb 1.483,48 kr. inkl. moms

[person1] 4 ud af 6 køb 1.749,26 kr. inkl. moms 3.232,74 kr.

Heraf moms -646,55 kr.

Privat andel ekskl. moms 2.586,19 kr.

Bogført privat andel 536,98 kr.

Manglende bogføring af privat andele 2.049,21 kr.

Dette betyder, at 79,98 % (3.232,74 kr. / 4.041,69 kr. * 100) af det samlede fakturabeløb skulle henføres til privat brændstof køb.

Det kan supplerende bemærkes, at indsendte bilag 5, som dækker brændstofkøb i perioden 26. november 2016 til 19 december 2016, i henhold til selskabets egne forklaringer, ville give følgende fordeling

Værksted 1 af 1 køb 410,71 kr. inkl. moms

[person2] 5 af 7 køb 1.799,34 kr. inkl. moms

[person1] 7 af 8 køb 1.963,79 kr. inkl. moms 4.173,84 kr.

Dette svarer til, at 86,30 % (4.173,84 kr. / 4.836,61 kr. * 100) af det samlede fakturabeløb for november/december skulle henføres til privat brændstof køb. Der er jf. bilaget angivet en privat andel på 1.232,86 kr. inkl. moms eller 25,49 % af købet.

Som følge af, at der ikke foreligger nogen dokumenteret grundlag for fordeling brændstof køb mellem erhvervsmæssig og private køb, må det på det foreliggende grundlag foretages et skøn.

Det er med udgangspunkt i bilag 1162 vores skøn, at minimum 79,98 % af det samlede brændstofkøb, der ikke vedr. personalets private indkøb, kan henføres til hovedaktionærenes private køb af brændstof.

Privat andel af brændstofkøb kan herefter ansættes til

79,89 % af 42.866,54 kr. ekskl. moms 34.284,66 kr.

Tidligere indtægtsført i regnskabet -8.635,79 kr.

Yderligere privat andel 25.648,87 kr.

Privat indkøb af brændstof kan ikke anses som driftsudgifter jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, og kan ikke fradrages jf. statsskattelovens § 6, stk. 2, hvorfor indkomsten skal forhøjes med 25.648,87 kr.

Yderligere anses privat indkøb af brændstof, ikke at være anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer, og der kan derfor ikke fradrages indgående afgift på det private køb jf. momslovens § 37.

Købet anses i stedet at være til for selskabet uvedkommende formål, hvorfor indgående afgift jf. momslovens § 38, stk. 2 nedsættes med 25 % af den yderligere udtagning på 25.648,87 kr. eller i alt 6.412,22 kr.

Korrektionen fordeles på angivelsesperioder ud fra periodernes bogførte køb.

(...).”

Skattestyrelsen har i udtalelsen fastholdt, at betingelserne for at anvende brugtmomsordningen ikke er opfyldt og har gennemgået de indsendte bilag fra selskabet. Skattestyrelsen har vedrørende indberetning vedrørende morgenmad til ansatte indstillet, at dette punkt generelt bør frafaldes.

Skattestyrelsen har blandt andet anført følgende angående brugtmomsordningen:

(...)

Vi er enig med klager i, at der anvendes interne lagernumre.

Vi må dog afvise, at skulle have påstået, at Klager ikke anvender interne lagernumre, men som det fremgår af afgørelsen, er ”der ikke for alle biler angives lagernummer i regnskabet som krævet jf. momsbekendtgørelsens § 117, stk. 5”. Der hentydes her til, at der af indsendte bilag 9906 (momsopgørelsen for 2. kvartal) fremgår biler, hvor Bilnummer (lagernumret) angives til ”U/NR” eller for tre bilers vedkommende helt mangler.

Efter modtagelse af de fulde brugtvognsregnskaber for de 4 kvartaler, kan det konstateres at der i samtlige kvartaler er biler uden lagernummer, hvor efterfølgende kontroller og søgninger nu viser, at lagernumre i flere tilfælde først påføres efterfølgende kvartal.

Vi skal dog bemærke, at den af Klager anførte oplysning, principielt medfører, at de efterfølgende indsendte afregningsbilag ved køb, ikke har kunnet indeholde oplysningerne om den indkøbte bils vognnummer, da dette først ville være tilknyttet efterfølgende.

(...)

Vi skal i den forbindelse efter fornyet gennemgang påpege:

at Klagers angivelse af, at regnskabet indeholder bilagsnumre på købsfaktura og salgsfaktura, som det fremgår af bilag B, i det væsentligste ikke er korrekt, idet Klager i flere handler har valgt at henvise til debitorindbetalinger i forbindelse med salg og byttehandel.
at Klager, som det fremgår af bilag B, i enkelte tilfælde helt undlader at angive bilagsnummer for salg, tros angivelse af salgssum.
at Klagers angivelse af, at regnskabet indeholder købs- og salgsdato, som følge af henvisningen til debitorindbetalinger, som det fremgår af bilag B, bliver angivet med andre datoer i regnskabet.
at Klagers angivelse af, regnskabet indeholder salgspriser er korrekt, men at det i nogen tilfældes, som det fremgår af bilag B, ikke er den korrekte salgssum der anføres, som direkte konsekvens af, at Klager henviser til debitorindbetaling frem for faktura, hvor f.eks. salg af nummerplade og leveringsomkostninger specificeres.
at Klagers angivelse af, avance som grundlag for beregning af brugtmoms, og dermed opgørelse af moms jf. momslovens § 70, stk. 1, formelt ikke opfylder kravende i momslovens § 71.
at Klagers angivelse af registreringsnummer og beskrivelse af mærke og model ikke, umiddelbart anses at leve op til kravene til beskrivelse af biltypen, for så videt angår eksempelvis bil nr. 2225, hvor registreringsnummer alene angives til ”USA” samt mærke og stel ”Ford Econoline 544182” idet Fords Econoline findes i flere varianter og årgange, sammenholdt med at stelnumrets sidste 6 cifre ikke er egnet til at identificere bilen i Skatteforvaltningens motorregister.
at minimum en bil som angives at være solgt efter brugtmomsordningen, jf. bilag B forsvinder uden afregning af momsen.
at Klageres bilag 2 angiver at 3 biler (2225, 2487 og 2488) skifter status fra at være omfattet af de almindelige til at være omfattet af brugtmomsordningen.
at der vedrørende bil nr. 2487, trods angivelse af, at denne sælges efter brugtmomsordningen, er fratrukket indgående afgift med 32.000 kr. ved købet jf. bilag 873. Dette korrigeres i afgørelsens punkt 4, hvilket ikke medfører at der er foretaget fyldestgørende bogføring af brugtmomsordningen.
at det fulde bil regnskab i Klageres bilag 2, ikke findes betryggende, henset til
at klager ikke har været konsekvent med bilbeskrivelser f.eks. bil uden nr. i 1. kvartal mellem 2450 og 2451 beskrives som ”Dodge RAM 210279 CAS Miami” men får i 2. kvartal som bil nr. 2474 beskrivelsen ” Dodge RAM 210279 grå ecodiesel”
at biler der ikke markeres som solgt i henhold til brugtmomsordningen, bør kunne antages at være solgt i henhold til momslovens almindelige regler. Trods dette ses eksempelvis bilen med bilnummer ”U/NR” der angives at være solgt jf. bilag 473, hverken under bilag 473 eller 3837, 3838 eller 3839, som bilag 473 henviser til, at være bogført med udgående afgift af den anførte salgssum på 290.000 kr.
Samme forhold ses umiddelbart at være tilfældet for bil 2412, som sælges jf. bilag 466
at trods bogføringen af bilag 331 alene angiver import af en bil med beskrivelsen ”CAS DODGE 210279” for i alt 171.983,05 kr. angives i bilregnskabet, at såvel bil nr. 2448 er købt for 78.000 kr. og bil nr. 2747 købt 171.983 kr. jf. bilag 331.

at biler henhold til den løbende bogføring er solgt, men ikke anføres som solgte i bil regnskabet, f.eks. bil nr. 2490, som klager påberåber sig under bilag 4185 i den subsidiære påstand.

at det indsendte materialer medfører, at Klagers regnskab, ikke findes fuldt betryggende, henset til at bogføringen af bilag 1691, som klager påberåber sig i den subsidiære påstand, nu viser at der i nogen tilfælde opkræves udgående afgift, uden angivelse heraf.

Det er således vores opfattelse, at de indsendte opgørelser/regnskaber ikke udgør fyldestgørende regnskaber hverken generelt, eller i særdeleshed i relation til anvendelse af brugtmomsordningen, hvorfor ordningen af denne årsag, ikke kan anvendes.

Klagers regnskab indeholder i øvrigt ikke de i punkt 4 og 9 anførte oplysninger om sælger og købers navne. Det er imidlertid vores opfattelse at disse to punkter ikke bør tillægges nogen betydning ved vurdering af, om regnskabet opfylder momslovens regnskabsbetingelser, henset til at disse oplysninger hverken kræves jf. momsloven eller momsbekendtgørelsen.

Som følge af ovenstående, er det vores indstilling til Skatteankestyrelsen, at det bør fastholdes, at der ikke er ført et særskilt regnskab som kan anses at opfyldet kravene i brugtmomsordningen, hvorfor det samtidig bør fastholdes at brugmomsordningen i sin helhed ikke kunne anvendes, som ansat i afgørelsen.

Formkrav til fakturaerne/genoptagelse:

Indledningsvis skal fastslås, at såvel Klager som vi er enige om, at formkravene til en faktura ikke er opfyldt ved anvendelse af reglerne om brugtmoms, idet de udstedte slutsedler ikke kan træde i stedet for en faktura, da slutsedlerne ikke var fortløbende nummereret og dette ikke fremgik af slutsedlerne.

Der er enighed om, at Klageres i bemærkninger af 16. december 2019 (Bilag 005) anførte, ”Vi fastholder således, at der ikke skal opkræves moms af hele salgsprisen, idet [virksomhed1] A/S får udstedt nye fakturaer, som opfylder formkravene til brug for anvendelse af reglerne om brugtmoms”. Klager har imidlertid ikke vedlagt nye fakturaer for de konkrete handler, der var tilsidesat eller andre nye bilag.

Klager havde således på afgørelsestidspunktet ikke fremlagt oplysninger af faktisk eller retlig karakter der kunne begrunde ændringen jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 2.

Uanset om Klager fremsendte fakturaer i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens formkrav, ville dette ikke medfører en ændret ansættelse, som følge af de øvrige forhold der var anført i skattestyrelsens forslag og senere afgørelse, hvorfor sagen er afgjort på det foreliggende grundlag.

Vi har som Klager selv fremhæver, anført, at såfremt Klager ønskede at anmode om at udstede fakturaer, bedes Klager indsende anmodning om genoptagelse, vedlagt disse fakturaer.

Vi gjorde som anført af Klager samtidig opmærksom på, at Klager så skulle udstede fyldestgørende fakturaer for samtlige handler, hvor der ikke tidligere er udstedt fakturaer, idet selskabet generelt har oplyst, at der f.eks. ved salg til privatpersoner normalt ikke blev udstedt faktura, men alene slutsedler.

Klager anfører herefter, at Skattestyrelsen imidlertid ikke kan tage stilling til, hvorvidt de vil imødekomme en genoptagelse.

Klager undlader i denne forbindelse, at den faktiske formulering er, at ”Det skal yderligere bemærkes, at i modsætning til selskabets regnskab for 2017, er der ud fra det foreliggende ikke er fundet andet end formelle fejl i de anførte kendelser. Vi kan således ikke tage stilling til, om en anmodning om genoptagelse vil blive imødekommet og fulgt”.

Klager konkluderer herefter at da Klager allerede i forbindelse med høringen til vores forslag til afgørelse havde anmodet om at udstede nye fakturaer i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens formkrav, må anmodningen herom anses for afvist.

Vi må således fastholde, at anmodningen om, at måtte indsende nye fakturaer i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens formkrav, således ikke er afvist. Klager er derimod vejledt om, at der kan indsendes en anmodning om genoptagelse, hvor der yderligere er oplyst øvrige forhold, som Klagere skulle være opmærksom på i forbindelse hermed.

Klager påstår at det strider imod det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip når Vi ikke har afventet indsendelse af fakturaer, som opfyldte fakturaformkravene.

Vi er ikke enige i denne påstand, og skal hertil anfører at det netop vil stride imod det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip, hvis vi havde anmodet Klager indsende fornyet faktura, som følge af de anførte afgørelser, selvom vi på dette tidspunkt ville vide, at brugtmomsordningen fortsat ikke ville kunne anvendes som følge af mangler ved regnskabet.

Supplerende skal tilføjes, at uanset at det som anført i klagen klart og entydigt var tilkendegivet i bemærkningerne, at Klager vil udbedre fejlen ved at udstede fakturaer, som opfylder fakturaformkravene, var bemærkningerne ikke vedlagt disse.

Det er vores primære påstand, at anmodningen om, at måtte indsende nye fakturaer i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens formkrav, ikke er afvist, men tvært imod imødekommet med oplysning om, at Klager skal indsende anmodning om genoptagelse, vedlagt disse fakturaer.

Der er således af denne årsag ikke tale om et afslag kan påklages til Skatteankestyrelsen.

Det er vores opfattelse, at det forhold, at Klager efter at være blevet anmodet om, at indsende anmodningen med bilag, i stedet vælger at ikke at gøre dette, medfører ikke at der bliver tale om et afslag der kan påklages til Skatteankestyrelsen.

Vores primære indstilling er derfor, at klagepunktet skal afvises, og Klager henvises til at søge forholdet berigtiget hos rette myndighed i henhold til reglerne om genoptagelse.

Såfremt Skatteankestyrelsen træffer kendelse om, at vi har givet afslag på genoptagelse, og derfor vælger at behandle de nu udstedte fakturaer, skal vi henstille til Skatteankestyrelsen at man sikre sig:

At samtlige salg af varebiler der bogføres under brugtmomsordningen reelt kan omfattes af denne ordning, og ikke tidligere har kørt som ren erhvervsmæssige varebiler eller i øvrigt har en tilladt totalvægt over 3.000 kg.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det jf. vores bemærkninger til de enkelte bilag i bilag B, er flere biler med tiølladt totalvægt over 3.000 kg. der købes fra registrerede sælgere, hvor momsen ved købet må antages at være fratrukket.

At der foreligger et regnskab der opfylder regnskabskravene i momsbekendtgørelsens § 117, stk. 1 og 4.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det jf. vores bemærkninger under regnskabet, er vores opfattelse at det foreliggende regnskab ikke opfylder disse betingelser.

(...)

Det er vores primære påstand, at anmodningen om, at måtte indsende nye fakturaer i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens formkrav, ikke er afvist, men tvært imod imødekommet med oplysning om, at Klager skal indsende anmodning om genoptagelse, vedlagt disse fakturaer.

Der er således af denne årsag ikke tale om et afslag kan påklages til Skatteankestyrelsen.

Det er vores opfattelse, at det forhold, at Klager efter at være blevet anmodet om, at indsende anmodningen med bilag, i stedet vælger at ikke at gøre dette, medfører ikke at der bliver tale om et afslag der kan påklages til Skatteankestyrelsen.

Vores primære indstilling er derfor, at klagepunktet skal afvises, og Klager henvises til at søge forholdet berigtiget hos rette myndighed i henhold til reglerne om genoptagelse.

Såfremt Skatteankestyrelsen træffer kendelse om, at vi har givet afslag på genoptagelse, og derfor vælger at behandle de nu udstedte fakturaer, skal vi henstille til Skatteankestyrelsen at man sikre sig:

At der foreligger fakturaer i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens § 116, stk. 1 – 3, for samtlige salg af varebiler efter brugtmomsordningen.
At der foreligger afregningsbilag i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens § 116, stk. 4, for samtlige varebiler der indkøbes fra ikke registrerede virksomheder eller privatpersoner.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at ingen af de efterfølgende afregningsbilag, ved køb fra ikke registrerede virksomheder eller privatpersoner, er udstedt i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens § 116, stk. 4, alene som følge af, at disse dateres på de oprindelige handels/faktura datoer og ikke på udstedelsesdato samt at flere af disse afregningsbilag jf. vores bemærkninger til de enkelte bilag i bilag B, erstatter tidligere udstedte fakturaer jf. momsbekendtgørelsens § 58, uden udstedelse af kreditnotaer.

At der foreligger faktura i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens § 116, stk. 6, for samtlige biler der indkøbes fra registrerede virksomheder herunder auktioner.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det jf. vores bemærkninger til de enkelte bilag i bilag B, har Klager i et ikke uvæsentligt omfang alene udstedet afregningsbilag i henhold til regelsættet i momsbekendtgørelsens § 116, stk. 4 (uregistrerede virksomheder og private), trods at disse skulle udarbejdes i henhold til momsbekendtgørelsens § 116, stk. 6.

At betingelserne i momsbekendtgørelsens § 68 for Klagers egen udstedelse af afregningsbilag efter momslovens § 52 er opfyldt ved manglende faktura efter momsbekendtgørelsens § 116, stk. 6.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det jf. vores bemærkninger til de enkelte bilag i bilag B, opfylder Klager i et ikke uvæsentligt omfang, ikke betingelserne for udstedelse af afregningsbilag ved køb fra registrerede virksomheder.

At Klager ikke ved indsendelse af de nye afregningsbilag ved køb fra andre videreforhandler afskærer disse fra at anvende brugtmomsordningen ved at udstede bilag, der ikke indeholder de oplysninger den sælgende videreforhandler af bilen skulle påføre bilaget.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det jf. vores bemærkninger i bilag B til de enkelte bilag nedenfor, har klager i flere tilfælde udsted nye afregningsbilag for videreforhandlere som ikke opfylder betingelserne og dermed afskære disse fra anvendelse af regelsættet.

At Klager ved indsendelse af de nye fakturaer rettidigt og fuldstændigt har afværget risikoen for tab af afgiftsindtægter ved fremsendelse af disse fakturaer til kunderne i overensstemmelse med præmis 63 i EF-Domstolens Sag C-454/98 (Schmeink & Cofreth & Co. KG).

Det skal i denne forbindelse bemærkes, at de af Klager nu indsendt faktura og afregningsbilag, på ingen måde indikere, at være fremsendt til kunderne eller leverandørerne, og som det fremgår af bilag B, er der i minimum et tilfælde ændret i kundenumret, hvilket indikere at dette bilag ikke er fremsendt.

Yderligere skal bemærkes, at uanset kravet om, at en køber skal være i besiddelse af en fyldestgørende faktura der opfylder betingelserne i momsbekendtgørelses § 58, foreligger der med Klagers udstedelse af slutsedler med angivelse af teksten ”inkl. moms” en væsentlig risiko for tab af afgiftsindtægter. Dette skyldes, at der i forbindelse med at brugtbilsbranchen i væsentlig omfang kun udsteder slutsedler, bogfører de registrerede købere indgående afgift heraf, når der fremgår at salgssummen er inkl. moms og den indgående afgift i øvrigt er fradragsberettiget.

Sekundært indstille, at Klager gives tilladelse til berigtigelse, men fortsat nægtes anvendelse af brugmomsordningen, som følge af, at selv med de nu indsendte bilag er alle betingelser for anvendelse af ordningen endnu ikke opfyldt.

(...).

Klagers Subsidiære påstand:

Klager har subsidiært anført, at beregningsgrundlaget for den skønsmæssige ansættelse skal opgøres således:

Konto 1021 salg varebiler momsfri

2.158.290

Konto 1023 salg personbiler, momsfri

788.728

Konto 1221 salg USA biler, momsfri

4.283.750

7.230.768

Denne omsætning skal reguleres med følgende:

Bilag 4185 på konto 1021 – Bilen er solgt til eksport og skal således ikke indgå i opgørelsen af brugtmoms, jf. bilag 10

-129.800

Bilag 1691 på konto 1023 – I det bogførte beløb indgår udlæg til nummerplade, jf. bilag 9.46, hvilket skal holdes ude af momsberegningen

- 1.180

Bilag 813 på konto 1221, som Skattestyrelsen har reguleret særskilt

-495.320

Samlet omsætning/beregningsgrundlag

6.604.468

Vi er for så vidt angår reduktionen af beregningsgrundlage vedrørende bilag 813, enige med Klager hvilket også fremgår af afgørelsens punkt 1, hvor det fremgår at beregningsgrundlaget skal nedsættes med 495.320 kr. Ved overførslen til beregning af ændringen som foretages senere i punktet, er der sket en tastefejl.

Det skal derfor indstilles til Skatteankestyrelsen, at afgørelsens beregningsgrundlag reduceres med slåfejlen på 3.000 kr. og ansættelsen derfor nedsættes med

For så vidt angår fejlbogføringen af bilag 1691, er vi enig i, at betaling for nummerplade på 1.180 kr. fremgår af slutsedlen og burde være behandlet som udlæg.

Henset til, at Klager fortrinsvis har opdelt bogføringen korrekt, er det vores indstilling, at beregningsgrundlaget, trods den manglende overholdelse af momslovens § 27, stk. 3, nr. 3, kan reduceres med 1.180 kr.

Det er dog samtidig bemærket, at Klager i den pågældende handel har angivet leveringsomkostninger til 2.500 kr. inkl. moms på 500 kr. uden at angive denne moms som udgående moms, eller at medtaget leveringsomkostningen i den samlede salgssum for bilen, således der i stedet blev beregnet brugtmoms.

For så vidt angår at beregningsgrundlaget skal nedsættes med 129.800 kr. i henholdt til bogføringen af bilag 4185 (Faktura) på konto 1021, indstilles dette afvist.

Afvisningen kan indledningsvis begrundes med, at det anført bilag 10, såfremt dette henviser til klagens bilag, ikke vedrører denne bil men bilen der er solgt til Polen for 13.000 kr., og såfremt der henvises til bogføringsbilag, er der ikke fremlagt noget bilag, men alene en påstand som ikke underbygges ved yderligere materiale.

I bil regnskabet, hvor den pågældende bil ud fra type, beløb og tidspunkt, må antages, at have bil nr. 2490, har Klager ikke i regnskabet angivet et bilagsnummer for salget, men har alene medtaget beløbet.

Der er tale om en bil der er indkøbt med fradrag for indgående afgift, og derfor skal sælges efter momslovens almindelige regler.

Der er enighed om, at bilen er udført at Danmark, idet denne i Motorregistret angives som eksporteret i januar 2018.

Som følge af det manglende bilag, foreligger der ikke oplysninger om, hvilket regelsæt Klager reelt har oplyst at anvende i forbindelse med salget uden moms, idet Klager ikke har angivet eksport eller EU-Varehandel i momsangivelsens rubrikoplysninger for 4. kvartal 2017

Der er således enighed om, at den pågældende bil ikke skulle indgå i beregningsgrundlaget for brugtmoms, men der er i lighed med bil solgt til Polen, på det foreliggende grundlag, ikke enighed om, at salget kunne ske momsfrit.

Det må derfor indstilles til Skatteankestyrelsen, at denne den af den subsidiære påstand afvises.

(...)”

Skattestyrelsen har erklæret sig enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse vedrørende brugtmomsordningen og brændstofforbrug. Vedrørende momsfradrag for bredbåndsforbindelse er Skattestyrelsen ikke enig i indstillingen, idet fakturaen ikke er udstedt til en momspligtig person.

Klagerens opfattelse

Selskabet har nedlagt påstand om:

At selskabet kan anvende reglerne om brugtmomsordningen mod udstedelse af nye fakturaer. Selskabets salgsmoms skal som følge heraf nedsættes med 992.300 kr. vedrørende salg af køretøjer i Danmark og 2.600 kr. vedrørende salg af køretøj til Polen efter brugtmomsordningen.

At selskabet har fradrag for købsmoms med 2.681 kr. vedrørende erhvervsmæssige udgifter.

At selskabet har fradrag for købsmoms med 6.412 kr. vedrørende udgifter til brændstof.

At selskabet ikke har pligt til at indberette den af Skattestyrelsen nævnte værdi af fri kost for afholdte udgifter til morgenkaffeordning.

Subsidiært har selskabet nedlagt påstand om:

At salgsmomsen nedsættes med 26.795 kr. ved opgørelse af salgsmomsen uden anvendelse af brugtsmomsordningen.

At selskabets pligt til at indberette fri kost opgøres på baggrund af den faktiske kostpris.

Selskabets repræsentant har anført følgende i klagen vedrørende brugtmoms:

Anbringender

Til støtte for Klagers påstand gøres følgende gældende:

At Klager opfylder regnskabskravene til brug for anvendelse af brugtmomsreglerne. At Klager reelt har gjort brug af reglerne om brugtmoms.

At Klager ikke har anført overfor køber, at momslovens almindelige regler har fundet anvendelse, idet der ikke har været specificeret nogen moms for salget af køretøjerne.

At Klager er berettiget til at udstede fakturaer, som opfylder fakturaformkravene og dermed afregne moms efter reglerne om brugtmoms.

At Klager har tilstrækkelig dokumentation for de afholdte omkostninger til indkøb af bildele, indretning af lokaler m.v.

At Klager har den tilstrækkelige dokumentation for, at de bogførte brændstofudgifter i selskabet er anvendt til erhvervsmæssig brug.

At Skattestyrelsen er underlagt officialprincippet og dermed har pligt til at indhente de nødvendige oplysninger for at træffe en korrekt afgørelse.

Anvendelse af reglerne om brugtmoms

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 19. december 2019 anført, at Klager ikke kan sælge biler efter brugtmomsreglerne, da der ikke foreligger en faktura, hvoraf det fremgår, at bilerne er solgt efter brugt-momsreglerne og at de udstedte slutsedler ikke kan anses for en faktura, idet slutsedlerne ikke er fortløbende nummereret.

Skattestyrelsen har endvidere anført, at selskabet ikke angiver noget lagernummer i regnskabet, jf. momsbekendtgørelsens § 117, stk. 5 og dermed heller ikke opfylder regnskabskravene for anvendelse af reglerne om brugtmoms.

Regnskabskrav

Klager er ikke enig i, at regnskabskravene til brug for anvendelse af brugtmomsreglerne ikke er opfyldt.

Vi skal henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at hvert enkelt køretøj bliver registreret under et anlægsnummer, hvilket skal sidestilles med et lagernummer, som efter Skattestyrelsens vurdering mangler i regnskabet til brug for styring af brugtmomsreglerne.

Det er således ikke korrekt, at Klager ikke har tildelt hvert enkelt køretøj et lagernummer, hvilket fremgår af Klagers bogføring af moms af køretøjer, jf. bilag 2.

Til brug for Klagers bogføring af moms henledes Landsskatterettens opmærksomhed på Klagers procedure fra indkøb af køretøjer til salg:

  1. Klager indgår aftale med kunde om køb af en bil
  2. Klager modtager bilen og registreringsattest efter købet
  3. Efter modtagelse af bilen tildeles bilen et internt nummer ved at bilen indføres på Klagers lagerliste, bilag 3

a.Det skal bemærkes, at vedlagte lagerliste er fortløbende nummereret. Der er således ikke to køretøjer, som kan få tildelt det samme nummer.

b.På lagerlisten anføres bilen mærke og de 6 sidste cifre i stelnummeret, dato for modtagelse af køretøjet samt styring af, hvorvidt Klager har modtaget registreringsattesten på køretøjet og hvilken ansat, der har indskrevet bilen.

  1. Bilens interne nummer bliver anvendt til al styring hos Klager, herunder styring af nøglesystem, bogholderi m.v., hvorfor der også sættes et nøglevedhæng på bilens nøgler med angivelse af det tildelte interne nummer, bilag 4.
  2. Til brug for Klagers bogholderi indføres samtlige køretøjer i regnearket, bilag 2, hvor alle køretøjer er anført med det tildelte interne nummer.
  3. Hvert eneste køretøj er specificeret i regnearket. De biler, som er markeret med grønt i regnearket, er omfattet af reglerne om brugtmoms. Blå angiver eksempelvis hvilke biler, der er importeret fra USA og som skal sælges efter momslovens almindelige regler, jf. momslovens § 4.
  4. Det interne nummer, som Skattestyrelsen påstår, at Klager ikke har, anvendes endvidere i forhold til kundestyringsprogram, hvoraf det ligeledes er det interne nummer, som anvendes i tilknytning til styring af hvilke biler, der er solgt til hvem. Eksempel på skærmprint af kundestyringsprogram se bilag 5.
  5. Ved udførelse af arbejde på de enkelte biler anvendes Klagers interne nummer også til brug for henføring af omkostninger til det enkelte køretøj, se bilag 6

Som det fremgår af bilag 2, indeholder Klagers regnskab alle de oplysninger, som fremgår af momsbekendtgørelsens § 117, stk. 5. Der er således ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at Klager ikke opfylder regnskabskravene for anvendelse af reglerne om brugtmoms.

Regnearket for opgørelse af moms indeholder følgende oplysninger om køretøjet:

? Bilnummer
? Bilagsnummer på købsfaktura og salgsfaktura
? Registreringsnummer på køretøjet
? Beskrivelse af mærke og model
? Købspris
? Købsdato
? Salgspris
? Salgsdato
? Afgift
? Told
? Opgørelse af avance
? Hvilken måned momsen er afregnet

Formkrav til fakturaerne

Klager har i forbindelse med salg af køretøjer til private anvendt Bilinfos slutseddel og anset denne slutseddel for at være en faktura ved salg til private.

Skattestyrelsen har anført, at den udstedte slutseddel ikke kan træde i stedet for en faktura, da slutsedlen ikke er fortløbende nummereret og det ikke fremgår af slutsedlen, at reglerne om brugtmoms har fundet anvendelse ved salget af bilerne.

Klager er enig i, at formkravene til en faktura ikke er opfyldt ved anvendelse af reglerne om brugtmoms. Da klager blev opmærksom herpå i forbindelse med Skattestyrelsens forslag til afgørelse, blev der anmodet om at udstede nye fakturaer, som opfyldte formkravene.

Denne anmodning har Skattestyrelsen set bort fra, men derimod anført følgende på side 14 i afgørelsen:

Skattestyrelsen har ikke nægtet selskabets anmodning om at udstede nye fakturaer, men kan alene konstatere at der endnu ikke er udstedt nye fakturaer, da de ikke er indsendt. Skattestyrelsen må derfor træf- fe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Såfremt selskabet ønsker at anmode om at udstede fakturaer, bedes selskabet indsende anmodning om genoptagelse, vedlagt disse fakturaer.

Skattestyrelsen gør dog opmærksom på, at selskabet i så fald skal udstede fyldestgørende fakturaer for samtlige handler, hvor der ikke tidligere er udstedt fakturaer, idet selskabet generelt har oplyst, at der f.eks. ved salg til privatpersoner normalt ikke blev udstedt faktura, men alene slutsedler.

Skattestyrelsen kan imidlertid ikke tage stilling til, hvorvidt de vil imødekomme en genoptagelse.

Da Klager allerede i forbindelse med høringen til Skattestyrelsens forslag til afgørelse har anmodet om at udstede nye fakturaer i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens formkrav, må anmodningen herom anses for afvist.

Landsskatteretten har tidligere ændret SKATs afgørelse vedrørende nægtelse af adgangen til anvendelse af brugtmomsreglerne, idet Klager i de konkrete tilfælde ikke opfyldte formkravene til fakturaer ved anvendelse af reglerne om brugtmoms.

Landsskatterettens kendelser vedrørende sammenlignelige forhold i nærværende sag har journal nr. 09-02097 og 12-0261371.

De to sager drejer sig om, at SKAT ikke har imødekommet virksomhedernes anmodning om at udstede nye fakturaer, som opfylder betingelserne for anvendelse af brugtmomsreglerne. Da virksomhederne ikke tidligere har udstedt fakturaer med tillæg af specificeret moms for bilerne, har Landsskatteretten fastslået,

at virksomhederne var berettiget til at udstede nye faktura, hvoraf formkravene til brug for anvendelse af brugtmomsreglerne var opfyldt.

Hos Klager er der tale om to fejl, der er begået i forbindelse med udstedelse af slutsedlen, som Klager har anvendt som faktura. Fejlen består i, at der ikke er påført et fortløbende nummer til slutsedlen og der- udover mangler oplysningen om, at bilerne er handlet efter brugtmomsreglerne. I henhold til slutsedlerne er momsen på ingen måde blevet specificeret vedrørende bilerne på slutsedlen. Fejlene er således direkte sammenlignelige med de to sager, hvor Landsskatteretten har fastslået, at virksomheden efterfølgende var berettiget til at udstede nye faktura i overensstemmelse med momsbekendtgørelsen.

Da Klager nu har udstedt fakturaer bilag 9 i overensstemmelse med formkravene til fakturaer efter momsbekendtgørelsen, fastholder Klager således, at Skattestyrelsens krav om forhøjelse af salgsmomsen skal nedsættes med i alt kr. 1.032.538.

Anvendelse af reglerne om brugtmoms ved eksport af biler

I henhold til pkt. 3 i Skattestyrelsen afgørelse fremgår det, at Klager skal betale almindelig 25 % moms af to biler, som er solgt til henholdsvis Polen og Frankrig, jf. momslovens § 4.

Mercedes Sprinter – solgt til Polen

Da ovenstående bil er købt uden specifikation af moms, vil der være adgang til at sælge den pågældende bil efter reglerne om brugtmoms, jf. beskrivelsen ovenfor.

Da Klager har udstedt en ny faktura, som opfylder formkravene for anvendelse af reglerne om brugt- moms, er der ikke belæg for, at Skattestyrelsen opkræver moms af den udstedte faktura på kr. 13.000.

Momsen er med i reguleringen af moms under punktet for regulering af brugtmoms.

(...).

I supplerende og endelig klage har selskabets repræsentant anført følgende vedrørende brugtmoms:

”(...)

Formkrav til fakturaerne

Skattestyrelsen har anført, at den udstedte slutseddel ikke kan træde i stedet for en faktura, da slutsedlen ikke er fortløbende nummereret, og det ikke fremgår af slutsedlen, at reglerne om brugtmoms har fundet anvendelse ved salget af bilerne.

Klager er enig i, at formkravene til en faktura ikke er opfyldt ved anvendelse af reglerne om brugtmoms. Da klager blev opmærksom herpå i forbindelse med Skattestyrelsens forslag til afgørelse, blev Skattestyrelsen anmodet om, at Klager kunne udstede fakturaer, som opfyldte formkravene.

Denne anmodning har Skattestyrelsen set bort fra. Der henvises til argumentation for adgang til udstedelse af fakturaer i den foreløbige klage, side 5 til 6.

Som supplement til bemærkningerne i den foreløbige klage vedrørende adgang til udstedelse af fakturaer, som opfylder fakturaformkravene til anvendelse af reglerne om brugtmoms, skal der endvidere henvises til SKM2016.396.BR, hvoraf det fremgår, at Landsskatteretten gav den klagende virksomhed med- hold i, at denne var berettiget til genoptagelse efter udstedelse af nye fakturaer, der opfyldte betingelserne for anvendelse af brugtmomsreglerne.

Sagen for byretten omhandlede adgangen til omkostningsgodtgørelse vedrørende den første sag, som var påklaget til Landsskatteretten med påstand om adgang til anvendelse af reglerne om brugtmoms, hvilket ikke er aktuelt for nærværende sag. I den offentliggjorte sag fra byretten er fakta vedrørende adgangen til anvendelse af reglerne om brugtmomsreglerne direkte sammenlignelig med nærværende sags faktiske omstændigheder, hvorfor der også henvises til denne sag. I sagen om anvendelse af reglerne om brugtmoms fastslog Landsskatteretten, at den klagende virksomhed var berettiget til genoptagelse i forbindelse med udstedelse af fakturaer og afregningsbilag. Oprindeligt havde den klagende virksomhed alene udstedt slutsedler. Sagen er således direkte sammenlignelig med nærværende sag.

Klager har i nærværende sag anmodet Skattestyrelsen om tilladelse til at udstede fakturaer, der opfylder fakturaformkravene til anvendelse af reglerne om brugtmoms. Denne anmodning har Skattestyrelsen desuagtet set bort fra og skyndte sig i stedet for at træffe en afgørelse.

Skattestyrelsens afgørelse er udtryk for en uproportional afgørelse, når Klager netop klart og entydigt har tilkendegivet, at Klager vil udbedre fejlen ved at udstede fakturaer, som opfylder fakturaformkravene. Ved at træffe en afgørelse har Skattestyrelsen påført Klager ikke ubetydelige udgifter til rådgiver i forbindelse med klage – en klage der kunne været undgået, hvis Skattestyrelsen blot havde fulgt Landsskatterettens praksis.

Skattestyrelsen burde i henhold til det forvaltningsretlige proportionalitetsprincip have givet Klager adgang til at indsende fakturaer, som opfyldte fakturaformkravene, således at det ikke var nødvendigt at foretage en korrektion på baggrund af manglende fakturaer, når Skattestyrelsen var vidende om, at Klager var indforstået med at udstede fakturaer efter Skattestyrelsens retningslinjer.

I nærværende sag må Skattestyrelsens afgørelse anses for en procesøkonomisk byrde, da Klager direkte har tilkendegivet overfor Skattestyrelsen, at der ville blive udarbejdet fakturaer, som opfyldte fakturaform- kravene for anvendelse af reglerne om brugtmoms.

For at sikre sig, at Klager ikke nåede at udstede fakturaer, som opfyldte fakturaformkravene, traf Skattestyrelsen afgørelse 3 dage efter modtagelsen af Klagers bemærkninger til forslaget til afgørelse. Dette gjorde Skattestyrelsen i stedet for at imødekomme Klagers anmodning om udstedelse af nye fakturaer og anmodning om et møde med henblik på sikring af, at Skattestyrelsen var i besiddelse af alle nødvendige oplysninger til brug for at træffe en korrekt afgørelse.

Bilag 818

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at brugtmomsreglerne ikke kan finde anvendelse ved videresalg af denne Peugeot 508 personbil, idet Klager har købt bilen af en erhvervsdrivende.

Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at der er tale om køb af en personbil. Det fremgår direkte af ordlyden af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6, at en virksomhed ikke kan fradrage afgiften på indkøb af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af maksimalt 9 personer. Nærværende punkt omhandler en almindelig Peugeot 508 indrettet til personbefordring, hvorfor denne er omfattet af momslovens § 42, stk. 1, nr. 6.

Da den daværende sælger af personbilen ikke drev erhverv med forhandling af biler, udlejning af biler el- ler drift af køreskole, fandt undtagelsen efter momslovens § 42, stk. 6, ikke anvendelse.

Det må på ovenstående baggrund konkluderes, at daværende sælger ikke har haft adgang til et fradrag for anskaffelsen af den omtalte personbil. Derfor har salget til Klager været momsfritaget efter momslovens § 13, stk. 2.

Klager fastholder således, at bilen kan sælges af Klager efter reglerne om brugtmoms, idet der er udstedt afregningsbilag, som opfylder fakturaformkravene, jf. bilag 9.40 køb.

Bilag 1094

Skattestyrelsen har anført, at Klager ikke kan anvende reglerne om brugtmoms på den modtagne byttebil, idet varebilen er købt af en erhvervsdrivende med CVR-nr.

Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at den pågældende bil har været indregistreret til delvis privat anvendelse, da bilen har været indregistreret på papegøjeplader.

Det følger af momslovens § 41, stk. 1, at en virksomhed ikke kan fradrage afgiften på små vare- og last- motorkøretøjer med en totalvægt på 3 tons eller derunder, medmindre bilen udelukkende anvendes i forbindelse med virksomhedens fradragsberettigede levering af varer og ydelser. Den pågældende bil er en VW Transporter med en totalvægt på 3 tons.

Da bilen har været indregistreret til privatanvendelse, har sælgeren ikke haft adgang til fradrag for momsen, jf. momslovens § 41, stk. 1.

Når sælger ikke har haft adgang til momsfradrag for anskaffelsen, vil salget af bilen være fritaget for moms, jf. momslovens § 13, stk. 2. Det er således en forkert antagelse fra Skattestyrelsens side, at Klager ikke er berettiget til at sælge byttebilen videre efter reglerne om brugtmoms.

Klager fastholder således, at bilen kan sælges af Klager efter reglerne om brugtmoms, idet der er udstedt afregningsbilag, som opfylder fakturaformkravene, jf. bilag 9.21 køb.

Bilag 3787

Skattestyrelsen har anført, at Klager ikke kan anvende reglerne om brugtmoms på den modtagne byttebil, idet varebilen er købt af en erhvervsdrivende med CVR-nr.

Da sælger ikke har udstedt en faktura med moms ved salget af køretøjet, må der være en klar formodning om, at der har været tale om et momsfrit salg efter momslovens § 13, stk. 2, hvorefter køber – det vil sige Klager – ikke har haft fradrag for et momsbeløb. Klager vil derfor kunne sælge bilen videre efter reglerne om brugtmoms.

Sælger af bilen har kvitteret for korrekte oplysninger om byttebilen ved at have underskrevet slutsedlen. Sælger har endvidere udstedt faktura til Klager uden specifikation af moms, jf. bilag 9.9 køb.

Der er således ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at Klager ikke kan sælge bilen videre efter reglerne om brugtmoms.

Bilag 323 - Mercedes Sprinter – solgt til Polen

Skattestyrelsen har fastholdt, at der skal opkræves dansk moms af salget af en varebil til Polen, idet Klager ikke har vedlagt en faktura, hvoraf det fremgår, at bilen er solgt efter reglerne om brugtmoms.

Da ovenstående bil er købt uden specifikation af moms, vil der være adgang til at sælge den pågældende bil efter reglerne om brugtmoms.

Klager har udstedt faktura, som opfylder fakturaformkravene, jf. bilag 10. Klager fastholder således, at den af Skattestyrelsen opkrævede moms på kr. 2.600 (20 % af kr. 13.000) skal tilbageføres.

På baggrund af bemærkningerne i den foreløbige klage og ovenstående fastholdes Klagers krav om nedsættelse af salgsmomsen med i alt 992.300 kr.

Ad) Subsidiær påstand – Nedsættelse af salgsmoms for køretøjer, der er afregnet efter reglerne om brugtmoms

Hvis Landsskatteretten ikke imødekommer Klagers primære påstand, skal den af Skattestyrelsen opgjorte yderligere salgsmoms reguleres, således at der tages højde for bogførte transaktioner, som ikke er afregnet efter reglerne om brugtmoms på kontiene 1021, 1023 og 1221.

Skattestyrelsen har opkrævet almindelig moms af den registrerede omsætning på nedenstående konti, som Klager har afregnet moms af efter reglerne om brugtmoms:

Konto 1021 salg varebiler momsfri

kr.

2.158.290

Konto 1023 salg personbiler, momsfri

kr.

788.728

Konto 1221 salg USA biler, momsfri

kr.

4.283.750

I alt

kr.

7.230.768

I ovenstående beløb har Skattestyrelsen reduceret den samlede omsætning med kr. 492.320, da Klager er enig i, at det pågældende køretøj omfattet af bilag 813 ikke kan sælges efter reglerne om brugtmoms. Skattestyrelsen har således foretaget en selvstændig opkrævning af den manglende afregning af moms på kr. 48.178, jf. side 3 i bilag 1

Skattestyrelsen kommer således frem til, at der skal afregnes 20 % moms af kr. 6.738.448, svarende til kr. 1.347.689, jf. side 14 i bilag 1.

I henhold til konto 1221, jf. bilag 9 side 4, er der for bilag 813 bogført kr. 495.320. Skattestyrelsen har alene reduceret omsætningen med kr. 492.320.

Hvis Landsskatteretten skulle komme frem til, at Skattestyrelsen er berettiget til at opkræve moms af salgssummen, udgør omsætningen følgende for de køretøjer, der er afregnet efter brugtmomsreglerne:

Konto 1021 salg varebiler momsfri

kr.

2.158.290

Konto 1023 salg personbiler, momsfri

kr.

788.728

Konto 1221 salg USA biler, momsfri

kr.

4.283.750

I alt

kr.

7.230.768

Denne omsætning skal reguleres med følgende:

Bilag 4185 på konto 1021 – Bilen er solgt til eksport og skal således ikke indgå i opgørelsen af brugtmoms, jf. bilag 10

kr.

-129.800

Bilag 1691 på konto 1023 – I det bogførte beløb indgår udlæg til Nummerplade, jf. bilag 9.46, hvilket skal holdes ude af momsberegningen

kr.

-1.180

Bilag 813 på konto 1221, som Skattestyrelsen har reguleret særskilt kr. -495.320

Samlet omsætning kr. 6.604.468

Den samlede moms kan således maksimalt udgøre

20 % af kr. 6.604.468 svarende til kr. 1.320.894

Da Klager har afregnet brugtmoms med i alt kr. 317.751, kan den maksimale forhøjelse alene udgøre kr. 1.003.143, hvis Landsskatteretten er enig med Skattestyrelsen i, at Klager ikke er berettiget til at anvende reglerne om brugtmoms, efter der er udstedt fakturaer og afregningsbilag, som opfylder fakturaformkravene.

Skattestyrelsens forhøjelse af salgsmomsen vedrørende regulering af brugtmoms skal således nedsættes med kr. 26.795.

(...).

Selskabets repræsentant har anført følgende i klagen vedrørende fradrag for købsmoms på 2.681 kr. og 6.412 kr.:

Udokumenterede udgifter

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse punkt 5, at der ikke kan godkendes fradrag for udgifter til følgende omkostninger:

? Bilag 277

-En EBay ordre if. Hvilken der er købt bildele for kr. 2.960,08. På grund af kursregulering af udgiften kr. 3.096,32.

-Køb hos Dæk online på kr. 4.102,40 + moms 1.025,60 i alt kr. 5.128.

-[virksomhed8] på i alt USD 1.005,80, som er bogført med i alt Kr. 7.187,81.

? Bilag 1536

-Udgift til [virksomhed3] kr. 2.013,74.

? Bilag 1167

-Udgifter til [virksomhed4] vedrørende vedligeholdelse af lokaler kr. 9.031.

Skattestyrelsens begrundelse for nægtelse af fradrag er, at Klager ikke har indsendt de underliggende bilag for udgifterne.

De underliggende bilag er vedlagt som bilag 7 til klagen.

Brændstof salgsbiler

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at en større andel af omkostningerne til brændstof skal henføres til privat brug.

Selskabets samlede udgifter til brændstof udgør kr. 42.866,54. Heraf anser Skattestyrelsen kr. 25.649 for at være privat andel af brændstofudgifter.

Som begrundelse herfor har Skattestyrelsen anført, at trods påstand om selskabet aktivt har markeret de private brændstofudgifter og overført betaling derfor fra private midler til selskabet, ses dette hverken at være tilfældet for bilag 5 eller bilag 1162

Der er for begge bilag bogført private andele, men disse er ikke markeret på bilagene, hvorfor påstanden af denne årsag afvises.

Det forhold, at Klager ikke har markeret de private udgifter på bilag 5 og bilag 1162, kan ikke føre til, at en større andel af selskabets udgifter til brændstof skal anses for private udgifter. Uagtet at de private udgifter ikke konkret er blevet markeret på de to bilag, er det muligt at følge, hvilke transaktioner på de to bilag, som har været private udgifter, da det er muligt at afstemme, hvilke tankninger, der har været private i forhold til hovedaktionærernes overførsel af penge til selskabet til dækning af de private tankninger.

Der er enighed om, at Klager for hver periode har overført betaling for de udgifter, som Klager har anvendt til private tankninger.

Skattestyrelsen har endvidere anført, at det er Skattestyrelsens opfattelse, at Klager afholder udgifter til hovedaktionærens søn, idet den ene hovedaktionær har indregistreret et dieseldrevet køretøj, som hovedaktionæren har udlånt til sin udeboende søn.

Skattestyrelsen har følgende begrundelse herfor:

”selskabet anfører at den eneste dieseldrevne privatbil hovedaktionæren ejer, er udlånt til en søn som selv betaler brændstof.

Indledningsvis skal bemærkes, at selskabet også betaler andre private udgifter for hoved- aktionærernes barn i form af telefonudgifter, der efterfølgende udtages til privat, hvorfor denne oplysning ikke i sig selv sandsynliggør at dieselkøb skulle være erhvervsmæssigt

Dernæst kan det konstateres, at selskabet ligeledes ikke var registreret som ejer af diesel- drevne køretøjer, eller faste prøveskilte.

Der er således ikke af denne årsag grundlag for at antage, at det omfattende dieselkøb skulle vedrøre selskabets biler.”

Der er ingen belæg for Skattestyrelsens påstand om, at Klager skulle afholde private udgifter for hovedaktionærens udeboende søn.

Det forhold, at hovedaktionærerne afholder telefonudgifterne til parrets hjemmeboende yngste søn, kan ikke føre til, at selskabet skulle afholde brændstofudgifter til parrets udeboende søn. Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at parrets udeboende søn ikke har nogen tilknytning til selskabet og har dermed heller ingen tankkort til selskabet. Der er således ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at selskabet afholder brændstofudgifter til hovedaktionærernes udeboende søn.

Det skal endvidere bemærkes, at hovedaktionærerne hver måned overfører betaling til selskabet, hvis der har været afholdt private omkostninger.

Der er således ikke forsøg på at afholde private udgifter via selskabet.

Dernæst anfører Skattestyrelsen, at Klager ikke har haft indregistreret køretøjer, som er dieseldrevne. Dette må anses for en væsentlig usaglig begrundelse for at antage udgifter til diesel for at være en privat udgift. Salgsbiler vil aldrig blive indregistreret til Klager.

Tilsvarende anfører Skattestyrelsen, at Klager ikke har faste prøveskilte. Dette er direkte forkert, da Klager har 3 sæt faste prøveskilte, som anvendes til kørsel med uindregistrerede køretøjer. Dette var også tilfældet i 2017.

De fleste af de køretøjer, som klager sælger, er dieseldrevne køretøjer. Når et køretøj sælges og klargøres, hældes der brændstof på, således at tanklyset er ophørt med at lyse. Der er ingen kunder hverken hos Klager eller andre bilforhandlere, som får udleveret en bil, hvor tanklyset lyser.

Ved klargøring af bilen sikres det, at tanklyset er funktionsdygtigt, hvorfor alle biler tankes indtil lyset afbrydes. Udgifter til brændstof er således en almindelig driftsudgift i forbindelse med klargøring af køretøjer, prøvekørsel, hjemtagelse, deltagelse i udstillinger m.v.

Skattestyrelsen begrundelse for at henføre yderligere omkostninger til privat anvendelse, må således generelt anses for usagligt.

Skattestyrelsen har endvidere ved afgørelsen fordrejet Klagers oplysning om tankning ved at anføre, at Klager har oplyst følgende:

”tankning på 30 til 67 liter, skal anses for private tankninger og at det alene er tankninger til en værdi under 200 kr., som skal anses for erhvervsmæssige”

Denne oplysning er taget ud af en sammenhæng. Klager har på mødet med Skattestyrelsen oplyst, at de daglige tankninger typisk er under kr. 200. Disse beløb skal netop henføres til de tankninger, som Klager har i forbindelse med udlevering af et køretøj samt til brug for prøvekørsel af uindregistrerede køretøjer, hvor der sættes prøveplader på køretøjet.

For køretøjer, der ikke er indregistreret, fyldes tanken ikke helt op.

På mødet blev der ikke talt om, at Klager også deltager i nogle udstillinger, hvor en række biler køres til udstillinger. Tilsvarende blev der heller ikke på mødet talt om, at Klager afholder omkostninger til brændstof i forbindelse med afhentning af køretøjer.

Dokumentation for formålet med de store udgifter til tankning fremgår af bilag 8.

Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at:

? Selskabet aktivt har markeret de private brændstofudgifter og overført betaling derfor fra private midler til selskabet.
? Selskabets anpartshavere ikke har haft private dieseldrevne biler i den pågældende periode, hvor Skattestyrelsen anser udgifter til diesel for private udgifter.

I 2017 har følgende biler været indregistreret privat:

[person1]:

? [reg.nr.1] Hyundai IX20. Dieselmotor.

-Denne bil er udlånt til parrets søn, som selv afholder og afregner udgifter til brændstof

? [reg.nr.2] Dodge Challenger. Benzinmotor.

[person2]:

? [reg.nr.3] Chevrolet Avalanche. Benzinmotor.
? Ford Econoline – veteranbil. Benzinmotor.

-Står til salg i udstillingen hos [virksomhed1] og kører maks. 100 km årligt.

? [reg.nr.4] Fiat 500e. Elbil.

[person1] og [person2] har aktivt markeret de udgifter, som skal henføres til parrets private biler og udgifterne, som kan henføres til deres private indkøb af brændstof, er betalt af private midler og ikke fratrukket i selskabet.

Hovedaktionærernes søn har ikke noget tankkort til selskabet, hvorfor der ikke er belæg for Skattestyrelsens påstand om, at han skulle have tanket for Klagers regning.

Landsskatterettens opmærksomhed skal endvidere henledes på, at Klager har haft flere køretøjer med på udstilling. Der har bl.a. været [virksomhed13] i [by3], ligesom selskabet har været på udstilling i maj måned 2017 ved [...]. Derudover har Klager udgifter til afhentning af køretøjer, hvilket fremgår af bilag 8.

Skattestyrelsen kan ikke på baggrund af selskabets oplysninger om den daglige drift henføre samtlige tankninger over 200 kr. til privat kørsel. Selskabet udstiller sine køretøjer i forbindelse med en række events. I forbindelse med diverse events kører selskabets medarbejdere bilerne på egne hjul til de forskellige udstillinger. Der vil således være tankninger hen over året, hvor tanken på de enkelte biler bliver fyldt op, da de skal køre en længere strækning.

Der er ingen oplysninger, som berettiger Skattestyrelsen til at henføre de pågældende udgifter til privat anvendelse, da udgifterne er afholdt i forbindelse med deltagelse i messer og udstillinger og ved afhentning af køretøjer.

Klager fastholder derfor, at de pågældende udgifter skal anses for erhvervsmæssige udgifter, idet alt indkøbt til diesel er anvendt til selskabets biler og privat køb er indbetalt og afregnet af private midler.

(...).”

Selskabets repræsentant har følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”(...)

  1. Brugtmomsreglerne

Skattestyrelsen fastholder, at Klager ikke er berettiget til at anvende reglerne om brugtmoms.

I relation til Klagers regnskab er det Skattestyrelsens påstand, at Klager ikke opfylder regnskabsbetingelserne for anvendelse af reglerne om brugtmoms, da det interne lagernummer først sættes ind i opgørelsen af brugtmoms på det tidspunkt, hvor køretøjet er solgt og brugtmomsen skal opgøres.

Klager er ikke enig i, at regnskabsbetingelserne ikke er opfyldt. Når der skal henses til, hvorvidt regnskabsbetingelserne er opfyldt, skal der henses til Klagers samlede regnskabsmateriale og den procedure, som Klager har for styring af sit regnskab, herunder sin beholdning af køretøjer.

Opgørelse af brugtmomsen kan følges direkte over til Klagers bogføringssystem.

Skattestyrelsen anfører, at Klager først tildeler nogle køretøjer et internt lagernummer, når køretøjerne er solgt i efterfølgende kvartaler.

Jeg skal henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at samtlige køretøjer tildeles et lagernummer, når køretøjet ankommer til Klagers virksomhedsadresse og bliver indskrevet på lageret. For køretøjer, hvor der er sket betaling inden køretøjet ankommer til Klagers lager, bliver lagernummeret påført i regne- arket, når køretøjet er ankommet til Klagers Lager. Der er således ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at klagers regnskab ikke er retvisende. Lagernummeret kan der ikke ændres på hos Klager, idet køretøjerne bliver ført ind på lagerlisten, som er fortløbende nummereret, klagens bilag 3. Baggrunden for kravet om, at der skal være interne lagernumre i et brugtmomsregnskab er med henblik på at sikre, at der ikke er køretøjer, som holdes udenfor regnskabet. Ud fra det fremlagte regnskabsmateriale og Klagers procedure for indskrivning af køretøjer på lageret, må Klager anses for at opfylde regnskabsbetingelserne for at anvende reglerne om brugtmoms.

Farvernes betydning i regnearket

Skattestyrelsen har på side 4 i sin udtalelse anført, at der ikke er overensstemmelse mellem Klagers forklaring på farverne i klagens bilag 2 til brug for opgørelse af brugtmoms og den forklaring, som repræsentanten har beskrevet i klagen.

Til klagens bilag 2 er oplyst følgende:

  1. Til brug for Klagers bogholderi indføres samtlige køretøjer i regnearket, bilag 2, hvor alle køretøjer er anført med det tildelte interne nummer.
  2. Hvert eneste køretøj er specificeret i regnearket. De biler, som er markeret med grønt i regnearket, er omfattet af reglerne om brugtmoms. Blå angiver eksempelvis hvilke biler, der er importeret fra USA og som skal sælges efter momslovens almindelige regler, jf. momslovens § 4.

Jeg skal i tilknytning til ovenstående præcisere, at grøn farve i regnearket angiver, hvorvidt et køretøj er indkøbt hos en privat eller en virksomhed, som ikke har angivet moms på fakturaen, jf. enten momslovens § 13, stk. 2, § 30 eller § 69. Køretøjer, der er markeret med grønt i kolonne 2 i klagens bilag 2, kan således sælges efter reglerne om brugtmoms. Det er kolonne 2 i regnearket, som indikerer, om et køretøj kan sælges efter brugtmomsreglerne eller ej.

Blå farve i regnearket angiver, at køretøjet har oprindelse i USA. Hvis køretøjet ikke er importeret af Klager vil det være muligt, at køretøjet både er markeret med grøn i kolonne 2 i regnearket og blå i kolonne

4. Hvorvidt Klager har benyttet reglerne om brugtmoms kan følges af slutsedlen, da momsen ikke er specificeret på slutsedler, hvor momsen er afregnet efter reglerne om brugtmoms.

Køretøj nr. 2389, som Skattestyrelsen refererer til, er ikke importeret af Klager, men køretøjet har oprindelse i USA. Da køretøjet er købt efter reglerne om brugtmoms hos [virksomhed14] A/S, jf. Bilag 9.49 køb er køretøjet også markeret med grøn i regnearket.

I forbindelse med salget af køretøjet kan det følges i regnearket, hvorvidt Klager har anvendt reglerne om brugtmoms i forbindelse med salget, da avancen for alle køretøjer, som er solgt efter reglerne om brugt- moms, er angivet under rubrikken ”avance momsfri”.

For køretøjer, hvor der er afregnet almindelig moms, er avancen angivet under rubrikken ”avance”.

Der er således ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at det ikke er muligt at følge Klagers opgørelse af brugtmoms.

Opgørelse af brugtmoms er indarbejdet i regnskabet

På side 4 anfører Skattestyrelsen, at de indsendte oplysninger i klagens bilag 2, omkring opgørelsen af brugtmoms, ikke udgør afsluttede regnskaber, men alene udgør grundlaget, der kan afstemmes til bogføringen.

Skattestyrelsens påstand er ikke korrekt. Opgørelserne er en del af det samlede regnskabsmateriale og indgår som en del af bogføringen.

I bilag 2 er alle kvartalerne samlet, men Klager har for hvert kvartal udtrukket et bogføringsbilag, hvor det kan følges hvordan den opgjorte brugtmoms bogføres i Klagers regnskabsprogram. Jeg skal henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at Klager udtrækker varelagerlister ved udgangen af hver moms- periode og afstemmer varelageret ved både en fysisk opgørelse af lageret, ligesom revisor gennemgår varelagerlister og afstemmer denne over til Klagers bogførte salg, hvorefter brugtmomsen opgøres af revisor i henhold til vedlagte bilag 14.

De enkelte kvartalers totaler samt kontospecifikationerne, hvor brugtmomsen er konteret er vedhæftet som bilag 14. Hvert kvartal bogføres den opgjorte brugtmoms på konto 6901. Modposten debiteres på omsætningskontiene 1024 for danske biler og 1222 for USA-biler. Bruttoomsætningen konteres på oven- stående konti afhængigt af, hvorvidt bilen er en dansk varebil, dansk personbil eller en USA-bil.

Der er derfor intet belæg for Skattestyrelsens påstand om, at Klager ikke opfylder regnskabsbetingelserne for anvendelse af reglerne om brugtmoms.

Bemærkninger til de enkelte køretøjer, som Skattestyrelsen har kommenteret

I tilknytning til Skattestyrelsens udtalelse til en række bilag til klagen, som Skattestyrelsen har vedlagt som bilag B, har Klager en række bemærkninger til disse. Jeg har indledningsvist vedlagt en kontoplan bilag 36, som danner overblik over de konti, som posteringerne er bogført på. Ved gennemgang af posteringer, er det hensigtsmæssigt at kunne følge, hvad de enkelte konti vedrører, hvorfor kontoplanen er vedlagt.

2352 – Bilag 9.6

Skattestyrelsen anfører på side 34, at fakturaen, som er udstedt til privatpersonen [person5] ikke opfylder fakturakravene for anvendelse af brugtmomsreglerne, da fakturaen ikke indeholder Klagers interne lagernummer.

I henhold til momsbekendtgørelsen nr. 808 af 30. juni 2015 § 116, fremgår der følgende:

”§ 116. Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens §§ 70 og 71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes.

Stk. 3. Fakturaen skal oplyse, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at køberen ikke har fradrag for afgiften, der er indeholdt i prisen, idet fakturaen tydeligt skal påteg- nes

  1. ”fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen”,
  2. ”fortjenstmargenordning - kunstgenstande - køber har ikke fradrag for momsen”, eller
  3. ”fortjenstmargenordning - samlerobjekter og antikviteter - køber har ikke fradrag for momsen”.

Stk. 4. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra ikke registrerede virksomheder og privatpersoner m.v. til videresalg efter momslovens §§ 70 og 71, skal i forbindelse med indkøbet udstede et afregningsbilag, hvorpå anføres de i § 58, stk. 1 og 4, i denne bekendtgørelse anførte oplysninger. Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Kan attestation ikke ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handelen.

Stk. 5. For varer, der sælges på auktion efter momslovens §§ 70 og 71, skal auktionsholderen

udstede faktura i overensstemmelse med stk. 1-3, og et afregningsbilag til såvel registrerede som

ikke registrerede i overensstemmelse med stk. 4, 1. pkt. Afregningsbeløbet udgør sælgerens

salgspris, inkl. afgift, jf. § 117 i denne bekendtgørelse.

Stk. 6. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra registrerede virksomheder, skal for ind- købet være i besiddelse af en faktura udstedt i overensstemmelse med stk. 1-3. Auktionsholdere skal tilsvarende kunne godtgøre, at varen kan sælges på auktion efter momslovens §§ 70 og 71.” (min fremhævning)

På baggrund af ovenstående bestemmelse er Skattestyrelsens krav om, at Klagers interne lagernummer skal fremgå af fakturaen for at opfylde betingelserne for anvendelse af brugtmomsreglerne, ulovhjemlet. Skattestyrelsen anfører på side 34 i sin udtalelse, at Landsskatteretten, jf. kendelserne med journal nr. 09-02097 og 12-0261371 alene giver adgang til at udstede fyldestgørende fakturaer, når der alene har været anvendt slutsedler uden angivelse af moms.

Vedrørende køretøj nr. 2352 har Klager udstedt en faktura, hvorfor Klager efter Skattestyrelsens opfattelse ikke er berettiget til at udstede en ny faktura, som opfylder formkravene for anvendelse af reglerne om brugtmoms. Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at den oprindelige faktura, som Klager har udstedt, er påført, at handlen er omfattet af reglerne for brutmoms og køber ikke kan fratrække moms.

Klager har således ved udstedelse af fakturaen tilkendegivet, at Klager har afregnet moms efter reglerne om brugtmoms. Der er på intet tidspunkt ændret herpå. Da Skattestyrelsen i sin afgørelse har påstået, at ingen af Klagers fakturaer har opfyldt reglerne for brugtmoms, har Klager udarbejdet en ny faktura, som indeholder formuleringen i momsbekendtgørelsens § 116, stk. 3, ”Fortjenstmargenordning – brugte genstande – køber har ikke fradrag for momsen”. I den oprindelige faktura har Klager anført følgende ”Denne handel er omfattet af regler for brugtmoms. Køber kan ikke fratrække moms”

Da Klager hele tiden har tilkendegivet, at køretøjet er solgt efter reglerne om brugtmoms, er der ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at Klager ikke er berettiget til at udstede en ny faktura, når Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at den oprindelige faktura ikke opfyldte fakturaformkravene. Når Skattestyrelsen underkender Klagers oprindelige faktura, er der ikke belæg for at nægte Klager adgang til at korrigere en udstedt faktura, hvoraf det allerede er tilkendegivet, at Klager har solgt køretøjet efter brugtmomsreglerne.

Skattestyrelsens udtalelse for nærværende køretøj i klagesagen giver imidlertid indtryk af, at Skattestyrelsen har ændret opfattelse og nu mener, at den oprindelige faktura opfylder fakturakravene. Hvis Skattestyrelsen har ændret opfattelse, skal den oprindelige faktura fortsat være gældende.

I tilknytning til den nyudstedte faktura, har Skattestyrelsen anført på s. 34, at den udstedte faktura 2017/044 omhandler et engrossalg, da der er anført følgende tekst på fakturaen ” Engros erhvervssalg – ingen reklamationsret”. Denne oplysning på fakturaen har ingen betydning for vurderingen af, hvorvidt brugtmomsreglerne kan anvendes. Derudover påpeger Skattestyrelsen, at der ikke er overensstemmelse mellem køberen på fakturaen og den foretagne registrering af ejeren i Motorregistreret. Det forhold, at bilen er indregistreret til en anden end køber har ingen betydning for anvendelsen af brugtmomsreglerne. Det er endvidere uklart, hvad Skattestyrelsen vil med denne oplysning.

2369 – Bilag 9.1

Skattestyrelsen anfører på s. 35, at købsfakturaen ikke er fyldestgørende i forhold til brugtmomsreglerne, da den konkrete passus ”Fortjenstmargenordning – brugte genstande – køber har ikke fradrag for momsen” i momsbekendtgørelsens § 116, stk.3, nr. 1, ikke er anført på den originale faktura 3606.

Skattestyrelsen har ved gennemgangen af købsbilaget antaget, at købet af byttebilen skal være omfattet af brugtmomsreglerne. Dette er ikke korrekt, da [virksomhed15] ApS ikke har solgt bilen efter brugtmomsreglerne. Køretøjet er derimod solgt efter momslovens § 13, stk. 2, da bilens anskaffelse eller anvendelse har været undtaget retten til fradrag. Det fremgår dog også, at beløbet er momsfrit af fakturaen. Skattestyrelsens påstand om, at fakturaen skal indeholde teksten i momsbekendtgørelsens § 116, stk. 3, nr. 1, er således ikke korrekt.

Ved udstedelse af afregningsbilag 2017-002 har Klager præciseret, at bilen er købt uden moms efter momslovens § 13, stk. 2. Dette er ikke et krav og den originale faktura overholder de almindelige formkrav efter momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 og stk. 4. Såfremt det præciserende afregningsbilag ikke kan anerkendes, skal det originale bilag anvendes som dokumentation for købet, da der ikke er foretaget nogen ændringer. Klager har alene forsøgt at imødekomme Skattestyrelsens ulovhjemlede krav.

Eftersom købet ikke er omfattet af brugtmomsreglerne, er det af Skattestyrelsen anførte irrelevant for Klagers adgang til anvendelsen af brugtmomsreglerne ved det efterfølgende salg.

Skattestyrelsen anfører, at Klager ikke opfylder kravene for at udstede afregningsbilag i momslovens § 52 a, stk. 3 og momsbekendtgørelsens § 68. Jeg skal henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at nærværende transaktion ikke er omfattet af momslovens § 52 a, stk. 3, jf. § 52 a, stk. 2, idet leverancen ikke er omfattet faktureringspligten. Derudover må der henses til, at der foreligger en underskrevet slutseddel mellem [virksomhed15] ApS og [virksomhed1] A/S og at der ligeledes er modtaget både betaling og en byttebil. Disse forhold må anses for fyldestgørende for en godkendelse underskrevet af begge parter.

Det skal fremhæves, at den oprindelige faktura opfylder de formkrav, der fremgår af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 og stk. 4, hvorfor der ikke er belæg for Skattestyrelsens underkendelse af den oprindelige faktura og Klagers efterfølgende imødekommelse af Skattestyrelsens krav.

Skattestyrelsen har på side 35 påstået, at salget af det pågældende køretøj tilsyneladende ikke er bogført, idet bilag 73 under bilag 9.1 er vedlagt klagesagen som dokumentation for den slutseddel, der er ud- leveret til kunden som erstatning for fakturaen.

Til dokumentation for Klagers bogføring af det i klagen vedlagte bilag 9.1 vedlægges kopi af bogføringsspecifikationen samt den udstedte faktura for bilag 3697, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt efter brugtmomsreglerne, bilag 15. Af dette bilag fremgår det, hvilke konti transaktionen er bogført på.

Gennemgang af bilag 15

På side 1 er den oprindelige faktura, hvoraf det fremgår, at køretøjet er solgt efter brugtmomsreglerne. I henhold til slutsedlen, som fremgår af bilag 9.1 salg og vedlagte faktura, som er udstedt i tilknytning hertil, er bilen solgt for kr. 172.000, som er konteret på konto 1021, hvilket fremgår af side 2 af bilag 15.

I henhold til fakturaen fremgår det, at køretøjet er solgt efter brugtmomsreglerne. For at kunne indsætte denne tekst i faktureringssystemet, har det været nødvendigt at oprette en varekode, hvorfor der ses at være bogført kr. 0 på konto 1100. Derudover har Klager krediteret kr. 1.180 for udlæg for nummerplader på konto 1324.

I henhold til fakturaen er der taget et køretøj i bytte for kr. 93.180 som er debiteret på konto 1321 vedrørende indkøb af køretøjer uden moms. Den betaling, som kunden skal erlægge som byttepris, er debiteret på debitorkontoen 5600, idet fakturaen er udstedt før, kunden kommer og afhenter bilen.

I forbindelse med at kunden afhenter bilen og betaler bytteprisen, bliver det tilgodehavende beløb krediteret på konto 5600 og debiteret banken 6750.

Til brug for klagesagen er der alene vedlagt et eksemplar af slutsedlen til illustration af, at Klager ikke har faktureret efter momslovens § 4, da Skattestyrelsens afgørelse hidtil ikke er gået på, hvorvidt Klager har indtægtsført samtlige handler, men alene på, hvorvidt Klagers fakturaformkrav har været opfyldt. Skattestyrelsen har hidtil ikke sået tvivl om, hvorvidt Klager har indtægtsført samtlige handler, og påstanden herom i udtalelsen er også ubegrundet.

Skattestyrelsen påstår, at Klager ikke er berettiget til at udstede en ny faktura, da der er udstedt en faktura med fakturanr. 3697.

Da Klager hele tiden har tilkendegivet at anvende brugtmomsreglerne, er der ikke belæg for, at Skattestyrelsen nægter Klager at berigtige en faktura, hvis Skattestyrelsen mener, at den oprindelige ikke opfylder formkravene. Der henvises i sin helhed til min begrundelse under køretøj nr. 2352.

2394 – Bilag 9.5

Skattestyrelsen har på side 36 i sin udtalelse til klagen anført, at Klagers købsfaktura for ovenstående køretøj ikke opfylder betingelserne for Klagers anvendelse af reglerne om brugtmoms ved videresalget. Begrundelsen herfor er, at [virksomhed16] ikke har angivet moms på fakturaen enten i form af, at beløbet er inkl. eller ekskl. moms.

Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at [virksomhed16] ikke har anført moms på fakturaen, da transaktionen er momsfri, jf. momslovens § 13, stk. 2, idet [virksomhed16] ikke har haft adgang til momsfradrag ved anskaffelsen af køretøjet.

Da leverancen er momsfri, er fakturaen ikke omfattet af momsbekendtgørelsens bestemmelser om fakturaformkrav, da momsbekendtgørelsen alene omfatter momspligtige leverancer. Der er således ikke belæg for Skattestyrelsens påstand om, at købsfakturaen ikke opfylder betingelserne for Klagers anvendelse af brugtmomsreglerne ved videresalget.

Skattestyrelsen påstår endvidere, at [virksomhed16]s salg er momspligtig, idet køretøjet har været registreret til erhverv – godstransport i Motorregistreret.

Det kan ikke udledes af Motorregistreret hvorvidt en virksomhed har haft ret til fradrag eller ej. Der må henses til den konkrete virksomheds aktiviteter. Udlejning af fast ejendom er en momsfri aktivitet. Da [virksomhed16]s aktiviteter kan henføres til momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, er der ikke belæg for Skatte- styrelsens påstand om, at salget skulle være momspligtigt.

Med hensyn til Klagers salg påstår Skattestyrelsen endvidere, at Klager ikke er berettiget til at udstede en faktura i overensstemmelse med momsbekendtgørelsens fakturakrav, idet Klager har udstedt en slutseddel, hvoraf det fremgår, at prisen er inkl. moms.

Landsskatterettens opmærksomhed henledes på slutsedlens oplysninger, bilag 9.5 salg. Af slutsedlen fremgår prisen som et bruttobeløb, hvorfra der ikke er specificeret et momsgrundlag, en gældende momssats eller det momsbeløb der skal betales, som skal fremgå af en faktura for at kunne beregne momsen. Klager har derfor ikke, som påstået af Skattestyrelsen, i strid med momsbekendtgørelsens § 116, stk. 2 anført et momsbeløb eller anden angivelse, hvoraf momsbeløbet kan udregnes på en faktura. Skattestyrelsens afgørelse om, at Klagers slutsedler ikke kan anses for gyldige fakturaer, kan således ik- ke efterfølgende føre til, at Klager ikke kan udstede en faktura, som opfylder momsbekendtgørelsens formkrav, når Klager fra start har afregnet momsen på baggrund af brugtmomsreglerne.

Landsskatteretten har bl.a. i kendelse med journal nr. 10-02831 fastslået, at en køber ikke har adgang til momsfradrag, når momsbekendtgørelsens fakturaformkrav ikke er opfyldt. Landsskatteretten har fastslået følgende i ovenstående sag:

”Købekontrakter, slutsedler eller ordrebekræftelser anerkendes ikke som forskriftsmæssige fakturaer, og kan derfor ikke anvendes til dokumentation for købsmomsen”

Der er derfor intet belæg for at afvise Klagers mulighed til at udstede fyldestgørende fakturaer, da Klager på intet tidspunkt har tilkendegivet overfor køber, at leverancen er omfattet af momslovens almindelige regler, da slutsedlen hverken indeholder oplysninger om momsgrundlag eller momssats, hvorfor det ikke er muligt at beregne sig frem til momsen, som påstået af Skattestyrelsen.

Landsskatteretten har fastslået, at slutsedler ikke kan anvendes som dokumentation for momsen. Da Klager har afregnet moms efter brugtmomsreglerne, men alene ikke har opfyldt formkravene til fakturaen, er der ikke belæg for at nægte Klager at udstede fakturaer i overensstemmelse med momsbekendtgørelsen.

Med henvisning til Landsskatterettens kendelser med J nr. 09-02097 og 12-0261371 anfører Skattestyrelsen, at Landsskatteretten alene har givet tilladelse til udarbejdelse af fakturaer, som opfylder momsbekendtgørelsens fakturakrav, hvis der alene har været udstedt slutsedler uden angivelse af moms.

Klager er ikke enig i Skattestyrelsens udlægning af ovenstående kendelser. I Landsskatterettens kendelse med journal nr. 09-02097 fremgår følgende af Landsskatterettens begrundelse:

”Det bemærkes, at virksomheden for samtlige handler har angivet salgsmoms opgjort reglerne om brugtmoms i momslovens § 71, og at virksomheden i forbindelse med handlerne havde ud- stedt almindelige slutsedler og ikke fakturaer med en tekst, der tilsvarer formuleringen i momsbekendtgørelsens § 92, stk. 3 om, at virksomheden har anvendt brugtmomsordningen, og at købe- ren ikke har adgang til momsfradrag (min fremhævning)

Landsskatteretten har dermed fastslået, at en virksomhed er berettiget til at udstede fakturaer, der opfylder momsbekendtgørelsens fakturakrav, uagtet at der på slutsedlen fremgår, at prisen er inkl. moms. Det afgørende har været, at slutsedlen ikke anses for en gyldig faktura og Klager netop har afregnet moms i overensstemmelse med brugtmomsreglerne.

På baggrund af ovenstående er der ikke belæg for at nægte Klager at udstede en faktura, som opfylder formkravene til anvendelse af brugtmomsreglerne og dermed tillade Klager at anvende reglerne om brugtmoms.

(...).”

Repræsentanten har haft følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og Skattestyrelsens erklæring:

”(...)

I nærværende klagesag finder Skatteankestyrelsen, at Klager opfylder regnskabskravene for anvendelse af reglerne om brugtmoms, jf. momsbekendtgørelsens § 117, stk. 1 og 5.

Skatteankestyrelsen har indstillet, at brugtmomsordningen kan anvendes i 43 tilfælde ud af de i alt 68 handler som klagesagen omhandler. I 25 handler mener Skatteankestyrelsen, at Klager har udarbejdet fakturaer på salgstidspunktet, der opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsen § 116, stk. 3, og momsbekendtgørelsen § 58.

I 18 ud af de 43 handler, hvor der med klagen alene er vedlagt slutseddel som salgsbilag, vurderer Skatteankestyrelsen, at der ikke er en risiko for, at køber har beregnet og fratrukket moms ved køb af køretøjerne ud fra slutsedlen, da der er tale om salg til privatpersoner. Skatteankestyrelsen indstiller, at Klager ved disse 18 handler er berettiget til at have sendt nye fakturaer med oplysninger om, at handlen er gennemført ved anvendelse af brugtmomsordningen, jf. Landsskatterettens afgørelse sagsnummer 12- 0261371.

Der er således tale om 25 handler, som Skatteankestyrelsen mener, at der ikke er adgang til at udstede en faktura som opfylder formkravene til anvendelse af brugtmomsreglerne. Det er Skatteankestyrelsens vurdering, at der er en risiko for, at virksomhederne ud fra slutsedlen har beregnet og fratrukket en købsmoms, og der derfor i disse tilfælde ikke kan ske en berigtigelse af handlerne ved eftersendelse af nye fakturerer.

Det skal indledningsvis bemærkes, at Klager ikke er enig i Skatteankestyrelsens indstilling om, at der for de resterende handler, hvor der ikke oprindeligt er udstedt en faktura, ikke kan udstedes en faktura, som opfylder formkravene for brugtmoms.

Landsskatteretten kom i afgørelsen med sagsnummer 12-0261371 frem til, at der kunne udstedes en ny faktura, som opfyldte fakturakravet ved salg efter brugtmomsreglerne, når sælger ikke oprindeligt havde udstedt en faktura, hvoraf der fremgik moms.

I nærværende sag har klager på intet tidspunkt tilkendegivet, at de pågældende handler skulle være omfattet af momslovens almindelige bestemmelser om afregning af 25 % moms, idet Klager hverken har oplyst et momsgrundlag, en momssats eller et momsbeløb. Der er således ikke nogen risiko for, at køber har foretaget fradrag for momsen.

I Landsskatterettens afgørelse med sagsnummer 12-0261371 fastslog Landsskatteretten, at der ikke var nogen risiko for tab af afgifter for Staten, idet der i den konkrete sag var tale om salg af hvidpladebiler, hvor der ikke var mulighed for fradrag for momsen efter de almindelige momsregler.

Hvis der skal nægtes adgang til berigtigelse af fakturaerne, skal der være en reel risiko for tab af afgifts- indtægter, hvilket EU-Domstolen har slået fast i præmis 63 i sag C-454/98 (Schmeink & Cofreth & Co. KG).

Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at slutsedlerne ikke opfylder betingelserne for moms- fradrag, idet hverken momsgrundlag, momssats eller momsbeløb er specificeret på slutsedlerne, ligesom der ikke foreligger en fortløbende nummerering af slutsedlerne.

Der er således ikke adgang til momsfradrag hos køber i relation til de pågældende handler, hvilket Landsskatteretten har fastslået i bl.a. SKM2009.139, som Skattestyrelsen også henviser til i sin udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling i klagesagen.

I modsætning til SKM2009.139 har Klager i nærværende sag ikke specificeret nogen moms, hvorfor der ikke er belæg for at antage en større risiko for, at køberne skulle have taget et momsfradrag end i det tilfælde, hvor køberen havde modtaget en faktura, som opfyldte formkravene for anvendelse af reglerne om brugtmoms.

Klager har på intet tidspunkt tilkendegivet over for køber, at leverancen er omfattet af momslovens almindelige regler, da slutsedlen hverken indeholder oplysninger om momsgrundlaget, momssats eller moms- beløb, hvorfor det ikke er muligt at beregne sig frem til momsen.

Da Klager på intet tidspunkt har gjort det muligt for køber at beregne momsen, er det Klagers opfattelse, at der i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse med sagsnummer 12-0261371 vil være ad- gang til at udstede nye fakturaer i overensstemmelse med formkravene til fakturaer efter momsbekendtgørelsen for de resterende handler.

Oprindelig faktura

Vedrørende tidligere fremsendte salgsbilag 9.1, 9.23 og 9.49, er der ved en fejl alene vedlagt den nyudstedte faktura efter Skattestyrelsen havde meddelt Klager, at de oprindelige fakturaer ikke opfyldte formkravene i momsbekendtgørelsen.

Ved salget af de ovenstående tre køretøjer har der været udstedt en egentlig faktura i overensstemmelse med de 25 fakturaer, som Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen er enig i, opfylder fakturakravene for anvendelse af brugtmomsreglerne. De oprindelige fakturaer for de tre køretøjer vedlægges som bilag 45.

Ovenstående handler bør således være omfattet af Skatteankestyrelsens positive indstilling om, at Klager opfylder betingelserne for at anvende reglerne om brugtmoms for disse handler, da de vedlagte oprindelige fakturaer er i overensstemmelse med de tidligere fremsendte fakturaer, som Skatteankestyrelsen har godkendt i henhold til momsbekendtgørelsens § 116, stk. 3 og momsbekendtgørelsen § 58.

Indregistrering på papegøjeplader

Der vedlægges som bilag 46 et oversigtsark for de omhandlede 25 handler, som Skatteankestyrelsen mener, at der ikke er adgang til at udstede fakturaer, der opfylder fakturaformkravene. Oversigtsarket viser for hvert enkelt køretøj hvem køberne af køretøjerne er, hvem der er registreret som ejer af køretøjerne og hvilken kørsel de pågældende køretøjer skal anvendes til i henhold til DMR. Anvendelsen af køretøjerne har betydning for, om der er ville være momsfradrag efter momslovens almindelige regler.

Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at køretøj nr. 9.1, 9.2, 9.5, 9.8, 9.13, 9.19, 9.21, 9.23, 9.24, 9.25, 9.26, 9.28, 9.30, 9.31, 9.34, 9.35 og 9.61 er indregistreret på papegøjeplader, se bilag 47, hvilket vil sige, at køretøjerne enten er indregistreret udelukkende til privat anvendelse eller til blandet kørsel mellem erhvervsmæssig og privat kørsel. De pågældende køretøjer har alle en samlet total vægt på 3 tons eller derunder, hvorfor der ikke er adgang til momsfradrag efter momslovens § 41, stk. 1.

De pågældende køretøjer må således anses for at være sammenlignelig med Landsskatterettens afgørelse med sagsnummer 12-02261371, hvor Landsskatteretten netop kom frem til, at der i den konkrete sag ikke var mulighed for momsfradrag efter de almindelige momsregler, idet der var tale om salg af hvidpladebiler. Hvorvidt køretøjerne er indregistreret på hvide plader eller papegøjeplader burde ikke have betydning for adgangen til at udstede korrekte fakturaer. Det afgørende må være, hvorvidt der har været adgang til momsfradrag, således at der kunne være en risiko for tab af afgiftsindtægter for staten. Det- te må anses for ikke at være tilfældet for ovenstående køretøjer, da der ikke er fradrag for momsen efter momslovens almindelige regler, når køretøjerne har været indregistreret til enten udelukkende privat kørsel eller delvis privat kørsel.

Indregistrering på hvide plader

Landsskatterettens opmærksomhed henledes på, at tre af de køretøjer, som Skatteankestyrelsen i sin indstilling har lagt op til, at der ikke skal være adgang til at udstede en formgyldig faktura for, er indregistreret på hvide plader, se bilag 48 og bilag 49.

De to køretøjer omfattet af bilag 48 må anses at være direkte sammenlignelige med Landsskatterettens sagsnummer 12-0261371, idet køber ikke vil have adgang til momsfradrag for køb af hvidpladebiler.

Med hensyn til køretøjet omfattet af bilag 49, skal jeg henlede Landsskatterettens opmærksomhed på, at Klager reelt har haft et udlæg.

Det pågældende køretøj VW Polo er blevet modtaget i bytte til en værdi på kr. 2.000, som ejeren af køretøjet kunne få ved skrotning af køretøjet. Ejeren har udfyldt erklæring til skrotning af køretøjer, som Klager har fået transport i. Der er således ikke belæg for at kræve moms af det pågældende beløb.

Salg til privatpersoner

I forbindelse med Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, har Klager rettet henvendelse til køberne af de omhandlede køretøjer for at få en bekræftelse på, at der ikke er taget fradrag for moms ved købet.

I denne forbindelse er Klager blevet gjort opmærksom på, at der er flere tilfælde, hvor der har været op- lyst et CVR-nummer, men hvor der reelt er blevet handlet med en privatperson.

Klager har ved salg af en række køretøjer kun ønsket at sælge engros, da køretøjerne havde en alder, der gjorde, at Klager ønskede at afskære køber adgang til reklamationsretten. I denne forbindelse har køberne oplyst et CVR-nummer i forbindelse med køb af køretøjerne for at opnå adgang til købet.

Ved gennemgangen er Klager blevet opmærksom på, at der for to handler, tidligere fremsendte bilag 9.2 og 9.30, er sket salg til privatpersoner, da Klager ved søgning på Virk kan konkludere, at de oplyste CVR- numre [...2] og [...3] på slutsedlerne aldrig har eksisteret, hvilket fremgår af udskrift fra Erhvervsstyrelsen, bilag 50.

Med hensyn til køretøj nr. 9.13, 9.21, 9.24, 9.25, 9.26, 9.28, 9.30, 3.39, 9.40, 9.60 og 9.63 har køber alene anvendt et CVR-nummer, som enten ikke tilhører køber eller til brug for at de har fået adgang til at købe køretøjet. I henhold til registreringerne i DMR, bilag 48 og bilag 51, er køretøjerne indregistreret enten til en anden person end den, slutsedlen er udstedt til, eller køretøjet er udelukkende indregistreret til privat anvendelse.

For køretøj nr. 9.13, 9.26, 9.28, 9.30, 9.40 og 9.60 hvor køretøjet er indregistreret udelukkende til privat anvendelse må det konstateres, at Klager reelt har solgt køretøjerne til privatpersoner, som ikke har ad- gang til fradrag for moms ved anskaffelsen af køretøjerne. Der er således ikke nogen risiko for tab af afgiftsindtægter for staten ved de pågældende handler, hvorfor der ikke er belæg for at nægte Klager at berigtige handlerne ved udstedelse af faktura, som opfylder formkravene for anvendelse af brugtmomsreglerne.

For de køretøjer, hvor der ikke er overensstemmelse mellem den person, som der er udstedt en slutseddel til og den person, som køretøjet er indregistreret til, er der ligeledes reelt sket salg til privatpersoner.

Ved henvendelse til de pågældende virksomheder for afklaring af om de har taget fradrag for momsen, har Klager fået tilbagemelding fra de pågældende virksomheder om, at de ikke har kendskab til de på- gældende køb og derfor heller ikke har taget noget momsfradrag.

Erklæring fra køber

Klager har for følgende køretøjer 9.8, 9.13, 9.19, 9.21, 9.29, 9.59, 9.61 og 9.62 modtaget en skriftlig erklæring fra de anførte købere om, at de ikke har taget fradrag for købsmomsen, bilag 52.

Klager har endvidere fået en mundtlig tilbagemelding fra køber om, at der ikke er taget momsfradrag for køretøjerne 9.5 og 9.24.

Da køberne i de anførte handler ikke har taget fradrag for købsmomsen, er der ikke belæg for at nægte Klager at udstede en faktura, der opfylder formkravene for anvendelse af brugtmomsreglerne.

(...)

Brændstof salgsbiler

Klagers samlede udgifter til brændstof udgjorde i 2017 i alt kr. 42.866,54 inkl. moms. Klager har fremlagt specifikationer og samlede faktura over selskabets månedlige køb af brændstof og dokumentation for selskabets kørsel i relation til de pågældende tankninger.

Skatteankestyrelsen indstiller, at den yderligere private andel af selskabets brændstofforbrug, må fastsættes efter et konkret skøn svarende til i alt kr. 10.000. Skatteankestyrelsen anfører, at der i skønnet er lagt vægt på, at selskabets brændstofskort har været anvendt privat, og at Klager ikke har kunnet dokumentere fordelingen efterfølgende.

Der er ikke belæg for Skatteankestyrelsens påstand om, at Klager ikke har kunnet dokumentere fordelingen af de pågældende tankninger. Klager har aktivt hver eneste måned markeret de udgifter, som skal henføres til parrets private biler og udgifterne, som kan henføres til deres private indkøb af brændstof, er betalt ved en overførsel hver måned til selskabet fra parrets private midler.

Det forhold, at Klager for to fakturaer ikke har gemt specifikationen for de tankninger, som der er sket betaling for, kan ikke føre til, at en større andel af Klagers udgifter til brændstof skal anses for private udgifter. Hver eneste måned har hovedaktionærerne overført betaling til selskabet for dækning af de private

tankninger. Der er således en klar sammenhæng mellem private tankninger og de transaktioner, der er blevet overført til selskabet.

Selskabets hovedaktionær har i 2017 overført i alt kr. 10.548,17 kr. inkl. moms til dækning af private tankninger, som er foretaget med firmakortet hos [virksomhed17], bilag 54

For de to fakturaer, hvor specifikationen ikke er gemt, er det endvidere muligt at finde frem til, hvilke tank- ninger der kunne henføres til private tankninger.

Der er således ikke belæg for at henføre en yderligere andel af omkostningerne til private omkostninger alene med den begrundelse, at hovedaktionærerne har anvendt selskabets tankkort til private tankninger.

Fra 2018 har hovedaktionærerne eller andre ansatte ikke foretaget tankninger på selskabets firmakort.

Til illustration af selskabets omkostninger til brændstof sammenholdt med antal solgte biler, har vi udar- bejdet nedenstående oversigt

År

Selskabets udgift til brændstof inkl. moms

Antal solgte biler

2017

42.553,71

166

2018

66.459,44

132

2019

49.463,60

133

2020

48.742,15

125

Skatteankestyrelsen har i sin indstilling foreslået, at den private andel af brændstofudgifter skønsmæssigt skal forhøjes med yderligere kr. 12.500 inkl. moms, alene med den begrundelse, at hovedaktionærerne har anvendt selskabets brændstofkort til private tankninger.

Ved udøvelse af skønnet, bør der henses til, at der ikke er foretaget private tankninger fra december 2017 og frem. Derudover bør der henses til, at antallet af solgte biler i 2017 har været højere end i de efterfølgende år.

Udgifterne til brændstof i årene 2018 til 2020 er højere end udgifterne i 2017. Det er således ikke proportionalt at henføre et yderligere beløb til privat anvendelse. En sådan forhøjelse må anses for at være en straf til hovedaktionærerne for at have anvendt selskabets brændstofkort, og som hovedaktionærerne hver måned har betalt selskabet tilbage inden kontrollen blev opstartet.

Retsmøde

Repræsentanten fastholdt tidligere fremsatte påstande, og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det på retsmødet udleverede materiale.

Repræsentanten gennemgik særligt de 25 bilhandler som Skatteankestyrelsen og Skattestyrelsen ikke havde anset for at opfylde fakturakravene vedrørende brugtmomsordningen. Der blev lagt vægt på, at der ved berigtigelse af handlerne i form af udsendelse af nye fakturer, ikke var risiko for tab af afgifter for staten.

Vedrørende udgifter til e-bay gennemgik repræsentanten sammenhængen mellem kontoudskrifterne, og de e-mails og bilag der var fremlagt tidligere i sagen.

Skattestyrelsen indstillede, at afgørelsen vedrørende spørgsmålet om de 68 bilhandler og brugtmomsordningen, skulle hjemvises til fornyet behandling og gennemgang i 1. instans.

Skattestyrelsen ændrede derfor deres indstilling til sagen i forhold til den erklæring der var sendt under klagebehandlingen.

Skattestyrelsen var enig i at regnskabskravene til brugtmomsordningen var opfyldt.

Skattestyrelsen indstillede til at selskabet kunne få fradrag for udgifter købt gennem e-bay på baggrund af de fremlagte bilag m.v.

Landsskatterettens afgørelse

Følgende fremgår af momslovens § 69 (lovbekendtgørelse 2013-01-23 nr. 106):

”Virksomheder, der med henblik på videresalg indkøber m.v. brugte varer, kunstgenstande, samlerobjekter eller antikviteter, kan ved videresalget afgiftsberigtige de pågældende brugte varer m.v. efter reglerne i dette kapitel. Det er en forudsætning for at anvende disse regler, at de brugte varer m.v. er leveret til virksomheden her i landet eller fra et andet EU-land af

1) en ikke afgiftspligtig person,
2) en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i dette kapitel eller efter tilsvarende regler i et andet EU-land,
3) en afgiftspligtig person, når leveringen er fritaget for afgift efter § 13 eller efter tilsva- rende regler i et andet EU-land,
4) en afgiftspligtig person, når leveringen er afgiftsberigtiget efter reglerne i § 30, stk. 1,
5) en afgiftspligtig person, der er fritaget for registrering efter § 48, stk. 1 og 2, eller som er under registreringsgrænsen i et andet EU-land, når leveringen omfatter et investeringsgode.”

Følgende fremgår af momslovens § 70, stk. 1, stk. 2 og stk. 4 (lovbekendtgørelse 2013-01-23 nr. 106):

”Ved virksomhedens levering af brugte varer m.v. udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og købsprisen, jf. dog § 71. Ved levering af kunstgenstande, samlerobjekter og antikviteter, der er indført af virksomheden, og som afgiftsberigtiges efter § 69, stk. 2, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af forskellen mellem salgsprisen og afgiftsgrundlaget ved indførslen som fastsat efter § 32, stk. 1, med tillæg af den afgift, der påhviler varen ved indførslen. Såfremt købsprisen overstiger salgsprisen, kan det overskydende beløb ikke fratrækkes i afgiftsgrundlaget for andre salg.

Stk. 2. Når afgiften beregnes efter reglerne i dette kapitel, må der ikke i fakturaen for den pågældende leverance anføres afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbets størrelse kan beregnes.

...

Stk. 4. Virksomheden skal føre et særskilt regnskab for de leverancer, der afgiftsberigtiges efter dette kapitel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om regnskabsføring.”

Følgende fremgår af momslovens § 71 (lovbekendtgørelse 2013-01-23 nr. 106):

”Ved levering af brugte personmotorkøretøjer kan virksomheden foretage et fradrag i det beregnede afgiftsbeløb som fastsat efter kapitel 6 og 7.Fradraget beregnes som merværdiafgiftssatsen ganget med en brøk, der i tælleren har virksomhedens købspris for køretøjet og i nævneren har 100 med tillæg af merværdiafgiftssatsen. Ved videresalg af personmotorkøretøjer indkøbt i et andet EU-land anvendes den på tidspunktet for køretøjets levering her til landet gældende merværdiafgiftssats i det andet EU-land.”

De nærmere regler om regnskabsføring og krav til bilag er fastlagt i momsbekendtgørelsens §§ 116 og 117 (bekendtgørelse 2015-12-29 nr. 1909), jf. momslovens § 70, stk. 4.

Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 116, stk. 1 – 4, om fakturakrav:

”Virksomheder, der leverer brugte varer m.v. efter reglerne i momslovens §§ 70 og 71, skal udstede en særskilt faktura over den pågældende leverance af brugte varer m.v. i overensstemmelse med reglerne i kapitel 12 i denne bekendtgørelse, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Der må ikke i fakturaen anføres et afgiftsbeløb eller anden angivelse, hvoraf afgiftsbeløbet kan udregnes.

Stk. 3. Fakturaen skal oplyse, at varen sælges efter de særlige regler for brugte varer m.v., og at køberen ikke har fradrag for afgiften, der er indeholdt i prisen, idet fakturaen tydeligt skal påtegnes

1. ”fortjenstmargenordning - brugte genstande - køber har ikke fradrag for momsen”,

2. ”fortjenstmargenordning - kunstgenstande - køber har ikke fradrag for momsen”, eller

3. ”fortjenstmargenordning - samlerobjekter og antikviteter - køber har ikke fradrag for momsen”.

Stk. 4. Virksomheder, der indkøber brugte varer m.v. fra ikke registrerede virksomheder og privatpersoner m.v. til videresalg efter momslovens §§ 70 og 71, skal i forbindelse med indkøbet udstede et afregningsbilag, hvorpå anføres de i § 58, stk. 1 og 4, i denne bekendtgørelse anførte oplysninger. Den ikke registrerede sælger skal attestere rigtigheden af oplysningerne i afregningsbilaget. Kan attestation ikke ske, skal virksomheden være i besiddelse af tilsvarende dokumentation fra sælgeren om handelen.”

Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 og 4:

”Stk. 1. Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68, indeholde:

  1. Udstedelsesdato (fakturadato).
  2. Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
  3. Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
  4. Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
  5. Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
  6. Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
  7. Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
  8. Gældende afgiftssats.
  9. Det afgiftsbeløb, der skal betales.

...

Stk 4. Når en registreret virksomhed leverer varer eller ydelser til en anden registreret virksomhed mod hel eller delvis betaling med varer eller ydelser (byttehandel), er det tilstrækkeligt, at den ene af parterne udsteder en faktura med begges registreringsnumre påført. Denne faktura skal ud over de i stk. 1, nævnte oplysninger indeholde oplysning om art, omfang og pris for det, der er modtaget i bytte.”

Følgende fremgår af momsbekendtgørelsens § 117, stk. 1 og 5, om regnskabskrav:

”En virksomhed, der leverer brugte varer efter momslovens § 70, stk. 1 og 5, eller § 71, skal for hver afgiftsperiode og inden udløbet af lovens frist for at indgive afgiftsangivelsen have bogført og afsluttet afgiftsregnskabet og herunder dokumentere købsprisen af de indkøbte brugte varer. Virksomheden skal endvidere, afhængig af arten og karakteren af virksomhedens leverancer af brugte varer, føre regnskab over leverancer efter reglerne i stk. 2-5 eller 6.

...

Stk. 5. Ved levering af brugte personmotorkøretøjer skal i regnskabet for hver enkelt køretøj angives lagernummer, beregnet afgiftsbeløb, fradrag og afgiftsbeløb efter fradrag efter reglerne i momslovens § 71. Er afgiftsbeløbet efter fradrag positivt, overføres det til kontoen for udgående afgift.”

Det påhviler selskabet at dokumentere, at betingelserne for at anvende brugtmomsordningen er opfyldt. Der henvises til Højesterets dom offentliggjort i SKM2008.717.HR (tidligere instans Vestre Landsret, SKM2007.498.VLR).

Selskabet har ifølge excelark i indkomståret 2017 solgt i alt 161 biler. Selskabet har indsendt dokumentation for køb og salg af 68 af disse biler, som er afregnet efter reglerne om brugtmomsordningen, jf. momslovens §§ 69-71.

Selskabet har fremlagt lagerliste og excelark som grundlag for salg af bilerne i indkomståret 2017, herunder opgørelse af afgifter efter brugtmomsordningen, opgørelse efter momslovens almindelige regler eller eksportmoms. Det er muligt at følge brugtmomsen fra excelark, til kvartalsopgørelsen af momsen, til kontokort, til kontobalancen/regnskabet. Selskabet har hvert kvartal afregnet moms.

Selskabet har dokumenteret og redegjort for, at købte biler ved ankomst til selskabet får et lagernummer, som følger den enkelte bil, frem til den sælges. Dette fremgår af fortløbende lagerliste, excelark, kontokort, nøgle/arbejdskort, afregningsbilag m.v.

Selv om Skattestyrelsen ved stikprøvegennemgangen har konstateret fejlregistreringer, er det Landsskatterettens opfattelse, at regnskabskravene generelt er opfyldt. Der er herved lagt vægt på, at registreringerne kan følges igennem bogføringen, og at selskabet har indrettet sig og afregnet moms efter brugtmomsordningen. Selskabet har endvidere sendt supplerende dokumentation og redegørelse efter Skattestyrelsens afgørelse og udtalelse i klagesagen.

Selskabet anses herefter for at opfylde regnskabskravene, jf. momsbekendtgørelsens § 117, stk. 1 og 5.

Fakturakrav

Der er en række specifikke fakturakrav, der skal være opfyldt for at anvende reglerne om brugtmomsordningen, jf. momsbekendtgørelsens § 58 og § 116, stk. 1 - 4. Formålet med reglerne er blandt andet at sikre, at køber ikke fratrækker moms af biler solgt efter brugtmomsordningen.

Selskabet har i 28 ud af 68 salg udarbejdet fakturaer på salgstidspunktet. Af disse fakturaer fremgår følgende tekst på fakturaen:

”*Salg af bil – momsfri. Denne handel er omfattet af regler for brugtmoms. Køber kan ikke fratrække moms.”

Ud fra ovenstående tekst på fakturaen og angivelse af 0 kr. i moms anses betingelserne i momsbekendtgørelsens § 116, stk. 3, for opfyldt i disse konkrete tilfælde. Der er lagt vægt på, at køber ikke er i tvivl om, at bilen er solgt efter brugtmomsordningen, og at der ikke er moms på fakturaen. Idet fakturaerne er udfyldt med øvrige relevante oplysninger, jf. momsbekendtgørelsens § 58, finder Landsskatteretten, at selskabet opfylder fakturakravene for de handler, hvor der på salgstidspunktet forelå en sådan faktura.

Selskabet har i 40 ud af 68 salg ikke udarbejdet faktura på salgstidspunktet. Der er alene fremlagt slutseddel, hvoraf den samlede pris for bilen er oplyst inkl. moms.

Fakturakravene for ovenstående handler er derfor ikke opfyldt på afregningstidspunktet.

Selskabet har i forbindelse med klagen til Skatteankestyrelsen udarbejdet nye fakturaer til alle kunder med angivelse af teksten i momsbekendtgørelsens § 116, stk. 3. Det lægges til grund som oplyst, at disse fakturaer er sendt til kunderne.

Der skal herefter tages stilling til, om selskabet ved at have sendt nye fakturaer kan berigtige handlen og derved afregne efter brugtmomsordningen.

Landsskatteretten kom i en ikke offentliggjort afgørelse med sagsnummer 12-0261371 frem til, at en efterfølgende berigtigelse i form af nye fakturaer, der opfylder betingelserne under brugtmomsordningen, medførte, at afgiftstilsvaret kunne opgøres efter reglerne om brugtmomsordningen.

I præmisserne blev der henvist til, at de manglende fakturaer, under omstændighederne, ikke udgjorde en risiko for tab af afgiftsindtægter for staten, jf. præmis 63 i EF-domstolens sag C-454/98 (Schmeink & Cofreth & CO. KG). Der var i den konkrete sag tale om salg af hvidpladebiler, hvor der for køber ikke var mulighed for fradrag for momsen efter de almindelige momsregler.

Ud af de 40 handler ovenfor er der i de 21 tilfælde tale om salg til privatpersoner og/eller salg af hvidpladebiler. I de 21 handler er der derfor ikke risiko for, at køber har beregnet og fratrukket moms ved køb af bilen ud fra slutsedlen. Det er herefter Landsskatterettens opfattelse, at selskabet kan berigtige handlerne i disse tilfælde ved at have sendt nye fakturaer med oplysning om, at handelen er gennemført ved anvendelse af brugtmomsordningen.

Ud af de 40 handler ovenfor er der i de 19 tilfælde tale om salg til virksomheder og/eller varebiler, som enten fremgår af slutsedlen med virksomhedsnavn og/eller et CVR-nummer. For disse tilfælde er der en risiko for, at virksomheden ud fra slutsedlens salgspris inkl. moms har beregnet og fratrukket en købsmoms. Der vil derfor i disse tilfælde være risiko for tab af afgifter til staten, hvis selskabet ikke afregner almindelig moms heraf. Landsskatteretten finder herefter, at der i disse tilfælde ikke kan ske en berigtigelse af handlen. Der er konkret tale om følgende salgsbilag: 9.2, 9.5, 9.8, 9.13, 9.19, 9.21, 9.24, 9.25, 9.26, 9.28, 9.29, 9.30, 9.31, 9.34, 9.35, 9.59, 9.61, 9.62 og 9.63.

Landsskatteretten finder på baggrund heraf, at Skattestyrelsens forhøjelse af afgiftstilsvaret skal nedsættes til en beregnet almindelig moms i de 19 handler, som konkret ikke opfylder betingelserne for brugtmomsordningen, og som ikke kan berigtiges på klagetidspunktet.

Det overlades til Skattestyrelsen at foretage den konkrete beregning af salgsmomsen for de 19 handler.

De fremlagte registreringer om, at 17 biler er indberettet til privat/erhvervsmæssig anvendelse, kan ikke føre til et andet resultat. Der er lagt vægt på, at registrering i forbindelse med købet ikke er tilstrækkelig sikker dokumentation for den faktiske anvendelse af bilen, herunder at køber ikke har fratrukket momsen ved købet. De fremlagte erklæringer fra 8 kunder, der oplyser, at de ikke har fratrukket momsen ved købet, kan ikke anses for tilstrækkelig dokumentation for, at der ved købet ikke er fratrukket moms.

Salg af bil til Polen, som Skattestyrelsen har forhøjet afgiften med i et særskilt punkt, udgør 2.600 kr. Med henvisning til samme begrundelse som ovenfor kan afgiften opgøres efter brugtmomsordningen. Der er her ligeledes henset til, at handelen i henhold til slutsedlen er solgt til en privatperson, og at selskabet efterfølgende har berigtiget handelen ved ny faktura.

Momslovens § 37, stk. 1, har følgende ordlyd:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6."

Af momslovens § 38, stk. 2, fremgår:

"For varer og ydelser, som af en registreret virksomhed benyttes både til fradragsberettigede formål efter § 37 og til virksomheden uvedkommende formål, kan der udelukkende foretages fradrag for den del af afgiften, der skønsmæssigt svarer til de pågældende varers og ydelsers fradragsberettigede brug i den registreringspligtige virksomhed."

Det er selskabet, der skal dokumentere den indgående afgift i form af faktura eller bilag, der opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 82.

Selskabet har i forbindelse med klagesagen indsendt yderligere bilag og fakturaer vedrørende de driftsudgifter og tilhørende indgående afgift, som Skattestyrelsen har nægtet fradrag for.

Landsskatteretten finder på baggrund af indstilling fra Skattestyrelsen og de indsendte fakturaer, at selskabet har dokumenteret fradrag for indgående afgift for udgifter til [virksomhed4] på i alt 2.258 kr.

Udgifter til [virksomhed3] består af tv-pakke og bredbånd på hovedaktionærens private adresse.

Udgift til kabel-tv installeret på hovedaktionærens private adresse må anses for afholdt til virksomheden uvedkommende formål. Fradrag for indgående afgift til bredbåndsforbindelsen installeret på hovedaktionærens adresse kan ikke fratrækkes, idet fakturaen og udgiften ikke er udstedt til en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 37, stk. 1, modsætningsvis.

Selskabet har afholdt udgift på 99 kr. inkl. moms og tilhørende indgående afgift på 20 kr., som fremgår af selskabets kontoudskrift fra banken med teksten ”MC/Visa DK [virksomhed7]”. Selv om udgiften er dokumenteret afholdt af selskabet, er der ikke fremlagt en faktura eller bilag, hvoraf beløbet og købet fremgår, herunder opkrævning af moms på beløbet. Der kan derfor på det foreliggende grundlag ikke godkendes fradrag for indgående moms på 20 kr.

Skattestyrelsens nedsættelse af købsmoms med henvisning til manglende dokumentation ændres herefter fra 2.681 kr. til 423 kr.

Selskabet har i forbindelse med driften i virksomheden udgifter til brændstof. Selskabet har 3 brændstofkort, som anvendes af de ansatte. Tankning anvendes til erhvervsmæssig brug, men har også på grund af rabataftale med tankstationen været anvendt privat af de ansatte. Når dette er sket, har selskabet oplyst, at dette er noteret på kvitteringen og i forbindelse hermed noteret på betalingsoversigt og bogført som privat. De ansatte har efterfølgende indbetalt beløbene til selskabet. Kvitteringerne for tankningerne er ikke gemt. Udgift til benzin fremgår af betalingsoversigter med oplysning om moms og beløb inkl. moms. Selskabet har i 2017 fratrukket 42.866,54 kr. ekskl. moms og fradrag for indgående moms på 10.716 kr. Selskabet har i regnskabet bogført 8.637 kr. som privat.

Skattestyrelsen har ud fra selskabets forklaringer anset en større andel af brændstofudgifter, herunder tilhørende indgående afgift for privat. Skattestyrelsen har medregnet alle tankninger over 200 kr. og anset disse for private. Yderligere privat andel er ifølge Skattestyrelsen opgjort til 25.649 kr. samt tilhørende nedsættelse af indgående moms på 6.412 kr. Selskabet er af den opfattelse, at Skattestyrelsen har misforstået deres udtalelse omkring brændstofforbruget.

Når selskabets brændstofkort har været anvendt til private tankninger, er det selskabet, der må dokumentere fordelingen mellem de private/erhvervsmæssige tankninger efterfølgende. Det har ikke været muligt for selskabet at dokumentere henholdsvis private og erhvervsmæssige tankninger ud over det, der er anført på betalingsoversigten.

Selskabet har dog kunnet redegøre for og derved sandsynliggøre, at erhvervsmæssig kørsel og brændstofforbrug i flere tilfælde er højere end tankninger for 200 kr. pr. gang og har dokumenteret dette i form af forskellige korrespondancer med kunder.

Henset til ovenstående forhold finder Landsskatteretten, at den yderligere private andel at selskabets brændstofforbrug må fastsættes efter et konkret skøn.

Den private andel fastsættes udover det, der er angivet af selskabet, skønsmæssigt til 10.000 kr. samt tilhørende indgående afgift på 2.500 kr. Der er i skønnet taget højde for, at selskabet har sandsynliggjort et kørselsbehov, der også omfatter længere ture med tankninger over 200 kr. Dette i form af kørsel vedrørende levering af biler hos kunder, hentning af købte biler, kørsel i forbindelse med reparationer af solgte biler, kørsel til messer m.v. Der er samtidig lagt vægt på, at selskabets brændstofkort har været anvendt privat i 2017, og at selskabet ikke har kunnet dokumentere fordelingen efterfølgende.

Skattestyrelsen har i afgørelsen anført, at selskabets indkøb af morgenmad til ansatte er et skattepligtigt personalegode, med indberetningspligt. Skattestyrelsen har efterfølgende i udtalelsen indstillet, at punktet bortfalder med henvisning til de faktiske omstændigheder og SKM2009.784.SR.

Landsskatteretten er enig i, at brød og kaffe, der stilles til rådighed i forbindelse med virksomhedens morgenmøde, hvor der reelt indgår indhold, der vedrører virksomhedens aktiviteter, må anses for at ligge inden for rammerne af sædvanlig personalepleje af mindre værdi. Landsskatteretten følger derfor Skattestyrelsens indstilling om, at punktet om indberetningspligten bortfalder.