Kendelse af 12-08-2020 - indlagt i TaxCons database den 05-09-2020

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandøren. Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 37.574 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1], cvr-nr. [...1], herefter virksomheden, blev registreret den 8. januar 2015 under branchekoden 532000 ”andre post- og kurertjenester”. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har virksomheden ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Virksomheden er stadig aktiv. Virksomheden er ejet og drevet af [person1], herefter virksomhedens indehaver.

Virksomheden leverer transportydelser (aviskørsel) for virksomhedens kunde [virksomhed2] A/S. Virksomheden har ligeledes udført arbejde for [virksomhed3] ved hjælp af underleverandøren [virksomhed4] IVS.

Virksomheden blev registreret for moms med virkning fra den 8. januar 2015.

Skattestyrelsen har for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 nægtet fradrag for købsmoms på 37.574 kr. for udgifter til underleverandøren [virksomhed4] IVS.

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for følgende fakturaer:

*Underleverandørens virksomhedsnavn er ukorrekt angivet

**Fakturaerne indeholder ikke oplysninger om betalingsbetingelserne, bankkontonummer, telefonnummer, mail mm.

***Virksomhedens navn er ukorrekt angivet

****Ulæselig faktura

Virksomheden har ikke fremlagt timesedler, arbejdssedler eller anden specifikation for de enkelte fakturaer.

Virksomheden har som dokumentation for betaling af ydelserne fremlagt kontoudtog for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 vedrørende konto nr. [...87]. Der fremgår af kontoudtoget, at der er sket betaling for størstedelen af fakturaerne. Virksomheden har yderligere fremlagt en kvittering fra [finans1] af den 26. juli 2016 vedrørende en overførsel på 30.000 kr. Det fremgår ikke af kvitteringen, hvem beløbet er overført til. Der fremgår alene et kontonummer, som beløbsmodtager.

[virksomhed4] IVS, CVR-nr. [...2], herefter [virksomhed4], blev registreret den 30. april 2016 under branchekoden 471110 ”Købmænd og døgnkiosker”. [virksomhed4]´s formål var at beskæftige sig med transport og hermed beslægtet virksomhed. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed4] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. [virksomhed4] har skiftet virksomhedsnavn til [virksomhed5] IVS. [virksomhed4] er blevet taget under konkurs den 3. oktober 2018 og blev opløst den 23. juli 2019.

Virksomheden har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed4] IVS fremlagt 7 fakturaer fra [virksomhed4] for afgiftsåret 2016. Fakturaerne vedrører aftalt kørsel eller aftalt kørsel for [virksomhed3]. De fremlagte fakturaer er ikke nærmere specificeret med angivelse af det udførte arbejde.

Fakturaerne er angivet med ukorrekt underleverandørnavn og virksomhedsnavn. De fremlagte fakturaer indeholder ikke oplysninger om betalingsbetingelser, underleverandørens bankkontooplysninger, tlf. nr. eller e-mail.

Skattestyrelsen har oplyst, at betalingerne er foretaget til forskellige kontonumre som tilhører [virksomhed4], [virksomhed4]´s hovedaktionærs private bankkonto samt ukendte konti. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at det ikke har været muligt at komme i kontakt med [virksomhed4] IVS. Skattestyrelsen har derudover oplyst, at [virksomhed4] ikke har selvangivet selskabets resultat for 2016, og ikke har angivet moms for 2.- 3. kvartal af 2016.

Skattestyrelsen afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 37.574 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

Idet Skattestyrelsen allerede under punkt 3.4 har taget det standpunkt, at der er sået tvivl om fakturaernes realitet og dette ikke er modbevist af dig kan der ikke godkendes fradrag for købsmoms af fakturaerne fra [virksomhed4] IVS.

Fradrag for købsmomsen kan, uagtet dette og alene med henvisning til bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015 (momsbekendtgørelsen)§ 58, stk. 1, nr. 5, hvoraf fremgår at en faktura skal indeholde oplysning, om "Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser", ikke godkendes.

Alle fakturaer med undtagelse af faktura 37 er udelukkende udfyldt med enten "Aftalt kørt ruter, 31,05,2016", "Aftalt kørt ruter 30,06,2016" eller "Aftalt kørsel hos [virksomhed3]". Faktura 37 ser umiddelbart ud til, at være en anelse mere fyldestgørende udfyldt, selv om den fremlagte faktura er meget utydelig.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de indsendte fakturaer ikke opfylder kravet i momsbekendtgørelsen § 58, stk. 1, nr. 5.

Fradrag for købsmoms på i alt 37.574 kr. på fakturaer fra [virksomhed4] IVS kan herefter ikke godkendes.

Beløbet fremkommer således:

Skattestyrelsen skal desuden henvise til:

5.5. Skattestyrelsens afgørelse

Da Skattestyrelsen ikke har modtaget bemærkninger til vores forslag af den 23. august 2019 fastholdes dette i sin helhed.

(...)”

Skattestyrelsen er i forbindelse med klagesagens behandling den 10. februar 2020 fremkommet med følgende supplerende bemærkninger:

”(...)

Ej godkendt fradrag for udgifter, herunder indgående moms på faktura fra [virksomhed4] IVS. Der ses ikke for dette punkt, at være tilgået nye oplysninger. Der skal derfor i sin helhed henvises til afgørelsen af den 21. oktober 2019 med tilhørende sagsfremstilling. Der kan tilføjes, at i forbindelse med klagen stadig væk ikke er fremsendt nogen som helst dokumentation der underbygger de mangelfulde fakturaer udstedt af [virksomhed4] IVS. ”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomhedens momstilsvar skal nedsættes med 37.574 kr. for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Virksomhedens kunde er [virksomhed6] NS, for hvem der er udført godstransport.

[virksomhed6] NS har selv ført dagligt kontrol med deres ruter. [virksomhed6] NS har haft de daglige timesedler og kontrol med hvem og hvornår deres ruter køres.

Det er samtidigt karakteristisk for branchen, at underleverandørerne ofte er små selskaber og indehaverne har ofte liden uddannelse ud i regnskabsføring og lign.

Ifølge SKAT har tendensen været at vores underleverandører [virksomhed4] IVS, ikke har afregnet korrekt moms og A-SKAT og har samtidige ikke haft de fornødne registreringer hos SKAT.

Ovenstående er beklageligt, men min klient har ikke haft den fornødne viden eller ressourcer til at lave de kontroller, som SKAT efterfølgende har krævet. Min klient er desuden uforstående overfor, hvorfor SKAT ikke tidligere har grebet ind overfor de ovenstående selskab, hvis der var så meget svindel og problemer. Endvidere har min klient deltaget i flere møder med SKAT, hvor han har forklaret sin forretningsmodel.

[virksomhed4] IVS har udført et stykke tilfredsstillende arbejde for vores klient, og alle betalinger er sket digitalt. SKAT har desuden også godkendt nogle af vores fakturaer fra underleverandører. Hvordan [virksomhed4] IVS har aflønnet deres medarbejdere eller har ageret iverfor myndighederne har vores klient ikke haft reel mulighed for at undersøge nærmere.

(...)”

Virksomhedens repræsentant har til mødet med Skatteankestyrelsen den 7. maj 2020 oplyst, at virksomhedens indehaver kom til Danmark i 2013 og åbnede i 2015 sin enkeltmandvirksomhed – [virksomhed1]. Repræsentanten oplyste yderligere, at indehaveren har gjort alt for at overholde loven, og sørge for at der var transaktionsspor. Repræsentanten oplyste endvidere, at indehaveren kørte avisruter for [virksomhed2] A/S, og blev i perioden tilbudt at køre for [virksomhed3]. Repræsentanten oplyste, at indehaveren havde meget travlt, hvorfor han fik hjælp af virksomhedens underleverandør [virksomhed4] IVS. Repræsentanten oplyste i denne forbindelse, at indehaveren kendte [virksomhed4] IVS indehaver personligt, hvorfor der ikke var behov for at udarbejde timesedler eller samarbejdskontrakt. Repræsentanten oplyste, at betalingen af fakturaerne skete via bankoverførsel.

Virksomheden har i forbindelse med sagsbehandlingen fremlagt en skrivelse fra virksomhedens indehaver, hvor han bekræfter, at han i 2016 har anvendt [virksomhed4] IVS som underleverandør, og at arbejdsopgaverne primært har været kørsel for [virksomhed3]. Skrivelsen er underskrevet af virksomhedens indehaver den 14. maj 2020.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for den af virksomheden angivne købsmoms for udgifter til underleverandøren.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsernes indhold er identisk med dagældende momsbekendtgørelse nr. 814 af den 24. juni 2013, §§ 61 og 84, gældende for perioden 1. juli 2013 til 1. juli 2015.

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Virksomheden har for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 angivet et fradrag for fremmed arbejde på 37.574 kr. Som dokumentation herfor har virksomheden fremlagt 7 fakturaer fra [virksomhed4].

Landsskatteretten finder, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser i henhold til de fremlagte fakturaer.

Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne mangler oplysninger om arten og mængden. Retten har yderligere lagt vægt på, at virksomheden ikke har fremlagt timesedler eller andet materiale, der kan henføres til de konkrete fakturaer, som kan dokumentere, at de omhandlede tjenesteydelser rent faktisk er leveret til virksomheden.

Retten bemærker yderligere, at de fremlagte fakturaer er angivet med et ukorrekt underleverandørnavn og virksomhedsnavn. Retten skal desuden bemærke, at fakturaerne ikke indeholder oplysninger om betalingsbetingelserne. Fakturaerne er ikke angivet med [virksomhed4]´s bankkontooplysninger, telefonnummer eller mailoplysninger.

De af virksomhedens fremlagte kontoudskrifter vedrørende perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016, hvoraf det fremgår, at virksomheden har betalt størstedelen af omhandlede fakturaer, ændrer ikke herved. Der er henset til, at kontoudtogets angivelse af elektroniske betalinger ikke i sig selv kan udgøre et sikkert bevis for, at levering har fundet sted.

Virksomheden har yderligere fremlagt en skrivelse fra virksomhedens indehaver, hvor han bekræfter, at han har anvendt [virksomhed4] som underleverandør i 2016. Retten kan ikke ud fra den fremlagte skrivelse vurdere, hvorvidt der er leveret en ydelse.

Retten har derudover ved vurderingen henset til, at [virksomhed4] ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Samlet set finder retten, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at der ikke kan anses at være sket levering fra [virksomhed4].

Der henvises i øvrigt til Retten i [by1] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR, samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som henholdsvis SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Landsskatteretten stadfæster herved Skattestyrelsens afgørelse.