Kendelse af 22-09-2021 - indlagt i TaxCons database den 20-10-2021

Klagepunkt

Skattestyrelsens afgørelse

Virksomhedens opfattelse

Landsskatterettens afgørelse

Afgiftsperioden 2016

Forhøjelse af momstilsvar

Andet kvartal

227.620 kr.

17.272 kr.

227.620 kr.

Tredje kvartal

285.458 kr.

11.402 kr.

285.458 kr.

Fjerde kvartal

248.870 kr.

15.780 kr.

248.870 kr.

Afgiftsperioden 2017

Forhøjelse af momstilsvar

Første kvartal

224.349 kr.

7.678 kr.

224.349 kr.

Andet kvartal

277.539 kr.

21.236 kr.

277.539 kr.

Tredje kvartal

530.450 kr.

14.000 kr.

530.450 kr.

Fjerde kvartal

452.968 kr.

14.000 kr.

452.968 kr.

Faktiske oplysninger

Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, CVR, at [person1], efterfølgende benævnt virksomhedsindehaveren, har været registreret med virksomheden [virksomhed1], CVR-nr. [...1], i perioden 6. oktober 2006 til 27. november 2019.

Virksomheden er en enkeltmandsvirksomhed registreret med branchekoden 439990 ”Anden bygge- og anlægsvirksomhed, som kræver specialisering”.

Virksomheden var i indkomstårene 2016 og 2017 momsregistreret med kvartalsvise afgiftsperioder.

Der var i indkomståret 2016 selvangivet et overskud på 146.783 kr., og Skattestyrelsen forhøjede overskuddet med 3.382.027 kr. For indkomståret 2017 havde Skattestyrelsen tidligere skønnet overskuddet for virksomheden til 180.000 kr., og Skattestyrelsen forhøjede overskuddet med 5.988.889 kr.

Der blev for virksomheden indberettet købsmoms på henholdsvis 251.954 kr., 113.537 kr. og 155.945 kr. for 2.-4. kvartal 2016. Der blev ligeledes indberettet salgsmoms på 269.226 kr., 124.939 kr. og 171.725 kr. for 2.-4. kvartal 2016.

Der blev for virksomheden indberettet købsmoms på henholdsvis 188.106 kr. og 248.130 kr. for 1. og 2. kvartal 2017. Der blev ligeledes indberettet salgsmoms på henholdsvis 195.784 kr. og 269.366 kr. for 1. og 2. kvartal.

Virksomhedsindehaveren havde ikke indberettet salgs- og købsmoms for 3. og 4. kvartal 2017, hvorfor Skattestyrelsen foreløbigt fastsatte momstilsvaret til 14.000 kr. for både 3. og 4. kvartal.

Skattestyrelsen har anmodet virksomhedsindehaveren om at indsende regnskabsmateriale for virksomheden, kontospecifikationer og bankkonti udskrifter.

Virksomhedsindehaveren har på trods af opfordring hertil ikke indsendt regnskabsmateriale, bankkonti udskrifter m.m., hvorfor Skattestyrelsen selv har indhentet bankkonti udskrifter fra indehaverens konti ved pengeinstituttet [finans1] A/S for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2017. Skattestyrelsen har indhentet kontoudskrifter fra indehaverens bankkonti med kontonr. [...76], [...15], [...50] og [...29].

Skattestyrelsen har i forbindelse med en gennemgang af virksomhedsindehaverens bankkontoudskrifter konstateret bankindsætninger på dennes konti, som efter Skattestyrelsens opfattelse har kunnet henføres som omsætning i virksomheden. Skattestyrelsen har beregnet nedenstående salgsmoms for virksomhedens afregningsperioder:

2016

Indsætninger:

4.032.012,50 kr.

Salgsmoms:

Andet kvartal:

244.892,50 kr.

Tredje kvartal:

296.860,00 kr.

Fjerde kvartal:

264.650,00 kr.

2017

Indsætninger:

7.711.112,29 kr.

Salgsmoms:

Første kvartal

232.027,50 kr.

Andet kvartal:

298.775,88 kr.

Tredje kvartal:

544.450,91 kr.

Fjerde kvartal:

466.968,17 kr.

Der er på trods af opfordring hertil ikke fremlagt dokumentation for de i klagen anførte anbringender.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet momstilsvaret for virksomheden med henholdsvis 227.620 kr., 285.458 kr., 248.870 kr., 224.349 kr., 277.539 kr., 530.450 kr. og 452.968 kr. for perioden 2. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Vi ændrer din indkomst således:

2016

Selvangivet resultat af selvstændig virksomhed i 2016

146.783 kr.

Indkomstårets resultat af selvstændig virksomhed opgøres til

3.528.810 kr.

Indkomsten forhøjes med

3.382.027 kr.

2017

Tidligere skønnet resultat af selvstændig virksomhed i 2017

180.000 kr.

Indkomstårets resultat af selvstændig virksomhed opgøres til

6.168.889 kr.

Indkomsten forhøjes med

5.988.889 kr.

Dit resultat af selvstændig virksomhed forhøjes med i alt

9.370.916 kr.

(...)

2. Momstilsvar

2.1. De faktiske forhold

Vi skal indledningsvist henvise til punkt 1.1.

Du er momsregistreret med enkeltmandsvirksomheden [virksomhed1] med cvr-nr. [...1]. Du er registreret med kvartalsvis angivelse og betaling. Vi har gennemgået dit momstilsvar for perioden 1. kvartal 2014 til 4. kvartal 2017.

Du har angivet købs- og salgsmoms for samtlige kvartaler i perioden bortset fra 3. og 4. kvartal 2017, som vi har foreløbigt fastsat. Specifikationen heraf fremgår af bilag 2.

(...)

2.3. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Som anført i afsnit 1.3 vurderer vi, at indsætningerne på dine konti som følger af bilag 1 er omsætning i din virksomhed. Dette understøttes af, at du har modtaget beløb, hvor posteringsteksterne ofte er faktura med et efterfølgende nummer.

Efter momslovens § 4, stk. 1 skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved indsætningerne er anført forskellige navne og ved flere af indsætningerne er anført et fakturanummer. Dette fører til vores antagelse om, at du har drevet virksomhed med salg af varer eller ydelser. Da navnene på afsenderne indikerer, at dine kunder er danske, forudsættes det, at leveringsstedet er i Danmark, således at indtægterne er inklusive moms. Vi vurderer altså, at indsætningerne på dine bankkonti, som fremgår af bilag 1, er momspligtig omsætning i din virksomhed.

Vi har efter opkrævningslovens § 5, stk. 2 skønnet salgsmomsen på baggrund de kontoudskrifter, som vi har modtaget fra [finans1], da vi ikke har modtaget det udbedte materiale fra dig.

Specifikation fremgår af bilag 1.

Vi har ingen ændringer til 1. kvartal 2016, da kvartalet er forældet efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Da du ikke har fremsendt det udbedte materiale, der kan begrunde og dokumentere fradragsberettigede udgifter efter momslovens§ 37, stk. 1, foretager vi et skøn over virksomhedens købsmoms efter opkrævningslovens § 5, stk. 2. Idet der ikke er fremlagt dokumentation, skønner vi købsmomsen til 0 kr. Specifikation af ændringen af dit momstilsvar fremgår af bilag 3.

Vi ændrer dit momstilsvar således:

2016

Angivet momstilsvar for 2. – 4. kvartal 2016

44.454 kr.

Momstilsvaret for 2. – 4. kvartal 2016 beregnes til

806.402 kr.

Momstilsvaret forhøjes med

761.948 kr.

2017

Angivet momstilsvar for 1. – 2. kvartal 2017

28.914 kr.

Foreløbigt fastsat momstilsvar for 3. – 4. kvartal 2017

28.000 kr.

Momstilsvaret for 1. – 4. kvartal 2017 beregnes til

1.542.220 kr.

Momstilsvaret forhøjes med

1.485.306 kr.

Din virksomheds momstilsvar forhøjes med i alt

2.247.254 kr.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Virksomhedsindehaveren har nedlagt påstand om, at momstilsvaret for perioden 2. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017 skal nedsættes med henholdsvis 227.620 kr., 285.458 kr., 248.870 kr., 224.349 kr., 277.539 kr., 530.450 kr. og 452.968 kr.

Virksomhedsindehaveren har i klagen anført følgende:

”(...)

Der er ikke ved afgørelsen foretaget en konkret vurdering af resultatet af den selvstændige virksomhed eller foretaget en konkret skøn af momsen.

Der nedlægges påstand om, at momsansættelser for perioden

1. april 2016 til 31. december 2016 nedsættes med kr. 761.948 og

1. januar 2017 til 31. december 2017 nedsættes med kr. 1.5585.306

Således at den samlede nedsættelse for hele perioden udgør kr. 2.247.254

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at de gennemførte forhøjelser ikke er korrekte, idet de ikke medinddrager de faktiske udgifter i virksomheden. Tilsvarende er der ikke foretaget et korrekt og konkret skøn over momsansættelserne for perioden.”

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 og lovbekendtgørelse nr. 760 af 21. juni 2016).

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Ifølge momslovens § 23, stk. 1 og 2, indtræder afgiftspligten på det tidspunkt, hvor leveringen af varen eller ydelsen finder sted (leveringstidspunktet). Udstedes faktura for en leverance, anses faktureringstidspunktet som leveringstidspunkt, for så vidt faktureringen sker inden eller snarest efter leverancens afslutning.

Momsregistrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af afgiften. Det fremgår af momslovens § 55.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 814 af 24. juni 2013), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan afgiften fastsættes skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato fundet, at Skattestyrelsens beregning af omsætning i virksomheden, som er foretaget på baggrund af konkrete bankindsætninger, skal stadfæstes. Der henvises til Landsskatterettens sagsnr.: 20-0007505, som dermed danner baggrund for opgørelsen af momstilsvaret i denne sag.

Skattestyrelsen har ikke modtaget det ønskede regnskabsmateriale, og da kravene til regnskabsgrundlaget således ikke er opfyldt, har Skattestyrelsen været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt.

I 2016 og 2017 var virksomheden registreret med kvartalsvis momsafregning.

Indehaveren har i øvrigt ikke godtgjort, at de af Skattestyrelsen opgjorte indtægter skulle stamme fra momsfritagne eller allerede afgiftsberigtigede indtægter.

På baggrund af ovenstående stadfæster Landsskatteretten Skattestyrelsens afgørelse vedrørende virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. april 2016 til 31. december 2017.