Kendelse af 18-05-2020 - indlagt i TaxCons database den 13-06-2020

Skattestyrelsen har ikke godkendt klagerens godtgørelse af afgift vedrørende flaskegas. Det skyldes, at størrelsen afgiften for flaskegassen ikke fremgår af klagerens fakturaer for køb af denne.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Skattestyrelsen har gennemgået klagerens godtgørelse af energiafgifter for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017.

Klageren har i denne periode taget godtgørelse af energiafgift af flaskegas på 76 kr. Til dokumentation for den godtgjorte afgift har klageren indsendt tre fakturaer for køb af flaskegas samt en revisionsliste. Af de tre fakturaer fremgår ingen oplysninger om, hvorvidt der i det fakturerede beløb indgår energiafgift af flaskegassen. Hverken afgiftens størrelse eller den anvendte afgiftssats fremgår således af fakturaerne.

Sælger af flaskegassen er ikke autoriseret som oplagshaver eller registeret som farvningsvirksomhed efter mineralolieafgiftsloven.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren skal tilbagebetale 76 kr. i godtgjort mineralolieafgift. Dette skyldes, at klageren ikke har fremlagt dokumentation for det godtgjorte beløb i form fakturaer, hvoraf afgiftens størrelse fremgår. Skattestyrelsen har henvist til mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1 og 16, og Den juridiske vejledning afsnit E.A.4.6.16.2. Af Skattestyrelsens begrundelse for afgørelsen fremgår:

”...

For at få tilbagebetalt afgiften af den i virksomheden forbrugte flaskegas skal der fremlægges fakturaer, hvor afgiftens størrelse fremgår. Dette følger af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 16, og den juridiske vejlednings afsnit E.A.4.6.16.2.

Da de indsendte fakturaer ikke indeholder oplysninger om afgiftens størrelse, kan der ikke ske tilbagebetaling af afgiften, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 16.

Dit afgiftstilsvar for 2017 forhøjes derfor med 76 kr. vedrørende for meget godtgjort mineralolieafgift.

Skattestyrelsens bemærkninger til indsigelserne:

Den dokumentation, der kan kræves efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 16, må forudsætningsvis være egnet til at dokumentere, at der er købt en afgiftspligtig vare og størrelsen af den betalte afgift.

Virksomhedens egen bogføring opgør et tilbagebetalingsbeløb under forudsætning af, at sælger af den afgiftspligtige flaskegas har betalt en bestemt afgift. Virksomhedens egen bogføring er helt åbenbart ikke egnet til at dokumentere, om sælger har betalt den korrekte afgift. Dokumentation herfor må ske med købsbilag eller lignende, hvor den relevante afgift fremgår. Vi henviser igen til den juridiske vejlednings afsnit E.A.4.6.16.2.

Det skal derudover bemærkes, at det af revisor fremhævede (”eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet,”) ikke er relevant for dette punkt i afgørelsen. Som det fremgår af bestemmelsens ordlyd, så henvises der til særskilte opgørelser [...], jf. § 12, stk. 4, og § 14, stk. 4, og for, at varer, for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.

Særskilte opgørelser efter § 12, stk. 4, (foreløbige opgørelser) og § 14, stk. 4 (Regnskab over tilgang og udlevering af ”anden gas og dieselolie” og ”anden petroleum”) ses ikke at have relevans for nærværende punkt om flaskegas.

Virksomhedens opgørelse af den andel af tilbagebetalingsberettiget diesel, der ikke er anvendt som motorbrændstof, er i denne sag vurderet og godkendt uden bemærkninger og indgår derfor ikke nærværende afgørelse.

Skattestyrelsen fastholder af ovenstående grunde punkt 6.

...”

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at han er berettiget til godtgørelse af afgift af flaskegas.

Klagerens repræsentant har anført følgende som begrundelse for klagerens berettigelse til godtgørelse af flaskegas:

”...

Skattestyrelsen nægter fradrag for afgift med henvisning til at det ikke på fakturaen er påført tilbagebetalingsbeløbet på fakturaen.

Mineralolieafgiftlovens § 11

Stk. 16. lyder:

Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 4, og § 14, stk. 4, og for, at varer, for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.

Skattestyrelsen fortolker dermed §11 skt 16 indskrænkende, idet der er valgt at opgørelsen fremgår af bogføring. Dermed foreligger en særskilt opgørelse som i § 11 stk. 16 anført.

Skattestyrelsen anmodes derfor om at trække punkt 6 tilbage.

...”. (repræsentantens fremhævning)

Landsskatterettens afgørelse

Mineralolieafgiftslovens § 1, stk. 1, fastsætter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af 26. september 2014 med senere ændringer:

”Der skal betales afgift af mineralolieprodukter m.v. I perioden 2010-2014 er satserne for de enkelte år som anført i bilag 2. For 2015 udgør afgiften for følgende mineralolieprodukter m.v.:

...

16) Anden flaskegas i form af LPG og gas, bortset fra LPG, der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie i form af raffinaderigas, 250,7 øre pr. kg.

...”

Mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, lyder:

”Bortset fra afgiften af benzin kan virksomheder, der er registreret efter merværdiafgiftsloven, få tilbagebetalt afgiften efter denne lov

1) af varer forbrugt i virksomheden,

2) ...”.

Af mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 16, fremgår:

”Stk. 16. Til dokumentation af tilbagebetalingsbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, der kan danne grundlag for opgørelsen af tilbagebetalingsbeløbet, jf. § 12, stk. 4, og § 14, stk. 4, og for, at varer, for hvilke der er ydet tilbagebetaling efter stk. 2, 1. pkt., ikke er anvendt som motorbrændstof.”

Det følger af mineralolieafgiftslovens § 14, stk. 7:

”Stk. 7. Ved udlevering fra en autoriseret oplagshaver eller registreret farvningsvirksomhed skal fakturaen indeholde oplysning om udstedelsesdato, leverandørens navn, varemodtagerens navn, leveringsstedet, varens art og mængde samt afgiftens størrelse ved dagtemperatur. Hvis udlevering finder sted fra andre end en oplagshaver eller farvningsvirksomhed, skal leverandøren, såfremt modtageren er registreret efter merværdiafgiftsloven, på forlangende udstede en faktura med de nævnte oplysninger. Virksomheder, som leverer varer iblandet biobrændstoffer til anvendelse som motorbrændstof, skal udstede faktura, hvor mængden af biobrændstoffer er angivet.”

Af Den juridiske vejledning 2017-1, afsnit E.A.4.6.16.2, fremgår følgende:

”...

Det er en betingelse for godtgørelse af energiafgifter og CO ₂-afgift (og vandafgift), at virksomheden kan fremlægge fakturaer, der indeholder oplysninger om:

Disse krav til udformning af fakturaer gælder for virksomheder, der er registrerede efter de pågældende energiafgiftslove.

Virksomheder, der ikke er registrerede efter en af energiafgiftslovene, og som sælger afgiftspligtig olie, kul, gas, elektricitet og naturgas, skal udstede en faktura med de nævnte oplysninger, hvis en momsregistreret køber anmoder om det.

Hvis afgiftsbeløbet for leverancen ikke direkte fremgår af fakturaen, må virksomheden selv beregne det. Det gøres ved at gange den leverede mængde med afgiftssatsen. Afgiftssatsen skal derfor

fremgå af fakturaen. Det er køberen selv, der må sikre sig, at fakturaen indeholder de nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om afgiftens størrelse.

Det samme gælder oplysninger til brug for beregning af EU-minimumsafgiften.

...”

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt klageren har fremlagt dokumentation for at være berettiget til den godtgjorte afgift af flaskegas, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1 og 16.

Det er Landsskatterettens opfattelse, at det er en forudsætning for, at klageren kan få godtgjort en afgift efter mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 1, at der er blevet betalt afgift af den pågældende vare ved dennes overgang til forbrug, jf. mineralolieafgiftslovens § 2, og at klageren er blevet belastet af denne afgift. Reglerne om dokumentation af det godtgjorte beløb sikrer, at dette er tilfældet, jf. mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 16.

Landsskatteretten finder ikke, at klagerens bogføring kan tjene som dokumentation for, at klageren har haft en afgiftsbyrde ved køb af en afgiftsberigtiget vare. Landsskatteretten bemærker, at klageren i medfør af mineralolieafgiftslovens § 14, stk. 7, ville have haft mulighed for at få udstedt en faktura, hvoraf afgiften fremgik, og derved dokumentere at have været belastet af afgiften.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.