Kendelse af 17-01-2022 - indlagt i TaxCons database den 18-03-2022

Journalnr. 20-0004536

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens rentegodtgørelse fra Inddrivelsen for perioden 3. december 2018 til 28. august 2019 til dækning af gæld vedrørende vægtafgift, aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011, kontanthjælp for indkomståret 2012, opkrævningsgebyr og inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster Gældsstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren har gæld til det offentlige vedrørende vægtafgift, aconto arbejdsmarkedsbidrag, kontanthjælp, opkrævningsgebyr og inddrivelsesrenter.

Gælden, der blev dækket ved modregningen, er opgjort til 19.273,25 kr.

Fordringerne vedrørende vægtafgift havde sidste rettidige betalingsdato henholdsvis den 1. september 2010 og 1. marts 2011, og blev modtaget til inddrivelse den 8. oktober 2011.

Der er tilskrevet inddrivelsesrenter på fordringerne fra den 1. september 2013 og frem.

Fordringerne vedrørende aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011 havde sidste rettidige betalingsdato henholdsvis den 20. januar 2011, 21. februar 2011, 21. marts 2011, 20. april 2011, 23. maj 2011, 20. juli 2011, 22. august 2011, 20. september 2011, 20. oktober 2011 og 21. november 2011, og blev modtaget til inddrivelse henholdsvis den 19. februar 2011, 23. marts 2011, 20. april 2011, 20. maj 2011, 22. juni 2011, 19. august 2011, 21. september 2011, 20. oktober 2011, 19. november 2011 og 21. december 2011.

Det daværende SKAT fremsendte den 21. februar 2011 og 21. marts 2011 rykkerbreve vedrørende betaling af 2 af fordringerne vedrørende aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011. Betalingsfristen var fastsat til 14 dage efter henholdsvis den 21. februar 2011 og 21. marts 2011, og af rykkerbrevene fremgår blandt andet følgende:

”(...)

Hvis du ikke betaler eller henvender dig til os inden fristen, vil restancen blive søgt inddrevet fx ved indeholdelse i din løn og/ eller ved foretagelse af udlæg.

Uanset fristen kan vi modregne og indtræde i eventuelle udbetalinger til dig fra det offentlige, f.eks. i udbetaling af overskydende skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v. til hel eller delvis dækning af din restance.

(...)”

Der er tilskrevet inddrivelsesrenter på fordringerne fra den 1. september 2013 og frem.

Fordringen vedrørende kontanthjælp for indkomståret 2012 havde sidste rettidige betalingsdato den 21. januar 2012 og blev modtaget til inddrivelse den 23. maj 2012.

Der er tilskrevet inddrivelsesrenter på fordringen fra den 1. september 2013 og frem.

SKATs pantefoged foretog den 27. juni 2013 forgæves udlæg til dækning af blandt andet kravene vedrørende vægtafgift, aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011 og kontanthjælp.

Klageren havde et tilgodehavende i rentegodtgørelse fra Inddrivelsen for perioden 3. december 2018 til 28. august 2019 skat på 19.273,25 kr.

Gældsstyrelsens afgørelse

Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens rentegodtgørelse fra Inddrivelsen for perioden 3. december 2018 til 28. august 2019 skat på 19.273,25 kr. til dækning af gæld vedrørende vægtafgift, aconto arbejdsmarkedsbidrag, kontanthjælp, opkrævningsgebyr og inddrivelsesrenter.

Gældsstyrelsen har ved genvurderingen af sagen i forbindelse med klagen fastholdt afgørelsen. Af Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen fremgår blandt andet følgende:

”(...)

3. RIM’s afgørelse og begrundelse herfor

For så vidt angår restskatten, skal Gældsstyrelsen indledningsvis henvises til Kildeskattelovens § 62, stk. 3, sidste afsnit, hvor det fremgår, at: Inden tilbagebetaling finder sted, modregnes eventuelle restancer af personlig skat med påløbne morarente.

Modregningerne er i øvrigt gennemført efter dansk rets almindelige regler om modregning, herunder, at kravene skal være:

Afviklingsmodne
Retskraftige
Gensidighed mellem hovedkrav og modkrav
Udjævnelighed mellem kravene

Afviklingsmodne.

Da kravene der modregnes i (den overskydende kreditsaldo og rentegodtgørelsen) er frigivet til udbetaling, og da kravene der modregnes til (de anførte udestående fordringer) er forfaldne til betaling, er kravene afviklingsmodne.

Retskraftige.

Der er i denne sag foretaget en retskraftsvurdering af en lang række af de udestående fordringer. Retskraftsvurderingen vedlægges som bilag.

Restskat 2010: Side 4 i retskraftvurderingen.

FordringsID [...]56. Årsopgørelse 2010 er udstedt efter 1. oktober 2011, så restskat er ikke indregnet, men bliver opkrævet i 10 rater, hvoraf 10. rate forfalder 22. november 2012. Dette medfører, at fordringen er retskraftig pr. 19. november 2015 og er hermed omfattet af L18

Restskat 2011: Side 1-2 i retskraftvurderingen – FordringsID[...]35 og [...]40 er retskraftige idet forældelse er afbrudt ved udlæg 27. juni 2013 og er hermed omfattet af L18.

FordringsID [...]97 er retskraftig, idet forældelse ikke er nået pr. 19. november 2015. SRBdato (Sidste rettidige betalingsdato) er 20. november 2012 og er således også omfattet af L18

Aconto AM 2011: Side 2-3 i retskraftvurderingen og omfatter 10 fordringer. Forældelse regnes fra SRB som for 1. rate er 20. november 2011. Forældelse er afbrudt ved udlæg 27. juni 2013 og er herved omfattet af L18

Kontanthjælpskrav er modtaget til inddrivelse 23. maj 2012. Forældelsen er afbrudt ved udlæg 27. juni 2013. Fordringen er derfor retskraftig pr. 19. november 2015 og dermed omfattet af L18.

Vægtafgift fra 2010 og 2011. Forældelsen er afbrudt ved udlæg 27. juni 2013. Fordringen er derfor retskraftig pr. 19. november 2015 og dermed omfattet af L18.

Som følge af § 18 a i Inddrivelsesloven, så er der imidlertid yderligere sket en udskydelse af forældelsesfristen, idet: ”For fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2018.”

De krav, der modregnes til, må herefter alle konstateres som retskraftig i forældelsesmæssig henseende.

Gensidige

Da klager har krav på sin tilgodehavende overskydende skat og da det offentlige har et krav på klager, er både krav og modkrav gensidige. Modregningen er hermed sket i overensstemmelse med statens almindelige modregningsadgang. Denne modregningsadgang er fælles for alle statslige myndigheder.

Udjævnelige

Da både fordringen, der modregnes i og fordringerne, der modregnes til, er pengefordringer, er fordringerne ligeledes udjævnelige.

Indsigelser fra en skyldner over kravets eksistens eller størrelse har som hovedregel ikke opsættende virkning for inddrivelse af fordringen.

Det fremgår endvidere af juridisk litteratur, Bernhard Gomard, Obligationsret, 3. del, 2. udgave, side 214 1. afsnit, at ”det næppe kan kræves, at modfordringen er klar eller uomtvistet”, for at der kan ske modregning.

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at modregning kan finde sted, når blot modregningsbetingelserne er opfyldt og vi lægger derfor ikke vægt på andre forhold end ovennævnte, når der træffes afgørelse om modregning.

Det er derfor fortsat Gældsstyrelsen vurdering, at betingelserne for at foretage modregningen til dækning af klagers gæld var opfyldt på modregningstidspunktet. Det kan således ikke tillægges betydning for revurderingen af modregningsafgørelsen, at klager har bemærkninger til de enkelte kravs eksistens.

På baggrund af klagers bemærkning omkring oprindelsen og eksistensen af de enkelte krav i den vedlagte opgørelse, er forespørgslen videresendt til besvarelse hos de respektive fordringshavere.

De mere ligningsmæssige spørgsmål er videresendt til Skattestyrelsen.

Sagen om modregningsafgørelsen sendes til endelig afgørelse hos Skatteankestyrelsen.

(...)”

Skatteankestyrelsen har anmodet Gældsstyrelsen om rykkerskrivelser vedrørende aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011. Den 15. januar 2021 har Gældsstyrelsen fremsendt følgende udtalelse:

”(...)

Opkrævningen på aconto am-bidrag foregår på forskudsopgørelsen for 2011. Forskudsopgørelsen for 2011 er ikke længere tilgængelig.

Rykkerproceduren er sket via oversendelse til SKAT Inddrivelse – jeg har vedhæftet 2 rykkerskrivelser.

(...)”

Udtalelsen var vedlagt to rykkerskrivelser vedrørende aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011 dateret den 21. februar 2011 og 21. marts 2011.

Skatteankestyrelsen har anmodet Gældsstyrelsen om dokumentation for hvordan rykkerskrivelserne er fremsendt til klageren. Den 21. januar 2021 har Gældsstyrelsen fremsendt følgende udtalelse:

”Jeg har ikke noget, der direkte dokumenterer, at rykkerskrivelserne er sendt fysisk.

I KMDInd, som blev anvendt, indtil EFI blev taget i brug 1. august 2013, blev alt sendt fysisk.

Det tætteste, jeg kan komme, er nedenstående:

Skatteankestyrelsen har anmodet Gældsstyrelsen om de resterende rykkerskrivelser vedrørende aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011. Den 1. marts 2021 har Gældsstyrelsen fremsendt følgende udtalelse:

”Jeg har gennemlæst noter for 2011 vedr. [person1]

Der er de 2 rykkerskrivelser, jeg har sendt til dig tidligere.

Ultimo marts 2011 tilsiges skyldner til udlægsforretning – dette forløb kører hen over sommeren.

Pr. 13. september 2011 bliver der afsagt konkursdekret.

Der er ingen rykkerskrivelser på aconto am-bidrag 2011 i resten af året 2011.”

Klagerens opfattelse

Det er klagerens opfattelse, at modregningen skal ophæves og beløbet udbetales.

Som begrundelse herfor har klageren anført følgende:

”Jeg har nu modtaget 2 nye modregningsopgørelser. En modregningsopgørelse på kr. 221.953,27 og en på kr. 19.273,25. Begge modregningsopgørelser er behæftede med fejl, da der også her er foretaget modregning i forældede poster. 2 nye modregningsopgørelser imødeses derfor.

Derudover mangler jeg fortsat en ny modregningsopgørelse for mit tilgodehavende af am-bidrag på kr. 61.203,00. I denne modregningsopgørelse er der fejlagtigt foretaget modregning i restskatter for 2013, der omhandler fremført restskat for 2011, som er forældet. Fremførte forældede renter fra tidligere år skal også fjernes fra 2013 forinden modregning. Jeg gør samtidig opmærksom på, at jeg ikke var i arbejde i 2013, hvorfor der ikke kan være forfaldent arbejdsmarkedsbidrag dette år. Det må i så fald være blevet fremført fejlagtigt fra et tidligere år, og dermed forældet. Bøder fra politiet er også forældet. Jeg gør opmærksom på, at bøderne var anmeldt i konkursboet i 2011 og derfor forældet grundet den 1. årige forældelsesfrist - jeg henviser i den forbindelse til redegørelsen i min første klage.

Modregning i restskatter for 2013, fremført fra 2011, er også fejlagtig medtaget i den netop modtaget modregningsopgørelsen på kr. 221.953,27. Endvidere ser jeg også, at der er foretaget modregning af restskat fra 2010 og modregning i forældet restskat fra 2011 med forfald d. 20.09.2012 og 20.10.2012. Jeg bemærker også, at der er foretaget modregning i en post vedr. kontanthjælp på kr. 3.143,51 fra 2012 med dertilhørende renter på kr. 5.904,58. Jeg var ikke på kontanthjælp i 2012. Jeg har i den forbindelse modtaget en udskrift fra [by1] Kommune omhandlende alle - både tidligere og eksisterende - restancer, der har været i mit navn, og dette beløb fremgår ikke. Beløbet har aldrig været til forfald eller opkrævet. Såfremt det mod forventning skulle være korrekt, vil posten stadig bortfalde grundet forældelse. Derudover ser jeg også, at der er foretaget modregning i kontanthjælp/virksomhedspraktik på kr. 7.741,00. Da beløbet ikke var under inddrivelse hos Gældsstyrelsen d. 19. november 2015, er denne post omfattet af de almindelige forældelsesregler, og er dermed forældet september 2017.

I begge ovennævnte modregningsopgørelser er der også foretaget modregning i poster fra 2012, hvori der indgår forældede renter, som ikke er fjernet forinden modregning.

En anden ting jeg står undrende overfor, er, at der mangler kr. 37.950,73 fra den første modregningsopgørelse, jeg modtog for et år siden på kr. 259.904,00. I den nye modregningsopgørelse er der alene medtaget kr. 221.953,27.

Hvad er der sket med de sidste kr. 37.950,73? Og hvorfor indgår dette beløb ikke i beregningsgrundet for rentegodtgørelsen, som jeg modtog på kr. 19.273,25? I rentegodtgørelsen mangler der også renter af mit tilgodehavende fra modregningsopgørelsen på kr. 61.230,00.

Med hensyn til modregningsopgørelsen på de kr. 19.273,25,er størstedelen af modregningsposterne foretaget i forældede poster, herunder modregning i forældet vægtafgift og forældet arbejdsmarksbidrag.

Ovennævnte er alene poster, der falder mig særligt for øje. Det er her vigtigt at understrege, at de fejlagtige modregninger i forældede poster omhandler flere poster end angivet ovenfor. Jeg tænker ikke det er nødvendigt med en nærmere udspecificering, ellers må du give besked.

Slutteligt vil jeg gerne bede om, at I sletter alle forældede poster hurtigst muligt, da der fortsat er registreret forældede poster helt tilbage til 2006. Til januar står jeg til at få min godkendelse/titel som ejendomsmægler, da min uddannelse som ejendomsmægler er færdig. Det er dog ikke muligt at opnå denne godkendelse af Erhvervsstyrelsen så længe de forældede poster figurerer. Da det er et absolut krav for min ansættelse, at jeg får denne godkendelse, står jeg til at miste mit job såfremt posterne ikke er fjernet. Jeg henviser i den forbindelse til Erhvervsstyrelsens krav for at opnå godkendelse/titel som ejendomsmægler.

Jeg ser frem til at høre fra dig, og håber på en endelig afklaring snarest med retvisende modregningsopgørelser, så sagen kan afsluttes.

NB: Jeg skal venligst bede dig bekræfte, at denne indsigelse betragtes som en klage over de modtagende afgørelser jf. klagevejledningen, eller om der skal indgives en officiel klage for at nærværende indsigelse har retsvirkning.”

Klageren har den 29. januar 2020 fremsendt følgende bemærkninger:

”Vedr. udlægsforretning restskat 2011

Det fastholdes at udlægsforretningen er ugyldig. Som jeg også oplyste i min klage i oktober 2018, var jeg ikke til stede under udlægsforretningen d. 27.06.2013. Et par dage forinden udlægsforretningen var jeg dog i telefonisk kontakt med RIM (inddrivelsen). Her mindede jeg dem om, at jeg var under gældssanering og at jeg om 2 måneder - i august 2013 – skulle til møde i Skifteretten, hvor jeg ville få en status og afklaring på gældssaneringen samt en forventet tidshorisont på dens afslutning. Alt sammen oplysninger de også havde fået af kurator, der løbende holdt dem orienteret. Trods disse oplysninger gennemførte RIM alligevel udlægsforretningen uden min tilstedeværelse.

Jeg bemærker endvidere at jeg først d. 11. juni 2018er blevet pålignet en retsafgift for udlægsforretningen d. 14. juni 2013 – se vedhæftede bilag 1.

Med hensyn til restskatten for 2011, skal jeg gøre opmærksom på, at restskatten ikke var overdraget til inddrivelse på tidspunktet for udlægsforretningen. Den var stadig under almindelig opkrævning. Endvidere var dele af restskatten blevet fremført til 2013. Jeg skal i forlængelse heraf gøre opmærksom på§ 2, stk. 3 og stk. 4 i lov nr. 1333 af 19. december 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige, som var gældende lov frem til 29. marts 2017. Her fremgår det, at betingelserne for overdragelse af fordringer skal være opfyldt, før RIM må foretage inddrivelse. Da dette ikke var tilfældet, var RIM ikke berettiget til at foretage en udlægsforretning på restskatten. Jeg skal samtidig henlede opmærksomhed på SKM2017.661.LSR. Her fremgår der bl.a. følgende:

”Stk. 3. Fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført. Fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, kan dog på skyldnerens anmodning tillade afdragsvis betaling eller henstand med betalingen. Afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Såfremt forholdene i særlig grad taler derfor, kan fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden på et tidligere tidspunkt end nævnt i 1. pkt.

Stk. 4. Inden overdragelse af fordringer m.v. til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden skal fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, skriftligt underrette skyldneren om overdragelsen. Underretning kan dog undlades, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.”

Som det fremgår af inddrivelseslovens § 2, stk. 4, er det en betingelse for overdragelse af krav til inddrivelse, at fordringshaveren skriftligt underretter skyldneren om overdragelsen. Dette er ikke sket, hvorfor RIM ikke kan foretage en gyldig udlægsforretning på kravet.

Det fremgår endvidere af dommen (SKM2017.661.LSR) at:

Adgangen til at undlade underretning er alene møntet på situationer, hvor det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers ville blive væsentligt forringet, jf. inddrivelseslovens § 2, stk. 4, 2. pkt.

Undtagelsesbestemmelsen kan således kun anvendes i særlige situationer, f.eks. hvor det må anses at være nødvendigt at sikre kravet ved en hurtig foretagelse af udlæg, arrest eller indgivelse af konkursbegæring.”

Da restskatten for 2011 hverken stod til at forælde samt at dele af restskatten var overført til 2013, mener jeg ikke, at der foreligge en særlig omstændighed, der kan lægges til grund for en gyldig udlægsforretning.

Foruden at der ikke kan gennemføres en udlægsforretning uden min tilstedeværelse, kan en så fejlbehæftet udlægsforretning - der både indeholder krav anmeldt i en gældssanering samt krav der på udlægsforretningstidspunktet ikke var overdraget til inddrivelse - ikke lægge til grund for en gyldig udlægsforretning og have forældelsesafbrydende virkning. Procedurer, krav og retningslinjer må forventes overholdt for at udlægsforretningen kan have retsvirkning.

Vedr. inddrivelsesrenter

Da ovenstående bestemmelse – inddrivelseslovens § 2 stk. 3 og stk. 4 også gør sig gældende for 2012, da der heller ikke her er sket overdragelse af restskat på korrekt vis til RIM, vil der hverken for 2011 eller 2012 kunne pålignes inddrivelsesrenter.

Vedr. kontanthjælpskrav for 2012

Jf. vedhæftede bilag 2 var jeg ikke på kontanthjælp i 2012, hvorfor der ikke kan være et retmæssigt kontanthjælpskrav

Foruden ovenstående henvises der til min klages fulde indhold jf. bilag 3 fra Gældsstyrelsens skrivelse.”

Klageren har den 23. november 2020 fremsendt følgende bemærkninger:

”Nedenfor er mine kommentarer Gældsstyrelsen og Skattestyrelsens svar på de forelagte spørgsmål:

Punkt 1 - vedr. restskatten for 2011:

Jeg anser dette som afklaret. Skattestyrelsen har efter gentagene henvendelser ikke dokumenteret, at der er blevet underrettet om overdragelse af skatten til inddrivelse. Dokumentationen foreligger ganske enkelt ikke, da disse skrivelser aldrig er sendt.

Som der fremgår af [person2]s redegørelse, var deres sædvanlige rykkerprocedure, at der blev sendt én rykkerskrivelse i det gamle system. Som bekendt sendes en rykkerskrivelse først når betaling ikke er sket rettidig. Hvordan et girokort og en efterfølgende rykkerskrivelse så ud den gang de anvendte KOBRA, kan selvsagt ikke bruges som dokumentation. Hvis Skat de facto havde sendt en rykkerskrivelse, og skriftligt orienteret om at restskatten blev overdraget til inddrivelse, ville dette også kunne dokumenteres.

De oplyser, at opkrævningen er sket ved, at girokort blev vedlagt årsopgørelsen. For en god ordens skyld skal jeg endnu engang understrege, at jeg ikke har modtaget noget vedr. 2011 – hverken rykkerskrivelse(r) eller årsopgørelse med tilhørende girokort. Jeg har aldrig boet i Belgien, hvor Skat ”formoder”, at de har sendt noget til. Jeg har ikke modtaget noget i min e-boks eller på e-mail. Jeg har ikke nogen e-mail registreret i min skattemappe - og har aldrig haft det.

Inddrivelsesrenten er pålagt med urette, og da restskatten og am-bidrag for 2011 ikke var lovligt overdraget til inddrivelsen, er de forældelsesafbrydende skridt via udlægsforretningen hos inddrivelsesmyndigheden d. 17.06.2013 også ugyldig, hvorfor restskatten og am-bidrag i sin helhed er forældet.

I øvrigt, så kan jeg på oversigten over anmeldte krav i gældssaneringen af d. 5. februar 2013 se, at der er en post på A-skat på kr. 50.997 (og am-bidrag på kr. 7.391). Det kan vel kun omhandle 2011? Hvis det er tilfældet, er det - uagtet af ovenstående - ikke sket forældelsesafbrydende skridt ved udlægsforretningen. I må vurdere om der er grundlag for at undersøge det nærmere, men da det allerede er bevist, at udlægsforretningen vedr. 2011 er ugyldig, tænker jeg ikke det er nødvendigt.

Vedr. punkt 2:

Vedr. rykkerskrivelsen fra januar 2014 omhandlende skatteåret 2012, anser jeg også det som værende afklaret, idet Skattestyrelsen bekræfter, at der ikke er sendt rykkerskrivelser ud. Jeg har heller ikke her modtaget noget på mail. Jeg har som nævnt aldrig haft en e-mail registreret i min skattemappe. Jeg har også tjekket min e-boks, og jeg har ikke modtaget noget i 2015 omhandlende 2012.

Vedr. punkt 3

Jeg noterer, at Skattestyrelsen ikke har besvaret spørgsmålet omkring, hvilken betydning det har for afbrydelse af forældelsen, at det fulde beløb ikke er medtaget.

Vedr. punkt 4

Jeg anser det som værende afklaret, da rentegodtgørelsen på de kr. 19.273 – som der er foretaget modregning i og som det indklagede forhold også omhandler jf. min skrivelse af d. 5. december og 16. august – omhandler perioden 01.08.2018 til 30.08.2019. Går ud fra at denne rente kompenserer den påligning der har været, så jeg stilles, som fejlen aldrig var sket?

Dog mangler der fortsat afklaring omkring de to nye modregningsopgørelser, som jeg blev garanteret jf. ”medhold klage”. Jeg har kun modtaget én ny modregningsopgørelse – ikke to nye som lovet. I den ene nye modregningsopgørelse jeg har modtaget, indgår der kun kr. 221.953,27 ud af de kr. 259.904,00, som den oprindelige modregningsopgørelse var på. Hvor er de resterende kr. 37.950,00 forsvundet hen? Dette beløb mangler at blive udbetalt. Alle poster i den modregningsopgørelse var fejlbehæftede og/eller forældede. Derudover mangler jeg stadig en ny modregningsopgørelse på de kr. 61.203. Hvad er der sket med den og hvor er pengene forsvundet her?

Den nye modregningsopgørelse jeg fik på de kr. 221.953,57, fremgår af den først skrivelse fra Gældsstyrelsen tilbage i januar. Vedhæftet er de to oprindelige modregningsopgørelse på henholdsvis kr. 259.904,00 og kr. 61.203, som der henvises til i ”medhold klage”.

Derudover er det vigtigt at understrege at restskatten for både 2012 og 2013 indeholder fremførte forældede renter fra tidligere år. Disse renter skal fjernes forinden modregning. Dette er ikke sket. For skatteåret 2011, 2012 og 2013 er der fremført følgende forældede renter fra tidligere år:

? 2011: 10.320,87
? 2012: 13.476,34 + 6.962,63
? 2013: 10.127,08 + 1.377,03

I årsopgørelsen for 2013 er der også indregnet forældet restskat fremført fra 2011 på kr. 19.288. Da restskatten for 2011 er forældet, skal det også fjernes forinden modregning. Vedhæftet er årsopgørelsen for 2013

(...)

I forlængelse af min skrivelse tidligere i dag undrer det mig i øvrigt, hvorfor jeg overhovedet er blevet pålignet aconto am-bidrag i 2011, da jeg var på sygedagpenge det år. Sygedagpenge er jo ikke am-pligtig indkomst, hvorfor dette også er endnu et ugyldighedsgrundlag for modregning jf. modregningsopgørelsen på kr. 19.273,25.”

Klageren har den 7. februar 2021 fremsendt følgende bemærkninger:

”På baggrund af de fremsendte oplysninger, kan det konkluderes, at der ikke foreligger nye oplysninger i sagen. Am-bidrag for 2011 er ikke lovligt overdraget til inddrivelsen, hvorfor de forældelsesafbrydende skridt via udlægsforretningen hos inddrivelsesmyndigheden d. 17.06.2013 er ugyldig. Både am-bidrag og inddrivelsesrenterne er således forældet.

Med hensyn til de anmeldte krav i min gældssanering d. 5. februar 2013 vedr. A-skat kr. 50.997 og aconto am-bidrag på kr. 7.391, er det stadig min overbevisning, at disse poster alene vedrører 2011, idet alle øvrige poster er angivet med årstal, og beløbene stemmer med anmeldte krav for restskat og am-bidrag for 2011 i udlægsforretningen i 2013.

Som tidligere oplyst har jeg i december 2020 ringet til Gældsstyrelsen og bedt dem bekræfte dette. De er dog først vendt tilbage i sidste uge, hvor de ville have uddybet, hvorfor jeg skulle bruge denne information. Da jeg oplyste, at det skulle bruges i forbindelse med en sag ved Skatteankestyrelsen, blev jeg henvist til at stille mit spørgsmål skriftligt. Jeg har derfor sendt vedhæftede skrivelse til Gældsstyrelsen d. 2. februar. Da erfaring fra tidligere skriftlige henvendelser desværre viser, at der går omkring 12 måneder før der kommer svar, ved jeg ikke, hvordan vi skal håndtere dette. Som redegjort for tidligere, mener jeg, at forholdet kan have betydning for min sag, idet der ikke kan foretages gyldig udlægsforretning på fordringer der samtidig er anmeldt i en gældssanering. Såfremt I eller Landsskatteretten vurderer, at det kan have betydning for min sag, skal jeg venligst bede jer vente med at træffe afgørelse i sagen indtil jeg har modtaget oplysningerne fra Gældsstyrelsen.

Kort opsummering vedr. 2011 og 2012: Der er ikke foretaget sædvanlig rykkerprocedure eller underretning om restskat og am-bidrag for 2011 og 2012. Betingelserne i henhold til Gældsinddrivelsesloven § 18a stk. 3 og stk. 4 mener jeg derfor ikke er opfyldt, da fordringerne ikke retmæssigt er overdraget til RIM i henhold til Gældsinddrivelseslovens § 2 stk. 3. Fordringerne for 2011 og 2012 er derfor forældet og inddrivelsesrenterne er pålignet med urette.

Jeg kan for en god ordens skyld oplyse, at jeg har fortaget indsigelser i henhold til § 18i i Lov 2020-06-09 nr. 814 om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, pensionsbeskatningsloven og lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v. grundet den manglende gennemførelse af sædvanlig rykkerprocedure eller underretning i henhold til § 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved lov nr. 1333 af 19. december 2008. Indsigelserne er indbragt for restancemyndigheden - Gældsstyrelsen - d. 28.12.2020 idet jeg ikke kan gennemskue om manglende indsigelser inden d. 1. januar 2021 efter denne bestemmelse i nærværende situation, kan få betydning for min sag. Her lægges det samtidig til grund, at det i Skats vejledning ”G.A.2.2.6 Indsigelser over manglende rykkerprocedure og underretning” fremgår, at bestemmelsen også gælder i følgende tilfælde: ”Indsigelsen kan omhandle inddrivelsesrenter og inddrivelsesskridt samt tidligere indbetalinger, der er anvendt til dækning af fordringen.” (min understregning som tilføjelse). Vedhæftet er min indsigelsesskrivelse til Gældsstyrelsen.

Jeg skal for en god ordens skyld bede jer bekræfte, at nærværende skrivelse indgår som en del af sagen og de dokumenter der bliver forelagt Landsskatteretten, da jeg i så fald ikke har yderligere at tilføje til sagen – ud over alle mine øvrige skrivelser naturligvis.”

Landsskatterettens afgørelse

Klager over restanceinddrivelsesmyndighedens afgørelser om inddrivelse af fordringer m.v., herunder om kravets eksistens og størrelse, når spørgsmålet herom vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration af kravet, kan indbringes for Landsskatteretten. Det fremgår af § 17 i gældsinddrivelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 29 af 12. januar 2015 om inddrivelse af gæld til det offentlige med senere ændringer).

Det bemærkes indledningsvist, at Landsskatteretten ikke kan tage stilling til klagerens indsigelser vedrørende manglende modregningsopgørelser og manglende beløb til udbetaling, og at spørgsmål herom skal rettes til Gældsstyrelsen.

Klageren har blandt andet anført, at han ikke modtog kontanthjælp i 2012, hvorfor han ikke vedkender sig dette krav, samt at han ikke forstår hvorfor han er blevet pålignet aconto am-bidrag i 2011, når han var på sygedagpenge det år. Dette anses som indsigelser vedrørende kravenes eksistens.

Indsigelser vedrørende et kravs eksistens og størrelse, som ikke vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration, skal efter inddrivelseslovens § 2, stk. 2, rettes til fordringshaver.

Landsskatteretten kan således ikke tage stilling til klagerens indsigelser herom. Indsigelsen skal rettes til fordringshaver – i dette tilfælde [by1] Kommune og Skattestyrelsen.

Det kan af Højesterets dom af 5. november 1954, offentliggjort i U1955.13, udledes, at det ikke er en betingelse for at foretage modregning, at modfordringen, det vil sige det krav, der er til inddrivelse, er erkendt af skyldner.

Det forhold, at klageren bestrider kravene, er således ikke til hinder for, at der kan foretages modregning til dækning heraf.

Klageren har anført, at han ikke er blevet underrettet om overdragelsen af gælden vedrørende aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011 til inddrivelse. Dette anses som en indsigelse vedrørende de inddrivelsesrenter, som blev dækket ved modregningen.

Indsigelser vedrørende inddrivelsesrenter tilskrevet fordringer under inddrivelse vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens dagældende § 2, stk. 3 og 4, at fordringer overdrages til restanceinddrivelsesmyndigheden, når betalingsfristen er overskredet og sædvanlig rykkerprocedure forgæves er gennemført, og at fordringshaveren eller den, der på vegne af fordringshaveren opkræver fordringen, inden overdragelse af fordringer til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, skriftligt skal underrette skyldneren om overdragelsen.

Det fremgår af gældsinddrivelseslovens § 5, stk. 1, at fordringer under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, med undtagelse af bøder, forrentes med en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5, stk. 1 og 2, og at renten tilskrives fra den 1. i måneden efter modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Det daværende SKAT har den 21. februar 2011 og 21. marts 2011 sendt rykkerbreve vedrørende betaling af 2 ud af 11 af fordringerne vedrørende aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011. Det fremgår af rykkerbrevene, at fordringerne ville blive overdraget til inddrivelse, såfremt de ikke blev betalt inden for 14 dage.

Da fordringerne ikke blev betalt, blev de overdraget til inddrivelse henholdsvis den 19. februar 2011, 23. marts 2011, 20. april 2011, 20. maj 2011, 22. juni 2011, 19. august 2011, 21. september 2011, 20. oktober 2011, 19. november 2011 og 21. december 2011.

Der er tilskrevet inddrivelsesrenter på fordringerne fra den 1. september 2013 og frem.

Gældsstyrelsen har oplyst, at der kun er sendt rykkerskrivelser for 2 ud af 11 af fordringerne vedrørende aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011.

Betingelserne i gældsinddrivelseslovens dagældende § 2, stk. 3 og 4, anses på den baggrund kun for at være opfyldt ved de to fordringer, der er sendt rykkerskrivelse på.

Den 17. juni 2013 tilsagde det daværende [Skattecentret] klageren til udlægsforretning. Udlægsforretningen blev afsluttet den 27. juni 2013. Det fremgår af fogedbogen, at fordringerne vedrørende blandt andet aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011 var omfattet af udlægsforretningen. Klageren blev således bekendt med overdragelsen af fordringerne til inddrivelse på dette tidspunkt.

Da inddrivelsesrenterne er pålagt efter klagerens kendskab til fordringernes overdragelse til inddrivelse, lægges det til grund, at den manglende underretning i nærværende sag, ikke kan føre til ugyldighed og at inddrivelsesrenterne herefter ses at være pålagt med rette.

Der gælder ikke særlige modregningsregler vedrørende modregning i rentegodtgørelse fra Inddrivelsen (hovedfordringen) til dækning af vægtafgift, aconto arbejdsmarkedsbidrag, opkrævningsgebyr og inddrivelsesrenter (modfordringerne). Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis fordringerne er udjævnelige, modfordringen retskraftig, der foreligger gensidighed mellem fordringerne, og hvis fordringerne er afviklingsmodne.

Klageren har anført, at fordringerne er forældede og dermed ikke længere retskraftige, da udlægsforretningen af 27. juni 2013 må anses for ugyldig.

Det fremgår af forældelseslovens § 2, stk. 1, at forældelsesfristen regnes fra det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Af bestemmelsens stk. 2 fremgår det, at forældelsesfristen først regnes fra betalingsfristens udløb, hvis der er indrømmet skyldneren løbedage eller i øvrigt en frist, inden for hvilken betaling anses for rettidig.

Forældelsesfristen er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Det fremgår af forældelseslovens § 3, stk. 1.

Det fremgår af den på tidspunktet for den påklagede afgørelse gældende gældsinddrivelseslovs § 18 a, stk. 1, at for fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden den 19. november 2015 eller senere, regnes forældelsesfristen tidligst fra den 20. november 2018. Bestemmelsen indebærer, at forældelsesfristen for alle retskraftige fordringer inklusive renter, gebyrer og andre omkostninger, der er under inddrivelse den 19. november 2015 eller senere, standses og tidligst regnes fra den 20. november 2018.

Fordringerne vedrørende vægtafgift havde sidste rettidige betalingsdato henholdsvis den 1. september 2010 og 1. marts 2011, og blev modtaget til inddrivelse den 8. oktober 2011. Da fordringerne er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, ville forældelse tidligst indtræde henholdsvis den 1. september 2013 og 1. marts 2014.

Fordringerne vedrørende aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011 havde sidste rettidige betalingsdato henholdsvis den 20. januar 2011, 21. februar 2011, 21. marts 2011, 20. april 2011, 23. maj 2011, 20. juli 2011, 22. august 2011, 20. september 2011, 20. oktober 2011 og 21. november 2011. Da fordringerne er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, ville forældelse tidligst indtræde henholdsvis den 20. januar 2014, 21. februar 2014, 21. marts 2014, 20. april 2014, 23. maj 2014, 20. juli 2014, 22. august 2014, 20. september 2014, 20. oktober 2014 og 21. november 2014.

Fordringen vedrørende kontanthjælp for indkomståret 2012 havde sidste rettidige betalingsdato den 21. januar 2012. Da fordringen er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, ville forældelse tidligst indtræde den 21. januar 2016.

Det fremgår af forældelseslovens § 18, stk. 2, at forældelsen afbrydes ved foretagelse af udlæg af en pantefoged.

SKATs pantefoged foretog den 27. juni 2013 forgæves udlæg til dækning af blandt andet vægtafgift, aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011 og kontanthjælp for indkomståret 2012.

Det følger af skatteinddrivelseslovens § 6, stk. 1 og 3, at fogedretten træffer afgørelse om indsigelser mod udlæg, som fremsættes over for pantefogeder, og at fristen for fremsættelse af indsigelser er 4 uger fra forretningens foretagelse.

Dette fremgår ligeledes af fogedbogen af 27. juni 2016.

Indsigelser mod udlægsforretningen, herunder vedrørende gyldigheden af udlægget, skal således behandles af fogedretten, og Landsskatteretten kan således ikke tage stilling til klagerens indsigelser herom.

Forældelsen anses således for afbrudt ved udlægsforretningen af 27. juni 2013, hvorfra der løber en ny 3-årig forældelsesfrist, jf. forældelseslovens § 19, stk. 6. Fordringerne vedrørende vægtafgift, aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011 og kontanthjælp for indkomståret 2012 ville således tidligst forælde den 27. juni 2016.

Fordringerne vedrørende vægtafgift, blev modtaget til inddrivelse den 8. oktober 2011.

Fordringerne vedrørende aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011, blev modtaget til inddrivelse henholdsvis den 19. februar 2011, 23. marts 2011, 20. april 2011, 20. maj 2011, 22. juni 2011, 19. august 2011, 21. september 2011, 20. oktober 2011, 19. november 2011 og 21. december 2011.

Fordringen vedrørende kontanthjælp for indkomståret 2012 blev modtaget til inddrivelse den 23. maj 2012

Da fordringerne var under inddrivelse og retskraftige den 19. november 2015, regnedes forældelsesfristen på tidspunktet for den påklagede afgørelse tidligst fra den 20. november 2018, jf. dagældende gældsinddrivelseslovs § 18 a, stk. 1. Forældelse ville derfor tidligst indtræde den 20. november 2021.

Inddrivelsesrenterne er tilskrevet fra den 1. september 2013 og frem. Da inddrivelsesrenter også er omfattet af den 3-årige forældelsesfrist i forældelseslovens § 3, stk. 1, ville forældelse tidligst indtræde fra den 1. september 2016.

Da inddrivelsesrenterne var retskraftige og under inddrivelse den 19. november 2015, regnedes forældelsesfristen på tidspunktet for den påklagede afgørelse tidligst fra den 20. november 2018, jf. dagældende gældsinddrivelseslovs § 18 a, stk. 1. Forældelse ville derfor tidligst indtræde den 20. november 2021.

Det bemærkes, at bestemmelsen efter den påklagede afgørelse er ændret, således at forældelsesfristen nu regnes fra 20. november 2021.

Fordringerne vedrørende vægtafgift, aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011, kontanthjælp for indkomståret 2012 og inddrivelsesrenter var således retskraftige på tidspunktet for Gældsstyrelsens afgørelse om modregning.

Der er intet grundlag for at antage, at de øvrige betingelser ikke også var opfyldte på tidspunktet for modregningen.

Det er derfor med rette, at Gældsstyrelsen har foretaget modregning i klagerens rentegodtgørelse fra Inddrivelsen til dækning af gæld vedrørende vægtafgift, aconto arbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2011, kontanthjælp for indkomståret 2012, opkrævningsgebyrer og inddrivelsesrenter.

Landsskatteretten stadfæster herefter Gældsstyrelsens afgørelse.