Kendelse af 14-03-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-04-2022

Journalnr. 20-0000494

Klagepunkt

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har genoptaget klagerens momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2016 ekstraordinært.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Virksomhedsindehaveren drev i afgiftsperioderne 1. januar 2014 til 31. marts 2016 den personligt ejede virksomhed [person1]. Det fremgår af det Centrale Virksomhedsregister, at indehaveren har drevet virksomheden siden 15. marts 2004, samt at virksomheden i perioden 1. januar 2013 til 2. oktober 2014 har været anført med branchekoden 021000, dyrkning af træer og andre skovbrugsaktiviteter. I perioden 3. oktober 2014 til 31. december 2015 var virksomheden opført med branchekoden 014620, produktion af slagtesvin.

Virksomheden har herefter været anført med branchekoden 016100, serviceydelser i forbindelse med planteavl og bibranchen 682030, anden udlejning af boliger.

På baggrund af en kontrol af virksomhedens momstilsvar, har Skattestyrelsen den 18. maj 2018 indkaldt regnskab og regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2018.

Skattestyrelsen har herefter på baggrund af indhentet regnskabsmateriale og fakturaer forhøjet virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne i 2014, 2015, 2016, 2017 og 2018 med henholdsvis 452.841 kr., 574.830 kr., 313.394 kr., 38.643 kr. og –7.565 kr. Endvidere er virksomhedens afgiftstilsvar for afgiftsperioderne i 2016, 2017 og 2018 forhøjet med henholdsvis i alt 89.414 kr., 37.643 kr. og 20.955 kr.

Forhøjelserne af moms- og afgiftstilsvarene er foretaget på baggrund af, at virksomhedens indehaver ikke har indberettet korrekt moms- og afgiftstilsvar ifølge virksomhedens regnskaber, samt at bogføringen af virksomhedens moms- og afgiftstilsvar har været mangelfuld.

Skattestyrelsen har genoptaget virksomhedens moms- og afgiftsgrundlag for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2016 ekstraordinært på baggrund af reglerne i skatteforvaltningsloven.

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at Skattestyrelsen frem til den 18. juni 2019 har modtaget kontospecifikationer, saldobalance, regnskaber og fakturaer vedrørende de omhandlede perioder, som indgår i forslaget til afgørelse af den 27. august 2019 og i afgørelsen af 30. september 2019.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har genoptaget virksomhedens moms- og afgiftsansættelser for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2016 ekstraordinært.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

(...)

8. Forældelse

8.1.De faktiske forhold

(...)

8.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Efter skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1 kan der ikke afsendes varsel om fastsættelse eller ændring af momstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, og efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 kan ansættelsen af indkomsten ikke ændres efter 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis indkomsten skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen. Det betyder, at fristen for at ændre momstilsvaret for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016 og indkomsten for indkomstårene 2014 og 2015 er overskredet på tidspunktet for fremsendelse af forslaget.

Uanset fristerne i § 31 kan et momstilsvar ifølge § 32, stk. 1, nr. 3 og uanset fristerne i § 26 kan indkomsten ifølge § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret eller indkomsten er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. En ændring af momstilsvaret eller indkomsten skal varsles senest 6 måneder efter told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om forholdet. En ændring, der er varslet, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varslingen er afsendt, se § 32, stk. 2 og § 27, stk. 2.

Skattestyrelsen mener, at du som minimum har handlet groft uagtsomt ved:

•	Ikke at indberette den moms, som fremgår af din bogføring for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016.
•	Ikke at korrigere momsen efter revisors efterposteringer i forbindelse med udfærdigelse af årsregnskabet

•	Ikke at tage hensyn til virksomhedens blandede aktivitet og derfor har taget fuldt fradrag for omkostninger, hvor der enten ingen fradragsret er eller kun er med delvis fradragsret

•	At tage fradrag for omkostninger, som vedrører udlejningsejendomme til beboelse

Skattestyrelsen regulerer derfor virksomhedens moms ud over de i skatteforvaltningslovens § 31 fastsatte frister, se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3. Skattestyrelsen regulerer indkomsten udover de i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 fastsatte frister.

Skattestyrelsen har modtaget det sidste materiale til brug for opgørelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016 og indkomsten for indkomstårene 2014 og 2015 i form af kontorspecifikationer/balance for 2014 den 3. april 2019 og opgørelser, bilag og regnskab vedrørende 2015 - 2018 den 28. maj 2019. Skattestyrelsen anser dermed 6 måneders fristen for overholdt, se skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2 og § 27, stk. 2.”

(...)”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 27. september 2021 i forbindelse med klagesagen endvidere anført følgende:

”(...)

En virksomheds indehaver er pligtig til at opgøre og indberette den moms, som fremgår af regnskabet. [person1] er eneindehaver af virksomheden [person1], og er derfor ansvarlig for, at indberetning af momsen er korrekt, uanset hvem han har uddelegeret opgaven til. [person1] og dennes revisor [person2], [virksomhed1] har over for Skattestyrelsen oplyst, at virksomheden selv bogførte og stod for indberetningen af momsen, mens revisor på grundlag af bogføringen udfærdigede et årsregnskab.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at indehaver burde være bekendt med, at den moms, der var indberettet, ikke var i overensstemmelse med bogføringen, da det klart fremgår af momskontiene, at der er en ikke afregnet moms, for så vidt angår både udgående og indgående afgift. Vi er derfor stadig af den opfattelse, at [person1] mindst groft uagtsomt har bevirket, at

Afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt grundlag. Det bemærkes ligeledes, at det ikke ser ud til, at indehaver efterfølgende har gjort noget for at efterangive momsen.

Skattestyrelsen har måttet rykke mange gange for at få regnskabsmaterialet. Materialet er kommet drypvis. Skattestyrelsen har ikke kunnet opgøre afgiftstilsvaret for de enkelte angivelsesperioder før det sidste materiale er modtaget. Skattestyrelsen har modtaget det sidste materiale vedrørende indkomståret 2014 og 2016 den 3. april 2019 og for 2015 den 18. juni 2019. Da forslaget er dateret den 27. august 2019, mener vi, at 6-måneders fristen er overholdt.

(...)”

Virksomhedens opfattelse

Indehaveren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen ikke har været berettiget til at ændre moms- og afgiftstilsvaret for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2016 ekstraordinært.

Videre har indehaveren fremsat subsidiær påstand om, at ændringen af momstilsvaret ikke er varslet indenfor fristen på 6 måneder efter Skattestyrelsens kundskab til sagen.

Indehaveren har til støtte for sine påstande anført følgende:

”(...)

Sagens faktiske omstændigheder

I de påklagede indkomstår drev [person1] selvstændig virksomhed med produktion af slagtesvin samt udlejning af boliger. Slagtesvineproduktionen blev afviklet i løbet af 2017. [person1] driver fortsat virksomhed med udlejning af boliger.

[virksomhed1] startede med at lave [person1]s regnskab i 2014 og frem til 2017, mens [virksomhed2] bogførte for [person1] fra 2015.

Samarbejdet mellem [virksomhed1] og [virksomhed2] var dog ikke en succes, da de ikke var gode til at kommunikere.

[person1] har oplyst, at han aldrig selv har foretaget momsindberetninger eller foretaget regnskabsmæssige opgørelser, han har altid søgt og købt faglig bistand til dette.

I årene 2015/16 var [person1] ramt af stress, og havde derfor ekstra behov for optimal hjælp til moms og regnskaber. I det indledende møde med [virksomhed2] skitserede [person1] derfor sine forventninger til dem. [person1]s forventninger var, at [virksomhed2] skulle være økonomi ansvarlige for [person1]s virksomhed, således at han altid havde opdateret regnskabsmateriale og et økonomisk overblik. Deri ligger, at [virksomhed2] var ansvarlige for bogføring samt indberetning af moms.

Begrundelse for principal påstand

Begrundelsen for, at Skattestyrelsen ikke er berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, vedrørende indkomster for indkomstårene 2014 – 2015 samt moms for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016, er, at der ikke foreligger grov uagtsomhed. [person1] havde lavet klare aftaler med sin revisor og bogholdervirksomheden [virksomhed2], og derfor var det [person1] i god tro om, at hans revisor og bogholdervirksomhed havde koordineret og foretaget efterangivelser af momsen, da den skyldige moms fremgik af [person1]s regnskaberne for de enkelte år. Det har dog efterfølgende vist sig, at det desværre ikke var tilfældet.

Selvom det skyldige momsbeløb ikke har fremgået af Skattekontoen før i oktober 2019, burde bogholderfirmaet have haft kendskab til den manglende momsefterangivelse, jf. regnskaberne fra [virksomhed1]. Revisor fra [virksomhed1] må heller ikke have undersøgt skattekontoen m.v. i forhold til, om den stemte med momsgælden i regnskabet.

I samme periode var [person1] syg, han havde stress, hvilket medførte en stor psykisk påvirkning. Sygdommen var årsagen til, at han lavede aftaler med bogholderfirmaet vedrørende den løbende bogføring og indberetning af moms. [person1] var derfor meget bevidst om at sikre sig, at alle regler i relation til skat og moms blev overholdt.

Sygdommen var også en af årsagerne til, at han afviklede slagtesvineproduktionen.

Sygdommen har således haft store konsekvenser for [person1].

[person1] har dermed ikke været i ond tro i forhold til momsangivelserne, han har sikret sig, jf. aftalen med bogholdervirksomheden samt revisoren, at det var deres ansvar, at der blev foretaget korrekte indberetninger af moms og at der blev foretaget korrekte efterangivelser m.v.

Som følge af regnskaberne var [person1] bevidst om, at han havde skyldige momsbeløb, dog havde han ikke likviditeten til at betale. [person1] var gennem hele perioden - som følge af aftalerne med revisor og bogholderivirksomheden - i god tro om, at der var foretaget korrekte momsangivelser for alle perioder, da det var en del af aftalen med både bogholdervirksomheden samt revisoren.

Det er endvidere ikke groft uagtsomt, at der er foretaget forkerte fordelinger i forhold til blandede aktiviteter, heller ikke når der henses til beløbenes størrelse. Det samme gør sig gældende for udgifter til beboelse. Beløbsmæssigt drejer det sig om beløb under 30.000 kr., og det bemærkes, at der også er beregnet salgsmoms af lejeindtægten.

Begrundelser for subsidiær påstand

Det er udokumenteret, om fristen på 6 måneder for Skattestyrelsens kundskab til sagen er overholdt, jf. SFL § 32, stk. 2 og § 27, stk. 2.

”Skattestyrelsen har modtaget det sidste materiale til brug for opgørelse af momstilsvaret for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016 og indkomsten for indkomstårene 2014 og 2015 i form af kontospecifikationer/balance for 2014 den 3. april 2019 og opgørelser, bilag og regnskab vedrørende 2015 – 2018 den 28. maj 2019. skattestyrelsen anser dermed 6 måneders fristen for overholdt, se skatteforvaltningslovens § 32, stik. 2 og § 27, stk. 2.”

Skattestyrelsen anfører i afgørelsen, at de har modtaget det sidste materiale til sagen den 3. april 2019. Men Skattestyrelsen har ikke fremlagt dokumentation på, hvor de påbegyndte sagen.

Uanset at de sidste materialer først er fremkommet på dette tidspunkt, har Skattestyrelsen haft kundskab til sagen på et tidligere tidspunkt og dermed er fristen efter SFL § 32, stk. 2 og § 27, stk. 2 ikke for overholdt. ”

Landsskatterettens afgørelse

Af skatteforvaltningslovens §§ 31, stk. 1, og 32, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, 1. pkt., fremgår følgende:

Ӥ 31

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt. Har det betydning for den afgiftspligtiges henholdsvis den godtgørelsesberettigedes mulighed for at varetage sine interesser, at fristen efter 3. pkt. forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes.

(...)

§ 32

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

Den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(...)

Stk. 2. En ændring af afgiftstilsvaret eller godtgørelsen af afgift kan kun foretages efter stk. 1, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller anmodningen fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede fremsættes senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den afgiftspligtige eller den godtgørelsesberettigede er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 31.”

Landsskatteretten bemærker indledningsvist, at byretten i dom af 3. maj 2010, offentliggjort som SKM2010.332.BR, og stadfæstet af landsretten den 5. oktober 2011, offentliggjort som SKM2011.675.ØLR, har fastslået, at en skattepligtig ved vurderingen om mindst grov uagtsomhed efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ved manglende selvangivelse m.v. identificeres med sin rådgiver, der har handlet på den skattepligtiges vegne.

I 2014 var virksomheden registreret med månedsvis moms- og afgiftsafregning. I 2015 og 2017 var virksomheden registreret med halvårs moms- og afgiftsafregning og for 2016 og 2018 var virksomheden registreret med kvartalsvis moms- og afgiftsafregning.

For december måned 2014 udløb angivelsesfristen, jf. momsloven § 57, stk. 2, den 25. januar 2015. Varslingen skulle således have været afsendt den 25. januar 2018. For 2. halvår 2015 udløb angivelsesfristen, jf. momsloven § 57, stk. 4, den 1. marts 2016 og varslingen skulle således være afsendt den 1. marts 2019. For 1. til 4. kvartal 2016 udløb angivelsesfristen, jf. momsloven § 57, stk. 3 den 1. juni 2016, 1. september 2016, 1. december 2016 og 1. marts 2017 og varslingen skulle således være afsendt den 1. juni 2019, 1. september 2019, 1. december 2019 og 1. marts 2020.

Afgørelsen skal ifølge momslovens § 31 træffes tre måneder efter.

Skattestyrelsen har sendt forslag til afgørelse den 27. august 2019 og herefter truffet afgørelse i sagen den 30. september 2019. Moms- og afgiftstilsvaret for perioderne i 2014, 2015 og første kvartal 2016 er således genoptaget uden for de ordinære ansættelsesfrister i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Spørgsmålet om genoptagelse heraf skal afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32.

Landsskatteretten finder, at det er korrekt, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget moms- og afgiftsansættelsen for perioden 1. januar 2014 – 31. marts 2016, jf. skatteforvaltningsloven § 32, stk. 1, nr. 3, da virksomhedsindehaveren har undladt at oplyse det korrekte moms- og afgiftstilsvar, hvilket må tilregnes indehaveren som mindst groft uagtsomt.

Skattestyrelsen har på den baggrund været berettiget til at fastsætte moms- og afgiftstilsvaret efter udløbet af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31.

Videre finder retten, at 6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, er overholdt. Retten har herved lagt vægt på, at der til brug for fastsættelse af virksomhedens moms- og afgiftstilsvar er indhentet diverse materiale og dokumentation. Det fremgår, at Skattestyrelsen senest har modtaget nyt materiale til brug for afgørelsen den 18. juni 2019. Skattestyrelsen har herefter den 27. august 2019 fremsendt forslag til afgørelse.

Fristen på tre måneder er også overholdt, da forslaget er sendt den 27. august 2019 og afgørelsen er sendt den 30. september 2019.

Landsskatteretten finder, at det er med rette, at Skattestyrelsen ekstraordinært har genoptaget virksomhedens moms- og afgiftsansættelser for perioden 1. januar 2014 til 31. marts 2016.