Kendelse af 29-08-2023 - indlagt i TaxCons database den 12-10-2023

Journalnr. 19-0109909

Klagepunkt

Skattestyrelsens

afgørelse

Klagerens

opfattelse

Landsskatterettens

afgørelse

Afgiftsperioderne 1. halvår og 2. halvår 2016

Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar

8.493 kr.

1.876 kr.

1.815 kr.

Afgiftsperioderne 1. halvår og 2. halvår 2017

Skønsmæssig ansættelse af momstilsvar

13.394 kr.

553 kr.

9.380 kr.

Faktiske oplysninger

Sagen er en genoptagelse af Skattestyrelsens afgørelse af 11. juni 2019.

Indehaveren har i indkomståret 2016 modtaget 138.398 kr. i sygedagpenge. Indehaveren har yderligere modtaget udbetalinger på henholdsvis 85.644 kr. og 33.306 fra [virksomhed1] i indkomstårene 2016 og 2017. Indehaveren har desuden siden den 2. marts 2009 drevet enkeltmandsvirksomheden [virksomhed2] v/[person1], CVR-nr. [...1]. Virksomheden er registreret med branchekode 731110 Reklamebureauer. Der er i indkomstårene 2016 og 2017 selvangivet et underskud på henholdsvis 43.096 kr. og 37.043 kr.

Indehaveren har angivet 0 kr. i salgsmoms for afgiftsperioderne 2016 og 2017. Indehaveren har angivet henholdsvis 2.954 kr. og 3.528 kr. i købsmoms for afgiftsperioderne 2016 og 2017. Ved Skattestyrelsens afgørelse af 11. juli 2019 er momstilsvaret ansat til henholdsvis 38.014 kr. og 34.314 kr.

Indehaveren har selvangivet en lejeindtægt på 4.569 kr. for indkomståret 2017.

Indehaveren er i perioden fra 1. januar 2016 til 1. juni 2017 registreret med bopæl på adressen [adresse1], i [by1]. I perioden fra 1. september 2015 til 10. november 2018 er der også registreret en lejer på adressen. Det fremgår af indehaverens personlige skatteoplysninger, at det er indehaveren selv, der ejer lejligheden.

Indehaveren er i perioden fra den 1. juni 2017 til 21. februar 2019 registreret på sin kærestes adresse, [adresse2] i [by2].

Indehaveren har beregnet sit privatforbrug til henholdsvis 167.018 kr. og 117.971 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.
Skattestyrelsen har oprindeligt opgjort indehaverens privatforbrug til henholdsvis - 10.070 kr. og 13.432 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.
Det gennemsnitlige privatforbrug for enlige under 60 år uden børn ifølge Danmarks Statistik udgør henholdsvis 182.398 kr. og 185.058 kr. for indkomstårene 2016 og 2017. Det gennemsnitlige privatforbrug for to voksne uden børn ifølge Danmarks Statistik udgør henholdsvis 336.963 kr. og 325.792 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Indehaveren har for Skattestyrelsen blandt andet fremlagt en oversigt over yderligere omsætning i virksomheden på 9.379 kr. i indkomståret 2016 og 2.763 kr. i indkomståret 2017, hvoraf moms udgør henholdsvis 1.876 kr. og 553 kr. Indehaveren har desuden fremlagt en oversigt over pengegaver/lån på 53.860 kr. i indkomståret 2016 og 22.119 kr. i indkomståret 2017, en opgørelse af et passende privatforbrug, kontoudtog med markering af pengegaver/lån, klagerens udregning af resultat af udlejning opgjort efter den regnskabsmæssige metode samt et beregnet privatforbrug for indkomstårene 2016 og 2017.

Skattestyrelsen har herefter tillagt yderligere omsætning, godkendte gaver/lån samt resultat af udlejning til indehaverens privatforbrug:

2016

2017

Indbetalinger inkl. AM-bidrag

-10.119

-7.070

Overskydende skat

0

1.090

Indeholdt A-skat

-47.097

-18.310

Ejendomsskat

-8.401

-8.401

Skattepligtig indkomst

166.663

-10.752

Indestående primo

224.213

288.213

Indestående ultimo

-288.213

-184.013

Gæld primo

-1.002.267

-960.763

Gæld ultimo

960.763

911.808

Kursnedskrivning primo

-98

5.514

Kursnedskrivning ultimo

-5.514

-3.884

Beregnet privatforbrug

-10.070

13.432

Godkendt gave:

53.860

20.520

Øvrig indtægt faktureret inkl. moms:

9.378

2.210

- Moms:

-1.876

-553

Forhøjelse af skattepligtig indkomst m. lejeindtægt

34.306

24.872

Udbetalt negativ moms:

2.596

4.091

Godkendt privatforbrug

88.195

64.572

I forbindelse med klagesagens behandling har indehaveren fremlagt nye privatforbrugsberegninger, oversigt over et antageligt privatforbrug, oversigt over lejeindtægter og udgifter og en oversigt over lån/pengegaver.

Skatteankestyrelsens privatforbrugsberegning

Skatteankestyrelsen har i forbindelse med klagebehandlingen udarbejdet følgende privatforbrugsberegning, hvor der er taget udgangspunkt i dels Skattestyrelsens opgørelse dels klagerens indsendte oplysninger/beregninger:

2016

2017

Indbetalinger inkl. AM-bidrag

-10.119

-7.070

Overskydende skat

0

1.090

Indeholdt A-skat

-47.097

-18.310

Ejendomsskat

-8.401

-8.401

Skattepligtig indkomst

166.663

-10.752

Indestående primo

224.213

288.213

Indestående ultimo

-288.213

-184.013

Gæld primo

-1.002.267

-960.763

Gæld ultimo

960.763

911.808

Kursnedskrivning primo

-98

5.514

Kursnedskrivning ultimo

-5.514

-3.884

Beregnet privatforbrug

-10.070

13.432

Godkendt gave:

53.860

19.020

Øvrig indtægt faktureret inkl. moms:

9.378

2.762

- Moms:

-1.876

-553

Forhøjelse af skattepligtig indkomst m. lejeindtægt

34.306

14.348

Udbetalt negativ moms:

2.596

4.091

Sygeforsikring

2.732

Godkendt privatforbrug

90.927

53.100

Indehaveren har opgjort sit privatforbrug til henholdsvis 167.018 kr. og 117.971 kr. Øvrige faste udgifter udgør henholdsvis 47.067 kr. og 53.942 kr., hvorefter der er et rådighedsbeløb tilbage på henholdsvis 119.951 kr. og 64.029 kr., svarende til 9.996 kr. og 5.336 kr. pr. måned.

Af indehaverens fremsendte oversigt over lejeindtægter og udgifter har klageren beregnet forhøjelsen til henholdsvis 20.841 i indkomståret 2016 og 398 kr. i indkomståret 2017. Dette er beregnet ved en huslejebetaling på 66.000 i indkomståret 2016 og tilsvarende i indkomståret 2017. Klageren har herefter opgjort udgifter til at udgøre samlet 45.159 kr. i indkomståret 2016 og 61.033 kr. i indkomståret 2017. I udgifterne er der blandt andet medtaget udgifter til møbelleje, ejendomsværdiskat og fællesudgifter.

Fællesudgifter i indkomståret 2017 er fratrukket med 32.601 kr. som en procentdel af 34.019 kr., svarende til andelen af det udlejede, mod tidligere 22.077 kr. som en procentdel af 23.036 kr.

Som dokumentation for fællesudgifterne er fremlagt kontoudtog, hvoraf det følger, at der er betalt 5.456 kr. i januar og 9.521 kr. i henholdsvis april, juli og oktober i fællesudgifter for indkomståret 2017. Dette udgør samlet 34.019,40 kr.

Lån/pengegaver er opgjort til 53.860 kr. for indkomståret 2016 og 21.240 kr. for indkomståret 2017. I forhold til Skattestyrelsens godkendte lån/pengegaver skyldes forskellen i indkomståret 2017 et ikke godkendt beløb på 1.200 kr. fra lejer vedrørende 2016, som er betalt den 6. januar 2017, et ikke godkendt beløb på 399 kr. vedrørende returvarer købt i sommeren 2015, samt at klageren ikke har medregnet et beløb på 879 kr. i oversigten vedlagt klagen, men som var medregnet i oversigten fremlagt for Skattestyrelsen og godkendt af Skattestyrelsen.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har for afgiftsperioderne 1.- og 2. halvår 2016 skønsmæssigt ansat indehaverens momstilsvar til samlet 8.493 kr.

Skattestyrelsen har for afgiftsperioderne 1.- og 2. halvår 2017 skønsmæssigt ansat indehaverens momstilsvar til samlet 13.394 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Ud fra vores oplysninger om indtægter og formue beregnet privatforbrug for indkomstårene 2016 og 2017 samt dine oplysninger vedrørende privatforbruget finder Skattestyrelsen, at der skal ske en skønsmæssig ansættelse af din indkomst.

Det er vores opfattelse, at der for året 2016 og 2017 skal ske beskatning af overskud af selvstændig virksomhed jf. Statsskatteloven § 4, stk. 1, litra a, Opkrævningsloven § 5, og Personskatteloven § 3, sk. 1.

Efter Skattekontrollovens § 6, stk. 2, nr. 1, skal erhvervsdrivende indgive et årsregnskab efter de regler skatteministeren har fastsat.

Såfremt der ikke er aflagt et regnskab, eller det aflagte regnskab ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt, jf. Skattekontrollovens § 5, stk. 3 (nuværende § 74).

Skattestyrelsen finder ikke, at dit regnskab kan danne grundlag for en korrekt indkomstopgørelse. Det beregnede beløb til rådighed levner ikke plads til et passende privatforbrug.

Du har den 13.06.2019 indsendt en opgørelse over de finansielle gaver, du har modtaget. Du har den 23.07.2019 fremsendt kontospecifikationer, hvoraf nogle af transaktionerne kan følges. På mødet den 16.10.2019, redegjorde Skattestyrelsen for, at der ikke kan godkendes fradrag for de gaver, hvor den bagvedliggende økonomiske transaktion ikke kan følges. Du har i dine bemærkninger af den 11.11.2019, fremsendt dokumentation for yderligere finansielle gaver, hvoraf der kan godkendes 5.408 kr. i 2017, jf. nedenstående.

Skattestyrelsen godkender således følgende indtægter vedr. bestyrelsesarbejde, gaver, lån og tilskud:

2016

Accepteret

Ikke-accepteret

Tekst

Beløb

Tekst

Beløb

Bestyrelsesarbejde

kr.

3.750

Julegave Svigerforældre

kr.

5.000

Gave forældre (november)

kr.

10.000

Gave [person2] (marts)

kr.

400

Gave [person2] (august)

kr.

2.500

Gave [person2] (december)

kr.

3.200

Lån retur [person3] (april)

kr.

2.000

Lån retur [person3] (april)

kr.

1.000

Lån retur [person4] (oktober)

kr.

2.650

Lån retur [person3] (december)

kr.

26.000

Gave søster (december)

kr.

610

Gave søster (maj)

kr.

800

Gave søster (maj)

kr.

300

Gave søster (januar)

kr.

650

I alt:

kr.

53.860

2017

Accepteret

Ikke-accepteret

Tekst

Beløb

Tekst

Beløb

Bestyrelsesarbejde

kr.

3.750

Julegave Svigerforældre

kr.

5.000

Gave forældre (november)

kr.

3.000

[person5], lejer

kr.

1.200

Gave [person2] (januar)

kr.

700

Vagtshop, retur

kr.

399

Gave [person2] (april)

kr.

500

Gave [person2] (april)

kr.

500

Gave [person2] (december)

kr.

700

Tilskud, moster

kr.

1.500

Tilskud, moster

kr.

1.000

Tilskud, moster

kr.

1.500

Gave forældre (december)

kr.

662

Gave forældre (august)

kr.

500

Gave søster (maj)

kr.

400

Gave kusine (januar)

kr.

400

Yderligere godkendte gaver 2017, jf. indsendte bemærkninger af den 11.11.2019

kr.

5.408

kr.

20.520

kr.

6.599

Overførslen fra din lejer, [person5], kan ikke godkendes som en skattefri gave, idet den må betragtes som en del af skatteregnskabet vedr. din udlejningsejendom, og dermed som en skattepligtig indkomst efter Statsskattelovens § 4. Ligeledes kan der ikke godkendes fradrag for ”vagtshop, retur”, idet der er tale om en returnering af et beløb fra en virksomhed (ombytning).

På baggrund af de oplysninger, du har indsendt, kan dit privatforbrug beregnes således:

2016

2017

Indbetalinger inkl. AM-bidrag:

kr.

-10.119

kr.

-7.070

Overskydende skat

kr.

-

kr.

1.090

Indeholdt A-skat

kr.

-47.097

kr.

-18.310

Ejendomsskat

kr.

-8.401

kr.

-8.401

Skattepligtig indkomst

kr.

166.663

kr.

-10.752

Indestående primo

kr.

224.213

kr.

288.213

Indestående ultimo

kr.

-288.213

kr.

-184.013

Gæld primo

kr.

-1.002.267

kr.

-960.763

Gæld ultimo

kr.

960.763

kr.

911.808

Kursnedskrivning primo

kr.

-98

kr.

5.514

Kursnedskrivning ultimo

kr.

-5.514

kr.

-3.884

Beregnet privatforbrug

kr.

-10.070

kr.

13.432

Godkendt gave:

kr.

53.860

kr.

20.520

Øvrig indtægt faktureret inkl. moms:

kr.

9.378

kr.

2.210

- Moms:

kr.

-1.876

kr.

-553

Forhøjelse af skattepligtig indkomst m. lejeindtægt, jf. punkt 2 nedenfor::

kr.

34.306

kr.

24.872

Udbetalt negativ moms:

kr.

2.596

kr.

4.091

Godkendt privatforbrug

kr.

88.195

kr.

64.572

Bemærkninger til ovenstående privatforbrugsberegning

Øvrig indtægt faktura inkl. moms

Du har på mødet den 16.10.2019 fremvist en oversigt vedr. fakturering fra din virksomhed. Denne post dækker over virksomhedens indtægter, som ikke er medregnet ved opgørelsen af virksomhedens resultat. Din skattepligtige indkomst vil således blive forhøjet med 7.502 kr. i 2016 og 2.210 kr. i 2017. Din moms vil tilsvarende blive forhøjet med 1.876 kr. i 2016 og 552 kr. i 2017.

Du har i bemærkninger af den 11.11.2019 fremført, at momsen ikke bør fratrækkes ved opgørelsen af privatforbruget, idet du har haft momsen til rådighed, jf. dine bemærkninger under punkt 1.2 ovenfor. Det er korrekt, at momsen er til rådighed fra det tidspunkt, hvor kunden betaler, og indtil Skattestyrelsen opkræver momsen. Det er dog forsat Skattestyrelsens opfattelse, at salsmomsen skal fragå ved opgørelsen af privatforbruget, idet beløbet har været til rådighed på din konto i den mellemliggende periode, men ikke har været til disposition til privatforbrugsrelaterede formål.

Tab på kunder

På mødet den 16.10.2019 oplyste du, at du har lidt et tab på kreditorer med 25.000 kr.

På mødet forklarede vi, at beløbet skal bogføres således i din virksomheds regnskab:

Tab på kreditorer, primo

+25.000

Tab på kreditorer, ultimo:

0

Underskud:

- 25.000

Beløbet skal bogføres som et aktiv på virksomhedens balance primo, idet du har et tilgodehavende ved dine kunder. Tilsvarende skal tabet på kreditorer nedskrives til 0 kr. primo og medregnes som et tab ved opgørelsen af virksomhedens resultat.

I dine bemærkninger af den 11.11.2019 skriver du, at tabet på kreditorer bør medregnes som en positiv post under ”indestående primo”. Du har fået fradrag for tabet på kreditorer i din skattepligtige indkomst som en del af din virksomheds resultat. Samtidig har tabet på kreditorer ikke direkte indflydelse ved opgørelsen af privatforbruget, idet tabet hverken bevirker, at du har haft færre / flere penge til forbrug i 2016. Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at beløbet ikke skal medregnes under ”indestående primo” i 2016, idet du ikke haft de 25.000. til rådighed til forbrug.

Kontantbeholdning

I dine bemærkninger af den 11.11.2019 har du fremsendt en kvittering for køb af et kamera til en værdi af 13.500 kr. til brug i din virksomhed. På mødet den 16.10.2019 fortalte du, at de kontantbeløb på 5.000 kr., du har modtaget af dine svigerforældre i 2015, 2016 og 2017 er anvendt til at betale kameraet med. Skattestyrelsen kan fortsat ikke inddrage disse oplysninger i beregningen af privatforbruget, idet der mangler dokumentation for, at du har haft pengene til disposition i form af de modtagne gaver på i alt 15.000 kr. fra dine svigerforældre i indkomstårene 2015, 2016 og 2017.

Regnskabsmæssigt fradrag

I dine bemærkninger af den 11.11.2019, indsætter du et regnskabsmæssigt fradrag på 39.159 kr. Det fremgår ingen steder, hvad dette fradrag dækker over. Skattestyrelsen kan ikke godkende fradrag for 39.159., grundet manglende dokumentation, jf. Statsskattelovens § 6.

Det er fortsat Skattestyrelsens opfattelse, at du ikke har indsendt tilstrækkelige oplysninger, der redegør for dit lave privatforbrug. Idet du ikke har indsendt materiale, der godtgør det uantageligt lave privatforbrug, kan Skattestyrelsen ansætte nettoindkomsten skønsmæssigt. Ifølge momslovens § 37 kan der fradrages afgift på udgifter som knytter sig til den momspligtige omsætning.

Dine momsangivelser vil blive reguleret således de stemmer overens med skattestyrelsens nye udarbejdede momsangiveler jf. nedenfor for 2016 og 2017.

Skatteforvaltningen kan ikke ændre afgiftstilsvaret senere end 3 år efter angivelsesfristen jf. skatteforvaltningsloven § 31. såfremt der er handlet mindst groft uagtsomt, kan der dog ændres længere end 3 år efter angivelsesfristen jf. skatteforvaltningsloven § 32.

2016 og 2017 er ændret jf. skatteforvaltningsloven § 31.

Et negativt eller lavt privatforbrug er en indikator på, at der enten mangler ubeskattede indtægter eller der findes en ukendt, ubeskattet formue.

Det bemærkes, at et passende privatforbrug for 1 voksen i 2016 som udgangspunkt vurderes at være 180.000 kr.

I 2017 vurderes privatforbruget at være på 185.000 kr.

Der er ovenfor, tale om beløb der er fastsat med støtte i det gennemsnitlige forbrug ifølge Danmarks Statistiks beregninger. Danmarks statistik har gennem en årrække foretaget en privatforbrugsanalyse og vi tager udgangspunkt i den analyse, når privatforbruget skal opgøres.

Du har på mødet den 16.10.2019 fremvist en privatforbrugsberegning, hvor du med udgangspunkt i Danmarks Statistik, har beregnet følgende privatforbrug.

Art

2016

2017

Fødevarer

kr.

18.218

kr.

18.316

Ikke-alkoholiske varer:

kr.

2.242

kr.

2.754

Beklædning:

kr.

5.464

kr.

5.108

Fodtøj:

kr.

1.235

kr.

919

Faktisk husleje:

kr.

34.811

kr.

34.765

Beregnet lejeværdi af bolig:

kr.

8.780

kr.

9.104

Vedligeholdelse og rep. af bolig:

kr.

1.455

kr.

2.331

Vandforsyning og andre tjenester ifm bolig:

kr.

5.837

kr.

5.824

Elektricitet, gas og andet brændsel:

kr.

13.916

kr.

17.260

Glas, service og husholdningsredskaber:

kr.

766

kr.

627

Varer og tjenester til alm. Husførelse

kr.

1.186

kr.

1.178

Medicinske produkter og udstyr:

kr.

1.335

kr.

1.698

Transporttjenester:

kr.

3.973

kr.

4.790

Teleudstyr:

kr.

920

kr.

818

Teletjenester:

kr.

4.886

kr.

4.581

Andet tilbehør til fritid, haver og kæledyr:

kr.

3.429

kr.

2.965

Pakkerejser:

kr.

1.660

kr.

2.569

Overnatning, hoteller, camping og vandrehjem:

kr.

2.081

kr.

2.212

Personlig pleje:

kr.

3.318

kr.

4.178

Forsikringer:

kr.

7.770

kr.

7.125

Finansielle tjenester:

kr.

599

kr.

464

Samlet privatforbrug:

kr.

123.881

kr.

129.586

- Ændring i transport:

kr.

-

kr.

-

- Ændring i beklædning:

kr.

2.000

kr.

2.000

- Ændring i sko:

kr.

600

kr.

600

- Ændring i drikkevarer:

kr.

-

kr.

-

Reelt privatforbrug:

kr.

121.281

kr.

126.986

Skattestyrelsen godkender skønsmæssigt, at dit privatforbrug ligger under gennemsnittet. Dette godkendes med udgangspunkt i dine kontoudtog for 2016 og 2017 og i den privatforbrugsberegning, du har forelagt. Dit privatforbrug ansættes således til 121.281 kr. i 2016 og 126.986 kr. i 2017.

Den yderligere indkomst skønnes at komme fra udeholdt omsætning fra din virksomhed efter fradrag af omkostninger, altså et yderligere resultat som kan beregnes således:

2016

Ansat privatforbrug:

121.281 kr.

Beregnet privatforbrug:

88.195 kr.

Yderligere omsætning nettoresultat:

33.086 kr.

Den yderligere omsætning fordeler sig således:

Yderligere nettoresultat ekskl. Moms:

26.469 kr.

Moms, 25 % af kr. 26.469:

6.617 kr.

I alt:

33.086 kr.

Momsen fordeler sig med kr. 3.308 i første halvår, og 3.308 i andet halvår.

2017

Ansat privatforbrug:

126.986 kr.

Beregnet privatforbrug:

64.572 kr.

Yderligere omsætning nettoresultat:

64.414 kr.

Den yderligere omsætning fordeler sig således:

Yderligere nettoresultat ekskl. Moms:

49.931 kr.

Moms, 25 % af kr. 26.469:

12.842 kr.

I alt:

64.210 kr.

Moms fordeler sig med kr. 6.241 i første halvår og kr. 6.241 i andet halvår.

Ændringen er sket på baggrund af følgende:

Skattestyrelsen har opgjort dit privatforbrug for 2016 til kr. – 10.070 og 2017 til kr. 13.432, hvilket ikke anses for et antageligt niveau, og samtidig en indikator for, at der er ubeskattede indtægter eller der findes en ukendt og ubeskattet formue. Du har på mødet den 16.10.2019 indsendt materiale vedr. din privatforbrugsberegning. Det indsendte materiale bevirker, at dit privatforbrug kan opgøres til kr. 121.281 i 2016 og kr. 126.986 i 2017.
Indkomsten for 2016 og 2017 er opgjort som et kvalificeret skøn jf. Skattekontrollovens § 3, st. 4 (tidligere § 6, stk. 3), jf. §5, stk. 3 (tidligere § 74) med udgangspunkt i det beregnede privatforbrug.
Ved det kvalificerede skøn over indkomsten for 2016 og 2017 er der henset til, at din husstand består af 1 voksen. Du har i dine bemærkninger af den 11.11.2019 angivet, at du mener, at privatforbruget for de sidste 7 måneder af 2017, bør opgøres for to personer, idet du flytter sammen med din kæreste i [by2]. Skattestyrelsen har dog ikke fundet oplysninger der sandsynliggør, at din samlever har afholdt den primære andel af udgifterne og forsørget dig i denne periode.

Din skattepligtige indkomst vil derfor blive ændret således:

2016

2017

Resultat af virksomhed ændret, jf. Skattestyrelsens afgørelse af den 11.07.2019:

kr.

152.056

kr.

137.254

Resultat af virksomhed ændret, jf. Skattestyrelsens forslag af den 19.09.2019:

kr.

51.368

kr.

65.565

Resultat af virksomhed ændret, jf. Skattestyrelsens forslag af den 21.10.2019

kr.

26.469

kr.

54.474

Resultat af virksomhed ændret, jf. ovenstående.

kr.

26.469

kr.

46.276

Ændring af din skattepligtige indkomst

kr.

125.587

kr.

90.978

Din moms vil blive ændret således:

2016

2017

Moms ændret, jf. Skattestyrelsens afgørelse af den 11.07.2019:

kr.

38.014

kr.

34.314

Moms ændret, jf. Skattestyrelsens forslag af den 19.09.2019:

kr.

12.842

kr.

16.391

Moms ændret, jf. Skattestyrelsens forslag af den 21.10.2019

kr.

6.617

kr.

13.397

Resultat af virksomhed ændret, jf. ovenstående.

kr.

6.617

kr.

11.569

Ændring af dit momsgrundlag:

kr.

31.397

kr.

22.745

...”

Skattestyrelsen har i udtalelse af 24. februar 2023 til Skatteankestyrelsens indstilling udtalt følgende:

...

Skønsmæssig forhøjelse for overskud af virksomhed

Skattestyrelsen fastholder, at klagers regnskaber ikke kan danne grundlag for en korrekt indkomstopgørelse, da regnskaberne ikke levner plads til et passende privatforbrug, og at Skattestyrelsen som følge deraf er berettiget til, at tilsidesætte klagers regnskaber for de påklagede indkomstår.

Som følge af Skattestyrelsen ikke har været i stand til at opgøre klagers indkomst på baggrund af regnskabsmateriale fra klagers virksomhed og Skattestyrelsen beregnede privatforbrug viser at klager har haft et uantageligt lavt privatforbrug, fastholder Skattestyrelsen derfor forsat at været berettiget til at ansætte klager indkomst for overskud af virksomhed skønsmæssigt i de påklagede indkomstår.

Skattestyrelsen har i sin afgørelse af 11. juli 2019 taget udgangspunkt i tal fra Danmarks statistik for et passende privatforbrug for klager i de tre indkomstår.

Indkomståret 2015

...

Indkomståret 2016 og 2017

Skattestyrelsen fastholder opgørelsen af privatforbruget for begge indkomstår som er opgjort til henholdsvis 88.195 kr. og 64.572 kr. og finder, at det beregnede privatforbrug for begge indkomstår, er uantageligt lav, og derfor er berettiget til at ansætte indkomsten skønsmæssigt.

Klager har på møde den 16. oktober 2019 fremvist en privatforbrugsberegning, hvor klager med udgangspunkt i Danmarks Statistik har beregnet sit privatforbrug for indkomstårene 2016 og 2017 til henholdsvis 121.281 kr. og 126.986 kr.

Skattestyrelsen finder forsat, at klager har sandsynliggjort at have haft et privatforbrug under gennemsnittet, på baggrund af kontoudtog og klagers egne privatforbrugsopgørelser og fastholder ansættelsen af klagers privatforbrug i indkomstårene 2016 og 2017 til henholdsvis 121.281 kr. og 126.986 kr. Skattestyrelsen finder, at der ikke er grundlag for yderligere nedsættelse af klager privatforbrug, der er i vurderingen lagt vægt på klagers egne oplysninger, samt at skønnet ligger væsentligt lavere end det gennemsnitlige privatforbrug ifølge Danmarks Statistik.

Den yderligere indkomst skønnes at komme fra udeholdt omsætning fra din virksomhed.

På baggrund af ovenstående beregnes forhøjelsen for overskud af virksomhed for indkomståret 2016 til netto 33.086 kr. (121.281 kr. – 88.195 kr.), heraf moms 6.617 kr., dvs. at klagers indkomst forhøjes med 26.469 kr. for indkomståret.

For 2017 forhøjes klagers overskud af virksomhed til netto 64.210 kr. (126.986 kr. – 64.572 kr.), heraf moms 12.842 kr., dvs. at klagers indkomst forhøjes med 49.931 kr. for indkomståret

Lejeindtægter - indkomståret 2017

Indtægter ved udlejning af fast ejendom er indkomstskattepligtige og skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, litra b, 1. punktum.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra e, er der fradragsret for udgifter til vedligeholdelse af den skattepligtiges indkomstgivende ejendele, hvorimod udgifter til forbedringer ikke er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, sidste pkt.

Ejere, andelshavere og lejere kan fradrage de faktisk udgifter afholdt til vedligeholdelse af indbo og inventar, foretage skattemæssige afskrivninger efter reglerne om delvis erhvervsmæssig benyttede driftsmidler som nævnt i afskrivningslovens kapitel 2 og fradrage ejendomsskatter efter § 14, stk. 3. Fradrag kan foretages med så stor del, som svarer til enten den udlejede eller fremlejede del af boligen eller til den periode, hvor udlejningen har fundet sted. Det samlede fradragsbeløb kan ikke overstige bruttolejeindtægten, jf. ligningslovens § 15 Q, stk. 3.

Ejendomsværdiskatten indgår ikke i den skattepligtige indkomst, jf. ejendomsværdiskattelovens § 1, stk. 2.

Ved anvendelse af den regnskabsmæssige metode ved udlejning af boligen efter ligningslovens § 15 Q, stk. 3, nedsættes ejendomsværdiskatten med den til den udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten, jf. ejendomsværdiskattelovens § 11, stk. 2.

Klageren har ikke dokumenteret faktiske udgifter vedrørende udlejning af møbler, hvorfor fradragene i indkomstårene 2016 og 2017 ikke kan godkendes.

Klageren har anvendt den regnskabsmæssige opgørelsesmetode i forbindelse med udlejningen og der kan derfor kun fratrækkes de faktisk dokumenterede udgifter, jf. ligningslovens § 15 Q, stk. 3.

Klageren har i indkomståret 2017 dokumenteret, at fællesudgifterne retteligt udgør 34.109 kr., hvilket medfører en ændring i det beregnede privatforbrug for indkomståret med nedsættelse af 10.524 kr., fra 64.572 kr. til 54.048 kr.

For 2017 forhøjes omsætningen med 10.524 kr., svarene til nedsættelsen af lejeindtægterne, til 72.938 kr. inkl. moms. Momsen udgør 25 % af forhøjelsen, svarende til 14.587 kr., hvorefter resultat af virksomhed forhøjes med 8.420 kr. 58.351 kr.”

Klagerens opfattelse

Indehaveren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar nedsættes til 1.876 kr. for afgiftsperioderne 1. halvår – 2. halvår 2016.

Indehaveren har nedlagt påstand om, at forhøjelsen af virksomhedens momstilsvar nedsættes til 553 kr. for afgiftsperioderne 1. halvår – 2. halvår 2017.

Indehaveren har anført følgende:

”Klager over afgørelse om ændret moms og skat for indkomståret 2016 og 2017”

Den 26. november 2019 modtog jeg en ændring om min moms og skat for indkomståret 2016 og 2017

Der er vurderet at jeg i mon sygdomsperiode og tiden på sygedagpenge, ikke burde kunne klare mig for den indtægt jeg modtog ifa sygedagpenge og samtidig har kunne forøge det indestående beløb på min konto.

Jeg har været syg med manger smerter og har derfor ikke haft det store behov for hverken mad eller fornøjelser i større omfang.

I samme periode er jeg delvis flyttet ned til min kæreste hans hus i [by2], uden vi har skiftet folkeregisteradresse før medio 2017, han har derved betalt en del af udgifterne til mad m.m.

Jeg er vant til at være selvstændig og derved er det naturligt for mig at spare meget når jeg på sigt kan se der ikke er den store indtægt.

Jeg har set på udregningerne fra SKAT mht. forbrug, udgifter samt beløb på min konto og jeg mener ikke det er udregnet korrekt.

Der er afdrag på lån som, efter min mening, er medtaget to steder, det gør selvfølgelig at mine udgifter synes højere

(der er fratrukket afdrag samt forskellen i det lånte beløb, det viser jo det samme)

Samt det udgangspunkt skattestyrelsen tager i Danmarks Statistik, mener jeg på ingen måde er holdbart, der er medregnet udgifter som jeg slet ikke har haft.

Jeg har sat mine kontoudskrifter op så i kan se de udgifter og indtægter jeg har haft og samlet den i en overskuelig oversigt og det kan alde sig gøre at leve for de beløb jeg har gjort.

Jeg har dog og desværre fundet faktura der ikke var oplyst samt jeg har fratrukket gæld i lejlighed ved indtægten for udlejnigen af min lejlighed og det må man ikke, så jeg har opsat hvad jeg emner jeg skal oplyse så det er korrekt, men jeg er på ingen måde enbig i at jeg har tjent de beløb der bliver opsat fra skattestyrelsen.

Jeg håber sagen min sag kan køre sammen med min ankesag for 2015 som ikke er taget op endnu

...”

Klageren har indsendt følgende bemærkninger til sagsfremstillingen:

”...

Jeg har medsendt opsatte udregninger for alle tre år, 2015, 2016 og 2017 efter de udregningsopstillinger der er benyttet i Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsen. Det håber jeg kan hjælpe med overblikket så mine tal nemmere kan blive gennemgået og forhåbentlig blive accepteret.

Det fremgår af første side i begge forslag til indtægtssager, at jeg ikke mener det er et “0” der skal oplyses, men derimod de lejlighedsindtægter og faktura inkl. moms jeg har haft, så det er på ingen måde min hensigt at forsøge at snyde for at betale den skat jeg skal, jeg vil blot ikke betale for en indtægt jeg ikke har haft.

Som indledning så fremlægger jeg tal fra Danmarks Statistik, da jeg mener de ikke er korrekte og viser et realistisk billede af det forbrug man som jeg (klager) har haft i en kortere periode under og efter sygdom sammenlagt med sammenflytning med min kæreste.

Jeg håber mine tal vil blive læst grundigt igennem og jeg ser frem til nærmere at kunne forklare dem på et møde.

...

Udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal

Støtten til de tal der kommer fra Danmarks Statistik er desværre ikke korrekt, der er i det samlede beløb som Skattestyrelsen læner sig op af, indregnet poster to gange.

Det drejer sig om de to poster “Art 04.1 Faktisk husleje” og “Art 04.2 beregnet lejeværdi af bolig”.

“Faktisk husleje: Faktisk husleje er som navnet angiver hvad en lejer betaler for at leje en bolig/hus m.v.” (citat fra Danmarks Statisitk bilag nr. 3)

“Beregnet lejeværdi af egen bolig: Det er en beregnet lejeværdi på hvad ejer i teorien ville have haft betalt hvis vedkommende ikke ejede sit hus, men lejede det. Hertil lægges også ejendomsskatten på den ejede bolig.” (citat fra Danmarks Statisitk bilag nr. 3).

Det undre mig desuden man lægger sig så meget op af tal mht. boligudgifter hvor der er omregnet til hvis man er lejer som de fleste år har været dyrere end at eje sin bolig.

Det er godt man kan trække tal for enlige uden børn, men det undre mig der ikke er trukket ta hvor man ikke ejer en bil, ikke er ryger, ikke benytter prostitution m.m. Det kan lade sig gøre da man blot skal klikek de poster til man vil have med i sammentællingen, men Skattestyrelsen tager det total beløb hvor alle poster er med, det mener jeg er behæftet med for stor en fejlmargen.

Jeg kan forstå Skattestyrelsen tager udgangspunkt i Danmarks Statistiks tal for at trække sager frem til nærmere gennemgang, men derefter må man gå mere ned i hvilke poster der er relevante for den enkelte skatteborger.

Usikkerheden ved Danmarks Statistiks tal

Der står i Bilag nr. 10, at husstande kan glemme at noterer nogle udgifter i regnskabsføringe så derfor er tallene sat op med 4 % i den anden uge af undersøgelsen. Det er ikke sikkert der er glemt tal, så det er en usikkerhed man skal tage med.

I vejledningen til udfyldelse af regnskabet, der bliver oplyst fra Danmarks Statistik ved indsamling af data, at man skal oplyse hvad der er købt i husstanden, om det er på konto, afbetaling eller lign, sås kal hele beløbet tagets med, så det er ikke nødvendigvis det beløb husstanden skal af med det givne år.

Desuden skal kontanter medregnes uden bevis for deres oprindelse, så det undre mig der ikke kan tages kontanter med i de beregninger over mine rådighedsbeløb. Så når udgifter kan indeholde kontanter, så må indtægter også kunne, ellers er det misvisende (Bilag nr. 11, s 2)

Generel usikkerhed ved Danmarks Statistik

På oversigten jeg har opsat på bilag nr. 2, der er der flere poster der kan sættes spørgmålstegn ved, bl.a. “Pakkerejser” i 2020 var landene stort set lukkede ned pga. corona, men posten har ikke ændret sig det store. Samt der er andre poster der skiller sig ud med store forskelle til de øvrige år, de er markeret på bilag nr. 2.

Samlet giver det mig stor usikkerhed når Skattestyrelsen læner sig så meget op af de tal.

...

Årsag til manglende sammenligningsgrundlag

Fra ultimo 2013 fik jeg konstateret acantemøbe-angreb i venstre øje, det er yderst smertefuld og betød drypning af øjet ca. 36 gange dagligt. Det stod på oer et år og blev efterfulgt af div. andre øejnsygdomme og derved ingen elelr begrænset mulighed for at arbejde.

Som selvstændig med enmandsfirma, så sparer man på alle udgifter og tar imod al den hjælp amn kan få, det være bl.a. mad fra familie.

Jeg kæmper stadig den dag i dag med synet på venstre øje men er uden smerter og kunne så småt starte arbejde op igen i 2018. I årene fra 2014 til 2019 måtte jeg lade min kæreste betale de fleste regninger, meget mo min natur. I primo 2020 kunne jeg så starte fast job i en tennisklub og fik samtidig mit firma mere op og køre, så nu deler vi udgifter lige over.

Når ens hverdag ændre sig så drastisk, så har man en hverdag og tilhørende udgifter der udskiller sig meget fra den gennemsnitlige forbruger og derfor er det yderst misvisende at gå så meget efter Danmarks Statistiks tal.

Ligende sag

Argumenterne fra en ligende sag, “dom-lsr-15-2155693” dækker de opfattelser jeg har af sammenligningen med Danmarks Sttistik og dertil forhøjelse af indtægt.

“1. Ikke grundlag for skønsmæssige forhøjelser i henhold til statsskattelovens § 4

Det følger af en helt fast praksis, at det er SKAT, der i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse skal påvise eller sandsynliggøre, at den skattepligtige har et større privatforbrug end det privatforbrug, som den skattepligtiges selvangivne skattepligtige indkomst samt eventuel dokumenterede oplysninger om skattefrie indtægter og oplysninger om formueforhold giver plads til.

Der henvises i den forbindelse til Den juridiske vejledning 2015-2, afsnit A.B.5.3.3., (...)

I forlængelse heraf kan det endvidere konstateres, at det af såvel administrativ praksis som retspraksis fremgår, at både Landsskatteretten og domstolene i en lang række sager ikke har været tilbageholdende med at ændre og tilsidesætte SKATs skønsmæssige afgørelser, såfremt skønne ikke er udøvet på et korrekt grundlag.

For det første skal der henvises til Vestre Landsret dom offentliggjort i TfS 1995.361. (...)

Efter bevisførelsen for landsretten kunne de af skattemyndighederne valgte forudsætninger med hensyn til ølsalg dog ikke lægges til grund, og sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling hos skattemyndighederne. For det andet skal der henvises til Østre Landsret dom offentliggjort i TfS 1999.224. Dommen vedrørte to personer, der i et interessefælleskab drev en grøntforretning fra deres bopæl.

Videre skal der henvises til to eksempler fra administrativ praksis, hvoraf det fremgår, at der skal ske tilsidesættelse af den af SKAT gennemføre skønsmæssige forhøjelse, såfremt det kan konstateres, at der er fejl i det grundlag, hvorpå SKAT har gennemført den skønsmæssige forhøjelse.” (bilag nr. 12, 2. 23-24)

...

Fastsættelse af rådighedsbeløb fra beskæftigelsesministeriet

Rådighedsbeløbet for kontanthjælpsmodtagere bliver af Beskæftigelsesministeriet sat til 5.300 for enlige over 30 år, uden børn, det er hvad der er tilrådighed efter boligudgifter inkl. el, vand og varme er betalt (bilag nr. 9).

Ifølge de vedlagte udregninger af min privatøkonomi og rådighedsbreløb efter boligudgifter m.m., så ligegr mit rådighedsbeløb pr. måned for henholdsvis 2016 og 2017 på 8.733 og 4.907. For 2017 er det lavere end Beskæftigelsesministeriet har sat, det ligger 393 under pr. måned, men det er hvor jeg bor sammen med kæreste så det er efter min mening ikke så højt et beløb at det giver anledning til indtægtsforhøjelse.

...

Klagerens forslag til afgørelse

Det er ikke opfattelsen at der oplyses et 0 i indtægter, der skal selvfølgelig oplyses de faktura der ikke er blevet oplyst samt den indtægt fra udlejning af lejlighed hvor fradraget er beregnet ukorrekt fra klagers side.

Nedenfor er overblik på de ekstra oplysninger. Bilag nr. 8 er vedlagt med udregninger m.m.

Indkomstår 2016

Ekstra til oplysning fra virksomhed

17.803

Ekstra til oplysning fra udlejning

34.306

Ekstra fra sygesikring

- er fratrukket én gang i virksomhed og én gang på årsopgørelse, så dobbelt fratrukket og skal derfor oplyses

2.836

Ekstra betaling af moms

1.876

Indkomstår 2017

Ekstra til oplysning fra virksomhed

2.210

Ekstra til oplysning fra udlejning

14.347

Ekstra betaling af moms

553

Klageren har i supplerende bemærkninger af 8. marts 2023 bemærket følgende:

”Jeg har modtaget udtalelsen fra Skattestyrelsen og blot for at være sikker på jeg ikke bliver

misforstået, så vil jeg påpege at jeg fastholder at ekstra indtægt i virksomhed for 2015 er på 15.482,- for 2016 er den ekstra indtægt på 20.639,- og for 2017 er den ekstra indtægt på 2.210,- og derved ikke giver hverken Skattestyrelsen eller SkatteAnkestyrelsen ret i deres udtalelser.

Angående ekstra lejeindtægt for 2016 på 34.306,- og for 2017 på 14.348,- så er jeg enig med både Skattestyrelsen og SkatteAnkestyrelsen.

Begge punkter er fremlagt i Bilag nr. 13 som er sendt til SkatteAnkestyrelsen 22. januar 2023.”

Retsmøde

Indehaveren erklærede sig enig i Skatteankestyrelsens indstilling om ansættelse af lejeindtægter på 34.306 kr. for indkomståret 2016 og 14.348 kr. for indkomståret 2017. Hun er imidlertid uenig i indstillingen vedrørende fastsættelse af resultat for virksomhed og den dertil knyttede moms. Hun har dog haft nogle skattepligtige indtægter, som hun mangler at blive beskattet af, ligesom hun har haft noget salgsmoms, som ikke har indgået i momsopgørelsen. De rette beløb fremgår af det udleverede udregningshæfte, og de kan gengives på følgende måde:

2015

2016

2017

Yderligere indtægt:

(13.920 + 2.192) 16.112 kr.

(17.803 + 2.836) 20.639 kr.

2.210 kr.

Yderligere moms:

3.323 kr.

1.876 kr.

553 kr.

Til støtte for synspunktet om, at Skatteankestyrelsens fastsættelse af resultatet for hendes virksomhed er fejlagtigt, anførte hun, at Skatteankestyrelsen har taget udgangspunkt i tal fra Forbrugsundersøgelsen udarbejdet af Danmarks Statistik. Forbrugsundersøgelsen fremkommer med et gennemsnit for alle danskere, og undersøgelsen viser, hvad folk har brugt af penge, men ikke hvad folk har haft til rådighed. Forbrugsundersøgelsen er ikke retvisende i forhold til hende. I de pågældende år har hun været syg, brugt meget få penge, og hun har fået økonomisk hjælp fra familie. Hun kan ikke bevise, at hun har levet så billigt, som hun har gjort, men hun har lavet nogle beregninger for rådighedsbeløb, hvor hun er kommet frem til, at hendes rådighedsbeløb for årene 2015-2017 har befundet sig i et interval fra 4.700 kr. pr. måned til 8.500 kr. pr. måned. I henhold til Finanstilsynets vejledning skal en enlig som tommelfingerregel have et månedligt rådighedsbeløb på 5.000-6.000 kr., og hun finder det derfor sandsynliggjort, at hun faktisk har kunnet leve for de penge, som hun har haft til rådighed. Dette indebærer også, at det af Skatteankestyrelsen anvendte privatforbrug på ca. 120.000 kr. heller ikke er retvisende for hende, da tallet faktisk skal være endnu lavere.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at de er enige i Skatteankestyrelsens indstillinger.

Skattestyrelsen fastholdt, at der er grundlag for en skønsmæssig forhøjelse som følge af et lavt privatforbrug og tilsidesættelse af enkeltmandsvirksomhedens regnskaber. I Skatteankestyrelsens indstilling er der anvendt et privatforbrug, som er væsentligt lavere end det gennemsnitlige privatforbrug i henhold til Danmarks Statistik. Herved er der taget højde for indehaverens faste udgifter, og at hun har haft et lavt privatforbrug, hvorfor der ikke er ikke grundlag for yderligere nedsættelser. I øvrigt er Skattestyrelsen uenig med indehaveren om, hvordan man skal udarbejde en privatforbrugsopgørelse.

For så vidt angår momsdelen, bemærkede Skattestyrelsen, at indehaverens regnskabsmateriale ikke er egnet til at danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af hendes virksomheds momstilsvar, hvilket bl.a. understøttes af, at enkeltmandsvirksomheden har angivet 0 kr. i salgsmoms for de pågældende perioder, selvom der har været momspligtige salg. I øvrigt er det Skattestyrelsens opfattelse, at moms ikke skal anvendes i en privatforbrugsopgørelse, da momsen aldrig har været til reel rådighed for indehaveren. Skattestyrelsen er således ikke enige i de forudsætninger, som hun har anvendt i sine beregninger.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre virksomhedens momstilsvar.

Retsgrundlaget

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Det fremgår af momslovens § 4.

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode, til skatteforvaltningen, angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven. Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatterettens bemærkninger

Landsskatteretten har i afgørelsen med sagsnr. [sag1] vedrørende indehaverens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2016 og 2017 fundet, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af indehaverens overskud af virksomhed for indkomstårene 2016 og 2017 som følge af uantagelige lave privatforbrug, men har ved afgørelsen nedsat det skønnede privatforbrug til 100.000 kr. for hvert år, hvorefter forhøjelsen af yderligere omsætning udgør henholdsvis 9.073 kr. og 46.900 kr. for indkomstårene 2016 og 2017.

Momsen heraf udgør 20 % af forhøjelsen, hvilket udgør henholdsvis 1.815 kr. for afgiftsperioderne i 2016 og 9.380 kr. for afgiftsperioderne i 2017.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse i overensstemmelse hermed.