Kendelse af 23-06-2020 - indlagt i TaxCons database den 04-08-2020

Klagen vedrører Skattestyrelsens opkrævning af 3.420 kr. i tinglysningsafgift som følge af tinglysning af skøderne med løbenumrene 16.03.2018-[...67] og 21.03.2018-[...53].

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse til 7.180 kr.

Faktiske oplysninger

Klageren anmeldte den 12. marts 2018 et skøde med løbenummer 12.03.2018-[...64] (herefter skøde nr. 1) til tinglysning vedrørende ejendommen beliggende [adresse1], [by1], [by2] By, [by2] matrikelnumre [...1] og [...2] (herefter [adresse1]). Skødet blev tinglyst samme dag. Klageren anførte følgende under ”Beregningsgrundlaget er et andet”:

”Den variable afgift skal beregnes af kr. 800.000 som udgør den samlede vurdering for begge matrikler, dvs. 0,6 % af kr. 800.000 eller kr. 4.800 samt afgift kr. 1.660”

Den 16. marts 2018 anmeldte klageren et skøde med løbenummer 16.03.2018-[...67] (herefter skøde nr. 2) til tinglysning vedrørende ejendommen beliggende [adresse2], [by1], [by2] By, [by2], matrikelnummer [...3] (herefter [adresse2]) og den 21. marts 2018 anmeldte klageren et skøde med løbenummer 21.03.2018-[...53] (herefter skøde nr. 3) til tinglysning vedrørende ejendommen beliggende [adresse3], [by1], [by2] By, [by2], matrikelnummer [...4] (herefter [adresse3]). Skøde nr. 2 og 3 blev tinglyst samme dag, som de blev anmeldt til tinglysning. Ved anmeldelsen af skøde nr. 2 og 3 til tinglysning anførte klageren følgende under ”Beregningsgrundlaget er et andet”:

”Der henvises til den afgivne erklæring om at der er betalt grundafgiften kr. 1.660 i forbindelse med tinglysning af skødet på matr.nr. [...1] og [...2] [by2] by, [by2]. Der betales derfor alene afgift 0,6 % af ejendomsværdien kr. 110.000 eller kr. 660,00.”

Klageren anførte ved anmeldelsen af skøde nr. 2 og 3 til tinglysning følgende under ”Erklæringer vedr. tinglysningsafgift”:

”Anmeldelser der tidligere har kunnet anmeldes i en anmeldelse, men som nu kræver flere anmeldelser Anmelder erklærer, at denne tinglysning sker som et led i en samlet overdragelse vedr. flere ejendomme i tingbogen, som tidligere kunne være sket i en anmeldelse. Afgift er betalt samtidig med anden anmeldelse vedr. overdragelsen. (Matr. nr. anføres i afgiftsskærmbillede).”

Den offentlige ejendomsværdi på de overdragne ejendomme var på henholdsvis 800.000 kr. for [adresse1], 110.000 kr. for [adresse2] og 770.000 for [adresse3] pr. 1. oktober 2016.

Købesummen for de overdragne ejendomme var 40.000 kr. for [adresse1], 31.000 kr. for [adresse2] og 40.000 kr. for [adresse3].

Det følger af skøderne og af Skatteforvaltningens vurderingsoplysninger, at [adresse1] er en blandet beboelses- og erhvervsejendom, at [adresse2] er en erhvervsejendom og at [adresse3] er en beboelsesejendom.

Ejendommene beliggende på [adresse1], 9 og 10 blev overdraget fra boet efter [person1] til [person2] og [person3]. Ifølge Cpr-registeret er [person1] og [person2] brødre. Det fremgår af boopgørelsen over boet efter [person1], at broderen er indsat som arving.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har den 4. oktober 2019 truffet afgørelse om, at klageren skal betale en afgift på 3.420 kr. for tinglysning af skøde nr. 2 og 3, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

”Den 12. marts 2018 tinglyser I et skøde på adresse [adresse1], [by1]. I betaler korrekt afgift på 6.460 kr.

Den 16. marts 2018 tinglyser I skødet med dato/ løbenummer 16.03.2018-[...67] på adresse [adresse2], [by1]. I skiver, at det ikke er muligt at tinglyse skøde med anmeldelse på adresse [adresse1], [by1]. For at kunne genbruge fast afgift på 1.660 kr. skal genanmeldelse ske samme dag jf. bemærkningerne til § 1, nr. 21, i 2010/1 - L 123 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af Tinglysningsafgiftsloven

Der er 4 dage mellem anmeldelserne, derfor udløser tinglysningen den 16. marts 2018 en afgift på 1.660 kr. jf. tinglysningsafgiftslovens § 4 stk. 2.

Afgiften skal herefter beregnes således (16.03.2018-[...67])

Den 21. marts 2018 tinglyser I skødet med dato/løbenummer 21.03.2018-[...53] på adresse [adresse3], [by1]. I skiver, at det ikke er muligt at tinglyse skøde med anmeldelse på adresse [adresse1], [by1]. For at kunne genbruge fast afgift på 1.660 kr. skal genanmeldelse ske samme dag jf. bemærkningerne til § 1, nr. 21, i 2010/1 - L 123 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af Tinglysningsafgiftsloven

Der er 9 dage mellem anmeldelserne, derfor udløser tinglysningen den 21. marts 2018 en afgift på 1.660 kr. j f. tinglysningsafgiftslovens § 4 stk. 2.

Afgiften skal herefter beregnes således (21.03.2018- [...53])

Klagerens opfattelse

Klageren har nedlagt påstand om, at Skattestyrelsen skal tilbagebetale 3.320 kr., idet tinglysningerne af skøde nr. 2 og 3 er afgiftsfrie, da det er klagerens opfattelse, at tinglysningerne af de to skøder er en del af en samlet pantsætning, der vedrører samme retsforhold. Grundlaget for afgiftslempelse af tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i en samlet pantsætning, findes i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1.

Til støtte for påstanden har klageren anført følgende:

”Vi blev pålagt at betale hhv. 1.700 og kr. 1. 720 yderligere. Beløbene er indbetalt.

Vi er enige i, at der manglede betaling af hhv. kr. 40 og kr. 60.

Derimod mener vi, at opkrævningen af 2 x kr. 1.660 er uberettiget, og påstanden er derfor, at vi skal have i alt kr. 3.320 retur.

Før omlægningen af tinglysningssystemet i 2009 kunne man tinglyse f.eks. et skøde på flere ejendomme, og skulle kun betale en tinglysningsafgift.

Efter 2009 skal der tinglyses skøde på hver ejendom for sig.

Udgangspunktet er så, at der skal betales kr. 1.660 pr. ejendom.

Som der glimrende er redegjort for i Skattestyrelsens afgørelse, hvorfor jeg ikke skal gentage det i detaljer, er der udstedt en bekendtgørelse, (der er ændret nogle gange undervejs, senest i 2019, men reglerne indholdet på dette punkt er uændret i forhold til den angivne bekendtgørelse fra 2011), hvorefter "den faste afgift på kr. 1.660 kun udløses en gang, hvis det som følge af det digitale tinglysningssystem er nødvendigt at anmelde samme retsforhold mellem samme parter flere gange. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen af de efterfølgende tinglysninger, at der ikke er muligt at tinglyse retsforholdet som en anmeldelse".

Det var lige præcis den situation, vi var i. 3 skøder medsamme køber og sælger.

Teksten i bekendtgørelsen er ganske klar. Borgerne har denne mulighed.

Skattestyrelsen henviser i sin afgørelse til nogle bemærkninger i et lovforslag, som ikke er umiddelbart tilgængelige for borgere, der i givet fald skulle give sig undersøge lovbemærkninger ved alle mulige spørgsmål.

Dette er ikke en holdbar begrundelse. Lovgivning i bemærkninger er en uskik og kan ikke af myndigheder påberåbes over for borgere, der skal kunne læse reglerne i love og bekendtgørelser og regne med det, der står.

Spidsfindige tillægskrav, som ikke fremgår at reglernes ordlyd, men alene gemt i lovbemærkninger, kan ikke gøres gældende over for borgerne.”

SKATs udtalelse

I forbindelse med klagesagens behandling har SKAT afgivet følgende udtalelse af 20. december 2019:

”I Skattestyrelsens juridiske vejledning afsnit E.B. 5.2 kan man læse om tinglysning af samme retsforhold mellem samme parter ved flere dokumenter (ekspeditioner):

Tinglysningen i det digitale tinglysningssystem kan i visse situationer nødvendiggøre, at der oprettes flere dokumenter (foretages flere ekspeditioner) som led i tinglysningen af

• ét samlet ejerskifte med flere ejendomme

• én samlet pantsætning på flere ejendomme eller

• én servitut på flere ejendomme.

Flere tinglysninger (ekspeditioner) af det samme retsforhold mellem samme parter vil dog kun udløse én grundafgift på 1.660 kr. Se TAL § 9.

Se eksempel på anvendelse af reglen i sagen SKM2013.405.SR.

Afgiften på 1.660 kr. skal betales ved tinglysning af det første dokument i den samlede tinglysning. Når de efterfølgende dokumenter i den samlede tinglysning bliver tinglyst, afgives erklæring om afgiftsfriheden. Se afsnittet nedenfor.

Afgiftsfritagelsesreglen i TAL § 9 er således en undtagelse til hovedreglen om, at hver tinglysning (ekspedition) udløser den faste grundafgift på 1.660 kr.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår bl.a. "At tinglysningerne skal ske som led i en samlet pantsætning m.v. skal forstås således, at tinglysningerne i det digitale tinglysningssystem finder sted eller tastes i forlængelse af hinanden, svarende til den tinglysning af ét dokument, som kunne ske før indførelsen af det digitale tinglysningssystem.", jf. bemærkningerne til § 1, nr. 21, i 2010/1 - L 123 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af Tinglysningsafgiftsloven.

Jeg er forpligtet til at behandle sager efter Skattestyrelsens juridiske vejledning, som fastslår, at samme retsforhold mellem samme parter skal tinglyses i forlængelse af hinanden, dvs. samme dag.”

Klagerens bemærkninger

Klageren har den 25. februar 2020 afgivet følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

”F.s.v. angår udtalelsen fra Skattestyrelsen af 20/12 2019 skal jeg bemærke at den går på at den pågældende medarbejder henviser til Skattestyrelsens juridiske vejledning.

En sådan udtalelse har en retskildeværdi, der ligger under almindelige generelle juridiske betragtninger, som anført i klagen, nemlig at der ikke til skade for borgerne kan lovgives i bemærkninger. Dette kan ikke oprettes ved at Skattestyrelsen laver en juridisk vejledning.”

Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens har den 27. april 2020 modtaget Skattestyrelsens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling af 20. april 2020 i sagen. Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens indstilling, men har fremsendt følgende bemærkninger:

”Skattestyrelsen er enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som fastfæster at lovens § 9, stk. 1 ikke finder anvendelse, samt forhøjer tinglysningsafgiften med yderligere 3.760 kr. til 7.180 kr. i forhold til Skattestyrelsens afgørelse.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er overdragelsen af ejendommene ikke sket i fri handel. Overdragelsen er efter det oplyste sket mellem familiemedlemmer, i det Skattestyrelsen som Skatteankestyrelsen finder at overdragelsen er sket til afdødes bror, jf. oplysningerne i boopgørelsen. Derfor finder lovens § 4, stk. 10 anvendelse.

Vi fastholder at tinglysningerne af de 3 skøder ikke kan ske efter § 9, stk. 1, da tinglysningerne ikke er i forlængelse af hinanden herunder samme dag.”

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling

Skatteankestyrelsens indstilling af 20. april 2020 og Skattestyrelsens høringssvar af 27. april 2020 har været sendt til udtalelse hos klageren. Klageren har i den forbindelse fremsendt følgende bemærkning i skrivelse af 4. maj 2020:

”Jeg henviser til skrivelse af 27/4-2020, hvor der anmodes om eventuelle bemærkninger.

Disse kommer her.

Der er 2 spørgsmål i sagen

1. Skal der betales en eller flere gange grundafgift.

2. Hvilken værdi skal den variable tinglysningsafgift beregnes af for så vidt angår ejendommen [adresse3]

1.Grundafgifter

Af skattestyrelsens udtalelse af 27/4-2020 fremgår, at

”Vi fastholder, at tinglysningerne af de skøder ikke kan ske efter (tinglysningsafgiftslovens) § 9, stk. 1, da tinglysningerne ikke er i forlængelse af hinanden samme dag.”

§ 9, stk. 1 lyder ordret således,

Ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte eller en samlet pålæggelse af en servitut, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, der er nævnt i § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.660 kr. Sker der tinglysning af flere rettighedstyper, udgør afgiften dog 1.660 kr. pr. rettighedstype. Sker tinglysninger på flere ejendomme som led i en samlet pantsætning, der er omfattet af § 5 a, betales ud over den variable afgift nævnt i § 5 a alene én afgift på 1.640 kr.

Der står intet i loven om, at anmeldelse skal ske samme dag.

I § 9, stk. 2 har skatteministeren fået bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om dokumentation for, at betingelserne for at betale afgift er opfyldt.

Denne bemyndigelse er udnyttet bekendtgørelse 2019 nr. 532 § 33 (aktuel hjemmel ikke den gældende på tinglysningstidspunktet)

Her lyder stk. 1

Er det som følge af det digitale tinglysningssystem nødvendigt at anmelde samme retsforhold mellem samme parter flere gange, idet samme retsforhold omfatter flere faste ejendomme, udløses grundafgiften kun én gang, jf. tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1. Vedrører tinglysningerne en samlet pantsætning af flere faste ejendomme, udgør grundafgiften 1.640 kr. Vedrører tinglysningerne et samlet ejerskifte eller en samlet servitut, udgør grundafgiften 1.660 kr. Afgiften betales ved tinglysning af det første dokument i den samlede tinglysning. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen for grundafgiften af de efterfølgende tinglysninger, at det ikke er muligt at tinglyse retsforholdet som én anmeldelse

Og stk. 2

Vedrører tinglysningerne én samlet overdragelse, som omfatter flere ejendomme, er det en betingelse for afgiftsfritagelse for grundafgiften for de efterfølgende tinglysninger, at anmelder afgiver følgende erklæring samt dato og løbenummer: ”Anmelder erklærer, at påtegning/dokument skal tinglyses som led i én samlet overdragelse, der omfatter flere ejendomme. Grundafgiften er betalt samtidig med anden tinglyst påtegning/dokument vedrørende samme anmeldelse: Dato-løbenummer”

Ej heller er der her nævnt noget krav om, at tinglysningerne skal ske samme dag.

Såvel lov som bekendtgørelse siger således ganske klart, at der kun skal betales en afgift i en sådan situation, og der er ingen af stederne antydning af noget krav om, at tinglysningerne skal ske samme dag.

Over for en sådan klar lovtekst kan myndighederne ikke i administrationen af loven henholde sig til hvad der måtte stå i nogle bemærkninger til et fremsat lovforslag.

Og hvad måtte stå i Skattestyrelsens juridiske vejledning er i særdeleshed irrelevant, da landets lovgivning ikke kan ændres i denne.

2. Variabel afgift.

I indstilling af 20/4-2020 anfører skatteankestyrelsen, at man lægger til grund, at [person2] er arving i boet efter [person1]. Der fremgår ikke, hvad dette bygges på, men ud fra den angivne antagelse lægger man til grund, at overdragelsen er sket mellem interesseforbundne parter og der ikke var tale om en almindelig fri handel. I sin udtalelse af 27/4-2020 anfører skattestyrelsen, at man er enig, jf. oplysningerne i boopgørelsen.

Det må siges at være en særdeles overfladisk læsning i boopgørelsen, som jeg vedhæfter.

Det fremgår heraf meget tydeligt, at boet blev behandlet som insolvent, og blev sluttet med en dividende til de simple kreditorer på 12,635 %.

[person2] var således ikke arving – og for den sags skyld heller ikke kreditor, jf. boopgørelsens side 5.

Om denne og de 2 øvrige ejendomme i overdragelsen fremgår det i øvrigt af boopgørelsen, at boet havde begæret tvangsauktion over alle 3 ejendomme, og ejendommen blev handlet umiddelbart før denne.

At tale om handler mellem interesseforbundne parter i denne situation savner enhver mening. Tværtimod var der i høj grad tale om sædvanlig interessemodsætning mellem køber og sælger vedr. prisen.

At der var tale om et insolvent bo er der indtil flere gange redegjort for over for skatteankestyrelsens medarbejder ved dennes telefoniske henvendelser til undertegnede.

Jeg skal derfor fastholde, at

der kun skal betales en grundafgift

der ikke skalberegnes yderligere tinglysningsafgift vedr. [adresse3]”

Skattestyrelsen har kommenteret klagerens bemærkninger i skrivelsen af 7. maj 2020. I skrivelsen har Skattestyrelsen fastholdt afgørelsen af 4. oktober 2019 og bemærkningerne af 27. april 2020.

Klageren har den 18. maj 2020 fremsendt følgende bemærkninger til Skattestyrelsens skrivelse af 7. maj 2020, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Jeg har tidligere redegjort for, at der var tale om et insolvent bo der, fordi bobestyrer ikke havde kunnet sælge ejendommen i fri handel, havde begæret tvangsauktion over ejendommen.

Umiddelbart før denne auktion kom der et bud fra en køber på salg i fri handel, og efter forhandling mellem bobestyrer, hvis opgave var at få højest mulig pris til det insolvente bos kreditorer, og denne køber, hvis interesse var at købe billigst muligt, og som rent tilfældigt var bror til afdøde, men ikke skulle arve, fordi der ikke var noget at arve, blev der indgået en handel.

Hvordan det kan blive til, at der var tale om en handel mellem interesseforbundne parter, og ikke et salg i fri handel, er for mig en fuldstændig uforståelig og aldeles fejlagtig argumentation.

Jeg skal også her fastholde det hidtidige standpunkt, at der ikke skal beregnes yderligere tinglysningsafgift vedr. [adresse3]”

Landsskatterettens afgørelse

Når der i det følgende henvises til tinglysningsafgiftsloven, er dette en henvisning til den dagældende lovbekendtgørelse nr. 462 af 14. maj 2007 med senere ændringer frem til lovbekendtgørelse nr. 1548 af 19. december 2017.

Det fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 1, stk. 1, nr. 1, at der skal betales en afgift til statskassen ved tinglysning af betinget eller endeligt ejerskifte af fast ejendom.

Følgende fremgår af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, 2, 4, 8 og 10:

”For tinglysning af ejerskifte af fast ejendom eller andele heraf udgør afgiften 1.660 kr. og 0,6 pct. af afgiftsgrundlaget efter stk. 2 og 4-10. Dette gælder også, hvis ejerskiftet er betinget.

Stk. 2. Ved ejerskifte af ejendomme bortset fra de i stk. 4 anførte boliger beregnes afgiften af ejer-skiftesummen, dog mindst af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, eller ved ejerskifte af en ideel andel af en fast ejendom den forholdsmæssige andel heraf, jf. lov om vurdering af landets faste ejendomme. Ved anmeldelse til tinglysning af ejerskifte af fast ejendom skal ejendomsværdien være oplyst. Hvis ejendommen ikke er selvstændigt vurderet på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning, eller hvis der i tiden mellem den seneste offentliggjorte vurdering og anmeldelsen er sket væsentlige forandringer med hensyn til ejendommen, skal ejendommens værdi angives efter bedste skøn, og afgiften skal da mindst beregnes på grundlag af den angivne værdi. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om dokumentation for oplysningerne.

(...)

Stk. 4. Ved ejerskifte af enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften af ejerskiftesummen.

(...)

Stk. 8. Ved ejerskifte af de i stk. 4 anførte boliger, hvor boligen anvendes som blandet beboelses- og erhvervsejendom, beregnes afgiften efter stk. 2, 1. pkt.

(...)

Stk. 10. Hvis ejerskifte af en af de i stk. 4 nævnte ejendomme, jf. dog stk. 8, ikke er sket som almindelig fri handel og ejerskiftesummen udgør et beløb, der er mindre end 85 pct. af den seneste på tidspunktet for anmeldelse til tinglysning offentliggjorte ejendomsværdi, beregnes afgiften af 85 pct. af ejendomsværdien. Ved ejerskifte af en ideel andel af en ejendom efter stk. 4 gælder procentandelen i 1. pkt. den forholdsmæssige andel af ejendomsværdien. Hvis der ikke foreligger en ejendomsværdi, finder stk. 2, 3. pkt., tilsvarende anvendelse”

Det følger således af bestemmelsen, at der ved tinglysning af et ejerskifte af fast ejendom skal betales henholdsvis 1.660 kr. i fast afgift og 0,6 % af ejerskiftesummen i variabel afgift. Endvidere følger det, at hvis ejendomsværdien er højere end ejerskiftesummen, skal den variable afgift beregnes på baggrund af den senest offentliggjorte eller meddelte ejendomsværdi, når en sådan foreligger. Ved ejerskifte af et enfamilieshus, flerfamilieshus eller fritidsbolig beregnes afgiften som udgangspunkt af ejerskiftesummen. Dette gælder dog ikke, hvis ejerskiftet ikke er sket som almindelig fri handel og ejerskiftesummen udgør et beløb der er mindre end 85 % af den seneste ejendomsvurdering, idet tinglysningsafgiften beregnes som minimum af 85 % af ejendomsværdien.

I tilfælde af flere tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte, som bygger på et retsforhold mellem samme parter betales den faste afgift på 1.660 kr. alene én gang foruden afgiften på 0,6 % af afgiftsgrundlaget, jf. tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1.

Vedrørende tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1 fremgår følgende af forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven fremsat den 26. januar 2011, vedtaget den 5. april 2011:

”Bestemmelsen finder anvendelse, når der eksempelvis sker samtidig pantsætning af flere ejendomme til sikkerhed for det samme lån, når en samlet købsaftale omfatter overdragelse af flere ejendomme, hvor adkomsten derfor skal tinglyses samtidig, eller hvor en servitut, der omfatter flere ejendomme, skal tinglyses på disse ejendomme samtidigt. Den bagvedliggende aftale eller retsstiftende forhold, som ligger til grund for den tinglyste rettighed, skal være mellem samme parter, dvs. f.eks. samme køber og sælger, eller en grundejerforening og dens medlemmer.

At tinglysningerne skal ske som led i en samlet pantsætning m.v. skal forstås således, at tinglysningerne i det digitale tinglysningssystem finder sted eller tastes i forlængelse af hinanden, svarende til den tinglysning af ét dokument, som kunne ske før indførelsen af det digitale tinglysningssystem.”

Herudover fremgår det af tinglysningsafgiftslovens § 16, stk. 1, at afgiftspligten indtræder ved anmeldelse til tinglysning. Landsskatteretten bemærker i den henseende, at tinglysningsafgiften er en transaktionsbaseret afgift, som knytter sig til den faktiske behandling af dokumenter omfattet af tinglysningsafgiftsloven.

Udgangspunktet er herefter, at der skal betales tinglysningsafgift efter tinglysningslovens § 4, stk. 1 og 2. Det bemærkes, at ved tinglysninger på flere ejendomme, der sker som led i et samlet ejerskifte, og som bygger på et retsforhold mellem samme parter, betales ud over den variable afgift, som er nævnt i tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 1, alene én afgift på 1.660 kr., jf. tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1. Retten finder dog, at allerede fordi adkomstdokumenterne er tinglyst henholdsvis den 12., 16. og den 21. marts 2018, er det påklagede forhold ikke omfattet af bestemmelsen i tinglysningsafgiftslovens § 9, stk. 1.

Den senest offentliggjorte ejendomsværdi for ejendommen beliggende [adresse3] var 770.000 kr. og i skødet er ejerskiftesummen fastsat til 40.000 kr. Ejendommen er en beboelsesejendom, der er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 4. Efter tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10 skal tinglysningsafgiften beregnes af ejerskiftesummen, medmindre denne er mindre end 85 % af den senest offentliggjorte ejendomsværdi, såfremt der ikke er tale om en almindelig fri handel på markedsvilkår.

Retten bemærker, at Skattestyrelsen har beregnet tinglysningsafgiften vedrørende skøde nr. 3, der angår [adresse3], på baggrund af ejerskiftesummen på 40.000 kr. [adresse3] blev overdraget fra boet efter [person1] til [person2] og [person3]. Retten ligger til grund, at [person1] og [person2] er brødre, og at [person2] er arving efter [person1]. På denne baggrund finder retten, at overdragelsen er sket mellem interesseforbundne parter og ikke som en almindelig fri handel på markedsvilkår.

På baggrund af ovenstående finder retten, at tinglysningsafgiften for [adresse3] skal beregnes på baggrund af 85 % af den senest offentliggjorte ejendomsværdi på anmeldelsestidspunktet, jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10.

Retten finder derfor, at beregningen af tinglysningsafgiften vedrørende skøde nr. 3 skal foretages således: Der skal betales 1.660 kr. jf. tinglysningsafgiftsloven § 4, stk. 1. Dertil kommer den variable afgift jf. tinglysningsafgiftslovens § 4, stk. 10 på 0,6 % af afgiftsgrundlaget på 85 % af 770.000 kr., der afrundes efter § 2, stk. 1, og derved bliver 4.000 kr. Den samlede tinglysningsafgift vedrørende skøde nr. 3 bliver derfor 5.660 kr. Da klageren vedrørende skøde nr. 3 allerede har betalt 1.900 kr. i tinglysningsafgift, skal klageren betale yderligere 3.760 kr. for tinglysning af skødet.

Landsskatteretten ændrer derfor Skattestyrelsens afgørelse af 4. oktober 2019 og tinglysningsafgiften ændres fra 3.420 kr. til 7.180 kr.