Kendelse af 05-11-2020 - indlagt i TaxCons database den 16-01-2021

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for selskabets udgifter til underleverandører. Skattestyrelsen har forhøjet selskabets momstilsvar med 660.719 kr. for perioden 1. april 2016 til 31. december 2016.

Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse og forhøjer selskabets momstilsvar fra 660.719 kr. til 825.500 kr. for perioden 1. april 2016 til 31. december 2016.

Faktiske oplysninger

[virksomhed1] ApS, cvr-nr. [...1], herefter selskabet, blev registreret den 30. oktober 2006 under branchekoden 433200 ”Tømrer- og bygningssnedkervirksomhed”. Selskabet var registreret under følgende bibrancher 439910 ”murere” og 821100 ”kombinerede administrationsserviceydelser”. Selskabets formål var at drive håndværksvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed. Der er afsagt konkursdekret den 22. juni 2020. Konkursboet har valgt at føre sagen.

Ledelsen i selskabet er skiftet ad flere omgange. Stiftelsen af selskabet var blevet registreret på [person1] frem til den 20. august 2015. Den seneste direktør i selskabet var [person2], som var indtrådt i direktionen den 22. juli 2019. Selskabet har fungeret som underleverandør for [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS. Selskabet har alene brugt underleverandører til at udføre arbejdet for [virksomhed2] ApS, [virksomhed3] ApS og [virksomhed4] ApS.

Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har selskabet ikke været registreret med ansatte medarbejdere i 2016. Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden udover direktøren [person2]. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at alt arbejde er blevet udført af underleverandører.

Selskabet blev registreret for moms den 20. august 2015 og har haft kvartårlig afregning frem til den 31. december 2018, hvor selskabet overgik til halvårlig afregning. Selskabet blev registreret for A-skat og AM-bidrag den 29. oktober 2015.

Skattestyrelsen har nægtet selskabet fradrag for købsmoms opgjort til i alt 660.719 kr.

Selskabet har fremlagt fakturaer, som dokumentation for afholdte udgifter til købsmoms på i alt 1.039.349 kr., som vedrører følgende af selskabets underleverandører:

*Ukorrekt underleverandøradresse

**Fakturaen indeholder ikke underleverandørens virksomhedsnavn

***Fakturaerne har forskelligt fakturalayout

**** Underleverandørerne [virksomhed5] IVS, [virksomhed6] ApS og [virksomhed8] ApS anvender samme fakturalayout.

Skatteankestyrelsen har ved en gennemgang af Skattestyrelsen opgørelse konstateret, at Skattestyrelsen ved en fejl over nægtet fradrag for købsmoms har medtaget moms ud fra beløb på fakturaerne, som var ekskl. moms. Der er derfor en difference i Skattestyrelsens opgørelse på 164.681 kr.

Det fremgår af selskabets kontokort for 2016, at der for konto 1310 ”varekøb/forbrug m/moms” er bogført 2.000 kr. ekskl. moms den 30. august 2016 vedrørende Mollers multi service. Skattestyrelsen har forhøjet selskabets købsmoms med 400 kr. vedrørende den pågældende faktura. Skattestyrelsen har fejlagtigt medtaget moms ud fra beløbet på 2.000 kr., som var ekskl. moms. Den korrekte moms er på 500 kr., og der er således en difference på 100 kr.

Der er en samlet difference i købsmoms på i 164.781 kr.

Det fremgår af nedenstående kreditnotaer, at der er sket en tilbagekreditering for følgende afholdte udgifter:

Det fremgår af selskabets kontokort for 2016 vedrørende konto 6800 ”kreditorer”, at der er sket en tilbagekreditering den 26. december 2016 vedrørende [...] ApS på 68.000 kr. ekskl. moms samt den 13. september 2016 for et beløb på 231.570 kr. ekskl. moms, samlet i alt 299.570 kr. ekskl. moms, heraf udgør moms 74.892,50 kr. Der foreligger ikke kreditnotaer for følgende udgifter.

På baggrund af fejl i udregningen af momsbeløbet forhøjer Skatteankestyrelsen det af Skatteankestyrelsens angivne momstilsvar fra 660.719 kr. til 825.500 kr.

Selskabet har ikke fremlagt timesedler eller samarbejdskontrakter til specifikation af de enkelte fakturaer.

Selskabet har som dokumentation for betaling af fakturaerne fremlagt selskabets kontoudtog for perioden 1. januar 2016 til 31. december 2016 vedrørende kontonummer [...44]. Det fremgår af kontoudtoget, at der er sket overførsel fra virksomhedens konto svarende til beløbene i de angivne fakturaer. Skattestyrelsen har oplyst, at de overførte beløb er gået tilbage til selskabet, og er blevet brugt til at udbetale sort løn.

Skattestyrelsen har oplyst, at det ved opgørelsen af resultat for 2016 er konstateret, at salg minus køb (underleverandører) og lønninger til [person2] for januar og februar 2016 giver et underskud på 20.573 kr. Skattestyrelsen har yderligere oplyst, at køb af underleverandørydelser udgør 99,4 % af omsætningen, og lønninger udgør 1,2 % af omsætningen, hvilket giver et samlet underskud på 87.188 kr.

Skattestyrelsen har endvidere oplyst, at selskabets eneste udgifter, der relaterer sig til arbejdet er på 968 kr. til [virksomhed12] for køb af 12 par strikhandler, 2 hjelme og 5 arbejdsveste. Resten af udgifterne er af administrativ karakter, hvilket ikke giver et billede af en normalt drevet virksomhed. Skattestyrelsen har herudover oplyst, at selskabets underleverandører er ståmandsvirksomheder, der ikke har de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.

Skattestyrelsen har oplyst, at de modtagne fakturaer fra underleverandørerne anses for udført af selskabet, da der ikke er sammenhæng i de modtagne fakturaer.

Skattestyrelsen har derudover oplyst, at underleverandørerne ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser. Skattestyrelsen har herudover oplyst, at underleverandørerne ikke har angivet moms.

Der er fremlagt en politirapport af 21. marts 2018. Det fremgår af politirapporten, at den afhørte har forbindelse til underleverandøren [virksomhed11]. Han har over for politiet tilstået, at han har udarbejdet fiktive fakturaer for [virksomhed11].

Følgende oplysninger foreligger om de angivne underleverandører:

[virksomhed5] IVS, cvr-nr. [...2]

[virksomhed5] IVS, herefter [virksomhed5], blev registreret den 30. oktober 2015 under branchekoden 811000 ”kombinerede serviceydelser”. [virksomhed5]´ formål var at drive virksomhed med udlejning af mandskab til blandede serviceydelser samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed5] er blevet taget under konkursbehandling den 28. september 2017 og blev opløst den 26. marts 2018. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed5] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed5] fremlagt 1 faktura for afgiftsåret 2016. Fakturaen er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret. Fakturaen fra [virksomhed5] er angivet med en ukorrekt underleverandøradresse. Underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed6] ApS og [virksomhed8] ApS anvender samme fakturalayout. Fakturaerne fra samtlige af selskabets underleverandører angiver samme handelsbetingelser på 8 dage.

[virksomhed6] ApS, cvr-nr. [...3]

[virksomhed6] ApS, herefter [virksomhed6], blev registreret den 14. marts 2016 under branchekoden 439910 ”murer”. [virksomhed6]´ formål var at drive entreprisevirksomhed samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. [virksomhed6] er blevet taget under konkursbehandling den 24. november 2017 og blev opløst den 23. oktober 2018. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed6] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed6] fremlagt 12 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret. [virksomhed6]´S virksomhedsnavn er ukorrekt angivet på nogle af de fremlagte fakturaer. Faktura af den 18. april 2016 indeholder ikke [virksomhed6]´s virksomhedsnavn. Fakturaerne fra [virksomhed6] har forskelligt fakturalayout. Underleverandørerne [virksomhed6], [virksomhed5] og [virksomhed8] ApS anvender samme fakturalayout. Fakturaerne fra samtlige af selskabets underleverandører angiver samme handelsbetingelser på 8 dage.

[virksomhed7] ApS, cvr-nr. [...4]

[virksomhed7] ApS, herefter [virksomhed7], blev registreret den 11. juli 2016 under branchekoden 439910 ”murere”. [virksomhed7] var registreret under følgende bibrancher 812100 ”almindelig rengøring i bygninger” og 431100 ”nedrivning”. [virksomhed7]´ formål var at drive handel, håndværk og industi samt anden dermed beslægtet virksomhed. [virksomhed7] er taget under konkursbehandling den 20. november 2018. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed7] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed7] fremlagt 4 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret. Fakturaerne fra samtlige af selskabets underleverandører angiver samme handelsbetingelser på 8 dage.

[virksomhed10] ApS, cvr-nr. [...5]

[virksomhed10] ApS, herefter [virksomhed10], blev registreret den 30. oktober 2015 under branchekoden 439910 ”murere”. [virksomhed10] var registreret under følgende bibrancher 782000 ”vikarbureauer” og 461300 ”agenturhandel med tømmer og andre byggematerialer”. [virksomhed10]´ formål var at drive vikarbureau samt hermed beslægtet virksomhed. [virksomhed10] er taget under konkursbehandling den 28. december 2017 og blev opløst den 18. juli 2019. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed10] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed10] fremlagt 5 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret. Fakturaerne fra samtlige af selskabets underleverandører angiver samme handelsbetingelser på 8 dage.

[virksomhed11], cvr-nr. [...6]

[virksomhed11], herefter [virksomhed11], blev registreret den 2. november 2016 under branchekoden 431200 ”forberedende byggepladsarbejder”. [virksomhed11] ophørte den 22. august 2017. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed11] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden. Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at [virksomhed11] er registreret som et vekselkontor.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed11] fremlagt 3 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret. Fakturaerne fra samtlige af selskabets underleverandører angiver samme handelsbetingelser på 8 dage.

Det fremgår af Det Centrale Virksomhedsregister, at [virksomhed11] er et vekselkontor. Det fremgår af politirapporten, at afhørte har tilstået, at han har udarbejdet fiktive fakturaer for [virksomhed11].

[virksomhed8] ApS, cvr-nr. [...7]

[virksomhed8] ApS, herefter [virksomhed8], blev registreret den 29. juli 2016 under branchekoden 782000 ”vikarbureauer”. [virksomhed8]´ formål var at omfatte formidling af vikarer, der i kortere perioder supplerede kundens arbejdsstyrke. [virksomhed8] er taget under konkursbehandling den 24. oktober 2017 og blev opløst den 15. august 2018. Ifølge Det Centrale Virksomhedsregister har [virksomhed8] ikke haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Selskabet har som dokumentation for samhandlen med [virksomhed8] fremlagt 3 fakturaer for afgiftsåret 2016. Fakturaerne vedrører ”fast pris, støb af Ebs og slidlag”. Fakturaerne er ikke specificeret med nærmere angivelse af, hvor og hvornår ydelserne er blevet leveret. Underleverandørerne DM, [virksomhed6] og [virksomhed5] anvender samme fakturalayout. Fakturaerne fra samtlige af selskabets underleverandører angiver samme handelsbetingelser på 8 dage.

Skattestyrelsen afgørelse

Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 660.719 kr. for perioden 1. april 2016 til 31. december 2016.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende (uddrag):

”(...)

Ved opgørelse af resultatet for 2016 kan det konstateres at salg minus køb (underleverandører) og lønninger til [person2] for januar og februar 2016 bilag 8, giver et underskud på -20.573,- kr. bilag 3. Køb af underleverandører udgør 99,4 % af omsætningen og lønninger udgør 1,2 % ligeledes af omsætningen. Når der ses på hele regnskabet, giver det et underskud på -87.188,- kr.

Den eneste udgift der relaterer til arbejdet er 968,- kr. til [virksomhed12] for køb af 12 par Strikhandsker, 2 hjelme og 5 arbejdsveste købt i januar 2016. Bilag 4.

Resten af udgifterne er af administrative karakter, så som revisor, forsikringer, telefon og Edb-udgifter mm. i alt 66.615,- kr. som udgør 1,8 % af omsætningen. (Bilag 3.)

Dette giver ikke et billede af en normal drevet virksomhed.

Virksomheden har ingen ansatte, udover [person2] i 2 måneder, alt arbejde bliver udført af underleverandører.

Skattestyrelsen har kontrolleret alle underleverandørvirksomhederne:

Ved sammenhold af de udstedte fakturaer med køb fra underleverandører er der konstateret følgende.

[virksomhed1] ApS, udskriver faktura 53 til [virksomhed2] ApS på 700.000,- kr. uden moms, den 29/9 2016 og den bliver betalt i perioden 12/10/2016 til den 19/12 2016.

3 dage før, udskriver [virksomhed7] faktura 118 på 665.000,- kr. uden moms. [virksomhed1] ApS, modtager betaling i perioden 12/10 til 19/12 2016 fra [virksomhed2] ApS.

[virksomhed7] ApS betales i perioden 17/10 til 22/11 2016. Det vil sige den 22/11 2016 er hele beløbet betalt til [virksomhed7] ApS., se dok i form af kopi af bankudskrifter. Bilag 7.

14 dage senere udstedes der en kreditnota fra [virksomhed7] ApS fakt. Nr. 166 hvor kravet nedsættes med 203.300,- kr. uden moms. Med moms 254.125,- kr. Dette beløb ses ikke indgået på [...] ApS’s bankkonto. Begge er bogført se kontospec. Bilag 6. Ca. 14 dage senere betales en faktura til [virksomhed8] ApS med fakturanummer 177 teksten er ”Støb af EBS og slidlag”, på [...] beløbet udgør uden moms 192.060,- kr. Med moms 240.075,- kr.

Det at beløbet ikke bliver tilbagebetalt og der betales til den anden underleverandør [virksomhed8] ApS, og da der først udskrives faktura når arbejdet er færdigt, viser at der ikke er nogen sammenhæng mellem salget og købet fra underleverandør. Teksten på alle fakturaer stemmer over ens. Det er kun selskabet [virksomhed1] ApS, der kender teksten, derfor må det være dem der har fået udfærdiget fakturaen.

[virksomhed1] ApS, udsteder faktura 54 til [virksomhed2] ApS, for arbejde udført på [adresse4] [...] Plads den 29/9 2016 Tekst ”Støbe arbejde EPS og Slidlag inkl. Materialer 1000 m2 af 320,- kr.”, i alt 320.000,- kr.

Samme dag modtages en faktura fra [virksomhed7] ApS, med nøjagtig samme tekst og samme antal m2. Prisen pr. m2 er 16,- kr. lavere end til [virksomhed2] ApS. Denne er aldrig betalt.

Den 13/12 2016 betaler [virksomhed2] ApS af 2 gange 400.000,- kr. hvilket er 20.000,- kr. mere en fakturaen lyder på, men dette beløb mangler på faktura 53 at blive betalt.

Den 6/12 2016 udsteder [virksomhed7] en kreditnota 165 på beløbet fra faktura 119. Der modtages faktura fra [...] ApS udstedt den 11/12 2016, 2 dage før [virksomhed2] ApS betaler deres faktura. Denne lyder på nøjagtig det samme beløb som [virksomhed7] ApS, faktura 119, 304.000,- kr. uden moms. Denne betales samme dag som [virksomhed2] ApS betaler til [virksomhed1], dog mangler der at blive betalt 83.000,- kr. Det har ikke været muligt at finde de 83.000,- kr.

Arbejdet er udført forud, for den 29/9 2016, derfor må man vide hvem der har lavet arbejdet, [virksomhed7] ApS eller [...] ApS. [virksomhed2] ApS, må være tilfreds med arbejdet da de betaler fakturaen godt nok senere, men uden dekort. Det er kun [...] ApS der kender til teksterne, det må derfor være dem der har fået udfærdiget fakturaerne.

Selskabet udsteder en faktura 39 den 25/4 2016 til [virksomhed3] ApS, vedr. Gasbeton- og Flise-entreprise vedr. adr. [...] Fakturaen lyder på 311.250,- kr. Uden moms udgør fakturaen 249.000,- kr. se bilag 1. sammenhæng 18. Fakturaen er bogført. Den 13/9 2016 udarbejdes en kreditnota ligeledes til [virksomhed3] ApS. på det fulde beløb og ens tekst. Og er bogført.

Der går næsten 5 måneder inden kreditnotaen udarbejdes. Arbejdet antages at være udført inden fakturaen skrives, der står ikke noget med aconto. Modtager af opgaven kan være forkert, men så vil der komme en faktura med samme indhold bare til en anden virksomhed. Dette har ikke været mulig at finde.

Fakturaen anses for at være fiktiv.

Det samme gentager sig med faktura 56 til [virksomhed4] ApS, der er udstedt den 13/10 016 på 98.125,- kr. Uden moms 78.500,- kr. Kreditnota udstedes ligeledes til [virksomhed4] ApS, 2 måneder senere den 13/12 2016 faktura 61, på samme beløb. Se bilag 1, sammenhæng 11. Arbejdet bliver udført før faktura udfærdiges, der ses ikke købt folk/materiale og arbejdes ses ikke ud faktureret til nogen anden virksomhed. Fakturaen anses for at være fiktiv.

På grundlag af ovenstående gennemgang, af udstedte fakturaer og de modtagne fakturaer fra underleverandører, og at der først sendes en faktura når arbejdet er udført, dette gælder både underleverandør og selskabet [virksomhed1], anser Skattestyrelsen de udstedte fakturaer for at være udfærdiget og udført af selskabet.

De modtagne fakturaer fra underleverandører anses ikke for udført af underleverandørerne da der ikke er sammenhæng i de modtagne fakturaer, ændring af hvem der har udfærdiget arbejdet, kreditnotaer der ikke tilbage betales, samt, at underleverandørerne ikke har reageret på Skattestyrelsens henvendelser, dels at de ikke har angivet moms og over halvdelen har ikke været registreret for af A-skat mm.

Derfor anser Skattestyrelsen alle underleverandørfakturaerne for at være fiktive eller falske. Underleverandørerne har ikke genereret fakturaerne, men selskabet [virksomhed1], da de er de eneste der kender hvilket arbejde der er udført. Underleverandørfakturaerne dækker over at beløbene der er på de udstedte underleverandørfakturaer løber tilbage til [virksomhed1] ApS og er brugt til at udbetale sort løn.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er selskabets underleverandører stråmandsvirksomheder, der ikke har de tekniske, menneskelige eller økonomiske ressourcer til at levere de fakturerede ydelser.

Østre Landsret har i dom fra 2009, SKM 2009.325.ØLR stadfæstet byrettens dom fra 2008, SKM 2008.721.BR, hvor i det fastslås, at hvis der kan rejses tvivl om fakturaernes realitet, påhviler der køberen af ydelserne en skærpet bevisbyrde for, at ydelserne er købt, betalt og leveret, som anført på fakturaerne.

Da fakturaerne der er modtaget fra underleverandører anses for fiktiv, derfor godkendes der ikke fradrag for købsmomsen.

Den udgør i henhold til Opgørelse Bilag 2 side 1 øverst660.719,- kr.

Forhøjelse af momstilsvaret for 2. til 4. kvartal 2016660.719,- kr.

(...)

Der er i det modtagne materiale ikke forhold der har ændret Skattestyrelsens indstilling.

De indsendte dokumentationer i form af mails, er alle nogle der er modtaget efter at Skattestyrlesen har anmodet om indsigelser mod det udsendte forslag. Der er modsigelser i de modtagne dokumentationer, Bilag 10 og 12.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at der må være foretaget en skriftlig korrespondance i forbindelse med arbejdes udførelse og de forhold der ikke var udført som aftalt.

Der er ikke i det modtagne materiale dokumentation for at arbejdet er udført at underleverandørerne, derfor fastholdes det at det er udført af selskabets egne folk sort.

(...)”

Selskabets opfattelse

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at selskabets momstilsvar skal nedsættes med 660.719 kr. for perioden 1. april 2016 til 31. december 2016.

Repræsentanten har som begrundelse for påstanden anført følgende:

”(...)

Idet jeg henviser til, at undertegnede som advokat for [virksomhed1] ApS, CVR-nr. [...1], har indgivet en klage, som manglede en yderligere uddybning, skal jeg ved nærværende fremsende en udførlig klage.

Under henvisning til Skattestyrelsens afgørelse af 20. september 2019, skal jeg først og fremmest bemærker at der klages over afgørelsen som helhed. Der klages således både over Skattestyrelsens manglende godkendelse af fradrag for moms af omkostningen til underleverandører, og A-skat og AM-bidrag.

Vedr. brugen af underleverandører og selskabets organisatoriske opbygning

Det skal bemærkes, at selskabets organisatoriske opbygning er således, at forretningen bygger på, at [person2] administrerer selskabets anliggender og koordinerer mellem kunderne og underleverandørerne. [person2] modtager løn for sin arbejdsindsats. Selve udførelsen af størstedelen af byggearbejderne, har selskabet valgt at få udført af underleverandører.

Dette er baggrunden for, at det af resultatet for 2016 fremgår, at køb af underleverandører har udgjort 99,4 % af omsætningen. Dette er der intet retsstridigt i, og man kan godt drive en reel virksomhed inden for byggebranchen med denne opbygning, hvilket selskabet har gjort og gør. Det anfægtes således, at Skattestyrelsen mener, at dette ikke giver et billede af en normal drevet virksomhed.

Vedr. underleverandørernes regnskabsmæssige og skattemæssige forhold

Det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse, at man ved kontrol af de af selskabet anvendte

underleverandører har konstateret, at disse ikke har reageret og fremsendt regnskaber til Skattestyrelsen, at de har været momsregistreret, men ikke angivet moms osv.

Det bemærkes hertil, at min klient ikke er ansvarlig for underleverandørernes regnskabsmæssige og skattemæssige forhold, idet dette ligger uden for selskabets kontrolsfære. I det følgende vil Skattestyrelsens enkelte kritikpunkter vedr. specifikke fakturaer og kreditnotaer blive gennemgået.

Vedr. faktura 53 til [virksomhed2] ApS på 700.000,00 kr.

Dette forhold skyldtes, at min klient måtte få en anden underleverandør til at færdiggøre arbejdet, da der var støbt for lavt, og selskabet skulle bestræbe sig på at undgå at ifalde dagbøder. Dette er direkte dokumenteret og bevist ved e-mail af 30. august 2019 kl. 18:39 fra projekdirektør [person3] fra [virksomhed2] A/S, som er blevet fremsendt til Skattestyrelsen og indgår som bilag i sagen. Projektdirektøren bekræfter netop dette forhold.

Vedr. faktura 39 til [virksomhed3] ApS

Idet der blevet fremsat en reklamation fra [virksomhed3] ApS, blev der udstedt en kreditnota.

Netop dette forhold er dokumenteret og redegjort for af den tidligere direktør i [virksomhed3] ApS ved email af 4. september 2019 kl. 12:12 fra [person4], som er med i sagen som bilag, hvoraf fremgår, at det gasbeton og de fliser, der blev lavet var uden for tolerancerne, hvorfor min klient ikke fik betaling for arbejdet til gengæld for, at kunden påtog sig betaling for materialerne.

Vedr. faktura 56 til [virksomhed4] ApS

Tillige i dette tilfælde blev der fremsat en reklamation, da vinduerne ikke var monteret korrekt, hvorfor min klient var nødsaget til at udstede en kreditnota efter aftale. Som bevis og dokumentation for dette forhold, er der også fremsendt en kopi af e-mail fra [person5] fra [virksomhed4] ApS den 28. august 2019 kl. 19:13, hvoraf fremgår, at samtlige vinduer var monteret forkert, og kunden måtte således selv genmontere alle sammen.

Vedr. faktura 118 og 119[virksomhed7] ApS

Vedr. dette forhold, er der ligeledes blevet fremsendt en mail, som er med som bilag i sagen, hvoraf det fremgår, at [person6] udførligt redegør for, at der vedr. faktura 118 alene blev fuldført 2/3 af opgaven, hvorfor der blev udstedt en kreditnota til min klient. Vedr. faktura 119, mødte folkene aldrig op til opgaven, og der blev således udsted en kreditnota til min klient efter anmodning. Det bemærkes, at Skattestyrelsen har konkluderet i afgørelsen, at der er tale om betaling af sort arbejde. Dette anfægtes.

Det skal generelt gøres gældende, at der er blevet fremsendt dokumentation og bevis fra samtlige af de involverede parter i de kritikpunkter, som Skattestyrelsen har rejst, og repræsentanter fra kunderne og underleverandørerne har skriftlige redegjort for de pågældende forhold. Idet der således er fremsendt dokumentation og samtlige af Skattestyrelsens kritikpunkter er blevet adresseret med fuld dokumentation, anfægtes afgørelsen, herunder de konklusioner som Skattestyrelsen har draget. De bedes indhente alle akter fra Skattestyrelsen, og deri al den ovenfor omtalte dokumentation fra min klients side. Det gøres gældende, at Skattestyrelsens afgørelse er grundløs og baserer sig på fejlagtige antagelser, idet disse antagelser faktisk er blevet afkræftet af den dokumentation, min klient har fremsendt på sagen i form af bl.a. skriftlige redegørelser fra de forskellige selskaber, herunder kunder og underleverandører.

(...)”

Selskabets repræsentant har på mødet med Skatteankestyrelsen den 10. juni 2020 oplyst, at selskabet har fungeret som underleverandører for blandt andet [virksomhed2] ApS. Repræsentanten oplyste endvidere, at selskabet har brugt underleverandører til at udføre opgaverne, og at selskabet er kommet i kontakt med underleverandørerne via netværk.

Landsskatterettens afgørelse

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for den af selskabets angivne købsmoms for udgifter til underleverandører.

Af momslovens § 37 fremgår følgende (uddrag):

”Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

(...)”.

Af momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015, § 82 fremgår følgende (uddrag):

”Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser m.v. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer. ”

Samme momsbekendtgørelse nr. 808 af den 30. juni 2015 indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav. Bekendtgørelsens § 58, stk. 1, fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold, heraf fremgår:

”Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 68 i denne bekendtgørelse, indeholde:

1) Udstedelsesdato (fakturadato).

2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.

3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.

4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.

5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.

6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.

7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.

8) Gældende afgiftssats.

9) Det afgiftsbeløb, der skal betales. ”

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168, hvoraf bl.a. fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 167

Fradragsretten indtræder samtidig med, at den fradragsberettigede afgift forfalder.

Artikel 168

I det omfang varer og ydelser anvendes i forbindelse med hans afgiftspligtige transaktioner, hvoraf der er betalt moms, har den afgiftspligtige person i den medlemsstat, hvor han foretager transaktionerne, ret til i den afgift, der påhviler ham, at fradrage følgende beløb:

a) den moms, som skal betales eller er betalt i nævnte medlemsstat for varer og ydelser, der er eller vil blive leveret til ham af en anden afgiftspligtig person.

(...)”

Af momssystemdirektivets artikel 178 og 179 fremgår følgende (uddrag):

”Artikel 178

For at kunne udøve sin fradragsret skal den afgiftspligtige person opfylde følgende betingelser:

a) for det i artikel 168, litra a), omhandlede fradrag - for så vidt angår levering af varer og ydelser - være i besiddelse af en faktura, der er udfærdiget i overensstemmelse med artikel 220-236 samt artikel 238, 239 og 240

(...)

Artikel 179

Fradraget foretages under ét af den afgiftspligtige person, ved at han i den moms, der skal betales for en afgiftsperiode, fradrager de momsbeløb, for hvilke fradragsretten i løbet af samme periode er opstået og udøves i henhold til artikel 178.

(...)”.

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.

Ved anmodning om fradrag i henhold til momsloven § 37 påhviler det selskabet at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.

Selskabet har for perioden 1. april 2016 til 31. december 2016 angivet fradrag for købsmoms for fremmed arbejde på 660.719 kr. Som dokumentation herfor har selskabet fremlagt 1 faktura fra [virksomhed5], 12 fakturaer fra [virksomhed6], 4 fakturaer fra [virksomhed7], 3 fakturaer fra [virksomhed8], 5 fakturaer fra [virksomhed10] samt 3 fakturaer fra [virksomhed11].

Landsskatteretten finder på baggrund af de fremlagte fakturaer, at der ikke kan anses at være sket levering mod vederlag af ydelser.

Retten har ved vurderingen lagt vægt på, at fakturaerne ikke angiver omfanget af de leverede ydelser. Nogle af de fremlagte fakturaer angiver ikke arten af de leverede ydelser. Retten bemærker, at der er flere uoverensstemmelser i de enkelte fakturaer i form af ukorrekt angivelse af underleverandøradresser og virksomhedsnavne. Retten skal hertil bemærke, at underleverandørerne [virksomhed5], [virksomhed6] og [virksomhed8] har anvendt samme fakturalayout, hvilket er uforeneligt med, at der skulle være tale om flere af hinanden uafhængige virksomheder, som har udarbejdet de enkelte fakturaer.

Retten har derudover lagt vægt på, at det fremgår af den fremlagte politirapport af den 21. marts 2018, at den afhørte over for politiet har tilstået, at han har udarbejdet fiktive fakturaer for underleverandøren [virksomhed11].

Retten finder, at det fremlagte kontoudtog ikke kan føre til et andet resultat. Retten skal hertil bemærke, at kontoudtoget ikke kan udgøre et sikkert bevis for, at der er leveret en ydelse til selskabet. Selskabet har ikke fremlagt supplerende materiale til det fremlagte kontoudtog i form af betalingsposteringer eller lignende fra pengeinstituttet, hvoraf fremgår, hvilken konto beløbene er overført til.

Retten har derudover henset til, at samtlige af de omhandlede underleverandører ikke har haft ansatte medarbejdere i afgiftsperioden.

Retten finder på baggrund af ovenstående oplysninger, at der er tale om så usædvanlige omstændigheder, at det må anses for usandsynligt, at der er sket levering af de fakturerede serviceydelser.

Der henvises i øvrigt til Retten i [by2] dom af den 10. februar 2017, offentliggjort som SKM2017.210.BR samt Landsskatterettens afgørelser af den 27. september 2018 og den 15. november 2018, offentliggjort som SKM2018.540.LSR og SKM2018.611.LSR.

Retten har ved gennemgang af Skattestyrelsens opgørelse konstateret, at momsen er udregnet på baggrund af beløb ekskl. moms. Momsen skal således tillægges de beløb, der fremgår af kolonnen ”beløb inkl. Moms” og den difference i moms på 100 kr. vedrørende faktura fra Mollers multi service. Der skal således tillægges yderligere købsmoms på 164.781 kr. til det momstilsvar, for hvilket der nægtes fradrag.

Retten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms. Retten finder imidlertid på baggrund af ovenstående, at det nægtede fradrag for købsmoms i stedet skal ansættes til 825.500 kr.

Landsskatteretten ændrer herved Skattestyrelsens afgørelse fra 660.719 kr. til 825.500 kr. for perioden 1. april 2016 til 31. december 2016.