|
|
Kendelse af 15-06-2023 - indlagt i TaxCons database den 30-06-2023
Journalnr. 19-0107429
Skattestyrelsen har opkrævet vandafgift med et beløb på 52.903 kr. for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018, jf. vandafgiftslovens § 7, stk. 2. Skattestyrelsen har ikke imødekommet vandværkets anmodning om eftergivelse af vandafgift vedrørende vandspild, jf. vandafgiftslovens § 24.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.
Faktiske oplysninger
[virksomhed1] (herefter vandværket) konstaterede ved lækagesporing den 16. november 2018, at der var sket et brud på vandledningen på [adresse1], hvor der var en 6 cm revne i jordledningen. Den 29. november 2018 konstaterede vandværket, at der var sket et brud på vandledningen på [adresse2]/[adresse3]. Bruddet var på vandinstallationen under gulvet i bryggerset.
Begge ejendomme havde vandmåleren placeret indendørs, og begge brud var sket før vandmåleren.
Der er indsendt billeder af bruddet, samt fakturaer for lækagesporing, opgravning, retablering m.v.
Af en video fremgår det, at der gennem den 6 cm lange revne i vandledningen udledes 49 liter vand på to minutter.
Vandværket har udpumpet i alt 51.967 m3 vand i 2018, hvoraf 36.591 m3 er solgt til forbrugerne og 1.182 m3 udgør skyllevand.
Vandværket er registreret som alment vandforsyningsselskab med halvårlig angivelse af vandafgift.
Den 4. maj 2019 anmodede vandværket om eftergivelse af vandafgift for 9.115 m3 vedrørende vandspild for perioden 1. januar 2018 – 31. december 2018.
Vandværket har angivet vandafgift for 18.547 m3 vand for perioden 1. januar 2018 - 30. juni 2018 og 18.854 m3 vand for perioden 1. juli 2018 - 31. december 2018. I alt svarer det til en mængde for 2018 på 37.401 m3 vand.
Skattestyrelsen har opkrævet vandafgift med et beløb på 52.903 kr. for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018, idet vandværket manglede at betale vandafgift af 8.305 m3 vand. Vandværket har således betalt vandafgift for 2018 af i alt 45.706 m3 vand.
Vandværket har telefonisk overfor Skatteankestyrelsen oplyst, at forbrugeren på de ejendomme, hvor der har været brud på vandledningen, ikke er blevet opkrævet betaling for vandspildet, og at der ikke foreligger en anmodning fra forbrugeren om at blive fritaget for betaling af vandforbruget.
Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har opkrævet vandafgift med yderligere 52.903 kr. for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018, jf. vandafgiftslovens § 7, stk. 2. Skattestyrelsen har ikke imødekommet vandværkets anmodning om eftergivelse af vandafgift vedrørende vandspild, jf. vandafgiftslovens § 24.
Skattestyrelsens afgørelse er begrundet med følgende:
”...
Vi kan ikke imødekomme jeres anmodning. Det skyldes, at der er strenge krav til dokumentation for vandspild på ledningsnettet inden måler i huset.
På baggrund heraf opkræver vi afgiften for vandspildet på i alt 52.903 kr.
...
Almene vandforsyninger skal lade sig anmelde til registreringen hos skatteforvaltningen. Det står i § 4, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 962 af 27. juni 2013 om afgift af ledningsført vand (herefter benævnt vandafgiftsloven).
I afgiftsgrundlaget skal almene vandværker ikke medregne den vandmængde, der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål. Det står i vandafgiftslovens § 24, stk. 1. De nærmere betingelser for hvornår vandværket ikke kan medregne vandmængden, er beskrevet i § 24, stk. 2-5.
Reglerne i § 24 er en genindsættelse af reglerne fra lov nr. 338 af 16. maj 2001 med tilhørende lovforslag nr. 158 af 1. februar 2001. Reglerne blev indsat ved lov nummer 522 af 12. juni 2009 efter de ved fejl blev fjernes ved lov nummer 1336 af 19. december 2008.
Det fremgår af lovforslag nr. 204 af 22. april 2009 (lovforslaget til lov nummer 522) at:
” Med vedtagelsen af L 1336 af 19. december 2008, der vedrørte konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, blev bestemmelserne om godtgørelse ved vandspild m.m. i lov om afgift af ledningsført vand (§ 25, stk. 2-7) ophævet uretmæssigt med virkning fra 1. januar 2009.
Med forslaget rettes der op på dette forhold, således at bestemmelserne indsættes i loven igen, dog nu som § 24 (hvilket skyldes ren lovteknik). Der henvises ligeledes til denne lovs ikrafttrædelsesbestemmelser (§ 5, stk. 4).
Det foreslås herudover, at sager om vandspild vedrørende private boligforhold ikke skal forelægges de statslige told- og skattemyndigheder.
...
Derfor foreslås det, at bestemmelserne om godtgørelse af afgift i forbindelse med vandspild § 24 (tidligere § 25) i lov om afgift af ledningsført vand ændres således, at sager vedrørende private boligforhold ikke skal forelægges told- og skatteforvaltningen. De ændrede bestemmelser foreskriver, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, således at de registrerede virksomheder kan regulere, hvis betingelserne er opfyldt.
Bestemmelserne om godtgørelse ved vandspild m.m. blev indsat i vandafgiftsloven ved lov nr. 338 af 16. maj 2001, og der henvises til forarbejderne hertil for en nærmere begrundelse for bestemmelsernes berettigelse.”
Reglerne står beskrevet i lov nr. 338 af 16. maj 2001 som:
”Stk. 2
De statslige told- og skattemyndigheder kan over for virksomheder, der er registreret efter § 4, stk. 1, eftergive den del af afgiften, der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i private ejendomme til boligformål. Eftergivelse kan ske, når vandspildet kan dokumenteres henregnet til den private ejendom på en sådan måde, at den registrerede virksomhed kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren. Eftergivelsen sker efter reglerne i stk. 3-7.
...”
I lov lovforslag nr. 158 af 1. februar 2001 står vedrørende ovenstående bestemmelser:
” Til stk. 2
Det er kun vandspild på grund af brud på skjulte installationer, der kan ske eftergivelse for. Den gængse definition heraf er jordledningen fra skel til bygning, imellem bygninger og under bygninger. Desuden omfattes ikke synlige vandinstallationer og rørføringer inde i bygninger af definitionen. Synlige installationer er på den anden side for eksempel vandhaner, cisterner, varmtvandsbeholdere med videre, hvorfra vandspild ikke kan give anledning til eftergivelse.
Forslaget begrænser eftergivelsesordningen til private ejendomme til boligformål. Det forudsættes, at det er den med hvem vandværket har kontraheret, der skal ske eftergivelse over for. I de tilfælde, hvor forbrugeren udlejer boligen, er der i stk. 4 indført en bestemmelse, hvorefter den eftergivne afgift skal viderebetales til lejeren.
Da ordningen først og fremmest har et fordelingsmæssigt sigte, findes det ikke nødvendigt at udstrække ordningen til erhvervsvirksomheder. Forbrugere, der uden særskilt vandmåling anvender vand såvel til boligformål som til erhvervsformål, kan således kun opnå eftergivelse for den andel, der falder på boligformålet.
At vandspildet skal være sket på grund af brud betyder, at vandspild på grund af defekter, som ikke kan betegnes som brud, ikke giver ret til eftergivelse.
For at opnå mulighed for eftergivelse, er det en forudsætning, at vandværket kan dokumentere, at vandspildet er sket hos forbrugeren; det vil sige i eller efter jordledningen. Dette vil altid være muligt, når vandmåleren er placeret ved overgangen fra stikledning til jordledning. Er vandmåleren for eksempel placeret i huset, vil eftergivelse af vandspild før måleren kun kunne forekomme i de tilfælde, hvor vandværket på anden måde er i stand til entydigt at fastslå, at vandspildet er sket på grund af brud på vandinstallationen på grunden, men før måleren, for eksempel i jordledningen, og at fastslå omfanget af den mængde vand, der er pumpet fra stikledningen ind i jordledningen. Dette princip skal fastholdes strengt, således at for eksempel § 12, stk. 2 i Miljøstyrelsens normalregulativ for private vandværker og tilsvarende bestemmelser, hvorefter vandværket efter forhandling med ejeren kan fastsætte vandspildet skønsmæssigt og kræve det betalt af ejeren, ikke finder anvendelse på eftergivelse af vandafgift i forbindelse med vandspild på grund af ledningsbrud.”
Vores begrundelse
Vi kan ikke imødekomme jeres anmodning, da I ikke opfylder betingelserne for dokumentation i forbindelse med eftergivelse af vandspild før måler.
Vi opkræver på baggrund af ovenstående 52.903 kr. da I allerede har angivet for 37.401 m3, hvorfor der mangler at blive betalt afgift af 8.305 m3. Da det fremgår af det indsendte, at bruddet er konstateret i 2. halvår 2018 og størstedelen af vandspildet må kunne henledes til dette halvår, opkræves hele beløbet for 2. halvår 2018.
...”
Skattestyrelsen har i sin udtalelse til klagen anført følgende den 19. december 2019:
”...
Klagesagen
Skattestyrelsen har den 13. december 2019 modtaget en mail fra Skatteankestyrelsen angående udtalelse til klage fra [by1] vandværk vedrørende Skattestyrelsens afgørelse af 20. september 2019.
Det fremgår af klagen, at vandværket er af den opfattelse, at der ikke er foretaget en konkret og individuel vurdering af indsendt dokumentation og at sagen er afgjort uden udtrykkelig begrundelse.
Skattestyrelsens bemærkninger
Vi er enige med virksomheden i, at afgørelsen kunne have været mere konkret begrundet. Derfor har vi tilbudt virksomheden at genoptage sagen og træffe ny afgørelse med en mere konkret begrundelse. Virksomheden ønsker imidlertid, at sagen skal behandles i Landsskatteretten, hvorfor de ikke har taget imod tilbuddet.
...”
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsen den 6. september 2022:
”I har den 2. september 2022 bedt Skattestyrelsen komme med den fulde begrundelse for vores afgørelse i klagesagen ...
Samtidig beder I Skattestyrelsen afklare, om klagen medfører ændret vurdering af sagen fra Skattestyrelsens side.
Skattestyrelsens bemærkninger
Det fremgår af afgørelsen, at det er et krav for eftergivelse, at:
”(...) Er vandmåleren for eksempel placeret i huset, vil eftergivelse af vandspild før måleren kun kunne forekomme i de tilfælde, hvor vandværket på anden måde er i stand til entydigt at fastslå, at vandspildet er sket på grund af brud på vandinstallationen på grunden, men før måleren, for eksempel i jordledningen, og at fastslå omfanget af den mængde vand, der er pumpet fra stikledningen ind i jordledningen. (...)”
Vandværket har indsendt en video, der viser, hvilken mængde vand, der kan sive ud af en vandslange på 2 minutter. Det er Skattestyrelsen opfattelse, at videoen ikke entydig kan fastslå omfanget af den mængde, der er pumpet ud fra stikledningen og ind i jordledningen. Dette set i lyset af, at der er 2 brud på ledningsnettet samt at formodningen er, at bruddet ikke har været 6 cm i hele perioden. Derudover er der ikke tage hensyn til jordmodstand og andre lignende relevante faktorer.
Der skal være udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet, jf. vandafgiftslovens § 24, stk. 5. Derudover er derfor vores vurdering, at lovgiver med vandafgiftsloven har tiltænkt, at virksomhederne skal sørge for at opretholde ledningsnettet. I denne sag har der været 2 brud på ledningsnettet og det ene vurderes at have være der i 6 måneder uden virksomheden har reageret. Vi mener derfor ikke, det er i overensstemmelse med lovens formål, at virksomheden får fradraget for vandafgiften.
Klagen medfører ikke ændret vurdering af sagen fra Skattestyrelsens side.
...”
I en supplerende udtalelse har Skattestyrelsen den 17. februar 2023 anført følgende:
”...
Der er efter SKTSTs opfattelse ikke umiddelbart hjemmel til at opgøre et vandværks afgiftstilsvar efter et frit skøn. Det har været lovgivers hensigt, at værnsreglen i VANDAL § 7, stk. 2 om en minimumsafgift skulle motivere de almene vandforsyninger til at vedligeholde ledningsnettet og derved begrænse vandspild.
Der er dog en mulighed efter VANDAL § 24 for at vandværket kan undlade at betale afgift af et vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål, når det kan dokumenteres, at vandspildet kan henregnes til ejendommen på en sådan måde, at vandværket kan beregne vederlag for vandspildet hos forbrugeren.
Vi kan desuden henvise til begrundelsen i vores afgørelse af 20. september 2019, hvor vi citerer fra lovbestemmelsens forarbejder med hensyn til de strenge krav, der stilles til vandværkets opgørelse af omfanget af den mængde vand, der er pumpet fra stikledningen og ind i jordledningen, og dermed opgørelse af vandspildet, som forskellen mellem denne mængde og målingen over ejendommens vandur.
[virksomhed1] har ikke dokumenteret, at der ville kunne være opkrævet vederlag for vandspildet i de to omhandlede ejendomme. Det er desuden ikke dokumenteret, hvor bruddet på [adresse1] præcist blev konstateret. Der er udskiftet 25 m rør og asfalteret, hvilket taler for at skaden ikke kan henføres til forbrugeren, og derfor er omfattet af minimumafgiften.
Skattestyrelsen er ikke bekendt med praksis for at opgøre det skøn, som SANST beder os om at vurdere rigtigheden af, og der er efter vores opfattelse ikke faste holdepunkter for at opgøre dette skøn. Det kan således ikke fastslås, at hele det ledningstab, som vandværket har opgjort,
som forskellen mellem udpumpet og faktureret mængde, alene kan henføres til disse to brud. I det omfang en del af ledningstabet er opstået i det almindelige ledningsnet, vil det under alle omstændigheder være omfattet af minimumsafgiften i VANDAL § 7, stk. 2.
Et helt tæt ledningsnet vil ikke normalt kunne forekomme.
...
Som anført i svaret på spørgsmål 1 er der efter SKTSTs opfattelse ikke praksis for opgørelse af vandspild for flere ejendomme efter et skøn. De pågældende brud har udviklet sig over en længere periode, og den anvendte metode med at måle udløbet af de fritlagte rør, som anvendt at vandværket, er ikke en præcis metode, men viser kun et øjebliksbillede og tager ikke højde for udsivningen, når hullet er omsluttet af jord og tager heller ikke højde for, at hullet har udviklet sig i størrelse over tid.
...
I beder os endvidere om at præcisere, hvorvidt SKTST anser de øvrige betingelser efter vandafgiftslovens § 24, stk. 1-4, for opfyldt.
Svar:
Der er i forhold til den konkrete sag følgende relevante betingelser i bestemmelsen:
a. Vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål, som kan dokumenteres henregnet til ejendommen på en sådan måde, at vandværket kan kræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren.
b. Der skal foreligge anmodning fra forbrugeren om fritagelse for betaling.
c. Forbrugeren kan ikke eftergives afgiften af det årlige normalforbrug tillagt 300 m3.
d. Der skal være udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.
Ad a: Der foreligger ingen dokumentation for at forbrugerne ville kunne opkræves for forbruget.
Med hensyn til bruddet på [adresse1], er der ikke fremlagt dokumentation for, hvor bruddet præcis opstod. Der er udskiftet 25 m rør og asfalteret, hvilket taler for at skaden ikke kan henføres til forbrugeren, og derfor er omfattet af minimumafgiften.
Betingelsen er således ikke opfyldt.
Ad b: Der foreligger ikke en begrundet anmodning fra forbrugerne. Det har formentlig ikke været på tale at kræve vandspildet betalt af forbrugerne.
Betingelsen er således ikke opfyldt.
Ad c: Det ses ikke, at vandværkets krav er nedsat med afgiften af to gange 300 m3.
Betingelsen er således ikke opfyldt.
Ad d: I bemærker, at vandværket i klagen af 11. december 2019 har anført, at ”Den tørre sommer/forår 2018 blev anset som værende årsag i starten til det øgede vandforbrug, hvorfor der først senere på året blev taget hånd om det stigende vandforbrug.” I mener ikke, at SKTSTs afgørelse og supplerende udtalelse til klagen ses at forholde sig til disse oplysninger, hvorfor I beder om en nærmere begrundelse for, at betingelsen om, at der skal være udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe bruddet, ikke kan anses for opfyldt.
Efter SKTSTs opfattelse fremgår det ikke af vores afgørelse, at der har været lagt vægt på, at denne betingelse ikke skulle være opfyldt.”
Vandværkets opfattelse
Vandværket har nedlagt påstand om eftergivelse af vandafgift for 2018 vedrørende vandspild som følge af brud på vandledning på to boligejendomme.
Der er til støtte herfor anført følgende i klagen af 11. december 2019:
”Er vandmåleren placeret i huset vil eftergivelse af vandspild før måleren kun kunne forekomme i de tilfælde, hvor vandværket på anden måde dels entydigt kan fastslå, at vandspildet er sket på grund af brud på jordledningen før måleren og dels fastslå vandmængden.
Vandværket har søgt om at få eftergivet vandspild i forbindelse med brud på jordledning på [adresse1] som anført i mail 2. august 2019.
Vi har redegjort for de relevante forhold i brev af 4. maj 2019 og i ovennævnte mail herunder fremsendt en video som et link.
Den tørre sommer/forår 2018 blev anset som værende årsag i starten til det øgede vandforbrug, hvorfor der først senere på året blev taget hånd om det stigende vandforbrug.
Skattestyrelsen har i afgørelse af 20. september 2019 nægtet vandværket eftergivelse af vandspild, idet det lægges til grund, at der er strenge krav til dokumentation for vandspild på ledningsnettet inden måler i huset, og at vi ikke opfylder betingelserne for dokumentation i forbindelse med eftergivelse af vandspild før måler. Her har Skattestyrelsen henvist til § 12, stk. 2 i Miljøstyrelsens normalregulativ for private vandværker og tilsvarende bestemmelser, hvorefter vandværket efter forhandling med ejeren kan fastsætte vandspildet skønsmæssigt og kræve det betalt af ejeren, ikke finder anvendelse på eftergivelse af vandafgift i forbindelse med vandspild på grund af ledningsbrud.
I afgørelsen tages der dog ikke stilling til, hvorfor det indsendte link, hvoraf det fremgår, hvor meget vand der løber igennem en seks cm revne på jordledningen ikke kan anvendes til dokumentation.
Der er heller ikke henvist til anvendt praksis, der kunne underbygge Skattestyrelsens argumentation. Dette tolkes således, at der ikke findes sådan praksis.
Det er en almindelig forvaltningsretlig formodning imod, at en myndighed lovligt kan opstille regler, der afskærer eller begrænser en skønsmæssig afvejning. Som udgangspunkt er en forvaltningsmyndighed forpligtet til i hvert enkelt tilfælde at inddrage relevante og saglige kriterier og i forhold hertil træffe en afgørelse efter en konkret vurdering.
Vandværket er derfor af den opfattelse, at der ikke er foretaget en konkret og individuel vurdering og sagen er afgjort uden udtrykkelig begrundelse.
...”
Vandværket har endvidere anført følgende den 11. april 2023:
”Skatteankestyrelsen har indhentet yderligere oplysninger fra Skattestyrelsen, der blandt andet har anført, at [virksomhed1] ikke har dokumenteret, at der ville kunne være opkrævet vederlag for vandspildet hos forbrugerne i de to omhandlede ejendomme.
[virksomhed1] er af den opfattelse, at Skattestyrelsen selv er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig i forbindelse med måling af vandforbrug ifm vandbrud før måleren.
Der er ikke udskiftet herunder håndteret 25 m vandledning, men kun to meter. Dette afspejler sig også i smederegningens timeforbrug på kun 2,5 timer inkl. transport til og fra arbejdsstedet. Det vil ikke være muligt kun at købe et afklippet metermål.
Skatteankestyrelsen henviser til vandafgiftslovens § 24, hvor vandspildet skal kunne dokumenteres henregnet til ejendomme på en sådan måde, at vandværker kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren, og der skal foreligge en anmodning fra forbrugeren, hvori denne beder om ikke at skulle betale afgift og andre beløb af det pågældende vandspild.
I nyhedsbrev af maj 2002, journalnr. 99/01-356-79 fremgår det, vandspild skal være forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer, defineret som jordledning samt skjulte vandinstallationer og rørføringer inde i bygninger, og eftergivelse kan kun ske, når vandspildet kan dokumenteres sket hos forbrugeren. Er vandspild sket på grund af brud på vandinstallationen på grunden, men før måleren, vil eftergivelse af vandspild kun kunne forekomme i de tilfælde, hvor vandværket på anden måde er i stand til entydigt af fastslå omfanget af vandspildet.
[virksomhed1] anser det derfor ikke relevant som Skatteankestyrelsen anfører at anvende de nævnte kriterier efter vandafgiftslovens § 24, hvor der under visse betingelser kan undlades at medregne den vandmængde, der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål.
En begrundet anmodning fra forbrugerne om fritagelse for betaling herunder en egenbetaling må derfor kunne fraviges ved vandbrud før vandmåleren.
Vi skal derfor anmode Skatteankestyrelsen om at præcisere de rammer for et skøn over den vandmængde, der kan friholdes for afgift ved vandbrud før vandmåleren.”
Vandværket har anført følgende den 7. maj 2023:
”[virksomhed1] er stadig af den opfattelse, at I undlader at tage stilling til, at vandbruddet er sket før måleren.
I henviser til, at vi ikke opfylder bestemmelserne i vandafgiftslovens § 24.
Vi er af den opfattelse, at ovennævnte ikke kan gælde i de tilfælde, hvor vandspildet er sket på grund af brud før måleren.
Vi fastholder derfor, at vandspildet kan opgøres efter et skøn, og som dokumenteret overfor Skattestyrelsen.
For præcisering af timeforbruget for udbedring ved kloakmester medgår der tid til opstart, assistance ved lækagesøgning, søgning af kabler, spildtid/ventetid for smed, afhentning af asfalt i [by2] etc. Gravemaskine står hele tiden til rådighed, hvorfor det er svært at fastsætte et nøjagtig tidsforbrug for denne.
Gravning som påstået af Skattestyrelsen af 25 m rende med opdækning ville tage noget mere tid.
For præcisering af asfaltforbrug fremsendes en beregning (2,5x0,50x0,20) der viser et asfaltforbrug på 580 kg. Sammenholdt med køb på 780 kg. aflæsset på vogn med grab. Spild kan derfor ikke undgås.
Vi fastholder stadig, at Skattestyrelsens begrundelse i afgørelse af 20. september 2019 er mangelfuld, og som de i øvrigt også selv har erkendt.
Vi skal derfor bede Skatteankestyrelsen tage stilling til, som anført i vores klage, hvorvidt der er foretaget en konkret og individuel vurdering og sagen dermed afgjort med en udtrykkelig begrundelse.
...”
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om selskabet i henhold til vandafgiftslovens § 24, er berettiget til ikke at medregne den vandmængde, der vedrører vandspild forårsaget af brud på vandledninger i to ejendomme i den afgiftspligtige mængde.
Vandværket er registreret som alment vandforsyningsselskab efter vandafgiftslovens § 4, stk. 1, og skal betale vandafgift efter bestemmelserne i vandafgiftsloven.
Af vandafgiftslovens § 7, stk. 1 og stk. 2, fremgår følgende:
”Stk. 1. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 1, er den afgiftspligtige mængde i en afgiftsperiode de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode med fradrag efter § 8.
Stk. 2. Den samlede afgiftspligtige mængde for et kalenderår udgør dog mindst 90 pct. af den udpumpede mængde tillagt den modtagne mængde, der er faktureret til virksomheden fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, og fratrukket den mængde, der er faktureret til andre registrerede virksomheder og udlandet (minimumsafgift).”
Af vandafgiftslovens § 24 fremgår følgende:
”Stk. 1. Virksomheder, der er registreret efter § 4, stk. 1, skal ikke til afgiftsgrundlaget efter § 7, stk. 1-3, medregne den vandmængde, der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål. Bestemmelsen finder anvendelse efter stk. 2-5.
Stk. 2.Vandspildet skal kunne dokumenteres henregnet til ejendommen på en sådan måde, at den registrerede virksomhed kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren. Der skal foreligge en anmodning fra forbrugeren, hvori denne beder om ikke at skulle betale afgift og andre beløb af det pågældende vandspild. Anmodningen skal være skriftlig og begrundet.
Stk. 3.Bestemmelsen finder alene anvendelse hvis den registrerede virksomhed vælger at afstå fra opkrævning af vandprisen og fra opkrævning af afgiften over for forbrugeren. Den registrerede virksomhed skal udstede en kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inklusive vandafgift, såfremt faktura er udstedt for den pågældende mængde vand. Det er endvidere en betingelse, at forbrugeren eftergiver afgiften og prisen for vandet over for lejere i ejendommen, når disse lejere i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget.
Stk. 4.Bestemmelsen finder ikke anvendelse for en mængde svarende til forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale afregningsperiode er mindre end 1 år, nedsættes mindstekravet forholdsmæssigt.
Stk. 5.Ledningsbruddet skal ikke kunne tilregnes forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og der skal være udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.”
Efter vandafgiftslovens § 24 kan en virksomhed under visse betingelser undlade at medregne den vandmængde, der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i boligejendomme, til afgiftsgrundlaget. Det er herunder blandt andet en betingelse, at vandspildet skal kunne dokumenteres henregnet til ejendommen på en sådan måde, at den registrerede virksomhed kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren. Der skal foreligge en anmodning fra forbrugeren, hvori denne beder om ikke at skulle betale afgift og andre beløb af det pågældende vandspild. Anmodningen skal være skriftlig og begrundet. Det fremgår af vandafgiftslovens § 24, stk. 2.
Landsskatteretten finder, at der ikke ifølge vandafgiftsloven er mulighed for at undlade at medregne vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i boligejendomme til afgiftsgrundlaget, når betingelserne i vandafgiftslovens § 24 ikke er opfyldt. Det bemærkes i den forbindelse, at det er uden betydning, at bruddet på vandledningen er sket før måleren på de to boligejendomme.
Selskabet har ikke opkrævet vederlag for vandspillet hos forbrugeren, og det er ikke dokumenteret, at selskabet kan opkræve vederlag for vandspillet hos forbrugerne. Videre foreligger der ikke en anmodning fra forbrugeren, hvori denne beder om ikke at skulle betale afgift og andre beløb af det pågældende vandspild. Betingelserne i vandafgiftslovens § 24, stk. 2, er derfor ikke opfyldt. Vandværket kan herefter ikke undlade at medregne vandspildet ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget.
Vandværkets samlede afgiftspligtige mængde for 2018 udgør mindst 90 % af den udpumpede mængde vand. Skattestyrelsen har opkrævet vandafgift vedrørende 8.305 m3 vand, idet vandværket alene har angivet vandafgift for 37.401 m3 vand for 1. og 2. halvår 2018. Landsskatteretten finder herefter, at det er med rette, at Skattestyrelsen har opkrævet vandafgift med et beløb på 52.903 kr. for perioden 1. juli 2018 til 31. december 2018, jf. vandafgiftslovens § 7, stk. 2, og vandafgiftslovens § 3, stk. 1-2.
Vandværket har endvidere gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering og at sagen er afgjort uden en udtrykkelig begrundelse.
Af forvaltningsloven § 22 fremgår følgende:
”En afgørelse, skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part medhold”.
Af forvaltningslovens 24, stk. 1 og 2, fremgår følgende:
”En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen”.
Skattestyrelsen har begrundet sin afgørelse med, at der er strenge krav til dokumentation for vandspild på ledningsnettet inden måler i huset, og at vandværket ikke opfylder betingelserne for dokumentation i forbindelse med eftergivelse af vandspild før måler. Skattestyrelsen har henvist til vandafgiftslovens § 4, stk. 1, vandafgiftslovens § 24, stk. 1-5, lovforslag nr. 204 af 22. april 2009, samt lovforslag nr. 158 af 1. februar 2001 til lov nr. 338 af 16. maj 2001.
I udtalelse til klagebehandlingen den 19. december 2019 har Skattestyrelsen anført, at Skattestyrelsen er enig i, at afgørelsen kunne have været mere konkret begrundet. Derfor havde Skattestyrelsen tilbudt vandværket at genoptage sagen og træffe ny afgørelse med en mere konkret begrundelse. Vandværket ønskede imidlertid, at sagen skulle behandles i Landsskatteretten.
Landsskatteretten finder, at der i forbindelse med behandlingen af klagesagen er givet en fyldestgørende begrundelse, som opfylder betingelserne i forvaltningslovens § 22 og § 24, stk. 1 og stk. 2. Skattestyrelsen har således i udtalelse af 17. februar 2023 bl.a. henvist til vandafgiftslovens § 7, stk. 2, og givet en uddybende begrundelse for, hvorfor betingelserne i vandafgiftslovens § 24 ikke er opfyldt. Landsskatteretten finder endvidere, at Skattestyrelsens afgørelse af 20. september 2019 er materielt rigtig, uafhængig af om begrundelsen er mangelfuld. En eventuel begrundelsesmangel kan repareres af Landsskatteretten og kan ikke føre til at afgørelsen skal annulleres eller ændres.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.