Kendelse af 29-03-2021 - indlagt i TaxCons database den 23-04-2021

Faktiske oplysninger

Sagen vedrører Skattestyrelsens afgørelse af 24. august 2018, der omhandler såvel skatte- som momspligt af indsætninger på bankkonti fra uregistreret virksomhed i afgiftsperioden fra den 1. april 2014 til 30. september 2015.

Klageren har ikke været registreret som ejer af en virksomhed.

SKAT (nu Skattestyrelsen) har den 5. april 2016 fra Statsadvokaten for særlig økonomisk og international kriminalitet modtaget oplysninger om bankindsætninger samt hævninger fra og på klagerens private konto i [finans1] A/S i indkomstårene 2014 og 2015.

På denne baggrund har SKAT, den 10. januar 2018, anmodet klageren om at indsende kontoudtog for specifikke konti samt at redegøre for indsætningerne på klagerens bankkonti. Klageren fremsendte den 29. januar 2018 udskrifter fra klagerens private konto ([...18]) og budgetkonto ([...93]) i [finans1] A/S. SKAT anmodede igen, den 13. februar 2018, om yderligere redegørelse for bankindsætningerne. Klageren fremsendte den 4. april 2018 et forklaringsbrev vedrørende bankindsætningerne og hævningerne på klagerens to bankkonti. Efter at SKAT havde foretaget en ny opgørelse/regneark over klagerens bankindsætninger anmodede de efterfølgende den 23. april 2018 om yderligere dokumentation. SKAT modtog den 8. maj 2018 yderligere forklaring og materiale fra klageren.

Skattestyrelsen (tidligere SKAT) udsendte den 18. juli 2018 forslag til afgørelse og modtog klagerens indsigelse den 10. august 2018.

I forbindelse med gennemgangen af kontoudskrifterne fra banken har Skattestyrelsen konstateret, at der i perioden fra den 1. april til den 30. september 2015 bl.a. er indsat følgende beløb vedrørende bilhandel på klagerens bankkonti:

På baggrund af omfanget af bankindsætningerne, der stammer fra bilhandel, har Skattestyrelsen anset indsætningerne for omsætning inkl. moms ved uregistreret erhvervsmæssig virksomhed hidrørende fra aktiviteter vedrørende køb og salg af brugte biler i indkomstårene 2014 og 2015.

Skattestyrelsen har fastsat virksomhedens udgående moms (salgsmoms) svarende til 20 % af omsætningen. Beregningen er opgjort således:

Skattestyrelsen har ikke givet fradrag for indgående moms (købsmoms), da klageren ikke har fremlagt dokumentation for afholdte udgifter i forbindelse med varekøb.

(indsæt relevante oplysninger om det eventuelle materiale, klageren har fremsendt til Skatteankestyrelsen. Det kan være erklæringer, hvor det vil være relevant at oplyse om dato, udsteder, underskrift eller ej, eller lignende oplysninger)

Klageren har ikke selvangivet beløbene, der er indgået på kontoen, ligesom der ikke er indberettet moms af beløbene. Klagerens repræsentant har oplyst, at indbetalingerne vedrører salg af private biler. Bilerne er bl.a. købt på auktion og af private på [...dk]. Efterfølgende er bilerne blevet afhændet igennem bilmægler [person1], ejer af [virksomhed1] A/S.

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har forhøjet det uregistrerede momstilsvar med 86.460 kr. for afgiftsperioden 1. april 2014 til den 31. december 2014 og 18.906 kr. for afgiftsperioden 1. januar 2015 til den 30. september 2015, i alt 105.366 kr.

Skattestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende:

”(...)

Punkt 2: Moms

Der opkræves salgsmoms med følgende beløb:

PeriodeDer opkræves salgsmoms med

2014

2. kvartal 58.900 kr.

3. kvartal19.160 kr.

4. Kvartal8.400 kr.

I alt86.460 kr.

2015

2. Kvartal106 kr.

3. Kvartal 18.800 kr.

I alt18.906 kr.

I alt105.366 kr.

Punkt 2: Moms

Der henvises til det under punkt 1.1. beskrevne.

Du har ikke været registreret med virksomhed og ikke har afregnet moms.

Vi ændrer dit momstilsvar for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2015. Vi anser at du har solgt biler for 421.625 kr. Moms heraf udgør 105.366 kr.

Beregningen af salgsmomsen er vist i tabellen nedenfor (se også bilag 9):

Salgsmomsen er beregnet som 20 % af indsætningerne.

(...)

Med baggrund i omfanget af indsætninger på dine konti, der stammer fra bilhandel, har vi vurderet, at du i 2014 og 2015 har været en afgiftspligtig person, der har drevet virksomhed med leverancer, der er momspligtige efter momslovens § 4, stk. 1. Din virksomhed har ikke været registreret som krævet i momslovens § 47, og du har således drevet uregistreret virksomhed.

Som registreringspligtig virksomhed skal du føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af det momstilsvar, du periodisk skal angive til Skattestyrelsen, dette fremgår af momsloven § 55. Regnskabsmaterialet skal du indsende til Skattestyrelsen, når vi anmoder om det. Det står i momslovens § 74, stk. 1 og stk. 4.

Vi har bedt om kontoudskrifterne til dine bankkonti. Da du ikke har udarbejdet et regneskab, har vi derved ikke mulighed for at kontrollere nogen opgørelse af dit momstilsvar, og kan derfor ansætte dit momstilsvar skønsmæssigt. Det står i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Den skønsmæssige ansættelse er foretaget på baggrund af indsætninger fra bilhandel på dine bankkonti. Beløbene er inklusive moms for 2014 og 2015. Det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit D.A.8.1.1.12, at hvis en skønsmæssig ansættelse bygger på oplysninger inklusive moms, skal momsen beregnes som 20 % af omsætningen.

Du har ikke fremsendt dokumentation for køb af biler. Vi har desuden ikke haft mulighed for at identificere nogen af dine øvrige udgifter. Din købsmoms er derfor skønnet til 0 kr. Du har imidlertid efterfølgende mulighed for at fremlægge dokumentation, der kan underbygge et andet skøn.

Der henvises til punkt 1.4.

2.6. Endelig konklusion - moms

Vi ændrer dit momstilsvar for perioden 1. januar 2014 – 31. december 2015. Vi anser at du har solgt biler for 421.625 kr. i denne periode og moms heraf udgør 105.366 kr.

(...)

Moms:

Ændringer af afgiftstilsvar skal som udgangspunkt ske inden 3 år efter udløb af angivelsesfristen, i henhold til skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

I dit tilfælde er fristen overskredet vedrørende perioden 1. januar 2014 - 31. marts 2015. Efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, kan fristen i § 31 fraviges, hvis den afgiftspligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt grundlag.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du har handlet mindst groft uagtsomt, hvilket begrunder suspension af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, jf. § 32, stk. 1, nr. 3.

Skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, indeholder en reaktionsfrist i fristreglerne, således at varslingen af den ekstraordinære ansættelse af afgiftstilsvaret skal ske inden 6 måneder fra kundskabstidspunktet.

Vi har den 9 maj. 2018 modtaget det sidste materiale fra dig, og vi har således fra denne dato 6 måneder til at varsle en ansættelsesændring. Vi mener derfor at reaktionsfristen på 6 måneder er overholdt.

(...)”

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen kommet med følgende bemærkninger til repræsentantens supplerende indlæg:

”(...)

Kommentar 4: Fradrag for udgifter ved salg af biler

Det er vores opfattelse, at [person2]s virksomhed ikke har været registreret som krævet i momslovens § 47, og han således har drevet uregistreret virksomhed.

Som registreringspligtig virksomhed skal han føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af det momstilsvar, han periodisk skal angive til Skattestyrelsen. Dette fremgår af momslovens § 55.

Da han ikke har udarbejdet et regneskab, har vi derved ikke mulighed for at kontrollere nogen opgørelse af virksomhedens momstilsvar, og kan derfor ansætte momstilsvaret skønsmæssigt. Det står i opkrævningslovens § 5, stk. 2.

[person2] har ikke fremsendt dokumentation for køb af biler. Vi har desuden ikke haft mulighed for at identificere nogen af hans øvrige udgifter. Købsmomsen er derfor skønnet til 0 kr.

(...)”

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Skatteankestyrelsens sagsfremstilling har været sendt i erklæring til Skattestyrelsen, der har udtalt følgende:

”(...)

Skattestyrelsens begrundelse/vurdering

Skattestyrelsen er i overvejende grad enige i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Vi bemærker dog, at klager skal anses for at have haft kvartalet som momsafregningsperiode ved vurderingen af om ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens kapitel 11 er overholdt.

Formelt

Skatteankestyrelsen lægger til grund, at klager grundet omsætningsstørrelse måtte anses for at havde haft halvåret som afregningsperioden. Skatteankestyrelsen finder på det grundlag at fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 ikke er overholdt.

Derimod finder reglerne i § 32, stk. 1 nr. 3, jf. stk. 2 anvendelse, hvilket vi er enige i jf. vores afgørelse.

Efter vores opfattelse skal ansættelsesfristerne i skatteforvaltningslovens §§ 31-32 sammenholdes med momslovens § 47 og § 57. Dermed ville klager have haft kvartalet som momsafregningsperiode og ikke halvåret som antaget af Skatteankestyrelsen.

Efter dagældende momslovens § 47, stk. 5 fremgik det, at nye moms- og -registreringspligtige virksomheder registreres med kvartalet som afgiftsperiode efter § 57, stk. 3. Hovedreglen er således at nyregistrerede virksomheder får kvartalet som afregningsperiode, jf. ordlyden.

Videre fremgik det af dagældende bestemmelse, at hvis virksomhedens forventede samlede momspligtige salg oversteg 20 mio. kr. årligt, registreres virksomheden dog med kalendermåneden som afgiftsperiode efter § 57, stk. 2.

Dermed blev alle nyregistrerede virksomheder som udgangspunkt momsregistreret med kvartalet som afregningsperioden.

Dette bør efter Skattestyrelsens opfattelse også lægges til grund, uanset om der er registreret virksomhed eller som her om uregistreret virksomhed.

Efter vores opfattelse er dette også Landsskatterettens egne praksis. Vi henviser til Landsskatterettens afgørelse fra 26. juni 2020, sag 09-0220161, hvorefter en uregistreret virksomhed blev anset anmeldt til registreringen på grundlag af det opgjorte momstilsvar for det første år omfattet af afgørelsen, jf. § 47, stk. 5, 2. og 3 pkt.

Vi bemærker endvidere at klager allertidligst ville kunne opnå halvåret som afregningsperioden pr. 1. januar 2016, hvis klager havde angivet og betalt tilsvaret korrekt, jf. § 57, stk. 6, 3. pkt.

Efter § 57, stk. 6 fremgår det, at ændring af virksomhedens afgiftsperiode sker på grundlag af virksomhedens afgiftspligtige leverancer i en 12-måneders periode, der omfatter anden halvdel af kalenderåret og første halvdel af det følgende kalenderår. Ændringen har virkning fra og med den 1. januar i året efter udløbet af denne periode. Virksomhedens afgiftsperiode kan kun forlænges, hvis virksomheden for afgiftsperioderne i hele den 12-måneders periode har angivet og indbetalt afgiften efter loven rettidigt.

Ændring til halvårsafregning kan alene ske på Skattestyrelsens initiativ OG under forudsætning af, at den momspligtige havde angivet og indbetalt korrekt momstilsvar efter lovens bestemmelser, hvorfor en uregistreret virksomhed ALDRIG ville kunne opnå halvåret som afregningsperiode.

Materielt

Skattestyrelsen fastholder at tilsvaret skal forhøjet med 86.460 for 2014 og 18.906 kr. for 2015

kr. med de af Skatteankestyrelsen anførte grunde, og at klager ikke har ret til fradrag for købsmoms.

Skattestyrelsen fastholder at klager må anses for at havde drevet selvstændig økonomisk virksomhed og er en momspligtig person jf. § 3 stk. 1.

Af lovens § 4, stk. 3, nr. 1 fremgår det at overdragelse af en vare i henhold til en kommissionsaftale med henblik på køb eller salg anses for en levering af en vare.

Det betyder at formidlingssalg af vare, f.eks. biler i eget navn, men for en andens regning, f.eks. en ven, er omfattet af reglen om kommisionsaftaler i lovens § 4, stk. 1, nr. 3.

Henset til at klager har over en længere tid har fået indsat bl.a. store kontantbeløb på sin bankkonto, uden at det kan identificeres, hvad beløbene vedrører og hvorfra de hidrører, påhviler det klager at godtgøre, at de indsatte beløb falder uden for moms- lovens anvendelsesområde. Denne bevisbyrde har klager ikke løftet. Denne bevis- byrde er efter skattestyrelsens opfatte skærpet henset til teksten på indsætninger.

Efter retspraksis kan en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, kun lægges til grund, hvis forklaringen er tilstrækkeligt bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. SKM2016.327.ØLR og SKM2013.389.ØLR.

Dette har klager heller ikke fremlagt.

Allerede fordi klager ikke har udarbejdet regnskabsmateriale eller bogføring, har Skattestyrelsen videre været berettiget til at opgøre klagers momstilsvar skønsmæssigt jf. opkrævningslovens § 5, skt. 2.

Da Skattestyrelsen alene har været i besiddelse af udskrifter fra klagers bankkonti, har vi forhøjet klagers tilsvar med indsætninger, som ikke ses at stamme fra allerede beskattede midler eller for indtægter der falder uden for lovens anvendelsesområde.

Ligeledes fastholder vi at klager ikke har ret til momsfradrag, da klager ikke har dokumenteret at have ret til momsfradrag i henhold til momslovens § 37, stk. 1.

EU-domstolen udtaler i sag C-664/16, Vadan i præmis 44, at den afgiftspligtige person er forpligtet til at fremlægge objektive beviser for, at varerne og tjenesteydelserne faktisk er blevet leveret til den pågældende af en anden afgiftspligtig person i et forudgående led i forbindelse med den pågældendes egne afgiftspligtige transaktioner, og at den pågældende faktisk har betalt moms heraf.

Hvis en person ikke er i stand til at fremlægge beviser for den indgående afgift, som den pågældende har betalt, ved at fremlægge fakturaer eller et andet dokument, kan der ikke indrømmes momsfradrag alene på baggrund af et skøn. Der skal altså fore- lægges dokumentation for levering og dokumentation for, at der er betalt moms, før der kan indrømmes momsfradrag for indgående afgift (købsmoms).

Dette har klager ikke gjort, hvorfor klager ikke har ret til momsfradrag.

Vores udtalelse i denne sag bedes sammenholdt med jeres [sag1], [sag2] og [sag3].

(...)”

Klagerens opfattelse

Klageren har principalt nedlagt påstand om, at momstilsvaret skal nedsættes til 0 kr. for både indkomståret 2014 og indkomståret 2015, idet indtægterne vedr. bilhandel ikke er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 5, hvorfor der ikke er grundlag for at opgøre et momstilsvar.

Klageren har anført følgende:

”(...)

Nærværende sag drejer sig helt overordnet om, hvorvidt [person2] har drevet virksomhed med køb og salg af biler i de omhandlede indkomstår, samt hvorvidt indsætninger på [person2]s konti udgør skattefrie gevinster ved spil eller skattepligtige indtægter.

Det er helt overordnet Skattestyrelsens opfattelse, at [person2] har drevet virksomhed med køb og salg af biler og har opnået en avance herved, ligesom omsætningen er anset for momspligtig.

(...)

Det er videre vores opfattelse, at de relativt få, enkeltstående salg af biler, der er gennemført i indkomstårene 2014 og 2015, ikke har karakter af virksomhed med køb og salg af biler, men derimod er enkeltstående køb og salg af egne brugsgenstande, der ikke er skattepligtige i henhold til statsskattelovens § 5, ligesom de ikke medfører momspligt, idet der handles som privatperson.

Påstand

(...)

Der nedlægges videre påstand om, at [person2]s momstilsvar for 2014 nedsættes med kr. 86.460 og momstilsvaret for 2015 nedsættes med kr. 18.906.

Det bemærkes for god ordens skyld, at de opgjorte påstande vedrørende nedsættelse af skatteansættelserne for henholdsvis indkomstårene 2014 og 2015 vedrører de fulde forhøjelser gennemført for de enkelte indkomstår, jf. Skattestyrelsens afgørelse af den 24. august 2018 (bilag 1).

ANBRINGENDER

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at [person2] ikke har udøvet virksomhed med køb og salg af biler i indkomstårene 2014 og 2015.

De indtægter, der er opnået ved salg af biler, vedrører personbiler indkøbt til egen benyttelse i personligt regi og har ingen tilknytning til eller hensigt om udøvelse af økonomisk virksomhed ved køb og videresalg heraf tilknyttet.

Dette indebærer, at indtægterne ved de omhandlede bilhandler ikke udgør skattepligtig indtægt, men er skattefri i henhold til statsskattelovens § 5. Det medfører endvidere, at der ikke er baggrund for at beregne et momstilsvar i relation til de enkelte salg af biler.

(...)”

Supplerende indlæg

Repræsentanten har den 18. december 2019 fremsendt supplerende indlæg. Repræsentanten har nedlagt påstand om, at klagerens momstilsvar for indkomstårene 2014 og 2015 skal nedsættes med henholdsvis 86.460 kr. og 18.906 kr.

”(...)

4 HOVEDANBRINGENDER

(...)

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det videre gældende, at [person2] ikke har udøvet virksomhed med køb og salg af biler i indkomstårene 2014 og 2015. Indtægterne, der er opnået ved salg af biler, vedrører personbiler indkøbt til egen benyttelse i personligt regi.

Dette indebærer, at indtægterne ved de omhandlede bilhandler ikke udgør skattepligtig indtægt, men er skattefri i henhold til statsskattelovens § 5. Det medfører endvidere, at der ikke er baggrund for at beregne et momstilsvar i relation til de enkelte salg af biler.

(...)

4.4 [person2]s salg af biler i 2014 og 2015

Det gøres gældende, at [person2] ikke har udøvet virksomhed med køb og salg af biler i indkomstårene 2014 og 2015.

[person2] har som redegjort ovenfor vundet et ikke ubetydeligt beløb på [spil1] i de omhandlede indkomstår. For at undgå at spille hele gevinsten op, har [person2] løbende brugt gevinsterne til at købe biler for. Alle bilerne, med undtagelse af Toyota Corolla Verso 1,8, indkøbt af [person2] skete med henblik på at benytte disse i privat regi.

Toyota Corollaen var ikke [person2]s bil, men derimod en af [person2]s nære venners bil. Vennen kontaktede [person2], for at forhøre sig, om [person2] havde mulighed for at sælge bilen for vennen.

Som redegjort ovenfor, indgik [person2] på vegne af vennen, en formidlingsaftale med [person1] om salget af Toyota Corollaen (bilag 6). Den 23. juni 2014, blev der indsat kr. 118.000 for Toyota Corollaen på [person2]s konto (bilag 4). Efterfølgende har [person2], efter aftale med sin ven, løbende hævet og betalt salgssummen til sin ven.

Beløbet for Toyota Corollaen blev således kun indsat på [person2]s konto efter aftale med vennen.

Eftersom [person2] hverken var ejer af Toyota Corollaen eller var retsmæssige modtager af beløbet på kr. 118.000, og at [person2] rent faktisk har betalt beløbet til sin ven, har Skattestyrelsen ikke haft grundlag for at forhøje [person2]s skatteansættelse med kr. 118.000.

For så vidt angår de øvrige biler har den i de omhandlede indkomstår relative hurtige udskiftning af bilerne, skyldtes at [person2] i de omhandlede indkomstår ofte vandt større gevinster på [spil1], hvilket medførte at [person2] ofte skiftede sine biler ud for at anskaffe en ny bil i bedre stand og med mere komfort.

Denne hurtige udskiftning af bilerne, medfører ikke, at [person2]s salg af biler og den herved opnåede indtægt skal anses for at være sket i tilknytning til eller hen sigt om udøvelse af økonomisk virksomhed med køb og salg af biler.

Alle bilerne har været anvendt af enten [person2] selv eller af [person2]s daværende hustru [person3], inden [person2]s salg af bilerne. Dette indebærer, at indtægterne ved de omhandlede bilhandler ikke udgør skattepligtig indtægt, men er skattefri i henhold til statsskattelovens § 5.

På denne baggrund har Skattestyrelsen ikke haft grundlag for at forhøje [person2]s skatteansættelser for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis kr. 345.840 og med kr. 75.625.

Som følge af overstående har Skattestyrelsen tillige ikke haft grundlag for at beregne et momstilsvar på kr. 86.460 i 2014 og kr. 18.906 i 2015, hvorfor [person2]s momstilsvar for 2014 og 2015 skal nedsættes med i alt kr. 105.366.

(...)

Måtte Skatteankestyrelsen, mod forventning, finde at [person2] har udøvet økonomisk virksomhed med køb og salg af biler i 2014 og 2015, gøres det gældende, at [person2] har fradrag for sine udgifter vedrørende bilhandlerne efter statsskattelovens § 6 litra a.

Skattestyrelsen anfører i sin afgørelse "Du har ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at du har afholdt udgifter i forbinde/se med at erhverve, sikre og vedlige holde indkomsten der stammer fra bilhandel, vi godkender derfor ikke fradrag i henhold til statsskattelovens§ 6, stk. 1, litra a."

Det fremgår af [person2]s kontoudtog (bilag 4), at han den 6. maj 2014 købte en bil ved [virksomhed2] for kr. 139.625. Denne bil solgte [person2] den efterfølgende dag for kr. 143.000.

[person2] opnåede således ikke en avance på kr. 143.000 som anført af Skatte styrelsen i sin afgørelse, men derimod opnåede [person2] kun en avance på kr. 3.375 for salget af bilen.

Overstående fremgangsmåde ved bilen købt på [virksomhed2], har været den fremgangsmåde som [person2] har købt og solgt bilerne på i 2014 og 2015.

[person2] har indkøbt de i nærværende sag omhandlede biler ved private personer, som [person2] fandt på eksempelvis [virksomhed3], [virksomhed4], [virksomhed5] osv. Samtlige [person2]s køb af biler, med undtagelse af købet ved [virksomhed2], blev foretaget kontant, og midlerne anvendt til at købe bilerne stammede fra [person2]s gevinster på [spil1].

Efterfølgende indgik [person2], som det var tilfældet med bilen købt på [virksomhed2], en formidlingsaftale med [person1] (bilag 5, 6, 8 og 9). Den i formidlingsaftalerne aftalte pris lå kun kr. 2.000 - kr. 5.000 over den pris, som [person2] selv havde betalt for den enkelte bil.

[person2] har ikke som anført af Skattestyrelsen haft et overskud ved køb og salg af biler på kr. 345.840 i 2014 og kr. 75.625 i 2015. Derimod har [person2] alene haft et overskud på kr. 2.000 - kr. 5.000 ved hvert af de enkelte salg af biler i den omhandlede periode.

På denne baggrund har Skattestyrelsen ikke haft grundlag for at nægte [person2] fradrag for sine udgifter vedrørende bilhandlerne, da det ved overstående er tilstrækkeligt sandsynliggjort og dokumenteret at [person2] rent faktisk har afholdt udgifter ved sine bilhandler, der kan fradrages efter statsskattelovens§ 6, litra a.

(...)”

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse

Repræsentanten er den 22. januar 2020 fremkommet med bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til repræsentantens supplerende indlæg:

”(...)

I relation til bilhandlerne, gennemført af [person2] i årene 2014 og 2015, bemærker Skattestyrelsen, at ”Det er derfor spørgsmålet om, hvorvidt skiftning af biler i sådan frekvens kan anses for anvendt i privat regi, med udgangspunkt i, at [person2]s eneste skattepligtig indkomst har været sociale ydelser.”

Vi er dybt uforstående overfor bemærkningen om, at [person2]s skattepligtige indkomst har bestået af sociale ydelser. Dette er vel på ingen måde afgørende for i hvilket omfang de i sagen omhandlede biler er benyttet privat. Deroverfor skal det videre bemærkes, at der har været tale om betydelige likviditets til- og afgange i [person2]s økonomi som følge af den meget store involvering i spil i perioden.

Det har, som drøftet på vores behagelige kontormøde, været biler af forskellig art men ikke af særlig dyr karakter, som [person2] har haft i privat regi. Herunder har flere af bilerne været ramt af skader eller motornedbrud, der har gjort det uhensigtsmæssigt at istandsætte og umuligt at sælge dem. Enkelte biler der er handlet med bilhandler [person1] har været af dyrere karakter og kan som absolut hovedregel henføres til, at [person2] i samme forbindelse har haft en større gevinst ved sit spil, som har ført til køb af en bil. Ved vurderingen af hvilken gevinst, der har været ved de enkelte biler, må det forudsættes, at der naturligvis er benyttet midler til anskaffelse heraf, og en eventuel avance ved afhændelse af bilerne har været af meget begrænset karakter. Det er [person2]s vurdering, at han maksimalt har opnået en gevinst på kr. 3.000 - 4.000 pr. bil ved afhændelse af disse via bilhandler [person1].

(...)”

Bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling

Repræsentanten er ikke fremkommet med bemærkninger.

Landsskatterettens afgørelse

Forhøjelse af momstilsvar

Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Der fremgår af momslovens § 4 (Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013 om merværdiafgift).

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt skal momsregistreres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtigt. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1, og § 47, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode til skatteforvaltningen angive størrelsen af virksomhedens indgående og udgående merværdiafgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55, stk. 1, føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse.

De nærmere krav til regnskabsgrundlaget er fastsat i kapitel 13 i momsbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015), bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011). Det fremgår bl.a. heraf, at regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab, jf. bogføringsloven.

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Landsskatteretten har dags dato stadfæstet Skattestyrelsens afgørelse vedrørende forhøjelse af overskud af virksomhed for indkomstårene 2014 og 2015 med henholdsvis 345.840 kr. og 75.625 kr., jf. sagsnr. [sag2]. Afgørelsen skal danne grundlag for opgørelsen af det skyldige momstilsvar for afgiftsperioderne 1. april 2014 til den 31. december 2014 og den 1. januar 2015 til den 30. september 2015.

Landsskatteretten finder som følge heraf, at Skattestyrelsen har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af klagerens virksomheds afgiftstilsvar, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Det er tillagt vægt, at regnskabsgrundlaget ikke er opfyldt, idet klageren ikke har indsendt momsregnskab og bogføringsmateriale eller i det hele angivet moms af virksomhedens omsætning til brug for Skattestyrelsens behandling.

Under henvisning til ovennævnte afgørelse af dags dato finder retten desuden, at den yderligere ansatte indkomst stammer fra momspligtig omsætning, jf. momslovens § 48, stk. 1. Det er således berettiget, at Skattestyrelsen har beregnet moms heraf, herunder fastsat klagerens virksomheds udgående moms (salgsmoms) på baggrund af de konstaterede bankindsætninger, svarende til 20 % af omsætningen.

Landsskatteretten er ligeledes enig med Skattestyrelsen i, at virksomheden anses for momspligtig i henhold til momslovens § 3, hvoraf fremgår, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Klageren har således været forpligtet til at afregne moms i perioden fra den 1. april 2014 til 31. december 2014 og fra 1. januar 2015 til 30. september 2015, jf. momslovens §§ 47, stk. 1, og 48, stk. 1.

Landsskatteretten finder desuden ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens opgørelse af virksomhedens indgående moms (købsmoms). Det skal i den forbindelse bemærkes, at da klageren har oplyst, at han hovedsageligt har købt de omhandlede brugte biler hos private personer, kan han allerede derfor ikke få fradrag for indgående moms, idet private personer ikke er momsregistrerede og derfor ikke kan pålægge moms oven i salgsprisen.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse på dette punkt.

Formalitet

Det fremgår af daværende momslovs § 57, stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 106 af 23. januar 2013), at momsregistrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Det fremgår af momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1.

For så vidt angår afgiftsperioden 1. april 2014 til 31. december 2014 og 1. januar 2015 til 31. december 2015 fremgår det yderligere af dagældende momslovs § 57, stk. 3, at virksomhedens momsangivelse efter stk. 1, skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb for virksomheder, hvis samlede afgiftspligtige leverancer overstiger 5 mio. kr. årligt.

Det lægges til grund, at virksomheden afregner moms kvartalsvis, jf. dagældende momslovs § 47, stk. 5. I den forbindelse fremgår det af momslovens § 57, stk. 3, at momsangivelsen efter stk. 1 skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperiodens udløb.

Virksomheden skulle således for andet kvartal af 2014 have angivet moms senest den 1. september 2014, for 3. kvartal den 1. december 2014 og for 4. kvartal den 1. marts 2015. For 1. kvartal af 2015 skulle virksomheden have angivet moms den 1. juni 2015, for 2. kvartal den 1. september 2015, for 3. kvartal den 1. december 2015 og for 4. kvartal den 1. marts 2016.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke af egen drift afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. pkt.

Da Skattestyrelsen fremsendte deres forslag til afgørelse den 18. juli 2018 og efterfølgende fastsatte afgiftstilsvaret den 24. august 2018, er fristen for ordinær genoptagelse således udløbet for hele afgiftsperioden i 2014 og for 1. kvartal af 2015, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Spørgsmålet om ændringen af momsfastsættelsen for 2014 og 1. kvartal 2015 skal herefter afgøres efter bestemmelsen om ekstraordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 32.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, at uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Retten finder, at indehaverens undladelse af at angive moms af de konstaterede bankindsætninger anses for i hvert fald mindst groft uagtsomt. Retten har tillagt det vægt, at der er tale om beløb af en betydelig størrelse, ligesom der er tale om løbende indsætninger på indehaverens bankkonti.

Det er herefter rettens opfattelse, at grundlaget for at ændre momsfastsættelserne i 2014 og 1. kvartal 2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er til stede.

Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og 6-måneders fristreglen i § 32, stk. 2, 1. pkt., er imidlertid kumulative, hvorfor betingelserne i begge bestemmelser skal være opfyldt, førend der kan ske ekstraordinær genoptagelse.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., at varslingsfristen på 6 måneder begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor Skattestyrelsen er kommet til kundskab om, at en skatteansættelse er urigtig eller ufuldstændig, og at dette skyldes groft uagtsomhed eller forsætligt forhold hos den skattepligtige.

I vurderingen lægger retten til grund, at Skattestyrelsen den 5. april 2016 blev opmærksom på, at klageren i indkomståret 2014 havde modtaget indsætninger på sine konti. Det er rettens opfattelse, at disse oplysninger ikke i sig selv gav Skattestyrelsen kundskab om, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 2, 1. pkt. Skattestyrelsen anmodede den 10. januar 2018 klageren om kontoudtog fra forskellige bankkonti for indkomstårene 2014 og 2015 og modtog disse kontoudtog den 29. januar 2018. Endvidere anmodede Skattestyrelsen den 13. februar 2018 klageren om bl.a. at redegøre for og dokumentere, hvorfra indsætninger på hans konto stammede fra. Skattestyrelsen modtog den 5. april 2018 klagerens svar og dokumentation. Det er rettens opfattelse, at det først er på dette tidspunkt, at Skattestyrelsen var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at vurdere, om der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse.

Der henvises til Højesterets dom af 30. august 2018, gengivet i U.2018.360H, som fastslår, at kundskabstidspunktet anses for at være det tidspunkt, hvor SKAT er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær genoptagelse.

Retten finder således, at varslingsfristen ikke er overskredet, idet Skattestyrelsen fremsendte agterskrivelsen den 18. juli 2018. Ansættelsesfristen er desuden overholdt, da Skattestyrelsen fremsendte afgørelsen den 24. august 2018, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 2. pkt.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund heraf Skattestyrelsens afgørelse.