Kendelse af 13-09-2022 - indlagt i TaxCons database den 08-10-2022

Journalnr. 19-0100835

Motorstyrelsen har opkrævet selskabet 72.102 kr. i registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 3, jf. § 4.

Landsskatteretten stadfæster Motorstyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger

Klageren i sagen er selskabet [virksomhed1] ApS, der driver flex-taxa forretning.

Sagens køretøj er af mærket Skoda Octavia med stelnummer [...], der på tidspunktet var registreret med et leasingselskab som ejer og sagens selskab som bruger.

Det fremgår af Køretøjsregisteret, at der pr. 16. januar 2017 er indsat følgende klausul på registreringen:

”Tilladelse til erhvervsmæssig persontransport, som udelukkende anvendes dertil”

Den 17. oktober 2017 kl. 18.11 blev køretøjet standset af politiet. Køretøjets fører var ansat i selskabet, og der sad en passager på bagsædet. Føreren forklarede, at passageren var hans kone, som var syg og skulle på hospitalet, hvor hun skulle opereres dagen efter. Betjenten kontaktede selskabet, der informerede ham om, at førerens vagt sluttede 17.30 i [by1], hvilket er ca. 40 km fra [...] i [by2], hvor køretøjet blev standset. Betjenten kontaktede kørselskontoret dagen efter og fik oplyst, at de ud fra gps positioner kunne se, at køretøjet ligeledes havde været brugt den 13. og 16. oktober efter lukketid.

Selskabets direktør [person1] forklarede den 26. oktober 2017 til politiet, at det var føreren, der havde kørt køretøjet de pågældende dage, og at han ikke havde fået opgaver efter lukketid på disse tidspunkter.

Samme dag kontaktede politiet føreren og sigtede ham for brugstyveri af køretøjet. Ud fra førerens forklaring fandt politiet ikke, at det kunne bevises, at kørslen den 13. og 16. oktober 2017 var sket som privat kørsel.

Føreren blev frifundet for brugstyveri af motorkøretøj ved [by2]s byret i dom af den 8. januar 2018.

Motorstyrelsens afgørelse

Motorstyrelsen har den 28. oktober 2019 opkrævet selskabet 72.102 kr. i yderligere registreringsafgift med den begrundelse, at sagens køretøj blev anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelse som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport i henhold til registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Der fremgår yderligere begrundelse af sagsfremstillingen (uddrag):

”(...)

Motorstyrelsens foreløbige afgørelse

Motorstyrelsen finder, at køretøjet er anvendt i strid med betingelserne for afgiftsfritagelsen som personbil med tilladelse til erhvervsmæssig kørsel i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, hvorfor køretøjet i henhold til § 2, stk. 3, skal indregistreres og afgiftsberigtiges som personbil efter § 4. Omregistrering af køretøjet skal i henhold til registreringsbekendtgørelsens § 47, stk. 2 ske, inden køretøjet tages i anvendelse til andre formål end omfattet bestemmelsen for brug af personbil med tilladelse til erhvervsmæssig kørsel.

Som bruger af køretøjet hæfter [virksomhed1] ApS for registreringsafgiftskravet, jf. registreringsafgiftslovens § 20, stk. 5.

[virksomhed1] ApS hæfter for registreringsafgiftskravet in solidum med [finans1] A/S, som er registreret ejer af køretøjet.

Motorstyrelsen opkræver 72.102 kr. i registreringsafgift. Beløbet er fastsat af Motorstyrelsen.

[virksomhed1] ApSs opfattelse, begrundelse og eventuelle indsigelser

Motorstyrelsen har den 19. september 2019 modtaget følgende indsigelser fra Advokatfirma [virksomhed2]:

(...)

Jeg retter henvendelse på vegne af [virksomhed1] ApS i anledning af Deres forslag til afkrævning af registreringsafgift på køretøjet [reg.nr.1].

Jeg finder ikke, at der er grundlag for afkrævning af registreringsafgift, idet køretøjet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig personbefordring og derfor er fritaget for afgift, jf. Lov om registreringsafgift § 2, stk. 1, nr. 6.

Det fremgår af sagsfremstillingen, at anledningen til forslaget er, at bilen den 17. oktober 2017 har været anvendt til privat kørsel af min klients chauffør [person2].

[person2] har ikke haft tilladelse fra min klient til at anvende køretøjet privat, og min klient har ikke haft viden om, at [person2] anvendte bilen privat. Det fremgår udtrykkeligt af ansættelseskontrakten (kopi vedlagt), at enhver form for privat kørsel er forbudt. [person2] er i anledning af det passerede blevet sigtet og tiltalt for brugstyveri, og er ved dom af 8. januar 2018 (kopi vedlagt) blevet frifundet.

Af præmisserne for dommen fremgår, at frifindelsen begrundes med ”helt særlige konkrete omstændigheder” og at der ikke er tale om en sådan uberettiget brug af køretøjet, at forholdet er omfattet af straffelovens § 293 a.

Min klient har i anledning af det passerede meddelt [person2] en skriftlig advarsel (kopi vedlagt).

Henset til at der er tale om et helt enkeltstående tilfælde, hvor en af min klients ansatte i strid med ansættelseskontrakten har anvendt bilen privat, er der ikke grundlag for at vurdere, at bilen ikke som hidtil anvendes udelukkende til erhvervsmæssig personbefordring.

(...)

Motorstyrelsens endelige afgørelse

Motorstyrelsen træffer endelig afgørelse i overensstemmelse med det fremsendte forslag til afgørelse, og afkræver [virksomhed1] ApS 72.102 kr. i registreringsafgift. For registreringsafgiftskravet hæfter de solidarisk med [finans1] A/S, som er ejer af køretøjet.

Motorstyrelsen finder fortsat, at køretøjet den 17. oktober 2017 kl 18.11 er anvendt til privat personkørsel, da virksomhedens medarbejder, [person2], har anvendt køretøjet til privat transport af ham selv og hans ægtefælle. Det er konstateret, da køretøjet blev standset af politiet, og det blev bekræftet fra kørselskontoret under kontrollen, at køretøjet ikke var i trafik, at føreren [person2] havde sluttet sin vagt kl. 17.30. På baggrund af politiets yderligere undersøgelser med opkald til [Hospitalet] finder Motorstyrelsen ikke, at kørslen skete som led i en akut udrykning.

Kørselskontoret har ligeledes bekræftet, at køretøjet den 13., 16. og 17. oktober 2017 er anvendt, efter at køretøjet var lukket og taget ud af trafik. Politiet har i deres sigtelse udelukkende lagt vægt på kørslen den 17. oktober 2019, men fører har ikke kunnet redegøre for kørslen den 13. oktober 2017 omkring kl. 22.45, vognmanden har bekræftet, at [person2] har været chauffør på køretøjet disse dage også, og at han ikke havde opgaver på disse dage ud over hans vagter. Vognmanden har oplyst, at han ikke har foretaget kontrol af GPS-registreringerne på køretøjet.

Selv om [by2] Byret ikke har fundet, at [person2] skal dømmes for brugstyveri, jf. straffelovens § 293 a, påvirker dette i Motorstyrelsens vurdering af sagen.

Køretøjet er anvendt til privat personkørsel, hvilket er i strid med betingelserne for køretøjet afgiftsfritagelse, da køretøjet udelukkende må anvendes til erhvervsmæssig persontransport.

(...) ”

Klagerens opfattelse

Selskabets repræsentant har den 22. november 2019 nedlagt påstand om, at køretøjet stadig er fritaget for registreringsafgift. Repræsentanten har til støtte for påstanden bl.a. anført følgende:

”(...)

Det fremgår af sagsfremstillingen i afgørelsen, at anledningen til afkrævningen er, at bilen den 17. oktober 2017 har været anvendt til privat kørsel af min klients chauffør [person2].

Af præmisserne for dommen fremgår det, at frifindelsen begrundes med ”helt særlige konkrete omstændigheder” og at der ikke er tale om en sådan uberettiget brug af køretøjet, at forholdet er omfattet af straffelovens § 293 a.

Min klient har i anledning af det passerede meddelt [person2] en skriftlig advarsel (kopi vedlagt).

Motorstyrelsens udtalelse

Motorstyrelsen har den 11. februar 2020 sendt følgende bemærkninger til klagen (uddrag):

”(...)

Vi har følgende kommentarer til sagen, som ikke fremgår af sagsfremstillingen.

Sagen omhandler en privat anvendelse af en personbil, som er registreret til rutekørsel, da køretøjet er afgiftsfritaget jf. registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6, hvor køretøjet udelukkende må anvendes til erhvervsmæssig persontransport.

[by2] Politi har den 17. oktober 2017 kl. 18.11 standset køretøjet i [by2]. Køretøjet blev ført af [person2], som er ansat i ovennævnte virksomhed, men som ikke var på arbejde på standsningstidspunktet.

Passager i køretøjet var [person2] ægtefælle. Det er konstateret, at køretøjet på standsningstidspunktet blev anvendt til privat personkørsel, da køretøjet ikke var tilmeldt kørselskontoret som værende i trafik, og chaufføren transporterede hans ægtefælle under kørslen. Dette fremgår af anmeldelsesrapporten.

Det fremgår også, at politiet har konstateret yderligere to kørsler, hvor køretøjet har været anvendt, uden at det var tilmeldt kørselskontoret som værende i trafik, hhv den 13. og 16. oktober 2017. Køretøjets ejer kunne ikke redegøre for disse ture, ligesom det fremgår, at han ikke har kontrolleret den GPS-overvågning, som ligger på køretøjet. Dette fremgår af afhøringsrapporten af ejer.

Når der søges om tilladelse til afgiftsfritagelse på et køretøj, som skal anvendes til erhvervsmæssig persontransport udfyldes en anmeldelse, som indsendes til Motorstyrelsen.

Midt på denne anmeldelse er anført (Uddrag): ”Jeg er bekendt med, at et køretøj, som er afgiftsfri, skal afgiftsberigtiges med fuld afgift, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Dette vil således være tilfældet, hvis køretøjet anvendes til privat kørsel eller f.eks., når en taxa helt eller delvis skal anvendes til udlejning uden fører eller som skolevogn”.

Denne blanket har virksomheden dog ikke udfyldt i forbindelse med køretøjets registrering, og SKAT har derfor udsendt denne til underskrift den 16. januar 2017, og efterfølgende rykket for blanketten den 27. november 2017, hvorefter denne er blevet indsendt til SKAT den 29. november 2017.

Virksomhedens ejer var vidende om konsekvensen af en ulovlig anvendelse af køretøjet, og han burde derfor at egen drift have rettet henvendelse til SKAT (nu Motorstyrelsen) for at indbetale registreringsafgiften på køretøjet, da han kunne konstatere, at [person2] havde anvendt køretøjet til privat personbefordring i strid med køretøjets afgiftsfritagelse.

De skridt, som virksomheden har taget i ansættelsen af [person2] med at give en advarsel, ændrer ikke ved, at køretøjet har været anvendt i strid med køretøjets afgiftsfritagelse, og køretøjet skal derfor afgiftsberigtiges med fuld registreringsafgift beregnet på tidspunktet for den ulovlige anvendelse.

Der er således ikke argumenter i den fremsendte klage, som ændrer ved Motorstyrelsens vurdering af sagen.

Motorstyrelsen indstiller derfor, at Motorstyrelsens afgørelse af 28. oktober 2019 stadfæstes.

(...) ”

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt sagens køretøj er anvendt til privat kørsel i strid med betingelserne for køretøjets afgiftsfritagelse i henhold til dagældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 6.

Inden et køretøj tages i brug på færdselslovens område, skal køretøjet registreres i køretøjsregistre-ret, jf. registreringslovens § 2, stk. 1, dagældende lovbekendtgørelse nr. 223 af den 27. februar 2019.

Udgangspunktet er, at der betales fuld registreringsafgift af et køretøj i forbindelse med første registrering her i landet, jf. registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1 – 3, dagældende lovbekendtgørelse nr. 177 af den 25. februar 2019.

Det følger af dagældende registreringsafgiftslovs § 2, stk. 1, nr. 6, at personbiler med tilladelse til erhvervsmæssig persontransport og som udelukkende anvendes hertil, er fritaget for registreringsafgift.

Landsskatteretten lægger til grund, at køretøjet blev standset efter endt arbejdstid den 17. oktober 2017 uden ifølge kørekontoret at have nogen registrerede opgaver på tidspunktet, samt at passageren i køretøjet var førerens ægtefælle og ikke en betalende kunde. Landsskatteretten lægger yderligere til grund at kørslen, der er registreret via gps den 13. og 16. oktober 2017, også er sket efter endt arbejdstid uden nogle registrerede opgaver på tidspunkterne. Kørslen den 13. oktober er registreret omkring kl. 22.45.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at køretøjet er anvendt til privat kørsel i strid med afgiftsfritagelsen i registreringsafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 6.

Landsskatteren bemærker, at frifindelsen af føreren for brugstyveri af motorkøretøj ikke er afgørende for den retlige vurdering af, om køretøjet blev anvendt til privat personbefordring den 13., 16. og 17. oktober 2017.

Ligeledes ændrer det faktum, at selskabet har udstedt en advarsel til føreren, ikke på, at køretøjet allerede har været anvendt i strid med køretøjets afgiftsfritagelse.

Landsskatteretten stadfæster med overstående begrundelse Motorstyrelsens afgørelse.